Tvist om løn - Magasin du Nord - HK

Dom i sagen F-2-00

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark
som mandatar for FF
(Advokat Lars Svenning Andersen)

mod

Dansk Handel & Service
som mandatar for
Magasin du Nord, Rødovre
(Advokat Peter Vibe Jespersen)


Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt Magasin du Nord Rødovre (herefter Magasin), fastsatte FFs løn i overens-
stemmelse med overenskomsten mellem Dansk Handel & Service og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Dan-
mark (herefter HK).

Påstande

Sagsøger, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for FF, har nedlagt påstand om:

principalt, at Magasin tilpligtes at betale 7.600 kr. med procesrente fra den 30. september 1996, subsidiært fra
sagens anlæg den 16. december 1999.

subsidiært, at Magasin tilpligtes at anerkende, at FFs løn i perioden 1. marts 1995 ­ 30. september 1996 ikke
var fastsat i overensstemmelse med principperne i den mellem parterne gældende overenskomst § 5 D, litra c, og
at Magasin tilpligtes at efterregulere lønnen for FF i overensstemmelse med disse principper for den pågældende
periode samt, at Magasin tilpligtes at betale procesrente af efterreguleringen fra forfaldsdagen i den enkelte må-
ned.

Sagsøgte, Dansk Handel & Service som mandatar for Magasin du Nord, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

FF blev i 1987 ansat som salgsassistent i Magasin i Rødovre. Magasins stueetage var i 1995/1996 organisatorisk
opbygget således, at der under forretningschef Jes Eriksen var en afdelingsleder for dameaccessories, Helle
Kragh. Afdelingen havde 3 områdeassistenter, hvoraf Jette Loven var områdeassistent for damelingeri og lædervarer,
i hvilken afdeling der i 1995/1996 var beskæftiget FF og en elev. FF blev udnævnt til områdeassistent pr. 1. okto-
ber 1996.
FFs timeløn var i september 1996 79,80 kr. og i oktober 1996 82,20 kr.

FFs ansættelsesforhold er reguleret af Landsoverenskomsten mellem Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og
Service og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark. Af dennes § 5 D, litra a-f fremgår følgende:

"...
D. Personlig løn.
a. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde direkte mellem arbejdsgiveren og medarbej-
deren.

b. Organisationerne er enige om, at arbejdsgiverne bør lægge en systematisk vurdering til grund ved fastsættelse
af den personlige løn.

c. Lønnen skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, dygtighed, jobfleksibilitet, stillingens
indhold og ansvar samt eventuelt uddannelse.

d. Såfremt der i det enkelte tilfælde er enighed herom mellem virksomheden og medarbejderen/medarbejderne kan
forhandlinger om medarbejderens/medarbejdernes personlige løn føres under medvirken af tillidsrepræsentanten.

e. Parterne er enige om, at begge organisationer i tilfælde, hvor misforhold på dette område som helhed taget
skønnes at være til stede, har påtaleret over for hinanden i overensstemmelse med de regler, som til enhver tid
måtte være gældende for behandling af faglig strid.

f. Såfremt den personlige løn for den enkelte medarbejder er i åbenbar strid med forudsætningen i stk. c, kan hver
af organisationerne begære en forhandling under medvirken af begge organisationer.
..."

Om sagens opståen og forløb:

I forbindelse med den årlige medarbejdersamtale den 11. juni 1995 rejste FF krav om aflønning som områdeassi-
stent, idet hun fandt, at hun faktisk havde beføjelser og ansvar som en områdeassistent, hvilket afvistes af Maga-
sin.

Sagen blev herefter videreført i det fagretlige system.

Under den fagretlige behandling gjorde HK gældende, at FFs løn ikke gav udtryk for de i § 5 D litra c nævnte kriterier, hvilket blev bestridt af Magasin, der samtidigt gjorde gældende, at størrelsen af den personlige løn ikke kunne gøres til genstand for fagretlig behandling.

Sagen blev indbragt for en faglig voldgift, der afviste denne. Sagen blev herefter indbragt for Arbejdsretten, hvor den efter Arbejdsrettens tilkendegivelse blev hævet. Sagen blev anlagt ved Rødovre Ret, der henviste den til Sø- og Handelsretten, som ved dom af 1. juni 2001 afviste sagen med henvisning til, at tvisten vedrørte et rent interessespørgsmål.

Dommen blev anket til Højesteret, der hjemviste den med følgende begrundelse:

"I lyset af art. 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention finder Højesteret, at arbejdsretslovens § 11, stk. 2, må fortolkes således, at den giver en lønmodtager adgang til at anlægge sag ved de almindelige domstole om påståede løntilgodehavender m.v., ikke blot når vedkommende faglige organisation konkret har tilkendegivet ikke at ville iværksætte fagretlig behandling af kravet, men også når organisationen ­ som her ­ generelt har afskåret sig fra at kræve en fagretlig behandling."

Ved sin afgørelse lagde Højesteret som ubestridt til grund, at FF, hvis hun havde været uorganiseret, men ansat under samme overenskomst, ville have haft mulighed for at få sit lønkrav afgjort ved de almindelige domstole, og at hun efter arbejdsrets-lovens § 11, stk. 2, ville have haft samme mulighed, hvis HK havde afvist at søge hendes krav gennemført ved en fagretlig behandling.

Om arbejdsopgaver og Magasins medarbejdervurdering

I Magasins standardskema for områdeassistenter er i rubrikken "dine personlige arbejdsopgaver" anført: Salg og kundebetje-
ning (PKIM). Herudover er der plads til angivelse af personlige arbejdsopgaver, som f.eks. kunne være oplæring af afdelingens elever i samarbejde med afdelingsledelsen. I rubrikken "beføjelser" er anført: Afgive suppleringsordre på stabelvarer, og i afdelingslederens fravær at løse opgaver efter nærmere aftale med afd. ledelsen. Som succeskriterier er anført: 1. PKIM adfærd, 2.

Salg, 3. Optimal varepræsentation indenfor ansvarsområdet. I det tilsvarende skema for salgsassistenter er de personlige arbejdsopgaver de samme, i rubrikken "beføjelser" er alene angivet: Afgive suppleringsordre, og i rubrikken "succeskriterier" er punkt 1 og 2 det samme, mens punkt 3 er: God kollegial opførsel.

I Magasin foretages årlige samtaler med de ansatte. I vurderingsskemaet fra den 7. juni 1995 for FF er der ud for punkterne: Professionel kundeservice, sortimentskendskab/varebestilling, vareoplæg/oprydning, administration/svindbekæmpelse og information afkrydset i rubrikken "meget tilfredsstillende", mens der ud for punktet samarbejde er afkrydset i rubrikken "tilfredsstillende" samt som bemærkning anført: "Kunne evt. bløde lidt op, hvis der er problemer". I skemaet for medarbejdersamtalen samme dag er der alene anførelser i rubrikken: "Følgende er gået godt". Her er anført om professionel kunde/brugerbetjening: "Giver en god og professionel betjening (Er blevet bedre til at sælge bijouteri)", om samar-
bejdet med kolleger: "Fint, hjælpsom", og om samarbejdet mellem os to: "Fint".

Om elevuddannelse, herunder FFs forhold til to elever

I Lederens elevhåndbog er i forordet anført:

"Lederens elevhåndbog er et supplement til elevernes elevhåndbog.

Formålet med lederens elevhåndbog er at give den enkelte leder et værktøj til brug ved oplæring af salgsassistentelever i det 2-årige praktikforløb de har i Magasin/Illum.

Det er salgsafdelingsledelsens ansvar at uddanne eleven i den praktiske del af salgsassistentuddannelsen. ­ D.v.s. give eleven en bred viden om forretningens drift, økonomi, salg, markedsføring, disponering samt varekundskab.

Afdelingsledelsen skal udarbejde en plan for elevens praktiske oplæring, som sikrer en forsvarlig faglig uddannelse indenfor de 4 praktikperioder, som uddannelsen består af."

Til brug for sagen har to tidligere elever, henholdvis Reneé Rasmussen og Bettina Pedersen, afgivet følgende erklæringer:

"Undertegnede har været elev i lædervare fra 24 okt. 94 til 31 juli 96 bekræfter herved at alt jeg har lært om dametasker/
rejseartikler har jeg lært af FF."

"Undertegnet elev som er ansat i taskeafd. Og rejseartikler fra 1/8-95 bekræfter hermed at inde for taskeafdelingen og rejseartikler er FF virkelig god til at lære fra sig. Jeg har lært meget inde for disse fag. FF forklarer og giver god og grundig viden inde for branchen."

Provokationer

Sagsøger har under sagens forberedelse opfordret sagsøgte til at redegøre for aflønningen af salgsassistenter og områdeas-sistenter i Rødovre afdelingen samt for placeringen af salgsassistenter/områdeassistenter indenfor de lønspænd, de pågæld-ende har, og med angivelse af anciennitet.

Sagsøgte har ikke ønsket at fremlægge disse oplysninger, men af en revisorerklæring, udarbejdet på sagsøgtes foranledning, fremgår, at FF ifølge lønstatistikken var den 5. højest lønnede salgsassistent ud af 46 og den 4. lavestlønnede områdeassistent ud af 13 i Rødovre afdelingen.

Forklaringer

FF har vedstået følgende forklaring afgivet under domsforhandlingen 17. april 2001 i Sø- og Handelsretten: "at hun i 1958 blev udlært i butiksbranchen, og at hun i 1987 blev ansat som salgsassistent i Magasins lædervareafdeling i Rødovre. På daværende tidspunkt havde hun beskæftiget sig med lædervarer i 15 år.

Jette Loven, der var områdeassistent for både damelingeri og lædervarer, havde travlt i damelingeriafdelingen og vidste i øvrigt intet om lædervarer, hvorfor de sjældent talte sammen.

Når der var mangel på medarbejdere i ure- og bijouteriafdelingen, hjalp FF til der. Det var ikke efter ordre fra nogen, men blot når hun selv fornemmede, at der ville opstå problemer i denne afdeling, at hun hjalp til. Hun hjalp aldrig til i damelingeri-afdelingen eller fik hjælp derfra.

Hendes arbejdsopgaver bestod i at indkøbe varer ud fra det sortiment, som Magasins indkøbere har valgt, hvorfor hun ikke frit kunne vælge leverandører. Det kan områdeassistenterne heller ikke. Hun valgte dog frit mellem varerne i sortimentet, også i hvilket antal de skulle bestilles hjem. Da hun også havde ansvaret for lagerstyringen, var det vigtigst, at der bestiltes korrekt hjem.

Hun var også før udnævnelsen tildelt en rettenøgle, hvorefter hun kunne rette fejlslag i kasseapparat, og hun hjalp de andre medarbejdere med fejlfinding i forbindelse med kassedifferencer, som opdages, når en kasse skal lukkes. Hun har løbende haft lukkevagter, hvor hun ikke måtte forlade stueetagen, før alle kasser var lukkede. Som salgsassistent havde hun ikke pligt til at deltage i lukkevagten, men hun gjorde det.

Rettenøgler tildeles normalt kun områdeassistenter og afdelingschefen, men enkelte andre salgsassistenter havde foruden hende fået tildelt en.

Det var hende, der tog sig af oplæringen af elever i afdelingen. Hun har i perioden succesivt haft ca. 7 ­ 8 elever. I dag er der ikke længere elever i lædervareafdelingen. Jette Loven havde intet med elevoplæringen at gøre, selv om det normalt var områdeassistentens ansvar, idet Jette Loven havde sine egne elever i damelingeri.

Hun havde nok ikke det formelle ansvar, men det reelle ansvar, idet hun stod for den daglige drift.

Hun har ikke fået udleveret "lederens elevhåndbog" og har heller ikke modtaget den i samme håndbog omtalte plan for
elevens 4 praktikperioder, som afdelingsledelsen ifølge bogen skulle udarbejde.

Hun havde ikke formelle elevsamtaler, men da der kun var hende og eleven i afdelingen, talte de løbende om eventuelle problemer.

Hun havde samme ansvarsområder og var tildelt samme beføjelser som salgsassistent, som er beskrevet i den fremlagte jobbeskrivelse for en anden medarbejder, som var områdeassistent. Dette betød, at hun før udnævnelsen også stod for samarbejde i afdelingens områder, for information til/fra afdelingsledelse og indkøber, for suppleringsordrer samt lager, og at hun var beføjet til at afgive suppleringsordrer på stabelvarer og var underskriftsberettiget. Hun løste dog ikke aftalte opgaver i
afdelingsledelsens fravær, men det har hun heller ikke gjort efter udnævnelsen.

Hun har aldrig udarbejdet 16 ugers planer hverken før eller efter udnævnelsen.

Hun har altid fået pæne vurderinger ved den årlige personalesamtale, og baggrunden for, at hun i vurderingen af 7. juni 1995 kun får "tilfredsstillende" ved punktet samarbejde, samt at der er tilføjet "kunne evt. bløde lidt op, hvis der er problemer", skyldes, at 2 medarbejdere i ure- og bijouteriafdelingen ofte skændtes, og det ville derfor være ønskeligt for ledelsen, hvis hun forsøgte at forlige parterne. For de øvrige punkter har hun "meget tilfredsstillende".

Det er hendes opfattelse, at hun ikke har fået nye ansvars- eller beføjelsesområder efter sin udnævnelse til områdeassistent. Den overordnede organisation af dameaccessories blev dog ændret i forbindelse med hendes udnævnelse, idet hun tillige blev områdeassistent for bijouteriafdelingen, hvorefter hun fik ledelsesansvar over for en salgsassistent i lædervareafdelingen samt to salgsassistenter i bijouteriafdelingen.

Hun havde ikke fået lønforhøjelse de sidste par gange før udnævnelsen, men havde bedt om lønforhøjelse i 1995. Hun
er ikke bekendt med, hvilke lønninger andre fik, men hun så lønstatistikken."

Hun har supplerende forklaret, at det var afdelingslederen, der holdt personalesamtaler med eleverne. Afdelingslederen spurgte ikke om hendes vurdering af eleverne inden samtalerne, og hun blev heller ikke på andre tidspunkter anmodet om udtalelser om dem. I forbindelse med statusopgørelse gjorde hun forarbejdet, inden revisoren kom, hvilket normalt var en opgave, som områdeassistenterne varetog. Det blev aldrig aktuelt for hende at lave 16 ugers planer, men hun har aldrig afvist at gøre det.
Jette Loven ville gerne fortsætte med 16 ugers planerne og var god til det. Hun er ikke blevet spurgt om at udføre opgaver i ledelsens fravær, og hun ved ikke, hvilke opgaver der kunne komme på tale.

Lene Mejer holdt op samtidig med, at hun selv overtog ansvaret for bijouteriafdelingen, hvor der var en 3-4 medarbejdere. Det betød ikke det store for hende, at hun fik ansvaret for afdelingen, idet de altid hjalp hinanden. Forretningschefens begrundelse for, at hun fik ansvaret for bijouteriafdelingen var ordret, at "du kan ligeså godt få bijouteri med".

Hun fik den 29. juli 1996 meddelelse fra HK om, at hun var blevet bevilget en lønforhøjelse på 2,50 kr. fra den 1. august 1996. Hun blev medio september kaldt op til afdelingsleder Helle Kragh, der fortalte, at hun ville få 2 kr. mere i timen fra den 1. oktober. Da hun oplyste Helle Kragh om meddelelsen fra HK, ville Helle Kragh gå til forretningschef Jes Eriksen. Helle Kragh vendte tilbage omkring den 20. september og sagde, at hun fik lønforhøjelsen på 2,50 kr. i timen, men det skulle først ske
med virkning fra den 1. oktober, og så skulle hun have titel af områdeassistent. Helle Kragh sagde i den forbindelse: "Og så er vi nødt til at udnævne dig til områdeassistent. Nu får du så høj en løn, at du ikke kan hedde salgsassistent." Udnævnelsen indebar ingen ændringer i hendes daglige arbejde, der fortsatte som hidtil.

I relation til hendes tidligere forklaring kan tilføjes, at ansvaret fulgte med udnævnelsen. I dag har hun ledelsesansvar for tre faste assistenter og fire assistancer.

Ilse Johansen har forklaret, at hun blev ansat i Magasin i 1977. Hun var tillidsrepræsentant i Rødovre afdelingen fra omkring 1980, og indtil hun fratrådte i 1998.

Samtlige tillidsrepræsentanter i Magasin mødes med ledelsen ca. 1. marts i Kongens Nytorv afdelingen for at tale om, hvorledes puljerne skal fordeles mellem de forskellige afdelinger. Forretningschefen i den enkelte afdeling, fordeler herefter puljen lokalt til de enkelte medarbejdere på grundlag af indstilling fra afdelingslederne. Den enkelte medarbejder kan klage over sin løn til tillidsrepræsentanten, som forelægger det for forretningschefen. I 1995 var der fire medarbejdere, som over for hende havde
fremsat ønske om højere løn. Hun meddelte dette til forretningschefen, som imødekom ønsket for to af dem. De to afslag var begrundet med, at der ikke var tilstrækkeligt med midler i puljen til at imødekomme alle ønskerne, og at man valgte at prioritere de unge medarbejdere højest, da de ældre medarbejdere alligevel ville blive i forretningen. På den baggrund valgte hun at gå videre med sagen til HK.

I 1996 var der ni medarbejdere, herunder FF, som ønskede lønforhøjelse. Fire af de ni medarbejdere fik lønforhøjelse. Forretningschef Jes Eriksen besvarede med et "ja" og et bekræftende nik hendes konstatering af, at det var rigtigt at give FF lønforhøjelse og udnævne hende til områdeassistent. Hun havde de samme opgaver før som efter udnævnelsen. Hun husker ikke, om FF var en af de ni, som fik lønforhøjelse fra puljen. At fem af de ni medarbejdere ikke fik lønforhøjelse, blev begrundet med, at der ikke var tilstrækkeligt med midler i puljen til at imødekomme alle ønskerne. Det var efter forretningschefens for-slag, at FF blev udnævnt til områdeassistent, hvilket han begrundede med, at det var nødvendigt for, at hun kunne få den højere løn. Forretningschefen forklarede, at udnævnelsen til områdeassistent indebar for FF, at hun skulle tage sig af bijouteriafdelingen. Vidnet konstaterede, at det stort set var det samme arbejde, som FF udførte før med den ændring, at hun fik ansvaret for udarbejdelse af 16-ugersplaner, men disse udarbejdede Jette Loven. I øvrigt tager områdeassistenter opgaver for afdelingslederen, og det er ikke muligt præcist at sige, hvilke opgaver det er i det enkelte tilfælde.

Alle troede inden FFs udnævnelse, at hun allerede var områdeassistent, idet hun varetog en områdeassistents opgaver, og FF deltog også i om-rådeassistenternes møder. Hun er ikke klar over, hvor mange medarbejdere der skulle referere til FF. Ved udnævnelsen til områdeassistent beholdt FF sit hidtidige personaleansvar, herunder for de salgsassistenter, som hele tiden havde refereret til hende.

Hun kan ikke huske Lene Mejer. Det er muligt, at Lene Mejer havde ansvaret for bijouteriafdelingen, indtil FF overtog ansvaret for afdelingen. Hun husker, at der kun stod to unge i afdelingen, som lå lige ved siden af lædervareafdelingen.

Ud fra lønstatistikken kunne hun se, at Magasin opererede med nogle lønrammer. Det var imidlertid ikke noget, Magasin skiltede med, men alle vidste det. Lønrammerne har ikke været forhandlet med tillidsrepræsentanterne. At der er lønrammer, fremgår også af handlingsforløbet for FF, hvor forretningschefen meddelte, at det var nødvendigt at udnævne hende til områdeassistent for at give hende lønforhøjelse. Der er ikke nogen systematik i lønforhøjelserne, og de er ikke anciennitets-afhængige. Det er imidlertid klart, at man ikke kan få lønforhøjelse, hvis man har fået en dårlig vurdering, men fine vurderinger medfører ikke automatisk, at man får lønforhø-jelse. Vurderingsskemaerne blev brugt til evaluering af alle medarbejderne.

Jes Eriksen vedstod følgende forklaring afgivet under domsforhandlingen den 17. april 2001 i Sø- og Handelsretten:

"at han netop er fratrådt som forretningschef for Magasin i Rødovre, hvor han blev ansat i september 1995.
Ved hans ansættelse havde FFs lønsag varet ca. 4 måneder, og han blev involveret heri efter en samtale med den daværende tillidsrepræsentant Ilse Johansen. Han husker ikke i detaljer, hvad samtalen drejede sig om ud over, at det var et spørgsmål, om FF skulle have 2,00 kr. eller 2,50 kr. mere i timen.

Lønforhandlingerne i Magasin foregik således, at der var en pulje, der skulle fordeles blandt medarbejderne. Afdelingslederne udarbejdede en begrundet indstilling om de medarbejdere, som eventuelt kunne få lønforhøjelse, hvorefter han traf beslutningen.

Magasin opererer ikke med særlige lønrammer eller lønkategorier for de enkelte salgsassistenter eller områdeassistenter. Lønnen fastsættes individuelt som beskrevet i overenskomsten. Der vil dog i kraft af flere beføjelser og større ansvarsområde være en forskel i gennemsnitslønnen for en salgsassistent og en områdeassistent, men de enkelte medarbejderes løn sammenlignes ikke og offentliggøres ej heller. Når en medarbejder forfremmes, gives der derfor ikke et fast tillæg, idet den enkelte medarbejders kvalifikationer vurderes, hvorefter lønnen fastsættes. Den enkelte ansatte kan ikke se, om han får "den rigtige løn".

Det er afdelingslederen, der er ansvarlig for elevuddannelsen, men den praktiske oplæring påhviler alle i virksomheden. Det er afdelingslederen, der afholder samtaler med eleven og laver opfølgning på skoleophold.

Han deltog i beslutningen om forfremmelsen af FF til områdeassistent. Ved forfremmelsen ændredes organisationen således, at FF foruden at være områdeassistent for lædervarer tillige skulle være områdeassistent for bijouteri. Samtidig blev lædervare-afdelingen et focusområde, idet afdelingen havde potentiale for øget salg.

Med udnævnelsen ændredes FFs opgaver, idet hun nu var ansvarlig for den daglige bemandingstilpasning, indgik i en turnus med ansvar for lukkevagter samt skulle udarbejde 16 ugers planer. Om hun reelt udarbejdede 16 ugers planer, ved han ikke.

FF havde før udnævnelsen ikke ansvaret for den daglige bemandingstilpasning. Om hun enkelte gange alligevel havde påtaget sig arbejdet uden om afdelingslederen, ved han ikke.

Det er korrekt, at FF også før udnævnelsen var tildelt en rettenøgle, men dette var et levn fra en gammel ordning, hvor Magasin havde "nøglepersoner". I dag har kun områdeassistenterne og afdelingscheferne rettenøgle."

Han har supplerende forklaret, at han blev ansat som forretningschef i Rødovre afdelingen i september 1995. Det var ikke var ham, der traf beslutningen eller havde samtalerne om, hvorfor FF ikke fik lønforhøjelse dette år.

Lønsystemet var således bygget op, at der var en pulje til fordeling til lønforhøjelser i Rødovre afdelingen, og afdelingslederen kom med forslag til, hvorledes puljen skulle anvendes. De medarbejdere, som var utilfredse med forslaget, kunne fremsætte ønske om lønforhøjelse til tillidsrepræsentanten, som derefter talte med ham og afdelingslederen. Hvis ønsket ikke blev imødekommet, gav de en begrundelse herfor. Han er ikke klar over, hvad begrundelsen var i FFs tilfælde.

Ved vurderingen i forbindelse med lønfastsættelserne anvendte man vurderingsskemaerne, som udarbejdedes ved medarbej-dersamtalerne. Lønnen blev fastsat specifikt for den enkelte medarbejder ud fra de kriterier, som er nævnt i overenskomsten, hvilket han går ud fra, at tillidsrepræsentanterne var klar over. Han har ikke bekræftet, at det var rigtigt at give FF lønforhøjelse og udnævne hende til områdeassistent, idet hendes opgaver var de samme som før udnævnelsen.

Hverken områdeassistenter eller salgsassistenter har ledelsesansvar. Der er ingen decideret referenceorden, idet afdelings-lederne har det overordnede ansvar og kan uddelegere. Det var afdelingslederne, som havde ansvaret for, at statusopgørel-serne blev korrekte, og områdeassistenterne medvirkede ved opgørelsen. Han er ikke bekendt med, om FF medvirkede til udarbejdelse af sta-tusopgørelse, og han har ikke været involveret i, hvor-vidt FF skulle udarbejde 16 ugers planer før og efter udnævnelsen til områdeassistent.

Under domsforhandlingen den 17. april 2001 i Sø- og Handelsretten blev der afgivet af følgende forklaringer af Mette Ibsen og Helle Kragh.

Mette Ibsen har forklaret,

"at hun var elev i lædervareafdelingen fra 1. august 1993 til 1. august 1994, hvorefter hun afsluttede sin elevperiode i skoafde-lingen. Det var alene FF, der stod for hendes oplæring. Afdelingsleder Helle Kragh var formelt ansvarlig for elevuddannelsen, men det var FF, der stod for den praktiske oplæring. Det var dog Helle Kragh, der afholdt de to årlige elevsamtaler.

Områdeassistent Jette Loven havde intet med hendes oplæring at gøre."

Helle Kragh har forklaret,
"at hun tidligere har været ansat i Magasin i Rødovre, og at hun i 1995 var afdelingsleder for dameaccessories. Hun havde ansvaret for 12 afdelinger med i alt 30 medarbejdere. Der var 3 områdeassistenter, men da der ikke var en områdeassistent for lædervareafdelingen, varetog hun selv dette område. Hun havde ansvaret for den daglige drift og forestod indkøb og suppleringsindkøb. Jette Loven, der var områdeassistent for damelingeri, udarbejdede 16 ugers planer for begge afdelinger og forestod løsning af bemandingsproblemer, hvis vidnet ikke selv var til stede, men Jette Loven var ikke i øvrigt områdeassistent for lædervareafdelingen.

Den overordnede forskel mellem en salgsassistent og en områdeassistent er, at sidstnævnte har ansvar for rettelse af fejlslag samt fejlfinding i forbindelse med kassedifferencer, er underskriftsberettiget samt har ansvaret for den daglige bemandingsplan. FF var omfattet af en gammel ordning, hvorefter enkelte salgsassistenter var tildelt en rettenøgle og var underskriftberettiget, men hun havde ikke ansvaret for den daglige bemandingsplan, hvorefter man tilrettelægger arbejdstiden for de øvrige
medarbejdere, idet vidnet selv forestod dette arbejde.

Ved udnævnelsen overtog FF foruden lædervareafdelingen tillige ure- og bijouteriafdelingen. Lædervareafdelingen
blev samtidig udvidet. Ved denne organisationsændring fik FF derfor også ansvaret for 3 medarbejdere i ure- og bi-
jouteriafdelingen.

FF blev instrueret i, hvilke arbejdsopgaver hun nu skulle bestride, og Jette Loven skulle sætte FF ind i, hvordan
16 ugers planer blev udarbejdet, men om FF selv har udar-
bejdet bemandingsplaner, ved hun ikke. FF skulle efter
udnævnelsen deltage i en turnusordning for lukkevagter,
hvorefter hun skulle sikre sig, at alle kasser blev luk-
ket korrekt, når forretningen lukkede. Samtidig skulle
hun hjælpe som områdeassistent i andre områder, såfremt
disse havde brug for hjælp.

Baggrunden for FFs lønregulering var udnævnelsen til om-
rådeassistent. Der er ikke faste lønrammer for Magasins
medarbejdere, og lønreguleringen var ikke en anerkendelse
af FFs hidtidige arbejdsindsats.

Det almindelige salgsarbejde lærer eleverne af både
salgs- og områdeassistenter, hvorimod ansvaret for elev-
uddannelsen påhvilede hende som afdelingsleder. Hun af-
holdt 2 årlige elevsamtaler og fulgte op på skoleophold
og udarbejdede elevvurderinger."

Procedure

Sagsøger har til støtte for den principale påstand an-
ført, at FFs løn ikke er fastsat i overensstemmelse med
kriterierne fastlagt i overenskomsten. Der er tale om en

- 16 -

minimallønsoverenskomst, hvor der er krav om en syste-
matisk vurdering efter kriterierne i overenskomstens § 5
D, litra c. Det må efter statistikken mv. lægges til
grund, at ansvaret som områdeassistent efter en sådan sy-
stematisk vurdering i sig selv burde have medført en hø-
jere løn for FF, hvilket også ses af den stigning, der
fulgte med udnævnelsen. Sagsøger har anmodet sagsøgte om
at fremlægge dokumentation for lønniveauet for områdeas-
sistenter med det formål dels at påvise, at der var et
konkret lønspænd indenfor, hvilket alle områdeassisten-
ters løn lå, og dels at få afklaret, om lønforskelle mel-
lem medarbejderne afhang af anciennitet, antallet af med-
arbejdere under sig etc. Derved vil-le man kunne godtgøre
indenfor, hvilket interval FFs løn skulle ligge, og hvor-
vidt hendes løn i 1995 lå uden for dette interval, hvil-
ket i bekræftende fald ville medføre, at hun havde doku-
menteret at have et krav. Da sagsøgte ved sin nægtelse af
at imødekomme begæringen har afskåret sagsøger fra at do-
kumentere sit krav, må det komme sagsøgte til skade.

På det foreliggende grundlag er der alene mulighed for at
vurdere, om FF udførte et arbejde, som sva-rede til en
områdeassistents, og om det burde have med-ført en højere
løn, end hun fik. Sagsøgte bestrider, at FF i 1995 udfør-
te arbejdsopgaver svarende til en områdeassistents, hvil-
ket må indebære, at sagsøgte er enig i, at FF fik en løn
svarende til en salgsassistents og ville få en højere løn
som områdeassi-stent. Det er derfor afgørende, hvilket
indhold FF arbejde havde. Efter bevisførelsen må det læg-
ges til grund, at i hvert fald siden foråret 1995 havde
hun arbejdsopgaver svarende til en områdeassistents. Til-
lids-repræsentant Ilse Johansen har bekræftet, at FF hav-
de de samme opgaver før og efter udnævnelsen, at læderva-
reafdelingen var fysisk adskilt fra lingeriaf-delingen,
således at FF forestod lædervare-afdelingen uden hjælp
fra afdelingslederen, at hun stod for den praktiske ud-

- 17 -

dannelse af elever, at hun havde ret-tenøgle, og at hun
var underskriftsberettiget, hvilket alle var områdeassi-
stentopgaver. Klargørelse af status-opgørelsen til revi-
sor var en yderligere områdeassistent-opgave, hun havde,
uanset at det formelle ansvar lå andet steds. Hun udar-
bejdede hverken før eller efter udnævnel-sen 16-
ugersplaner, hvilket er i overensstemmelse med Jes Erik-
sens forklaring om, at ikke alle områdeassistenter havde
ens arbejdsopgaver. Efter en overordnet vurdering må det
konkluderes, at FF havde ledelsesop-gaver og varetog et
arbejde svarende til en områdeassi-stents. FF har derfor
et krav på højere løn fra 1. marts 1995. Som udgangspunkt
påhviler det sagsøger at føre bevis for kravets størrel-
se. Dette udgangspunkt må imidlertid fraviges, når den
ene part har de afgørende informationer. Sagsøgers pligt
til opfyldelse af bevis-byrden rækker ikke længere end
til at fremkomme med et oplæg, der ved hjælp af dokumen-
tation fra sagsøgte kan afklare spørgsmålet. Da sagsøgte
ikke loyalt har imødekommet sagsøgers begæringer om op-
lysninger, må der være formodning for, at de udbedte op-
lysninger ville vise, at FF havde krav på et lønløft i
den påståede størrelsesorden. Der må derfor gives sagsø-
ger medhold i den principale påstand.

Såfremt retten i overensstemmelse med sædvanligt antagne
principper ikke finder sig kompetent til at tage stilling
til størrelsen af FFs konkrete løn, må det pålægges Maga-
sin at fastsætte lønforhøjelsens størrelse under iagtta-
gelse af overenskomstens principper. Det gøres gældende,
at Magasin ikke har overholdt overenskomstens § 5 D, lit-
ra c. Retten har ikke på det grundlag, som sagsøgte har
fremlagt, mulighed for at konstatere, om der er en syste-
matik i lønningerne efter for eksempel anciennitet og an-
svar etc., hvilket må komme sagsøgte til skade. Af det
fremlagte materiale fremgår, at der er for-skel på lønnen
for salgsassistenter og områdeassistenter, hvilket også

- 18 -

indikeres af lønforhøjelsen i forbindelse med FFs udnæv-
nelse. Som anført vedrørende den principale påstand må
det lægges til grund, at FF allerede inden udnævnelsen
udførte et ar-bejde svarende til en områdeassistents.
Hendes løn burde derfor efter overenskomstens kriterier
ligge i et højere interval, end hun oppebar inden udnæv-
nelsen. Såfremt FFs løn var fastsat ud fra anciennitet,
ind-sats og kvalifikationer, burde den således ligge
langt oppe i intervallet for områdeassistenter. Hun fik
topka-rakter på otte af ni områder, som skemaet til brug
for medarbejdersamtalerne omhandler. Sagsøgte burde loy-
alt have medvirket til afklaring af bevistemaerne, da
sagsø-ger ikke selv har mulighed for at producere det
fornødne materiale, idet HK´s lønstatistikker kun inde-
holder spo-radiske oplysninger. Da sagsøgte ikke har
gjort dette, må bevisbyrden for, at der er foretaget en
systematisk vur-dering i FFs tilfælde, påhvile sagsøgte.
Denne bevisbyrde er ikke løftet, hvorfor der må gives
sagsøger medhold.

Vedrørende sagsøgtes anbringender om interessetvist be-
mærkes, at dette spørgsmål må anses for afgjort ved Høje-
sterets dom af 27. juni 2002.

Sagsøgte har anført, at der i den foreliggende sag er ta-
le om en interessetvist, og en sådan kan retten ikke tage
stilling til. Da der ikke kan ske afvisning, må der ske
frifindelse. Højesteret har ikke i præmisserne taget
stilling til, om der er tale om en interessetvist eller
en retstvist. At der er tale om en interessetvist, følger
af, at grundlaget for kravet er ansættelseskontrakten
samt overenskomsten, og at lønnen aftales individuelt i
afdelingerne, hvorfor medarbejderne ikke har krav på en
konkret løn. Lønfastsættelsen hviler således på et afta-
leprincip, og tvister, der hidrører herfra, er interesse-
konflikter efter definitionen på sådanne. Hvis retten

- 19 -

fastsætter FFs løn, opnår hun en bedre ret, end hun har
efter overenskomsten, hvilket er i strid med overens-
komstaftaleprincippet. Der må således allerede af formel-
le grunde ske frifindelse.

Overfor sagsøgers principale påstand gøres det gældende,
at det er sagsøgers bevisbyrde, at sagsøgte har handlet
overenskomststridigt. Sagsøger har søgt at løfte bevis-
byrden ved at påvise, at FF havde de samme arbejdsopgaver
før og efter sin udnævnelse til områdeassistent. Ved Sø-
og Handelsrettens tidligere afgørelse fandt der imidler-
tid en realitetsbehandling sted, hvor retten lagde til
grund, at sagsøger i forbindelse med udnævnelsen og løn-
forhøjelsen fik andre opgaver, end hun hidtil havde haft.
Hendes kompetence blev udvidet, og hun fik flere ansvars-
områder. Der ses ikke under den fornyede bevisførelse at
være fremkommet oplysninger, der bør kunne ændre denne
vurdering. Sagsøger har derfor ikke løftet sin bevisbyr-
de.

Sagsøger har heller ikke ført bevis for på, hvilke punk-
ter sagsøgte har handlet i strid med overenskomsten. Hvis
der er tale om en bestemt fortolkning af overenskomsten,
er det en faglig voldgift og ikke retten, der skal tage
stilling hertil. Det bestrides endvidere, at der er tale
om omvendt bevisbyrde. Der må således ske frifindelse for
den principale påstand.

Vedrørende sagsøgers subsidiære påstand gøres det ligele-
des gældende, at sagsøger ikke har påvist, hvorledes sag-
søgte skulle have fraveget de i overenskomsten nævnte
kriterier for lønfastsættelsen. Sagsøgte har ved lønfast-
sættelsen udøvet et skøn indenfor overenskomstens rammer,
og et sådant skøn er domstolene afskåret fra at efter-
prøve. Spørgsmålet er, hvor meget der kan indfortolkes i
kriterierne, men dette må afgøres ved en fagretlig be-

- 20 -

handling, da der er tale om overenskomstfortolkning. Løn-
nen fastsættes efter en lang række kriterier for den en-
kelte medarbejder, og efter bevisførelsen er det nærmest
bevist, at Magasin ved lønfastsættelsen har lagt vægt på
de i overenskomsten nævnte kriterier. Efter bevisførelsen
er der ikke belæg for, at der skulle være et bestemt ni-
veau for lønningerne hos Magasin for de enkelte stil-
lingskategorier. Da sagsøger heller ikke på anden vis har
påvist, at lønfastsættelsen ikke er sket efter overens-
komstens kriterier, kan der heller ikke gives sagsøger
medhold i den subsidiære påstand.

Vedrørende sagsøgers anbringende om, at sagsøgtes mang-
lende fremlæggelse af lønoplysninger bør tillægges pro-
cessuel skadevirkning, anføres det, at sagsøgte ikke øn-
sker at offentliggøre sine lønstatistikker, men har i
stedet fremlagt en revisorerklæring, der burde være fyl-
destgørende. Endvidere har HK sine egne lønstatistikker,
og helt afgørende er, at oplysningerne i lønstatistik-
kerne må anses for irrelevante for den foreliggende sag,
hvilket understøttes af, at sagsøger påstår en lønstig-
ning på 2,50 kr. i timen helt uafhængigt af, hvad andre
medarbejdere får i løn. Når sagsøger anfører, at kriteri-
erne ikke er iagttaget, er kollegaernes løn heller ikke
relevant, idet kriterierne netop indicerer, at der skal
ske en individuel vurdering. Der er således ikke grundlag
for at tillægge den manglende opfyldelse af provokationer
processuel skadevirkning.

Retten skal udtale

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at der før
FFs udnævnelse til områdeassistent ikke var udnævnt en
områdeassistent for lædervareafdelingen. FF havde efter
en tidligere ordning rettenøgle og var underskriftberet-
tiget, hvilket normalt ikke til-kommer salgsassistenter.

- 21 -

FF havde derimod ikke ansvaret for bemandingsplanlægnin-
gen eller elevernes uddannelse, uagtet at hun oplærte
disse. Ved udnævnelsen til områdeassistent fik FF tildelt
ansvaret for ure- og bijouteriafdelingen, der havde tre
medarbej-dere, ligesom lædervarer blev gjort til et fo-
kusområde. FFs stilling blev herved ændret, således at
hun fik det formelle ansvar for to afdelinger. Det findes
ikke godtgjort, at FF før udnævnelsen var tildelt dette
ansvar for lædervareafdelingen, uagtet at hun udførte
visse opgaver, der normalt henhørte under en områdeassi-
stent.

Efter overenskomstens § 5 D, litra c, skal lønnen give
udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, dygtig-
hed, jobfleksibilitet, stillingens indhold og ansvar samt
eventuelt uddannelse.

Efter oplysningerne om FFs arbejdsområde og lønmæssige
placering i gruppen af henholdsvis salgsassi-stenter og
områdeassistenter finder retten ikke grundlag for at
fastslå, at sagsøgte skulle have tilsidesat over-
enskomstens kriterier i forbindelse med fastsættelsen af
FFs løn, således at FF har krav på lønforhøjelse fra et
tidligere tidspunkt end sket. Sagsøgtes frifindelsespå-
stand tages derfor til føl-ge.


THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Dansk Handel & Service som mandatar for Magasin
du Nord Rødovre, frifindes.

Sagsøgeren, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i
Danmark som mandatar for FF, betaler inden 14 dage til
sagsøgte 15.000 kr. i sagsomkostninger.

- 22 -

Hans Havsager Mette Christensen Jens Christian Larsen



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den