Uretmæssig bortvisning

Dom i sagen P-0005-01

Dansk Magisterforening som
mandatar for
Richardt Johansen
(advokat Peter Breum)

mod

Københavns Søfartskursus
under konkurs
(advokat Casper Moltke)

afsagt sålydende dom:

Sagen drejer sig om, hvorvidt anmelderen, Richard Johansen, den 4. juni 1999 uretmæssigt blev bortvist af den selvejende institution Københavns Søfartskursus, og om han som følge heraf har krav på godtgørelse. Der skal herunder tages stilling til, om anmelderen indtog en ledende stilling. Endelig er der i sagen rejst spørgsmål om, hvorvidt anmelderen har krav på erstatning for mangelfuldt ansættelsesbevis.

Påstande

Anmelderen har principalt nedlagt påstand om, at boet tilpligtes at anerkende, at anmelderen har et privilegeret krav i henhold til konkurslovens § 95 på 119.529,27 kr. og et simpelt tilgodehavende på 10.000 kr. i henhold til konkurslovens § 97, subsidiært at boet tilpligtes at anerkende, at anmelderen har et simpelt tilgodehavende på 10.000 kr. efter konkurslovens § 97.

Boet har principalt nedlagt påstand frifindelse, subsidiært at de anmeldte krav alene har status i henhold til konkurslovens § 97.

Sagens omstændigheder

Den 16. november 1999 blev der afsagt konkursdekret over boet, den selvejende institution Københavns Søfartskursus, i det følgende kaldet Københavns Søfartskursus. Advokat Casper Moltke blev udpeget som kurator.

Richard Johansen var den 1. oktober 1997 blevet ansat som timelærer ved søfartskurset, der var et uddannelsestilbud til børn med problemer og unge kriminelle.

Frem til sin død ved årsskriftet 1998/1999 var Ivar Tang forstander for Københavns Søfartskursus. Han drev samtidig Søpraktikformidlingen ApS, som han var ejer af. Søpraktikformidlingen ApS beskæftigede sig ligeledes med børn med problemer og unge kriminelle.

Af vedtægterne for Københavns Søfartskursus fremgår blandt andet:

"
§ 7.
Skolen ledes af en forstander, der ansætter og afskediger det øvrige personale. Der ansættes efter ansættelseskontrakter, der skal godkendes af bestyrelsen. Løn og ansættelsesvilkår skal være efter gældende regler for sammenlignelige områder. Forstanderen skal kunne opnå undervisningsministeriets godkendelse til at have ansvaret for at føre unge frem til folkeskolens afgangsprøver.

§ 8
Forstanderen er ansvarlig for den daglige drift, og for at udarbejde budgetter og regnskaber, der forelægges bestyrelsen til godkendelse.

§ 9
Forstanderen er overfor bestyrelsen ansvarlig for at budgetter overholdes og at årsregnskaberne revideres af en af bestyrelsen udpeget revisor.

§ 10
Bestyrelsen består af 5 personer, der ikke må have ansættelse ved skolen

...

§ 15
Forstanderen fungerer som bestyrelsens sekretær og deltager som sådan i bestyrelsens møder. Forstanderen må medbringe en af skolens administrative ansatte. Bestyrelsen kan indkalde relevante personer ved et dagsordenspunkts behandling. "

Der blev ikke udnævnt nogen ny forstander efter Ivar Tangs død.

Richard Johansen, der efter forstanderens død var den eneste fuldtidsansatte på Københavns Søfartskursus, orienterede efterfølgende bestyrelsen om søfartskursets situation. Richard Johansen udarbejdede herunder en redegørelse af 10. januar 1999 til brug for et bestyrelsesmøde den 14. januar 1999. Af redegørelsen fremgik blandt andet:

"Akut:Bestyrelsen bedes sørge for udbetaling af tilgodehavender til maskinmestre og ansatte. Samt udarbejde ansættelsesbreve fra den 1- 1-99. Derudover udarbejde job- og kompetencebeskrivelse for Richard.

Udført siden 1-1-99: Telefonisk og personlig kontakt med alle sagsbehandlere og diverse kontaktpersoner i Kriminalforsorgen.
Alle forældre er kontaktet og informeret om den umiddelbare fremtid.
Tæt kontakt til Politi Benjamin og familie.
Udarbejdelse af nødplan med Grøndalsvængets skole.
Kontakt med Arkitektskolen.
Kontakt med værkstederne på Flådestationen m.h.p. fortsat positivt samarbejde.
Kontakt med Kbh's havn m.h.p. fast kajplads.
Kontakt med køreskolen for kørelærer så vores elever i fremtiden kan være elever der og erhverve kørekort for et minimalt beløb, Martin I skal gerne starte til Februar.
Kontakt til samarbejdspartnerne i udviklingsprojektet "Vand i København".
Brev afsendt til Socialministeren, angående det nystartede socialpædagogiske netværk og Navigators ulykkelige situation.
Tæt kontakt med vores regnskabsfører.

Beslutninger taget af Rich.: Kriminalforsorgen har henvendt sig vedrørende en ny elev der var på tale inden jul. På grund af hans baggrund (Narkoman) og den nuværende situation afviste jeg venligt henvendelsen. De ser frem til at genoptage samarbejdet om nye elever. Alle anskaffelser der ikke er akut behov for er blevet returneret og sat i bero..."

Redegørelsen indeholdt endvidere et overslag over Københavns Søfartskursus månedlige indtægter og udgifter i første halvdel af 1999.

Den 17. januar 1999 sendte Richard Johansen en opgørelse over sit timeforbrug i perioden 1. januar 1999 til 17. januar 1999 til bestyrel sesformanden for Københavns Søfartskursus, Niels Michelsen. Richard Johansen anførte heri, at opgørelsen vedrørte normallektioner, overtimer samt tid anvendt som fungerende forstander. Han angav at have haft i alt 160 overtimer og 24
lektioner.

Den 21. januar 1999 afholdt Københavns Søfartskursus ekstraordinært bestyrelsesmøde. Richard Johansen og Torben Bo Hansen, leder af Dag- og Døgncentret, deltog i bestyrelsesmødet som informanter og observatører ved nogle af dagsordenspunkterne.

Af mødereferatet fremgår blandt andet:

"Redegørelse fra Richard: Richard fortalte, at han var bekymret for at Henrik [ansat på Københavns Søfartskursus] havde disciplinære problemer med nogle af søpraktikformidlingens elever og at dette var baggrunden for strømafbrydelsen. Richard redegjorde for alle elevers aktuelle situation, hvor der for alle var etableret en nødplan. Nogle af de mest kriminelle ville han foretrække fik en uges pause og han redegjorde for, at der var lagt en ansvarlig plan herfor, ligesom Henrik nok burde holde op p.g.a. de nævnte problemer. Richard fik af bestyrelsen bemyndigelse til at foretage disse nødvendige dispositioner, herunder sikring ved aflåsning og etablering af nye låse. For så vidt angår elever fra Søpraktikformidlingen skal Kirsten give tilladelse. Der var ligeledes enighed om at Marie Kristine Tang af sikkerhedsmæssige grunde holder op.

Richard understregede betydningen af at alle sagsbehandlere fik et brev om skolens situation og fortsættelse. Niels Mich. [bestyrelsesformand Niels Michelsen] har haft telefonopringninger fra sagsbehandler, der netop har bedt herom. Richard fortalte at maskinmestrene holdt sig "stand by" og havde givet tilsagn om gerne at ville genoptage arbejdet i Ivars ånd. Foreløbig kommer de til frokost på Navigator d. 3.2. Karimi har fået arbejde i DFDS og starter sna rest, men har lovet at besøge skibet når ham om 3 uger atter er i København. Richard har fået god kontakt med Højvang Seminariet og kan evt. skaffe studerende til at dække vagtberedskabet.
Alle ansatte har ikke fået den løn, de burde, men det er lidt uklart hvor meget af lønnen Søpraktikformidlingen skylder og hvor meget skolen.

M.h.t. kajplads fortalte Rich., at der var opblødning, idet Arkitektskolen havde været meget positiv og det var lige ved at der var kommet en god aftale for 2 år, men foreløbig har en administrativ medarbejder i Kulturhuset holdt igen så der lige nu kun er lovning indtil
"forsommeren"...

M.h.t. økonomi fortalte Rich. at de 45.000 kr. han havde fået af Niels Mich. fra kontoen i Jyske Bank var brugt til arbejdsdusører til elever, a conto løn og andre nødvendige udgifter. Der er som anført ca. 70.000 kr. på Giro kontoen og bestyrelsen agter at give Dag- og Døgncentret fuldmagt til at disponere over begge konti. Rich. havde hos bogholder Karin hentet flere ringbind og andre papirer, men det var uklart hvor meget der vedrørte skolen og hvor meget søpraktikformidlingen og boet i øvrigt. Kirsten og Chr. vil sortere papirerne og Dag- og Døgncentret vil herefter få de papirer, der har med skolen at gøre.

.....

Orientering ved Torben Bo Hansen, der meddelte, at DDC [Dag- og Døgncentret] gerne påtager sig opgaven m.h.t. teknisk administration men at situationen i øvrigt er svær at overskue p.g.a. mange uafklarede forhold, hvor der er brug for oprydning, herunder afklaring af forholdene imellem skolen, boet og søprak tikformidlingen, skyldig løn til ansatte, skyldig A-skat, afklaring af regnskab og budget til EU, fremtidig elevtilgang m.m. Skolen, søpraktikformidlingen og boet har mange fælles interesser og et godt samarbejde er i denne fase vigtigt.

Drøftelse om fremtiden og drøftelse i bestyrelsen alene sammen med Torben: Enighed om at der er behov for en fortsat afklarings- og oprydningsfase, hvor DDC overtager den tekniske administration og samarbejder med boet og Søpraktikformidlingen herom. Der udfærdiges fuldmagt til at Dag- og Døgncentret kan disponere over skolens konti i Jyske Bank og Giro kontoen..."

Den 24. januar 1999 anmodede Richard Johansen om bestyrelsens tilladelse til at sælge en kompressor tilhørende Københavns Søfartskursus, hvilket bestyrelsen godkendte.

Den 8. april 1999 sendte Richard Johansen en redegørelse til bestyrelsen for Københavns Søfartskursus. Han skrev blandt andet:

"Løn og ansættelsesvilkår: Som bekendt har jeg sendt brev til jer vedrørende mit tilgodehavende og har kun modtaget læreløn for marts 99 og har altså stadig tilgodehavende for hele februar 34.000 kr. Januar 99. 20.000 kr. og 1998 18.000 kr. Dette utilfredsstillende, min arbejdsbyrde har aldrig været større. Jeg har endnu ikke modtaget et ansættelsesbrev (forslag fremsendt til Niels Michelsen), så...Hvad er jeg egentlig og hvilke beføjelser har jeg??? Lige nu føler jeg mig ualmindeligt bondefanget...Jeg bliver hele tiden pålagt nye opgaver, men har ikke udsigt til at få bare rimelig godtgørelse. Sidst men ikke mindst har jeg nu fået pålagt ikke at udbetale kørselsgodtgørelse á conto, men skal vente til lønudbetalingstidspunktet...Jeg hverken kan eller vil lægge flere penge ud for Københavns Sø fartskursus..."

Den 2. maj 1999 sendte Dansk Magisterforening på vegne Richard Johansen en telefax til Dag- og Døgncentret attention Sten Hybel. Af telefaxen fremgår:

"I forlængelse af behagelig telefonsamtale i går skal Magisterforeningen for god ordens skyld bekræfte, at Dag- og Døgncentret lovede, at Richard Johansens løntilgodehavende vil blive udbetalt i uge 23.

Magisterforeningen har forstået, at overførslen af 1. rate af EU-Socialfondsbevillingen for 1999 til projektet er blevet forsinket af, at Dag- og Døgncentret ikke overfor Arbejdsmarkedsstyrelsen har kvitteret for, at projektet fortsætter. Magisterforeningen skal i givet fald opfordre Dag- og Døgncentret til snarest at fremsende den for overførslen af EU- Socialfondsbevillingen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen - eventuelt pr. telefax eller bud således, at den med sikkerhed er styrelsen i hænde i dag.

Magisterforeningen skal således bemærke, at manglende lønudbetaling almindeligvis konstituerer grov misligholdelse af ansættelses-forholdet, der berettiger funktionæren til uvarslet at hæve ansættelsesforholdet. Afviklingen af det aktuelle løntilgodehavende tåler efter Magisterforeningens opfattelse ikke yderligere forsinkelse."

Den 6. maj 1999 beregnede Københavns Søfartskursus Richard Johansens bruttoløntilgodehavende til 151.577,61 kr. Københavns Søfartskursus meddelte Richard Johansen, at tilgodehavendet ville blive udbetalt, når projektet modtog første rate af EU-socialfondsbevillingen til Søfartskurset, "angiveligt omkring 1. juni 1999".

Den 6. maj 1999 blev der udarbejdet en ny ansættelseskontrakt mellem Københavns Søfartskursus og Richard Johansen. Det fremgår af ansættel seskontrakten, at Richard Johansen blev ansat som projektleder med virkning fra 1. april 1999. Kontrakten medførte
ingen lønstigning for Richard Johansen, der fik samme løn som øvrige læreransatte ved Københavns Søfartskursus. Ansættelseskontrakten af 6. maj 1999 indeholdt ikke oplysning om Richard Johansens oprindelige ansættelsestidspunkt eller om overenskomst. Den erstattede den mellem parterne tidligere indgåede kontrakt af 23. september 1998.

Den 31. maj 1999 kontaktede Richard Johansen telefonisk Arbejdsmarkedsstyrelsen og Steen Hybel fra Dag- og Døgncentret. Parterne er uenige om telefonsamtalernes nærmere indhold.

Den 1. juni 1999 blev der afholdt et møde mellem Københavns Kommune og Københavns Søfartskursus. Richard Johansen deltog ikke i mødet.

Den 1. juni 1999 skrev Torben Bo Hansen fra Dag- og Døgncentret følgende til Richard Johansen vedrørende dette møde:

"Vi er blevet hasteindkaldt til det møde på skibet, som er arrangeret med vor mellemkomst, for at tilføre projekt Navigator nogle ressourcer. Vi blev tilkaldt fordi gæsterne ikke som ventet blev modtaget af en projektleder, - nemlig dig. Vi må derfor konstatere, at du åbenbart har ladet handling følge på dine udtalelser i telefonen i går til Steen Hybel - jvnf. vedlagte notat - og har forladt din arbejdsplads. Det er naturligvis særligt graverende for en ledende medarbejder.

Jeg skal derfor indtrængende opfordre dig til at tage kontakt hertil - eller til bestyrelsesformand Niels Michelsen - så vi kan få sagen afsluttet på en tilfredsstillende måde.

Hvis vi ikke hører umiddelbart fra dig, må vi lægge til grund at du er ophørt uden varsel."

Richard Johansen var sygemeldt den 2. juni 1999. Han sendte samme dag en redegørelse til bestyrelsesformanden Niels Michelsen. Richard Johansen anførte, at han havde fået det råd fra Dansk Magisterforening, at han skulle forlade sin arbejdsplads og ikke møde op før, han havde modtaget sit lønkrav for januar og februar 1999. Richard Johansen oplyste, at han inden havde talt med Steen Hybel fra Dag- og Døgncentret, ligesom han havde aftalt, at Claus Pedersen tog sig af besøget den 1. juni 1999.

Ved skrivelse af 4. juni 1999 blev Richard Johansen bortvist af Torben Bo Hansen, Dag- og Døgncentret. Af Bortvisningen fremgår:

"Ved at henvende dig direkte til Arbejdsmarkedsstyrelsen, jvnf. bilag - og oveni købet true en ansat med skandaliserende omtale i et formiddagsblad af din arbejdsplads har du brudt en elementær forudsætning for dit ansættelsesforhold. At du yderligere vælger at udeblive fra et vitalt møde med mulige interesserede leverandører af klienter til projektet, er så blot yderligere bevis for katastrofalt svigt som ledende medarbejder i projektet.

Derfor bortvises du hermed fra dit ansættelsesforhold med virkning fra dags dato.

Det forventes at du umiddelbart ordner alt mellemværende med Søfartskurset: Nøgler, afregning af pengekasse, mobiltelefon m.v. - og at du herefter ikke har adgang til skibet og skolen.

På Københavns Søfartskursus vegne"

Helle Holtsø fra Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 7. juni 1999 sendt et brev til Dansk Magisterforening. I brevet hedder det:

"Med reference til telefonsamtale af d.d. skal jeg gøre rede for mine ord i samtale med Dag- & Døgncentrets Sten Hybel den 31. maj 1999. Der foreligger ikke notat fra samtalen, da denne var uden betydning for den videre sags behandling.

Forud for besvarelsen af en telefonopringning fra en Richard Johansen, som min kollega i mit fravær havde taget imod, kontaktede jeg Sten Hybel, Dag- & Døgncentret, i samarbejde med hvem overtagelse af ovennævnte projekt efter den tidligere projektsholders død samt aflæg-
gelse af regnskab for 1998 er tilrettelagt.

Jeg nævnte for Sten Hybel, at en oprevet Richard Johansen over for min kollega havde præsenteret sig som projektleder for projektet, beklaget sig over, at han ikke havde fået løn, nævnt rod i gamle regnskaber, Ekstrabladet osv.

Jeg oplyste endvidere, at 1. rate 1999 netop var hjemtaget fra EU-Kommissionen og at projektets 1-rate, ca. ½ million, ville kunne anvises til Dag- & Døgncentret, så snart Arbejdsmarkedsstyrelsen havde modtaget genpart af vores tilsagnsskrivelse i underskreven
stand."

Richard Johansens krav på 119.529,27 kr. udgør løn for juni 1999, tre måneders løn i opsigelsesperioden og feriepenge heraf. Kravet på 10.000 kr. angår erstatning for mangelfuldt ansættelsesbrev.

Forklaringer

Richard Johansen har forklaret, at han i en del år har arbejdet med vanskelige unge. Ivar Tang tilbød ham ansættelse på Københavns Søfartskursus, og han blev ansat i efteråret 1997 som timelærer.

Ivar Tang indgik aftalerne med de kommuner, der købte et behandlingsforløb til de unge. Ivar Tang varetog samtlige administrative forhold - herunder ansættelser.

Anmelderen deltog ikke i bestyrelsesmøderne, og han havde ingen kontakt med bestyrelsen. Det var alene Ivar Tang, der som forstander havde kontakten til bestyrelsen.

Anmelderen kunne foretage sædvanlige dispositioner som for eksempel indkøb af dagligvarer og udbetaling af elevernes mødedusør. Mødedusør er elevernes lommepenge. Han havde ikke noget med budgettet eller lønudbetalinger at gøre.

Ivar Tang døde uventet den 31. december 1998.

Anmelderen blev herefter kontaktet af bestyrelsesformand Niels Michelsen, der ønskede, at anmelderen deltog i et bestyrelsesmøde i starten af januar 1999. Anmelderen var på det tidspunkt den eneste fuldtidsansatte lærer. Han deltog ikke i hele bestyrelsesmødet, fordi bestyrelsen sendte ham uden for døren under dele af mødet. På bestyrelsesmødet blev han anmodet om at udarbejde en redegørelse over skolens aktuelle situation. Redegørelsen, der er dateret den 10. januar 1999, blev drøftet på bestyrelsesmødet den 14. januar 1999. Han udarbejdede redegørelsen ud fra sin viden som lærer på skolen. Han fik ikke nogen bemyndigelse fra bestyrelsen til at udføre andre opgaver end dem, han sædvanligvis udfører som
lærer. Anmelderen var ikke på tale som ny forstander. Det var derimod Kai Fridorf.

Anmelderen kunne ikke udstede checks. Han gennemførte ingen økonomiske dispositioner, før de var godkendt af Niels Michelsen.

Efter Ivar Tangs død arbejdede anmelderen meget mere, end han tidligere havde gjort. Det skyldtes, at der var en del praktiske ting, der skulle ordnes, for at skolen kunne fungere. De øvrige ansatte arbejdede også mere end hidtil.

Dag- og Døgncentret, hvor Torben Bo Hansen er direktør, overtog administrationen af skolen efter Ivar Tangs død. Dag- og Døgncentret havde den daglige ledelse af skolen og kontakten til bestyrelsen. Skolens budgetter skulle sendes til Dag- og Døgncentret. Anmelderen havde ingen beslutningskompetence i den forbindelse. Dag- og Døgncentret forestod lønudbetalingerne, hvilket Ivar Tang tidligere havde gjort. Dag- og Døgncentret og bestyrelsen tog samtlige økonomiske beslutninger.

Efter Ivar Tangs død blev Claus Pedersen ansat som maskinmester. Det var Dag- og Døgncentret, der ansatte Claus Pedersen. Anmelderen har ikke ansat eller afskediget personale ved Københavns Søfartskursus. Han har aldrig hørt om, at der skulle ansættes en konsulent.

Anmelderen fik en ny ansættelseskontrakt. Hans titel var projektleder. Han steg ikke i løn. Den nye kontrakt blev udarbejdet af Steen Hybel, der var ansat på Dag- og Døgncentret. Der var ikke forud for kontraktens udarbejdelse eller underskrift nogen drøftelse af, hvad det indebar at være projektleder.

Anmelderen var på det tidspunkt utilfreds med, at han havde et større ubetalt løntilgodehavende. Han rykkede for betalingen flere gange, men der skete ikke noget. Omkring en uge før mødet den 1. juni 1999 ringede Steen Hybel til anmelderen. Det var første gang, han hørte om mødet. Anmelderen blev bedt om at sørge for, at der var kaffe og kage til mødet. Han blev ikke nærmere orienteret om mødet.

Den 31. maj 1999 havde han en telefonsamtale med Steen Hybel. Telefonsamtalen drejede sig om anmelderens øntilgode-havende. Han var utilfreds med endnu ikke at have fået sine penge. Han var tidligere blevet lovet pengene sidst i april måned. Steen Hybel sagde, at anmelderen skulle tage det roligt, og at pengene var på vej. Anmelderen sagde, at hans fagforening havde givet ham det råd, at han ikke skulle møde på arbejde, fordi han ellers risikerede at miste sine rettigheder. Steen Hybel frarådede ham ikke at blive hjemme.

Anmelderen blev derfor hjemme den 1. juni 1999. Han havde forinden aftalt med Claus Pedersen, at denne sørgede for kaffe og kage til mødet. Han havde også aftalt, at Claus Pedersen, der kendte skolens forhold ligeså godt som anmelderen, deltog i mødet i stedet.

Niels Michelsen var bekendt med, at anmelderen ikke ville deltage i mødet den 1. juni 1999. Niels Michelsen prøvede at overtale anmelderen til at deltage, men han oplyste ikke, at det ville få konsekvenser, hvis han ikke mødte op.

Den 2. juni 1999 var vidnet syg, hvilket han meddelte Claus Pedersen. Han mødte på arbejde den 3. juni 1999, fordi han af sin faglige organisation havde fået oplyst, at pengene var på vej.

Han blev indkaldt til et møde med Torben Bo Hansen den 4. juni 1999, hvor han blev bortvist.

Det er korrekt, at han ultimo maj 1999 telefonisk kontaktede Arbejdsmarkedsstyrelsen. Baggrunden herfor var, at han ville høre, om styrel sen kunne sige noget nærmere om, hvornår de EU-midler, der skulle dække hans løn, kom. Han husker ikke, hvem han talte med. Han fik at vide, at pengene ikke var sendt på grund af en fejl fra Dag- og Døgncentres side. Anmelderen var rystet herover. Han har på intet tidspunkt truet med Ekstrabladet. Grunden til, at han nævnte Ekstrabladet, var, at det var for pinligt, at pengene ikke var udbetalt på grund af Dag- og Døgncentrets fejl. Han nævnte noget i retning af, at det jo netop var sådan noget, der kom i Ekstrabladet.

Steen Hybel har forklaret, at han er ansat i Dag- og Døgncentret. Dag- og Døgncentret er en selvejende institution, som administrerer institutioner, der beskæftiger sig med problematiske unge. Dag- og Døgncentret blev i starten af januar 1999 kontaktet af bestyrelsesformanden for Københavns Søfartskursus, Niels Michelsen.

Niels Michelsen anmodede Dag- og Døgncentret om at overtage administrationen af Københavns Søfartskursus, idet der var uorden i administrationen. Det skete herefter. Det tog nogen tid, før der var styr på administrationen. Dag- og Døgncentret havde alene overtaget administrationen af søfartskurset, og skulle således ikke fungere som forstander. Richard Johansen var den eneste, der kendte nærmere til Københavns Søfartskursus, og han påtog sig at føre søfartskurset videre efter Ivar Tangs død. Vidnet var ikke med til det første bestyrelsesmøde i søfartskurset i januar 1999, og har derfor ikke nærmere kendskab til, hvad der skete på mødet. Bestyrelsen havde besluttet, at der skulle passes på pengene, hvilket Richard Johansen skulle rette sig efter. Søfartskursets økonomi blev løbende drøftet mellem Richard Johansen og Dag- og Døgncentret. Det blev blandt andet aftalt, at Richard Johansen skulle lave kasserapport. Det vil sige, at han skulle lave en rapport over, hvorledes han havde brugt de penge, han havde fået til sin disposition. Han skulle samtidig aflevere udgiftsbilag. Richard Johansen fik typisk mellem 20.000 og 25.000 kr. af gangen. Større udgifter blev betalt direkte af Dag- og Døgncentret, efter at Richard Johansen havde kvitteret herfor.

Richard Johansen refererede til bestyrelsen for københavns Søfartskursus, der havde videredelegeret opgaven til Torben Bo Hansen, som er direktør for Dag- og Døgncentret. Dagog Døgncentret havde instruktionsbeføjelser overfor Richard Johansen i den forstand, at Dag- og Døgncentret eksempelvis kunne bestemme, at Richard Johansen ikke måtte udbetale acontolønninger.

Richard Johansen deltog i søfartskursets bestyrelsesmøder, hvilket var naturligt, da han efter vidnets opfattelse var leder af søfartskurset. Forespurgt hvad han mener med leder, oplyste vidnet, at Richard Johansen var leder i den forstand, at han kunne lede inden for de beføjelser, som bestyrelsen havde udstukket. Han ved ikke, hvorledes den konkrete kompetencefordeling
mellem bestyrelsen og Richard Johansen var.

Det blev efter Dag- og Døgncentrets overtagelse af administrationen af Københavns Søfartskursus bestemt, at der skulle udarbejdes en ny ansættelseskontrakt for Richard Johansen. Baggrunden herfor var, at Richard Johansens løn skulle normaliseres. Den ny ansættelsesaftale kom i stand som et diktat fra Dag- og Døgncentrets side. Richard Johansen har ikke interesseret i den nye ansættelsesaftale, da den nye kontrakt medførte en lønnedgang. Der er i den nye ansættelsesaftale nævnt tre løntrin. Det var meningen, at Richard Johansen skulle starte på det laveste og stige i overensstemmelse med
overenskomsten. Richard Johansen er benævnt "projektleder" i ansættelseskontrakten, men han kunne også være benævnt "forstander".

Københavns Søfartskursus havde næsten ingen penge, fordi de lovede EU- midler var forsinket. Arbejdsmarkedsstyrelsen havde lovet, at midlerne ville komme omkring 1. juni 1999. Indtil dette tidspunkt var der ingen midler til at aflønne de ansatte. De ansatte var på det tidspunkt Richard Johansen, Claus Pedersen, Tommy Dandanel og en til, som vidnet ikke erindrer navnet på. De ansatte var informeret herom på et møde i april 1999, ligesom de var informeret om, hvornår EU-midlerne forventedes at komme. De ansatte havde accepteret, at de ikke fik løn før i juni måned.

Der skulle holdes et møde med Københavns kommune den 1. juni 1999 på Københavns Søfartskursus. Vidnet ved ikke, hvem der havde taget initiativ til mødet. Han erindrer ikke, hvornår han fik kendskab til mødet.

Richard Johansen ringede den 31. maj 1999 til vidnet og meddelte, at han efter råd fra sin fagforening nedlagde arbejdet. Vidnet forsøgte at tale Richard Johansen fra det, og han sagde i den forbindelse, at han ikke troede, at Richard Johansen havde fået et godt råd. Vidnet opfordrede Richard Johansen til at kontakte bestyrelsen. Vidnet gjorde samtidig Richard Johansen opmærksom på, at der skulle afholdes møde næste dag med Københavns Kommune.

Richard Johansen svarede, at "det klarer Claus".

Næste dag ringede Claus Pedersen inden mødet. Claus sagde, at han var på tynd is, og han bad vidnet om at komme. Vidnet og Claus deltog i mødet med Københavns Kommune, men mødet faldt til jorden på grund af Richard Johansens fravær.

Den 1. juni 1999 havde han kontakt med Dansk Magisterforening. Magisterforeningen stillede sig tvivlende overfor den garanti, der var stillet med hensyn til, at EU-midlerne kom omkring den 1. juni 1999. Han gentog telefonisk garantien, hvorefter magisterforeningen opfordrede Richard Johansen til at gå i arbejde igen.

Han blev den 31. maj 1999 telefonisk kontaktet af Helle Holtsø fra Arbejdsmarkedesstyrelsen. Hun fortalte, at Richard Johansen i ophidset tilstand havde talt med en medarbejder i Arbejdsmarkedsstyrelsen, og herunder blandt andet havde truet med Ekstra Bladet. Han refererede samtalen med Helle Holtsø til Torben Bo Hansen.

Tommy Dandanel har forklaret, at han er folkeskolelærer. Han blev tilknyttet Københavns Søfartskursus i efteråret 1997. Han arbejdede på Københavns Søfartskursus én til to gange om ugen. Efter december 1997 modtog han ikke sin løn. Han skrev til bestyrelsen og til Dag- og Døgncentret herom. Hver gang der skulle disponeres, skulle bestyrelsen eller Dag- og Døgncentret kontaktes. Richard Johansen kunne ikke disponere. Richard Johansen og vidnet havde de samme arbejdsopgaver. Han erindrer ikke, hvornår Dag- og Døgncentret lovede de ansatte løn, men formentlig i slutningen af maj 1999.

Niels Michelsen har forklaret, at han er bestyrelsesformand i både Københavns Søfartskursus og i Dag- og Døgncentret. Ivar Tang var som forstander for Københavns Søfartskursus bindeled mellem bestyrelsen og de ansatte på søfartskurset. Richard Johansen deltog ikke i bestyrelsesmøderne, mens Ivar Tang levede.

Han var klar over, at administrationen af Søfartskurset ville blive vanskelig efter Ivar Tangs død. Han syntes derfor, at det var en god idé, at Dag- og Døgncentret overtog administrationen af søfartskurset, hvilket der derfor blev indgået aftale om. Der blev ikke indgået en skriftlig aftale med Dag- og Døgncentret. Københavns Søfartskursus søgte efter Ivar Tangs død en ny forstander. Kai Fridorf var på tale, men efter nogen overvejelse sagde han nej. Bestyrelsen drøftede her efter muligheden for at finde en anden forstander, men det var ikke umiddelbart muligt.

Richard Johansen skulle efter Ivar Tangs død tage sig af læreropgaverne. Han kunne kun efter aftale med Dag- og Døgncentret ansætte lærerpersonale. Det skyldtes, at økonomien først skulle være i orden. Vidnet erindrer ikke, om Richard Johansen blev gjort bekendt med, at han havde denne kompetence. Alle afskedigelser skulle drøftes med Dag- og Døgncentret.

Alle nyindkøb skulle drøftes med og godkendes af Dag- og Døgncentret. Richard Johansen blev efter bestyrelsens godkendelse af køb af nye låse bemyndiget til at foranledige de nye låse installeret. Richard Johansen kunne ikke foretage et sådant indkøb uden bestyrelsens godkendelse. Han kunne foretage almindelige dagligdags dispositioner så som at tage kontakt til
kommuner med henblik på at gøre reklame for Københavns Søfartskursus.

Torben Bo Hansen og Steen Hybel deltog i bestyrelsesmøderne efter Dag- og Døgncentrets overtagelse af administrationen af Københavns Søfarts- kursus. Richard Johansen deltog også i bestyrelsesmøderne. Vidnet var referent til bestyrelsesmødet den 21. januar 1999. Richard Johansen er i referatet anført som lærer. Årsagen hertil var, at Richard Johansen var og blev opfattet som lærer på søfartskurset.

Efter Dag- og Døgncentrets overtagelse af administrationen blev der udarbejdet ny ansættelseskontrakt for Richard Johansen. Grunden hertil var, at han skulle have en ansættelseskontrakt svarende til de øvrige læreres. Dag- og Døgncentret stod for
udarbejdelsen af den nye ansættelseskontrakt.

Richard Johansen havde gjort det godt efter Ivar Tangs død. Det kunne godt være, at Richard Johansen skulle være skoleleder, men han ville formentlig ikke være kompetent som forstander, idet en forstander typisk ikke er læreruddannet.

Vidnet erindrer ikke et møde på Københavns Søfartskursus den 1. juni 1999. Han erindrer ikke noget om, at Richard Johansen ikke mødte op til dette møde.

Vidnet var med til at træffe beslutningen om at bortvise Richard Johansen fra Københavns Søfartskursus.

Torben Bo Hansen har forklaret, at han er uddannet psykolog. Han er ansat som direktør i Dag- og Døgncentret.

Niels Michelsen, der er formand i Dag- og Døgncentrets bestyrelse, kontaktede vidnet i den første uge af januar i 1999. Årsagen hertil var, at Niels Michelsen også var bestyrelsesformand i Københavns Søfartskursus, hvor der var stort økonomisk rod og likviditetsproblemer. Niels Michelsen spurgte vidnet, om Dag- og Døgncentret kunne hjælpe.

Dag- og Døgncentret accepterede at hjælpe. I første omgang skulle det afklares, hvordan den økonomiske situation reelt var, for det vidste ingen på det tidspunkt. Noget tydede på, at ikke alt var gået helt lovligt til.

Dag- og Døgncentret skulle ikke fungere som daglig leder af Københavns Søfartskursus. Dag- og Døgncentret skulle være administrator og konsulent for søfartskurset.

Efter Ivar Tangs pludselige død var Richard Johansen den eneste fuldtidsansatte på Københavns Søfartskursus. Det var derfor naturligt, at Richard Johansen lavede notater til bestyrelsen. Han lavede handlingsplaner for de enkelte elever, ligesom han stod for kontakten med socialforvaltningerne og Kriminalforsorgen. Dag- og Døgncentret havde ikke ansvaret herfor.

Københavns Søfartskursus havde to hovedindtægter. Det var EU-midler og betaling fra de socialforvaltninger, der sendte elever til projektet. EU-midlerne var ikke tilstrækkeligt til at få projektet til at balancere. Det var derfor vigtigt at få tilført projektet yderligere midler. Dag- og Døgncentret havde en tæt kontakt med Richard Johansen angående de penge, kurset modtog
fra socialforvaltningerne.

Richard Johansen havde ikke kompetence til at ansætte personale til Københavns Søfartskursus. På et tidspunkt var det på tale at ansætte en konsulent. Dette spørgsmål blev drøftet med Richard Johansen, fordi Dag- og Døgncentret kun ville ansætte en konsulent med projektlederens accept. En sådan disposition skulle godkendes af Dag- og Døgncentret. Han var ikke involveret i ansættelsen af Claus Pedersen.

Richard Johansen var daglig leder af projektet. Han kunne ikke disponere over kursets bankkonti. Det var alene Dag- og Døgncentret, der kunne disponere herover. Bestyrelsen tilrettelagde i samarbejde med Richard Johansen søfartskursets økonomi.

Den 1. juni 1999 skulle Københavns Søfartskursus have besøg af en socialforvaltning. Socialforvaltningen skulle vurdere, om den eventuelt ville anbringe unge i Søfartskursets projekt. Mødet var arrangeret af Dag- og Døgncentret som et forsøg på at forbedre
søfartskursets økonomi. Det var på grund af søfartskursets dårlige økonomi et meget vigtigt møde. Richard Johansen var bekendt med mødet - herunder dets vigtighed.

Richard Johansen udeblev fra mødet. Steen Hybel har fortalt vidnet, at Richard Johansen dagen før havde ringet til ham og besværet sig over, at han ikke havde fået udbetalt nogle overarbejdspenge. Steen Hybel accepterede ikke, at Richard Johansen udeblev fra mødet den 1. juni 1999. Det giver ingen mening at holde et sådant møde uden projektlederens deltagelse.

Vidnet erfarede gennem Steen Hybel, at Richard Johansen havde kontaktet Arbejdsmarkedsstyrelsen og truet med skandalisering af projektet, hvis der ikke snart kom nogle penge. Richard Johansen var alene daglig leder af søfartskurset, og han havde ingen kompetence til at kontakte Arbejdsmarkedsstyrelsen. Da Richard Johansens handlemåde var
helt uacceptabel, var der ingen anden mulighed end at bortvise ham.

Procedure

Anmelderen har gjort gældende, at Richard Johansen blev bortvist med urette. Richard Johansen udeblev den 1. juni 1999, fordi han ikke havde fået udbetalt et forfaldent løntilgodehavende. Richard Johansen havde fået løfte om, at beløbet ville blive udbetalt inden den 1. juni 1999. Richard Johansen havde gjort Københavns Søfartskursus bekendt med, at han ønskede pengene inden den 1. juni 1999. Da han ikke fik pengene som lovet, var han berettiget til at udeblive fra arbejde den 1. juni 1999. Richard Johansen havde inden udeblivelsen orienteret Steen Hybel herom og sørget for, at mødet kunne gennemføres uden hans deltagelse, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger. Richard Johansens udeblivelse er således ikke en væsentlig misligholdelse af ansættelsesaftalen. Københavns Søfartskursus påberåber sig da heller ikke udeblivelsen i bortvisningsskrivelsen.

Richard Johansen var berettiget til at kontakte Arbejdsmarkedsstyrel sen. Han havde lov til i egen interesse at ringe til styrelsen for at høre, om der snart kommer nogle penge. Han har ikke truet med skandalisering af Københavns Søfartskursus, hvilket heller ikke fremgår af det fremlagte notat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Richard Johansen har derfor ikke handlet illoyalt ved at henvende sig til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Bortvisningen er således uberettiget, og Richard Johansen har derfor et krav på 119.592,27 kr. som anmeldt krav.

Kravet er privilegeret efter konkurslovens § 95. Richard Johansen indtog ikke en ledende stilling i Københavns Søfartskursus. Han var alene udstyret med almindelige lærerkompetencer, og da Richard Johansen efter Ivar Tangs død fik en ny ansættelseskontrakt, fik han ingen lønstigning.

Dag- og Døgncentret havde samtlige økonomiske beføjelser over Københavns Søfartskursus. Richard Johansen havde ingen fuldmagt eller prokura til at råde over søfartskursets konti. Selv Richard Johansens forslag om salg af en kompressor skulle godkendes af bestyrelsen. Richard Johansen havde ingen af de beføjelser en forstander har. Han kunne eksempelvis ikke ansætte og afskedige personale. Al forstanderkompetence blev efter Ivar Tangs død delegeret til Dag- og Døgncentret. Det bestrides, at Richard Johansen var budgetansvarlig. Han udarbejdede udelukkende notater om søfartskursets forhold, som bestyrelsen tog endelig stilling til.

Københavns Søfartskursus har ikke udarbejdet behørig ansættelsesaftale, idet der mangler et oprindeligt begyndelsestidspunkt, ligesom overenskomsten ikke er anført. Der opstår herved risiko for tvist om udviklingen med hensyn til anmelderens løn. Richard Johansen er derfor berettiget til 10.000 kr., der anmeldes i boet som simpelt krav.

Boet har gjort gældende, Richard Johansen ved at kontakte Arbejdsmarkedsstyrelsen og true med at skandalisere Københavns Søfartskursus både har overtrådt sin kompetence og handlet dybt illoyalt. Det kan efter Helle Holtsøs notat lægges til grund, at Richard Johansen har kontaktet Arbejdsmarkedsstyrelsen og truet med skandalisering af Københavns Søfartskursus. Der er ingen grund til at betvivle rigtigheden af Arbejdsmarkedsstyrelsens oplysninger herom. Richard Johansens kontakt til Arbejdsmarkedsstyrelsen berettiger til bortvisning af Richard Johansen. Boet bortviste straks efter at være blevet gjort bekendt med Richard Johansens handling.

Herudover udeblev Richard Johansen fra sit arbejde den 1. juni 1999. Det er korrekt, at Richard Johansen på dette tidspunkt endnu ikke havde fået sin løn for januar og februar 1999.

Det havde parterne talt om, og herunder var Richard Johansen blevet bekendt med, at han ville få sin løn omkring den 1. juni 1999. Det havde han tidligere accepteret, og derfor var han ikke berettiget til at udeblive fra sit arbejde den 1. juni 1999. Hertil kommer, at der netop den 1. juni 1999 skulle afholdes et møde af stor vigtighed for fremtiden for Københavns Søfartskursus. Det var Richard Johansen klar over, og alligevel valgte han at udeblive. Denne handlemåde berettiger ligeledes til bortvisning af Richard Johansen.

Det bestrides, at der er udvist passivitet i forbindelse bortvisningen at Richard Johansen.

Såfremt retten finder, at Richard Johansen har krav på erstatning for bortvisningen, kan kravet alene anerkendes som simpelt efter konkurslovens § 97. Det skyldes, at Richard Johansen reelt fungerede som forstander efter Ivar Tangs død. Han lagde budgetter og udarbejdede handlingsplaner for eleverne. Richard Johansen opfattede sig selv som fungerende forstander,
hvilket fremgår af, at han henførte en del af sine overtimer under betegnelsen fungerende forstander. Richard Johansen deltog i bestyrelsesmøderne, ligesom han lavede indstillinger til bestyrelsen. Richard Johansen havde endvidere ansættelseskompe-tence. Det forhold, at nogle af Richard Johansens dispositioner skulle godkendes af Dag- og Døgncentret medfører ikke, at
Richard Johansen ikke kan betragtes som den øverste leder. Det er uden betydning, at Richard Johansen i ansættelsesbrevet betegnes som projektleder, idet det er de faktiske forhold, der er afgørende for, om der om er privilegium efter konkurslovens § 95.

Der blev indgået en skriftlig ansættelsesaftale mellem parterne. Det er korrekt, at ansættelsesaftalen ikke indeholder et oprindeligt begyndelsestidspunkt, ligesom der mangler en henvisning til overenskomsten. Dette medfører ikke, at der er konkret risiko for en tvist. Der er derfor ikke grundlag for at tilkende Richard Johansen erstatning herfor i hvertfald ikke i den
krævede størrelsesorden.

Rettens bemærkninger

Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at Richard Johansen havde sådanne ledelsesmæssige beføjelser, at han er undtaget fra at nyde privilegium efter konkurslovens § 95.

Det ligger fast, at Richard Johansen kontaktede Arbejdsmarkedsstyrelsen, og skifteretten må efter skrivelsen fra Helle Holtsø lægge til grund, at Richard Johansen har truet med at skandalisere Københavns Søfartskursus. Richard Johansen, der som projektleder slet ikke var berettiget til at rykke Arbejdsmarkedsstyrelsen for udbetalinger til søfartskurset, har herved optrådt illoyalt overfor sin arbejdsgiver. Denne handlemåde må betegnes som væsentlig misligholdelse af ansættelsesaftalen.

Richard Johansen havde gennem længere tid accepteret ikke at have fået udbetalt sin løn for januar og februar 1999. Skifteretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Københavns Søfartskursus havde meddelt, at beløbet angiveligt ville komme til udbetaling omkring den 1. juni 1999. Richard Johansen havde således ikke fået lovning på, at beløbet blev udbetalt en bestemt dato. Richard Johansens udeblivelse fra arbejde den 1. juni 1999 var derfor uberettiget. Når endvidere henses til, at der den 1. juni 1999 blev afholdt et møde, der kunne være afgørende for Søfartskursets fremtid, og hvor det må have stået Richard Johansen klart, at hans deltagelse var af overordentlig stor betydning, er Richard Johansens udeblivelse den 1. juni 1999 en væsentlig misligholdelse af ansættelsesaftalen.

Retten finder således, at såvel Richard Johansens henvendelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen som Richard Johansens udeblivelse hver for sig og i hvert fald i kombination kan begrunde den skete bortvisning. Der er derfor ikke grundlag for at tage Richard Johansens påstand vedrørende løn for juni 1999, feriepenge og erstatning til følge.

Richard Johansens ansættelsesbrev indeholder ikke et begyndelsestidspunkt, ligesom der ikke er henvist til en overenskomst. Der er som følge heraf en konkret risiko for tvist om Richard Johansens lønforhold. Københavns Søfartskursus under konkurs skal derfor anerkende et krav på 10.000 kr. som erstatning herfor.

Thi kendes for ret:
Københavns Søfartskursus under konkurs skal anerkende, at Richard Johansen har et simpelt tilgodehavende på 10.000 kr. i henhold til konkurslovens § 97.

I øvrigt frifindes boet.

Dansk Magisterforening som mandatar for Richard Johansen skal inden 14 dage betale 12.000 kr. i sagsomkostninger til Københavns Søfartskursus under konkurs.

Jørgen Als Andersen
(sign.)
Udskriftens rigtighed bekræftes 
p. j. v. Sø- og Handelsretten, den