Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Det var ok at bortvise en medarbejder for at komme 7 minutter for sent

I en afgørelse fra den 27. maj 2014 ved Retten i Glostrup nåede retten frem til, at det var berettiget at bortvise en funktionær for at komme 7 min for sent, da arbejdsgiveren forinden havde advaret om konsekvenserne af for sent fremmøde.

Bortvisning af en funktionær kan kun finde sted, såfremt der fra funktionærens side foreligger en grov misligholdelse af funktionærens pligter i ansættelsesforholdet. Ved vurderingen af, om funktionærens for sene fremmøde udgør en sådan grov misligholdelse, indgår længden af det for sene fremmøde, om forsinkelsen var undskyldelig, om arbejdsgiveren blev orienteret om forsinkelsen, hvor indgribende forsinkelsen var i arbejdsgiverens forhold, og navnlig om forsinkelse har fundet sted før, herunder om funktionæren var blevet behørigt og rimeligt advaret om konsekvenserne af gentagen forsinkelse.

I sagen var det en souschef i et supermarked, der gentagne gange var mødt for sent på arbejde. Souschefen havde i den forbindelse modtaget flere mundtlige og skriftlige påtaler, hvor man gjorde det klart, at mødetiden var vigtig. 

I januar 2013 og februar 2013 fik medarbejderen skriftlige advarsler, hvor det blev indskærpet, at gentagen for sent fremmøde ville få ansættelsesretlige konsekvenser i form af en bortvisning. Da medarbejderen den 5. marts 2013 mødte 7 min for sent på arbejde, blev medarbejderen bortvist.

Medarbejderen anlagde sag mod uberettiget bortvisning.

Retten udtaler, at det indgår i rettens vurdering af, om funktionærens for sene fremmøde den 5. marts 2013 kan betragtes som væsentlig, at han tidligere var kommet for sent, at forsinkelsen den pågældende dag ikke – og heller ikke de tidligere forsinkelser – skyldtes upåregnelige eller i øvrigt undskyldelige forhold, og at det var blevet indskærpet over for ham, at arbejdsgiveren ikke ville acceptere for sent fremmøde, og at gentagelser ville medføre bortvisning.

Retten har endvidere lagt vægt på, at den aftalte mødetid kl. 6.45 var fastsat under hensyn til butikkens åbningstid kl. 7.00, og at der på de 15 minutter skulle gennemføres en række vigtige morgenrutiner, inden butikken var klar til åbning, ligesom arbejdsgiveren af hensyn til medarbejdernes sikkerhed og følelse af tryghed havde fastsat retningslinjer for, at der som minimum altid skulle være mindst to medarbejdere til stede i butikken, der tidligere havde været udsat for et groft røveri. Henset til, at funktionæren gentagne gange er mødt for sent, at hans gentagne tilsidesættelse af mødetidspunktet ikke var uden betydning for butikkens drift, at han varetog en funktion som salgsleder og souschef i butikken, at forsinkelsen ikke var undskyldelig, og at han var blevet givet behørig og rimelig advarsel om, at fortsat tilsidesættelse af kravet om at møde rettidigt var bortvisningsgrund, finder retten, at hans for sene fremmøde den 5. marts 2013 – uanset at forsinkelsen alene udgjorde 7 minutter – udgjorde en så væsentlig misligholdelse, at bortvisning er sket med rette.

Retten slår med denne dom fast, at selv mindre forsinkelser kan berettige til bortvisning af en funktionær, når arbejdsgiveren ved hjælp af skriftlige advarsler har tilkendegivet, at en bestemt adfærd ikke accepteres. 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Faglig voldgift om arbejdsmiljørepræsentant som blev bortvist efter vanvidskørsel

En faglig voldgift har ved kendelse af den 20. november 2025 taget stilling til, om det var berettiget, da en medarbejder, som var ansat i en region og valgt som arbejdsmiljørepræsentant, blev bortvist fra sin stilling efter 6 års ansættelse. Hvad gik forud? Medarbejderen, som sagen drejede sig om, var ansat som tekniker i en […]

Læs mere
Arrow
Var bortvisning af medarbejder på grund af sideløbende beskæftigelse berettiget?

Vestre Landsret har i dom af den 1. juli 2025 truffet afgørelse i en sag, hvor en bortvist medarbejder havde rejst krav om erstatning og godtgørelse overfor sin tidligere arbejdsgiver i forlængelse af, at medarbejderen var blevet bortvist af arbejdsgiveren Grunden til, at arbejdsgiveren bortviste medarbejderen var, at arbejdsgiveren blev klar over, at medarbejderen ved […]

Læs mere
Arrow
Var en indsigelse mod valg af tillidsrepræsentant og efterfølgende bortvisning berettiget?

På den overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet har en arbejdsgiver mulighed for at gøre indsigelse mod et valg af en medarbejder som tillidsrepræsentant for sine kollegaer, hvis medarbejderen ikke kan betragtes som en anerkendt og dygtig medarbejder. Ovenstående kan f.eks. ske med baggrund i, at den valgte tillidsrepræsentant for nylig har modtaget en berettiget advarsel fra […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Erhvervsadvokat

Erhvervsadvokat SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, venturefonde og business angels inden for erhvervsretten og det selskabsretlige område Vores erhvervsadvokater yder herudover løbende rådgivning til en række private virksomheder, kommuner og offentlige myndigheder vedrørende udlicitering, udbudsret og EU’s udbudsregler. Rådgivningen ydes af kyndige erhvervsadvokater med udgangspunkt i dine/jeres behov for et […]

Læs mere
Arrow
Bortvisning

Bortvisning Hvis en medarbejder groft har misligholdt sit ansættelsesforhold, kan dette danne grundlag for, at man som arbejdsgiver berettiget kan bortvise medarbejderen. En bortvisning indebærer – i modsætning til en opsigelse – at ansætttelsesforholdet med medarbejderen ophører uden varsel. Om medarbejderen har misligholdt sit ansættelsesforhold så groft, at betingelserne for at bortvise medarbejderen er tilsted, […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow