Vildledende reklame

Dom i sagen H-9-10

EMPAC, European Metal Packaging
(Advokat Martin Dahl Pedersen)

mod

Superfos A/S
(Advokat Niels M. Andersen)

Indledning

Sagens hovedspørgsmål er, om Superfos ved at gøre brug af en salgsbrochure, som indeholdt nogle miljømæssige udsagn om plastemballage i forhold til metalemballage, har overtrådt bl.a. markedsføringsloven. Brochuren blev uddelt på en messe i Paris i november 2008 og lå på Superfos' hjemmeside ind til februar 2009.

Påstande

EMPAC har nedlagt følgende påstande:

1.   Det forbydes Superfos at gøre markedsføringsmæssig brug af følgende udsagn og billede:

a. "Superfos packaging solutions offer many superior product properties compared to traditional packaging of glass and metal; both for industry, consumers and the environment"

b. "The metal packaging is far higher on CO2 emission"

c. "…the switch from metal to plastic containers has led to weight reductions of more than 30 % and a more efficient use of our storage capacity - factors that save both money and CO2 emissions in the product life cycle"

d. "The exploitation of metal used for packaging and lids is extremely energy demanding and the CO2 emissions from this phase of the life cycle is 2.5 times higher than for plastic"

e. "Also the energy needed to produce the metal packaging is almost the double of what is needed to injection mould a plastic packaging."

f. "New trend: More plastic. Plastic has increased its volume compared to other packaging materials."

g. "The new Superfos Paintainer - a true alternative to metal. No dents… No rust… No mess…"

h. Billedet i bilag 1 af en væltet metaldåse med buler og spildt maling.

2.   Superfos skal anerkende at have overtrådt markedsføringslovens §§ 1, 3 og/eller 5, ICC's kodeks for reklamepraksis og markedskommunikation artikel 11, 12 og 22 og kapital E og/eller miljøbeskyttelsesloven § 8, stk. 5 ved at have gjort markedsføringsmæssig brug af brochuren fremlagt som bilag 1.

3.   Superfos skal udsende en berigtigelse til modtagerne af brochuren fremlagt som bilag 1.

4.   Superfos skal betale EMPAC 500.000 kr. med procesrente af 100.000 kr. fra sagens anlæg den 5. februar 2010 og af yderligere 400.000 kr. fra den 13. maj 2011.

Superfos har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

EMPAC er en europæisk brancheorganisation for metalemballageindustrien med hovedsæde i Bruxelles. Organisationen har et nordisk sekretariat i Odense. Seks af de virksomheder, som er medlemmer af EMPAC, har under denne sag overdraget deres mulige krav mod Superfos til EMPAC. Blandt disse seks virksomheder er den tyske virksomhed Impress GmbH & Co. oHG, den svenske virksomhed Emballator Ulricehamns Bleck AB og den danske virksomhed Metalvarefabriken Baltic A/S.

Superfos er en dansk virksomhed, som producerer, markedsfører og sælger plastemballage på det europæiske marked.

Superfos' markedsføring af plastemballage

Superfos udarbejdede i november 2008 en brochure med titlen "Choose plastic! Safe, sustainable & modern appeal"(bilag 1). Brochuren indeholdt en række miljømæssige udsagn om fordelene ved plastemballage frem for blandt andet metalemballage, sådan som gengivet i påstand 1. Brochuren blev blandt andet lagt på Superfos' hjemmeside. De for sagen relevante sider af brochuren ser således ud:

 

CO2-beregningen, som relaterer sig til udsagnene i påstand 1 b, 1 d og 1 e, vedrører produktet ICE fruits fra Superfos' kunde, Un Air d'ici. Beregningen ser således ud:

Metal container Plastic container

Material stage 2458 969

Production stage 192 444

Transportation stage 64 64

Sum 2714 1477

Grafen, som relaterer sig til udsagnet i påstand 1 f, er udarbejdet på grundlag af tal fra analyseinstituttet Mintel og ser således ud:

Markedsføring af metalemballage

EMPAC har i sin markedsføring af metalemballage bl.a. anvendt følgende udsagn:

" Cans…

 Reduce household waste when compared with other packaging"

"Canned Products…

 Retain all their properties longer than any other packaging"

"Cans…

 Are stacked higher than most alternatives - saving resources" Impress er på sin hjemmeside kommet med følgende udsagn om metalemballage:

"Impress believes that "Metal is the packaging of the 21st century". More and more customers are responding positively to this message as metal provides safety, convenience, reliability and cost effectiveness whilst offering unique surprising environmental advantages over other packaging materials - a positive response to the challenge of sustainability."

APEAL, som er en sammenslutning af europæiske producenter af stål til emballage, er i en række af deres nyhedsbreve kommet med udsagn om fordelene ved metalemballage frem for anden emballage herunder miljømæssige fordele.

Forklaringer

Søren Marcussen har forklaret, at han er uddannet cand.merc. og har været salgs- og marketingsdirektør i Superfos siden 2006.  Superfos beskæftiger sig udelukkende med produktion og salg af plastemballage og har 8 fabrikker i Europa. Deres kunder er store, professionelle virksomheder på det europæiske marked. Ca. 60 % af deres plastemballage benyttes til fødevarer og ca. 40 % til ikke-fødevarer. Emballage til maling udgør den største del af sidstnævnte segment. Når en virksomhed skal vælge emballage til sine produkter, har det stor betydning, hvad der appellerer til forbrugerne, men også hvad emballagen koster. En virksomheds skift fra en type emballage til en anden kræver ofte store ændringer i virksomhedens produktion. Et skift er derfor ikke noget, som sker fra den ene dag til den anden, men kræver lang tids planlægning. Hos producenterne af maling sker der relativt hyppigt skift fra metalemballage til plastemballage og omvendt, formentlig fordi produktionen allerede er indrettet til at kunne håndtere begge typer emballage. Hos fødevareproducenterne er emballageskiftet begrænset.

Brochuren blev udarbejdet af Superfos' daværende kommunikationschef. Det var første gang, de bevægede sig ind på området for sammenlignende reklame. Brochuren blev trykt i 3.500 eksemplarer, men ca. 500 blev destrueret, efter at Superfos modtog henvendelsen fra EMPAC. Udgiften til trykning var på under 10.000 kr. Fotografierne havde de fra en anden sammenhæng. Superfos har et begrænset markedsføringsbudget på 1 mio. kr. pr. år.

Beløbet dækker udgifter til hjemmeside, nyhedsbreve og 4 salgsbrochurer pr. år. De havde brochuren med på en messe i Paris i november 2008, og brochuren blev desuden givet til deres sælgere. Efter hans opfattelse har en brochure som den omhandlede kun en marginal betydning for tilgangen af nye kunder. Han betragter det som en slags visitkort. Den største påvirkning sker gennem møder med kunderne. Han har ikke noget tal på, om messen i Paris 2008 resulterede i en øget tilgang af kunder. Der er typisk 4-500 opfølgningsaktiviteter fordelt over hele Europa efter en europæisk messe.

Udover brochuren sendte de i november 2008 et elektronisk nyhedsbrev til Superfos' 1.500 kunder, hvoraf halvdelen hører hjemme i Norden og resten i den resterende del af Europa. I nyhedsbrevet blev de væsentligste udsagn fra brochuren fremhævet. Desuden var der et link til selve brochuren, som var lagt på deres hjemmeside. Det er hans skøn, at kun ca. 30 % af kunderne har fulgt linket. Det er kun relevant for under halvdelen af deres kunder at substituere metalemballage med plast. Brochuren blev taget af hjemmesiden i februar 2009, da man modtog henvendelsen fra EMPAC. Det skyldtes primært billedet af den væltede malerdåse, som var uheldigt, og som Superfos er enig i, at man ikke vil bruge en anden gang.

Da der har været meget fokus på CO2 udledning og CO2's påvirkning af miljøet, har Superfos i samarbejde med Cowi Consult udviklet en regnemaskine, som kan udregne mængden af CO2 udledning i forbindelse med produktion af emballage. Udregningerne er primært beregnet på deres egen emballage og bliver brugt i forhold til kunder, som efterspørger emballage med en lavere CO2 udledning. De har selv lagt forudsætningerne for beregningerne ind i regnemaskinen. Det er klart, at resultatet af beregningerne vil afhænge af, hvilke forudsætninger man lægger til grund. Genanvendelsesfaktoren er ikke medtaget i deres CO2 beregninger, idet det er meget kompliceret at beregne for plast. Der er nemlig stor forskel på, hvorledes man genanvender plastemballage i de forskellige europæiske lande.

Regnemaskinen er certificeret af Carbon Trust, som er en engelsk non-profit virksomhed, der beskæftiger sig med miljøtiltag. Udsagnene i brochuren svarende til påstand 1 b og 1 d om CO2 udledning er baseret på konkrete beregninger foretaget for deres kunde Un Air d'Ici.

Beregningerne er korrekte i forhold til de faktorer, som er medtaget. Genanvendelsesfaktoren indgår ikke i beregningerne. Han mener i øvrigt, at resultatet stemmer overens med en undersøgelse foretaget af det østrigske forskningsinstitut Denkstatt.

Udover regnemaskinen lavede Cowi også en livscyklusanalyse til Superfos. Denne analyse var ikke til ekstern brug. Superfos har haft omkostninger på ca. 500.000 kr. til livscyklusanalysen og udvikling af regnemaskinen.

Udsagnet svarende til påstand 1 c er et citat fra direktøren for Un Air d'Ici. Han mener, at indholdet af udtalelsen er korrekt. Plast er generelt lettere end metal, og der kan være 4 gange så meget tom plastemballage på en palle i forhold til metalemballage, da plastbøtter kan sættes inden i hinanden.  Dette har betydning for CO2 udledningen, da det bl.a. er muligt at transportere mere plastemballage ad gangen end metal.

Udsagnet svarende til påstand 1 f er korrekt. Udsagnet bygger på en analyse foretaget af det uafhængige analyseinstitut Mintel. Grafen, som også er gengivet i forbindelse med udsagnet, er udarbejdet af Mintel og viser, at plastemballage målt på produktlanceringer har forøget sin markedsandel i forhold til øvrig emballage. Forskellen mellem grafen gengivet i brochuren og den graf, som de har fremlagt under sagen, er alene, at den sidste også medtager tal for 2007.

Han synes ikke, at Superfos er gået for langt i sin markedsføring. Markedsføringen var ikke rettet mod konkrete virksomheder i metalemballagebranchen og var kun henvendt til egne kunder. Han har været i andre brancher, hvor marketings-tonen er langt grovere. De eksempler på markedsføring, som han har set fra EMPAC og andre inden for metalemballagebranchen, er hverken værre eller bedre end Superfos'. Det er helt naturligt, at man sammenligner sit eget produkts kvaliteter med andres. Han mener i øvrigt, at flere af de udsagn, som fremgår af nyhedsbrevene fra APEAL, er forkerte, bl.a. spørgsmålet om emballages lufttæthed. Han kender kun Impress og Emballator af de virksomheder, som har overdraget deres mulige krav til EMPAC.

Jim Hansen har forklaret, at han er uddannet cand.merc. og har beskæftiget sig med miljø-markedsføring siden 1990. Han er sekretariatschef i Metalemballagegruppen. Man får kun det fulde billede af et produkts miljøpåvirkning, hvis man laver en fuldstændig livscyklusanalyse. En livscyklusanalyse samler alle miljødata for et produkt, fra man graver råstofferne op ad jorden, over produktion og forbrug, og til der sker bortskaffelse eller genanvendelse.

Der er tale om en såkaldt vugge til grav/vugge analyse. Mængden af CO2 udledning indgår som en del af en livscyklusanalyse. Der er behov for troværdige miljøinformationer. Derfor er der fastsat standarder for gennemførslen af redelige livscyklusanalyser. Der er ikke tale om en eksakt videnskab. Der er derfor krav om, at analysen skal verificeres af en uvildig ekspert, hvis man ønsker at bruge oplysningerne i sin markedsføring. Dette gælder ikke mindst, hvor der er tale om en sammenlignende analyse. Når man begynder at foretage sammenligninger med andre produkter, opstiller man nogle forudsætninger. F.eks. er genanvendelse ikke en faktor, som har særlig stor betydning for plastemballage, hvorimod det har stor betydning for metalemballage. Til gengæld får man energi ud ved forbrænding af plast. Det illustrerer, at man kun får det korrekte billede ved en fuldstændig livscyklusanalyse. Det viser sig, at når man laver en fuld livscyklusanalyse, er der meget lille forskel på de forskellige typer emballages miljøpåvirkning.

EMPAC har omkring 200 metalemballageproducenter som medlemmer.  Flere af medlemmerne er af kunder blevet bedt om at forholde sig til Superfos' CO2 beregninger, og han er bekendt med, at nogle af virksomhederne har mistet kunder til plastemballageindustrien.

Han ved dog ikke, om det har været til Superfos. Navnlig på markedet for emballage til malingprodukter er der stor konkurrence mellem metal- og plastemballage. Typisk bruger kunderne begge dele. Det er ofte malingen, som bestemmer, hvilken emballage kunden vælger.

APEAL er en forening for fremstillere og leverandører af stålråvarer, herunder blikfolie, til metalemballageproducenterne og har altså ikke noget med EMPAC at gøre. The Canmaker er et tidsskrift inden for metalemballagebranchen.

Eksemplerne på markedsføring fra metalemballageindustrien vedrører alle faktiske egenskaber, som er lette at konstatere og kan dokumenteres. Det er f.eks. en væsentlig egenskab for metalemballage, at den er 100 % tæt i relation til indtrængning af lys, luft og fugt, og dermed gør fødevarer på dåse betydeligt længere holdbare end ved anden type emballering.

Tallene for genanvendelse i APEALs nyhedsbrev er udtryk for de officielle indberetninger til EU.

Parternes synspunkter

EMPAC har gjort gældende, at Superfos har handlet i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik, § 3 om vildledende og utilbørlige angivelser og § 5 om sammenlignende reklame, ICC's kodeks for reklamepraksis og markedskommunikation artikel 11, 12 og 22 og kapitel E samt miljøbeskyttelseslovens § 8, stk. 5, idet brochuren (bilag 1) udarbejdet af Superfos indeholder udsagn, som er udokumenterede, ukorrekte og i et vist omfang miskrediterende. I brochuren fremhæver Superfos sin egen emballage på bekostning af metalemballage vedrørende forskellige miljømæssige forhold. Der er ikke tale om anprisninger, men udsagn om konkrete faktiske forhold, som skal kunne dokumenteres. Miljøargumenter har betydelig kommerciel værdi. En virksomhed kan derfor ikke uden videre markedsføre sine produkter som mere miljøvenlige end konkurrenternes uden dokumentation herfor. Superfos har ikke godtgjort, at miljøudsagnene er korrekte. Den fremlagte dokumentation beror udelukkende på Superfos' egne beregninger. Sådanne beregninger afhænger som forklaret af Søren Marcussen af de forudsætninger, man lægger ind i beregningerne. Beregningerne skal derfor efterprøves af en uvildig tredjemand, hvilket ikke er sket. Udsagnene er allerede af den grund vildledende og egnede til at forvride den økonomiske adfærd på markedet. Udsagnene 1 b, 1 d og 1 e fremstår endvidere som generelle udtalelser om miljøforhold, selvom de er baseret på et konkret eksempel. Læseren af brochuren kan desuden ikke se, at beregningerne ikke indeholder genanvendelsesfasen. Udsagnene baserer sig på en livscyklusanalyse, der ikke som krævet efter internationale standarder er verificeret af en uvildig sagkyndig, og Superfos har plukket de faser af livscyklus ud, som er gunstige for deres produkter. Udsagnene er også af disse grunde vildledende. Superfos har også ansvaret for rigtigheden af udsagn fra kunder. Citatet i udsagn 1 c er ikke tilstrækkeligt dokumenteret.

Selvom Superfos' brochure ikke henviser til bestemte virksomheder inden for metalemballageindustrien er der tale om sammenlignende reklame omfattet af markedsføringslovens § 5. Superfos sammenligner i sin brochure sin egen plastemballage med andre typer emballage, herunder metalemballage, som opfylder samme behov for kunderne og dermed er konkurrerende produkter.

Udsagnet i 1 g og billedet af den væltede, bulede dåse med maling er endvidere miskrediterende, idet udsagnet og billedet virker nedsættende og udstiller konkurrentens metalemballage som et ringere produkt.

Eksemplerne på udtalelser fra enkelte virksomheder i metalemballageindustrien og APEAL kan ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om Superfos har handlet retsstridigt. Det er kun relevant, hvad der er sagt af sagens parter. Desuden må man gå ud fra, at udsagnene, i det omfang det er krævet, er underbygget af tilstrækkelig uvildig dokumentation. Da Superfos ikke har inddraget EMPAC's udtalelser som modpåstande i sagen, har det ikke været relevant at fremskaffe dokumentation for rigtigheden af disse udtalelser.

Da Superfos har handlet retsstridigt, skal der ske en berigtigelse af udsagnene, så EMPAC kan opnå genoprettelse af den tilstand, som bestod forud for brugen af udsagnene, jf. markedsføringslovens § 20, stk. 1, nr. 2.

Superfos' markedsføring har haft til formål at virke markedsforstyrrende og har utvivlsomt også haft en markedsforstyrrende effekt. Superfos skal derfor betale erstatning og vederlag til EMPAC. Denne må fastsættes skønsmæssigt. Henset til de samlede udgifter ved Superfos' fremstilling af brochuren og den udarbejdede livscyklusanalyse, sammenholdt med at EMPAC repræsenterer krav fra 6 medlemmer er det ubetænkeligt at fastsætte erstatningen/vederlaget til 500.000 kr.

Superfos har gjort gældende, at brochuren ikke indeholder udsagn, som indebærer en overtrædelse af markedsføringslovens § 1, 3 og/eller § 5. Vurderingen af, om en markedsføring har været utilbørlig eller illoyal, vil afhænge af tonen i den pågældende branche. Markedsføringen fra EMPAC og APEAL anvender udsagn af lignende karakter, som dem Superfos kritiseres for. Superfos' udsagn kan derfor ikke karakteriseres som utilbørlige. Der er endvidere tale om udsagn af en karakter, som ikke har været egnede til mærkbart at forvride andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.

Udsagn 1 a er udelukkende en anprisning, som omtaler en række fordele ved plast.

Udsagnene i 1 b-1 e om CO2 udledning er tilstrækkeligt dokumenteret. Udsagnene baserer sig på beregninger foretaget af Superfos på den CO2 regnemaskine, som er udviklet i samarbejde med COWI og certificeret af det anerkendte engelske Carbon Trust. Superfos har intet sted i sin brochure henvist til en fuld livscyklusanalyse. Beregningerne går helt konkret på CO2 udledningen i forbindelse med produktion og transport. I forhold til udsagn 1 c er det endvidere helt oplagt rigtigt, at plast vejer mindre end metal og kan stables bedre. Dermed bliver CO2 udledningen også mindre. Rigtigheden af udsagn 1 f er dokumenteret ved tallene fra det uvildige analyseinstitut Mintel, hvoraf fremgår, at mængden af plastemballage er steget i forhold til øvrige emballagetyper. Udsagnet i 1 g går måske nok lige til stregen navnlig sammenholdt med billedet af malerdåsen, men effekten heraf har ikke været mærkbar på markedet.

Det er en betingelse for anvendelsen af markedsføringslovens § 5 om sammenlignende reklame, at der som minimum foreligger en konkurrencesituation imellem klart identificerbare konkurrenter. Superfos' brochure henviser til anden emballage, men der er ikke tale om en klart afgrænset og identificerbar branche. Markedsføringslovens § 5 finder derfor ikke anvendelse.

Anvendelse af markedsføringsloven er begrænset til den markedsføring, som vedrører det danske marked. Uddeling af brochuren til et antal besøgende fra hele Europa på en messe i Frankrig skal derfor ikke indgå i sagen.

Der er ikke grundlag for at pålægge Superfos at berigtige udsagnene i brochuren. Berigtigelsen skal være nødvendig for at genoprette status quo og skal stå i rimeligt forhold til forseelsen. Nyhedsbrevet er kun udsendt til egne kunder, og brochuren blev taget af hjemmesiden med det samme, da EMPAC henvendte sig. En berigtigelse er desuden på nuværende tidspunkt uaktuel.

EMPAC har ikke krav på rimeligt vederlag eller erstatning. EMPAC har ikke dokumenteret, at EMPAC eller nogen af de 6 virksomheder, som har overdraget deres mulige krav til EMPAC, har lidt et tab som følge af udsagnene i brochuren, ligesom EMPAC ikke har dokumenteret, at Superfos har opnået en berigelse. Et vederlag skal kompensere for den royalty eller licens, som en rettighedshaver ville have haft krav på, hvis en krænker på forhånd havde indgået aftale om udnyttelse af den pågældende rettighed. Dette kan ikke anvendes på den foreliggende type sager.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Superfos fremhæver i sin brochure egenskaber og fordele ved plastemballage i forhold til bl.a. metalemballage, som inden for flere områder, f.eks. beholdere til maling, kan erstatte plastemballage og dermed udgør et konkurrerende produkt. Superfos' brochure må derfor anses for en sammenlignende reklame efter markedsføringslovens § 5, stk. 1.

Der har i samfundet generelt gennem de senere år været øget fokus på miljø og dermed en øget interesse blandt virksomheder og forbrugere for produkter med en reduceret miljøpåvirkning. Det har i den forbindelse en betydelig kommerciel værdi for en virksomhed at kunne fremhæve de miljømæssige fordele ved virksomhedens produkter. For at forhindre illoyal konkurrence må der derfor stilles strenge krav til rigtigheden af sådanne miljømæssige udsagn. Disse skal være klare, sande, konkrete og ikke vildledende og skal kunne underbygges af dokumentation fra en uvildig sagkyndig.

De udsagn, som fremgår af påstand 1 a til 1 e, vedrører alle de miljømæssige fordele ved Superfos' plastemballage frem for bl.a. metalemballage herunder navnlig i relation til CO2 udledning. Rigtigheden af disse udsagn er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, idet Superfos alene har henvist til egne beregninger, som ikke er verificeret af en uvildig. Det fremgår endvidere ikke tilstrækkeligt tydeligt, at miljøudsagnene kun vedrører visse faser af produkternes livscyklus og således f.eks. ikke tager højde for muligheden for genanvendelse af metal i produktionen af ny metalemballage. Udsagnene må derfor anses for urigtige og vildledende og egnede til på en mærkbar måde at påvirke adfærden på markedet.

Udsagnet, som fremgår af påstand 1 g, må endvidere sammenholdt med billedet af den væltede og bulede malerbøtte anses for miskrediterende i forhold til metalemballagebranchen, idet metalemballage fremstilles på en ugunstig og nedvurderende måde.

Det må lægges til grund, at udsagnet, som fremgår af påstand 1 f, bygger på tal fra et uvildigt analyseinstitut. Oplysningerne herfra viser, at plastemballage sammenlignet med al øvrig emballage har fået en større markedsandel i perioden 2003-2007. På den baggrund findes dette udsagn ikke i strid med markedsføringsloven.

Ved brug af udsagnene på hjemmesiden og i det - antageligt begrænsede - omfang brochuren er uddelt til kunder i Danmark, har Superfos som følge af det anførte handlet i strid med markedsføringslovens § 1, 3 og 5, stk. 2, nr. 1, 3 og 5, ICC's kodeks for reklamepraksis og markedskommunikation artikel 11, 12 og 22 og kapital E og miljøbeskyttelseslovens § 8, stk. 5. EMPAC's markedsføring giver ikke grundlag for en anden vurdering.EMPAC har ikke dokumenteret, at de metalemballagevirksomheder, som de repræsenterer, har lidt et tab som følge af Superfos' brochure, eller at brochuren i øvrigt har virket markedsforstyrrende på det danske marked. Når der endvidere henses til, at nyhedsbrevet med link til brochuren på hjemmeside kun er udsendt til egne kunder, og da det på grundlag Søren Marcussens forklaring må antages, at brochuren kun er uddelt i begrænset omfang på det danske marked, er der ikke grundlag for at tilkende EMPAC erstatning eller vederlag.

Af samme årsager og da Superfos umiddelbart efter EMPAC's henvendelse trak brochuren tilbage fra hjemmesiden og destruerede tilbageværende fysiske eksemplarer af brochuren, er det endvidere ikke nødvendigt for at genoprette status quo, at Superfos berigtiger udsagnene. Der er herved også lagt vægt på, at udsagnene er fremsat for godt tre år siden.

Da hver af parterne for en del har tabt og for en del har vundet sagen, skal hver part bære egne omkostninger.

Thi kendes for ret:

Det forbydes Superfos at gøre markedsføringsmæssig brug af billedet i bilag 1 af en væltet metaldåse med buler og spildt maling og af følgende udsagn:

- "Superfos packaging solutions offer many superior product properties compared to traditional packaging of glass and metal; both for industry, consumers and the environment" - "The metal packaging is far higher on CO2 emission" - "…the switch from metal to plastic containers has led to weight reductions of more than 30 % and a more efficient use of our storage capacity - factors that save both money and CO2 emissions in the product life cycle" - "The exploitation of metal used for packaging and lids is extremely energy demanding and the CO2 emissions from this phase of the life cycle is 2.5 times higher than for plastic"

- "Also the energy needed to produce the metal packaging is almost the double of what is needed to injection mould a plastic packaging."

- "The new Superfos Paintainer - a true alternative to metal. No dents… No rust… No mess…"

Superfos skal anerkende at have overtrådt markedsføringslovens §§ 1, 3 og 5, ICC's kodeks for reklamepraksis og markedskommunikation artikel 11, 12 og 22 og kapital E og miljøbeskyttelsesloven § 8, stk. 5 ved at have gjort markedsføringsmæssig brug af brochuren fremlagt som bilag 1.

I øvrigt frifindes Superfos.

Hver part skal bære sine egne sagsomkostninger.

Mette Skov Larsen

Rolf Malling Petersen Ole Lundsgaard Andersen

(Sign.)

___  ___  ___

Udskriftens rigtighed bekræftes

P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 30. december 2011