Spørgsmål om kumulation og udpegning af én voldgiftsdommer i en sag mellem Tryg Vesta Group på den ene side om en række genforsikrer på den anden, når parterne har aftalt voldgift.
Kendelse i sagen X-2-04
Tryg Vesta Group
(Advokat Georg Lett ved advokat Susie Stærk Ekstrand)
mod
1) New Hampshire Insurance
(Advokat Jesper Rothe)
6) L-1607 Thomas Lloyd's
(Advokat Mikael Rosenmejer)
7) UNUM Life Insurance USA
(Advokat Oluf Engell)
8) CNA Reinsurance. UK
(Advokat Mogens Bach)
9) Continental Assurance USA
(Advokat Mogens Bach)
10) LL-1141
(sammenlagt med LL-2001)
(Advokat Jan Erlund)
11) LDG Worldwide/Groupama
12) ACE Insurance S.A.-N.V.
(Advokat Jan Erlund)
Sagen vedrører behandlingen af tvister mellem Tryg Vesta Group (Tryg) på den
ene side og en række genforsikrere på den anden, i hvilke tvister parterne har
aftalt voldgift. Tryg har som voldgiftsmand udpeget Professor, dr. jur. Bernhard
Gomard, mens bl.a. LL-1141 (sammenlagt med LL-2001) og ACE Insurance
S.A.-N.V., nu CIGNA Europe Insurance Company S.A.-N.V., (herefter under ét
Cigna) har udpeget Kenneth Rokison, Q.C. Om udpegning af Kenneth Rokison
henvises til U 2005.611H. Voldgiftsrettens formand er endnu ikke udpeget. Der
foreligger klageskrift af 3. juli 2003, og der foreligger svarskrift fra Cigna af 1.
april 2005.
Tryg rettede den 10. marts 2004 henvendelse til Sø- og Handelsretten med an-
modning om bistand i forbindelse med fastlæggelse af antallet af voldgiftsdom-
mere, jf. voldgiftslovens § 3. I begæringen nedlagde Tryg følgende påstande:
1. De indklagede tilpligtes at anerkende at voldgiftssagen skal behandles
samlet efter principperne i retsplejelovens § 250.
2. De indklagede tilpligtes at anerkende at de alene er berettigede til i
fællesskab at udpege én voldgiftsdommer.
Heroverfor har Cigna principalt nedlagt påstand om afvisning af sagen for så vidt
angår begge de af Tryg nedlagte påstande, subsidiært frifindelse.
Dette spørgsmål blev procederet den 12. maj 2005. Under forelæggelsen ned-
lagde Tryg påstand om at spørgsmålet skulle forhandles med deltagelse af alle
indklagede, subsidiært at sagen blev fremmet i forhold til Cigna. Cigna nedlagde
påstand om at sagen blev fremmet. I øvrigt gentog parterne deres påstande.
Af betingelserne for den pågældende genforsikringskontrakt vedrørende Work-
men's Compensation and Personal Accident Excess of Loss Reinsurance (WP/PA
XL) fremgår bl.a.:
"This Reinsurance is issued to the Reinsured ... specified in the attached Placing
Slip of the one part by the Underwriting Members of Lloyd's and/or Reinsurance
Companies ... subscribing the Placing Slip, of the other part and covers their
signed line as subsequently expressed on the Placing Slip of all amounts set
out there, each of the Reinsurers for their own part and not for another."
3 -
Af betingelsernes artikel 25 fremgår at tvister mellem parterne skal afgøres ved
voldgift. Medmindre parterne enes om en enevoldgiftsmand, skal klageren ud-
pege en voldgiftsmand, hvorefter indklagede skal udpege en voldgiftsmand inden
30 dage. Hvis indklagede ikke udpeger en voldgiftsmand som bestemt, kan kla-
geren rette henvendelse til den kompetente i så henseende (the appointor) der
angives på the placing slip.
Om voldgiftsretten er bl.a. bestemt:
"The arbitration tribunal shall, so far as is permissible under the law and practice
of the seat of arbitration, have power to fix all procedural rules for the holding of
the arbitration including discretionary power to make orders as to all matters
which it may consider proper in the circumstances of the case with regard to
pleadings, discovery, inspection of the documents, examination of witnesses and
any other matter whatsoever relating to the conduct of the arbitration and may
receive and act upon such evidence whether oral or written strictly admissible or
not as it shall in its discretion think fit.
...
The seat of the arbitration shall be in the place specified in the Placing Slip and
the arbitration tribunal shall apply the law of the country specified in the Placing
Slip as the proper law of this arbitration agreement and of the above Reinsu-
rance"
Af Placing Slip der henviser til disse betingelser, fremgår bl.a.:
"...
Signature of this slip constitutes signature to the slip policy.
...
"The subscribing Reinsurers' obligations under contracts of reinsurance to which
they subscribe are several and not joint and are limited solely to the extent of
their individual subscriptions. The subscribing Reinsurers are not responsible for
the subscription of any co-subscribing Reinsurer who for any reason does not
satisfy all or part of its obligations."
..."
I øvrigt er det bestemt at genforsikringen er undergivet dansk ret og jurisdiktion,
samt at voldgiftsrettens sæde er København. Som Appointor er udpeget Sø- og
Handelsretten.
- 4 -
Cigna har anført at Tryg med sin første påstand søger Sø- og Handelsrettens
bistand til at sikre subjektiv kumulation af voldgiftssagerne. Den anden påstand
forudsætter at den første tages til følge og har samme formål. Tryg synes at for-
udsætte at sagerne mellem Tryg og de forskellige genforsikrere er identiske eller
i det væsentlige sammenfaldende, men den forudsætning holder ikke. Cigna har
suspenderet betalinger i henhold til kontrakterne og har hævet aftalerne. Cigna
ved ikke om der er andre der har gjort det samme, men det er i hvert fald ikke
alle der har hævet aftalerne. De indklagede er således ikke i samme position.
Endvidere er de konkurrenter hvorfor hensynet til beskyttelse af forretnings-
hemmeligheder taler imod Trygs synspunkt. Det forhold at Cigna er leder i en
genforsikring, medfører ikke interessefællesskab, men blot at Cigna har visse
pligter til at underrette de øvrige.
Afgørende er at der ikke er hjemmel i voldgiftslovens § 3 til at følge Trygs an-
modning. Efter § 3 skal domstolene "yde bistand til gennemførelse af en vold-
giftssag", dvs. at få en voldgiftssag i gang eller fortsat i tilfælde hvor den er truet
af stilstand, "deadlock". Der foreligger imidlertid ikke en stilstand i sagen mellem
Tryg og Cigna. Skriftvekslingen er ved at komme i gang. Der mangler valg eller
udpegning af formand for retten, men der er kommet forskellige forslag fra de
partsudpegede voldgiftsmænd. Det spørgsmål vil blive løst gennem voldgifts-
mændenes forhandlinger, eller ved at Sø- og Handelsretten udpeger en formand.
Det fremgår klart af forarbejderne til voldgiftslovens § 3 at domstolene skal
hjælpe sagen i gang, men ikke skal blande sig i voldgiftssagen og heller ikke
afgøre kompetencespørgsmål eller processuelle spørgsmål som henhører under
voldgiftsretten. Der henvises til side 38 i betænkning nr. 414/1966 vedrørende
lov om voldgift hvoraf fremgår: "§ 3 indeholder regler som giver parterne ad-
gang til at få domstolenes bistand til at bringe en voldgiftssag i gang ...". Af bilag
til forslag til lov om voldgift, tillæg A, Folketingstidende 1971-72, spalte 906, ses
at Retsplejerådet var enig med voldgiftsudvalget i at opregningen i § 3 ikke var
eller kunne være udtømmende, men fortsatte: "En forudsætning for at domsto-
lene kan yde bistand efter § 3, er imidlertid at domstolens afgørelse alene tjener
til gennemførelse af en voldgift inden for en af parterne fastlagt ramme. Rådet er
derfor ikke enig i udtalelsen i betænkningen s. 38, om at bestemmelsen i § 3
uden for de opregnede tilfælde også kan anvendes til løsning af tvivl, om hvilken
af flere voldgiftsretter, der i en foreliggende sag er kompetent." Denne tilstand
foreslås ikke ændret i forslaget til voldgiftslov som for tiden er under behandling
i Folketinget.
- 5 -
Der er således ikke hjemmel i voldgiftsloven til at domstolene kan træffe beslut-
ning om en kumulation af flere voldgiftssager således som Tryg ønsker det.
Der henvises herved til U 1994.167/2 H hvoraf det fremgår at landsretten ikke
ville udpege en voldgiftsmand efter voldgiftslovens § 3 da parten på et tidspunkt
efter modpartens begæring til retten, men inden afsigelse af kendelse, havde
udpeget sin voldgiftsmand. Landsretten udtalte at formålet med voldgiftslovens
§ 3 er at bringe en voldgiftssag i gang når parterne ikke kan nå til enighed om
de foranstaltninger der skal træffes, jf. det ovenfor citerede sted i betænkning
nr. 414/1966. Da dette formål var opnået ved at parten havde udpeget sin vold-
giftsmand, mente landsretten ikke at der var yderligere at foretage i sagen. Hø-
jesteret stadfæstede kendelsen i henhold til grundene.
Cignas standpunkt er i overensstemmelse med international voldgiftspraksis, jf.
Fouchard Gaillard Goldman, On International Commercial Arbitration, 2000, s.
413, Redfern og Hunter, Law and Practice of International Commercial
Arbitration, 2004, s. 248 og Mauro Rubino-Sammartano, International
Arbitration Law and Practice, 2001, s. 399 f.
Retsplejeloven § 250 finder ikke anvendelse på spørgsmålet om kumulation af
voldgiftssager. Hvis kumulation skal ske, må hjemlen findes i voldgiftsaftalerne.
Sådan hjemmel findes i visse voldgiftsaftaler ("multy party clause"), men ikke i
aftalen mellem Tryg og Cigna. Det kan ikke udelukkes at kumulation af voldgifts-
sager i vist et omfang kan ske efter en nærmere undersøgelse af sagernes be-
skaffenhed, men det er en undersøgelse som det tilkommer voldgiftsretterne at
foretage, ikke de almindelige domstole. Det er voldgiftsretten der fastlægger sin
kompetence, ikke domstolene, jf. Juul og Thommesen, Voldgiftsret, 2003, s. 67,
Bernt Hjejle, Voldgift, 1987, s. 59 ff., Fouchard Gaillard Goldman, On Internatio-
nal Commercial Arbitration, 2000, s. 401, og Redfern og Hunter, Law and Prac-
tice of International Commercial Arbitration, 2000, s. 251 f.
Tryg har gjort gældende at man har forelagt spørgsmålet for retten fordi der
ikke er etableret en voldgiftsret der kan tage sig af de foreliggende, sammen-
hængende krav. § 3 er ikke udtømmende og kan finde anvendelse på det fore-
liggende spørgsmål om den rette sammensætning af voldgiftsretten. Der henvi-
ses til U 1974.440 Ø om tvist mellem to deltagere i interessentskab på den ene
side og én deltager på den anden side. De to deltagere havde sammenfaldende
interesser og standpunkter over for den tredje. Retten fandt at voldgiftsklausu-
len måtte føre til at de to deltagere kun var berettiget til i fællesskab at udpege
én voldgiftsmand.
- 6 -
Besvarelse af det spørgsmål der er forelagt Sø- og Handelsretten, er en forud-
sætning for at sagen kan komme i gang. Spørgsmålet vedrører således ikke
voldgiftsrettens kompetence, men dens etablering. Den manglende etablering
blokerer for voldgiftssagen. Bistand til etablering er voldgiftslovens kerneom-
råde. Der henvises til Betænkning 414, s. 38, Folketingstidende, tillæg A, 1771
72, spalte 988-900 samt Juul og Thommesen, Voldgiftsret, 2003, s. 156.
Der er en klar sammenhæng mellem sagerne. Det kan ses af at der er flere un-
derskrifter fra de indklagede i samme sag. Cigna er leder og har fastsat vilkår
som de senere underskrivere er gået ind på. Trygs modparter har skrevet under
på samme grundlag, har samme krav og synspunkter i sagen og har samme
modkrav.
Trygs standpunkt har støtte i international praksis, jf. bl.a. Frank-Bernd Wei-
gang, Practitioner's Handbook on International Arbitration, s. 84 f med henvis-
ninger.
Afgørende for de foreliggende sager der skal behandles efter dansk ret, må være
at de indklagede må anses for interessenter i reelt samme sag, hvorfor der bør
udpeges én fælles voldgiftsret til behandling af de foreliggende tvister.
Rettens afgørelse
Retten finder at Cigna må have krav på at de over for dette selskab nedlagte
påstande tages under påkendelse nu uden at afvente at andre indklagede gør
deres synspunkter gældende med hensyn til valg af voldgiftsmand eller kumula-
tion.
De foreliggende oplysninger om forsikringskontrakterne og tvisterne mellem
Tryg på den ene side og de indklagede på den anden side medfører ikke at ret-
ten kan fastslå at der er nødvendigt procesfællesskab mellem de indklagede,
eller blot at de har sammenfaldende interesser.
Efter voldgiftslovens § 3 yder domstolene efter anmodning bistand til gennem-
førelse af voldgiftssager således som det nærmere er eksemplificeret i bestem-
melsen. I overensstemmelsen med dens ordlyd og dens forarbejder må dette
betyde at domstolene efter anmodning så vidt muligt skal sikre gennemførelsen
af voldgift i de tilfælde hvor parterne har valgt denne fremgangsmåde. Bestem-
melsen giver derimod ikke domstolene adgang til at bestemme at flere parter i
voldgiftssager der ikke hviler på samme aftalegrundlag, skal være henvist til at
- 7 -
udpege én fælles voldgiftsmand eller skal finde sig i at deres sager kumuleres. I
tilslutning til det af Cigna anførte finder retten derfor at Trygs påstande ikke kan
følges.
Thi bestemmes:
Tryg Vesta Groups påstande:
1. De indklagede tilpligtes at anerkende at voldgiftssagen skal behandles
samlet efter principperne i retsplejelovens § 250,
og
2. De indklagede tilpligtes at anerkende at de alene er berettigede til i
fællesskab at udpege én voldgiftsdommer,
tages ikke til følge over for LL-1141 (sammenlagt med LL-2001) og ACE Insu-
rance S.A.-N.V., nu CIGNA Europe Insurance Company S.A.-N.V.
Jens Feilberg
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
51 f.
Tryg har gjort gældende at man har forelagt spørgsmålet for retten fordi der
ikke er etableret en voldgiftsret der kan tage sig af de foreliggende, sammen-
hængende krav. § 3 er ikke udtømmende og kan finde anvendelse på det fore-
liggende spørgsmål om den rette sammensætning af voldgiftsretten. Der henvi-
ses til U 1974.440 Ø om tvist mellem to deltagere i interessentskab på den ene
side og én deltager på den anden side. De to deltagere havde sammenfaldende
interesser og standpunkter over for den tredje. Retten fandt at voldgiftsklausu-
len måtte føre til at de to deltagere kun var berettiget til i fællesskab at udpege
én voldgiftsmand.
- 6 -
Besvarelse af det spørgsmål der er forelagt Sø- og Handelsretten, er en forud-
sætning for at sagen kan komme i gang. Spørgsmålet vedrører således ikke
voldgiftsrettens kompetence, men dens etablering. Den manglende etablering
blokerer for voldgiftssagen. Bistand til etablering er voldgiftslovens kerneom-
råde. Der henvises til Betænkning 414, s. 38, Folketingstidende, tillæg A, 1771
72, spalte 988-900 samt Juul og Thommesen, Voldgiftsret, 2003, s. 156.
Der er en klar sammenhæng mellem sagerne. Det kan ses af at der er flere un-
derskrifter fra de indklagede i samme sag. Cigna er leder og har fastsat vilkår
som de senere underskrivere er gået ind på. Trygs modparter har skrevet under
på samme grundlag, har samme krav og synspunk