Ulovlig co-branding

EDom i sagen V13901

1) Merck & Co. Inc.
2) Merck Sharp & Dohme B.V.
3) Merck Sharp & Dohme (dansk filial af Merck Sharp & Dohme B.V.)
(Advokat Thomas Weincke for alle)

mod

Handelsselskabet af 5. januar 2002 A/S i likvidation (tidligere Orifarm A/S)
(Advokat Jens Jakob Bugge)
Adciteret: Ompakningsselskabet af 1. november 2005 A/S (tidligere Medipack A/S)
(Advokat Jens Jakob Bugge)

Indledning og påstande
I det følgende omtales Merck & Co. Inc., Merck Sharp & Dohme B.V. og Merck Sharp & Dohme (dansk filial af Merck Sharp & Dohme B.V.) under ét som Merck, mens Handelsselskabet af 5. januar 2002 A/S (tidligere Orifarm A/S) omtales Handelsselskabet, og Ompakningsselskabet af 1. november 2005 A/S (tidligere Medipack A/S) omtales som Medipack, samlet omtales selskaberne som Orifarm. 

Sagen drejer sig om 21 af Mercks lægemiddelprodukter, som Medipack har parallelimporteret, ompakket og videresolgt til Handelsselskabet, og som Handelsselskabet derefter har markedsført i Danmark. Spørgsmålene i sagen er, hvorvidt Handelsselskabet har foretaget ulovlig cobranding ved på Mercks emballage til lægemiddelprodukterne at have anbragt sine forretningskendetegn (herunder trekantdesign og stribedesign) sammen med Mercks varemærke og kendetegn. Endvidere vedrører sagen spørgsmål om debranding og om, hvorvidt Medipack kunne have sampakket visse af produkterne i stedet for at ompakke dem. Endelig skal der tages stilling til, om der foreligger passivitet, og om Merck er berettiget til vederlag/erstatning.

Merck har nedlagt følgende påstande:
Over for Handelsselskabet:
Principalt: Handelsselskabet skal til Merck, Sharp & Dohme (dansk filial af Merck,
Sharp & Dohme B.V.) betale 6.060.810 kr. med procesrente fra sagens anlæg den
11.december 2001,
Subsidiært: Handelsselskabet skal til Merck, Sharp & Dohme (dansk filial af Merck,
Sharp & Dohme B.V.) betale et af retten skønsmæssigt fastsat mindre beløb.
Mere subsidiært: Handelsselskabet skal til Merck, Sharp & Dohme (dansk filial af
Merck, Sharp & Dohme B.V.) betale 1.699.750 kr. forrentet som den principale
påstand.

Over for Medipack:
Principalt: Medipack skal in solidum med Handelsselskabet eller alternativt til
Merck, Sharp & Dohme (dansk filial af Merck, Sharp & Dohme B.V.) betale 6.060.810
kr. med procesrente fra sagens anlæg den 11. december 2001, subsidiært forrentet
over for Medipack fra adcitationsstævningens indgivelse den 26. februar 2004.
Subsidiært: Medipack skal in solidum med Handelsselskabet eller alternativt til
Merck, Sharp & Dohme (dansk filial af Merck, Sharp & Dohme B.V.) betale et af
retten skønsmæssigt fastsat mindre beløb.

- 3 -

Mere subsidiært: Medipack skal in solidum med Handelsselskabet eller alternativt
til Merck, Sharp & Dohme (dansk filial af Merck, Sharp & Dohme B.V.) betale
1.699.750 kr. forrentet som den principale påstand.

Handelsselskabet og Medipack har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens faktum
Parterne
Det amerikanske selskab, Merck & Co. Inc., er indehaver af ordmærkerne Mevacor,
Zocor, Proscar, Timpilo og Sinemet og det EUregistrerede figurmærke bestående af
to, henholdsvis en mørkegrå og en grøn, parallelle striber, som Merck anvender i
Danmark på sine egne produkter. Merck Sharp & Dohme, der er en dansk filial af
Merck Sharp & Dohme B.V., anvender ordmærkerne og figurmærket i henhold til
samtykke fra varemærkeindehaveren, Merck & Co. Inc. Derudover anvender
Mercks licenshaver, Lacer S.A., navnet Simvastatin i sin markedsføring.

Handelsselskabet hed tidligere Orifarm A/S. Selskabet trådte i solvent
likvidation den 5. januar 2002, i hvilken forbindelse selskabet ændrede navn.
Handelsselskabet var indehaver af de danske markedsføringstilladelser til de af
sagen omhandlede produkter indtil likvidationen. Aktiviteterne og
markedsføringstilladelsen blev herefter overdraget til et nyt selskab ved navn
Orifarm A/S.

Medipack A/S, nu Ompakningsselskabet af 1. november 2005, varetager
opgaver som ompakning og distribution af parallelimporterede produkter efter
retningslinjer givet af Handelsselskabet.

Produkterne
De af sagen omfattede produkter er importeret fra henholdsvis Italien, Frankrig,
Spanien og Grækenland. Sinemet anvendes af patienter med Parkinson's sygdom,
mens Proscar anvendes til behandling af forstørret blærehalskirtel (prostata).
Timpilo og Timpilo Forte er øjendråber til behandling af patienter med grøn stær.
Zocor, der har det generiske navn Simvastatin, er til behandling af patienter, der har
haft en blodprop i hjertet, og som samtidig har forhøjet kolesterol. Mevacor

- 4 -

anvendes til behandling af forhøjet kolesterol. De enkelte præparater fås i forskellige
styrker og mængder.

Handelsselskabets præsentation af Mercks produkter
Produkterne kan deles i tre grupper:
1) Ompakket med cobranding ­ henholdsvis med trekantdesign og
stribedesign.
2) Ompakket med debranding ­ henholdsvis med trekantdesign og
stribedesign.
3) Ometiketterede produkter med cobranding ­ henholdsvis med
trekantdesign og stribedesign.


Handelsselskabet har oplyst, at der frem til omkring foråretsommeren 2000
anvendtes et såkaldt trekantdesign generelt for parallelimporterede varer.
Trekantdesignet blev fundet varemærkekrænkende af Højesteret, hvorfor Orifarm
efterfølgende begyndte at anvende det såkaldte stribedesign i form af to parallelle
striber, som anvender farverne fra varemærkeindehaverens farvekombination på
det danske marked, i to, henholdsvis mørkegrå og grøn, striber. For så vidt angår
nogle af de ompakkede produkter (produkt 111 og 1719) har Orifarm genanbragt
Mercks varemærker sammen med trekantdesignet, henholdsvis stribedesignet.

På de ompakkede produkter 1216 har Orifarm fjernet og ikke genanbragt
Mercks varemærke Pantok (debranding), men i stedet på yderpakningerne anført
Simvastatin "Orifarm" sammen med trekantdesignet, henholdsvis stribedesignet.
Merck sælger produktet i Danmark under varemærket Zocor.

Produkterne 2021 er ikke ompakkede, men ometiketterede. Også her er påført
trekantdesign, henholdsvis stribedesign, med samme farvekombination som på
ompakningerne i tilknytning til Mercks varemærke.
Som eksempler på ompakkede produkter ses nedenfor Mevacor 40 mg, 28
tabletter med såkaldt trekantdesign, og Proscar 5 mg, 105 tabletter med såkaldt
stribedesign. Som eksempel på et ompakket produkt med anvendelse af det
generiske navn (debranding) ses Simvastatin "Orifarm" 10 mg., 28 tabletter.
Endelig ses som eksempel på et ometiketteret produkt, Timpilo 5 ml.

- 5 -


Eksempel på ompakket produkt med trekantdesign


Eksempel på ompakket produkt med stribedesign

- 6 -


Eksempel på debranding


Eksempel på ometikettering

Ompakning eller sampakning (bundling) af lægemidler
Merck har gjort gældende, at produkterne Proscar 5 mg, 30 tabl., Timpilo 3x5 ml,
Timpilo Forte 3x5 ml., Zocor 10 mg, 84 tabl., Zocor 20 mg, 84 tabl., Mevacor 20 mg,

- 7 -

84 tabl. og Mevacor 40 mg, 84 tabl. (produkt 3, 8, 9, 10, 11, 17 og 18) i stedet for at
være blevet ompakket, kunne have været sampakket af to, henholdsvis tre,
pakninger for at opnå samme pakningsstørrelse, som anvendes i Danmark.
Lægemiddelstyrelsen har udtalt sig om sampakning i en række sager. Af disse
udtalelser fremgår, at reglerne i mærkningsbekendtgørelsen ikke er til hinder for, at
parallelimporterede lægemidler bundtes i deres originale emballage med henblik på
salg i Danmark, men at det er en betingelse, at den ydre folie, der er at ligestille med
den ydre emballage, mærkes i overensstemmelse med reglerne for mærkning af
ydre emballage. Det beror således på en konkret vurdering, om et sampakket
lægemiddel opfylder kravene i mærkningsbekendtgørelsen. Lægemiddelstyrelsen
har i udkast til vejledning 2008 i pkt. 2.5 om mærkning og indlægssedler anført:"
Sampakning af to eller flere pakninger ved brug af tape, krympefolie eller lignende
("bundling") vil som hovedregel ikke kunne tillades."
Det svenske Legemedelsverk tillader ikke sampakning.

Notifikation
Parterne er enige om, at det kan lægges til grund, at der er sket notifikation i alle
tilfælde, og at Merck i langt de fleste tilfælde har bedt om at få tilsendt
prøvepakninger.

Passivitets og forældelsesbetragtninger
Der har mellem Merck og Handelsselskabet været ført flere retssager, hvorfor
Handelsselskabet mener, at deres markedsføring længe har været kendt for Merck,
således at der er indtrådt forældelse/passivitet.

Den 16. januar 2001 sendte Mercks advokat et brev til Handelsselskabet, idet
Merck fandt sine varemærkerettigheder krænket som følge af Handelsselskabets
import, ompakning og markedsføring af Mercks produkter, der er omfattet af denne
sag.
Parterne er uenige om, hvornår Merck første gang fremsatte indsigelse mod
Orifarms trekantdesign.
Af en artikel i Fyens Stiftstidende den 1. oktober 2003 fremgik følgende:
"Orifarm får nyt navn
Ændring: Carefarm bliver paraply for både parallelimport og kopimedicin

- 8 -

Det er gået så stærkt hos Orifarm, at koncernstrukturen ikke er fulgt med. Det
har en af Fyns hurtigst voksende virksomheder de seneste år nu rettet op på.
Carefarmkoncernen bliver det overordnede navn for alle direktør og ejer
Hans BøghSørensens aktiviteter. Under denne paraply ligger så Orifarm, som
parallelimporterer medicin, Copyfarm, som sælger kopimedicin og
Medipack, som pakker og ordner andre logistiske opgaver for koncernens to
andre ben. ..."

Mercks vederlagskrav
Merck har baseret sine principale påstande på 6.060.810 kr. på opgørelserne over
Handelsselskabets omsætning af produkterne i perioden 1. januar 1998 til 31. maj
2002. Kravene er beregnet som 5 % af grossisternes indkøbspriser (GIP) svarende til
apotekernes indkøbspriser (AIP) fratrukket 7,2 %. Merck har forudsat, at der efter
Handelsselskabets ophør med at drive virksomhed pr. 4. januar 2002, hvor
Handelsselskabet trådte i solvent likvidation, har været et naturligt afløb på
omsætning af produkterne, som passende kan udstrækkes til at omfatte perioden
frem til 31. maj 2002. Såfremt det lægges til grund, at den relevante periode alene
kan udstrækkes til og med den 4. januar 2002, vil Mercks krav udgøre 5.167.245 kr.
Af det krævede beløb vedrører 2.384.942 kr. de produkter med undtagelse af
produkt 20 og 21, hvorpå der er anvendt trekantlogo, mens 2.782.301 kr. vedrører
anvendelse af stribedesign for perioden indtil 4. januar 2002 og 893.567 kr. for
perioden 5. januar til 31. maj 2002. For så vidt angår de debrandede produkter
(produkt 1216) udgjorde Handelsselskabets omsætning for perioden november
1999, hvor markedsføringen påbegyndtes, til og med 2001 41.864.794 kr. svarende til
2.093.340 kr. ud af Mercks samlede vederlagskrav. Der foreligger opgørelse over
omsætningen for de enkelte produkter fordelt på pakninger med trekantdesign og
med stribedesign.

Forklaringer
Hans BøghSørensen har henholdt sig til den forklaring, der er gengivet i Sø og
Handelsrettens dom af 22. januar 2008, hvoraf bl.a. fremgår:
"at han er direktør i samt grundlægger og ejer af Orifarm [i gengivelsen af forklaringen er
Handelsselskabet benævnt Orifarm], der startede sin virksomhed i 1994. Orifarms
hjemmeside blev startet op i 1998 og var i begyndelsen meget primitiv. Han husker ikke,
hvornår Medipack første gang blev omtalt på hjemmesiden, men der er aldrig blevet lagt
skjul på Medipacks funktion som ompakningsselskab. Medipack fremgår også af
årsregnskaberne som en del af koncernen.
I dag markedsføres produkterne i hvide, såkaldte neutrale pakninger, hvilket ud fra
en patientsikkerhedsmæssig synsvinkel er en dårlig løsning, idet der er en betydelig risiko

- 9 -

for forveksling af pakningerne ikke mindst for ældre mennesker, som er de største
medicinbrugere. Orifarm frygter en erstatningssag som følge af forveksling. Det er af etiske
og ikke omsætningsmæssige grunde, at Orifarm forsøger at få adskillelsestegn på
pakningerne. Orifarm har ikke registreret omsætningsnedgang efter at være gået over til
salg i neutrale pakninger.
Orifarm var et eksisterende selskab, da han overtog det. De tidligere ejere var ikke lykkedes
med at komme på markedet, men havde et navn og et trekantdesign, som gik med i
handelen. Designet var en fornuftig måde at skabe adskillelse fra andre udbydere, f.eks.
Paranova. Dråber/piller/klatter mv. blev tilføjet designet af Orifarm selv med den idé, at man
på en enkel og tydelig måde straks kunne vide, hvilken type lægemiddel, der var i
pakningen.
...
Såfremt Orifarm ikke modtog indsigelser mod en pakning, efter at den havde været
fremsendt som prøvepakning til en producent, anså Orifarm den for godkendt. Sådan var jo
selve notifikationssystemet. Hvis man modtog indsigelse, blev denne overvejet meget nøje,
hvorefter resultatet i langt de fleste tilfælde blev, at Orifarm rettede ind efter indsigelsen.
Orifarm har aldrig modtaget kritik fra apoteker eller patienter for trekantdesignet eller det
senere stribedesign. Man fik først kritik, da man ophørte med disse design. De nuværende
neutrale pakninger skaber ikke adskillelse. Ingen lægemiddelproducent markedsfører sine
produkter i neutrale pakninger.
...
Lægemiddelbranchen er karakteriseret ved et vidensniveau, der er højere end i andre
brancher. Man kan følge detaljeret med i, hvad andre aktører på markedet sælger, og hvem
der opnår markedsføringstilladelse til hvilke produkter. Alle priser står i "Taksten"."

og har supplerende forklaret, at Medipack blev stiftet et halvt år efter, at de
begyndte at parallelimportere gennem Handelsselskabet. De ville udvide salget til
de andre nordiske lande og ville derfor oprette et centralt ompakningsselskab.
Medipack har indgået i koncernen siden 1996. Medipack har gennem årene vundet
flere priser, og man har kunnet læse om Medipack på koncernens hjemmeside.
Medipacks regnskab omfattede en beretning om Medipacks opgaver, herunder
ompakning til koncernens andre dele. Merck kunne endvidere have henvendt sig
for at få yderligere oplysninger. Det er meget usandsynligt, at en producent som
Merck ikke skulle være bekendt med Medipacks eksistens. Det er sædvanligt, at en
parallelimportør af lægemiddelprodukter benytter sig af et ompakningsselskab.
Han blev inspireret til oprettelse af ompakningsselskabet gennem Paranova samt
selskaber i Sverige og Tyskland. Det var rettelig Handelsselskabet og ikke
Medipack, der havde salgstilladelserne i Danmark. Hele
markedsføringskompetencen lå hos Handelsselskabet. Medipack har ingen viden
om selve produktet. Det skete jævnligt, at forbrugere ved hjælp af telefonnummeret
på indlægssedlen ringede til Handelsselskabet for at få svar på spørgsmål om
produkterne. For ikke at forvirre forbrugerne valgte Handelsselskabet ikke at skrive

- 10 -

Medipack på indlægssedlen. Medipack har ompakningstilladelsen, som
Handelsselskabet uden problemer selv kunne have fået. Omkring 1999 stillede
Merck krav om, at Handelsselskabet skulle skrive, at ompakningen var foretaget af
Medipack. Handelsselskabet fandt det ikke berettiget, men de valgte at gøre det
alligevel.
Da han begyndte i branchen, undersøgte han, hvilken kritik der havde været
af parallelimporterede lægemidler i danske fagtidsskrifter. Kritikken gik primært
på, at det var svært at adskille parallelimportørerne fra hinanden og svært for
apotekerne at genfinde produkterne på hylderne. Handelsselskabet valgte derfor i
første omgang at anvende et trekantdesign. De gik over til stribedesignet, efter at
Højesteret udtalte sig imod trekantdesignet. De fandt, at de var på sikker juridisk
grund med stribedesignet, idet Paranova allerede havde fået sit stribedesign
godkendt af domstolene. I Norge og Sverige gik de over til neutrale, hvide
pakninger, men de blev underkendt af den svenske og den norske
lægemiddelstyrelse og blev pålagt at have et farvet grafisk symbol på pakningen.
De har valgt en industrikonform udformning af pakningerne. Det er sædvanligt i
branchen at anvende farver og grafiske udformninger på pakningerne.
Handelsselskabets markedsføring adskiller sig ikke fra andre parallelimportørers
markedsføring, der er rettet mod apotekerne. Originalproducenternes
markedsføring er derimod rettet mod lægerne, der skal udskrive recepterne. De har
hverken registreret trekant eller stribedesignet som et varemærke, da de aldrig har
set udformningerne som et varemærke, men som en farmaceutisk markør. De har
ikke forsøgt at efterligne Mercks striber, men har valgt at lægge deres farver tæt op
ad Mercks farver for at lette arbejdet på apotekerne. De lod farverne variere
afhængig af præparatets styrke. Hvis originalproducenten ikke har farveadskilt
styrken, har de heller ikke. De har aldrig været udsat for, at læger eller apoteker har
troet, at Handelsselskabets striber skulle have relation til Merck. Merck har ikke før
denne sag protesteret mod striberne. Man kan muligvis genkende
Handelsselskabets produkter på striberne, men formålet med stribedesignet har
været hensynet til apotekerne og forbrugerne.
I de første år (19951997) offentliggjorde Handelsselskabet ikke sine salgstal.
Producenterne var imidlertid interesserede i at få oplyst disse tal, idet tallene skulle
anvendes ved afregning af bonus til sælgerne. Handelsselskabet aftalte derfor med

- 11 -

Merck, at Merck fik tallene i forbindelse med en gensidig aftale om, at de ikke
anlagde sager mod hinanden. Han havde sammen med sin hustru et møde med
Mercks daværende administrerende direktør, Søren Bo Christiansen, om det
fremtidige samarbejde, set i lyset af en verserede retssag ved Sø og Handelsretten.
Det var en forudsætning for vidnet, at forholdet til Merck baseredes på, at parterne
ikke anlagde sager mod hinanden. Han var derfor meget forbavset over Mercks
efterfølgende breve, hvilket han drøftede telefonisk med Søren Bo Christiansen.
Han mistede herefter tilliden til Merck. Omkring år 2000 ophørte Handelsselskabet
med at sende deres salgstal, idet de besluttede at offentliggøre alle deres salgstal i
salgsstatistikken, hvorefter det ikke længere var nødvendigt at sende salgstallene
særskilt til Merck.
Parallelimportørerne i Danmark anvender ham bekendt ikke sampakning af
produkterne. Det ville stille store krav til Lægemiddelstyrelsen, hvis styrelsen skulle
vurdere hver enkelt sampakning. Efter reglerne skal der lægges én indlægsseddel
ved hvert varenummer, og ved bundtede pakninger skulle der således kun lægges
én indlægsseddel i alt. En sampakning ser sjusket og ufærdig ud og vil ikke være
velkommen hos apotekerne. Handelsselskabet har ikke forsøgt at sampakke, idet de
anser det som en uhensigtsmæssig form og risikabelt ud fra
patientsikkerhedsmæssige hensyn. At lægge en indlægsseddel i hver pakke og
derefter sampakke ville ikke være i overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsens
krav om, at der skal være én indlægsseddel pr. varenummer.
Når Orifarm skal have et nyt lægemiddel på markedet, rekvirerer de en
prøvepakning fra eksportlandet. Hvis produktet er identisk med præparatet på det
danske marked, søger de om markedsføringstilladelse hos Lægemiddelstyrelsen.
Markedsføringstilladelsen, herunder begyndelsesdatoen, bliver offentliggjort i
Statstidende. Herefter kan de begynde at parallelimportere produktet. Man må
antage, at Merck følger med i offentliggørelsen af nye markedsføringstilladelser og i
"Taksten" med angivelse af nye produkter. Merck rejste ikke indsigelse over for
Handelsselskabet på tidspunktet for offentliggørelse af markedsføringstilladelsen,
eller da produkterne kom med i "Taksten".

Poul Nissen har forklaret, at han er uddannet farmaceut og er apoteker på
Trianglen i København. Han har forinden arbejdet 15 år i medicinalindustrien.

- 12 -

Medicinalindustrien har haft tradition for at adskille styrker ved farvevalg,
grøn (mildest), rød og blå (stærkest) af hensyn til patientsikkerheden. Farverne
anvendes i forskellig udstrækning af producenterne. På hospitalerne er man
begyndt at anvende en særlig farve for farlige produkter. Tidligere anvendte
apotekerne henholdsvis et, to eller tre kors på krukkerne. Før i tiden solgte man
bundtede pakninger til hospitalerne, men ikke til andre. Man havde ikke folie, så
man satte blot en elastik om pakningerne.
Prosac sælges primært til ældre personer, og produktet anvendes af
patienterne i længere perioder. Både Timpilo Forte, Mevacor og Simvastatin
anvendes ligeledes primært af ældre personer, og anvendelsen er livslang.
Apotekerne sætter doseringsetiketten på det mest hensigtsmæssige sted på
pakningerne. Doseringsetiketten er en slags minivejledning, hvor man kan læse,
hvem medicinen er beregnet til, og hvordan og hvornår medicinen skal indtages.
Hvis der fra producentens side er lagt folie om produktet, må apoteket ikke bryde
folien. Der må kun sættes én doseringsetiket på pr. varenummer. Etiketterne
udskrives automatisk på en computer, og der printes alene én etiket. Det er dog
teknisk muligt at udskrive tre etiketter. Det er producenten eller parallelimportøren,
der lægger indlægssedlen i pakningen. Indlægssedlen er en udgave af
lægemiddelkataloget skrevet på en måde, så lægmand kan forstå det. Ved at
anvende etiketter med minivejledning påsat folien, vil folien og dermed etiketten
med minivejledningen formentlig blive smidt ud, når forbrugeren åbner den første
pakke. Dette medfører risiko for fejlmedicinering og forveksling med andre
præparater. Der findes præparater, hvor man kun skal tage én tablet om ugen, og
hvor der vil være stor risiko ved at tage en tablet dagligt. Udover det rent
patientsikkerhedsmæssige vil kunderne tillige være skeptiske over at få bundtede
pakninger. Det vil endvidere være vanskeligt rent logistisk for apotekerne at
håndtere bundtede pakninger, idet apotekerne har standardskuffer og hylder for at
gøre forretningen så effektiv som mulig. Bundtede pakninger vil således kræve
særlige lagerfaciliteter. Ud fra en faglig vurdering vil det ikke være en god idé med
bundtede pakninger.

Han er ikke bekendt med, om man har undersøgt antallet af
fejlmedicineringer som følge af bundtede pakninger i Tyskland, hvor man godt må
sælge dem.

- 13 -


Parternes argumenter
Merck har anført, at samtlige 5 betingelser nævnt i præmis 32 i sag C 348/04 mellem
Boehringer Ingelheim KG m.fl. og Swingward m.fl. (Boehringer II) skal være
opfyldt for, at Handelsselskabet lovligt kan markedsføre de parallelimporterede
lægemidler. Boehringer II præmis 46 fastslår dernæst, at spørgsmål, om der
foreligger krænkelse, skal afgøres efter national ret. Sø og Handelsretten skal derfor
på samme måde som i andre varemærkesager vurdere, om der er sket skade på
varemærket. Hverken engelsk eller tysk retspraksis er relevant. I den engelske
afgørelse af 21. februar 2008 mellem Boehringer og Swingward m.fl. anvendte den
engelske licenstager sit eget varemærke. Desuden henviser Boehringer II til
dommen i C ­ 63/97 ­ BMW ­ sagen, der fastlægger et nødvendighedskriterium ved
vurderingen af "skade på omdømme", hvorfor nødvendighedskriteriet fortsat
finder anvendelse.

Ompakning
Produkterne gengivet i bilag 119 er alle importeret og ompakket af Medipack og
markedsført af Handelsselskabet. Handelsselskabet anvendte indtil ca. medio 2000
generelt et trekantdesign for parallelimporterede produkter sammen med Mercks
varemærke (cobranding). Dette design var placeret i nær tilknytning til Mercks
varemærke og fastslog en identifikation af Orifarms virksomhed, hvilket indikerede
en kommerciel sammenhæng mellem Merck og Orifarm. Dette skadede Merck og
Mercks varemærker, jf. varemærkelovens § 4, stk. 1. Denne markedsføring er også i
strid med proportionalitetsgrundsætningen, jf. C 349/95 Ballantine. Merck har
derfor haft rimelig grund til at modsætte sig Orifarms brug af trekantlogoet, jf.
varemærkelovens § 6, stk. 2. Anvendelsen af trekantlogoet er også i strid med
markedsføringslovens §§ 1 og 18.
Efter forklaringen fra Hans BøghSørensen kopierede Orifarm Mercks farver i
det anvendte stribedesign, der er lige så genkendeligt som trekantdesignet i relation
til Orifarm. Også stribedesignet skaber dermed på markedet en ukorrekt
erhvervsmæssig forbindelse mellem Merck og Orifarm. Merck har derfor på samme
måde som med trekantdesignet rimelig grund til at modsætte sig Orifarms brug af

- 14 -

stribedesignet, jf. varemærkelovens § 6, stk. 2. Anvendelsen af stribedesignet er også
i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 18.
Orifarm indkøbte Mercks produkt Pantok og ompakkede det. Orifarm
fjernede varemærket (debranding) og solgte produktet under navnet "Simvastitin"
Orifarm. Denne sag adskiller sig fra Højesterets afgørelse af 3. december 2007 i
sagen mellem Paranova Danmark og Astra Zeneca, idet Orifarms anvendelse af
farvekombinationen mørkegrå og grøn er en nøjagtig kopiering af Mercks
farvekombination på det danske marked og Mercks registrerede og på det danske
marked stærkt indarbejdede varemærke. Striberne er ikke en farmaceutisk markør,
idet der ikke er forskel på farverne afhængigt af styrken. Merck anvendte ikke
denne farvekombination på det af Orifarm importerede Pantok produkt.

Ometikettering
Produkterne i bilag 20 og 21 er parallelimporterede og ometiketterede af Medipack
og markedsført af Handelsselskabet. På disse produkter er påført trekantdesign/stri
bedesign i de af Merck anvendte farver i tilknytning til Mercks varemærke Timpilo.
Da ometikettering skal bedømmes på samme måde som ompakning, er
ometiketteringen i strid med Mercks varemærkerettigheder.

Sampakning (bundling)
Orifarm har ikke godtgjort, at der ikke har kunnet foretages sampakning af de
produkter, der gengivet i bilagene 3, 8, 9, 10, 11, 17 og 18. Betingelsen for at undlade
sampakning er, jf. C 427/93 m.fl. BristolMyersSquibb, at det er objektivt
nødvendigt for at få adgang til markedet. Endvidere har ompakningen været i strid
med proportionalitetsprincippet. Der var ingen regulatoriske bestemmelser, der
hindrede Orifarm i at foretage sampakning af 2 eller 3 pakninger. Udkastet til
vejledning om mærkning har ikke retsvirkning og havde det slet ikke på daværende
tidspunkt. Sampakning har således ikke været udelukket, og Orifarm har end ikke
forsøgt at få godkendt en sampakning. Bevisbyrden for, at sampakning ikke har
været mulig, og at ompakning har været nødvendig, påhviler Orifarm Denne
bevisbyrde er ikke løftet. Det er ikke tilstrækkeligt, at apotekerne finder det mere
hensigtsmæssigt, at der foretages ompakning. Orifarm må dokumentere, at der er
en modvilje blandt forbrugere mod sampakkede produkter.

- 15 -

I andre europæiske lande er det muligt at sampakke. Den foretagne
ompakning udgør derfor en krænkelse af Mercks varemærkerettigheder, jf.
varemærkelovens § 4, hvorfor Merck også af denne grund kan modsætte sig
markedsføring af produkterne, jf. varemærkelovens § 6, stk. 2

Ompakker
Handelsselskabet har været anført som ompakker, selvom den korrekte angivelse
ville være Medipack. Orifarm opfylder derfor ikke den af EFdomstolen fastsatte
betingelse om korrekt angivelse af ompakker på yderpakningerne, jf. BristolMyers
Squibb præmis 79, ligesom ukorrekt angivelse er i strid med dansk retspraksis.

Solidarisk hæftelse
Merck har anført, at Handelsselskabet og Medipack hæfter solidarisk, da Medipack
som ompakker medvirker til krænkelserne.

Passivitet.
Orifarm har siden oktober 2000 ikke været i tvivl om Mercks holdning til Orifarms
trekantlogo. Mercks har derfor ikke fortabt retten til vederlag ved forældelse
ellerpassivitet. Kravet vedrører alene tiden fra 1. januar 1999 og fremefter.
Stribedesignet er først blevet anvendt fra sommeren 2000, og Merck har
reklameret heroverfor den 16. januar 2001, hvorfor der ikke kan være tale om
passivitet.
Handelsselskabet har givet ukorrekte oplysninger om, hvem der var
ompakker. Merck har været berettiget til at lægge disse oplysninger til grund,
hvorfor Merck har været i utilregnelig uvidenhed om sit krav. Det var først ved
artiklen i Fyns Tidende i 2003, at Merck blev opmærksom på Medipack.
Forældelsesfristen suspenderedes under disse omstændigheder efter den
dagældende forældelseslov § 3, hvorfor der ikke kan være tale om passivitet eller
forældelse.

Vederlag
Vederlagskravet, jf. varemærkelovens § 43, er beregnet som 5 % af
Handelsselskabets omsætning i GIPpriser fra perioden 1. januar 1998 til 31. maj

- 16 -

2002. Det varelager, som Handelsselskabet havde den 4. januar 2002, blev
overdraget og må anses for afviklet over 34 måneder. Det er Handelsselskabet, der
har bevisbyrden for, hvad der er sket med varelagret, hvorfor det er passende at
tage dette salg med, da det også krænker Mercks rettigheder. Såfremt perioden kun
kan regnes indtil den 4. januar 2002, udgør beløbet 5.167.245 kr. På forskellige
tidspunkter i 2000 ophørte Handelsselskabet med at anvende trekantdesignet.
Parterne er enige om, at 5 % af GIPomsætningen i denne periode udgør 2.384.942
kr., mens det resterende krav vedrører stribedesignet. Mercks vederlagskrav i
relation til de sampakkede produkter (bilag 3, 8, 9, 10, 11, 17 og 18) udgør 1.699.750
kr., svarende til den subsidiære påstand, heraf vedrører 1.090.956 kr. perioden fra
2000 og frem, hvor stribedesignet blev anvendt.
Vederlagskravet for de ompakkede Simvastitinprodukter (bilag 12, 13 14, 15
og 16) for perioden november 1999 til og med 2001 udgør 2.093.340 kr.

Sagsomkostninger
Det har været uden betydning for sagens forberedelse, at kravet er blevet nedsat. Da
sagen blev anlagt, krævede Merck et vederlag beregnet som 15 % af omsætning. Så
snart retstilstanden var klar, nedsattes kravet til 5 %.

Orifarm har anført, at EFdomstolen i en række afgørelser, senest i Boehringer II,
har fastlagt betingelserne for, at ompakning og tillægsetikettering kan finde sted.
Såvel efter denne dom som Højesterets dom af 3. december 2007 er selve
udformningen af et ompakket eller ometiketteret produkt ikke omfattet af
nødvendighedskriteriet. Ved vurderingen af lovligheden af Orifarms egen
udformning/debranding af pakningerne skal der derfor alene tages hensyn til, om
det ompakkede produkts præsentationsmåde er af en sådan karakter, at den kan
være skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme.

Ompakning og ometikettering (cobranding og debranding)
Efter Boehringer II præmis 45 og 46 kan cobranding være lovlig, men det beror på
en konkret bedømmelse ud fra en række kriterier, der er fastsat i EFdomstolens og
EFTAdomstolens praksis og dansk praksis.

- 17 -

I perioden fra 2002 og til 3. december 2007 blev det objektive
nødvendighedskriterium anvendt som den eneste begrundelse for, at udformningen
af pakningerne var ulovlige. Da dette kriterium er underkendt ved Boehringer II og
ved Højesterets dom af 3. december 2007, må der lægges vægt på ældre dansk
praksis. Der henvises herom til U 1999.952H og U 1999.1678H.
I dommen fra 3. december 2007 afviser Højesteret anvendelsen af såvel
nødvendighedskriteriet og proportionalitetsprincippet ved bedømmelse af "skade
på omdømme", hvorfor også de af Sø og Handelsretten afsagte domme efter
Boehringer II er i strid med EFdomstolens praksis.
Den tyske Forbundsdomstol afsagde den 14. juni 2007 en dom i en sag mellem
SanofiAventis og Kohlpharma, hvorefter de af Kohlpharma anvendte blå striber
sammen med SanofiAventis' varemærke ikke var til skade for SanofiAventis' eller
varemærkets omdømme. Også den engelske afgørelse fra 21. februar 2007 tillader
brug af egne markante varemærker sammen producentens varemærke.
Efter dommen af 3. december 2007 må Orifarms debranding anses for lovlig
både i relation til anvendelse af trekantdesignet og stribedesignet, idet debranding
ikke hindrede Mercks afsætning, og idet det forhold, at trekantdesignet og
stribedesignet eventuelt kunne skabe det indtryk, at Orifarm var producent, var
uden betydning, da producenten er angivet som Merck og parallelimportør som
Orifarm.
Pakningsudformningen er en standardudformning, der er udført professionelt
og lever op til den oprindelige emballages udformning. Anbringelsen af
trekantdesignet/stribedesignet er sket af patientsikkerhedsmæssige grunde, og det
har ikke været tilsigtet at skabe et varemærke. Hverken trekantdesignet eller
stribedesignet har haft betydning for omsætningen, idet der er blevet solgt lige så
meget, efter at det blev fjernet.
Pakningsudformningen er heller ikke egnet til at skabe forveksling, idet der er
anført alle de krævede oplysninger, hvorfor den ikke kan skade omdømmet.
Orifarm gør derfor gældende, at de ompakkede og tillægsetiketterede
produkter ikke har haft en sådan karakter, at der er sket skade på Mercks eller
Mercks varemærkers omdømme, hvorfor de ikke indebærer en krænkelse af
varemærkelovens § 4 eller markedsføringslovens § 1, ligesom Merck ikke har haft
skellig grund til at modsætte sig markedsføringen, jf. varemærkelovens § 6, stk. 2.

- 18 -


Sampakning (bundling)
Orifarm gør gældende, at det har været berettiget at sampakke, idet det
objektive nødvendighedskriterium er opfyldt, og idet de foretagne indgreb i øvrigt
har udgjort de mindst indgribende foranstaltninger. Der indlægges kun én
indlægsseddel og doseringsetiket i pakningen, og når pakningen åbnes, er der risiko
for, at indlægsseddel og doseringsetiket ikke gemmes, og dermed en risiko for
fejlmedicinering. Både af patientsikkerhedsmæssige og kommercielle grunde er
apotekerne mod sampakkede produkter. Mærkningsbekendtgørelsen afskærer
ligeledes Orifarm fra at sampakke, idet der vil være risiko for, at den udenlandske
originale pakning opfattes som værende den ydre pakning. Efter udkastet til
vejledning ommærkning er det som hovedregel ikke længere tilladt, og det
forekommer helt unødvendigt og uhensigtsmæssigt, såfremt Lægemiddelstyrelsen
skulle oversvømmes med ansøgninger om tilladelse til sampakning. I Norge og
Sverige er sampakning ikke tilladt af patientsikkerhedsmæssige grunde.
En betingelse for parallelimport er, at pakningen ikke fremstår som en
inadækvat præsentation, således at emballagen har en karakter, der skader Mercks
eller dennes varemærkes omdømme. Et sampakket produkt vil ofte fremtræde som
rodet og uhomogent, hvorfor der er en betydelig risiko for, at bundtede pakninger
vil blive anset for at udgøre en inadækvat præsentation.
Apotekernes modvilje kan ligeledes medføre, at der ikke vil være en effektiv
adgang til markedet.

Mercks striber
Det gøres gældende, at Orifarm ikke krænker Mercks varemærkerettigheder til de
to striber. Der foreligger ikke identitet, striberne er placeret forskelligt på
pakningen, og Mercks figurvaremærke nyder som følge af dets karakter, herunder
beskedne distinktivitet, en særdeles ringe beskyttelse.

Bevisbyrde
De beviskrav, som der i Boehringer II stilles til parallelimportøren, er meget lave,
idet parallelimportøren alene skal godtgøre, at pakningen er industrikonform. Dette
første bevis har Orifarm ført. Herefter har varemærkeindehaveren bevisbyrden for,

- 19 -

at der er lidt en konkret skade. Denne bevisbyrde har Merck end ikke forsøgt at
løfte.

Ompakker
Efter BristolMyersSquibbdommen præmis 70 skal angivelse af ompakker sikre, at
forbrugerne ikke bibringes den opfattelse, at varemærkeindehaverne er ansvarlig
for ompakningen. Formålet er således, at forbrugeren bliver bekendt med, hvilket
selskab der er ansvarlig for ompakningen. Dommen foreskriver ikke, at det skal
være den fysiske ompakker, der skal angives. Medipack, der er et koncernforbundet
selskab, har ompakket efter de instruktioner, der er givet af Handelsselskabet. Der
er således ingen vildledningsrisiko. Handelsselskabet som indehaver af
markedsføringstilladelsen er derfor berettiget til at anføre sig selv som ompakker.
Det gøres derfor gældende, at Handelsselskabet og ikke Medipack i forhold til de af
EFdomstolen fastlagte retningslinjer må anses for ansvarssubjekt i relation til den
foretagne ompakning.

Passivitet og forældelse
Det er ubestridt, at Handelsselskabet har foretaget notifikation, og at Mercks har
fået tilsendt prøvepakninger. Allerede i 1996/97 fandt der drøftelser sted mellem
parterne, og det er ikke loyalt at vente op til 6 ½ år med at gøre indsigelse. Hensynet
til parallelimportøren tilsiger, at der er et skærpet krav om at reagere inden rimelig
tid. Ved vurderingen af passivitetens tidsmæssige udstrækning gøres det gældende,
at begyndelsestidspunktet i forhold til samtlige produkter med trekantdesign/stribe
design, er den oprindelige lancering. Det gøres gældende, at Mercks vederlagskrav
fortabes hurtigere end retten til forbud. Merck har tidligst ved skrivelse 16, januar
2001 rejst indsigelse mod produkterne i denne sag, selvom Merck var bekendt med
trekantdesignet på et tidligere tidspunkt og rejste indsigelse mod det i forhold til
andre produkter. Dette gav Orifarm en berettiget forventning om, at der ikke ville
rejst indsigelse mod produkterne i denne sag.
Særligt i forhold til Medipack gøres det gældende, at Merck ikke har været i
undskyldelig uvidenhed om dette selskabs eksistens, da Medipack er fremgået af
koncernens regnskab, hjemmeside og en omfattende avisomtale, og at det ikke er
ukendt, at parallelimportører benytter ompakningsselskaber.

- 20 -


Vederlag
Der er enighed om den talmæssige opgørelse, men det bestrides, at
Handelsselskabet er ansvarlig for salg efter den 4. januar 2001.
Såfremt Orifarm findes at have krænket Mercks varemærke alene ved at have
angivet en ukorrekt ompakker, må vederlaget sættes til mindre end 5 %, da der
ellers ikke vil være proportionalitet mellem krænkelsen og vederlagets størrelse.

Sagsomkostninger

Ved evt. omkostninger til Mercks bør der tages hensyn til, at sagen oprindeligt var
anlagt for et betydeligt højere beløb.

Sø og Handelsrettens afgørelse
EFdomstolen har i en række afgørelser gennem årene fastlagt de betingelser, der
skal være opfyldt for, at parallelimportører kan tillades at ompakke og
tillægsetikettere lægemidler, senest i Boehringer IIdommen. Det fremgår af denne
afgørelse blandt andet, at nødvendighedskriteriet alene finder anvendelse på selve
den omstændighed, at der foretages ompakning, ikke fremgangsmåden eller
formen, der benyttes ved gennemførelsen af denne ompakning (præmis 38), at co
branding i princippet kan være til skade for varemærkets omdømme, og at det
tilkommer den nationale domstol at tage stilling hertil (præmis 45 og 46). Sø og
Handelsretten skal herefter tage stilling til, om Orifarm efter de almindelige danske
varemærkeretlige regler har krænket varemærkernes eller Mercks omdømme og
dermed handlet retsstridigt ved at anvende egne kendetegn sammen med Mercks
varemærker.

Ompakning(cobranding og debranding)
Orifarm har på de ompakkede produkter (produkt 111 og 1719) anbragt sit
trekantdesign indtil foråret/sommeren 2001. Der er således tale om cobranding. Det
er
ubestridt,
at
pakningerne
er
industrikonforme,
og
produkternes
præsentationsmåde ikke har en sådan karakter, at den kan være skadelig for
varemærkets
eller
varemærkeindehaverens
omdømme.
Det
er
herefter

- 21 -

varemærkeindehaveren, der har bevisbyrden for, at ompakningen er skadelig for
varemærkets og varemærkeindehaverens omdømme. En konkret skade er for
produkter af denne art særdeles vanskelig at bevise. Retten finder, at denne
bevisbyrde er løftet alene ved fremlæggelse af Orifarms pakningsdesign. Orifarms
trekantdesign har en særlig distinktiv karakter, der kan opfattes som et egentligt
varemærke for Orifarm. Anvendelsen heraf sammen med Mercks varemærker kan
give forbrugerne et indtryk af, at der er en sammenhæng mellem Merck og Orifarm,
hvorved det kan skade Mercks og Mercks varemærkers omdømme. Merck har
derfor haft rimelig grund til at modsætte sig Orifarms markedsføring af produkter
med trekantdesign, jf. varemærkelovens § 6, stk. 2.

Derimod finder retten ikke, at Orifarms anvendelse af stribedesignet i samme
farver som Mercks EUregistrerede figurmærke udgør en krænkelse i sig selv, idet
striberne er væsentligt forskellige fra trekantlogoet, og idet der gennem registrering
af figurmærket ikke er opnået eneret til anvendelse af farvekombinationen for
medicinalprodukter. Hertil kommer, at stribedesignet er for lidt distinktivt til at
udgøre et design, der kan forbydes, også når henses til behovet for tydeliggørelse af
forskelle mellem lægemiddelspakninger.
For produkterne nr. 1216 har Orifarm i forbindelse med en ompakning fjernet
Mercks varemærke Pantok og i stedet anvendt det generiske navn Simvastitin (de
branding). Det forhold, at Orifarm anvender trekantdesign og stribedesign i samme
farvekombination som Mercks registrerede figurmærke indebærer ikke som ovenfor
anført en varemærkeretlig krænkelse.
På de to ometiketterede produkter, nr. 20 og 21, er der også anvendt såvel
trekantdesign som stribedesign. Af de grunde, der er anført ovenfor, finder retten,
at anvendelsen af trekantdesignet krænker Mercks varemærke, hvorimod
stribedesignet ikke findes at krænke Mercks varemærke.
Merck har gjort gældende, at Orifarm skulle have sampakket produkterne nr.
3, 8, 9, 10, 11, 17 og 18. Bevisbyrden for, at ompakning har været nødvendig
påhviler efter EFdomstolens praksis parallelimportøren. Sampakning af
produkterne ­ i denne sag af to eller tre æsker ­ skal imidlertid være foreneligt med
mærkningsbekendtgørelsen, hvorefter der på den ydre emballage skal anføres 10
nærmere angivne oplysninger. Når den ydre emballage fjernes, vil der være en

- 22 -

betydelig risiko for, at disse oplysninger ikke bliver bevaret, og den oprindelige
emballage vil blive opfattet som yderemballagen, uden at den opfylder
mærkningsbekendtgørelsen. Det vil være til skade for patientsikkerheden.
Resultatet af en sampakning vil ofte medføre en uhomogen og inadækvat
præsentationsmåde, der i sig selv vil være i strid med varemærkeindehaverens
rettigheder, ligesom det vil kunne medføre, at der ikke opnås en effektiv adgang til
markedet. Under disse omstændigheder findes der ikke at kunne pålægges Orifarm
at godtgøre, at der ville kunne findes en udformning, der opfylder
Lægemiddelstyrelsens ikke nærmere konkretiserede krav til sampakning. Orifarm
findes derfor at have været berettiget til at foretage ompakning i stedet for
sampakning.

Ompakker
EFdomstolen opstiller som betingelse for ompakning, at det klart på
yderemballagen kan ses, hvem der har foretaget ompakning. Dette skal ses i
sammenhæng med, at ompakning i sig selv er et indgreb i varemærkerettens
genstand. På alle produkter er anført Orifarm og ikke Medipack, som er den rette
ompakker. Orifarm har alene af denne grund krænket Mercks varemærkeret.
Orifarm skal derfor betale et vederlag til Merck for den skete krænkelse.

Periodens længde.
Handelsselskabet ophørte med at drive virksomhed den 4. januar 2001. Efter de
oplysninger, der er forelagt retten, findes der ikke grundlag for at udstrække
hæftelsesperioden længere end til 4. januar 2001.
Da Medipacks hæftelse er afledt af Handelsselskabets markedsføring,
begrænses kravet mod Medipack til samme periode.

Forældelse eller rettighedsfortabende passivitet.
Nogle af produkterne har ganske vist været markedsført af Orifarm gennem en
længere årrække. Sagen er oprindeligt anlagt mod Handelsselskabet, og først senere
blev Merck opmærksomme på Medipack. Den viden, som Merck eventuelt måtte
kunne komme i besiddelse af gennem Orifarms regnskaber og hjemmeside er ikke
tilstrækkelig til at lade Mercks krav bortfalde ved forældelse eller passivitet.

- 23 -

Ved bedømmelsen af, om der foreligger forældelse/passivitet finder retten, at
der må tages udgangspunkt i de tidspunkter, hvor Merck for hvert enkelt produkt
modtog notifikation, idet Merck fra dette tidspunkt var bekendt med de
pakningsudformninger, der har givet anledning til sagsanlæg. Herefter findes
Mercks krav for bortfaldet ved enten forældelse eller passivitet så vidt angår den
krænkelse, der kan henføres til anvendelse af trekantdesignet for produkterne 1, 3,
4, 5, 17, 18, 19,og 21.
Derimod finder retten ikke, at kravet er bortfaldet for så vidt angår angivelse
af ukorrekt ompakker, idet det ikke findes godtgjort, at Merck før i efteråret 2003
blev bekendt med, at ompakningen blev foretaget af Medipack.

Vederlag
Vederlaget for de krænkelser, hvor Orifarm har anvendt trekantdesignet, og hvor
kravet ikke er forældet, fastsættes i overensstemmelse med praksis til 5 % af GIP
priserne. Den samlede omsætning for produkterne 2, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 20 med
trekantdesign er 14.107.769 kr. Vederlagskravet udgør herefter 705.388 kr.
For produkterne med stribedesign består krænkelsen alene i angivelse af
ukorrekt ompakker. For de produkter, hvor kravet for så vidt angår trekantdesignet
er bortfaldet ved forældelse/passivitet, er Mercks varemærke krænket ved, at
Orifarm har angivet ukorrekt ompakker, hvorfor der af denne grund skal betales et
vederlag for krænkelsen. Af Boehringer II dommen præmis 60 fremgår, at den
nationale ret fra sag til sag skal fastsætte beløbet for den økonomiske godtgørelse
under hensyntagen til bl.a. omfanget af den af varemærkeindehaveren lidte skade
som følge af parallelimportørens krænkelseshandling og under overholdelse af
proportionalitetsprincippet. Under hensyntagen hertil finder retten, at vederlaget
for krænkelserne vedrørende disse produkter kan fastsættes til 2 % af GIPpriserne.
Vederlaget af produkter med stribedesign, hvor GIPomsætningen var 55.646.012
kr., udgør herefter 1.112.920 kr. og for produkter med trekantdesign, hvor GIP
omsætningen var 35.078.552 kr., udgør herefter 701.571 kr.
Mercks samlede vederlagskrav udgør herefter 2.519.879 kr.

Renter

- 24 -

Der findes over for Medipack ikke grundlag for at tilkende Merck renter fra et
tidligere tidspunkt end sagens anlæg den 26. februar 2004.

Sagsomkostninger
Sagsomkostningerne fastsættes efter udfaldet af sagen. Det forhold, at Merck
oprindeligt anlagde sagen for et betydeligt større beløb, findes ikke at have medført
øgede omkostninger for Orifarm. Herefter skal Handelsselskabet og Medipack in
solidum til Merck betale 100.000 kr. i sagsomkostninger samt 61.000 kr. til dækning
af retsafgift.

T H I K E N D E S F O R R E T

Handelsselskabet af 5, januar 2002 A/S og Ompakningsselskabet af 1. november
2005 A/S betaler in solidum inden 14 dage til Merck Sharp & Dohme (dansk filial af
Merck Sharp & Dohme B.V.) 2.519.879 kr.

Handelsselskabet af 5. januar 2002 A/S forrenter beløbet fra den 11. december 2001
og Ompakningsselskabet af 1. november 2005 A/S forrenter beløbet fra den 26.
februar 2004.

Handelsselskabet af 5, januar 2002 A/S og Ompakningsselskabet af 1. november
2005 A/S betaler in solidum til Merck & Co. Inc., Merck Sharp & Dohme B.V.og
Merck Sharp & Dohme (dansk filial af Merck Sharp & Dohme B.V. i
sagsomkostninger 161.000 kr. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens §
8 a.

Aksel Gybel
Mette Christensen
Allan Suhrke
(Sign.) 

___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den