Vilkår i overenskomst var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

HØJESTERETS DOM

afsagt torsdag den 16. juni 2016

Sag 154/2015

(1. afdeling)

HK/Danmark som mandatar for A (advokat Michael Møllegaard Jessen)

mod

Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening (BOA) som mandatar for Circle K Danmark A/S (tidligere Statoil Fuel & Retail A/S) (advokat Yvonne Frederiksen)

I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 18. juni 2015.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm, Jan Schans Christensen og Anne Louise Bormann. 

Påstande

Appellanten, HK/Danmark som mandatar for A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening (BOA), som mandatar for Circle K Danmark A/S, har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært afvisning, mere subsidiært at sagen udsættes med henblik på henvisning til faglig voldgift, samt mest subsidiært betaling af et mindre beløb.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, som Sø- og Handelsretten har anført, stadfæster Højesteret dommen.

Ved fastsættelsen af sagsomkostninger for Højesteret er der taget hensyn til, at sagen har principiel karakter og generel betydning. Omkostningsbeløbet er uden moms, da BOA som mandatar har oplyst, at Circle K Danmark A/S er momsregistreret.

Thi kendes for ret: 

Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal HK/Danmark som mandatar for A betale 75.000 kr. til Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening (BOA)som mandatar for Circle K Danmark A/S.

Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

SØ- OG HANDELSRETTENS DOM

Afsagt den 18. juni 2015,

F-7-14

HK/Danmark som mandatar for A (advokat Jens Jakob Hjorth-Hartmann)

mod

Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening som mandatar for Statoil Fuel & Retail A/S (advokat Jeanette Werner)

Påstande

HK/Danmark ("HK) som mandatar for A har nedlagt påstand om, at Statoil Fuiel & Retail A/S sal betale 74.158,00 kr. til A, subsidiært et mindre beløb efter Sø- og Handelsrettens skøn, med tillæg af procesrente af 70.710,89 kr. fra sagens anlæg og af 3.447,11 kr. fra 25. marts 2015. 

Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening ("BOA") som mandatar for Statiol Fuel & Retail har påstået frifindelse, sibisidært afvisning af påstanden om efterbetaling og godtgørelse.

Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om et ansættelsesvilkår er i strid med forskelsbehandlingsloven. Sø- og Handelsretten har dermed kompetence til at behandle sagen, og det kan ikke føre til andet resultat, at det pågældende vilkår fremgår af en kollektiv overenskomst. BOA’s påstand om afvisning tages herefter ikke til følge.

A var i perioden fra den 1. januar 2010 til den 14.september 2014 ansat af Statoil Fuel & Retail A/S på en servicestation i X-by. I perioden fra den 1. august 2012 til sommeren 2013, og igen i august og september 2014, hvor A var under 25 år, fulgte en SU berettiget uddannelse og var beskæftiget under 15 timer om ugen, blev han aflønnet i overensstemmelse med Servicestationsoverenskomstens § 2, stk. 7.

Servicestationsoverenskomstens § 2, stk. 7, er begrænset til at vedrøre unge under 25 år. Personer over 25 år, der er tilmeldt en SU berettiget uddannelse og højst arbejder 15 timer om ugen, er ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen indebærer således en direkte forskelsbehandling på grund af alder, jf. forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 2.

Spørgsmålet er herefter, om bestemmelsen er ugyldig i medfør af forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 5 a, stk. 1, eller om aldersgrænsen kan opretholdelses i medfør af lovens § 5 a, stk. 3, hvorefter gældende aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler og overenskomster kan opretholdes, hvis disse aldersgrænser er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Den ansattes alder er ikke eneafgørende for, om bestemmelsen finder anvendelse eller ej. Den manglende ret til at modtage servicestationstillæg og de nævnte lavere tillæg er således også betinget af, at vedkommende er tilmeldt en SU berettiget uddannelse og højst arbejder 15 timer om ugen. Vurderingen af, om bestemmelsen kan opretholdes uanset aldersgrænsen på 25 år, må derfor bero på en samlet bedømmelse af bestemmelsen.

BOA har anført, at bestemmelsen bl.a. har til formål at fremme erhvervsmæssig integration af unge under 25 år under uddannelse ved at lette deres mulighed for at opnå beskæftigelse i de tidsrum, hvor de ikke er optaget af deres studier.

Det fremgår af præamblen til EU-direktiv 2000/78/EFaf 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, som forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 3, skal forstås i overensstemmelse med, at ulige behandling på grund af alder kan være berettiget, især under hensyn til legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, som kan variere alt efter situationen i medlemsstaterne. Det fremgår desuden udtrykkeligt af artikel 6, stk. 1, litra a, at der bl.a. kan være tale om berettiget ulige behandling, når den består i tilvejebringelse af særlige vilkår for adgang til beskæftigelse, herunder betingelser om afskedigelse og aflønning, for unge med henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integration. Dertil kommer, at en bestemmelse svarende til Servicestationsoverenskomstens § 2, stk. 7, efter det oplyste blev indført i 1991 i landsoverenskomsten mellem DA og HK, hvor aldersgrænsen på 25 år blev indsat i bestemmelsen på HK’s foranledning med henblik på at begrænse forskelsbehandlingen af personer, der er tilmeldt en SU berettiget uddannelse.

På denne baggrund og under henvisning til, at den ulige behandling af unge under uddannelse udgør en mangeårig overenskomstpraksis ikke kun på butiksområdet, og til at arbejdsmarkedets parter ifølge EU-Domstolens praksis råder over en vid skønsmargin ved valget af, hvilke socialpolitiske og beskæftigelsesmæssige formål man ønsker at forfølge, og hvordan dette skal ske, finder Sø- og Handelsretten, at den ulige behandling af unge under 25 år under uddannelse, som fremgår af Servicestationsoverenskomstens § 2, stk. 7, må anses for at være objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål.

På baggrund af de fremlagte oplysninger om omsætningshastigheden for unge under 25 år under uddannelse og efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at disse personer udgør en væsentlig mere ustabil arbejdskraft end andre ansatte med højere oplæringsomkostninger til følge. Den lavere aflønning af disse personer må anses for egnet til at kompensere herfor og motivere potentielle arbejdsgivere til at ansætte disse personer og dermed fremme den erhvervsmæssige integration.

Herefter og under hensyn til arbejdsmarkedets parters ovenfor nævnte vide skønsmargin, findes bestemmelsens vilkår om lavere aflønning af unge under 25 år, der er tilmeldt en SU berettiget uddannelse, og som højst arbejder 15 timer om ugen, at være et hensigtsmæssigt middel til at nå målet om at fremme deres erhvervsmæssige integration.

Da bestemmelsen alene angår manglende betaling af servicestationstillæg samt betaling af lavere tillæg for arbejde på de tidspunkter, hvor de unge under 25 år under uddannelse almindeligvis har mulighed for at arbejde, er der ikke grundlag for at fastslå, at bestemmelsen går videre end nødvendigt for at opnå formålet om at fremme den erhvervsmæssige integration af unge under 25 år under uddannelse.

Statoil Fuel & Retail skal derfor frifindes.

Som følge af sagens principielle karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part.

Thi kendes for ret:

Statoil Fuel & Retail A/S frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.