Ægtepagt

Som virksomhedsejer bør man overveje, om det ikke er i både virksomhedens og familiens interesse at få ejerens andel af virksomheden gjort til dennes særeje og dermed skærmet fra det uhensigtsmæssige, der er i, at ejerens personlige forhold risikere at påvirke virksomheden.  

Set fra virksomhedens synspunkt er det naturligvis vigtigt, at virksomheden kan fortsætte uændret – uanset om en eller flere virksomhedsejere bliver gift, bliver skilt, eller en ejers ægtefælle afgår ved døden.

Når du er gift, er udgangspunktet, at hvis I ikke har lavet en ægtepagt, ejer I jeres respektive ejendele i delingsformue. Ved delingsformue har ægtefællerne rådighed over og hæftelse for egne aktiver og passiver, men ved bodeling – uanset om det er sker som følge af separation, skilsmisse eller ved død – skal ægtefællerne hver især, godtgøre den anden ægtefælle halvdelen af egen positive nettobodel.

Har du ikke lavet en ægtepagt om særeje for din andel af virksomheden, vil du som ejer-ægtefælle i tilfælde af separation, skilsmisse og død, være forpligtet til kvantitativt, at skulle medregne halvdelen (din andel) af virksomhedens handelsværdi i fællesbodelingen med din ægtefælle/din ægtefælles dødsbo.

Med en ægtepagt om særeje for virksomheden sikre du, at virksomheden og ikke mindst værdien af virksomheden – uanset særejeformen – blive holdt uden for fællesbodeling, som følge af uoverensstemmelser imellem ægtefællerne. Skal virksomheden også holdes adskilt fra fællesbodelingen ved død, skal der enten oprettes ægtepagt om fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.

En ægtepagt om særeje kan omhandle hele formuen, dele af formuen eller enkelte specificerede aktiver.

En ægtepagt skal for at være gyldig tinglyses i Personbogen.

De mest almindelige særejetyper

Fuldstændigt særeje

Ved fuldstædigt særeje beholder ægtefællen aktivet/eller formuen, uanset om ægteskabet ophører på grund af separation, skilsmisse eller død. Ønsker ægtefællerne dette, kan der oprettes en ægtepagt med bestemmelse om fuldstændigt særeje.

Fuldstændigt særeje kan omfatte hele formuen, en del af formuen eller specifikt anførte genstande.

Ved fuldstændigt særeje udtager hver ægtefælle egne aktiver og passiver i forbindelse med et skifte.

De beskyttelsesregler, som en delingsformue giver, som f.eks. muligheden for at sidde i uskiftet bo – er ved fuldstændigt særeje udelukket.

Skilsmissesæreje

Hvis ægtefæller, i tilfælde af separation eller skilsmisse, ønsker at kunne udtage deres respektive formuer –  helt eller delvist – men samtidig ønsker at dele formuen med hinanden ved død, kan de oprette en ægtepagt med skilsmissesæreje.

De sikrer på den måde, at ægtefællernes respektive værdier og gæld bliver hos den pågældende ægtefælle, hvis de opløser ægteskabet pga. uoverensstemmelser men sikrer samtidig, at den efterlevende i tilfælde af død bevarer de beskyttelsesvilkår og muligheder, en delingsformue medfører, som f.eks. boslodskrav og eventuel mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Kombinationssæreje

Ved kombinations-særeje kombineres de forskellige særejeformer efter, hvilke beskyttelses-hensyn ægtefællerne har i tilfælde af den anden ægtefælles død.

En typisk kombination kan være, at virksomheden tilhører ejer-ægtefællen som skilsmissesæreje under ægteskabet og ved ægteskabets ophør som følge af separation og skilsmisse, ligesom virksomheden holdes uden for fællesbodelingen, hvis ejer-ægtefællen bliver den længstlevende. Dør ejer-ægtefællen imidlertid som den første af ægtefællerne, bliver virksomheden delingsformue og indgår derved i fællesbodelingen, således at den efterlevende ægtefælle tager boslod og kan sidde i uskiftet bo med virksomheden, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Ved ægtepagt kombineret med et testamente kan ægtefæller yderligere skræddersy formuens fordeling.