Personlig virksomhed

En personlig drevet virksomhed er en erhvervsdrivende virksomhed, hvor indehaveren hæfter personligt, uden begrænsning og direkte for opfyldelsen af virksomhedens forpligtelser.

Registrering

En personligt drevet virksomhed skal lade sig registrere hos SKAT (via Erhvervsstyrelsen) vedrørende eventuelle A-skatte-, moms- og importafgiftsmæssige aktiviteter.

Kapitalkrav

Der er ingen kapitalkrav til en personlig drevet virksomhed.

Hæftelse og retssubjektivitet

Den person, der driver enkeltmandsvirksomheden, hæfter for hele gælden og umiddelbart over for virksomhedens kreditorer. Vedkommende hæfter således aldeles ubegrænset, og det er den mest vidtgående hæftelse, man kan påtage sig. Hæftelsen er direkte, hvilket betyder, at indehaveren ikke først kan henvise virksomhedens kreditorer til at søge sig fyldestgjort i virksomhedens aktiver forud for indehaverens private aktiver. Virksomhedens kreditorer og indehaverens private kreditorer er ligestillede.

Flere ejere

En personlig virksomhed drives kun af én person. Såfremt der er flere ejere kaldes selskabsformen for et I/S, og der bør i givet fald udarbejdes en udførlig ejeraftale (interessentskabskontrakt, I/S-kontrakt).

Skat

En personlig drevet virksomhed er ikke et selvstændigt beskatningssubjekt, og beskattes således ikke som selskaber og foreninger mv. efter selskabsskattelovene, men indehaveren beskattes personligt. Indehaveren kan dog vælge at benytte virksomhedsskatteordningen, hvor der i skattemæssig henseende er en (midlertidig) opdeling.


Opsagt medarbejder fik 765.000 kr. i godtgørelse for repressalier i strid med ligebehandlingsloven

Af Tina Raben Skaarup, Advokat En kvindelig medarbejder klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun ...»

Faglig voldgift om arbejdsmiljørepræsentant som blev bortvist efter vanvidskørsel

Af Tina Raben Skaarup, Advokat En faglig voldgift har ved kendelse af den 20. november 2025 taget stilling ...»

Deltidsloven

Deltidsloven i Danmark er en vigtig del af ansættelsesretten, som sikrer rettigheder for lønmodtagere, ...»

Lønvilkår

Lønvilkår Lønvilkår er en samlet betegnelse for betalingsmæssige vilkår, der bliver indgået aftale om ...»

Selskabsadvokaterne