Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Konkurrencer på SoMe – Hvad må du som virksomhed?

At afholde konkurrencer på sociale medier (konkurrencer på SoMe) virker ligetil, og der er rigtig mange virksomheder, der følger samme fremgangsmåde: ””tag” en ven og følg vores virksomhed, så deltager du i konkurrencen”.

Forbrugerombudsmanden har dog for nyligt udsendt en pressemeddelelse, hvori Forbrugerombudsmanden oplyser, at en virksomhed er blevet politianmeldt for overtrædelse af spamforbuddet i markedsføringsloven ved netop at afholde konkurrencer på SoMe på denne måde.

Spamforbuddet i markedsføringsloven § 10, stk. 1 går ud på, at en erhvervsdrivende ikke må rette sin markedsføring til nogen via elektronisk post, automatiseret opkaldssystem eller fax, uden at have indhentet forudgående samtykke til dette. Afsendelse af meddelelser på SoMe hører under elektronisk post, da meddelelsen som regel sendes direkte til brugeren via enten mail eller notifikation på app eller profilside.

Det er altid den erhvervsdrivendes ansvar at sikre sig, at man har modtagerens forudgående samtykke til henvendelsen. Kan den erhvervsdrivende ikke sikre sig samtykke, bør den erhvervsdrivende afholde sig fra at rette henvendelse eller at anmode sine følgere om at rette henvendelse ved at ”tagge”.

I den aktuelle sag havde virksomheden i løbet af 12 måneder afholdt 12 konkurrencer på Facebook, hvor der blev stillet krav om, at man skulle ”tagge” den person, man ville dele præmien med, såfremt man vandt. Dette er en klar overtrædelse af spamforbuddet, da de personer, der bliver ”tagget” af deres bekendte, via notifikationer bliver ledt direkte til virksomhedens Facebookopslag uden at have afgivet forudgående samtykke hertil. Det er virksomhedens opfordring der er udslagsgivende for overtrædelsen, da det ikke er ulovligt for virksomheden, at dens følgere tagger sine venner.

Har man tidligere ført konkurrencer på SoMe, hvor man har opfordret til at ”tagge” venner og bekendte, skal man ikke umiddelbart frygte en politianmeldelse uden varsel. Forbrugerombudsmanden havde nemlig været i dialog med virksomheden og orienteret virksomheden om, at konkurrencerne var en overtrædelse af spamforbuddet. Virksomheden ignorerede dog Forbrugerombudsmandens henvendelse, og overtrædelserne fortsatte, hvilket førte til, at Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden.

Det er ikke nyt, at konkurrencer på SoMe med krav om at ”tagge” andre, er en overtrædelse af spamforbuddet, og mange virksomheder benytter sig stadig af formen. Dette er dog en god anledning til at ændre sin konkurrenceform, så man ikke overtræder spamforbuddet og risikerer politianmeldelse. Man kunne forestille sig, at Forbrugerombudsmanden bruger sin pressemeddelelse som et varsel over for virksomheder, der overtræder spamforbuddet i konkurrencer på SoMe.

Det er værd at bemærke, at det ikke er en overtrædelse af spamforbuddet, at de personer, som skal deltage i konkurrencer, skal ”like” eller følge virksomhedens side for at deltage, selvom denne aktivitet i og for sig også bliver vist til personens netværk på de sociale medier. Forbrugerombudsmanden har nemlig i sin Spamvejledning fra 2018 gjort det klar, at opslag på brugernes ” news feed” ikke anses som elektronisk meddelelse.

Det følger af markedsføringsloven § 37, stk. 3, at overtrædelse af spamforbuddet straffes med bøde. Forbrugerombudsmanden oplyser i pressemeddelelsen, at der i den aktuelle sag var blevet sendt 3.067 notifikationer i de 12 konkurrencer. Forbrugerombudsmanden beregner som regel bødestørrelsen til kr. 10.000 for op til 100 henvendelser, og herefter kr. 100 pr. henvendelse. I denne sag vil det beløbe sig til minimum kr. 306.700. Bøden kan blive endnu højere, såfremt det anses som en skærpende omstændighed, at virksomheden allerede var blevet advaret af Forbrugerombudsmanden.

Det bliver spændende at se, hvordan sagen udvikler sig, om virksomheden bliver dømt og hvad bødestørrelsen bliver. Hos SelskabsAdvokaterne følger vi med i afgørelser, der har betydning for vores klienter.

Hos SelskabsAdvokaterne hjælper vi med at sikre, at I overholder markedsføringsloven når I henvender jer til jeres kunder, herunder afholder konkurrencer på sociale medier. Kontakt os gerne i dag, hvis du har spørgsmål til din markedsføring af din virksomhed.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Patent

Hvad er patent? I daglig tale bruges ”patent” om at have eneret til noget generelt, men en patentret dækker en eneret til en opfindelse af en løsning på et teknisk problem, værende sig et fysisk produkt, brug af et produkt eller en proces til at fremstille et produkt. Patenter beskytter opfindelser af teknisk karakter. De […]

Læs mere
Arrow
Varemærke

Hvad er et varemærke? Et varemærke er en beskyttelse af et navn eller logo på et produkt eller for en forretning. Formålet er, at forbrugeren eller kunden kan identificere afsender på produktet eller tjenesteydelsen og dermed vende tilbage. For at et varemærke kan registreres, må det ikke være beskrivende for de produkter eller tjenesteydelser, som […]

Læs mere
Arrow
Forretningshemmeligheder

Hvad er forretningshemmeligheder? Det kan være en god idé at beskytte sin forretnings hemmeligheder, ved at beskytte dem som Forretningshemmeligheder. En Forretningshemmelighed er oplysninger, der er hemmelige, har handelsværdi og som er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse. Det er derfor en særlig ting ved ens forretning, som man har gjort indsats for at hemmeligholde og […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Ophavsret

Ophavsret Ophavsret er populært sagt en beskyttelse af et kunstværk. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Kort samt tegninger og andre i […]

Læs mere
Arrow
Designret

Designret Et design er i henhold til designloven et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale. Et produkt er en industrielt eller håndværksmæssigt fremstillet artikel, herunder bl.a. dele, der er bestemt […]

Læs mere
Arrow
Patent

Patent Et patent er en beskyttelse af en opfindelse i henhold til patentloven. I henhold til patentloven har den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow