Uberettiget benyttelse af ordmærke - BRUGSEN

Dom i sagen 

V-30-02, V-31-02
1. Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB)
V-32-02, V-33-02,
og
V-34-02, V 35-02 2.
COOP
Danmark
A/S
V-36-02, V-37-02


mod


1. Slangerup Brugsforening A.m.b.a.
2. Tune Brugsforening
3. Harlev Brugsforening
4. Gundsølille og Omegns Brugsforening
5. Tikøb og Omegns Brugsforening
6. Lynge-Uggeløse Brugsforening 
7. Brugsen Hornslet 
8. Hvalsø Brugsforening 

Sagen drejer sig om, hvorvidt Slangerup Brugsforening A.m.b.a, Tune Brugsfore-
ning, Harlev Brugsforening, Gundsølille og Omegns Brugsforening, Tikøb og Om-
egns Brugsforening, Lynge-Uggeløse Brugsforening, Brugsen Hornslet og Hvalsø
Brugsforening efter deres udmeldelse af Fællesforeningen for Danmarks Brugsfore-

- 2 -

ninger (FDB) må bruge ordene BRUGSEN eller BRUGS på deres butiksfacader,
eller om en sådan brug er i strid med FDB´s og Coop Danmark A/S' (i det følgende
Coop) varemærkerettigheder.


Påstande

FDB og Coop har nedlagt påstand om, at de sagsøgte principalt tilpligtes at aner-
kende, at de sagsøgte fra og med 1. januar 2002 har været uberettiget til at benytte
det af FDB registrerede varemærke (ordmærke) BRUGSEN og/eller af forkortelsen
heraf: BRUGS, og at afstå fra enhver fremtidig benyttelse heraf i forbindelse med
deres virksomhed, medmindre dette måtte være hjemlet i medfør af fornyet til-
knytning til FDB. Subsidiært påstås de sagsøgte tilpligtet at anerkende, at de fra og
med den 1. januar 2002 har været uberettiget til at benytte det af FDB registrerede
varemærke (ordmærke) BRUGSEN, og at afstå fra enhver fremtidig benyttelse heraf
i forbindelse med sagsøgtes virksomhed, medmindre dette måtte være hjemlet i
medfør af fornyet tilknytning til FDB.
De sagsøgte brugsforeninger har nedlagt påstand principalt om afvisning, sub-
sidiært om frifindelse.
De sagsøgte brugsforeninger har endvidere nedlagt påstand om, at FDB og
Coop hver for sig og sammen tilpligtes at lade varemærkeregistrering nr. VG 1961
00361 af ordmærket BRUGSEN udslette af Patent- og Varemærkestyrelsens vare-
mærkeregister, subsidiært at begrænse den i et af retten fastsat omfang.
FDB og Coop har heroverfor påstået frifindelse.


Brugen og registreringen af BRUGSEN og de heraf afledte mærker

Retten har fået forelagt et særdeles omfattende materiale til belysning af anvendelsen
af de mærker, som sagen angår.
BRUGSEN har været anvendt i FDB's markedsføring siden slutningen af
1940'erne.
Således stod der BRUGSEN i de annoncer, FDB indrykkede i pressen for
FDB's egne produkter, i kataloger, brochurer og plakater udarbejdet af FDB og i bio-
grafreklamefilm for FDB's egne produkter.

- 3 -

FDB sendte materiale til vinduesudstillinger til de enkelte brugsforeninger,
som var afstemt med FDB's reklamering, således at FDB og brugsforeningerne fik
mest muligt ud af reklameringen. Der stod tydeligt BRUGSEN på dette materiale.
I slutningen af 1950'erne begyndte man en modernisering af de lokale brugs-
foreningsbutikker. FDB udviklede i den forbindelse en såkaldt typebrugs, hvor der
stod BRUGSEN på facaden med bogstaver i skrifttypen Helvetica Bold og siden med
skilte, hvor bogstaverne var skrevet med samme skrift på orange kakler:

FDB stod for projekteringen og leverede inventaret til de moderniserede brugser,
ligesom FDB bistod med indretningen af de nye butikker.

Den 15. april 1961 fik FDB registreret BRUGSEN som ordmærke hos
Patent og Varemærkedirektoratet. Registreringen er siden blevet fornyet og gælder til
2011. Det er fortsat FDB, der har rettighederne til BRUGSEN.

Moderniseringen af de lokale brugsforeninger fortsatte op igennem
1960'erne, ligesom reklameindsatsen intensiveredes yderligere. FDB producerede
flere reklamefilm og udsendte flere kataloger. FDB reklamerede stadigvæk først og
fremmest for egne varer, der kunne købes i BRUGSEN.
I slutningen af 1970'erne introducerede FDB Brugstrekanten:

Trekanten blev anvendt som signatur på udsendte trykmaterialer og i annoncer og
reklamer. Endvidere blev den anvendt som mærke på FDB's no-name produkter og
på FDB's mærkevarer.
I 1980'erne fik BRUGSEN ny signatur, og da TV2 startede med at sende i
1988, begyndte FDB at reklamere i fjernsynet. FDB har siden været en af de største
leverandører af fjernsynsreklamer.
Den 18. januar 1991 fik FDB registreret ordmærket SUPERBRUGSEN og den
14. maj 1993 ordmærket DAGLI' BRUGSEN. Begge registreringer er fornyet. Den

- 4 -

14. oktober 1994 blev LOKALBRUGSEN registreret som ordmærke. FDB har med
virkning fra den 1. januar 2002 overdraget rettighederne til SUPERBRUGSEN,
DAGLI' BRUGSEN og LOKALBRUGSEN til Coop.
Fra 1990'erne og frem til i dag har forretningerne i annoncer og reklamer ikke
kun været angivet som BRUGSEN, men alt efter deres kædetilhørsforhold og der-
med størrelse og varesortiment som KVICKLY, SUPERBRUGSEN, DAGLI'
BRUGSEN og LOKALBRUGSEN. Grafisk har mærkerne med BRUGSEN og de
heraf afledte mærker fremtrådt således:

Den 2. november 1996 har FDB registreret domænenavnet BRUGSEN.dk. Her er
FDB's hjemmeside.
Sideløbende med FDB's reklamering for egne produkter har FDB i hele perio-
den kørt en livsstilskampagne med oplysningsbrochurer, bøger og annoncer for æn-
dring af spisevaner, og på disse står der: BRUGSEN.
I Danmark er der i dag 5 butikker, som er medlem af FDB, og som stadig blot
kalder sig BRUGSEN uden noget "fornavn". I Grønland er der 13 butikker, der sta-
dig hedder BRUGSEN. Disse butikker anvender BRUGSEN i annoncer og reklamer
og på plasticposer.


FDB og medlemmerne

Op til midten af 1960'erne var samarbejdet mellem FDB og de enkelte brugsforenin-
ger baseret på foreningernes medlemskab af FDB og på FDB's vedtægter. FDB's
formål har i henhold til disse blandt andet været at bistå medlemmerne i deres virk-
somhed, herunder ved oplysningsarbejde over for såvel brugsforeningernes med-
lemmer som offentligheden. FDB's vedtægter indeholder ikke bestemmelser om ret-
ten til at anvende varemærket BRUGSEN og heraf afledte mærker eller om brugsfor-
eningernes retsstilling ved udmeldelse af FDB.

- 5 -


I midten af 1960'erne blev samarbejdet mellem FDB og brugsforenin-
gerne udbygget, således at brugsforeningerne kunne vælge at lade samarbejdet være
aftalebaseret (den frivillige kædekontrakt). Aftalen forpligtede bl.a. FDB til at sende
forslag til slagvarekampagner og materiale til vindues- og butiksudstillinger til
brugsforeningerne. Brugsforeningerne forpligtede sig på sin side til at følge disse
forslag og til at følge FDB's anvisninger vedrørende butikkernes fællespræg og ved-
rørende oplysningsvirksomhed. Denne aftale blev moderniseret i midten af
1970'erne, uden at der derved skete væsentlige ændringer. Den frivillige kædekon-
trakt indeholder heller ikke bestemmelser om retten til at anvende varemærket
BRUGSEN og heraf afledte mærker eller om brugsforeningernes retsstilling ved ud-
meldelse af FDB.
Fra starten af 1990'erne introducerede FDB de differentierede kæder
SUPERBRUGSEN, DAGLI'BRUGSEN OG LOKALBRUGSEN som en overbyg-
ning til den frivillige kædekontrakt. De differentierede kædekontrakter gav FDB og
brugsforeningerne yderligere rettigheder og forpligtelser. De differentierede kæde-
kontrakter indeholder bestemmelser om rettighederne til SUPERBRUGSEN,
DAGLI'BRUGSEN og LOKALBRUGSEN ved udtræden eller eksklusion. Samtidig
med indførelsen af de differentierede kæder ændrede FDB sine samhan-
delsbetingelser for medlemmerne af den frivillige kæde, som nu skulle betale kost-
pris for de varer, de bestilte gennem FDB. Brugsforeninger, der ikke var medlemmer
af den frivillige kæde, kunne fortsat købe til markedsrelaterede priser, således som
det havde været almindeligt frem til 1990.
I 1992 besluttede FDB's generalforsamling, at de nye samhandelsbetingelser
skulle gælde for alle brugsforeninger. Dette betød, at alle brugsforeninger nu skulle
være med i den frivillige kæde for at kunne være medlemmer af FDB. De brugsfore-
ninger, der ikke ønskede at deltage i den frivillige kæde, kunne i stedet for at udtræde
af FDB overgå til såkaldt hvilende medlemskab, hvor de vel fortsat var medlemmer,
men hverken kunne købe varer eller serviceydelser fra FDB eller deltage i FDB's
foreningsmæssige organer. Retten til at anvende varemærket BRUGSEN blev ikke
drøftet eller reguleret i forbindelse med indførelsen af det hvilende medlemskab.
Muligheden for hvilende medlemskab blev ophævet med virkning fra den 31.
december 2001. Herefter må brugsforeninger udtræde helt af FDB, hvis de ikke øn-
sker at være med i den frivillige kæde.

- 6 -



FDB og de sagsøgte brugsforeninger

De sagsøgte brugsforeninger blev stiftet i tiden omkring 1900 og har alle været
medlemmer af FDB fra 1940'erne og frem til 1992, hvor de 5 sagsøgte sjællandske
brugsforeninger overgik til hvilende medlemskab i FDB. Senere blev også de tre
andre sagsøgte jyske brugsforeninger hvilende medlemmer.
I 2000 gik 6 af de sagsøgte brugsforeninger ind i et samarbejde med SuperBest,
som er et med FDB's kæder konkurrerende kædesamarbejde for købmænd, og i den
forbindelse blev der sat et SuperBest logo op på hver sin side af BRUGSEN på de
pågældende butikkers facader.
FDB skrev til de pågældende brugsforeninger den 16. november 2000 og påpe-
gede, at det var FDB's opfattelse, at FDB havde retten til BRUGSEN, og at brugs-
foreningernes brug af ordet (og i særdeleshed i forening med SuperBest) var en
krænkelse af FDB's ret. Dette blev den 21. november 2000 afvist af de sagsøgte
brugsforeningers advokat. FDB foretog sig ikke yderligere i den forbindelse.
De resterende 2 sagsøgte brugsforeninger tilsluttede sig i 2001 ligeledes
SuperBest-kæden.
Ved brev af 25. juni 2001 meddelte FDB de sagsøgte brugsforeninger, at det
ikke længere var muligt at være hvilende medlem af FDB, og at de pågældende
brugsforeninger derfor enten måtte melde sig ud af FDB eller på ny blive fuldgyldige
medlemmer. Samtidig oplyste FDB, at retten til at bruge navnet BRUGSEN ville
bortfalde ved en eventuel udmeldelse. Den 31. oktober 2001 meldte de sagsøgte
brugsforeninger sig ud af FDB med virkning fra den 1. januar 2002, men forbeholdt
sig retten til fortsat at bruge mærket BRUGSEN, hvilket de også har gjort.
Den 16. marts 2001 ændrede SuperBrugsen Hornslet navn til Brugsen Horns-
let.


Forklaringer

Tidligere direktør for Reklametjenesten hos FDB, Uffe Thustrup, har forklaret, at
Reklametjenesten udover at være markedsføringskonsulent for FDB's medlemmer
var et decideret reklamebureau for blandt andet HB og andre andelsforeninger.

- 7 -

For at få brugsforeningerne til at interessere sig for annoncemarkedet indførte
FDB fællesannonceringen. Hvor det førhen var de enkelte brugsforeninger, der hver
for sig eller i fællesskab stod for annonceringen, var det nu en større kreds af brugs-
foreninger, der indrykkede annoncer i de enkelte kredses aviser og blade. Alt teknisk
materiale blev stillet til rådighed af FDB, og FDB betalte 1/3 af indrykningsprisen.
Det var i det hele taget FDB, der initierede og finansierede markedsføringen af
FDB's produkter og BRUGSEN. FDB udarbejdede alt trykmateriale, opsatte neon-
anlæg med reklamen "Brug BRUGSEN" i de store byer og opstillede bl.a. store
stande ved de mange dyrskuer rundt omkring i landet.
Ved moderniseringen af medlemmernes butikker i slutningen af 1950'erne var
det et ønske fra FDB's side, at de moderniserede butikker fremstod ensartede, og at
specielt facaderne var ens. Reklametjenesten, der havde tegnet Kregme Brugs i 1957,
brugte Kregme Brugs som forbillede, typebrugs, ved senere moderniseringer. Faca-
deskiltene var udarbejdet af Reklametjenesten ­ først stod BRUGSEN med skriftty-
pen Helvetica, senere indførte FDB kakkelskiltene, som havde den fordel, at de var
lette at sætte korrekt op, således at mærket fremtrådte ensartet på alle butikker.
FDB introducerede i 1977 Brugstrekanten. Den blev brugt som mærke på
FDB's godt og vel 125 egne varemærker med omkring 1.000 forskellige varenumre.
Fra slutningen af 1980'erne begyndte FDB at udfase trekanten. Den sidste trekant
blev ryddet af vejen i 1990, hvor de differentierede kædesamarbejder begyndte, og
de nye navne kom til. Det var reklametjenestens ide at bruge BRUGSEN som efter-
navn og give de nye kæder fornavnene: Super, Dagli' og Lokal, afhængig af
butikkernes størrelse.

Chef for FDB's Medlemsservice, Helle Rengaard, har forklaret, at før FDB indførte
landsdækkende medlemskort i 1996, fik medlemmerne udstedt et kort af pap, som
hovedsagligt blev brugt som ID-kort til de lokale brugsforeningers generalforsamlin-
ger. Der stod BRUGSEN på de landdækkende medlemskort fra 1996. BRUGSEN
blev fra fjernet medlemskortene fra 2001. Medlemsservice har modtaget en del hen-
vendelser fra medlemmer, der har undret sig over, at de ikke kunne anvende kortet
og få rabatter og bonus ved køb hos de sagsøgte brugsforeninger. Henvendelserne er
fortsat så jævnlige, at medarbejderne hos Medlemsservice har paratviden om de tid-
ligere hvilende medlemmer.

- 8 -

Bestyrelsesformand for Tune Brugsforening, Axel Madsen, har forklaret, at en af
grundene til at brugsforeningen meldte sig ud af FDB var, at man var utilfreds med
FDB's markedsføring. Med det nye system, som blev indført i starten af 1990'erne,
skulle brugsforeningerne betale FDB en del af hele deres omsætning og ikke kun for
deres indkøb hos FDB. Der skulle efter hans opfattelse betales for noget, man ikke
fik. Tune Brugsforening har altid kaldt sig Tune Brugs.

Forhenværende uddeler i Slangerup Brugsforening, Sven Risvang, har forklaret, at
han startede i branchen som 15-årig. Han gik i 1992 på pension efter at have været
uddeler i 40 år. For ham har Brugsen altid heddet Brugsen, og alle har altid kaldt
butikken for Brugsen. Han har aldrig modtaget et brev fra FDB om, at FDB skulle
have eneret til navnet.

Uddeler i Harlev Brugsforening, Carsten Sohne Jensen, har forklaret, at han var kon-
sulent i FDB i perioden 1975-79. FDB var i den periode udsat for, at nogle brugsfor-
eninger meldte sig ud af FDB. Der blev i den forbindelse ikke sagt noget til de ud-
meldte foreninger om FDB's eneret til navnet BRUGSEN. De fleste af foreningerne
meldte sig atter ind i FDB. De, der ikke gjorde det, var små brugsforeninger, som
senere lukkede. FDB skred ikke ind over for disse brugsforeningers fortsatte brug af
BRUGSEN, men han kan ikke udelukke, at FDB ikke kunne nå at reagere over for
dem, førend de måtte lukke.


Anbringender

FDB's og Coop's advokat har gjort gældende, at de nedlagte påstande er egnede til
påkendelse, og at Coop har søgsmålskompetence, idet de sagsøgte brugsforeningers
anvendelse af brugsen ikke blot strider mod FDB's rettigheder til ordmærket
BRUGSEN, men tillige mod Coop's rettigheder til ordmærkerne SUPERBRUGSEN,
DAGLI' BRUGSEN OG LOKALBRUGSEN, hvoraf BRUGSEN er den domine-
rende bestanddel.
Det bestrides ikke, at FDB og Coop har udtaget stævningen senere end 6 må-
neder efter, at Brugsen Hornslet fik sit navn registreret hos Erhvervs- og Selskabssty-
relsen. Bestemmelsen i lov om erhvervsdrivende virksomheder § 17, stk. 1, skal
imidlertid fortolkes på samme måde som fristen i aktieselskabslovens § 159 b og

- 9 -

finder derfor ikke anvendelse ved navnetvister. Sagen skal således uanset denne
overskridelse af fristen behandles af domstolene.
Ordmærket BRUGSEN blev registreret den 15. april 1961 på baggrund af en
intensiv indarbejdelse af ordet, herunder ved brug på annoncemateriale, kataloger,
klicheer til annoncer, vinduesdekorationer, kampagner og butiksfacader.
Det var FDB, der koordinerede og tog initiativ til den intensive markedsføring.
Medlemmerne deltog i indarbejdelsen blandt andet ved indrykning af fælles og kol-
lektivannoncer og ved facadeskiltning, men alt dette materiale var udarbejdet af
FDB's reklametjeneste. Registreringen af BRUGSEN er ikke sket i strid med med-
lemmernes interesse, men derimod til beskyttelse af medlemmernes eneret til vare-
mærket. FDB kan således som fællesforening for sine medlemmer hindre ikke-med-
lemmers brug af BRUGSEN.
Det bestrides, at betingelserne i varemærkelovens § 25 og § 28 for ophævelse
af registreringen er opfyldt. FDB bruger brugsen.dk som domænenavn for sin
hjemmeside og har brugt BRUGSEN i publikationer og på plastposer frem til 2002.
Plastposer med BRUGSEN bliver stadigvæk brugt i Grønland. Derudover er der sta-
digvæk ca. 1,6 mio. gamle medlemskort med BRUGSEN påtrykt i omløb. I de nye
kædenavne er BRUGSEN endvidere dominanten. Den effektive indarbejdelse, der på
FDB's initiativ blev yderligere intensiveret fra registreringen, har betydet, at mærket
i dag har sådan et særpræg og er så kendt, at det må siges at være et Kodak-mærke.
Der er ikke sket nogen degenerering af mærket. Alle kender BRUGSEN, og de fleste
knytter BRUGSEN sammen med FDB.
FDB indførte det hvilende medlemskab for at skabe mulighed for en art sepa-
ration i stedet for en skilsmisse. FDB skønnede ud fra foreningsretlige overvejelser,
at FDB ikke havde mulighed for at hindre hvilende medlemmer i at benytte
BRUGSEN. Da de sagsøgte brugsforeninger meldte sig ud af FDB i oktober 2001
med virkning fra 1. januar 2002, anlagde FDB retssag den 8. marts 2002 efter at have
konstateret, at de sagsøgte brugsforeninger stadigvæk kaldte sig BRUGSEN. FDB og
Coop har derfor ikke udvist passivitet med hensyn til at gøre deres eneret gældende
overfor de sagsøgte brugsforeninger.
De sagsøgte brugsforeningers brug såvel af BRUGSEN som af ordet BRUGS,
der indeholder de første 5 bogstaver af BRUGSEN, udgør en krænkelse af FDB's og
Coop's rettigheder samt en overtrædelse af markedsføringslovens § 1 og § 5.

- 10 -

De sagsøgte brugsforeningers advokat har gjort gældende, at Coop Danmark ikke
har retlig interesse i sagen og derfor ikke er rette sagsøger. Endvidere er påstandene
for vidt formulerede og dermed ikke egnede til påkendelse. 6-måneders fristen i § 17,
stk. 1, i lov om erhvervsdrivende virksomheder for sagsanlæg i anledning af registre-
ringen af virksomhedsnavnet Brugsen Hornslet er sprunget, og FDB kan derfor ikke
anlægge sag mod denne sagsøgte.
FDB har registreret BRUGSEN i strid med medlemmernes interesse, da vare-
mærket slet ikke kan tilhøre FDB, jf. varemærkelovens § 5 og § 15. Det var nemlig
brugsforeningerne selv og ikke FDB, der indarbejdede BRUGSEN gennem markeds-
føringen. FDB reklamerede kun for at sælge flere af FDB's egne varer og betalte
derfor for markedsføringen. Brugsforeningerne havde brugt BRUGSEN som forkor-
telse for en brugsforening, længe før FDB begyndte at bruge det i markedsførings-
mæssigt øjemed. FDB fik ikke medlemmernes samtykke, da FDB ansøgte om vare-
mærkeregistrering, og medlemmerne blev ikke efterfølgende orienteret om, at der var
sket en registrering.
Ordet BRUGSEN er en forkortelse og en almindelig betegnelse for en brugs-
forening og er ganske uden særpræg. Det bestrides, at BRUGSEN gennem indarbej-
delse har fået det fornødne særpræg, hvorfor registreringen i 1961 var uretmæssig, jf.
varemærkelovens § 13. BRUGSEN har heller ikke efter registreringen fået det for-
nødne særpræg ved indarbejdelse, hvorfor varemærket skal udslettes af varemærke-
registret, jf. varemærkelovens § 28. Endvidere har FDB og Coop ikke brugt
BRUGSEN, hvorfor det tillige af denne grund skal udslettes af varemærkeregisteret,
jf. varemærkelovens § 25, jf. § 28.
FDB reagerede først på de sagsøgte brugsforeningers brug af BRUGSEN og
BRUGS, da disse meldte sig ud af FDB. Da FDB ikke reagerede på, at de sagsøgte
brugsforeninger kaldte sig BRUGSEN som hvilende medlemmer, og da det må
komme FDB til skade, at eneretten intetsteds har været reguleret skriftligt eller i det
mindste mundtligt været meddelt medlemmerne, har FDB fortabt sin ret til at påtale
krænkelsen, jf. varemærkelovens § 9.
Dertil kommer, at de sagsøgte brugsforeningers brug af BRUGSEN og
BRUGS ikke er en brug i varemærkeretlig forstand. BRUGSEN er kun blevet brugt
på facaderne som en betegnelse for disse brugsforeningers butikker, og det kan ikke
være en varemærkekrænkelse, jf. varemærkelovens § 5, endsige en overtrædelse af
markedsføringslovens § 1 og § 5.

- 11 -


Sø- og Handelsrettens afgørelse

Ordmærket BRUGSEN er den gennemgående og dominerende bestanddel af Coop's
registrerede varemærker SUPERBRUGSEN, DAGLI'BRUGSEN OG LOKAL-
BRUGSEN, og Coop findes derfor at have retlig interesse i sagens udfald. FDB's og
Coop's påstande er udformet på sædvanlig måde og findes at have tilstrækkelig
klarhed og aktualitet til at kunne påkendes under sagen. Overskridelse af fristen i §
17, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende virksomheder afskærer ikke en vare-
mærkeindehaver fra at påtale, at et virksomheds navn indebærer en krænkelse af va-
remærkeindehaverens rettigheder. De sagsøgte brugsforeningers påstand om afvis-
ning tages ikke til følge.

FDB har siden den 15. april 1961 haft BRUGSEN registreret som ord-
mærke. Det omfattende materiale, som FDB har fremlagt under sagen, og som er
refereret ovenfor, godtgør, at der i perioden 1948-1961 havde været omfattende an-
noncering og reklamering med BRUGSEN, og at det var FDB, der var initiativtager
hertil og koordinator heraf. De brugsforeninger, der var medlemmer af FDB, bidrog
til indarbejdelsen, herunder ved lokal annoncering m.v., og indarbejdelsen er således
sket i en form for samvirke mellem FDB og FDB's medlemmer.
Siden 1961 har FDB yderligere indarbejdet ordmærket BRUGSEN ved at
bruge det for butikker ejet af eller knyttet til FDB, ved at bruge det på produkter i
form af den såkaldte Brugstrekant, ved at lade det indgå som dominerende bestand-
del af ordmærkerne og kædenavnene SUPERBRUGSEN, DAGLI' BRUGSEN OG
LOKALBRUGSEN, ved at bruge navnet på godt 1 million endnu cirkulerende med-
lemskort, der bruges ved køb i FDB's butikker, ved at registrere www.brugsen.dk
som domænenavn og tage det i brug for FDB's hjemmeside, ved således at bruge
navnet i forbindelse med salg på Internettet, og ved fortsat at bruge mærket for 5
butikker i Danmark og 13 i Grønland, både som butiksnavn på facaden og i disses
øvrige markedsføring, herunder på plastposer.
Retten finder, at BRUGSEN i hvert fald ved den skete meget omfattende ind-
arbejdelse og brug har opnået og bibeholdt tilstrækkeligt særpræg til at være beskyt-
tet som varemærke, jf. varemærkelovens §§ 25 og 28. BRUGSEN er efter rettens
opfattelse stærkt indarbejdet som varemærke og opfattes af almenheden som syno-
nymt med FDB.

- 12 -

Retten finder, at FDB som den fælles forening for og af de brugsforeninger, der
deltog i indarbejdelsen, må anses som rette indehaver af BRUGSEN, jf. også vare-
mærkeregistreringen fra 1961. Retten til at benytte de varemærker, som FDB har
registreret i medlemmernes interesse, ophører naturligt ved en brugsforenings ud-
meldelse af FDB, uanset at der ikke var taget udtrykkelig stilling hertil i vedtægter og
kontrakter. De sagsøgte brugsforeninger har, efter at muligheden for såkaldt hvilende
medlemskab ophørte, alle meldt sig ud af FDB og må derfor ikke bruge BRUGSEN
uden samtykke fra FDB. Retten har ikke grundlag for at tilsidesætte FDB's opfat-
telse, hvorefter FDB ikke kunne modsætte sig hvilende medlemmers brug af vare-
mærket BRUGSEN. FDB og Coop har ikke udvist passivitet over for de sagsøgte
brugsforeningers krænkelse af rettighederne til varemærket BRUGSEN.
De sagsøgte brugsforeninger er herefter uberettigede til at benytte Brugsen som
kendetegn for salg af samme og lignende varer og tjenesteydelser som FDB og Coop.
Det samme må gælde kendetegnet Brugs, som blot er den ubestemte form af det
samme ord i bestemt form, ordmærket BRUGSEN, og som består af de første 5 af de
7 bogstaver i ordmærket, idet der er risiko for forveksling, således at det antages, at
der er en forbindelse mellem FDB og Coop på den ene side og den krænkende virk-
somhed og dens produkter på den anden.
Det gør i den forbindelse ingen forskel, om der står et stednavn eller en sted-
betegnelse før eller efter de krænkende kendetegn. Såvel Brugsen Hornslet som Tune
Brugs indebærer således en krænkelse af rettighederne til ordmærket BRUGSEN. En
erhvervsvirksomhed må derfor ikke bruge af sådanne kendetegn for samme eller
lignende varer eller tjenesteydelser uden samtykke fra FDB og Coop, jf.
varemærkelovens § 4, stk. 2.
De sagsøgte brugsforeningers brug af Brugsen og Brugs, til dels ved fortsat an-
vendelse af skilte udarbejdet af FDB og med FDB's typografi, sammen med kende-
tegn for konkurrerende kæder findes endvidere at udgøre en grov overtrædelse af
markedsføringslovens §§ 1 og 5.

Ved fastsættelsen af sagens omkostninger har retten lagt vægt på, at
rettighederne til at bruge BRUGSEN og heraf afledte mærker burde have været
nærmere reguleret i FDB's vedtægter og kontrakter.

- 13 -

T H I K E N D E S F O R R E T :

De sagsøgte brugsforeninger tilpligtes at anerkende, at de fra og med den 1. januar
2002 har været uberettiget til at benytte det af FDB registrerede ordmærke
BRUGSEN og forkortelsen heraf: BRUGS, og at afstå fra enhver fremtidig be-
nyttelse heraf i forbindelse med deres virksomhed, medmindre dette måtte være
hjemlet i medfør af fornyet tilknytning til FDB.

Hver part bærer sine egne sagsomkostninger.


Michael B. Elmer
Allan Suhrke
Jørn Hansen

Claus Jepsen
Kaj Schou.





(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den