Af Selskabsadvokaterne
Med virkning fra den 1. januar 2006 er det blevet lettere og mere fleksibelt at stille en betryggende sikkerhed for virksomhedens finansiering og banklån. Den nye sikkerhed kaldes "virksomhedspant" og kan med stor fordel overvejes af virksomhedens hovedaktionær, der kautionerer for virksomhedens gæld til banken.
Ved indførelsen af reglerne om virksomhedspant gives virksomheder en ny måde at stille sikkerhed for sine lån på, idet der ved reglerne er indført et såkaldt "flydende pant", hvor pantet løbende vil ændre sig som et led i virksomhedens drift.
Det har hidtil kun været muligt at give pant i specifikke aktiver, men ved indførelsen af virksomhedspant er det nu muligt at stille sikkerhed i en lang række af virksomhedens aktiver (men eksempelvis ikke i fast ejendom, hvor sikkerhedsstillelsen skal foregå på "den gamle" facon med tinglysning). Virksomheden har mulighed for at stille virksomhedspant i følgende aktiver:
- tilgodehavender som følge salg af varer og tjenesteydelser
- varelagre
- fabriksnye (ikke brugte) motorkøretøjer
- driftsinventar og driftsmateriel
- drivmidler og andre hjælpestoffer som benzin og diesel
- besætninger af levende dyr som svine- og minkbesætninger
- goodwill
- domænenavne og visse andre immaterielle rettigheder
Virksomheden har nu via virksomhedspantet mulighed for at bruge disse aktiver som sikkerhedsstillelse, f.eks. ved optagelse af et banklån eller ved optagelse af kredit hos en leverandør / forretningspartner. Ordningen kan naturligvis også benyttes ved finansiering af et generationsskifte, en virksomhedsoverdragelse eller ved en rekonstruktion.
Det gode ved virksomhedspantet er, at det er fleksibelt i forhold til de tidligere pantsætningsmuligheder, hvor det kun var muligt at få pant i specifikke aktiver. Ved virksomhedspant opnår panthaver (f.eks. virksomhedens bank) en "flydende" sikkerhed af de omfattede pantsikrede aktiver, samtidig med at virksomheden i relativ høj grad kan beholde sit ledelsesmæssige råderum i den daglige ledelse af virksomheden.
Sikkerheden ved virksomhedspant er "flydende" på 3 måder:
Der vil i de nye regler om virksomhedspant blive givet mulighed for, at der kan etableres et begrænset virksomhedspant kaldet "fordringspant", der alene omfatter virksomhedens kundetilgodehavender for salg af varer og tjenesteydelser.
Fordelen ved dette fordringspant er, at der ikke som hidtil ved "gammeldags fakturabelåning / factoring" skal gives meddelelse til kunderne om pantsætningen. Virksomheden undgår hermed at skabe unødig "støj" over for sine kunder.
Ved at indgå drøftelser med virksomhedens bank om virksomhedspant kan en hovedaktionær eventuelt opnå at blive frigjort for sin hidtidige personlige kaution over for banken for virksomhedens driftskredit og låneengagement med banken.
Hvis du som virksomhedsejer / hovedaktionær ikke har den fornødne forhandlingsstyrke til at slippe helt ud af kaution over for banken for virksomhedens lån i banken, har du som virksomhedsejer / hovedaktionær alligevel en fordel ved, at banken får virksomhedspant i virksomheden, idet du som kautionist over for banken ved "subrogation" kan indtræde i et virksomheds- eller fordringspant.
Det indebærer en markant forbedring i retsstillingen for en hovedaktionær, som i kraft af et afgivet kautionstilsagn er nødsaget til at indfri sit selskabs bankengagement, idet hovedaktionæren i tilfælde af selskabets sammenbrud vil have panteret i de aktiver, der inden indfrielsen var omfattet af virksomhedspantet.
Ejeren / hovedaktionæren får hermed en mulighed for at løfte væsentlige dele af virksomhedens aktiviteter ud af virksomheden - uden om de øvrige kreditorer - mod at indfri sin kaution over for banken.
Banken vil formodentlig have sig for øje, at et virksomhedspant skal respektere udlæg af ethvert krav, uanset hvornår udlægget foretages, og man vil derfor forsøge at anvende virksomhedspantet sammen med andre eksisterende ordninger for at sikre, at pantet ikke "står alene" og udhules som følge af andres udlæg.
For at undgå udvanding af virksomhedspantets værdi vil en bank formodentlig kræve, at der afgives en såkaldt negativ erklæring (negative pledge), hvor virksomheden forpligter sig til ikke at etablere virksomhedspant, fordringspant eller anden pant i løsøre uden samtykke fra en given person, f.eks. virksomhedens bank.
En sådan registrering i Bil- og Personbogen vil hindre andre i at få virksomheds- eller fordringspant i virksomhedens aktiver.
Eftersom en virksomhedspanthaver (men ikke en fordringspanthaver) hæfter for omkostningerne i forbindelse med en eventuel konkurs af virksomheden for et beløb på op til kr. 50.000,00 må det dog påregnes, at f.eks. en bank vil udvise nogen tilbageholdenhed over for at tage et virksomhedspant ved mindre engagementer.
Bankens hæftelse for omkostninger ved en konkurs gælder nemlig uanset, om det er banken selv som virksomhedspanthaver, virksomheden selv eller en anden kreditor, der indgiver konkursbegæringen.
Virksomhedspant og et fordringspant skal tinglyses i Bil- og Personbogen ved retten i Århus, og der skal betales en tinglysningsafgift på kr. 1.400,00 i grundbeløb samt en registreringsafgift på 1,5 % af det pantsikrede beløb.
Læs betænkning om virksomhedspant: "Virksomhedspant"
Læs rapport om virksomhedspant: "Rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om virksomhedspant - 2002"
Mark Kristoffer Polczynski
Advokat, Associeret partner
45 23 00 10 Skriv til os
