Af Selskabsadvokaterne
Hvis et selskab bliver ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, er selskabet ifølge konkurslovens principper at betragte som insolvent. Hvis betalingsudygtigheden ikke alene er af forbigående karakter, vil der ofte blive opbygget gæld i selskabet som følge af, at selskabets kreditorer ikke bliver betalt.
Hvis selskabets ledelse indser, at selskabet er insolvent og ikke står til at redde, kan det have stor betydning for ledelsens senere personlige ansvar samt risikoen for at ifalde konkurskarantæne, at ledelsen i rette tid indsender en egenbegæring om konkurs.
Modsat vil en kreditor, der ikke får sin betaling fordi debitoren er gået konkurs, ofte have en interesse i at få erklæret selskabet konkurs. På denne måde vil en kurator sørge for, at selskabets aktiver bliver fordelt ligeligt mellem kreditorerne.
Egenbegæring
Hvis selskabets ledelse erkender, at selskabet er insolvent og derfor bør afvikles gennem en konkurs, skal der udarbejdes en egenbegæring, der skal indsendes til skifteretten. Egenbegæringen skal fremsendes sammen med en opgørelse over selskabets aktiver og passiver samt en liste over alle kendte kreditorer, selskabet har. I egenbegæringen kan selskabets ledelse angive, hvem de ønsker udpeget til kurator.
Skifteretten foretager ikke en prøvelse af, om der foreligger insolvens, når konkursbegæringen er indsendt af selskabet selv.
Kreditorbegæring
Er det en kreditor, der ønsker et selskab erklæret konkurs, skal der udarbejdes en konkursbegæring, der skal indsendes til skifteretten. Konkursbegæringen skal indeholde en opgørelse over kreditorens krav mod skyldneren, samt en redegørelse for hvorledes kravet er forsøgt inddrevet forud for konkursbegæringens fremsendelse. Konkursbegæringen skal fremsendes sammen med behørig dokumentation for kreditorens fordring mod skyldnerselskabet.
Skifteretten indkalder efter modtagelse af begæringen kreditoren og skyldnerselskabet til et møde. Såfremt skyldnerselskabet gør indsigelse over for enten insolvensen i sin helhed eller over for kreditorens krav, har skifteretten kompetence til at foretage en prøvelse af insolvensen.
Finder skifteretten, at skyldnerselskabet er insolvent, afsiger skifteretten konkursdekret.
Konkursbehandling
Efter afsigelsen af konkursdekretet, udpeger skifteretten en kurator, der skal arbejde for, at kreditorerne får mest muligt af deres krav mod selskabet betalt.
Konkret arbejder en kurator for at det konkursramte selskabs aktiver realiseres til fordeling mellem kreditorerne. Dette kan ske gennem simpelt frasalg af aktiver, der repræsenterer en værdi, men også gennem virksomhedsoverdragelse, førelse af retssager mod det konkursramte selskabs debitorer og ved afståelse af lejemål.
Kurator sørger for at kreditorernes krav registreres i konkursboet. Samtidig hermed afvikler kurator løbende selskabet; selskabets bankkonti spærres, eventuelle abonnementer, lejekontrakter m.v., der ikke repræsenterer en værdi for selskabet, opsiges, ligesom kurator henvender sig til eventuelle tidligere medarbejdere med rådgivning om deres rettigheder og muligheder for udbetaling af skyldig løn.
Endeligt har kurator pligt til at undersøge, om der er foretaget omstødelige dispositioner i selskabet, om ledelsen har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse eller ulovlige handlinger. Såfremt nogle eller flere af disse forhold er til stede i konkursboet, kan kurator føre retssager om blandt andet omstødelse, ledelsesansvar og konkurskarantæne under bobehandlingen.