Af Selskabsadvokaterne
Når ledelsen i et selskab er nået til den erkendelse, at selskabet står i en økonomisk krise, kan det være relevant at undersøge mulighederne for at rekonstruere selskabet. En rekonstruktion er et redningsforsøg af et selskab, der midlertidigt er insolvent, men som derudover vurderes at være levedygtigt.
Indholdet af en rekonstruktion afhænger af, hvad der i det konkrete tilfælde er bedst for selskabet, men en rekonstruktion vil ofte indeholde en virksomhedsoverdragelse og/eller en akkordering af selskabets gæld.
Årsagerne til, at et selskab kommer i økonomiske problemer og derfor får behov for at blive rekonstrueret, kan være mange; der kan være taget strategisk forkerte beslutninger i selskabet, ledelsen kan have svigtet, investeringer kan have slået fejl m.v. Årsagen til selskabets økonomiske problemer har stor betydning for, hvorvidt det bliver muligt at rekonstruere selskabet. En ledelse, der hidtil har truffet forkerte eller uoplyste beslutninger, skal således være omstillingsparate til de nye forretningsgange, der er nødvendige at indføre efter en rekonstruktion.
En rekonstruktion kan enten foretages af skifteretten (indenretlig rekonstruktion) eller som følge af aftaler indgået med selskabets kreditorer (udenretlig rekonstruktion).
Indenretlig rekonstruktion
En indenretlig rekonstruktion foretages af skifteretten, og skal følge reglerne i konkurslovens kapitel 1A. En indenretlig rekonstruktion indledes ved, at det insolvente selskab selv eller en af dets kreditorer indleverer en begæring om rekonstruktion til skifteretten.
Skifteretten udpeger en rekonstruktør, der har ansvaret for at gennemføre rekonstruktionen bedst muligt. Ledelsen i et selskab under rekonstruktion bevarer som hovedregel deres dispositionsret i selskabet, dog med den begrænsning, at ledelsen ikke må foretage ”dispositioner af væsentlig betydning” uden først at indhente et samtykke fra rekonstruktøren.
Til brug for rekonstruktionens gennemførelse udarbejdes en rekonstruktionsplan, der skal vedtages af selskabets kreditorer. Når planen er vedtaget skal der senest 6 måneder herefter afholdes et nyt møde med kreditorerne, hvorpå rekonstruktøren fremlægger rekonstruktionsforslaget. Når forslaget er vedtaget af kreditorerne, stadfæstes dette af skifteretten.
Hvis rekonstruktionsforslaget derimod ikke godkendes af kreditorerne eller af skifteretten, ophører rekonstruktionsbehandlingen og selskabet tages under konkurs.
I praksis foretages der meget få indenretlige rekonstruktioner af mindre selskaber. Dels er forløbet meget dyrt, og dels er en indenretlig rekonstruktion offentlig, hvilket potentielt kan være ødelæggende for selskabets fremtidsmuligheder.
Udenretlig rekonstruktion
En udenretlig rekonstruktion sker modsat en indenretlig rekonstruktion uden for skifterettens rammer, og er ikke direkte reguleret af konkurslovens kapitel 1A.
En udenretlig rekonstruktion vil som regel bestå af en akkordering af gælden og/eller en virksomhedsoverdragelse.
Kreditorerne i en udenretlig rekonstruktion kan ikke som ved en indenretlig rekonstruktion lade sig tvinge til at acceptere en sådan akkordering af gælden. En akkord vil derfor være afhængig af, at der indgås bindende aftaler med samtlige eller nogle af selskabets kreditorer om en akkordering eller betalingshenstand for den gæld, der ikke kan betales.
Virksomhedsoverdragelser til brug for rekonstruktion foretages ofte ud fra enten søsterselskabsmodellen eller datterselskabsmodellen, hvorved den sunde aktivitet i det nødlidende selskab frasælges til enten et datterselskab til det nødlidende selskab, eller til et søsterselskab. Det er i alle tilfælde vigtigt, at aktiviteten og selskabets aktiver værdiansættes korrekt, og at handlen derfor også sker på markedsvilkår. Overdrages aktiverne til underpris, kan hele virksomhedsoverdragelsen potentielt blive omstødt af en kurator i det nødlidende selskabs senere konkursbo.
Vores bistand
Hos Selskabsadvokaterne er vi specialister i håndtering af rekonstruktioner. Du er altid velkommen til at give os et kald for en uformel drøftelse.
Højesteret har den 3. december 2024 afgjort en principiel sag, hvor retten skulle tage stilling til, ...»
Af Tina Raben Skaarup, Advokat Afskedigelsesnævnet har den 25. november 2024 afgjort en sag, hvor en ...»
Deltidsloven i Danmark er en vigtig del af ansættelsesretten, som sikrer rettigheder for lønmodtagere, ...»
Lønvilkår Lønvilkår er en samlet betegnelse for betalingsmæssige vilkår, der bliver indgået aftale om ...»