advokat_tw_telefon
Danske lov

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" som gælder for internationale aftaler om køb og salg af løsøre mellem erhvervsdrivende.

CISG kaldes ofte den internationale købelov, da CISG indeholder regler om indgåelse af aftaler om internationale køb, parternes forpligtelser ved sådanne køb samt retsvirkningerne af parternes misligholdelse.

En stat deltager i konventionen, når konventionen gennemføres i den pågældende stats ret. Indtil videre er CISG gennemført af 77 stater.

Indhold
CISG'en er opdelt i 4 dele:

Del I: omhandler konventionens stedlige og saglige kompetence
Del II: omhandler aftalers indgåelse
Del III: omhandler køb
Del IV: omhandler forbehold

Gyldighedsområde
CISG's anvendelsesområde er internationale løsørekøb, hvor parterne er handlende (handelskøb). Udenfor er således som hovedregel forbrugerkøb og tjenesteydelser (se nærmere specifikation i art. 2 og 3).

Geografisk gælder CISG'en, når købet sker:

mellem parter i kontraherende lande (dvs. lande som har tiltrådt (ratificeret) CISG-konventionen). Er sagens parter således en hollandsk eksportør og en dansk importør eller omvendt, anvendes CISG, da begge lande har tiltrådt konventionen,

mellem parter, hvor kun den ene part bor i et kontraherende land, når IP-reglerne fører til anvendelse af dette kontraherende lands lovgivning.

Lovvalgsaftale
CISG'en er deklaratorisk, jfr. art. 6, hvorfor parterne gyldigt kan aftale, at den ikke skal anvendes, selvom en tvist mellem parterne ellers ville være omfattet af den. Er der således mellem eksempelvis en dansk eksportør og en tysk importør indgået en lovvalgsaftale om, at den danske købelov skal anvendes ved eventuelle tvister, er CISG'en sat ud af kraft.

Forskelle mellem CISG og købelov
Helt overordnet er der bl.a. følgende forskelle mellem CISG'en og købelovens regler om handelskøb:

I CISG'en er der ingen forskel på varerne, så genus og species kendes ikke.

I CISG'en er der afhjælpningspligt (art. 46) og afhjælpningsret (art. 48) for en sælger, selvom leveringen har fundet sted.

I CISG'en skal der reklameres inden for rimelig tid (art. 39), hvor købeloven som hovedregel kræver straks-reklamation.

I CISG'en kan der hæves selv i kreditkøb (art. 64), hvilket ikke er tilfældet efter købelovens (§ 28, stk. 2).

I CISG'en er fordringshavermora en misligholdelse, hvilket ikke er tilfældet efter købeloven.

CISG'en indeholder flere regler, hvor den forurettede part kan give den misligholdende part en frist til at rette for sig f.eks.art. 47, 49.2.b)ii, 63.1 og 64.b).

45230010
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Fejl i opsigelsesvilkår medførte krav på større kompensation for kundeklausul

Det kan betale sig at være meget omhyggelig, når man som arbejdsgiver fastlægger vilkårene for en opsagt ...»

Har bygherre krav på dagbøder ved entreprenørens forsinkelse?

Det sker desværre at entreprenøren bliver forsinket, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser for ...»

Ferieloven

Ferieloven fastlægger vilkårene for lønmodtageres ret til ferie, herunder ret til ferie med betaling ...»

Sygefraværssamtale

Hvis en medarbejder er syg over længere tid, har arbejdsgiver pligt til at indkalde medarbejderen til ...»

Ansættelsesret - ikke forskelsbehandling af tidsbegrænset ansatte korsangere

HØJESTERETS DOMafsagt onsdag den 24. februar 2021Sag BS-11386/2020-HJR(2. afdeling)Centralorganisationen ...»

Arbejdsskadesikring - transport fra hjem til arbejde ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. februar 2021 Sag BS-50886/2019-HJR (1. afdeling) A (advokat Charlotte ...»

Vi er medlemmer af