Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Beskatning af godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven

Højesteret har den 4. februar 2020 afsagt dom i en sag om, hvorvidt godtgørelse for arbejdsgivers uberettigede ophævelse af en uddannelsesaftale, var skattepligtig eller ej.

Den konkrete sag 

Medarbejderen var tilkendt en godtgørelse på DKK 15.000 for arbejdsgiverens uberettigede ophævelse af hendes uddannelsesaftale. Sagen angik, om denne godtgørelse – helt eller delvist – måtte anses for omfattet af ligningslovens § 7 U eller om godtgørelsen var skattefri. 

Medarbejderens repræsentant havde gjort gældende, at godtgørelsen ikke skulle beskattes, da ligningslovens § 7 U er en undtagelsesregel, og bestemmelsen ikke omfatter tortlignende godtgørelser. 

Repræsentanten for medarbejderen gjorde endvidere gældende, at tabet af uddannelsesgode indebar en krænkelse af medarbejderens ære og person, og at godtgørelsen skulle anses for at dække et ideelt og tortlignende tab, som dermed ikke var omfattet af ligningslovens § 7 U. 

Skatteministeriet gjorde gældende, at godtgørelsen ikke havde karakter af tort, og at godtgørelsen kun ville have karakter af tortgodtgørelse, hvis der var sket en integritetskrænkelse af betydelig grovhed ved ophævelsen af uddannelsesaftalen.

Skatteministeriet gjorde i stedet gældende, at godtgørelsen var kompensation for indtægtstab, manglende eller forsinket uddannelse, forstyrrelse af forhold og mistet selvagtelse. Endvidere henviste Skatteministeriet til, at man netop ved funktionærlovens § 2 B (godtgørelse for usaglig afskedigelse), kompenserer medarbejdere for mistet selvagtelse, og at godtgørelse herefter utvivlsomt er omfattet af ligningslovens § 7 U. 

Højesterets begrundelse og afgørelse

Højesteret fandt, at godtgørelsen i sin helhed var omfattet af ligningslovens § 7 U og derfor skulle beskattes i henhold hertil. I sin begrundelse anfører Højesteret, at der ved godtgørelser efter funktionærlovens § 2 B i det væsentlige kompenseres for samme forhold, som godtgørelser efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1. Derfor tiltrådte Højesteret, at godtgørelse ydet som følge af ophævelse af en uddannelsesaftale som klare udgangspunkt skal stilles på samme måde som godtgørelse efter funktionærlovens § 2 B, og dermed beskattes efter ligningslovens § 7 U. 

Derudover udtalte Højesteret, at godtgørelsen i den konkrete sag, havde karakter af kompensation for blandt andet den forstyrrelse af forhold og mistet selvagtelse, der fulgte med den uberettigede ophævelse, og derfor ikke havde karakter af at være en retsstridig krænkelse af medarbejderens frihed, fred, ære eller person. 

Udgangspunktet om, at godtgørelser skal beskattes i henhold til Ligningslovens § 7U kunne derfor ikke fraviges. 

Hvad kan udledes af dommen

Med baggrund i Højesterets afgørelse må det lægges til grund, at godtgørelse for arbejdsgivers uberettigede ophævelse af uddannelsesaftale som klare udgangspunkt er skattepligtig efter ligningslovens § 7 U. 

Højesteret udelukker dog ikke, at godtgørelsen kan være skattefri, da det afgørende er, hvad godtgørelsen gives for.

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Udsagn om ”Så I hende den store fede rødhårede matrone” berettigede ikke til en opsigelse

Sådan konkluderes det i en afgørelse fra Afskedigelsesnævnet fra september 2020, som handlede om en tømrer, som blev opsagt efter 10 års uafbrudt ansættelse med en begrundelse, som han mente var usaglig. Derfor blev der i sagen blev nedlagt påstand om, at arbejdsgiver skulle betale en godtgørelse til ham for usaglig opsigelse. Hvad gik forud? […]

Læs mere
Arrow
Bortvisning af medarbejder

Det er en stor beslutning at bortvise en medarbejder, og derfor er det helt afgørende, at du som arbejdsgiver effektuerer en bortvisning på et sikkert grundlag. Det vigtige ved en bortvisning af en medarbejder er, at grundlaget for bortvisningen er til stede, og at dette kan bevises. Det er dig som arbejdsgiver, der har bevisbyrden […]

Læs mere
Arrow
Har dine medarbejdere ret til feriefridage – og følger ordningen fortsat reglerne i den gamle ferielov?

På mange virksomheder er medarbejderne berettiget til op til 5 feriefridage årligt ud over den ferie, som de har krav på efter ferielovens regler. Det skyldes enten, at du som virksomhedsejer har besluttet, at dine medarbejdere skal have dette gode som en del af de aftalte vilkår for deres ansættelse eller fordi, dette følger af […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Erhvervsadvokat

Erhvervsadvokat SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, venturefonde og business angels inden for erhvervsretten og det selskabsretlige område Vores erhvervsadvokater yder herudover løbende rådgivning til en række private virksomheder, kommuner og offentlige myndigheder vedrørende udlicitering, udbudsret og EU’s udbudsregler. Rådgivningen ydes af kyndige erhvervsadvokater med udgangspunkt i dine/jeres behov for et […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow