Entreprisekontrakt

Entreprisekontrakt

Læs mere
Tvist i entrepriseforhold

Tvist i entrepriseforhold

Læs mere her
AB Bestemmelserne

AB Bestemmelserne

Læs mere
Brug for byggesagsadministration?

Brug for byggesagsadministration?

Læs mere
Forrige
Næste

Konfliktløsning ved voldgift

Af Selskabsadvokaterne

Udgangspunktet i dansk ret er, at civile tvister skal afgøres ved domstolene. I mange entrepriseforhold bliver der dog indgået aftale om, at tvister mellem parterne i stedet skal afgøres ved voldgift.  Konfliktløsning ved voldgift skal aftales mellem parterne for at være gældende. Man vil ofte indføre en voldgiftsklausul i parternes aftale inden tvisten opstår, men det er også muligt at indgå aftale om voldgift efter tvisten er opstået, hvis parterne kan blive enige om dette.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten består af en eller flere voldgiftsdommere som parterne selv udvælger. Voldgiftsretten kan enten etableres gennem et voldgiftsinstitut (institutionel voldgift) eller ved at parterne etablerer en voldgiftsret på eget initiativ uden nogen tilknytning til en fast voldgiftsinstitution (ad hoc voldgift).

Voldgiftsretten behandler tvisten ud fra den aftale som parterne har indgået om sagens behandling. Voldgiftsretten afgør sagen ved kendelse, og kendelsen kan, ligesom en dom afsagt ved de almindelige domstole, tvangsfuldbyrdes af fogedretten.

Voldgiftskendelser er endelige og parterne kan ikke anke resultatet. Voldgiftskendelser kan dog tilsidesættes som ugyldige hvis en voldgiftsdommer f.eks. har overskredet sit mandat eller hvis voldgiftsretten ikke har givet parterne (eller en af dem) en retfærdig sagsbehandling.

Reglerne omkring voldgift er reguleret af voldgiftsloven og voldgiftsbekendtgørelsen.

Fordele og ulemper ved voldgift

Der er både fordele og ulemper ved at vælge voldgift fremfor almindelig domstolsbehandling. Det er parternes behov der er afgørende i vurderingen af om voldgift er mest hensigtsmæssig for netop dem.

Fordele

- Parterne kan udpege voldgiftsdommere som besidder en særlig kundskab i netop det sagsområde tvisten angår

- En voldgiftssag er ikke offentlig og foregår for lukkede døre, så tvisten løses uden for offentlighedens søgelys og parterne kan i en vis anonymitet få afgjort deres sag

- Sagsbehandlingstiden vil ofte være kortere end ved domstolene

- Voldgiftskendelser er endelige

- Parterne har mere indflydelse på sagsbehandlingen end ved domstolene og de fastsætter selv de processuelle rammer

- Voldgift kan i nogen tilfælde være billigere end domstolsbehandling men det afhænger af sagens karakter

Ulemper

- Voldgiftsafgørelser er endelige og den manglende appelmulighed kan være uhensigtsmæssig for den tabende part, hvis denne mener, at voldgiftskendelsen er forkert.

- Der er ikke samme retssikkerhed som ved domstolsbehandling da parterne ved voldgift selv fastsætter de processuelle rammer

- Voldgift kan være dyrere end en retssag når der er tale om en mindre sag (småsager)

Vores bistand

Hos Selskabsadvokaterne er vi specialister i entrepriseret og har mange års erfaring med at rådgive i byggesager. Har du brug for rådgivning i forbindelse med en voldgiftssag, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller per e-mail, advokat@selskabsadvokaterne.dk

Medarbejder var berettiget til løn frem til bortvisning og ikke kun til høringstidspunktet

Ved dom af 3. september 2024 har Højesteret sat et endeligt punktum i en sag, som forudgående har været ...»

Hvem havde ansvaret for, at handicaphjælper blev udsat for seksuel chikane?

Seksuel chikane er en alvorlig form for krænkende adfærd, der kan have store konsekvenser for både den ...»