Tillidsbrud i ansættelsesforhold

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

Dom afsagt den 24. marts 2011 af Sø- og Handelsretten sammensat af vicepræsident Michael B. Elmer (retsformand), sekretariatsleder Lars Kristiansen og General Counsel & Senior Vice-President Poul Hartvig Nielsen.

U-1-09 Stenhøj Autolift A/S
(Advokat Mark Thorsen)

mod

Ledernes Hovedorganisation som mandatar for F
(Advokat Bo Lauritzen)

Indledning og påstande

Sagen drejer sig navnlig om, hvorvidt Stenhøj Autolift A/S' (i det følgende: Stenhøj) har været berettiget til at bortvise F fra hans stilling som salgs- og marketingdirektør.

Under sagen, som den 5. februar 2009 er anlagt ved Retten i Kolding, og som den 24. juni 2009 er henvist til Sø- og Handelsretten efter retsplejelovens § 225, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 4, har Stenhøj under anbringende af, at F væsentligt har misligholdt sit ansættelsesforhold, nedlagt påstand om, at F skal betale 1.000.000 kr. med procesrente af 838.000 kr. fra den 5. februar 2009 og af resten fra den 13. august 2009.

F har påstået frifindelse og under anbringende af, at Stenhøjs bortvisning af ham var uberettiget, nedlagt selvstændig endelig påstand om, at Stenhøj skal betale 1.606.353 kr. med procesrente fra den 1. april 2009. Påstandsbeløbet fremkommer således:

Løn 15. november 2008 - 30. november 2008:       52.587,50 kr.

Løn 1. december 2008 - 31. august 2009, 9 måneder à kr. 105.175   946.575,00 kr.

Bonus 1. oktober 2008 - 31. august 2009, (250.000:12) x 11 229.166,66 kr.

Godtgørelse efter funktionærlovens § 2b:

3 måneders løn (à 105.175) 315.525,00 kr.

3 måneders bonus (250.000:12) x 3  62.499,00 kr.   378.024,00 kr.

I alt 1.606.353,16 kr.

Overfor F's selvstændige påstand har Stenhøj påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Stenhøj producerer bl.a. autoløftere til værkstedsbranchen med salg gennem selvstændige forhandlere, herunder FTZ Autodele & Værktøj A/S (i det følgende: FTZ).

Den 30. august 2007 indgik Stenhøj og FTZ partnerskabsaftale for perioden 2007-2009 med det formål gennem et tæt samarbejde og gensidig loyalitet at opnå det bedste salg af Stenhøjs produkter på det danske marked. Opsigelsesvarslet var tre måneder, idet der dog kunne opsiges med øjeblikkelig virkning ved FTZ' salg af konkurrerende produkter. Stenhøj og FTZ indgik samtidig bonusaftale for 2007, som skulle "sikre fuldstændig loyalitet" i forhold til Stenhøjs produkter, og som fastsatte, at FTZ' ret til optjent bonus bortfaldt ved salg af andre autoløftere end Stenhøjs.

Den 1. oktober 2007 tiltrådte F hos Stenhøj som salgs- og marketingdirektør, uden anmeldelse til Erhvervs- og Selskabs-styrelsen, med direkte reference til administrerende direktør Troels Bjerg.  F var efter kontrakten forpligtet til bl.a. at følge administrerende direktør Troels Bjergs retningslinjer og underrette om alle forhold af interesse for Stenhøj. Lønnen blev aftalt til 960.000 kr. årligt med mulighed for en aftalt bonus efter godkendelsen af hvert årsregnskab. Ansættelsesforholdet kunne fra Stenhøjs side opsiges med 9 måneders varsel, hvor F havde ret til fritstilling med fuld løn, jf. ansættelseskontraktens § 8, stk. 1, 1.-3. pkt.

Ansættelseskontrakten indeholdt en konkurrenceklausul.

Det fremgik af kontrakten, at administrerende direktør Troels Bjerg skulle udarbejde en funktions- og stillingsbeskrivelse for F's nyoprettede stilling. Dette skete dog aldrig. I stedet anvendtes den stillingsprofil, som den pågældende rekrutteringsvirksomhed havde anvendt i forbindelse med rekrutteringen af F, og hvori der bl.a. stod:

"… Salgs- & Marketingdirektøren er overordnet ansvarlig for Stenhøj Autolift's salg og marketing …

Stillingen er nyoprettet og refererer til den Administrerende Direktør Troels Bjerg, som også er koncernchef. Endvidere indgår stillingen i den samlede løftevirksomhed Stenhøj Autolift A/S …

Den primære opgave er at øge Stenhøj Autolift's markedsandel og markedsposition med et højt dækningsbidrag gennem en målrettet, vedholdende og innovativ salgs- og marketingindsats …

En yderligere opgave er … at omsætte slutkundernes behov for øget værkstedsproduktivitet til konkret input for Stenhøj Autolift's udvikling af innovative og værdiskabende produkter, services og samlede løsninger. …

- Koordinere produktportefølje, brandstrategi, prisstrategi, distributionsstrategi …

- Medansvarlig for udvikling af konkurrencedygtige produkter …, hvor systematiske kundebehovs- og markedsorienterede input … er styrende for processen …

- Sikre et fortsat konkurrencedygtigt produkt line-up samt en optimal marketingindsats

"…

Den 9. april 2008 underskrev F for Stenhøj og Michael Juul Hansen fra FTZ parternes bonusaftale for 2008. Bonusaftalen skulle nu "sikre høj loyalitet" i forhold til Stenhøjs produkter.

Bestemmelsen om bortfald af optjent bonus ved salg af konkurrerende produkter udgik.

På et møde i sommeren 2008 meddelte Michael Juul Hansen F, at FTZ havde brug for et konkurrencedygtigt alternativ til Stenhøjs autoløftere, og at FTZ planlagde at introducere det konkurrerende mærke Ravaglioli. Dette tog F til efterretning.

Administrerende direktør Troels Bjerg rapporterede i september 2008 til Stenhøjs bestyrelsesformand, at salget i Danmark i juli og august 2008 var stagneret, idet der alene til FTZ var et omsætningstab på 2,7 mio. kr.

F afgav den 8. oktober 2008 en salgsrapport til administrerende direktør Troels Bjerg, hvorefter omsætningen var ekstremt stærkt faldende på grund af den finansielle krise og følgevirkningerne heraf. Ifølge salgsrapporten tabte Stenhøj ikke markeds-andele på det nordiske marked, men der var et tiltagende pres fra store kunder, herunder FTZ, for Stenhøjs introduktion af en konkurrencedygtig autoløfter, et såkaldt "fighting brand".

Efter et møde den 17. oktober 2008 skrev administrerende direktør Troels Bjerg til F, at der på grund af manglende opfyldelse af de budgetterede mål ikke blev udbetalt bonus for 2008. Under hensyn til F's store og dygtige indsats i det forgangne år blev han imidlertid tildelt en indsatsbonus på 50.000 kr. Der blev samtidig fastsat følgende præstationsafhængige bonus på maksimalt 250.000 kr. for budgetåret 2008-2009:

"50.000,- kr. udbetales ved opnåelsen af et samlet Dækningsbidrag I i Stenhøj Auto lift på kr. 75 mio. Yderligere 50.000,- kr. udbetales ved opnåelsen af et samlet Dækningsbidrag I i Stenhøj Autolift på kr. 77,295 mio.

Yderligere op til maksimalt kr. 50.000,- udbetales som 1 % af Dækningsbidrag I i Stenhøj Autolift udover kr. 77,295 mio.

Maksimalt kr. 100.000,- udbetales ved opfyldelsen af følgende kvalitative punkter:

- Færdigvarelager Stenhøj Autolift < tkr 9.553 pr. 30/6-2009

- Debitordage reduceres til < 58 pr. 30/6-2009

- Etablering af effektiv salgsforecasting i Stenhøj Autolift

- Fokusering af hele salgsorganisationen på at skabe maksimal kundetilfredshed og medarbejdermotivation - herunder løbende kundetilfredshedsmålinger- Opbygge effektiv og målorienteret salgsafdeling i Stenhøj Kompressor og sikre synergien med Stenhøj Autolift".

I slutningen af oktober måned 2008 fratrådte Troels Bjerg, og Stenhøjs hovedaktionær, Leif D. Nielsen, overtog på ny stillingen som administrerende direktør.

På et møde den 14. november 2008 med administrerende direktør Leif D. Nielsen og direktør Keld Stjernholm Sørensen fra Stenhøj Service A/S bekræftede F FTZ' salg af konkurrerende autoløftere. F blev herefter straks bortvist. F gjorde i e-mail af 16. november 2008 til bl.a. administrerende direktør Leif D. Nielsen indsigelse mod bortvisningen, som Stenhøjs advokat fastholdt den 17. november 2008 med begrundelsen:

"Det er et helt grundlæggende brud med koncernens strategi og politik, at De har tilladt selskabets største kunde i Danmark, FTZ Autodele & Værktøj A/S, frit at forhandle konkurrerende produkter, og De har handlet langt uden for rammerne for Deres kompetence

"...

I begyndelsen af 2009 indgik Stenhøj og FTZ en ny partnerskabsaftale for 2009 med et gensidigt opsigelsesvarsel på 3 måned-er. Bestemmelsen i den tidligere partnerskabsaftale om opsigelse med øjeblikkelig virkning ved FTZ' salg af konkurrerende produkter var udeladt. Af et tillæg til partnerskabsaftalen fremgik, at Stenhøj pr. 1. april 2009 ville introducere 4 nye konkurren-cedygtige autoløftere af mærket Mascot. Bonusaftalen for 2009 indeholdt ligesom bonusaftalen for 2008 ingen bestemmelse om bortfald af optjent bonus ved FTZ' salg af konkurrerende produkter.

Forklaringer

F har blandt andet forklaret, at han den 1. oktober 2007 tiltrådte som salgs- og marketingdirektør i Stenhøj med autoløftere som primært forretningsområde. Direktørstillingen var af selvstændig karakter og uden en egentlig introduktion. Kort efter hans ansættelse opsagde både salgschef Kent Reinhold og eksportchefen deres stillinger. Kent Reinhold etablerede efterfølgende et konkurrerende selskab med to af Stenhøjs sælgere. Han oplevede dette som en kaotisk situation med megen uro i den danske salgsorganisation.

Stenhøj havde en partnerskabsaftale med tilhørende bonusaftale med to danske forhandlere - FTZ og Mekonomen. Bonus-aftalerne blev indgået for et år ad gangen. I perioden januar til februar 2008 forhandlede han og administrerende direktør Troels Bjerg med FTZ om bonusaftalen for 2008. Troels Bjerg deltog, fordi salgschef Kent Reinhold kort forinden havde sagt op. FTZ deltog i forhandlingerne med vicedirektør Michael Juul Hansen og produktchef Hans Andersen. FTZ tilkendegav under forhand-lingerne, at FTZ manglede nogle billige autoløftere til markedet, og at hans bestyrelse ikke ville acceptere en bonusaftale, hvor bonussen bortfaldt ved salg af konkurrerende produkter. Bonusaftalens bestemmelse om fuldstændig loyalitet blev derfor ændret til høj loyalitet, og bestemmelsen om bortfald af bonus blev udeladt. Alle disse forhold blev aftalt på mødet, hvor Troels Bjerg var til stede. Han rettede efterfølgende bonusaftalen til og sendte den til underskrift, og samtidig underrettede han Troels Bjerg om, at bonusaftalen var faldet på plads. Det var ikke på tale at konsekvensændre partnerskabsaftalen, idet den løb til 2009. Samtlige Stenhøjs aftaler var i elektronisk form frit tilgængelige, og bonusaftalen for 2008 var almindelig kendt i salgsaf-delingen. Den lå endvidere i en papirkopi såvel hos direktionssekretæren som i salgsafdelingen.

I 2008 havde direktør Kent Reinhold fra Nussbaum Danmark A/S startet en priskrig på autoløftere på det danske marked. Michael Juul Hansen fra FTZ meddelte, at FTZ i særlige tilfælde kunne have behov for at sælge et billigere produkt, selvom Stenhøj fortsat var den foretrukne leverandør. Han tog Michael Juul Hansens orientering til efterretning og svarede, at Stenhøj gjorde alt for at få et "fighting brand" på markedet. Der havde på ledermøderne i  Stenhøj været en detaljeret diskussion om det såkaldte "fighting brand". Han orienterede Troels Bjerg og deltagerne i ledermøderne om oplysningen fra FTZ og salget af konkurrerende produkter. I hans rapporteringer til Troels Bjerg gjorde han opmærksom på, at det omtalte "fighting brand" hurtigst muligt skulle på markedet. Af kvalitetsmæssige årsager turde Troels Bjerg imidlertid ikke sætte et "fighting brand" på markedet.

Medio 2008 skete der en markant opbremsning i salget af autoløftere, og han og Key Account Manager Michael Franck tog den 11. september 2008 et møde med FTZ. Han spurgte Michael Juul Hansen, om Stenhøjs salgsnedgang skyldtes FTZ' salg af andre prisbillige autoløftere. På grundlag af fremlagte salgstal konkluderede han, at dette ikke var årsagen.

Stenhøj var fortsat den foretrukne leverandør.

Den 14. november 2008 blev han indkaldt til møde hos Leif D. Nielsen. Leif D. Nielsen spurgte, om han ikke var klar over, at bonusaftalerne havde holdt konkurrenterne ude fra markedet. Han svarede, at ændringen af bonusaftalen var sket efter aftale og i samarbejde med Troels Bjerg. Han blev herefter bortvist.

Han er fra den 1. januar 2009 ansat som direktør i D A/S og har i 2009 og 2010 afholdt ferie med løn. Han tjener 95.000 kr. om måneden og fik i 2009 udbetalt 350.000 kr. i bonus.

Leif D. Nielsen har blandt andet forklaret, at han er hovedaktionær og bestyrelsesmedlem i Stenhøj koncernen. Efter at han var fratrådt med udgangen af 2006 til fordel for Troels Bjerg, tiltrådte han den 24. oktober 2008 på ny stillingen som koncern- og administrerende direktør for Stenhøj indtil den 1. juli 2009. Grundlaget for selskabets salg til A-forhandlerne FTZ og Mekonomen var, at disse ikke måtte sælge konkurrerende produkter. Dette var en almindelig kendt politik i Stenhøj. Han havde ikke selv deltaget i forhandlingen af partnerskabsaftalen fra 2007-09 eller bonusaftalerne for 2007 og 2008. Det var Troels Bjerg, der ansatte F, og han havde af den grund ikke selv gjort F bekendt med Stenhøjs forretningspolitik. I sommeren 2008 ændrede markedssituationen sig markant, og han havde nær kontakt til direktionen på grund af det kraftigt faldende salg i Danmark, herunder til FTZ. Direktionen rapporterede ikke, at FTZ havde fået tilladelse til at sælge Ravaglioli autoløftere.

Den 14. november 2008, ca. kl. 10, blev han gjort bekendt med, at FTZ solgte Ravaglioli autoløftere. En salgsmedarbejder så således på en messe, at FTZ udstillede Ravaglioli autoløftere, hvilket var i strid med Stenhøjs forretningspolitik. Han ringede straks til F, der først var meget vag, men dog fortalte, at direktionen havde tilladt salget. Han spurgte dernæst, om det var Troels Bjerg, der havde givet tilladelsen.  F blev herefter endnu mere vag. Han ringede derefter til Troels Bjerg, der var rystet over oplysningen. Herefter ringede han til vicedirektør Michael Juul Hansen fra FTZ, der oplyste, at F havde tilladt FTZ' salg af Ravaglioli autoløftere, og at det havde undret ham, hvorfor han flere gange telefonisk havde bedt F bekræfte tilladelsen.

Han indkaldte samme dag F til et møde på sit kontor med deltagelse af direktør Keld Stjernholm Sørensen fra Stenhøj Service A/S. F bekræftede på mødet, at FTZ havde fået tilladelse til salg af konkurrerende rodukter. Han bortviste straks F som konsekvens heraf. Efter bortvisningen forsøgte han forgæves at få FTZ til at give afkald på retten til salg af Ravaglioli autoløftere. Michael Juul Hansen fortalte i den forbindelse, at FTZ ikke ville have påbegyndt dette salg uden tilladelse. Han satte i stedet gang i arbejdet med etableringen af et konkurrencedygtigt produkt - det såkaldte "fighting brand".

Stenhøj havde i begyndelsen mange A-forhandlere. Dette har dog ændret sig, og FTZ har i dag en milliardomsætning og en markedsandel på 50 % af det danske marked. FTZ vil gerne forhandle flere konkurrerende produkter. Produktmarkedet for autoløftere er bredt og globalt. Stenhøjs markedsandel på faste autoløftere er 50 % i Danmark. Stenhøjs omsætning i Danmark er halveret til 100 mio. kr., hvilket har medført afskedigelse af 5 eller flere medarbejdere i Stenhøj.

Troels Bjerg har blandt andet forklaret, at han fra 20. februar 2006 til udgangen af året var direktør uden portefølje, og fra 1. januar 2007 til udgangen af oktober måned 2008 koncerndirektør for Stenhøj koncernen og administrerende direktør i Stenhøj.

I slutningen af 2006 konstaterede han en del problemer i forhold til FTZ, der ligesom Mekonomen var A-forhandler. Det var et faktum, at de to forhandlere i Danmark havde aftaler, der hindrede dem i at sælge konkurrerende produkter, og det var kendt for ham og alle, der havde med salg at gøre.

I januar 2007 havde han et møde med Michael Juul Hansen, der kort forinden var tiltrådt som vicedirektør hos FTZ, vedrørende en uenighed om bonusopgørelsen for 2006. Han gik ind i sagen, fordi det stod klart for ham, at de var nødt til at lave en klarere samarbejdsaftale, således at man kunne undgå de opståede problemer.

I slutningen af 2007 var Stenhøj koncernen overskudsgivende, men der var fortsat visse problemer i samarbejdet med FTZ. Han ansatte i oktober 2007 F som salgs- og marketingdirektør, og F overtog nu kontakten til FTZ. Forinden gjorde han F opmærksom på, at Stenhøj havde en eksklusivaftale med FTZ. Flere medarbejdere sagde op i perioden omkring F's ansættelse, herunder salgschef Kent Reinhold.

Den 7. januar 2008 deltog han og F i et møde med FTZ til drøftelse af en række forhold, herunder eksklusivaftalen. Baggrunden var, at FTZ i 2006-07 uforvarende havde solgt et antal autoløftere af et konkurrerende mærke. Dette medførte reelt tab af optjent bonus, hvilket var en uacceptabel konsekvens for FTZ, da Michael Juul Hansen ikke kunne styre FTZ' salgsafdeling. Han accepterede derfor, at der kunne ske enkelte uforvarende salg af konkurrerende produkter uden tab af bonus. Eksklusiviteten blev i øvrigt fastholdt, og der blev således ikke givet tilladelse til, at FTZ generelt kunne sælge konkurrerende produkter. Bonusaftalens formulering, herunder fra fuldstændig til høj loyalitet og udeladelse af bestemmelsen om bortfald af bonus, blev ikke drøftet på mødet, hvor bonusaftalen ikke blev færdigforhandlet. Han deltog ikke selv i yderligere møder og så ikke den endelige bonusaftale, selv om han havde adgang hertil.

I sommeren 2008 skete der en ændring i markedssituationen. Han fulgte løbende med i salgsrapporterne. I forbindelse med de månedlige direktionsmøder fik han en såkaldt 5/10 rapport fra F, der også deltog i møderne. Han konstaterede sammen med F, at der var en opbremsning i salget i Danmark og de øvrige nordiske lande. Han bad efter henvendelse fra Leif D. Nielsen F undersøge, om tidligere salgschef Kent Reinhold og Nussbaum Danmark A/S havde kontaktet FTZ vedrørende salg af det konkurrerende mærke Nussbaum. F oplyste senere, at FTZ havde solgt konkurrerende produkter for ca. 100.000 kr., heraf ingen autoløftere fra Nussbaum. F oplyste derimod ikke, at FTZ havde påbegyndt salg af Ravaglioli autoløftere. Det ville han heller ikke have godkendt henset til eksklusivaftalen.

På ledermøderne blev der drøftet et "fighting brand", men flermærkestrategien var ikke attraktiv, når Stenhøj havde to A-forhandlere med eksklusivaftaler.

På mødet den 17. oktober 2008 fik F en indsatsbonus på 50.000 kr., selvom bonusbetingelserne ikke var opfyldt. Samtidig fastsattes bonusbetingelserne for 2008-09, der under de givne omstændigheder ville være svære at opfylde.

Den 14. november 2008 spurgte Leif D. Nielsen, om han vidste, at FTZ havde fået tilladelse til at udstille Ravaglioli autoløftere. Det var han ikke bekendt med. Under en telefonkonference senere samme dag fortalte Michael Juul Hansen, at F og Michael Franck i sommeren 2008 havde givet FTZ tilladelse til at forhandle Ravaglioli autoløftere.

Administrerende direktør i Stenhøj Service A/S,  Keld Stjernholm Sørensen, har blandt andet forklaret, at han i løbet af sommeren og efteråret 2008 fulgte udviklingen i Stenhøjs omsætning, idet den markante nedgang i salget havde en afledet effekt på Stenhøj Service A/S, der stod for montagen af autoløfterne.

Han havde aldrig fået orientering om, at FTZ solgte Ravaglioli autoløftere.

Forud for mødet den 14. november 2008 havde en salgsmedarbejder ringet til ham og oplyst, at FTZ på en messe udstillede både Stenhøj og Ravaglioli autoløftere. Han deltog i mødet med Leif D. Nielsen og F.

Michael Franck, tidligere Key Account Manager i Stenhøj, har blandt andet forklaret, at han var ansat hos Stenhøj fra marts til november 2008 med FTZ som primær kunde. Han kendte aftalegrundlaget mellem Stenhøj og FTZ, herunder partnerskabsaftalen og bonusaftalerne for 2007-2008. Det var i salgsafdelingen et diskussionsemne, at bonusaftalen for 2008 ikke længere indeholdt en bestemmelse om bortfald af bonus.

Der blev løbende afholdt møder med FTZ' vicedirektør Michael Juul Hansen og produktchef Hans Andersen. Der blev ikke indgået en decideret aftale om FTZ' tilladelse til salg af Ravaglioli. FTZ havde ifølge bonusaftalen således allerede mulighed herfor. Det var fortsat aftalen, at Stenhøj var "first choice" og den foretrukne leverandør. Alene hvis Stenhøj ikke havde et konkurrencedygtigt produkt, kunne FTZ sælge en Ravaglioli autoløfter for ikke at miste forretningen. Han orienterede ikke direktionen om FTZ' salg af Ravaglioli autoløftere.

Den 11. september 2008 deltog han og F i et opfølgningsmøde hos FTZ. Dagsordenen var Stenhøjs vigende omsætning. F ville sikre sig, at Stenhøj fortsat var det foretrukne mærke, og at Ravaglioli var et "second brand". Der var ikke nogen sammenhæng mellem FTZ' foreviste salgstal og Stenhøjs omsætningsnedgang. På power-points til sælgerne understregede FTZ, at Stenhøjs produkter skulle forsøges solgt, før Ravaglioli blev bragt på bane. Resultatet af mødet blev efterfølgende drøftet med salgsorganisationen i Stenhøj.

Vicedirektør hos FTZ Autodele & Værktøj A/S, Michael Juul Hansen, har blandt andet forklaret, at han i november 2006 blev ansat som salgs- og afdelingsansvarlig hos FTZ, der er totalleverandør til værkstedsbranchen med en årlig omsætning på ca. 1,5 mia. kr. I forbindelse med FTZ' salg af autoløftere til de enkelte værksteder leverer Stenhøj foruden autoløfterne også ekspertise vedrørende selve indretningen af værkstedet.

Han forhandlede partnerskabsaftalen for 2007-09 og bonusaftalen for 2007 med administrerende direktør Troels Bjerg. I foråret 2008 blev han i forbindelse med bonusaftalen for 2008 introduceret for F. Troels Bjerg var kun med under de indledende forhandlinger. Han husker ikke, om Troels Bjerg deltog i spørgsmålet om bortfald af optjent bonus ved FTZ' salg af konkurrerende produkter. Baggrunden var, at et selskab tilknyttet FTZ i 2006 havde solgt fire autoløftere af et konkurrerende mærke. Dette havde givet problemer i forbindelse med udbetaling af bonus for 2006. FTZ ville ikke acceptere, at deres optjente bonus bortfaldt blot på grund af salg af fire autoløftere ud af et samlet salg på flere hundrede. Efter forhandlingen udgik bestemmelsen om bortfald af optjent bonus af bonusaftalen. De enkelte elementer i bonusaftalen blev aftalt med F og Michael Franck. Det var FTZ' opfattelse, at der fortsat var tale om en eksklusivaftale med Stenhøj. Det afgørende var imidlertid, at disse fejlsalg af konkurrerende produkter ikke medførte tab af optjent bonus.

På grund af den finansielle udvikling i 2008 ville FTZ have et billigere alternativ til Stenhøjs produkter. Dette blev drøftet med Stenhøj, men introduktionen af Stenhøjs billigmærke trak ud, og FTZ henvendte sig derfor uden om Stenhøj til Ravaglioli. Beslutningen om salg af Ravaglioli autoløftere skete efter et møde i sommeren 2008, muligvis i juli måned, med deltagelse af FTZ' produktchef Hans Andersen og F og Michael Franck. Salget af Ravaglioli var det eneste alternativ for FTZ, da Stenhøj endnu ikke havde introduceret et billigmærke. Formålet med mødet var at opnå tilladelse til salg af konkurrerende produkter. F tilkendegav, at salget af Ravaglioli var i orden. Efter mødet ringede han straks til Ravaglioli og aktiverede samarbejdet med oplysning om, at dette kunne ske uden tab af bonus. Tilrettelæggelsen af introduktionen af Ravaglioli var sket hen over sommeren, og i slutningen af august 2008 blev Ravaglioli introduceret på et internt sælgermøde i FTZ. Det første salg af en Ravaglioli autoløfter fandt sted i september 2008.

I september 2008 havde han et møde med F og Michael Franck omkring FTZ' salg af konkurrerende produkter. FTZ orienterede loyalt om salget over for Stenhøj.

Den 14. november 2008 blev han kontaktet af en ophidset og utilfreds Leif D. Nielsen, der ønskede, at FTZ stoppede salget af Ravaglioli. Han fortalte om sit møde med F og Michael Franck, hvor der var givet tilsagn til salget. Da FTZ havde introduceret Ravaglioli for markedet og lagerførte disse, ville FTZ ikke trække Ravaglioli tilbage. FTZ havde en leverings- og serviceforplig-telse over for sine kunder.

FTZ solgte i andet halvår 2008 lidt over 50 Ravaglioli autoløftere. I første halvår 2009 lå tallet en anelse højere. Tallene er skønsmæssigt opgjort, da der ikke føres regnskab herfor.

Klavs Thulstrup Pedersen har blandt andet forklaret, at han fra februar 2007 til maj 2009 var administrerede direktør for Mekonomen, der som A-grossist havde en partnerskabs- og bonusaftale med Stenhøj.

Kort efter sin tiltrædelse hos Mekonomen, formentlig sommeren 2007, havde han en uformel kontakt med Michael Juul Hansen hos FTZ om Stenhøjs dominerende stilling på markedet, herunder de begrænsninger, som A-grossisterne var underlagt med hensyn til salg af konkurrerende produkter. De drøftede, hvilke handlingsmuligheder der var, idet begge selskaber ønskede at kunne tilbyde kunderne et konkurrencedygtigt produkt. Det kunne ske gennem dialog eller gennem opsigelse af aftalen med Stenhøj. Aftalernes lovlighed blev også drøftet. Det overordnede ønske var dog at finde en mindelig løsning. Michael Juul Hansen gav udtryk for, at FTZ' bestyrelse ville modsætte sig en ny aftale på de daværende vilkår, og at FTZ nok skulle komme i mål med deres ønsker.

Gert Vinter Jørgensen, tidligere Chief Financial Officer (CFO) i Stenhøj, har blandt andet forklaret, at han oprindeligt tiltrådte som led i et generationsskifte. Der var i løbet af 2008 overvejelser på ledermøderne om et såkaldt "fighting brand" og lavpris-produkter. Han husker ikke anledningen til drøftelserne. Det var begrænset, hvor mange ledermøder han nåede at deltage i.

Parternes synspunkter

Stenhøjs advokat har under henvisning til, at F var ansat som salgs- og marketingdirektør uden anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og med reference til den administrerende direktør, tiltrådt, at F var funktionær.

F ændrede uberettiget og ensidigt aftalen med FTZ således, at FTZ' hidtidige forpligtelse til ikke at forhandle konkurrerende autoløftere bortfaldt. Dette skete på trods af, at F var bekendt med Stenhøjs forretningspolitik på dette punkt. Administrerende direktør Troels Bjerg forklarede således, at det var kendt for alle i Stenhøj, at Stenhøj på det danske marked havde enkelte nøgleforhandlere med eksklusivaftaler, og denne politik kom også til udtryk i partnerskabsaftalen med FTZ, der kunne opsiges uden varsel ved FTZ' salg af konkurrerende produkter.

F var ikke berettiget til at betragte de aftalte ændringer i bonusaftalen for 2008 som en tilladelse til, at FTZ kunne forhandlere konkurrerende autoløftere. Efter administrerende direktør Troels Bjergs og vicedirektør Michael Juul Hansens overensstemmende forklaringer må det således lægges til grund, at der på det indledende møde den 7. januar 2008 blev aftalt, at FTZ' enkeltstående salg af konkurrerende produkter ikke skulle medføre bortfald af optjent bonus, men at eksklusiviteten i øvrigt blev fastholdt, ligesom partnerskabsaftalen heller ikke blev ændret.

På trods heraf gav F i sommeren 2008 FTZ tilladelse til at sælge det konkurrerende mærke Ravaglioli, hvorved F forbrød sig mod partnerskabsaftalen og Stenhøjs politik for Aforhandlere i Danmark.  F har herved væsentligt overtrådt retningslinjerne for hans stilling og funktion.

F undlod endvidere, i strid med ansættelseskontrakten, at underrette administrerende direktør Troels Bjerg om tilladelsen. Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra Leif D.

Nielsen, Troels Bjerg, Keld Stjernholm Sørensen og Gert Vinter Jørgensen, må det således i det hele lægges til grund, at ledelsen i Stenhøj ikke blev underrettet, og at hverken Troels Bjerg i sin månedsrapport for juli-august 2008 eller F i sin salgsrapport fra 8. oktober 2008 omtalte tilladelsen.

F's tilsagn til FTZ om salg af konkurrerende produkter udgjorde en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvorfor bortvisningen den 14. november 2008 var berettiget. Stenhøj har ikke udvist passivitet i forbindelse med bortvisningen, der skete samme dag, som Leif D. Nielsen fik kendskab til FTZ' salg af Ravaglioli.

Ved sin væsentlige misligholdelse af ansættelsesforholdet har F på culpøs måde påført Stenhøj tab ved mindresalg og dermed tabt dækningsbidrag i andet halvår 2008 og første halvår 2009 på samlet over 1,6 mio. kr. Stenhøjs omsætning med FTZ faldt fra første halvår 2008 til første halvår 2009 med 70 % fra ca. 10 mio. kr. til ca. 3 mio. kr. Stenhøjs omsætningsnedgang i forhold til FTZ skyldes i alt væsentligt F's tilladelse til, at FTZ kunne sælge det konkurrerende mærke Ravaglioli. Erstatningen kan passende opgøres til skønsmæssigt 1 mio. kr., hvorved der er taget hensyn til markedssituationen. Henset til F's betroede og ledende stilling og den udviste skyld og omstændighederne i øvrigt er der ikke grundlag for lempelse af erstatningsansvaret i medfør af erstatningsansvarslovens §§ 23 og 24.

F's misligholdelse var så væsentlig og alvorlig, at bortvisningen var berettiget, og F har hverken krav på løn, bonus eller godtgørelse.

F's manglende underretning om sin tilladelse til FTZ' salg af det konkurrerende mærke Ravaglioli udgjorde i hvert fald et sådant tillidsbrud, at Stenhøj var berettiget til at opsige og fritstille F. Stenhøj udbetalte 2008-2009 ikke bonus til nogen medarbejder, og F ville heller ikke have haft mulighed for at opnå den aftalte maksimale bonus på 250.000 kr. En godtgørelse efter funktionærlovens § 2b kan maksimalt udgøre en måneds løn, når henses til F's ansættelsesperiode på lidt over et år.

F's advokat har anført, at F hverken blev ansat af eller refererede til bestyrelsen eller blev anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at hans ansættelse som salgs- og marketingdirektør derfor er omfattet funktionærlovens regler.

Der blev aldrig udarbejdet nogen funktions- og stillingsbeskrivelse for F's stilling, som var nyoprettet, hvilket må komme arbejdsgiveren, Stenhøj, til skade. Den stillingsprofil, som rekrutteringsfirmaet havde udarbejdet, må forstås således, at F forestod prisstrategien og distributionsstrategien, således at han var berettiget til at aftale bonusbetingelserne med Stenhøjs samarbejdspartner FTZ, og administrerende direktør Troels Bjergs adfærd var i overensstemmelse hermed.

I forhandlingerne om bonusaftalen for 2008 deltog tillige administrerende direktør Troels Bjerg, der accepterede ikke blot ændringen af bonusaftalen fra "fuldstændig" til "høj loyalitet", men tillige, at bestemmelsen om bortfald af optjent bonus ved salg af konkurrerende produkter udgik. Den lempelse af loyalitetsforpligtelsen, som F accepterede på vegne Stenhøj, skete på baggrund heraf og ud fra saglige forretningsmæssige hensyn, herunder den givne markedssituation. F handlede ikke imod klare instrukser, og bonusaftalen blev også efterfølgende gjort fuldt tilgængelig i Stenhøj, herunder for Troels Bjerg.

Da Michael Juul Hansen fra FTZ meddelte, at FTZ ville tilbyde kunderne autoløftere fra Ravaglioli i tilfælde, hvor Stenhøj ikke kunne tilbyde et konkurrencedygtigt produkt, tog F oplysningen til efterretning, da han ikke havde nogen reelle reaktions-muligheder, når partnerskabs- og bonusaftalen gav FTZ mulighed for at sælge konkurrerende produkter uden tab af optjent bonus. Eneste mulighed ville have været at true med en opsigelse af partnerskabsaftalen, hvilket under hensyn til den økonomiske situation og FTZ' markedsposition ikke var realistisk, særlig i betragtning af, at Stenhøj fortsat var den foretrukne leverandør. Under mødet i september 2008 med FTZ fik F endvidere oplyst, at FTZ alene havde solgt konkurrerende produkter for ca. 100.000 kr. Dette var ikke tilstrækkeligt til en opsigelse af partnerskabsaftale, når der med bonusaftalen var givet FTZ tilladelse til salg af et med Troels Bjergs ord "vist antal" konkurrerende produkter. F forsøgte i stedet at imødegå udviklingen ved at arbejde for introduktionen af et "fighting brand".

F har derfor ikke udvist en sådan misligholdelse af sit ansættelsesforhold, at Stenhøj den 14. november 2008 var berettiget til at bortvise F, der derfor har krav på erstatning for løn i den kontraktmæssige opsigelsesperiode, i alt 999.162 kr. Stenhøj har under alle omstændigheder fortabt en ophævelsesadgang ved passivitet, idet bonusaftalen siden 9. april 2008 var frit tilgængelig i Stenhøj.

Idet der heller ikke forelå omstændigheder, som kunne begrunde en opsigelse, er F berettiget til godtgørelse efter funktionær-lovens § 2b svarende til tre måneders løn. Ved rettens udmåling af godtgørelsen skal baggrunden for ansættelsesforholdets ophør og Stenhøjs beskyldning om illoyalitet udgøre en skærpende omstændighed.

Herudover har F krav på en forholdsmæssig del af den aftalte bonus på 250.000 kr., jf. funktionærlovens § 17a. Stenhøj må i den henseende bære risikoen for, at F som følge af den uberettigede bortvisning ikke havde mulighed for at oppebære bonus. Under alle omstændigheder kunne de kvalitative bonusmål være opfyldt under en finanskrise, hvilket berettiger F til en bonus på 100.000 kr.

Stenhøj har ikke dokumenteret noget erstatningsberettiget tab, idet Stenhøjs faldende omsætning med FTZ skyldes den generelt negative udvikling i markedet med den begyndende finanskrise. Et eventuelt erstatningsansvar skal under alle omstændigheder lempes efter erstatningsansvarslovens §§ 23 og 24.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Uanset at det i ansættelseskontraktens § 11, stk. 2, er anført, at kontrakten ikke er reguleret af funktionærloven, er der enighed mellem parterne om, at F var funktionær i denne lovs forstand, og retten lægger derfor dette til grund ved afgørelsen, der således træffes på baggrund af reglerne i denne lov.

I skrivelsen af 17. november 2008 "stadfæstede" Stenhøjs advokat bortvisningen og begrundede den med, at det var et "helt grundlæggende brud med koncernens strategi og politik", at F havde "tilladt selskabets største kunde i Danmark, FTZ …, frit at forhandle konkurrerende produkter", og at han dermed havde "handlet langt uden for rammerne af sin kompetence". Det er alene dette ene forhold, der er afgørende for, om bortvisningen var berettiget, og der er heller ikke påberåbt andet grundlag for erstatningskravet.

F var ikke anmeldt som direktør til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket også fremgik af kontrakten, der ikke nærmere regulerede direktørens kompetence, men ifølge hvilken den administrerende direktør snarest skulle udarbejde endelig funktions- og stillingsbeskrivelse. En sådan blev imidlertid ikke udarbejdet, og Stenhøjs passivitet hermed bidrog til at skabe en vis uklarhed om F's kompetence.

Heller ikke stillingsprofilen fra rekrutteringsfirmaet var særlig præcis med hensyn til salgs- og marketingdirektørens nærmere kompetence, men omtalte denne som "overordnet ansvarlig for … salg og marketing" i den samlede gruppe med reference direkte til Troels Bjerg, der angaves at være ikke blot administrerende direktør for selskabet, men tillige koncernchef. Der forventedes en "målrettet, vedholdende og innovativ salgs- og marketingindsats", som forventedes udmøntet i konkrete input til selskabets "udvikling af innovative og værdiskabende produkter, services og samlede løsninger". Salgs- og marketingdirektøren skulle "koordinere produktportefølje, brandstrategi og prisstrategi" og være medansvarlig for udvikling af konkurrencedygtige produkter, bl.a. på baggrund af "systematisk kundebehovs- og markedsorienterede input", ligesom den pågældende skulle "sikre et fortsat konkurrencedygtigt produkt line-up".

Uanset at parterne under sagen er enige om, at funktionærloven skal anvendes ved sagens afgørelse, kan man på baggrund af Stenhøjs passivitet med at udarbejde en nærmere funktions- og stillingsbeskrivelse ikke bortse fra, at F selv havde et vist grundlag for at opfatte sin stilling som salgs- og marketingdirektør som mere selvstændig, end Leif D. Nielsen og muligt også Troels Bjerg anså den for at være. I den forbindelse må man også tage i betragtning, at kontrakten omtalte stillingen som faldende uden for funktionærloven, ligesom kontraktens øvrige vilkår, herunder bestemmelserne om konkurrenceklausul mv., gav grundlag for at opfatte stillingen som en egentlig selvstændig direktørstilling.

Kontrakten omtalte ikke "koncernens strategi og politik", og det må efter bevisførelsen lægges til grund, at denne heller ikke på anden måde blev særligt fremhævet for F, der ved at læse partnerskabs- og bonuskontrakterne med FTZ og Merkonomen selv måtte blive opmærksom på, at disse Stenhøj-forhandlere ikke måtte forhandle andre konkurrerende løfteprodukter, jf. også Troels Bjergs forklaring, hvorefter det blot "var et faktum, at de to forhandlere i Danmark … havde aftaler, der hindrede dem i at sælge konkurrerende produkter", hvilket "var kendt for ham og alle, der havde med salg at gøre." Der er således intet grundlag for at antage, at det var gjort klart for F, at dette kontraktvilkår, som ikke kan betegnes som sædvanligt, og som kan rejse konkurrenceretlige spørgsmål, var så urørligt, at det ikke kunne ændres i forbindelse med F's forventede "innovative marketingindsats", som skulle sigte mod at udvikle og markedsføre "innovative og værdiskabende produkter" på baggrund af markedsorienterede input med henblik på at "sikre et fortsat konkurrencedygtigt produkt line-up."

At heller ikke Stenhøjs øverste ledelse anså det nævnte kontraktvilkår for urørligt, fremgik for F af den ændrede udformning af bonusaftalen med FTZ for 2008, som blev underskrevet den 9. april 2008. Partnerskabsaftalens bestemmelser om forbud mod salg af konkurrerende produkter havde indtil 2007 været værnet gennem en bestemmelse i bonusaftalen om bortfald af optjent bonus, såfremt det viste sig, at FTZ solgte konkurrerende produkter. Denne bestemmelse blev imidlertid udeladt i bonusaftalen for 2008, og det lægges efter F's, Troels Bjergs og Michael Juul Hansens samstemmende forklaringer til grund, at udeladelsen af dette vilkår skete med administrerende direktør Troels Bjergs tiltræden eller i hvert fald indforståelse, idet man med ændringen skulle undgå de problemer, som administrerende direktør Troels Bjerg var med til at drøfte på mødet den 7. januar 2008, og som bestod i, at FTZ mistede al optjent bonus blot som følge af enkelte uforvarende salg af konkurrerende produkter, hvilket FTZ ikke kunne leve med.

Denne ændring af bonusaftalen blev ikke ledsaget af en ændring af partnerskabsaftalen. Selv om FTZ efter partnerskabsaftalen ikke måtte sælge konkurrerende produkter, og dette princip skulle udmøntes ved bestemmelser i bonusaftalen, var der efter indgåelsen af bonusaftalen for 2008 ikke nogen bonusmæssig konsekvens knyttet til FTZ' salg af konkurrerende produkter. Denne udformning af aftalerne kunne ikke undgå at give anledning til fortolkningstvivl. Efter rettens opfattelse kan det ikke eller i hvert fald ikke udelukkende bebrejdes salgs- og marketingdirektør  F, at der som følge af den ændrede udformning af bonusaftalen for 2008 kom en uklarhed ind i aftalegrundlagets regulering af FTZ' adgang til at sælge konkurrerende produkter, idet ændringen var foretaget med administrerende direktør Troels Bjergs tiltræden eller indforståelse, og idet den administrerende direktør efter selv at være gået aktivt ind i sagen burde have fulgt op på udmøntningen af den indgåede aftale og herunder have sikret, at denne ikke kunne forstås på anden måde end det, som parterne havde aftalt. Det bemærkes herved, at Troels Bjerg i retten forklarede, at han netop gik ind i sagen, fordi det stod klart for ham, at Stenhøj var nødt til at lave en klarere samarbejdsaftale, således at man kunne undgå de opståede problemer.

Hen over sommeren 2008 var finanskrisen begyndt at præge efterspørgslen i Danmark, også på området for autoløftere, og både FTZ og Stenhøj kunne se, at der var behov for at udbyde billigere autoløftere end dem, som Stenhøj hidtil havde kunnet levere. Idet Stenhøjs arbejde med et såkaldt "fighting brand" trak ud, havde FTZ undersøgt markedet og havde truffet forberedelser til introduktion af Ravaglioli. Michael Juul Hansen forklarede nærmere, at FTZ i sommeren 2008 havde tilrettelagt en introduktion af Ravaglioli som nyt mærke for autoløftere, og at han tog spørgsmålet op til drøftelse på et møde med F, der under mødet gav samtykke til, at FTZ solgte Ravaglioli. Det bemærkes herved, at FTZ efter rettens opfattelse havde en så stærk position på markedet, at Stenhøj under finanskrisen næppe ville kunne undvære salget til denne kunde og næppe ville kunne holde til at sige nej. At FTZ ikke blot havde forhørt sig helt uforpligtende hos Ravaglioli, men inden henvendelsen til Stenhøj havde ført dybtgående drøftelser med Ravaglioli, bekræftes af, at Michael Juul Hansen telefonisk i forbindelse med mødet underrettede Ravaglioli om, at Stenhøj havde accepteret, at FTZ kunne beholde sin bonus, selv om FTZ også solgte Ravaglioli.

Det lægges efter forklaringerne til grund, at F ikke underrettede administrerende direktør Troels Bjerg og den øvrige ledergruppe om sine drøftelser med FTZ om ændring af den hidtidige forståelse af bonusvilkårene i relation til FTZ' salg af Ravagliolis produkter.

Særlig i betragtning af den interesse, som administrerende direktør Troels Bjerg tidligere på året havde vist for FTZ' bonusvilkår, burde F have underrettet Troels Bjerg og den øvrige direktion herom, således at den øvrige ledelse ikke først blev bekendt med den væsentligt ændrede situation i forbindelse med en salgsmedarbejders besøg på en messe, hvor FTZ deltog.

Den manglende underretning findes at måtte karakteriseres som et tillidsbrud, også i betragtning af, at FTZ' salg af Ravaglioli produkter havde direkte betydning for Stenhøjs såkaldte "fighting brand". Også under hensyn til de ændringer af FTZ' vilkår for salg af konkurrerende produkter, som administrerende direktør Troels Bjerg efter det ovennævnte havde tiltrådt eller været indforstået med, findes dette tillidsbrud dog ikke at have været så groft, at der var grundlag for den skete bortvisning. Under de nævnte omstændigheder kunne det derimod ikke anses for uberettiget at afskedige F, og retten finder derfor efter en samlet afvejning, at F må anses afskediget pr. 31. august 2009 uden at kunne gøre krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, i hvilken forbindelse retten tillige lægger vægt på den korte ansættelsesperiode.

Stenhøj har under hovedforhandlingen erkendt, at der ikke kan ske modregning med den løn, som F i fritstillingsperioden har oppebåret fra sin nye arbejdsgiver, D A/S, jf. ansættelseskontraktens § 8, stk. 1, 2.-3. pkt. F har under hovedforhandlingen frafaldet krav på feriegodtgørelse. Efter de foreliggende oplysninger om Stenhøjs resultater i den relevante periode og oplysningen om, at ingen andre i virksomheden har fået udbetalt bonus, finder retten ikke grundlag for at tilkende F bonus, heller ikke for så vidt angår den del heraf, som beroede på en mere kvalitativ vurdering.

F's påstand tages herefter til følge med 999.162 kr. med procesrente fra den 1. april 2009.

Efter sagens udfald skal Stenhøj betale 99.280 kr. i sagsomkostninger til Ledernes Hovedorganisation, heraf 24.280 kr. i retsafgift og resten til dækning af advokatbistand. Retten har herved taget hensyn til sagens resultat, de beløb, som hver part må anses for at have tabt i forhold til de nedlagte påstande, og F's frafald under hovedforhandlingen af anbringender, som har givet anledning til betydeligt arbejde for Stenhøjs advokat.

T H I   K E N D E S   F O R   R E T

Stenhøj Autolift A/S skal inden 14 dage betale 999.162 kr. med procesrente fra den 1. april 2009 til F og 99.280 kr. i sagsomkostninger til Ledernes Hovedorganisation som mandatar for F.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Lars Kristiansen Michael B. Elmer Poul Hartvig Nielsen

(Sign.)

___  ___  ___

Udskriftens rigtighed bekræftes

P.j.v. Sø- og Handelsretten, den