Konkurskarantæne

Af Selskabsadvokaterne  

Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014, og siden denne dato er flere tusinde ledelsesmedlemmer blevet pålagt konkurskarantæne i deres konkursramte selskaber.

Konkurskarantæne er et forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed med begrænset hæftelse (A/S eller ApS). Efter pålæg af konkurskarantæne kan man derfor dels ikke blive registreret som ledelsesmedlem i et selskab, ligesom man skal afregistreres af alle ledelsesposter, man måtte besidde på tidspunktet for pålægget af karantænen.

Kriterierne for pålæg af konkurskarantæne

For at blive pålagt konkurskarantæne skal man

a)      Have deltaget i ledelsen af en konkursramt virksomhed, hvori man

b)     har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse,

c)      senere end 1 år før fristdagen.

Derudover skal det efter en konkret vurdering være rimeligt at pålægge personen konkurskarantæne.

a)      Deltaget i ledelsen af en konkursramt virksomhed

Formålet med reglerne om konkurskarantæne er at standse misbrug af de selskabsformer, der medfører begrænset hæftelse, og reglerne anvendes derfor typisk også på medlemmer af ledelsen i aktie- eller anpartsselskaber. Dog kan man også pålægges konkurskarantæne på baggrund af ledelsen af en enkeltmandsvirksomhed.

Ovenstående betyder helt konkret, at ledelsesmedlemmer, der i Erhvervsstyrelsen har været registreret som direktører, bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer af tilsynsrådet kan pålægges konkurskarantæne. Bestemmelsen omfatter tillige stråmandskonstruktioner, hvor den reelle ledelse i selskabet blev udført af en anden personer end den eller de personer, der var registreret i Erhvervsstyrelsen. Derudover kan personer, der har været fuldt ansvarlige deltagere i personligt ejede virksomheder som enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber, pålægges konkurskarantæne.

Derimod omfatter reglerne ikke stiftere eller ejere af selskabet.

b)      Groft uforsvarlig forretningsførelse

For at blive pålagt konkurskarantæne, skal kurator sandsynliggøre, at det pågældende ledelsesmedlem har handlet ”groft uforsvarligt” med den følge, at ledelsesmedlemmet er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Hvad der konkret udgør groft uforsvarlig forretningsførelse følger af den retspraksis, der er opstået på området siden reglernes ikrafttræden. Af typeeksempler på adfærd, der indgår i rettens vurdering er:

• Manglende overholdelse af bogførings- og årsregnskabslovens regler
• Manglende indberetning og/eller afregning af skatter og moms
• Stråmandskonstruktioner
• Optagelse af ulovlige kapitalejerlån
• Videreførelse af driften ud over håbløshedstidspunktet
• Salg af aktiver til underpris
• Store tab for konkursboets kreditorer som følge af adfærden

c)      Senere end 1 år før fristdagen

For at blive pålagt konkurskarantæne skal ledelsesmedlemmet have deltaget i ledelsen af selskabet senere end 1 år før fristdagen, der almindeligvis forstås som datoen for skifterettens modtagelse af konkursbegæringen. Sigtet med denne tidsfrist var at sikre, at ledelsen ikke blot afregistrerede sig kort forud for selskabets konkurs for at undgå at ifalde konkurskarantæne.

Konsekvensen af at blive pålagt konkurskarantæne

Konskevenserne af at blive pålagt konkurskarantæne er, at man bliver afskåret fra at deltage i et selskab med begrænset hæftelse som ledelsesmedlem i mellem 1-3 år. Derudover er man ved pålæg af en konkurskarantæne nødsaget til at fratræde ledelsesposter, man allerede besidder på tidspunktet for pålægget.

Om karantæneperioden udmåles til 1, 2 eller 3 år afhænger dels af grovheden af de begåede forhold, men af også hvor lang tid, der er gået fra konkursens indtræden, til man pålægges karantæne. Karantæneperioden nedsættes derfor ofte i tilfælde, hvor der er forløbet mere end 1-2 år fra konkursens indtrædte til karantænen blev pålagt, hvis den lange sagsbehandling ikke er begrundet i skyldnerens egne forhold.

Karantænesagens forløb

Såfremt kurator under behandlingen af konkursboet mener at kunne påvise, at ledelsen senere end 1 år forud for fristdage har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, er kurator forpligtet til at udarbejde en indstilling til skifteretten om, at ledelsesmedlemmet bør pålægges konkurskarantæne.

Når skifteretten har taget kurators indstilling til følge, anlægger kurator konkurskarantænesagen ved den skifteret, konkursboet behandles under. Herefter behandles retssagen på www.minretssag.dk. Den sagsøgte får en frist på 14 dage til at komme med et svarskrift, såfremt denne er uenig i kurators indstilling.

Afhængigt af sagsøgtes ønsker, kan sagen enten afgøres på skriftligt eller mundtligt grundlag. Afgøres sagen på skriftligt grundlag, fremkommer kurator og sagsøgte med et eller flere processkrifter, hvorefter skifteretten afsiger en kendelse, der sendes til parterne. Afgøres sagen på mundtligt grundlag, skal kurator og sagsøgte efter udveksling af processkrifterne deltage i en mundtlig hovedforhandling, hvor parterne møder fysisk op i retten og forhandler sagen.

Sagen afsluttes ved, at skifteretten afsiger en kendelse.

Den samlede sagsbehandlingstid afhænger af, hvilken skifteret sagen er anlagt ved, samt hvorvidt sagen afgøres på mundtligt eller skriftligt grundlag. Der vil normalvis gå op til et år fra sagens anlæg til der er truffet en beslutning.

Kendelsen kan kæres til Landsretten. Kære har i sager om konkurskarantæne opsættende virkning, hvilket vil sige, at den sagsøgte således ikke er pålagt konkurskarantæne i den periode, sagen verserer for landsretten.

Advokatbistand

En indstævnet i en sag om konkurskarantæne har ret til at lade sig repræsentere ved en beskikket advokat efter eget ønske. I praksis sker dette ved, at den advokat, den sagsøgte ønsker beskikket, anmoder skifteretten om at blive beskikket i forbindelse med den konkrete sag.