Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Varemærke

Hvad er et varemærke?

Et varemærke er et forretningskendetegn, der skal opfylde betingelserne i varemærkeloven for at udgøre et varemærke og for at nyde beskyttelse mod andres eventuelle krænkelse.

Et varemærke kan både være et ord, ordsammensætning, logo, emballage, lyde og slogans mm. Et varemærke er derfor en betegnelse for et kendetegn, der bruges af en virksomhed til at brande og beskrive virksomheden, herunder adskille den fra andre virksomheder.

Varemærkelovens eksempler på, hvad der kan være et varemærke, er ikke udtømmende, og du kan derfor også få registreret andre forretningskendetegn som et varemærke. Det kan f.eks. være duftmærker eller følemærker. Ordmærker og figurmærker (logoer) er dog de allermest almindelige varemærker, hvor der opnås eneret til et ord, ordkombination eller et logo.

For at et varemærke nyder beskyttelse og kan registreres, skal det have en adskillelsesevne eller distinktivitet, og mærket må ikke må deskriptivt, hvilket betyder, at mærket ikke blot må være beskrivende, men det skal have et særpræg.

Hvad kan ikke registreres som et varemærke?

Varemærker, som mangler nødvendigt særpræg, nyder ikke beskyttelse og kan ikke registreres.

Varemærker, som udelukkende er beskrivende og består af tegn eller angivelser, der betegner varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi eller geografiske oprindelse nyder heller ikke beskyttelse i henhold til varemærkeloven. Det kan f.eks. være ordene ”super”, ”bil”, ”juice”, ”Morsø” eller lignende.

Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i daglig sprogbrug eller efter redelig og almindelig markedsføringsskik er blevet almindelige som betegnelse for varerne eller tjenesteydelserne, nyder heller ikke beskyttelse. Af eksempler på dette fra tidligere afgørelser kan nævnes ”submarine” (sandwich), ”tele” og ”data”.

Tegn, som udelukkende består af formen eller en anden egenskab, der følger af varernes egen karakter, samt tegn, som udelukkende består af formen eller en anden egenskab ved varer, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, nyder heller ikke beskyttelse og kan heller ikke registreres.

Skal du registrere dit varemærke?

I Danmark opnår du ret til et varemærke ved at registrere det hos Patent- og Varemærkestyrelsen, men det er ikke et krav for at dit varemærke nyder beskyttelse i henhold til varemærkeloven, da ibrugtagen af et mærke også kan gøre det til et beskyttet varemærke.

Fordelen ved at registrere et varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen er, at det derved netop bliver registreret og officielt varemærke, hvor du har dokumentation for, hvad der præcist er registreret, og hvornår det er registreret, hvilket kan være en fordel i en eventuel varemærketvist.

Ud over en dansk registrering af dit varemærke bør du også altid overveje en international registrering i enkelte andre lande, EU eller i resten af verden. Ved en international registrering foretages først en national registrering og herefter en EU-registrering via EUIPO eller en global registrering via WIPO (Madridprotokollen). Dog er det ikke alle lande, der er medlemmer af de forskellige organisationer, hvorfor du altid nøje skal undersøge, hvor du ønsker registrering, og om der er lande, som er uden for EU og WIPO.

Krænkelse af varemærke

Hvis du har et varemærke, der nyder beskyttelse i henhold til varemærkeloven, så har du eneret til at benytte varemærket, og du kan derfor også forhindre andre i at bruge et varemærke, der er lignende eller forveksleligt med dit eget varemærke i forbindelse med de samme varer og tjenesteydelser, som dem dit varemærke er beskyttet for.

Opdager du nogen, der krænker dit varemærke, og vil de ikke ophøre hermed, så kan du i sidste ende få domstolene til at nedlægge et forbud mod brugen af de mærker, der krænker dit varemærke. Derudover kan du blive tilkendt erstatning for det tab, du har lidt som følge af krænkelsen.

Hvorvidt der er tale om en krænkelse af dit varemærke, vil altid være en konkret vurdering, hvor der både skal ske en sammenligning af mærkerne og en vurdering af, i hvilken sammenhæng de to mærker benyttes, herunder om der kan ske en forveksling.

Konklusion

SelskabsAdvokaterne bistår løbende virksomheder, der har fået deres varemærke krænket eller er mødt med en påstand om, at de har krænket en andens varemærke.

Du er altid velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne for en uformel drøftelse af din virksomheds muligheder.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Konkurrencer på SoMe – Hvad må du som virksomhed?

At afholde konkurrencer på sociale medier (konkurrencer på SoMe) virker ligetil, og der er rigtig mange virksomheder, der følger samme fremgangsmåde: ””tag” en ven og følg vores virksomhed, så deltager du i konkurrencen”. Forbrugerombudsmanden har dog for nyligt udsendt en pressemeddelelse, hvori Forbrugerombudsmanden oplyser, at en virksomhed er blevet politianmeldt for overtrædelse af spamforbuddet i […]

Læs mere
Arrow
Patent

Hvad er patent? I daglig tale bruges ”patent” om at have eneret til noget generelt, men en patentret dækker en eneret til en opfindelse af en løsning på et teknisk problem, værende sig et fysisk produkt, brug af et produkt eller en proces til at fremstille et produkt. Patenter beskytter opfindelser af teknisk karakter. De […]

Læs mere
Arrow
Varemærke

Hvad er et varemærke? Et varemærke er en beskyttelse af et navn eller logo på et produkt eller for en forretning. Formålet er, at forbrugeren eller kunden kan identificere afsender på produktet eller tjenesteydelsen og dermed vende tilbage. For at et varemærke kan registreres, må det ikke være beskrivende for de produkter eller tjenesteydelser, som […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Ophavsret

Ophavsret Ophavsret er populært sagt en beskyttelse af et kunstværk. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Kort samt tegninger og andre i […]

Læs mere
Arrow
Designret

Designret Et design er i henhold til designloven et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale. Et produkt er en industrielt eller håndværksmæssigt fremstillet artikel, herunder bl.a. dele, der er bestemt […]

Læs mere
Arrow
Patent

Patent Et patent er en beskyttelse af en opfindelse i henhold til patentloven. I henhold til patentloven har den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow