Varemærket PUMA

Dom i sagen V1307 

PUMA AG Rudolf Dassler Sport
(Advokat Christina Wiesner)

mod

Netto A/S
(tidl.: Dansk Supermarked A/S)
(Advokat Claus Barrett Christiansen)

Sagens spørgsmål er, om sagsøgte, Netto A/S (herefter Netto), ved at markedsføre og sælge en fritidssko med sideapplikation (afbilledet nedenfor ­ herefter "Nettoskoen") har krænket de af sagsøgeren, PUMA AG Rudolf Dassler Sport (herefter Puma) registrerede varemærke
rettigheder til den såkaldte formstrip og handlet i strid med markedsføringsloven.

Pumas påstande: 

1. Netto tilpligtes at anerkende at have handlet i strid med varemærkelovens § 4, stk. 1 og 2,
og markedsføringslovens § 1 ved at have solgt den i bilag 76 afbildede sko påført et
mærke, der ligner Pumas registrerede figurmærke Puma formstrippen (VR 02.215 1977
og VR 04.239 1984).

2. Netto tilpligtes at anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens § 1 ved at
have solgt den i bilag 76 afbildede sko, som i sin helhed udgør en produktefterligning af
Pumasko.

3. Netto tilpligtes at betale Puma 500.000,00 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens
skøn, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 18. januar 2007 til betaling sker.

Netto har nedlagt påstand om frifindelse.

Den i bilag 76 afbildede sko (jf. Pumas påstand 1 og 2), Nettoskoen, ser således ud set fra
venstre yderside:



Sagsfremstilling
Puma har, oprindeligt under navnet Gebrüder Dassler Schuhfabrik, siden 1924 produceret
sports og fritidssko. Navnet ændredes i 1948 til PUMA Schuhfabrik Rudolf Dassler. I 1958

- 3 -

designede Puma formstrippen, der første gang blev registreret som varemærke den 23. ok
tober 1959 i Tyskland. Denne registrering blev siden videreført internationalt via Madrid
protokollen. I Danmark har Puma registreret formstrippen som varemærke (figurmærke)
hhv. under VR. 02.215 1977 og VR. 04.239 1984 for klasse 25: sko, herunder sports og fritids
sko. De registrerede figurmærker er afbilledet nedenfor:




Formstrippen kan beskrives som en stribe opdelt i tre baner ved hjælp af stiplede linjer, som
begynder ved sålen midt på skoen ved fodballen og svinger bagud og opad, mens den ind
snævres og ender næsten øverst ved skoens indgang ved hælen.

Pumasko med formstrippen har været genstand for omfattende markedsføring siden 1958.
De eksempler på markedsføring i kataloger mv., som Puma har gennemgået under
hovedforhandlingen, har vist visse detailforskelle gennem årene i strippens udformning på
de markedsførte sports og fritidssko.

Puma har gennem årene haft adskillige sponsorater, f.eks. det italienske fodboldlandshold
(2004) og de danske superligaklubber (2004) FC Midtjylland, Viborg f.f., Esbjerg fB og Her
følge Boldklub.

Puma har internationalt gennem årene gennemført et stort antal krænkelsessager vedrørende
uberettiget brug af formstrippen. I Danmark har Puma bl.a. ført en sag mod Coop Danmark

- 4 -

A/S, (herefter Coopsagen), jf. Sø og Handelsrettens dom af 19. oktober 2005 (sag V1304)
som ændret ved Højesterets dom af 20. november 2007 (U 2008.446 H).

Den 1. september 2005 blev Puma opmærksom på, at Netto i sine butikker solgte en sko med
en sideapplikation (Nettoskoen), som efter Pumas opfattelse krænkede Pumas rettigheder.
Skoen, som Puma indkøbte et eksemplar af i en Nettobutik til 69 kr., har været forevist i
retten. Nedenfor til venstre er skoen afbilledet, mens en person har den på. Til højre en til
svarende situation med en Pumasko.

Nettoskoen





Pumasko



Netto afviste Pumas krav om et øjeblikkeligt stop af salget af Nettoskoen og bestred, at
Nettoskoens applikation krænkede Pumas rettigheder. I en email af 6. november 2005 oply
ste Netto, at der var indkøbt 8010 par af Nettoskoen, hvoraf mellem 7381 og 8010 var solgt.
Indkøbsprisen pr. par var oplyst til 42,00 kr. og udsalgsprisen til 55,20 kr., begge priser ekskl.
moms.


Forklaringer
Thomas Ehmer har forklaret, at han med titel af Global Head i Puma som sine ansvarsområ
der har varemærker og konkurrence. Han har været ansat siden 2003 og haft sin nuværende
stilling siden 2005. Nike og Adidas er de største mærker på markedet; Puma indtager en
tredjeplads. Der er et stort gab ned til de næste pladser. Pumas markedsandele varierer fra

- 5 -

land til land og ligger i spektret 10 ­ 50 %. Den samlede markedsandel er vanskelig at defi
nere og ligger et sted mellem 10 og 40 %.

Puma har gennem en årrække haft en stigning i nettosalget; i perioden 2000 2005 steg salget
3040 % om året. For tiden er stigningstakten ca. 10 % om året. Årsagen til stigningerne skal
navnlig søges i Pumas markedsføring og de mange sponsorships inden for forskellige sports
grene, f.eks. fodbold, golf og løb. Sponsorships er vigtige, idet unge mennesker er meget fo
kuseret på sportens superstjerner. Som eksempler kan nævnes, at Puma sponsorer de største
bilmærker indenfor motorsport, f.eks. Ferrari. Når en racerbil er i pit, fokuseres der i TV
transmissionen på hele holdet, og pumamærket bliver derved kraftigt eksponeret. Puma var
også sponsor for halvdelen af de deltagende nationer ved sidste VM i fodbold. Ved de nyligt
afholdte Olympiske Lege i Beijing løb guldvinderen i 100 meter løb i Pumasko og lod sig
efter sejren fotografere til verdenspressen med en gylden Pumasko i hånden.

Puma har 226 konceptstores i store byer rundt omkring i verden udelukkende med Puma
varer. Forretningerne er placeret på byernes bedste indkøbsstrøg, ofte ved siden af andre
mærkevareforretninger. Puma bruger omkring 425 mio. euro om året på markedsføring. I
2007 var Pumas omsætning på verdensplan ca. 1,7 mia. euro.

Puma sælger både sports og fritidssko. Sportsskoene er vigtige i forhold til de yngre forbru
gere og bruges også i andre sammenhænge end sport. Grænserne mellem de to skokatego
rier er i det hele taget flydende, og det er vanskeligt at udtale sig om Pumas markedsandele
inden for hver af disse kategorier. Puma opererer med en licensafgift på 8 12 %, når det
gælder andre produkter, f.eks. mobiltelefoner og cykler. På sko er licensafgiften højere, da
sko er Pumas vigtigste produktkategori.

Pumas kendetegn, formstrippen, med de tre delte striber er velkendt og egnet til at adskille
Pumas sko fra andre. Den er Pumas vigtigste mærke og findes på mellem 90 og 99 % af alle
Pumas sko. Puma har aldrig anvendt andre applikationer end formstrippen, og variationen
af denne på de forskellige sko er lille. Særlige designer og udviklingsteams sikrer, at variati
onerne på nye sko ikke går for langt.

- 6 -

Krænkelser af Pumas formstripvaremærke er et stort og hyppigt forekommende problem.
Livsstil og fritidsskoene er de mest kopierede. Også andre producenter af mærkesko forsø
ger at snylte på Pumas succes. Der føres årligt omkring 5000 krænkelsessager, 5.700 sager i
2007, hvor Puma fik fjernet ca. 1,5 millioner par sko fra markedet på verdensplan. Det koster
ca. 5 mio. euro om året at føre disse sager.

I 2005 fik Puma i Tyskland tilsendt Nettoskoen fra Danmark til vurdering. Puma fandt, at
Nettoskoens sideapplikationen fremstod med samme hovedkarakteristika som Pumas form
strip. Det afgørende for gennemsnitsforbrugerens vurdering vil være, at start og slutposi
tionerne er ens på de to sko. Nettoskoen er en gade og fritidssko af ringe kvalitet, der på
markedet er egnet til at skade Pumas image. Applikationerne på henholdsvis Nettoskoen og
Coops sko, som var genstand for Højesterets dom i sag 515/2005, ligger omtrentligt lige tæt
på Pumas formstrip.

Jacob Gliese har forklaret, at han er key account manager i Puma Danmark med ansvar for
løb. Han blev ansat i september 2005. For så vidt angår sports og fritidssko er Puma ifølge
Danmarks Sportshandlerforenings undersøgelser markedsmæssigt nr. 3 i Danmark efter
Nike og Adidas. Puma Danmarks omsætning er stadig stigende og var i 2007 165 mio. kr.
Pumas renommé og brand bliver stadig stærkere, og der åbnes flere og flere butikker. Der
ydes en betydelig markedsføringsindsats, ikke mindst gennem sporten, hvor Puma f.eks. er
sponsor for håndboldlandsholdet, atletiklandsholdet, fremtrædende golfspillere og superli
gaklubber som f.eks. FC Midtjylland og OB. Puma har i 2005 og 2008 åbnet konceptstores i
København og Københavns Lufthavn og en outletbutik i Ringsted. Puma Danmark bruger
omkring 15 mio. kr. om året på markedsføring. En stor del af dette beløb er øremærket fra
Puma International med henblik på at sikre en ensartet global markedsføring. Der anvendes
årligt 425 mio. euro på markedsføring fra Tyskland, og denne markedsføring har også Puma
Danmark glæde af. Det er af stor betydning, når den jamaicanske vinder af 100 meter finalen
ved OL i Beijing holder sin Pumasko i vejret. En væsentlig del af omsætningen i Danmark,
formentlig mellem 50 og 60 %, ligger i salg af sko. Omsætningen er på ca. 90 millioner kr. år
ligt, og antallet af solgte sko er 260 270.000 par om året.

- 7 -

Formstrippen er Pumas genkendelsesmærke og betyder alt for Puma. Folk behøver blot ét
kvart sekund for at genkende en Pumasko. Formstrippen blev i 2004 i en neutral forbruger
undersøgelse kåret som verdens mest cool brand.

Pumas fritidssko (lifestyle sko) ligger prismæssigt mellem 700 og 1000 kr. med et dæknings
bidrag på ca. 50 %. Puma har et meget stort netværk i Danmark med udgangspunkt i ca. 500
butikker og 36 ansatte i Puma Danmark. Når et tilfælde af mulig varemærkekrænkelse iagt
tages, sendes varen til Tyskland, der træffer beslutning om, hvad der herefter skal ske. Det
var Pumas danske kunder, der reagerede på Nettoskoen. Det er vidnets opfattelse, at Pumas
formstrip er velkendt i Danmark, og at applikationen på Nettoskoen er kopieret fra denne
formstrip. Salg af en sko som Nettoskoen påvirker Pumas omsætning negativt.


Parternes argumenter
Puma har anført, at Netto har krænket Pumas varemærkerettigheder til formstrippen ved
markedsføring og salg af Nettoskoen. Puma er et af verdens stærkeste brands. Formstrip
pen blev designet i 1958 og har uden større designmæssige variationer været anvendt som
sideapplikation på næsten alle Pumasko lige siden. Der anvendes betydelige beløb til mar
kedsføring, og mærket bliver stadig mere velkendt. Omsætningen er stadigt stigende, og der
føres flere og flere krænkelsessager. Mærket er som følge af den stærke indarbejdelse også
velkendt i Danmark. De kriterier for velkendthed, som administrativt er opstillet af OHIM i
"Guidelines" (fx "intensity of use", "geographical extent of use", "duration of use" "size of
investment"), er alle opfyldt. Pumas omsætning på sko er 1,4 mia. euro. Skoene sælges i 123
lande. I Danmark forhandles de fra over 500 butikker spredt over hele landet. Formstrippen
har været registreret som varemærke og kontinuerligt brugt gennem 50 år. I Danmark skete
registreringen i 1977. De globale markedsføringsomkostninger på 425 mio. euro gavner også
salget i Danmark. Tilsvarende med de globale sponsorkampagner ved store sportsbegiven
heder som VM i fodbold og OL og de nationale sponsorater af fx håndboldlandshold og su
perligaklubber.

Ifølge retspraksis beror det på almindelig bevisførelse, om et mærke kan anses for velkendt. I
Sø og Handelsrettens dom af 22. juli 2004 i V16502 (Puma mod Føtex A/S) blev det lagt til

- 8 -

grund, at Pumas formstrip er velkendt som mærke for sportssko og sportsprægede mode
sko. I Coopsagen var der mellem parterne enighed om, at formstrippen er et velkendt
mærke.

Det må herefter lægges til grund, at Pumaformstrippen er et velkendt mærke, der i medfør
af varemærkelovens § 4, stk. 2, nyder udvidet beskyttelse. Hvis retten måtte nå frem til, at
mærkets beskyttelse ikke er udvidet efter § 4, stk. 2, gøres det gældende, at beskyttelsen som
følge af mærkets velkendthed alligevel er beskyttet i udvidet omfang. Incitamentet til snylt
ning er større, når mærket er velkendt.

Nettoskoen, en sports/frititidssko, er af samme type, som Pumas "lifestylesko". Der er
ubestridt tale om varelighed. Skoenes sideapplikationer er forvekslelige. Pumas formstrip,
som ikke blot er en udsmykning, men et egentligt mærke, der har adskillelsesevne, består af
en bred stribe, inddelt i 3 baner, der starter ved fodballen, indsnævres bagud og slutter ved
hælen tættest på anklen. Nettoskoens applikation består ligeledes af en bred stribe i 3 baner,
som begynder fra sålen, hvor fodballen er placeret. Stribens bredeste punkt er ved sålen og
indsnævres derefter opad og bagud i en blød kurve, som ender bagerst på skoen ved anklen.
Karakteristikaene, de dominerende elementer og dimensionerne er de samme. De mindre
detailforskelle, der er, ændrer ikke helhedsindtrykket. Da applikationen på Nettoskoen har
alle formstrippens væsentlige træk, fremstår applikationen på Nettoskoen som en variation
af formstrippen. Sko vises med siden til, så det er applikationerne, der har forbrugernes
opmærksomhed. Der er i det udviskede erindringsbillede en nærliggende risiko for
forveksling.

Puma har til støtte for sit standpunkt henvist til følgende udenlandske retsafgørelser: Lan
desgericht Düsseldorfs dom af 2. april 2004 i sag 38 O 11/04 (PUMA ­ Tack Schuhe GmbH),
Landesgericht NürnbergFürths dom af 16. juni 2004 i sag 3 O 4296/04 (PUMA mod Starling
GmbH), Landesgericht Düsseldorfs dom af 30. juni 2004 i sag 34 O 119/04 Q (PUMA mod
Firma Heinrich DeichmannSchuhe GmbH & Co. KG), Tribunalul Bucurestis dom af 31. maj
2005 i sag 1210/2005 (PUMA mod SC Harvyn RO SRL og SC Emma Patt SRL) og
Handelsgericht Wiens forbudskendelse af 12. december 2005 i sag 17 Cg 37/05f ­ 7 (PUMA
mod Mustafa Evrankaya, "Schuh & Schlüsseldienst Service").

- 9 -


Vedr. Højesterets dom i adidassagen (U 2006.600H) bemærkes, at Pumas formstrip har
langt større særpræg end adidas' mærke (tre striber). Mht. Coopsagen bemærkes, at det var
Retroskoens ekstra forgrening, der udgjorde den afgørende forskel en forgrening, som ikke
findes på Nettoskoen. Begge Højesteretsdomme henviser til, at der ved fastlæggelsen af be
skyttelsesomfanget skal lægges afgørende vægt på, at andre virksomheders muligheder for
at gøre brug af mærket "ikke begrænses i videre omfang end nødvendigt for at beskytte fi
gurmærket". Som det imidlertid fremgår af EFdomstolens dom af 10. april 2008 i sag C
102/07 (adidas mod Marca Mode CV m.fl.), præmis 20, 2931 og 3336, kan det af Højesteret
udtrykte kriterium (friholdelsesprincippet) ikke indgå i den varemærkeretlige vurdering
som sket. De to Højesteretsdomme har derfor en begrænset præjudikatværdi.

Med hensyn til påstand 2 gøres det gældende, at Pumaskoen har særpræg og dermed ad
skillelsesevne, hvorfor den er beskyttet efter markedsføringslovens § 1. Det er en utilbørlig
efterligning at markedsføre Nettoskoen med så mange lighedspunkter med Pumaskoen.
Der henvises til dommen U.2006.2128V (Brøndbyfodboldtrøjer).

Med hensyn til påstand 3 gøres det gældende, at Netto har handlet uagtsomt og dermed an
svarspådragende. Puma har derfor krav på erstatning og vederlag, jf. varemærkelovens § 43
og markedsføringslovens § 20. Erstatningen må fastsættes under hensyntagen til Pumas mi
stede indtjening, Nettos uberettigede fortjeneste og den forvoldte markedsforstyrrelse. Ved
Nettos salg af 8010 par sko er Puma ved en kalkuleret stykpris på 600 kr. gået glip af en om
sætning på ca. 4,8 mio. kr. svarende til en tabt fortjeneste på 2,4 mio. kr. Nettos fortjeneste
ved salget har været ca. 105.000 kr. Med hensyn til markedsforstyrrelse bemærkes, at Pumas
renommé har lidt betydelig skade som følge af Nettoskoens forvekslelighed med Pumas
mærke. Nettoskoen er af ringe kvalitet og sælges i discountsupermarkeder, hvor Puma ikke
ses. En erstatning for markedsforstyrrelse på 100.000 kr. må under disse forhold være rime
lig. Puma har endvidere krav på et rimeligt vederlag, der under hensyn til oplysningerne om
licensafgifter ikke bør sættes til under 180.000 kr. Det samlede, afrundede og skønsmæssige
beløb, som Puma må have krav på, kan under de anførte omstændigheder fastsættes til det
påstævnte beløb.

- 10 -

Puma har bestridt, at udsættelsen af hovedforhandlingen den 26. februar 2008 kan medføre
omkostningsmæssige konsekvenser for Puma.

Netto har anført, at det er op til Puma at dokumentere sit varemærkes velkendthed, og dette
er ikke sket. Til brug for denne dokumentation har Puma alene fremlagt katalogmateriale,
hvilket ikke er tilstrækkeligt. De forhold, som efter OHIM's retningslinier skal tillægges
vægt, er ikke dokumenteret. Vedr. kravet om dokumentation henvises til Sø og Handelsret
tens dom af 8. januar 2002 i sag V10700 ("Always") og U2007.1896H ("Fisherman"). I Coop
sagen var der ganske vist mellem parterne enighed om, at formstrippen er et velkendt va
remærke, men varemærkelovens § 4, stk. 2, ses ikke bragt i anvendelse heller ikke i Højeste
rets dom. Tilsvarende blev Pumas formstrip i Føtexdommen (Sø og Handelsrettens dom af
3. februar 2004 i sag V16502) anset for velkendt uden henvisning til varemærkelovens § 4,
stk. 2. Skulle retten imidlertid anse formstrippen for omfattet af varemærkelovens § 4, stk. 2,
er dette uden betydning for afgørelsen af sagen.

Med hensyn til spørgsmålet om konkret forvekslelighed kan begge parter henvise til en lang
række illustrerende afgørelser, for Nettos vedkommende således eksempelvis Sø og Han
delsrettens dom af 5. januar 2004 i sag V10902 (Boehringer Ingelheim mod Patentankenæv
net) og afgørelse af 15. december 2005 fra OHIM, the Opposition Division (Puma mod Kun
Shan Dowin Sports Goods Co.). Afgørende for sagens afgørelse er imidlertid Højesterets
dom i Coopsagen. Nettoskoens applikation er ikke mere forvekslelig med Pumaskoens
formstrip end applikationen på den sko (Retroskoen), som Højesteret efter en konkret vur
dering i Coopsagen ikke fandt forvekslelig med den foreliggende Pumaskos formstrip.
Når skoene er i brug af personer med lange benklæder, ændrer Retroskoen udtryk; dette er
ikke tilfældet med Nettoskoen. Også Pumas eget vidne, Thomas Ehmer, havde den opfat
telse, at Retroskoen og Nettoskoen i lige omfang krænkede formstripmærket.

Det halmstrå, som Puma søger at klamre sig til, er EFdomstolens dom af 10. april 2008 i sag
C102/07 (adidas mod Marca Moda m.fl.). Ved nærlæsning af dommen ses imidlertid, at
dommen ikke introducerer noget nyt; der er tale om gammel vin på nye flasker. Og ganske
vist henviser Højesteret i første afsnit i præmisserne i Coopsagen tilsyneladende som i
U.2006.600H (adidas mod FDB) til et generelt friholdelsesprincip, men Højesterets afgørelse

- 11 -

er, som det fremgår længere nede i præmisserne, baseret på en konkret forvekslelighedsvur
dering. Det gøres gældende, at det altid i sidste ende vil være en forvekslelighedsvurdering,
som er afgørende.

Det er muligt, at der i tysk ret er en udvidet beskyttelse for formstrippen, og der findes i det
hele taget forskellige udenlandske afgørelser, men det danske præjudikat er Højesterets af
gørelse i Coopsagen.

Med hensyn til påstand 2 gøres det gældende, at Puma ikke kan få medhold allerede af den
grund, at der ikke findes en bestemt Pumasko. Puma markedsfører mange vidt forskellige
sko, og det er helt uvist, hvilken af disse Nettoskoen skulle holdes op imod. Der foreligger
heller ikke i øvrigt markedsføringsmæssige omstændigheder, der kan føre til, at Puma skal
have medhold.

Med hensyn til påstand 3, erstatning og vederlag, gøres det gældende, at Netto har handlet i
god tro. Pumas eventuelle erstatningskrav må maksimeres til Nettos fortjeneste, som ube
stridt er ca. 105.000 kr. Pumas royaltyberegninger er helt urealistiske og forkerte. En evt.
royalty skal beregnes i forhold til omsætningen af det krænkende produkt.

Som det fremgår af retsbogen for den 8. april 2008 skal omberammelsen af hovedforhandlin
gen have omkostningsmæssige konsekvenser for Puma.



Rettens bemærkninger
Påstand 1
Som i Coopsagen, jf. Højesterets dom af 20. november 2007 (U2008.446H), der angik et lig
nende spørgsmål om krænkelse af Pumas registrerede figurmærke, formstrippen, skal der
ved afgørelsen af nærværende sag foretages en forvekslelighedsvurdering mellem form
strippen og sideapplikationen på den af Pumas modpart solgte sko, her Nettoskoen.

Pumas formstrip, registreret til brug på sko, kan, som i Højesteretsdommen, beskrives som
"en stribe opdelt i tre baner ved hjælp af stiplede linjer, som begynder ved sålen midt på

- 12 -

skoen ved fodballen og svinger bagud og opad, mens den indsnævres og ender næsten
øverst ved skoens indgang ved hælen."

Nettoskoens sideapplikation, der er uden den ekstra forgrening, som Højesteret i Coopsa
gen fandt afgørende, er placeret ca. samme sted på skoen som Pumas formstrip. Sideapplika
tionens svungne forløb på skoens side er ikke identisk med, men meget lig formstrippens.
Visuelt fremtræder applikationen som formstrippen med tre baner ved sålen og indsnævres
som formstrippen længere oppe på skoen. Indsnævringen sker til forskel fra formstrippens
tre baner i én bane ved, at de to yderste baner sammenflettes uden om den midterste bane,
hvis forløb derved afsluttes.

Idet retten bemærker, at det beskrevne indsnævringsforløb ikke i sig selv skønnes at skabe
afgørende adskillelse mellem mærkerne, og da der for den varemærkeretlige forvekslelig
hedsvurdering ikke ses at foreligge andre relevante forskelle end de anførte, findes der efter
en samlet vurdering at foreligge en sådan risiko for forveksling, herunder associering til
Puma i kundekredsen, at Netto har overtrådt varemærkelovens § 4, stk. 1.

Under de anførte omstændigheder har Netto endvidere overtrådt markedsføringslovens § 1.

Påstand 2
En afgørelse af påstand 2 som selvstændig i forhold til påstand 1 kunne ske på grundlag af
en sammenholden af Nettoskoen med en, evt. flere konkrete Pumaskomodeller. Da en så
dan forelæggelse for retten ikke har fundet sted, og da der ikke i øvrigt er oplyst omstæn
digheder, der kan give grundlag for at tage påstanden til følge, frifindes Netto.

Påstand 3
Under de ovenfor under påstand 1 anførte omstændigheder har Netto handlet ansvarspå
dragende, og Puma har krav på et beløb som erstatning for afsætningstab og markedsfor
styrrelse samt rimeligt vederlag. Efter oplysningerne om antallet af solgte Nettosko, salgs
priser, dækningsbidrag og licensforhold samt efter en vurdering af kvalitetsforskellene mel
lem parternes skoprodukter finder retten, at dette beløb passende kan fastsættes til 200.000
kr.

- 13 -


Der afsiges dom i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

Ved afgørelsen af sagens omkostninger har retten udover sagens udfald taget i betragtning,
at hovedforhandlingen den 26. februar 2008 blev udsat som en følge af sagsøgerens ønske
om at ændre en påstand.


Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Netto A/S, tilpligtes at anerkende at have handlet i strid med varemærkelovens § 4, stk. 1, og markedsføringslovens § 1 ved at have solgt den i bilag 76 afbildede sko påført et mærke, der ligner sagsøgeren, PUMA AG Rudolf Dassler Sport's registrerede figurmærke
Pumaformstrippen (VR 02.215 1977 og VR 04.239 1984).

Sagsøgte frifindes for sagsøgerens påstand 2.

Sagsøgte betaler inden 14 dage til sagsøgeren 200.000 kr. med procesrente fra den 17. januar 2007.

Inden samme frist betaler sagsøgte i sagsomkostninger til sagsøgeren 27.500 kr., hvoraf 7.500 kr. er godtgørelse for betalt retsafgift. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8a.


Claus Forum Petersen
Uffe Thustrup
Ole Lundsgaard Andersen

(Sign.)

___ ___ ___ 

Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den