Er du ejerleder, kan det ofte være en god ide at oprette et testamente. Med et testamente kan du på forhånd bestemme, hvordan arven og særligt din virksomhed skal fordeles ved dødsfald. Er der ikke oprettet testamente, så fordeles den arv, du måtte efterlade dig, i overensstemmelse med arvelovens regler.
Efterlader du både ægtefælle og børn, vil disse være dine arvinger. Din ægtefælle arver halvdelen af, hvad du måtte efterlade dig, og dine børn arver den resterende halvdel til ligedeling. En ægtefælle og børn er tvangsarvinger og skal som minimum have ¼ af deres arvelod, hvilket svarer til tvangsarven.
Efterlader du dig ingen af ovennævnte, vil dine forældre arve dig, og er en af disse gået bort, så arver dennes børn, dvs. dine søskende, i stedet. Sådan forsætter arverækkefølgen. Dog slutter den ved fætre og kusiner, som ikke er arveberettigede i henhold til arveloven.
Ønsker du derfor en anden arvefordeling, er det vigtigt at få udfærdiget et testamente. Med et testamente kan du også bestemme, at arv skal være særeje, båndlægges, der kan indgå en successionsrækkefølge, børnetestamente, eller der kan testesteres til andre og eventuelt også velgørende organisationer.
Er du gift og har du børn, er det ofte en god ide at få udfærdiget et gensidigt testamente med din ægtefælle. I testamentet bør du og din ægtefælle sammen tage stilling til, hvad der skal ske, såfremt den ene skulle gå bort. Herved kan du tillige testere mest muligt til din ægtefælle, således at denne ikke behøver flytte fra hjemmet i tilfælde af, at du skulle gå bort. Dette bør være gensidigt, således at skulle din ægtefælle gå bort før dig, så vil du også have mulighed for at blive boende i hjemmet.
Ovennævnte vil ofte være tilfældet, hvis der ikke er mulighed for at sidde i uskiftet bo. Et uskiftet bo, er hvor længstlevende ægtefælle økonomisk kan forsætte som hidtil. Dvs. der skal ikke udredes arv til førstafdødes børn, før længstlevende ægtefælle går bort. For at sidde i uskiftet bo, skal følgende betingelser være opfyldt:
Et testamente vil ofte være vigtigt i de tilfælde, hvor der er særbørn. Særbørn arver nemlig alene den, som er barnets ”rigtige” forælder og skal som udgangspunkt have arv straks efter dødsfaldet. Efterlader førstafdøde ægtefælle sig derfor særbørn, kan arven til disse være så stor, at længstlevende ægtefælle ikke får mulighed for at blive boende i hjemmet.
Særbørn har nemlig ikke pligt til at lade længstlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo.
Fællesbørn er børn til begge ægtefæller og volder som udgangspunkt ikke de store vanskeligheder, medmindre de måtte mene, at længstlevende ægtefælle misbruger det uskiftede bo. Ønsker længstlevende ægtefælle at gifte sig igen, skal boet som udgangspunkt skiftes, hvorefter der udredes arv til førstafdødes børn.
Tillige vil man i et testamente kunne gøre arv til særeje, således at den arv, børnene måtte arve, ikke skal deles med svigerbørn i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Derudover kan man i et testamente bestemme andre forhold, som ikke måtte være bestemt i arveloven.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ugifte samlevende ikke automatisk arver hinanden. Ugifte samlevende har ingen legal arveret efter hinanden. Dette vil ligeledes være gældende, selvom man måtte have børn sammen.
Har du derfor en samlever, som du ønsker skal arve dig, så er det vigtigt at få oprettet et testamente, hvor du og din samlever kan vælge at testere til hinanden. Med et udvidet samlevertestamente er det muligt at arve hinanden som ægtefæller. Dvs. også i forhold til, at der forlods kan udtages genstande til personligt brug, suppleringsarv og gives arvehenstand. For at det er muligt at oprette et udvidet samlevertestamente, skal følgende betingelser være opfyldt:
Såfremt betingelserne for et udvidet samlevertestamente ikke er opfyldt, kan man i stedet oprette et gensidigt samlevertestamente, hvor man kan begunstige hinanden, som man ønsker, og eventuelt med hele friarven. Friarv er den del af ens arv, som ikke er tvangsarv, og som man frit kan testere over.
Er du enlig og har du børn, så vil dine børn som udgangspunkt arve alt, hvad du måtte efterlade dig til ligedeling. Børn vil ligeledes være tvangsarvinger og skal som minimum have deres tvangsarv. Du har fri rådighed over den del, som ikke måtte være tvangsarv ,og kan frit testere af denne del til andre.
Efterlader du dig ingen børn og ønsker du, at der er en anden eller andre, som skal arve dig, end hvad arveloven bestemmer, bør du oprette et testamente. Dette vil særligt være gældende, hvis du ønsker, at fætre eller kusiner skal arve, da disse ikke er arveberettigede i henhold til arveloven.
Såfremt dine arvinger måtte være andre end børn eller forældre, som f.eks. nevøer, niecer, bedsteforældre, mostre eller fastre, så kan det i visse tilfælde være en god ide, at testere en del af formuen til en velgørende organisation, mod at de sørger for at betale boafgiften. Dette skyldes, at boer skal betale 15% i boafgift af den arv, som børn og forældre måtte arve, hvorimod andre end de nævnte skal betale 15% i boafgift og yderligere 25% i tillægsafgift og samlet set bliver det 36,25%. Ved at testere 30% af arven til en velgørende organisation, hvor organisationen skal sørge for at betale boafgift, kan arvingerne få et større beløb udbetalt, end hvis de selv skulle betale boafgift. Dette kaldes også 30%-løsningen. Den vil dog kun være hensigtsmæssig i større boer, og boets formue skal som udgangspunkt overstige kr. 1 mio.
Du er altid velkommen til at ringe til os for at høre nærmere om overstående. Endvidere synes mange, at det er bedre at testere til en velgørende organisation fremfor at betale afgift til Staten.
Har du mindre børn, kan det ofte være hensigtsmæssigt at oprette et børnetestamente. Med et børnetestamente kan du ønske/tilkendegive, hvem du ønsker skal overtage forældremyndigheden, såfremt du skulle gå bort, inden barnet eller børnene fylder 18 år. Det vil ofte være en person, som har særlig tilknytning til barnet, og som allerede fylder en del i barnets hverdag, eller en som du har fuld tillid til.
Denne form for børnetestamente udfærdiges enten af begge forældre i forenelighed eller af en forælder alene. Der er alene tale om et ønske/en tilkendegivelse, og i sidste ende vil det være Statsforvaltningen, som tager den endelige beslutning. Ofte vælger de dog at følge et ønske i et børnetestamente, medmindre der er momenter som taler imod. Der tages altid hensyn til barnets tarv.
Vores timepris er kr. 2.500 inkl. moms. Forinden vi påbegynder arbejdet, vil vi normalt oplyse om et forventet tidsforbrug. Såfremt man vælger et notartestamente, så skal der endvidere betales en retsafgift på kr. 300.
Hos SelskabsAdvokaterne har vi stor erfaring med udfærdigelse af testamenter til ejerleder, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 10 for en uformel og uforpligtende drøftelse i forhold til dine ønsker og behov.
Du kan også læse meget mere om testamenter på vores privatretsside her.
En beslutning om kapitalforhøjelse i et selskab, kræver at der gennemføres en generalforsamling. Kapitalforhøjelsen ...»
Ægtepagt Som virksomhedsejer bør man overveje, om det ikke er i både virksomhedens og familiens interesse ...»
Virksomhedsoverdragelsesloven kan finde anvendelse, når en virksomhed eller en del heraf overdrages. Finder ...»
Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af Store Bededag blev vedtaget af Folketinget den 28. februar 2023. ...»