Højesteret har den 4. februar 2020 afsagt dom i en sag om, hvorvidt godtgørelse for arbejdsgivers uberettigede ophævelse af en uddannelsesaftale, var skattepligtig eller ej.

Den konkrete sag 

Medarbejderen var tilkendt en godtgørelse på DKK 15.000 for arbejdsgiverens uberettigede ophævelse af hendes uddannelsesaftale. Sagen angik, om denne godtgørelse – helt eller delvist – måtte anses for omfattet af ligningslovens § 7 U eller om godtgørelsen var skattefri. 

Medarbejderens repræsentant havde gjort gældende, at godtgørelsen ikke skulle beskattes, da ligningslovens § 7 U er en undtagelsesregel, og bestemmelsen ikke omfatter tortlignende godtgørelser. 

Repræsentanten for medarbejderen gjorde endvidere gældende, at tabet af uddannelsesgode indebar en krænkelse af medarbejderens ære og person, og at godtgørelsen skulle anses for at dække et ideelt og tortlignende tab, som dermed ikke var omfattet af ligningslovens § 7 U. 

Skatteministeriet gjorde gældende, at godtgørelsen ikke havde karakter af tort, og at godtgørelsen kun ville have karakter af tortgodtgørelse, hvis der var sket en integritetskrænkelse af betydelig grovhed ved ophævelsen af uddannelsesaftalen.

Skatteministeriet gjorde i stedet gældende, at godtgørelsen var kompensation for indtægtstab, manglende eller forsinket uddannelse, forstyrrelse af forhold og mistet selvagtelse. Endvidere henviste Skatteministeriet til, at man netop ved funktionærlovens § 2 B (godtgørelse for usaglig afskedigelse), kompenserer medarbejdere for mistet selvagtelse, og at godtgørelse herefter utvivlsomt er omfattet af ligningslovens § 7 U. 

Højesterets begrundelse og afgørelse

Højesteret fandt, at godtgørelsen i sin helhed var omfattet af ligningslovens § 7 U og derfor skulle beskattes i henhold hertil. I sin begrundelse anfører Højesteret, at der ved godtgørelser efter funktionærlovens § 2 B i det væsentlige kompenseres for samme forhold, som godtgørelser efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1. Derfor tiltrådte Højesteret, at godtgørelse ydet som følge af ophævelse af en uddannelsesaftale som klare udgangspunkt skal stilles på samme måde som godtgørelse efter funktionærlovens § 2 B, og dermed beskattes efter ligningslovens § 7 U. 

Derudover udtalte Højesteret, at godtgørelsen i den konkrete sag, havde karakter af kompensation for blandt andet den forstyrrelse af forhold og mistet selvagtelse, der fulgte med den uberettigede ophævelse, og derfor ikke havde karakter af at være en retsstridig krænkelse af medarbejderens frihed, fred, ære eller person. 

Udgangspunktet om, at godtgørelser skal beskattes i henhold til Ligningslovens § 7U kunne derfor ikke fraviges. 

Hvad kan udledes af dommen

Med baggrund i Højesterets afgørelse må det lægges til grund, at godtgørelse for arbejdsgivers uberettigede ophævelse af uddannelsesaftale som klare udgangspunkt er skattepligtig efter ligningslovens § 7 U. 

Højesteret udelukker dog ikke, at godtgørelsen kan være skattefri, da det afgørende er, hvad godtgørelsen gives for.