Varemærkeforfalskede armbåndsure

Dom i sagen V 51 11

Hublot S.A. Génève
(Advokat Jeppe Brogaard Clausen)

mod

(sagsøgte 1, navn anonymiseret)
(sagsøgte 2, navn anonymiseret)
(Advokat Johnny Petersen)

 Indledning

Sagen vedrører køb og import af 5 varemærkeforfalskede ure mrk. HUBLOT (i det følgende:

Urene) fra Kina. (sagsøgte 1, navn anonymiseret) havde bestilt Urene i en kinesisk internetbutik og den 19. marts 2011 på sit kreditkort trukket købesummen på 409 USD. Den kinesiske sælger havde den 23. marts 2011 sendt Urene til (sagsøgte 1, navn anonymiseret) som varemodtager. I forbindelse med toldkontrol har SKAT den 28. marts 2011 tilbageholdt og senere suspenderet frigivelsen af urene.

Efter at den danske advokat for Hublot S.A. Génève (i det følgende: Hublot) havde rejst krav over for (sagsøgte 1, navn anonymiseret) om destruktion af urene, betaling af vederlag og erstatning mv. og samtidig fremsat et forligstilbud, har hendes advokat afvist de rejste krav mv. under henvisning til, at køberen af Urene var  (sagsøgte 1, navn anonymiseret)s kæreste, (sagsøgte 2, navn anonymiseret), som advokaten angav, havde købt disse til privat brug.

Det er ubestridt, at Urene uden varemærkeindehaverens samtykke er forsynet  med forskellige varemærker, som Hublot i Danmark og EU har registreret for bl.a. ure. (sagsøgte 1, navn anonymiseret) og (sagsøgte 2, navn anonymiseret) var ved bestillingen klar over, at der var tale om varemærkeforfalskede kopiure.

Under sagen skal der tages stilling til, om  (sagsøgte 1, navn anonymiseret) og (sagsøgte 2, navn anonymiseret) har pådraget sig pligt til at betale Hublot vederlag og erstatning for varemærkekrænkelse ved at have indført Urene med henblik på erhvervsmæssig brug, jf. reglerne i varemærkelovens § 43, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 1. Dernæst skal der tages stilling til, om (sagsøgte 1, navn anonymiseret) og (sagsøgte 2, navn anonymiseret) skal anerkende, at suspensionen af frigivelsen af Urene er lovligt gjort og forfulgt, og at Urene skal afstås til statskassen uden erstatning, jf. reglerne i Rådets forordning nr. 1383/2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (i det følgende: Forordningen), § 5 i lovbekendtgørelse nr. 1047 af 20. oktober 2005 og § 4 i bekendtgørelse nr. 12 af 9. januar 2006, begge om anvendelse af Forordningen.

Der er enighed om, at retten skal afsige dom i sagen som helhed, hvis den finder, at (sagsøgte 1, navn anonymiseret) og (sagsøgte 2, navn anonymiseret) har indført Urene med henblik på erhvervsmæssig brug. I modsat fald skal retten afsige kendelse om, at det ved sagens videre behandling lægges til grund, at indførslen af Urene ikke er sket med henblik på erhvervsmæssig brug heraf, og at afgørelsen af sagen i øvrigt udsættes på Højesterets ankedom vedrørende Sø- og Handelsrettens dom af 8. november 2011 i sag V 29 10.

Påstande

Hublot har nedlagt påstand om, at (sagsøgte 1, navn anonymiseret) og (sagsøgte 2, navn anonymiseret):

(1) skal anerkende, at Skattecenter Københavns beslutning af 28. marts 2011 om suspension af frigivelsen af Urene i sag 11-078622 stadfæstes som lovligt gjort og forfulgt, og at Urene i sag 11-078622 skal afstås til statskassen til destruktion,

(2) forbydes at importere, sælge og/eller markedsføre produkter, som bærer et eller flere af Hublots registrerede varemærker, jf. sagens bilag 1 og 14.

(3) in solidum, subsidiært hver for sig, skal betale Hublot 163.768, 75 kr. og et beløb, skønsmæssigt fastsat til 7.000 kr., til dækning af omkostninger i forbindelse med opbevaring, forsikring, transport og destruktion af Urene, alt med procesrente fra den 29. april  2011.

(sagsøgte 1, navn anonymiseret) og (sagsøgte 2, navn anonymiseret) har påstået frifindelse

Forklaringer

(sagsøgte 1, navn anonymiseret) har forklaret, at hun er udlært handelsassistent, og at hun i den kinesiske internetbutik købte og med sit VISA/Dankort betalte urene. Hun har aldrig handlet med ure og har aldrig før købt kopivarer. Hun købte Urene for sin kæreste, (sagsøgte 2, navn anonymiseret), som ikke selv har noget VISA/Dankort, og som betalte hende beløbet kontant, bortset fra et ørebeløb.

Købet blev foretaget lørdag den 19. marts 2011 om aftenen fra hendes computer. (sagsøgte 2, navn anonymiseret) havde set nogle ure, som han gerne ville have, og betalte hende forud for bestillingen beløbet på 2.250 kr., som hun indsatte på sin konto. Foreholdt, at beløbet ifølge en kontoudskrift først blev indsat på hendes konto tirsdag den 22. marts 2011, samme dag som beløbet blev trukket på hendes konto via VISA/Dankortet, forklarer hun, at hun muligt husker transaktionsrækkefølgen forkert, og at beløbet først blev indsat på hendes konto efter købet.

Hun og (sagsøgte 2, navn anonymiseret) havde på tidspunktet for købet af Urene været kærester i 1½ år. Urene blev sendt til hendes adresse, hvor (sagsøgte 2, navn anonymiseret) normalt opholdt sig. (sagsøgte 1, navn anonymiseret) og sagsøgte 2, navn anonymiseret ) havde og har ikke fælles økonomi. De låner hinanden penge, men ellers er deres økonomi adskilt. Hun har tidligere modtaget kontanter af (sagsøgte 2, navn anonymiseret). Hun har tidligere på internettet købt sko og the som gaver til (sagsøgte 2, navn anonymiseret).

(sagsøgte 2, navn anonymiseret) har forklaret, at han kom til skade ved en ulykke med sin motorcykel i januar 2011, hvor han blev alvorligt kvæstet. Han lå på hospitalet og kom først efter 1-1½ måned på benene igen, hvorefter han sad hjemme. Han har siden gået arbejdsløs. Han hjalp i marts 2011 en ven i transportbranchen og har i øvrigt tidligere arbejdet som brolægger for kommunen.

Han havde efter uheldet ingen indtægter i 2011 og solgte for 37.000 kr. sin motorcykel, hvori der var restgæld på ca. 13.000 kr. Af overskuddet brugte han ca. 11.000 kr. på køb af sko og tøj og Urene. Han havde i forvejen sparet 30-40.000 kr. op til en rejse. Først i december 2011 fik igen indtægter i form af sygedagpenge og sociale ydelser fra kommunen. Der var 2 - 2½ måned, hvor han ikke havde penge at handle ind for, og hvor han blev bespist af (sagsøgte 1, navn anonymiseret) og familien.

Han og (sagsøgte 1, navn anonymiseret) har hver deres økonomi. Han bad (sagsøgte 1, navn anonymiseret) lægge pengene til købet af Urene ud for sig, idet han afleverede beløbet til hende kontant. De giver hinanden gaver, men Urene var ikke nogen gave fra (sagsøgte 1, navn anonymiseret) til ham.

Han havde fået adressen på den pågældende internetbutik af nogle venner, som selv havde fået leveret ure derfra, og som havde fortalt ham, at urene ved bestilling af expres levering gik uden om tolden. Han har aldrig tidligere købt kopiure over internettet og køber i det hele taget aldrig kopivarer - bortset fra armbåndsurene, som han aldrig ville have fået råd til, hvis han ikke havde købt dem som kopier. Han har aldrig solgt ure.

Han har nikkelallergi og er derfor særligt glad for Hublot-kopiure, som har en sportsrem af gummi. Kopiure holder ikke længe, og urmagere vil ikke reparere dem, når de går i stykker. Det sidste Hublot-kopiur, han havde, holdt kun 1 uge, hvilket ikke er ualmindeligt.

Han bestiller derfor mange ure ad gangen. Så kan han også skifte mellem dem, så uret passer til påklædningen.

Han har i alt haft 15 Hublot-kopiure, 2 Rolex-kopiure (model Submariner, henholdsvis Daytona), 1 Breitling-kopiur og 1 Bulgari-kopiur. Han bærer ved hovedforhandlingen et nyt Hublot-kopiur, som han netop har fået sendt fra Tyrkiet.

Han havde således tidligere til eget brug købt 2 Hublot-kopiure under en ferierejse til Sydamerika, ligesom nogle venner havde givet ham 3 Hublot-kopiure, som de havde købt i Alanya i Tyrkiet. Disse 5 Hublot-kopiure var gået i stykker 1-3 måneder, før han bestilte de nye ure i marts 2011.

Han er opfordret til at medbringe disse 5 Hublot-kopiure til hovedforhandlingen, men foreviser kun 3 Hublot-kopiure. Disse fremtræder, i hvert fald til dels, stærkt slidte, særlig på spænderne, og snavsede. Ét af dem forevises i løsdele, idet remmen er gået i stykker. Det fjerde af de 5 Hublot-kopiure angives at være glemt hjemme, og det femte at være til reparation hos en urmager.

Værkstedschef hos Klarlund, Lars Rasmussen, har forklaret, at der tidligere har været 2 forhandlere af Hublot i Danmark, og at Klarlund for et års tid siden fik eneforhandling. Han er autoriseret til at reparere Hublot bl.a. efter 2 ophold hos Hublot i Génève. Alle de tilbageholdte ure er kopier af Hublot og bærer forskellige af Hublots varemærker. Kopierne må alle betegnes som dårlige, og design og forarbejdning er langt fra Hublots niveau. Enkelte af urene er slaviske kopier af ure i Hublots kataloger, mens andre ikke synes at være udført efter egentligt forlæg, men skal ligne Hublot. De originale Hublot, som kopierne svarer til eller skal ligne, koster ifølge Hublots prisliste fra 75.000 kr. og op til 500.000 kr.

Parternes synspunkter

Hublots advokat har gjort gældende, at der efter fast retspraksis er en stærk formodning for, at samtidigt køb og indførsel af 5 varemærkeforfalskede ure hos samme sælger er erhvervsmæssig og ikke til privat brug. Import af 5 varemærkeforfalskede ure er i  sig selv et betydeligt indkøb, som langt overstiger, hvad man indkøber til privat brug. I denne sag støtter det i allerhøjeste grad formodningen om, at Urene er købt og indført med henblik på erhvervsmæssig brug heraf, at jo mere man spørger  (sagsøgte 1, navn anonymiseret) og (sagsøgte 2, navn anonymiseret)  ind til baggrunden for købet og indførslen på én gang af 5 Hublot-kopiure fra samme internetbutik i Kina, jo flere varemærkeforfalskede ure kommer der frem. Først drejede sagen sig om 5 varemærkeforfalskede ure. Under skriftvekslingen kom det frem, at (sagsøgte 2, navn anonymiseret) tidligere yderligere havde haft yderligere 5 varemærkeforfalskede Hublot-kopiure, og under hovedforhandlingen har (sagsøgte 2, navn anonymiseret) coplyst, at han selv havde købt og indført 2 af disse fra Sydamerika, og at han havde fået de 3 øvrige af disse 5 kopiure af venner, som havde købt dem i Alanya i Tyrkiet. Under hovedforhandlingen har (sagsøgte 2, navn anonymiseret) nu forklaret, at han i alt har haft 15 varemærke-forfalskede Hublot-kopiure, 2 Rolex-kopiure, 1 Breitling-kopiur og 1 Bulgari-kopiur, idet han dog ikke har givet oplysning om, hvorfra, hvordan og under hvilke omstændigheder han har fået de 9 kopiure, som blev omtalt under hovedforhandlingen, og som han ikke tidligere har omtalt.

Oplysningen om, at det var (sagsøgte 2, navn anonymiseret)s venner, som i Alanya i Tyrkiet havde købt 3 af de 5 tidligere omtalte 5 Hublot-kopiure til ham, kom også først frem under hovedforhandlingen og er således også ny. Denne oplysning burde være fremkommet på et tidligere tidspunkt, således at Hublot havde haft mulighed for at undersøge dette forhold nærmere.

(sagsøgte 2, navn anonymiseret)s forklaring om, at han er nødt til at købe 5 Hublot-kopiure ad gangen, fordi Hublot-kopiurene ofte går i stykker allerede efter 1 uges tid og ikke kan fås repareret hos en urmager, er på ingen måde underbygget og i sig selv ganske usandsynlig. Hublot-kopiurene i denne sag har således i gennemsnit - beregnet på grundlag af det beløb, som blev trukket på (sagsøgte 1, navn anonymiseret)s VISA/Dankort, og som (sagsøgte 2, navn anonymiseret) refunderede hende ved at indsætte det på hendes konto - kostet (sagsøgte 2, navn anonymiseret) 440 kr. i indkøbspris pr. stk. Efter sin forklaring var (sagsøgte 2, navn anonymiseret) imidlertid i tidsrummet fra januar 2011 til december 2011 uden indtægter, idet han dels var syg, dels arbejdsløs. I 2½ måned havde han ikke nogen penge at købe ind for og måtte lade sig bespise hos (sagsøgte 1, navn anonymiseret) og familien, og i resten af denne periode måtte han tære på en opsparing på 30-40.000 kr. og et overskuddet på ca. 24.000 kr. fra salget af en motorcykel. Det forekommer helt usandsynligt, at  (sagsøgte 2, navn anonymiseret)  under disse økonomiske omstændigheder skulle have brugt 2.250 kr. på at købe ure til privat brug, vel vidende, at de kun holdt 1 uge, og at han således hver uge havde en udgift på ca. 440 kr. til et ur, svarende til 2.000 kr. om måneden og 24.000 kr. om året, hvis han til stadighed købte nye Hublot-kopiure, der gik i stykker efter 1 uges tid og derefter ikke kunne repareres.

Forklaringen om, at netop Hublot-kopiure skulle være særligt gode for (sagsøgte 2, navn anonymiseret)s nikkelallergi, hænger sammen. De ure, som han foreviste under hovedforhandlingen, havde så slidte metalspænder, at der ikke var nogen belægning tilbage, som kunne afskærme (sagsøgte 2, navn anonymiseret) fra at komme i kontakt med det høje nikkelindhold, som er almindeligt i spænderne på sådanne kopiprodukter.

Forklaringen for retten bestyrkes i øvrigt ikke af, at  (sagsøgte 2, navn anonymiseret), der havde fået besked på at medtage sine 5 Hublot-kopiure til hovedforhandlingen, alene medbragte 3 sådanne ure, som endog fremtrådte  slidte, snavsede og til dels som værende itu, samtidig med, at han angav at have glemt det fjerde af de 5 ure derhjemme, og at det femte var til reparation hos en urmager, en forklaring, der i øvrigt stemte dårligt overens med hans forklaring om, at urmagere ikke reparerer sådanne kopiure.

(sagsøgte 1, navn anonymiseret) og (sagsøgte 2, navn anonymiseret) har haft forsæt til, at de ure, de købte i og søgte at indføre fra den kinesiske internetbutik, var varemærkeforfalskede, og de skal derfor dømmes til at betale vederlag og erstatning til Hublot for varemærkekrænkelse, jf. varemærkelovens § 43, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 1. Der kræves vederlag for brug af Hublots mærke med 25 % af originalprodukternes indkøbspris, her beregnet til 163.768,75 kr. Endvidere kræves godtgørelse af udgifter til destruktion af Urene med i alt 7.000 kr., heraf 1.500 kr. til opbevaring, forsikring m.v. i 1 år, 500 kr. til dækning af udgift til transport af urene til VestForbrænding, 500 kr. til destruktion  ved Vest-Forbrænding og dokumentation herfor, og 4.500 kr. til en opsynsperson til transport og destruktion.

(sagsøgte 1, navn anonymiseret) og (sagsøgte 2, navn anonymiseret)s advokat har gjort gældende, at Hublot har bevisbyrden for, at købet og indførslen af de 5 varemærkeforfalskede ure er sket med henblik på erhvervsmæssig brug.

I overensstemmelse med  (sagsøgte 2, navn anonymiseret)s forklaring må det lægges til grund, at han købte Urene til sit private brug, således at han havde nogle ure at skifte imellem til forskelligt tøj, og således at han havde andre ure, efterhånden som de købte ure gik i stykker, hvilket de efter (sagsøgte 2, navn anonymiseret)s erfaring gør efter kort tid.

Der må i den forbindelse også lægges vægt på (sagsøgte 2, navn anonymiseret)s forklaring om, at han er nikkelallergiker, og at den sportsrem af gummi, som Hublot-kopiurene er forsynet med, er særligt velegnet for ham, idet gummi ikke afgiver nikkel.

(sagsøgte 2, navn anonymiseret)s har efter sin forklaring holdt sig til Hublot-kopiure, og hans forklaring om hans tidligere mange ure af dette mærke understøtter, at købet og importen af Urene er sket til privat brug og ikke i erhvervsmæssigt øjemed.

I betragtning af, at hans hidtidige Hublot-kopiure var gået i stykker 1-3 måneder før købet i marts 2011, og at urene har kort holdbarhed og ikke kan fås repareret, kan der ikke med nogen rimelighed være noget at sige til, at (sagsøgte 2, navn anonymiseret) valgte at bruge 2.250 kr. af de ca. 24.000 kr., som han netto havde fået ind ved salget af sin motorcykel, til at købe 5 nye Hublot-kopiure.

Da indførslen er sket til privat brug, kan  (sagsøgte 1, navn anonymiseret) og (sagsøgte 2, navn anonymiseret) ikke pålægges at betale vederlag for krænkelse af Hublots varemærkeret. Størrelsen af den krævede licensafgift er i øvrigt alt for høj. Den skal beregnes af den uberettigede omsætning, ikke på grundlag af Hublots priser. De 7.000 kr., som Hublot kræver til dækning af udgift til destruktion mv., er også for højt sat.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Det lægges ved afgørelsen til grund, at (sagsøgte 1, navn anonymiseret) efter (sagsøgte 2, navn anonymiseret)s anmodning lørdag den 19. marts 2011  i en kinesisk internetbutik  bestilte  5 ure mrk. HUBLOT, som de begge vidste, var varemærkeforfalskede, til en samlet pris af 409 USD.

Hun bad i forbindelse med købet sælgeren om at trække betalingen for urene og forsendelsesomkostningerne på sit VISA/Dankort. 2.250 kr. blev herefter trukket på hendes bankkonto tirsdag den 22. marts 2011, og samme dag indsatte (sagsøgte 2, navn anonymiseret) 2.250 kr. på hendes bankkonto.

Det lægges endvidere til grund, at den kinesiske sælger i forlængelse af bestillingen og betalingen sendte Urene til (sagsøgte 1, navn anonymiseret) som varemodtager, hvorefter de i forbindelse med toldkontrol den 28. marts 2011 blev tilbageholdt af SKAT efter reglerne i Forordningen.

Efter varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 1, kan indehaveren af en varemærkeret, her Hublot, forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, hvis tegnet er identisk med varemærket, og de varer, for hvilke tegnet er taget i brug, her ure, er af samme art, som de varer, for hvilke varemærket er beskyttet, her ure. Som erhvervsmæssig brug skal efter § 4, stk. 3, nr. 3, navnlig anses import eller eksport af varerne under det pågældende tegn.

Samtidigt køb og import af 5 armbåndsure fra samme forhandler skaber en stærk formodning for, at indførslen sker med henblik på erhvervsmæssig brug.

Retten finder, at (sagsøgte 2, navn anonymiseret)s forklaring for retten ikke afsvækker denne formodning.

(sagsøgte 2, navn anonymiseret) har forklaret, at han i tidens løb har haft 19 varemærkeforfalskede eller piratkopierede ure, heraf 15 Hublot-kopiure, og at sådanne ure også er almindelige i hans omgangskreds. Han og hans omgangskreds synes at have indgående kendskab til, hvor og hvordan man kan købe varemærkeforfalskede og piratkopierede ure, og hvordan man kan forsøge at få dem uden om toldkontrollen efter Forordningen.

Det findes ikke sandsynliggjort, at (sagsøgte 2, navn anonymiseret) som af ham forklaret er nødt til at købe 5 ure ad gangen, fordi kopiure som de omhandlede ofte går i stykker allerede efter 1 uge og derefter ikke kan fås repareret hos en urmager. Andre kan godt nøjes med at købe ét armbåndsur ad gangen, og dette er vist nok det mest almindelige. At købe 5 armbåndsure ad gangen og at smide dem ud, efterhånden som de efter en uges tid går i stykker, må kræve en økonomi, der er væsentligt bedre end den, som (sagsøgte 2, navn anonymiseret) på dette tidspunkt havde ifølge den forklaring, som han har givet retten om sine økonomiske forhold igennem 2011, hvor han i store dele af året var helt uden indtægter, ikke havde penge til daglige indkøb og måtte lade sig bespise af sin familie eller kæreste.

Det forekommer således ikke troværdigt, at en person, som efter sin egen forklaring er arbejdsløs og uden indtægter, skulle have råd til at bruge i gennemsnit godt 2.000 kr. om måneden på piratkopierede armbåndsure med henblik på privat brug.

Det samme gælder forklaringen om, at netop varemærkeforfalskede ure af mærket Hublot skulle være særligt gode for (sagsøgte 2, navn anonymiseret)s nikkelallergi. Den ganske tynde belægning på spænderne på de Hublot kopiure, som (sagsøgte 2, navn anonymiseret) foreviste under hovedforhandlingen, var nemlig slidt af, således at belægningen næppe er egnet til at indkapsle spændets indhold af nikkel - et slid, som angivelig må være indtrådt i løbet af den uges tid, som sådanne kopiure efter (sagsøgte 2, navn anonymiseret)s forklaring normalt kun kan bruges, inden de går i stykker.

På den anførte baggrund findes (sagsøgte 2, navn anonymiseret) ikke ved sin forklaring at have afsvækket den ovenfor nævnte stærke formodning for, at samtidigt køb og import af 5 varemærkeforfalskede armbåndsure fra samme forhandler er sket med henblik på erhvervsmæssig brug af Urene, som uden Hublots samtykke var forsynet med Hublots varemærker, hvilket han var på det rene med. Under disse omstændigheder findes (sagsøgte 2, navn anonymiseret) at have pådraget sig pligt til at betale Hublot vederlag og erstatning for forsætlig varemærkekrænkelse, jf. varemærkelovens § 43, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, og påstand 3.

(sagsøgte 1, navn anonymiseret) medvirkede til (sagsøgte 2, navn anonymiseret)s bestilling af og betaling for Urene, som hun var på det rene med, var varemærkeforfalskede,  ved at stille sit betalingskort til rådighed for ham, der ikke selv havde noget betalingskort, og ved at tillade ham at angive hende som varemodtager, hvorved hun i forhold til toldmyndighederne mv. fremtrådte som importør af Urene, selv om den reelle modtager var (sagsøgte 2, navn anonymiseret).

Under disse omstændigheder findes (sagsøgte 1, navn anonymiseret) ved sin medvirken at have pådraget sig pligt til at betale Hublot vederlag og erstatning for varemærkekrænkelse, jf. varemærkelovens § 43, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, og påstand 3.

Vederlaget fastsættes efter et samlet skøn, navnlig over, til hvilken pris (sagsøgte 2, navn anonymiseret) kunne have solgt de 5 Hublot-kopiure, til 2.500 kr. Erstatning for omkostninger til destruktion af de 5 ure fastsættes, ligeledes efter et samlet skøn, til 2.500 kr.

Hublots påstande 1-2 om stadfæstelse af suspensionen af frigivelsen af Urene, om afståelse af Urene til statskassen og om forbud mod import mv. af produkter med Hublots varemærker tages herefter til følge i forhold til (sagsøgte 2, navn anonymiseret) og (sagsøgte 1, navn anonymiseret), der in solidum tillige skal betale Hublot vederlag og erstatning for varemærkekrænkelse med et samlet beløb på 5.000 kr. med rente som påstået, jf. påstand 3.

Efter sagens udfald skal (sagsøgte 2, navn anonymiseret) og (sagsøgte 1, navn anonymiseret) betale sagsomkostninger til Hublot S.A., Génève. Sagsomkostningerne fastsættes under hensyn til sagens omfang og resultat til 15.500 kr., heraf 500 kr. til dækning af retsafgift og resten til dækning af udgift til advokat.

T H I   K E N D E S   F O R   R E T

(sagsøgte 1, navn anonymiseret) og (sagsøgte 2, navn anonymiseret):

- skal anerkende, at Skattecenter Københavns beslutning af 28. marts 2011 om suspension af frigivelsen af Urene i sag 11-078622 stadfæstes som lovligt gjort og forfulgt, og at Urene i sag 11-078622 skal afstås til statskassen til destruktion, og

- forbydes at importere, sælge og/eller markedsføre produkter, som bærer et eller flere af Hublots registrerede varemærker, jf. sagens bilag 1 og 14. - skal én for begge og begge for én betale Hublot S.A., Génève, 5.000 kr. med procesrente fra den 29. april 2011 og 15.500 kr. i sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Det idømte skal erlægges inden 14 dage fra denne doms dato.

Karin Schou Andersen    Michael B. Elmer Per Sjøqvist

(retsformand)

(Sign.)

___  ___  ___

Udskriftens rigtighed bekræftes

P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 3. maj 2012