- Vi er medlemmer af:
En skilsmisse er en opløsning af ægteskabet og kommer enten efter 6 måneders separation eller ved direkte skilsmisse.
Hvis I er enige om at blive skilt, kan I springe separationsperioden over og anmode Familieretshuset om direkte skilsmisse. Det forudsætter, at I begge er enige om skilsmissen og om vilkårene.
Er I derimod ikke enige om skilsmissen, skal I igennem en separation. Efter 6 måneder kan der søges om skilsmisse.
Selv hvis I ikke er enig om skilsmisse, kan der søges om direkte skilsmisse, hvis en af følgende forhold er gældende;
Anmodning om separation eller skilsmisse udfyldes som udgangspunkt elektronisk og sendes til Familieretshuset. Der betales et gebyr på kr. 350 til Familieretshuset, som udsteder separations- eller skilsmissebevillingen til jer.
Når Familieretshuset har udstedt separations- / skilsmissebevillingen, er ægteskabet ophævet og I skal være opmærksomme på retsvirkningerne:
I skal også tage stilling til følgende:
Såfremt der ikke er indgået en ægtepagt med særeje, skal fællesboet deles og som udgangspunkt ligeligt. Når fællesboet gøres op, skal begge bodele gøres op for sig, og er begge bodele positive, overdrages halvdelen af hver bodel til den anden. Er den ene bodel positiv og den anden negativ, er det kun den med den positive bodel, der skal overdrage til den anden. Dette skyldes, at man ikke overdrager gæld.
Bolig
Endvidere skal man tage stilling til, hvad der skal ske med familiens bolig. Er der f.eks. tale om et hus, så skal dette enten sælges eller overdrages til en af ægtefællerne.
Er der i stedet tale om en lejelejlighed, skal den enten opsiges eller overtages af en af ægtefællerne. Ønsker begge at overtage lejligheden, skal der ses på, hvem det måtte være mest byrdefuldt for at miste lejligheden.
Ved et ægteskabs ophør, kan den ene have krav på ægtefællebidrag. Dette vil være tilfældet, hvis den ene f.eks. har været hjemmegående eller haft færre arbejdstimer end normalt for at varetage familiens interesser.
I dag aftales det dog oftest, at ingen af ægtefællerne skal betale ægtefællebidrag til den anden, da begge ægtefæller ofte har fuldtidsarbejde.
Ægtefællerne kan frit aftale om den ene skal have ægtefællebidrag, men kan parterne ikke blive enige - kan spørgsmålet indbringes for Familieretshuset.
Som udgangspunkt beholder man altid egne pensioner ved separation eller skilsmisse, så længe de er rimelige. Der foretages her en rimelighedsvurdering og hvis der er indbetalt det, en anden person med samme baggrund dvs. uddannelse og arbejdsmæssige situation – ville have indbetalt, så anses det for at være en rimelig pensionsopsparing.
Er der tegnet en ”ekstra” pensionsopsparing, skal denne i de fleste tilfælde deles mellem ægtefællerne.
Hvis ægtefællerne imidlertid ønsker at dele pensionsopdringerne, kan dette aftales i en ægtepagt.
Når man bliver separeret eller skilt ophører den gensidige arveret.
Fraskilte ægtefæller arver derfor ikke hinanden, med mindre de har tilgodeset hinanden i et testamente, med specifik arveret efter skilsmissen.
Hvis der er børn i ægteskabet, skal man bl.a. tage stilling til følgende:
Kan ægtefællerne ikke blive enige, kan spørgsmålene overlades til Familieretshuset eller Familieretten.
Hos SelskabsAdvokaterne har vi stor erfaring med skilsmisser og rådgivning heraf, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 10 for en uformel og uforpligtende drøftelse i forhold til din situation. Ønsker du herefter yderligere rådgivning, er vores timepris kr. 2.500 inkl. moms.
Du kan læse meget mere om separation og skilsmisse på vores privatretsside her.
En beslutning om kapitalforhøjelse i et selskab, kræver at der gennemføres en generalforsamling. Kapitalforhøjelsen ...»
Ægtepagt Som virksomhedsejer bør man overveje, om det ikke er i både virksomhedens og familiens interesse ...»
Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår fastlægger med virkning fra den 1. juli 2023 de vilkår, ...»
Det følger af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, at en ...»
