Varemærker - Bistro Brazil og Chambord og Bodum

Dom i sagen V-85-99 

PI Design AG
(Advokat Jacob S. Ørndrup)
mod
Ankenævnet for Patenter og Varemærker
(Advokat Stig Grønbæk Jensen)

Sagens spørgsmål er om tre stempelkaffekander, benævnt Bistro, Brazil og Chambord, kan registreres som tredimensionale varemærker.

- 2 -

PI Design AG har nedlagt påstand om at Ankenævnet for Patenter og Varemærker,
herefter Ankenævnet, skal anerkende at de af PI Design til Patent- og Varemærkesty-
relsen under j.nr. VA 1995 00696, VA 1995 00697 og VA 1995 00698 indgivne an-
søgninger om registrering af varemærker imødekommes.

Ankenævnet har nedlagt påstand om frifindelse.


Sagens omstændigheder

PI Design indgår i Bodum-koncernen der fremstiller og markedsfører en lang række
brugsgenstande under varemærket BODUM. PI Design er indehaver af og admini-
strerer Bodum-koncernens immaterielle rettigheder.

Den 27. januar 1995 indgav PI Designs varemærkeagent ansøgning til Patent- og Va-
remærkestyrelsen om registrering af Bistro-, Brazil- og Chambord-stempelkaffekan-
dernes form som varemærker i klasse 21: Ikke-elektriske kaffemaskiner. Kanderne
ser således ud:

Bistro Brazil Chambord

Den 21. marts 1995 meddelte Styrelsen at kanderne ikke "umiddelbart" kunne regi-
streres som varemærker på grund af manglende særpræg.

Til brug for den videre behandling af varemærkeansøgningerne indhentede varemær-
keagenten tre branche-erklæringer fra Dansk Isenkram Forening. Af de tre erklærin-
ger, som er enslydende bortset fra kandernes navne, fremgår følgende:

- 3 -


"Vedr.: 3D-varemærke for kaffebryggeren "BISTRO" VA 0696/95

På given foranledning skal Dansk Isenkram Forening hermed bekræfte, at det
ovennævnte varemærke gennem en lang årrække (20-25 år) har været anvendt i
Danmark, navnlig i forbindelse med salg og markedsføring i Danmark af den
pågældende kaffebrygger.

Det ovennævnte varemærke må anses for i allerhøjeste grad at være indarbej-
det, ikke alene i branchen og blandt Dansk Isenkram Forenings medlemmer,
men generelt i befolkningen, hvilket blandt andet støttes af udbredt markedsfø-
ring i både trykte og elektroniske medier. Indarbejdelsen af mærket er så ud-
bredt, at det må antages, at de fleste forbrugere er bekendt med det ovennævnte
varemærke som symbol for kaffebryggere fra Bodum-koncernen.

BODUM-koncernens kaffebryggere har en overordentlig stor udbredelse, og
det må antages, at næsten alle detail forretninger inden for vores branche for-
handler Bodums kaffebryggere, som altid har været solgt under det kendte og
indarbejdede husmærke "BODUM"."

Den 17. februar 1997 meddelte Patent- og Varemærkestyrelsen endeligt afslag på
ansøgningerne om registrering af kanderne som varemærker under henvisning til at
varemærkerne ikke havde fornødent særpræg idet der var tale om en gengivelse af
varen.

Afslagene blev indbragt for Ankenævnet som den 16. juni 1999 stadfæstede Styrel-
sens afgørelser med følgende enslydende begrundelser:

"Ankenævnet kan ikke give klager medhold i, at ophavsretlig beskyttelse for en
vare indebærer varemærkeretligt særpræg for varens form. Nævnet finder hel-
ler ikke, at den omstændighed, at klager i to parallelle ansøgninger har givet
varens artsnødvendige komponenter en anden udformning, medfører, at vare-
mærkelovens § 2, stk. 2, ikke kan finde anvendelse. Ankenævnet finder, at
hverken varens grundform eller grundformen sammen med detaljernes indivi-
duelle udformning i denne sag har tilstrækkelig kendetegnsfunktion til at opnå
registrering som varemærke. Nævnet finder ikke, at klager har dokumenteret,
at det er varens form, der er årsag til varens bekendthedsgrad/indarbejdelse."

Bistro-, Brazil-, og Chambord-kandernes form er endvidere søgt registreret som EU-
varemærker. Den 2. marts 2001 afslog OHIM ansøgningerne. Den 2. oktober og 4.
november 2002 stadfæstede Andet Appelkammer afgørelserne vedrørende Brazil-
kanden og Bistro-kanden. Der var på tidspunktet for domsforhandlingen ikke truffet
afgørelse for så vidt angår Chambord-kanden.

- 4 -

Kanderne er afbildet i Bodums produktkatalog i forbindelse med produkternes navne
og en beskrivelse af produkterne, men er ikke i øvrigt gengivet i eller uden på kata-
loget. Flere andre stempelkaffekander er desuden afbildet i kataloget. På katalogets
forside er Bodum-navnet gengivet tre steder.

Analyseinstituttet AC Nielsen·AIM har i marts/april 2000 gennemført en markeds-
analyse for PI Design hvis formål var at klarlægge kendskabet til navnet Bodum i
forbindelse med de tre stempelkaffekander Chambord, Brazil og Bistro. Undersøgel-
sen bygger på interview med 549 personer som drikker almindelig kaffe mindst en
gang om ugen. Hver person fik kun forevist en kande.

På spørgsmålet: "Hvilket mærke eller fabrikat forbinder De med denne kande?" for-
delte svarene sig som følger for de tre kander:

Produkt Interview- Bodum Andet Ved
ikke
personer i alt
Antal % Antal % Antal %
Chambord
188 104 56 16 8 67 36
Bistro 194
137
70
9
5
49
25
Brazil 167
109
65
8
5
50
30

De personer som svarede "ved ikke", fik forevist en liste med navne på forskellige
producenter af kander og blev herefter spurgt hvilket af navnene de forbandt med den
foreviste kande. Således hjulpet kunne yderligere 16 % angive at Chambord-kanden
var et Bodum-produkt, mens tallene for det hjulpne kendskab for Bistro- og Brazil-
kanden var på henholdsvis 11 % og 16 %.

Arkitekt Knud Holscher har i en erklæring af 19. juni 2000 om Chambord-kanden
bl.a. nævnt, at "... Chambord-kanden løser nogle tekniske problemer, og løser det at
lave god kaffe med et redskab, - analog med svensknøglen - et godt redskab, der ved
sin nyskabelse etablerer sin værkshøjde og bliver til et stykke brugskunst."

Samme Chambord-kande er afbildet to steder i en artikel i Berlingske Tidende af 2.
marts 2000 om lederen af Bodum-koncernen, Jørgen Bodum.

- 5 -

Skønsmand Ricky Wilke har i en syns- og skønserklæring af 12. oktober 2001 af-
dækket markedet for ikke-elektriske kaffemaskiner i Danmark i perioden fra 1995 til
medio 2001. Skønsmanden har vedstået den afgivne skønserklæring og har om
skønserklæringens tilblivelse oplyst at han har henvendt sig til alle hovedforhandlere
i Danmark, og derfor med stor sikkerhed kan sige at de fleste produkter som var på
det danske marked i 1995, indgår i skønserklæringen. Det fremgår af skønserklærin-
gen at der i 1995 ud over flere stempelkander fra Bodum blev forhandlet stempel-
kander produceret eller markedsført af IKEA, Menu, Alessi, Pyrex og en unavngiven
producent.


Forklaringer

Rikke Rasmussen har forklaret at hun blev ansat i Bodum i 1989 og siden december
1999 har været direktør med ansvar for markedsføring og salg af Bodums produkter i
Skandinavien.

Chambord-kanden blev introduceret i Danmark i 1965 på Hotel Østerport. Bistro-
kanden blev introduceret i 1974 og Brazil-kanden i 1979.

Bistro-kanden blev markedsført massivt i 1970'erne og 1980'erne, men er ikke læn-
gere almindelig lagervare. Den produceres dog fortsat på bestilling fra kunder. Pro-
duktet blev taget ud af standardprislisten for 5-6 år siden. I 1995 var Bistro-kanden
stadig en del af standardsortimentet.

Såvel Chambord- som Brazil-kanden er fortsat på markedet. Chambord-kanden sæl-
ges gennem restaurantgrossister, isenkræmmere, stormagasiner og Bodums egne
butikker, mens Brazil-kanden sælges gennem supermarkeder.

Salgstallene for Chambord-kanden var jævnt stigende i perioden 1965-1995 hvor der
blev solgt ca. 400.000 kander i alt. Til sammenligning er der i de seneste to år solgt
ca. 180.000 eksemplarer af kanden. Kanden er i dag så indarbejdet i folks bevidsthed
at den sælger sig selv alene ved at stå i butikkerne. Det er også den som bruges på
alle caféerne.

- 6 -

Der er i perioden 1974-1995 blevet solgt ca. 460.000 Bistro-kander. Bodum havde
især en stor omsætning på Bistro-kanden i slutningen af 1970'erne og op gennem
1980'erne hvorefter man oplevede en nedgang i salget.

Brazil-kanden er ikke det store produkt for Bodum Danmark. Der er en stabil pro-
duktion af kanden som er solgt i ca. 50.000 eksemplarer fra 1979-1995.
De tre kander er efter hendes opfattelse så indarbejdede at forbrugerne forbinder dem
med Bodum og ved at der er tale om en Bodum-kande.

Bodums markedsføring af sine produkter sker gennem kataloger, annoncering i ma-
gasiner og ved reklamer på stationernes reklamestandere o. lign. Som regel er en
annoncering bygget op om et af Bodums produkter ad gangen, så forbrugeren forbin-
der dette ene produkt med Bodum. Det er sædvanligt at der bruges mange penge på
markedsføring når man introducerer et nyt produkt. Disse markedsføringsudgifter
nedtrappes efterhånden. Hun kender ikke markedsføringsudgifterne for Brazil-kan-
den.

Det er hendes vurdering at Bodum har en andel på 80 % af markedet for stempelkaf-
fekander i Danmark. Heraf udgør Chambord-kanden en meget stor del. Bodums kon-
kurrenter er IKEA, Menu, Alessi og Zone Denmark, samt diverse kopiprodukter fra
Østen.

Hun er ikke bekendt med at der er foretaget en undersøgelse af varemærket "Bo-
dum"s bekendthedsgrad. Hun vurderer selv at det er et af de mest kendte mærker for
køkkenartikler.

Søren Westereng har forklaret at han er administrerende direktør for Dansk Isen-
kram Forening som er en brancheforening for leverandører, kæder og selvstændige
detailbutikker inden for isenkram.

Bodum bragte som den første en stempelkaffekande på det danske marked. Bodum
har en ubetinget førerposition inden for det produktsortiment som Bodum præsente-
rer, navnlig for så vidt angår stempelkaffekander og salatskåle. Oftest spørger kun-
derne efter en Bodum-kande når de skal købe en stempelkaffekande. Kanderne er en
udpræget gaveartikel.

- 7 -

Der er ikke ret mange som vil være i tvivl om at Bistro- og Chambord-kanderne er
Bodum-produkter. For ham er det glassets facon med den lille kant foroven som
sammen med stemplets synlighed er det afgørende kendetegn for at der er tale om en
Bodum-kande. Han er mere i tvivl om hvorvidt kunderne vil vurdere Brazil-kanden
til at være produceret af Bodum. Med hensyn til stempelkanden fra Menu er der sik-
kert kunder som vil tro at det er en Bodum-kande. Udformningen giver også ham
associationer til Bodum.

Han udfærdiger en brancheerklæring et par gange om året. Det foregår ved at han får
en henvendelse fra enten en advokat eller et patentbureau som forelægger ham et
udkast til en erklæring som han bliver bedt om at lægge navn til. Han retter erklæ-
ringen til og skriver den over på foreningens eget brevpapir. Erklæringerne i denne
sag går på produkternes udformning og på at det er Bodum-produkter, men ikke så
meget på om der er tale om en Chambord-, Bistro-, eller Brazil-kande.

Michael Rasmussen har forklaret at han er ansat i Magasin du Nord hvor han har
været indkøbschef i afdelingen for køkkenudstyr i 4 ½ år.

Magasins salg af Bodum-kander ligger på ca. 5.000 pr. år. Der er en stigning i salget
på 5-10 % pr. år. Magasin fører også stempelkander fra Menu og Alessi. Salgstallene
for disse ligger på henholdsvis 250 og 10-15 pr. år. Salget af Alessi-kander lå på
samme niveau i midten af 1990'erne. Menu var på det tidspunkt ikke særligt kendt.
Det er helt specielle kunder som køber Alessi-kanderne der er i den dyre ende. Kun-
derne til Bodums produkter er folk som vil have en god kop kaffe til en rimelig pris.
Menus stempelkande sælges kun som kampagnevare.

Blandt Bodums stempelkaffekander er Chambord-kanden den der sælges flest af, og
den har Magasin altid i sit sortiment. Magasin sælger kun Bistro-kanden i forbindelse
med særlige kampagner, og Brazil-kanden sælges kun undtagelsesvist.

Han er ikke i tvivl om at alle kunder vil sige at Chambord-kanden er en Bodum-
kande. Hvis kunderne ser Chambord-kanden over for Alessi-kanden, tror han stadig
at kunderne vil identificere Chambord-kanden som et Bodum-produkt, og at de vil
tro at Alessi-kanden er en billig efterligning. Han mener også at kunderne vil pege på

- 8 -

Brazil-kanden som en Bodum-kande. Det samme vil ikke være tilfældet med Menus
stempelkaffekande. Menu har lagt vægt på at frembringe sit eget design.

Bodum er synonymt med stempelkaffekander. Alligevel mener han at kunderne er i
stand til at identificere de kander som er Bodum-kander.

Jacob Bahne har forklaret at han er direktør for Bahne A/S som driver en kæde af
butikker med isenkram og gaveartikler. Han har været i isenkrambranchen i 10 år og
har i alle årene solgt Bodums produkter.

Bahne sælger ca. 4.500 Chambord-kander pr. år. Salget har været stigende over en
10-årig periode og er navnlig de seneste 3-4 år gået kraftigt op. Sidste år solgte de
500 Bistro-kander. Bahne fører ikke Brazil-kanden. Bahne fører også Menus stem-
pelkande.

Kunderne kender ikke Chambord-kanden under dette navn, men kalder den en Bo-
dum-kande. Denne kande og stempelkaffekander generelt er synonymt med Bodum.
Chambord-kanden er desuden på grund af sin klassiske udformning den man tænker
på som "stempelkaffekanden".

Kunderne vil kunne identificere Chambord-kanden som et Bodum-produkt set i for-
hold til Alessis stempelkande. Alessis kander er tilført elementer som ikke er nød-
vendige i forhold til kandens funktion.

Også Brazil-kandens enkle fremtoning leder tanken hen på Bodum.


Parternes anbringender

PI Design har anført at Bistro-, Brazil- og Chambord-kandernes udformning har til-
strækkeligt særpræg til at kunne registreres som tredimensionale varemærker. Der er
ikke særligt skærpede særprægskrav ved registrering af tredimensionale varemærker.
Dette følger af EF-domstolens afgørelse i sagen C 299/99 Philips mod Remington.

- 9 -

En sammenligning af de tre kander med de konkurrerende produkter på markedet i
1995 viser at de tre kander adskiller sig tilstrækkeligt fra de andre. Der må herved
bortses fra kander der er udtryk for et plagiat af en af de tre kander, og fra de øvrige
stempelkaffekander som markedsføres af Bodum. Der er stor variation i detaljernes
udformning, og der indgår en del vilkårlige elementer som gør at kanderne har ad-
skillelsesevne og kan fungere som kendetegn for Bodum. Chambord-kanden har så-
ledes en lidt gammeldags udformning med sit hvælvede låg og sine små ben. Brazil-
kanden er derimod kendetegnet ved at være nedfældet i en plastskål.

Kanderne nyder i øvrigt ophavsretlig beskyttelse hvilket giver en vis formodning for
at produkterne også opfylder varemærkelovens særprægskrav. At Chambord-kanden
er ophavsretligt beskyttet, fremgår af Knud Holschers erklæring. For Bistro-kandens
vedkommende er dette fastslået i Højesterets dom gengivet i U 1989.1016 H.

De tre kander har under alle omstændigheder opnået særpræg gennem indarbejdelse,
jf. varemærkelovens §§ 3, stk. 3, og 13, stk. 3. Det fremgår ubestrideligt af den fore-
tagne markedsanalyse at en betydelig del af kunderne ved at se på en af kanderne
kunne svare på hvem der havde produceret kanden. Folk forbinder altså de tre kander
med Bodum. Hvis årsagen til den høje bekendthedsgrad var at folk generelt forbinder
stempelkaffekander med Bodum, ville der ikke have været den store forskel i be-
kendthedsgraden for de enkelte kander som analysen viser.

Bodums store markedsandel taler i praksis også for at kanderne har fornødent sær-
præg. I den tidligere nævnte Philips-sag fastslog EF-domstolen i øvrigt at indarbej-
delse kan finde sted, selvom kunderne forbinder alle varer med den omhandlede ud-
formning som stammende fra den pågældende producent.

De fremlagte brancheerklæringer bekræfter også at de tre kander besidder kende-
tegnsfunktion.

Varemærkelovens § 2, stk. 2, er ikke til hinder for at de tre kander kan registreres
som tredimensionale varemærker. Bestemmelsens formål er alene at hindre at en
virksomhed opnår eneret til bestemte tekniske løsninger. Bestemmelsen må derfor
fortolkes restriktivt. Skønserklæringen viser at en stempelkaffekande kan udformes
på utallige måder, uanset at produktet indeholder nogle grundlæggende bestanddele ­

- 10 -

en cylinder og et stempel med filter og låg. De tre kanders udformning indeholder
mange vilkårlige elementer som ikke er nødvendige for at få produkterne til at fun-
gere. Udformningen følger således ikke af varens egen karakter. Den vilkårlige ud-
formning kan varemærkebeskyttes. For Chambord-kanden gælder det det buede låg,
knoppen, hankens udformning og metalstellet med de små fødder. For Bistro-kanden
gælder det det flade låg, spændbåndet og fraværet af stel, mens det for Brazil-kan-
dens vedkommende er nedfældningen i en plastskål som hanken er fastgjort til, der er
det karakteristiske.

I øvrigt har hverken OHIM eller OHIM's appelkamre i deres afgørelser berørt
spørgsmålet om anvendelse af varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra e, der
svarer til varemærkelovens § 2, stk. 2.

Ankenævnet har anført at beskyttelsen af produkters udformning primært skal findes
i ophavsretsloven og markedsføringsloven. Der er ganske vist mulighed for efter
varemærkelovens § 2, stk. 1, nr. 4, at opnå varemærkeret til en vares blivende ud-
formning. Beskyttelsen efter varemærkeloven kan imidlertid ikke benyttes til at opnå
en beskyttelse som henhører under den øvrige immaterialret. Såvel i teori som rets-
praksis har man da også været meget tilbageholdende med at anerkende en vares
udformning som varemærke. Det er udgangspunktet at en vare ikke kan være sit eget
varemærke.

Omdrejningspunktet i denne type sager er om varen opfylder kravet til adskillelses-
evne. De tre stempelkaffekander har ikke i sig selv det for varemærkeregistrering
fornødne særpræg, jf. varemærkelovens § 13. Hverken den enkelte kandes grundform
eller grundformen sammen med detaljernes individuelle udformning har tilstrække-
ligt særpræg til at kunne opnå registrering som varemærke.

PI Design har ikke godtgjort at de tre kander er så forskellige fra hinanden og fra
andre kander på markedet på ansøgningstidspunktet at de hver for sig har særpræg og
dermed hver især kan tjene som selvstændige kendetegn.

Skønserklæringen viser at der i januar 1995 og i dag på det danske marked findes et
større antal stempelkaffekander udformet med variationer over grundformen med
delkomponenterne glascylinder, stempel med filter og låg, håndtag og fod. Selvom

- 11 -

detaljerne er forskellige, udvisker det ikke helhedsindtrykket af at der er tale om en
stempelkaffekande. Detaljerne giver således ikke de tre kander tilstrækkelig adskil-
lelsesevne.

At kanderne eventuelt er ophavsretligt beskyttet, skaber ingen formodning for at
kanderne har særpræg i varemærkeretlig forstand. Bedømmelsen af om et produkt er
ophavsretligt beskyttet er af æstetisk karakter og afhænger af om produktet kan siges
at være et udtryk for en original kunstnerisk indsats. Denne vurdering er meget for-
skellig fra varemærkelovens krav om at et tegn for at kunne blive registreret som
varemærke skal være egnet til at adskille en virksomheds varer fra andre varer af
samme art.

PI Design har ikke godtgjort at kanderne har opnået fornødent særpræg ved indar-
bejdelse. Den fremlagte markedsanalyse dokumenterer ikke at der er sket indarbej-
delse af stempelkandernes udformning, eller at kanderne i øvrigt besidder det for
registrering fornødne særpræg. Analysen viser alene at navnet Bodum er velindar-
bejdet for stempelkaffekander. Bodum var først til at bringe en stempelkaffekande på
markedet i Danmark og har i øvrigt en førerposition som følge af en markedsandel på
ca. 80 %. Stempelkaffekander og Bodum-kander er reelt synonymer på det danske
marked. Analysen viser i øvrigt det ejendommelige at Bodums flagskib, den klassi-
ske Chambord-kande, er den mindst kendte, mens Brazil-kanden, som ikke markeds-
føres særligt intensivt af Bodum har en højere bekendthedsgrad. Dette bekræfter
synspunktet om at kunderne generelt sætter lighedstegn mellem stempelkaffekander
og Bodum.

Det fremlagte markedsføringsmateriale viser at der sker en samlet markedsføring af
Bodums produkter under navnet Bodum og under de enkelte produktnavne. PI De-
sign har trods adskillige opfordringer ikke fremlagt eksempler på at kanderne er
brugt som tredimensionale varemærker.

Den fremlagte branche-erklæring kan ikke tillægges særlig bevismæssig værdi. Det
er begrænset hvilke selvstændige overvejelser Dansk Isenkram Forening har gjort
sig. Hertil kommer at Søren Westereng bekræftede at kanderne altid er blevet solgt
under det kendte navn Bodum.

- 12 -

Endelig udelukker varemærkelovens § 2, stk. 2, registrering af de tre kander som
varemærker. De ansøgte varemærker som hver især udelukkende består af selve den
pågældende stempelkaffekande, består af formelementer som er meget tæt knyttet til
varens egen karakter eller dens tekniske og funktionelle egenskaber. Varens væsent-
lige kendetegn ­ kande, stempel med filter og låg, håndtag og fod ­ skyldes den tek-
niske funktion som kanderne skal opfylde.

PI Design har i sin argumentation betonet kandernes æstetiske formgivning. Regi-
streringen af kanderne er således også udelukket efter varemærkelovens § 2, stk. 2,
sidste led, der bestemmer at en udformning for at kunne varemærkeregistreres ikke
må tilføre varen en væsentlig værdi hvorved navnlig sigtes til varens æstetiske værdi.


Rettens begrundelse og resultat

Et varemærke er som det fremgår af varemærkelovens § § 1 og 2, et kendetegn for en
eller flere varer eller tjenesteydelser. Et tegn er efter almindelig sprogbrug forskelligt
fra det som det betegner. Et varemærke kan bestå af alle arter af tegn der er egnet til
at adskille en virksomheds produkter fra andre virksomheders, herunder varens form,
udstyr eller emballage, men det fremgår ikke af varemærkeloven eller varemærkedi-
rektivet, herunder dettes præambel, at lovgiver har haft til hensigt at ophæve distink-
tionen mellem tegnet og det betegnede.

Varemærkerettens indhold (til forskel fra dens funktion eller funktioner) er at etab-
lere en eneret for indehaveren til at benytte sig af mærket således som det nærmere er
fastlagt navnlig i varemærkelovens § 4, dvs. en eneret til at hævde en forbindelse
mellem tegnet og det betegnede produkt eller den betegnede tjenesteydelse.

En ophævelse af distinktionen mellem tegnet og det betegnede (mellem varemærket
og produktet eller tjenesteydelsen) vil kunne føre til en udvidelse af den varemærke-
retlige beskyttelse af monopolet til benyttelse af mærket, idet man derved kunne give
varemærkeretlig beskyttelse mod markedsføring af lignende eller forvekslelige pro-
dukter. I praksis har man derfor også næsten undtagelsesfrit nægtet at anerkende et
produkt som tegn for en klasse af produkter omfattende bl.a. det pågældende pro-

- 13 -

dukt, om end man ikke har ganske udelukket at muligheden under særlige omstæn-
digheder kunne foreligge.

I den sag der er til behandling, foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder der
kunne føre til at tillægge Bodum-kanderne en varemærkeretlig beskyttelse for den
klasse af produkter der er søgt registrering for, og som omfatter varer af samme art
som produktet:

De karakteristiske formelementer i de tre kander er den cylindriske glaskande og
stemplet med filter og låg. Uanset detaljernes udformning fremtræder kanderne som
de brugsgenstande de er, og ikke som tegn. Kanderne opleves som produkter og har
ikke et sådant særpræg at de i sig selv kan fungere som kendetegn der er egnet til at
adskille Bodums produkter fra konkurrenternes.

Efter det oplyste om kandernes salg og markedsføring finder retten ikke at PI Design
har godtgjort at de tre kander er taget i brug og indarbejdet som varemærker. Det må
lægges til grund at kanderne ikke er blevet markedsført alene i kraft af deres egen
udformning, men altid er blevet markedsført sammen med produktnavnet og navnet
Bodum.

Den foretagne markedsanalyse dokumenterer ikke at kandernes form har opnået sær-
præg ved indarbejdelse, men illustrerer at navnet Bodum i høj grad forbindes med
produktet stempelkaffekander.

Efter indholdet af erklæringerne fra Dansk Isenkram Forening og oplysningerne om
deres tilblivelse vil retten ikke lægge vægt på disse erklæringer.

Som følge af det anførte er betingelserne for registrering af de tre kanders form som
tredimensionale varemærker ikke opfyldt. Ankenævnets frifindelsespåstand tages
derfor til følge.


Thi kendes for ret:

Ankenævnet for Patenter og Varemærker frifindes.

- 14 -

I sagsomkostninger skal PI Design AG inden 14 dage betale 50.000 kr. til Ankenæv-
net for Patenter og Varemærker.


Klavs Olsen
Uffe
Thustrup

Jens
Feilberg



Ole Marker
Ole Lundsgaard Andersen



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

mer at en udformning for at kunne varemærkeregistreres ikke
må tilføre varen en væsentlig værdi hvorved navnlig sigtes til varens æstetiske værdi.


Rettens begrundelse og resultat

Et varemærke er som det fremgår af varemærkelovens § § 1 og 2, et kendetegn for en
eller flere varer eller tjenesteydelser. Et tegn er efter almindelig sprogbrug forskelligt
fra det som det betegner. Et varemærke kan bestå af alle arter af tegn der er egnet til
at adskille en virksomheds produkter fra andre virksomheders, herunder varens form,
udstyr eller emballage, men det fremgår ikke af varemærkeloven eller varemærkedi-
rektivet, herunder dettes præambel, at lovgiver har haft til hensigt at ophæve distink-
tionen mellem tegnet og det betegnede.

Varemærkerettens indhold (til forskel fra dens funktion eller funktioner) er at etab-
lere en eneret for indehave