Tilbageholdsret i Ferrari Spider 360

Dom i sagen P-6-08
Amram Momme Qasier
(Advokat Niels Gyde Poulsen )

mod

Strauss ApS under konkurs
(Advokat Boris K. Frederiksen)

Indledning

Denne sag, der er anlagt den 8. februar 2008, angår navnlig spørgsmålet, om sagsøger, Amram Momme Qasier, har tilbageholdsret i en bil af mærket Ferrari Spider 360 med reg. nr. YN 34 792 til sikkerhed for sit eventuelle krav mod sagsøgte, Strauss ApS under konkurs.

Påstande

Sagsøger har nedlagt følgende endelige påstande:

Påstand 1

- 2 -

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger har et separatistkrav på 650.000,00 kr. mod
sagsøgte, og

Påstand 2
Sagsøgte tilpligtes at anerkende at sagsøger er berettiget til at tilbageholde Ferrari Spider 360
med reg.nr. YN 34 792 til sikkerhed for sit krav hos konkursboet, og

Påstand 3
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger alene er forpligtet til at udlevere den
tilbageholdte Ferrari Spider 360 med reg.nr. YN 34 792 mod betaling af et beløb svarende til
bilens værdi, eller alternativt mod betaling af 700.000,00 kr. med fradrag af beløb til dækning
af skader, reparationsudgifter m.v. som sagsøger hæfter for i henhold til lejekontrakten
(bilag 1).

Påstand 4
Sagsøgtes tilpligtes at betale rente efter renteloven af sagsøgers krav fra den 16. november
2007 til betaling sker.

Sagsøgte har over for sagsøgerens påstand 2 nedlagt påstand om frifindelse.

Over for sagsøgerens påstande 1, 3 og 4 har sagsøgte nedlagt påstand principalt om
afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse for tiden.

Oplysningerne i sagen

Angiveligt i slutningen af 2006 og begyndelsen af 2007 indgik sagsøger aftale med Strauss
ApS om leje af en Ferrari Spider, reg. nr. YN 34 792, for perioden 9. marts 2007 ­ 8. marts
2009. Af den ikke daterede aftale fremgår bl.a., at den månedlige leje sker ifølge særskilt
aftale. Det fremgår endvidere af lejeaftale bl.a., at lejer hæfter for alle skader, som ikke
dækkes af en tegnet kaskoforsikring, at udgifter i øvrigt i forbindelse med uheld under
udlejningen afholdes af lejer, at udgifter til reparationer foretaget uden aftale med udlejer, er

- 3 -

denne uvedkommende, og at eventuelle standsnings- og parkeringsudgifter m.v. i
lejeperioden betales af lejer. Strauss ApS drev virksomhed med udlejning af ikke -
afgiftsberigtigede biler under en særlig valutaordning, hvorefter bl.a. danskere med fast
bopæl i udlandet har adgang til leje af afgiftsfrie biler. I 2006 udtog SKAT Strauss ApS til
kontrol efter valutaordningen, hvilket førte til et afgiftskrav på 19.311.252 kr. mod Strauss
ApS. Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten, hvor sagen endnu ikke er afgjort. Til
sikkerhed for kravet blev der den 12. oktober 2007 ved fogedretten på Frederiksberg
foretaget arrest i blandt andet den sagen omhandlede bil. Fogedretten traf samtidig afgørelse
om, at bilen skulle fratages Strauss ApS. Den 12. oktober 2007 inddrog SKAT Strauss ApS´
tilladelse til at udleje valutakøretøjer. Den 17. oktober 2007 orienterede SKAT sagsøger om
fogedrettens afgørelser om arrest og rådighedsfratagelse af bilen og anmodede om at få bilen
udleveret, hvilken anmodning sagsøger ikke har efterkommet. Den 16. november 2007 blev
Strauss ApS erklæret konkurs på grundlag af en konkursbegæring om afgiftskravet, som
SKAT havde indgivet den 5. november 2007. Advokat Boris K. Frederiksen blev udpeget
som kurator.

Den 15. november 2007 meddelte sagsøgers daværende advokat sagsøgte, at sagsøger havde
et tilgodehavende på 700.000 kr. som følge af et til Strauss ApS indbetalt depositum, og at
sagsøger udøvede tilbageholdsret i bilen til sikkerhed herfor. Den 3. december 2007
præciserede sagsøgers advokat sagsøgers krav, idet det blev oplyst, at sagsøger principalt
gjorde gældende at være ejer af bilen, subsidiært at sagsøger havde krav på tilbagebetaling af
det indbetalte depositum med tillæg af rente fra den 1. oktober 2007 til konkursdagen, i alt
716.843,75 kr., og at sagsøger udøvede tilbageholdsret i bilen for dette beløb.

Ved brev af 19. december 2007 meddelte kurator sagsøger, at det anmeldte krav under en
fordringsprøvelse den 9. januar 2008 ville blive indstillet til afvisning efter konkurslovens §
82. Sagsøger kunne ikke anerkende kurators indstilling, hvorefter denne sag blev anlagt.

I forbindelse med sagens forberedelse har sagsøger fremlagt skrivelser af 14. og 18. december
2006 fra Strauss ApS´ daværende bogholder (efterfølgende kaldt ”vidnet”). Af disse fremgår, at

- 4 -

sagsøger den 12. december 2006 har indbetalt 700.000 kr. til Strauss ApS som depositum til
dækning af leje af den sagen omhandlede bil.

Af skrivelse af 14. december 2006 fremgår endvidere:

"... Såfremt bilen skulle blive solgt eller på anden vis afhændet, så lejer ikke har adgang til at
køre i bilen, bekræfter Strauss ApS at ville tilbagebetale et beløb modsvarende ovenstående
bils værdi på tidspunktet for den dag, den afhændes, eller hvor lejer ikke har afgang til at køre
i bilen..."

Af skrivelse af 18. december 2006 fremgår yderligere:

"... at såfremt lejer ikke får sit depositum retur modsvarende ovenstående bils værdi på
tidspunktet for den dag, den afhændes, eller hvor lejer ikke har adgang til at køre i bilen, da har
lejer ret til at håndpantsætte ovenstående køretøj, indtil lejers depositum tilbagebetales af
Strauss ApS ­ eller et evt. konkursbo efter Strauss ApS.

Såfremt Strauss ApS ­ eller et evt. konkursbo efter Strauss ApS, ikke kan honorere at
tilbagebetale depositummet retur, har lejer ret til selv at afhænde ovenstående køretøj for at
dække sit depositum... "

Kurator har under hovedforhandlingen oplyst, at der efter det foreliggende vil blive
udloddet skønsmæssigt 30 - 40 % i dividende til simple fordringer efter konkurslovens § 97.

Forklaringer

Vidnet har forklaret blandt andet, at han var regnskabsfører i Strauss
ApS. Han havde kontakt med kunder, lavede lejekontrakter, samlede og betalte bilag, som
han sendte til revisor. Skrivelserne af 14. og 18. december 2006 er udfærdiget, da sagsøger
ikke var tilfreds alene med lejekontraktens indhold og med et indhold, som sagsøger
ønskede, og for at dække sagsøger ind i tilfælde af konkurs, selv om Strauss ApS ikke

- 5 -

frygtede konkurs på det tidspunkt. Skrivelserne er udfærdiget og underskrevet henholdsvis
den 14. og den 18. december 2006 og vist sendt til sagsøger med brev.

Amram Momme Qasier har forklaret blandt andet, at baggrunden for Strauss ApS´
skrivelser af 14. og 18. december 2006 var, at han ville sikre sig, idet han indbetalte 700.000
kr. kontant til et firma, som han ikke i øvrigt havde noget at gøre med. Brevenes indhold er
forinden drøftet med Vidnet og en af sagsøgers venner, som er revisor, og
som havde tilkendegivet, at sagsøger var bedre stillet med en skrivelse med et indhold som i
skrivelse af 18. december 2006 end i skrivelse af 14. december 2006. Han havde skrivelserne
under lejeforholdet, og både hans tidligere og nuværende advokat har fået disse udleveret.
Han har under sagens forberedelse skiftet advokat, da han var utilfreds med den tidligere
advokats arbejde. Han ved ikke, hvorfor skrivelsen af 18. december 2006 først er fremlagt
under sagen i 2009. Advokat Niels Gyde Poulsen har fået samtlige bilag fra hans tidligere
advokat.

Thomas Strauss har forklaret blandt andet, at der var to ansatte i Strauss ApS; vidnet og
Vidnet. Vidnet var bemyndiget til at godkende
indholdet af og underskrive skrivelserne af 14. og 18. december 2006. Strauss ApS var ikke
ved at gå konkurs den 14. eller 18. december 2006, og vidnet kan ikke se, hvorfor Vidnet ikke skulle have skrevet under på de angivne datoer. Han og Vidnet har samarbejdet siden 2005.

Parternes synspunkter

Sagsøger har vedrørende sagsøgers egne påstande navnlig gjort gældende, at sagsøger har
foretaget indbetaling af 700.000 kr. til Strauss ApS i forbindelse med lejeaftalens indgåelse.
Det følger af parternes aftalegrundlag, at sagsøger har krav på tilbagebetaling af et beløb
svarende til bilens værdi på det tidspunkt, sagsøger ikke længere kan benytte bilen. Dette
beløb kan som minimum fastsættes til 650.000 kr. Parterne har aftalt tilbageholdsret, og dette
følger tillige af konkurslovens § 54, idet der foreligger anteciperet misligholdelse. Sagsøgte

- 6 -

har gennem reglerne for bevissikring fuld mulighed for at opgøre sit krav, hvorfor en
udlevering af bilen til sagsøgte ikke er nødvendig.

I relation til sagsøgtes afvisningspåstand har sagsøger anført, at der i forbindelse med
sagsøgtes fordringsprøvelse i fuldt omfang er forholdt sig til sagsøgers påstande 1 ­ 3.
Sagsøgers påstande indebærer således ikke prøvelse af spørgsmål, som kurator ikke har
forholdt sig til. Sagsøgers påstand 4 er alene en rentepåstand i forlængelse af de forrige
påstande, som skifteretten også kan tage stilling til.

Sagsøgte har vedrørende de nedlagte afvisningspåstande anført, at der under denne sag ikke
kan foretages prøvelse af forhold, som kurator endnu ikke har taget stilling til, herunder
hvorvidt sagsøger har et pengekrav mod konkursboet samt størrelsen af dette eventuelle
krav. Det bestrides, at sagsøger har et krav mod sagsøgte, ligesom sagsøgte bestrider den af
sagsøger opgjorte værdi af bilen. Under sagen kan der derfor udelukkende ske prøvelse af
spørgsmålet, om sagsøger har tilbageholdsret i bilen. Såfremt dette er tilfældet, kan sagsøger
foretage udlæg i bilen for sit eventuelle krav. Endvidere er 1. led af sagsøgers påstand 3 så
upræcis, at den i sig selv ikke vil være egnet til at indgå i en domskonklusion.

I relation til sagsøgtes frifindelsespåstande har sagsøgte navnlig anført, at det er en
betingelse for udøvelse af tilbageholdelse, at det krav, for hvilket der udøves tilbageholdsret,
skal kunne opgøres. En sådan opgørelse fordrer efter det indgåede aftalegrundlag, at bilen
udleveres til sagsøgte, idet der først på dette tidspunkt kan ske en endelig opgørelse.
Sagsøgte har herved henvist til afgørelsen i UfR 1998.781 Ø. Sagsøgte har i anden række
anført, at der ikke består den fornødne konneksitet mellem sagsøgers besiddelse af køretøjet
og sagsøgers eventuelle krav på tilbagebetaling. En betingelse for konneksitet er, at
sagsøgers besiddelse af bilen har været en nødvendig forudsætning for kravets opståen.
Dette er ikke tilfældet. Sagsøger har først fået bilen i sin besiddelse efter, at sagsøgers
eventuelle betaling fandt sted. Endvidere må sagsøgers eventuelle betaling anses som sket til
sikkerhed for sagsøgers forpligtelse til at tilbagelevere bilen. Yderligere er sagsøgers
eventuelle krav først stiftet den 12. december 2006, og der er ikke årsagssammenhæng
mellem sagsøgers besiddelse af bilen og kravets opståen. Reglerne for tilbageholdelse skal

- 7 -

ses i sammenhæng med detentionsretten. De hensyn, som begrunder dette retsinstitut,
foreligger ikke opfyldt i denne sag, og en lejer har ikke generelt tilbageholdsret i den lejede
genstand for lejerens tilbagebetaling af depositum. Endelig er muligheden for at udøve
tilbageholdsret i konkurstilfælde mere snæver end uden for konkurs. De af sagsøger
fremlagte skrivelser dateret den 14. og den 18. december 2006 er uden bevisværdi i sagen.
Skrivelsernes indhold er ganske usædvanlige og bærer præg af at være udarbejdet alene til
brug for denne sag. Det bestyrkes både af skrivelsernes indhold, herunder af den anvendte
formulering, ligesom skrivelserne først er fremkommet sent under denne sags forberedelse.
Særligt i relation til sagsøgtes mest subsidiære påstand er det anført, at der på
domstidspunktet ikke vil kunne ske en opgørelse af størrelsen af sagsøgers eventuelle
pengekrav.

Skifterettens afgørelse

Denne sag er indbragt for skifteretten efter bestemmelserne i konkurslovens kapitel 16. Ved
kurators fordringsprøvelse den 9. januar 2008 skete der alene prøvelse af det spørgsmål, der
er omfattet af sagsøgers påstand 2 samt af et krav, som sagsøger efter sin endelige påstand
ikke har begæret skifterettens prøvelse af. Det følger af bestemmelsen i konkurslovens § 133,
at skifteretten efter sagsanlæg træffer afgørelse om de krav, hvorom kurators indstilling
foreligger. Som anført af sagsøgte har kurator ikke foretaget indstilling og prøvelse af de
spørgsmål, der er omfattet af sagsøgers påstand 1, 3 og 4. Der kan således ikke tages stilling
hertil under denne sag. Sagsøgtes afvisningspåstande i relation til sagsøgers påstand 1, 3 og 4
tages derfor til følge.

Hvad herefter angår sagsøgers påstand 2 bemærkes, at perioden for sagsøgers leje af den
sagen omhandlede bil efter den indgåede aftale havde begyndelsestidspunkt den 9. marts
2007. Den af sagsøger omtvistede betaling på 700.000 kr. angives at have fundet sted i 2006.
Af den indgåede lejeaftale fremgår, at sagsøger hæfter for betaling af nærmere angivne
skader, reparationer og afgifter, og af de fremlagte skrivelser af 14. og 18. december 2006
fremgår, at tilbagebetaling skal ske svarende til bilens værdi på et nærmere angivet
tidspunkt. Vilkårene for eventuel hel eller delvis tilbagebetaling af ovennævnte beløb

- 8 -

fremgår ikke af den indgåede lejeaftale. Den 5. november 2007 blev der indgivet
konkursbegæring mod Strauss ApS, og selskabet blev den 16. november 2007 taget under
konkursbehandling. Under de således foreliggende omstændigheder, hvorunder der bl.a.
ikke foreligger den fornødne konneksitet mellem sagsøgers besiddelse af bilen og sagsøgers
eventuelle krav på hel eller delvis tilbagebetaling af den af sagsøger angivne betaling på
700.000 kr., findes sagsøger ikke at have tilbageholdsret i bilen i forhold til Strauss ApS´
konkursbo. Det bemærkes herved tillige, at det først efter sagsøgers tilbagelevering af bilen
vil kunne konstateres, hvilket krav parterne måtte have mod hinanden. Sagsøgtes
frifindelsespåstand i relation til sagsøgers påstand 2 tages derfor til følge.

Henset til sagens udfald, omfang, værdi og forhold i øvrigt forholdes der med sagens
omkostninger som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at sagsøgte, der er momsregistreret,
alene har haft udgift til advokatbistand.

T H I K E N DES F O R R E T:

Sagsøgte, Strauss ApS under konkurs, frifindes.

I sagsomkostninger betaler Amram Momme Qasier 55.000 kr. til Strauss ApS under konkurs.



Dorrit Lilholt



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den