Forrige
Næste

Ægtepagt for ejerleder

Hvis du som ejerleder er gift eller skal giftes, bør du overveje om du har behov for en ægtepagt om især din virksomhed. 

Har man ikke lavet en ægtepagt er udgangspunktet, at ægtefællerne i tilfælde af separation, skilsmisse og død, skal ligedele deres respektive formuer med hinanden.  

En sådan ligedeling kan have store økonomiske konsekvenser for både virksomheden og for ægtefællerne imellem.  

Med en ægtepagt kan du bestemme, at din virksomhed skal være særeje og således ikke deles med den anden i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Herved undgår du at skulle overdrage halvdelen af værdien af din virksomhed til den anden ved et ægtefælleskifte. 

Er I flere ejere af virksomheden, er det efterhånden standard, at der er pligt for ejerne til at have minimum ejerandelen af virksomheden som som særeje for at beskytte de øvrige forretningspartnere og virksomheden generelt. Det må her anbefales, at virksomheden enten laves som fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.  

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem dig og din kommende ægtefælle, hvor I sammen tager stilling til, hvad der skal ske med hver jeres aktiver, herunder virksomheden, ved separation, skilsmisse eller død.

En ægtepagt vil være hensigtsmæssig, hvis en af jer går ind i ægteskabet med en større formue, herunder fast ejendom, virksomhed, aktier eller har arvet en stor sum penge. Det kan derudover være fornuftigt at overveje en ægtepagt, hvis den ene eller I begge, har børn fra tidligere forhold.  

Med en ægtepagt er det muligt, at bestemme, at hver jeres aktiver forbliver egne, uanset om I måtte blive separeret, skilt, eller hvis den ene skulle gå bort.

Der kan både være tale om aktiver, som I hver især ejer ved ægteskabets indgåelse, men også aktiver, som I hver især måtte erhverve fremover.

Ved på forhånd at have indgået en klar aftale om fordeling, kan I tillige undgå en konflikt i fremtiden.

Selvom man allerede er gift, kan man godt lave en ægtepagt. I skal bare begge altid være enige herom. Det kan dog ofte være sværere at få den anden til at underskrive, når man først er gift. Dette skyldes, at man ofte stiller sig selv ringere end loven, hvis man er den ”svagere” part. Det kan her overvejes, om man skal tilbyde den anden ægtefælle et andet aktiv som ægtefællens særeje i "kompensation". 

Formuefællesskab

Hvis der ikke er indgået en ægtepagt, så vil begges formuer ved indgåelse af ægteskab blive til delingsformue - eller det der tidligere hed formuefællesskab.

Ved separation, skilsmisse eller død skal jeres formuer som udgangspunkt deles ligeligt mellem jer.

Først og fremmest skal hver jeres bodel gøres op for sig, hvorefter I hver især skal overdrage halvdelen af værdien af jeres bodel til den anden.

Hvis der både er en positiv og negativ bodel, er det kun den ægtefælle med den positive bodel, som skal overføre halvdelen af værdien til den anden.

Man overdrager som udgangspunkt ikke gæld.

Dog er det i henhold til den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold nu muligt at aftale, at gæld skal fradrages i delingsformuen ved separation, skilsmisse og død.

Dette skal dog være aftalt i en ægtepagt.

Typer af særeje

Der findes flere forskellige typer særeje, men fælles for alle særejerne er, at de i tilfælde af separation eller skilsmisse sikrer, at ægtefællerne ikke skal dele deres respektive formuer med hinanden. Hvilken særeje type der er tale om, har imidlertid stor betydning for hvordan formuen opgøres ved den ene ægtefælles død.

Det er derfor altid vigtigt, at huske at tjekke ægtepagten når man laver et testamente.

De mest almindelige typer særejer er:

Skilsmissesæreje, Fuldstændigt særeje, Kombinationssæreje, Brøkdelssæreje, Sumsæreje og Sumfælleseje.

Skilsmissesæreje er, hvor ægtefællerne ved separation eller skilsmisse uden ligedeling - udtager egne aktiver eller det, som måtte være gjort til særeje.

Ved en ægtefælles død - uanset hvem af ægtefællerne det er - bliver begge ægtefællers særeje til delingsformue og skal herefter deles ligeligt mellem førstafdødes arvinger og længstlevende ægtefælle.

Denne model kan have uoverskuelige konsekvenser, idet den længstlevende ægtefælle vil skulle opgøre sin egen formue og dele halvdelen af værdien af egen formue med førstafdøde ægtefælles dødsbo. 

Ved Fuldstændigt særeje beholder ægtefællerne deres respektive formuer uanset om ægteskabet ophører som følge af separation, skilsmisse og død.

Længstlevende udtager således sin egen særejeformue (positiv som negativ) og har ikke krav på boslod fra førstafdødes særeje.

Længstlevende er fortsat arving efter førstafdøde ægtefælle, og har som minimum ret til sin tvangsarv. 

Kombinationssæreje er en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje – der findes flere typer af kombinationer, men sædvanligvis er der tale om en kombination med skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for den længstlevende ægtefælle.

Med denne kombination sikres længstlevende betydeligt bedre end ved de andre typer særejer.

Ved dette kombinationssæreje, beholder den længstlevende sin egen særejeformue som fuldstændigt særeje, hvor førstafdødes særejeformue bliver delingsformue – længstlevende ægtefælle skal derfor have boslod – dvs. halvdelen af førstafdødes positive formue – førend førstafdødes arv kan fordeles imellem arvingerne, hvor ægtefællen som minimum har ret til sin tvangsarv.

Ved brøkdelssæreje udgør særejet en brøkdel af formuen, hvorimod resten er delingsformue.

Sumsæreje betyder, at en bestemt sum er gjort til særeje, og resten er delingsformue, modsat er sumfælleseje hvor en bestemt sum, er gjort til delingsformue, og resten særeje.

Pensioner

Siden 2008 har reglerne været sådan, at ægtefællerne som udgangspunkt ikke skal dele rimelige pensioner ved separation eller skilsmisse.

Rimelige pensionsordninger får ægtefælllerne derfor lov til hver især at udtage.

 

Har den ene ægtefælle tegnet en ”ekstra” pensionsopsparing, kan skifteretten bestemme, at denne skal deles ved separation eller skilsmisse.

Det kan dog på forhånd aftales, at sådanne ”ekstra” pensionsopsparinger – som f.eks. alders-, kapital- eller ratepension, skal ligedeles.

Dette skal gøres med en ægtepagt.

Hvad er processen og pris

Når vi bistår klienter med at oprette en ægtepagt, sker det typisk på følgende måde:

  • Vi gennemgår dine/jeres muligheder og behov på et personligt møde. I er begge velkomne til at deltage på mødet, men af advokatetiske årsager, kan vi naturligvis ikke repræsentere jer begge omkring oprettelse af en ægtepagt i et eksisterende ægteskab.
  • Vi udfærdiger af udkast til ægtepagten, som afspejler det, vi har aftalt på mødet.
  • Når du har gennemgået og godkendt ægtepagten, vil den blive sendt i udkast til din (kommende) ægtefælle til godkendelse. Er der ændringer eller bemærkninger hertil, sørger vi naturligvis også for at rette denne. 
  • Efter I begge har godkendt udkastet, bliver ægtepagten indtastet i tinglysningen, hvor den skal underskrives elektronisk med NemID.
  • Når begge parter har underskrevet elektronisk og vi har modtaget tinglysningsafgifte, bliver ægtepagten anmeldt overfor tinglysningen. 

Det er et gyldighedskrav, at en ægtepagt er tinglyst. 

Vores timepris er kr. 2.500 inkl. moms.

Forinden vi påbegynder arbejdet, vil vi normalt oplyse om et forventet tidsforbrug.

Derudover skal der betales en tinglysningsafgift på kr. 1.750.

Hos SelskabsAdvokaterne har vi stor erfaring med udfærdigelse af ægtepagter, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 10 for en uformel og uforpligtende drøftelse i forhold til dine ønsker og behov. 

Du kan læse meget mere om ægtepagter på vores privatretsside her.


Husk opdatering af ægtepagten ved kapitalforhøjelse i virksomheden.

En beslutning om kapitalforhøjelse i et selskab, kræver at der gennemføres en generalforsamling. Kapitalforhøjelsen ...»

Ejeraftaler og særeje

Ægtepagt Som virksomhedsejer bør man overveje, om det ikke er i både virksomhedens og familiens interesse ...»

Ophavsret

Ophavsret Ophavsret er populært sagt en beskyttelse af et kunstværk. Den, som frembringer et litterært ...»

Designret

Designret Et design er i henhold til designloven et produkts eller en del af et produkts udseende, som ...»

Ugyldig kundeklausul i ejeraftale. Medejer var omfattet af funktionærloven.

SØ- OG HANDELSRETTENDOMafsagt den 20. januar 2020Sag BS-6713/2019-SHRJatesi Invest ApSogCopenhagen-Living ...»

Afskedigelse under barselsorlov ikke begrundet i graviditet eller barselsorlov

HØJESTERETS DOMafsagt mandag den 31. august 2020Sag BS-45332/2019-HJR(1. afdeling)Dansk Erhverv som mandatar ...»

Vi er medlemmer af