CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen “Convention on Contracts for the International Sale of Goods” som gælder for internationale aftaler om køb og salg af løsøre mellem erhvervsdrivende.

CISG kaldes ofte den internationale købelov, da CISG indeholder regler om indgåelse af aftaler om internationale køb, parternes forpligtelser ved sådanne køb samt retsvirkningerne af parternes misligholdelse.

En stat deltager i konventionen, når konventionen gennemføres i den pågældende stats ret. Indtil videre er CISG gennemført af 77 stater.

Indhold
CISG’en er opdelt i 4 dele:

Del I: omhandler konventionens stedlige og saglige kompetence
Del II: omhandler aftalers indgåelse
Del III: omhandler køb
Del IV: omhandler forbehold

Gyldighedsområde
CISG’s anvendelsesområde er internationale løsørekøb, hvor parterne er handlende (handelskøb). Udenfor er således som hovedregel forbrugerkøb og tjenesteydelser (se nærmere specifikation i art. 2 og 3).

Geografisk gælder CISG’en, når købet sker:

mellem parter i kontraherende lande (dvs. lande som har tiltrådt (ratificeret) CISG-konventionen). Er sagens parter således en hollandsk eksportør og en dansk importør eller omvendt, anvendes CISG, da begge lande har tiltrådt konventionen,

mellem parter, hvor kun den ene part bor i et kontraherende land, når IP-reglerne fører til anvendelse af dette kontraherende lands lovgivning.

Lovvalgsaftale
CISG’en er deklaratorisk, jfr. art. 6, hvorfor parterne gyldigt kan aftale, at den ikke skal anvendes, selvom en tvist mellem parterne ellers ville være omfattet af den. Er der således mellem eksempelvis en dansk eksportør og en tysk importør indgået en lovvalgsaftale om, at den danske købelov skal anvendes ved eventuelle tvister, er CISG’en sat ud af kraft.

Forskelle mellem CISG og købelov
Helt overordnet er der bl.a. følgende forskelle mellem CISG’en og købelovens regler om handelskøb:

I CISG’en er der ingen forskel på varerne, så genus og species kendes ikke.

I CISG’en er der afhjælpningspligt (art. 46) og afhjælpningsret (art. 48) for en sælger, selvom leveringen har fundet sted.

I CISG’en skal der reklameres inden for rimelig tid (art. 39), hvor købeloven som hovedregel kræver straks-reklamation.

I CISG’en kan der hæves selv i kreditkøb (art. 64), hvilket ikke er tilfældet efter købelovens (§ 28, stk. 2).

I CISG’en er fordringshavermora en misligholdelse, hvilket ikke er tilfældet efter købeloven.

CISG’en indeholder flere regler, hvor den forurettede part kan give den misligholdende part en frist til at rette for sig f.eks.art. 47, 49.2.b)ii, 63.1 og 64.b).