Sygdom var ikke arbejdsbetinget

Dom i sagen F-0022-00 

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark 
som mandatar for FF 
(Advokat Peter Breum) 
mod 
Køge Kommune 
(Advokat Jørgen Vinding) 

Sagen vedrører spørgsmålet, om en funktionærs sygdom var arbejdsbetinget, og om arbejdsgiveren, Køge Kommune, derfor var uberettiget til at afskedige funktionæren på grund af sygdom, og om der i givet fald skal betales erstatning enten efter de forvaltningsretlige regler om usaglig afskedigelse, efter bestemmelsen om tort i erstatningsansvarslovens § 26, eller efter funktionærlovens § 2b for uberettiget afskedigelse. 

Påstande 

Sagsøgeren, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for FF, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Køge Kommune, tilpligtes at betale 100.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært, at Køge Kommune tilpligtes at betale et efter rettens skøn fastsat beløb med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. 

Sagsøgte, Køge Kommune, har principalt påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end af sagsøger påstået. 

Sagen blev anlagt den 19. april 2000 ved retten i Køge og i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 3, henvist til Sø- og Handelsretten. 

Sagens omstændigheder 

FF er født i 1947 og blev i 1993 ansat i Køge Kommune som langtidsledig. FF blev herefter ansat som assistent i et barselsvikariat i Løn- og Personaleafdelingen. Vikariatet blev senere forlænget. Hendes arbejdsfunktioner i Løn- og Personaleafdelingen var bl.a. udfærdigelse af dagsordener, referater, oprettelse af kurser, udlejning af feriehuse og forskellige andre sekretærfunktioner som f.eks. telefonpasning, tekstbehandling og fordeling af post. 

FF blev den 1. januar 1996 fastansat som assistent i en ledig stilling som sekretær i Social- og Sundhedsforvaltningens Erhvervssektion. Hun arbejdede med administrative funktioner og behandlede delpensionssager. 

I februar 1997 aftalte FF med afdelingens daværende leder, Morten Larsen, at hun skulle oplæres til en stilling som sagsbehandler. Hun overtog herefter ca. 100 sager, som hun skulle behandle under Morten Larsens oplæring af hende. Morten Larsen fratrådte imidlertid sin stilling allerede samme måned. 

Af en arbejdspladsundersøgelse, som FF udfyldte 8. april 1997, fremgår det, at hun fandt, at der var store problemer med 
arbejdspladsbelysningen, arbejdspladsens indretning, temperaturforholdene og det personlige velbefindelse. Det fremgår videre, at hun ofte led af hovedpine og smerter i skulder, ryg eller arm, at hun ofte følte sig udkørt og træt efter arbejdet, og at arbejdstilrettelæggelsen og/eller tempoet ikke var passende. I en kommentar hertil anføres; "Alt for stort antal sager". 

Der blev udarbejdet et samleskema for Erhvervssektionens medarbejdere, hvoraf det fremgår, at 8 af 13 medarbejdere fandt, at arbejdets tilrettelæggelse var et mindre problem, medens 4 fandt, at der ikke var problemer hermed. 1 medarbejder svarede ikke. 

5 medarbejdere fandt, at der var store problemer med personligt velbefindende på arbejdspladsen, medens 4 mente, det var et mindre problem. 3 mente ikke, der var problemer hermed. 1 medarbejder svarede ikke. 

8 medarbejdere følte sig ofte udkørte og trætte efter arbejde, medens 3 svarede nej hertil. 2 medarbejdere svarede både ja og nej. 

3 medarbejdere i sektionen mente, at arbejdstilrettelæggelsen og/eller tempoet var passende, medens 8 svarede nej hertil. 2 medarbejdere svarede både ja og nej. Kommentarerne hertil var følgende: 

"For lidt ress./ for meget arb." 
"For lidt tid / mange forsk. opgaver." 
"Nyansat." 
"For meget arbejde" 
"For meget arbejde" 
"Res. mangel ift. arb. opgaver." 
"Almen træthed efter arb.dag." 
"Til tider stressende" 

Som supplerende kommentarer - dog ingen fra FF - til arbejdspladsvurderingen er anført følgende: 

"Psyk. terror, manglende ledelsesopbakn. i klagesager" 
"Voldsrisiko/psykisk terror." 
"Manglende flugtvej + alarm." 
"Manglende opbakning fra ledelse i klagesager/svært at være 
koordinator ml. klient/samarb. partnere." 
"Psykisk terror" 
"Chikane fra klient (aktuelt problem) daglige opr. Psykopatisk 
adfærd" 
"Alarmknap mangler v/skranken" 

Da forudsætningerne for FFs overtagelse af delpensionssagerne var ændret, fik hun orlov til at deltage i et 4 ugers kursus inden for social- og sundhedsområdet. Dette kursus blev afholdt i forsommeren 1997. Da FF kom tilbage efter orloven, var Merete Wilke tiltrådt som ny leder for Erhvervssektionen den 1. juli 1997. FF havde kort efter en samtale med Merete Wilke, idet FF havde problemer med at behandle sine sager. Af referat af personalemøde i Erhvervssektionen den 10. juli 1997 fremgår: 

"1. Ændret opgavefordeling 
........ 
FF overgår til adm. opgaver. Michael Hansen, ....., indgår det næste år i fordelingen af cpr.nr. på dagpengeområdet med 20 T. 
..... 
Ordningen træder i kraft straks- og kører 1 år frem. 
...... 
FF fungerer fast som sekretær for Ivonne 1 dag ugentlig. Den resterende tid bruges som sekretær for afdelingens øvrige 
medarbejdere. 
...... 
2...... 

3. Prioritering af opgaver, der "trænger" sig på. 

Ad 3. Mange opgaver trænger til at blive løst. Både nye og gamle. For at inddrage hele afdelingen fremkom Merete Wilke med et konkret forslag, som alle tilsluttede sig. Den enkelte medarbejdere afleverer til Merete Wilke et papir med 3 punkter, 
herunder et positivt punkt om det at arbejde i Erhvervssektionen samt 2 punkter med opgaver, der ønskes løst. Den ene opgave er af "arbejdsmiljø" karakter. Den anden af faglig karakter." 

De efterspurgte punkter fra medarbejderne blev samlet i følgende liste: 

Positive 
Negative 
Psykisk 
arbejdsmiljø: 
- 
gode kolleger 

- godt kollegialt samarbejde i gruppen 

- personligt og fagligt udviklende arbejde/selvstændighed,  metodefrihed, 

gruppekompetence. 
Faglighed: 

- god overordnet struktur.
- totalarbejdspladstanken god 
- formentlig mere struktur 

fremover? 
Fysiske forhold: 
- lyst kontor 
- for lidt "vi-oplevelser" 
- dårligt kollegialt klima/ gruppeopdeling 
- splid i gruppen 
- dårlig ledelse 

telefon 

- mangel på eksakt viden på konkrete områder. 
- manglende overordnede retningslinier/instruks/ledelse. 
- manglende ressourcer/mange forskelligartede opgaver. 
- uklare snitflader. 
- % regler for visitation fra DP- 

afd. 

- % ensartethed i grupperne. 

- utilstrækkelige kursusmidler. 
- gruppekompetence/ansvarsforflygtigelse. 
- samråd 
- lokaler 
- indretning/oprydning 
- inventar 
- mangler telefon

Arbejdspladsvurderingen blev drøftet på et møde i Socialforvaltningens Lokalsamarbejdsudvalg den 22. august 1997. Det fremgår heraf, at alle sektioner havde afleveret arbejdspladsvurderinger, og at der for hvert enkelt sektion skulle afleveres en redegørelse, opdelt i følgende kategorier: 1) problemer, den enkelte sektion selv kan klare, 2) problemer, der skal klares af Rådhusforvaltningen og 3) inventarproblemer. På et møde i Socialforvaltningens Lokalsamarbejdsudvalg af 8. oktober 1997 blev der truffet følgende beslutninger: 

"..... 
1. 100.000 kr. afsættes til udvidelse af EDB-hard ware. 
2. 80.000 kr. afsættes til printere/kontorinventar og diverse. Der nedsættes en gruppe der skal foretage en overordnet prioritering..... 
3. Der afsættes 50.000 kr. til indretning af ny fællesekspedition." 

På møder den 10. og 19. december 1997 i Socialforvaltningens Lokalsamarbejdsudvalg blev arbejdspladsvurderingen taget op på ny, idet bl.a. et notat om "Forsøg på løsning af støj- og stressproblemer" blev drøftet. 

Den 14. januar 1998 kom FF ud for en arbejdsskade, idet en svingdør slog tilbage og gav hende stærke smerter i venstre skulder. Det blev i 4 efterfølgende erklæringer om sygdom i foråret anført, at fravær skyldtes arbejdsskaden. Det samlede fravær, der fordeler sig over perioden 29. januar til 22. april med 4 fraværsperioder, er registreret med 6 dage begrundet i arbejdsskade, men var ifølge lægeerklæringerne 9 dage. 

I referat af Socialforvaltningens Lokalsamarbejdsudvalgs møde den 24. juni 1998 er anført bl.a.: 

"..... 
4. Status vedr. arbejdspladsvurderinger. 

Ebbe Holm [Socialdirektøren i Køge Kommune] meddelte desuden at

psykiske arbejdsmiljøproblemer skulle søges løst i sektionerne/grupperne, idet de typisk vedrørte forhold som 
- arbejdets organisering 
- arbejdsstedets kultur 
- samspillet mellem leder og medarbejdere og 
- samspillet mellem kollegaer indbyrdes, 
der må søges løst lokalt. 

Det psykiske arbejdsmiljø kan dog også være undergivet forhold, som det ikke er muligt for grupper/ sektioner selv at påvirke, som f.eks. 

- telefontid 
- åbningstid 

I den forbindelse kan det oplyses, at der for tiden arbejdes med et forslag til administrationspolitik, hvor der foreslås følgende 
nye telefon- og åbningstider for personlige henvendelser. 
........" 

Den 1. september 1998 skulle en sagsbehandler i Erhvervssektionen, Lotte Rindom, påbegynde uddannelse til socialformidler med et halvt års skolegang. FF søgte og fik vikariatet i Lotte Rindoms stilling. Der er uenighed om antallet af de sager, som FF fik overgivet fra Lotte Rindom. Den 10. september 1998 afholdtes møde mellem Merete Wilke, FF og sagsbehandlerne Inge Friis og Bente Mørup. Merete Wilke udfærdigede følgende referat af mødet: 

"Formålet med mødet er at aftale en metode til "oplæring" af FF i forbindelse med vikariatet i Lottes stilling. 

Ref. redegjorde for forløbet inden ansættelse af FF. FF havde forud for sin ansættelse ytret ønske om at afgive delpensions-området. Samtidig gav FF udtryk for bekymring for sagsmængden. FF går på skole 1 dag ugentlig. Ref. har afvist at 
afgive delpension på nuværende tidspunkt, men tilkendegav samtidig, at der snarest skulle ske noget på området - evt. i 
forbindelse med ændring i organisationen. Endvidere er det alt for sårbart, at der kun er 1 person på området. 

Baggrunden for at jeg var af den opfattelse, at FF burde ha' mulighed for at arbejdstilrettelægge på en måde, der gjorde 
opgaven mulig (selvfølgelig med faglig støtte fra såvel øvrige sagsbeh. i gruppen som fra sektionsleder) var at der pr. 2/7 98 
var ca. 45 sager på Lottes plads fra såvel øvrige sagsbeh. i gruppen som fra sektion. 

Iflg. FF er der allerede nu en tilgang af sager, og det forekommer vanskeligere end forventet at arbejdstilrettelægge hensigtsmæssigt. Der aftaltes derfor følgende: 
a. Bente og Inge arbejder fra mandag den 14/9 på fuld tid (til senere afspadsering) 
b. 2 dage ugentligt fra 8.15 - 9.15 - foreløbig aftalt til tirsdag og fredag ydes kollegial støtte/supervision i FFs sager - efter FFs behov. Det forudsættes, at FF i det omfang det er muligt, sætter sig ind i relevant lovstof i.f.t. konkrete sager. 
c. Opgaver af administrativ karakter dvs. kontering, afregning af A-skat m.v. i.f.m. delpension overgår til Hanne indtil 28/2-98. 
d. FF fritages for fordeling af akutsager under Britt's fravær. 
e. Evaluering efter 3 mdr." 

I november 1998 kontaktede FF tillidsrepræsentanten Jette Petersen, som i december havde en samtale med socialdirektør Ebbe Holm om FFs situation. 

Den 17. december 1998 afholdtes møde i Erhvervssektionen, og følgende oplæg af 15. december 1998 fra Merete Wilke drøftedes: 

"Oplæg i forbindelse med opdeling af Erhvervssektionen. 

Sagsbehandlerne tager sig hver især af sagsbehandling indenfor samtlige af erhvervssektionens områder, jfr. vedlagte notat 
...... 

Fra 1. januar 1999 foretages en mindre "specialisering". Der opdeles i 2 grupper/teams med følgende specialisering. 

I Borgere, hvis forsørgelsesgrundlag er kontant hjælp 

II Borgere, hvis forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge eller løn. 

Dette team skal samtidig administrere området delpension. 

Ad. I Sagsbehandleren varetager fortsat samtlige opgaver vedrørende denne målgruppe. 

Det vil være iværksættelse af forrevalidering/revalideringsforanstaltninger m.v. En evt. pensionssag færdigbehandles her. 

ad.II Her varetages ligeledes samtlige de foranstaltninger, der iværksættes i forlængelse af en sygemelding. Det vil bl.a. udover opfølgning være iværksættelse af evt. revaforanstaltninger, etablering af flexjob, rejsning af pensionsansøgninger. 

Ved en opdeling på forsørgelsesgrundlag forventer jeg, at det er muligt at opnå større rutine i arbejdet med de forskellige 
målgrupper. Den enkelte sagsbehandler får færre lovområder at administrere, færre samarbejdsrelationer og derved forhåbentlig flere ressourcer til at arbejde med direkte borger kontakt. 

Endelig vil en opdeling sikre, at gruppen af borgere på kontanthjælp prioriteres på lige fod med gruppen af sygemeldte. 
Samtidig har vi bedre mulighed for at få overblik over vores "kunder". At få tegnet en profil. 

..... " 

Pr. 1. januar 1999 afgav sagsøger pensionssagerne og fik kontanthjælpssagerne. 

Den 25. februar 1999 holdt FF, tillidsrepræsentant Jytte Petersen, Merete Wilke og Ebbe Holm et møde om FFs arbejdsforhold. Ebbe Holms referat af mødet er sålydende: 

"Anledningen til mødet var, at drøfte FFs ansættelsesforhold som "sagsbehandlerelev" i forbindelse med Lotte Rindoms uddannelse som socialformidler på orlovsvilkår. 

FF oplyste, at de første 3 måneders introduktion i rotationsstillingen som sagsbehandler havde været god, ligesom 
modellen med kollegial supervision fra to erfarne kolleger havde været god. 

FF understregede, at hendes mål fortsat var at blive sagsbehandler, men at hun efterhånden havde fået for mange sager, 
som det kneb med at få overblik over, ligesom hun ikke syntes, at det var hensigtsmæssigt at gå på Kommunen om fagdel og have delpensionsområdet samtidig med uddannelsesjobbet som sagsbehandler. 

Det aftaltes derfor, at 

fritage FF fra delpensionsområdet, 
FF i perioden 1/3-99 - 1/9-99 arbejder sammen med Lotte Rindom som "føl", 
FF fra 1/9-99 - 1/3-00 fungerer som vikar i Lotte Rindoms stilling under dennes afsluttende forløb på Forvaltningshøjskolen." 
FF blev den 8. april 1999 sygemeldt for 3-4 uger. 

Den 11. maj 1999 blev der afholdt tjenstlig samtale med FF. I samtalen deltog afdelingsleder Jørgen Poulsen, Merete Wilke, tillidsrepræsentant Jytte Petersen og FF. 

I referatet af samtalen anføres det bl.a.: 

"..... 

Fravær: 

Af Løn- og Personalekontorets fraværsoplysninger fremgår det objektivt, at FF - i perioden 1. januar 1995 og til dato - har 
været fraværende p.g.a. sygdom i 212 dage, fordelt på 57 fraværsperioder. 

Inden for de seneste 12 måneder har FF været sygemeldt i 70 dage, fordelt på 17 fraværsperioder. 

Det er ledelsens opfattelse, at FFs fravær er af et sådant omfang, at det går ud over afdelingens almindelige "drift", hvilket bl.a. medfører en væsentlig merbelastning for afdelingens øvrige medarbejdere. 

Såfremt FFs fravær ikke stærk minimeres, vil man fra ledelsens side - uden yderligere varsel - indstille, at FFs ansættelses-
forhold bringes til ophør. 

FF pålægges ved samtalen fremover at afgive lægeerklæring fra 1. fraværsdag. FF vil blive tilskrevet særskilt herom (med et brev, som skal forevises lægen i forbindelse med attestudskrivningen). 

Arbejdsmæssige forhold: 

Ledelsen finder ikke, at FF arbejdsmæssigt lever op til ledelsens forventninger. 

Det har bl.a. i forbindelse med flere forudgående lønforhandlinger været forudsat, at FF varetog sagsbehandlerfunktioner. 
Senest ved lønforhandlinger i oktober måned 1998 fremgår det af stillingsbeskrivelsen, at FF fungerer (eller skal fungere -) som sagsbehandler i erhvervssektionen. 

Der har således gennem en længere periode været ydet FF løn på sagsbehandlerniveau - dog uden at hun fungerede som 
sagsbehandler. 

Ledelsen oplyser, at FF tidligere givet tilsagn om at ville træde ind i en sagsbehandlerstilling. Dette har tidligere været aftalt 
med den forrige leder af afdelingen og senest i forbindelse med et rotationsprojekt, hvor FF søgte - og fik – sagsbehandler-stillingen i forbindelse med Lotte Rindoms fravær på grund af uddannelse. I den forbindelse blev det besluttet at FF skulle være "føl" hos Lotte Rindom i perioden fra 1. marts 1999 til 1. september 1999. I denne perioden skulle sagerne overtages 
gradvist. Erhvervssektionen har disponeret sine ressourcer udfra denne aftale. Denne aftale er blevet bekræftet flere gange, bl.a. ved et møde den 25. februar 1999, hvor Ebbe Holm og tillidsrepræsentant Jytte Petersen deltog, samt ved møde 18. 
marts 1999 mellem Merete Wilke, Lotte Rindom og FF. Der blev endvidere aftalt et evalueringsmøde den 1. juni 1999. Den 26. april 1999 har FF meddelt, at hun alligevel ikke vil være sagsbehandler. 

Som tidligere nævnt har sektionen disponeret ud fra, at FF - som aftalt - gik ind i sagsbehandlerfunktionen. Der er ikke 
ressourcer til, at der kan ansættes en anden i sagsbehandlerfunktionen og der er ingen muligheder for at FF kan omplaceres. 
Det må derfor forventes, at FF opfylder den oprindelige aftale. 

Såfremt FF ikke kan - eller ikke vil - overtage sagsbehandlerstillingen, som tidligere forudsat/aftalt, finder ledelsen at måtte tage skridt til, at FFs ansættelsesforhold bringes til ophør. 

Samarbejdsrelationer: 

Det er ledelsens opfattelse, at der er konstaterbare samarbejdsvanskeligheder i forholdet mellem FF og ledelsen. 

Ledelsen gjorde det endvidere klart, at man finder det fuldstændigt uacceptabelt og meget mistillidsskabende, at FF - uden 
forudgående aftale med ledelsen herom - har deltaget i kurser/"skolegang" i april 1999 samtidigt med, at hun var sygemeldt 
fra sin sædvanlige tjeneste. 

Ledelsen pålægger FF positivt at medvirke til, at samarbejdsrelationerne - og den gensidige tillid - kan bedres væsentligt." 

Referatet er underskrevet af mødedeltagerne. 

I lægeerklæring af 31. maj 1999 om uarbejdsdygtighed er felterne "sygdom" og "arbejdsskade" begge afkrydset som begrundelse for, hvorfor FF fra den 28. maj 1999 har været uarbejdsdygtig. Ud for felterne er anført: "kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt". Perioden for uarbejdsdygtigheden er angivet som: "Usikkert - 4 måneder?". 

I skrivelse af 2. juni 1999 anmodede HK Østsjælland Køge Kommune, idet det var HK's opfattelse, at "Køge Kommune er medvirkende årsag til sygdomsforløbet", om en forhandling om FFs arbejdsvilkår. 

Samme dato indstilledes FF til afskedigelse på grund af sygdom. Ved skrivelse af 3. juni 1999 blev FF hørt om den påtænkte afsked, men afgav ikke udtalelse herom. 

Den 14. juni 1999 afholdt HK Østsjælland og Køge Kommune møde om FFs ansættelse, arbejdsvilkår og påtænkt afskedigelse. Det fremgår, at parterne ikke kunne nå til enighed. 

FF blev herefter opsagt den 25. juni 1999 til fratræden den 30. november 1999. Hendes fravær på grund af sygdom var da 233 dage siden 1. juni 1995. Beslutningen herom blev truffet på et møde i kommunens økonomiudvalg. Det fremgår af indstilling af 22. juni 1999 til økonomiudvalget, at HK Østsjælland mente, at FF ikke havde fået den fornødne støtte i en 4-5 måneder lang periode under oplæring til sagsbehandler, og at FF derfor havde været udsat for en urimelig psykisk belastning. 

FF foretog den 5. juli 1999 en anmeldelse af formodet eller konstateret arbejdsbetinget lidelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadesstyrelsen. I feltet "Påvirkninger, der har forårsaget lidelsen", er anført "September 98 ændrede arbejdsområder - ledelsesform". Sygdomsdiagnosen er angivet som "Traumatisk krise". Arbejdsskadestyrelsen afviste anmeldelsen den 30. juli 1999. Afgørelsen er påklaget til Den Sociale Ankestyrelse. 

I attest vedrørende socialmedicinsk opfølgning af 22. september 1999 anføres det, at FF har en traumatisk krise, altså er udbrændt, og forventes at være uarbejdsdygtig 2-3 måneder. Den uddybende helbredsmæssige begrundelse er: 

"Tiltagende udbrændthed og fysisk udtrætning over flere år. Der er således et kronisk moment. Til gengæld er der en absolut 
arbejdsevne - men måske ikke til fuld tid. Gør fremskridt og bør sygemeldes endnu nogle måneder." 

Psykolog Jørgen Carlsen har den 5. november 1999 afgivet en redegørelse om FFs symptomer. Det hedder i redegørelsens sammenfatning: 

"Min vurdering er - på baggrund af samtaleforløbet med FF - at der har været tale om et uhensigtsmæssigt psykisk arbejdsmiljø. FF har ikke kunnet hamle op med de ledelsesmæssigt skabte arbejdsvilkår med de aspekter af uklarhed, de har rummet - i forhold til relationen, arbejdsopgaver og omfanget heraf. Vilkårene skønnes at have haft en direkte negativ indflydelse på 
klientens muligheder for at fastholde sin arbejdspersonlighedseffektivitet - med alvorlige psykiske konsekvenser til følge." 

En anden sagsbehandler i Erhvervsafdelingen, Anne-Lene Christensen, opsagde den 27. september 2001 sin stilling. Opsigelse var sålydende: 

"Det er med beklagelse, at jeg efter 19 år i Køge Kommune opsiger min stilling som socialrådgiver i Erhvervssektionen. 

Jeg har behov for at uddybe min opsigelse. 
Jeg har altid været glad for at arbejde i Køge Kommune, som på mange måder har været en behagelig kommune at arbejde i. Mine overordnede har været mange, men med gode faglige- og personlige egenskaber. 

Imidlertid har Erhvervssektionen i de sidste 4 år ikke kunnet leve op til de nævnte kvaliteter. Der er kommet en anden kultur 
ind i afdelingen, hvilket jeg ikke forbinder med en god arbejdsplads og et godt psykisk arbejdsmiljø. Jeg oplever: At der ikke gives den fornødne opbakning i svære situationer og sager. At der ikke gives feed back og konstruktiv kritik. At der ikke er åbenhed - at kritik hober sig op og ikke kommer videre til mig som person. At der ikke vises respekt og omsorg for det arbejde, jeg udfører. At der ikke er respekt for forskelligheder og der forskelsbehandles. At jeg føler mig mobbet, nedladende og dårligt behandlet og at det gør mig utryg. 

Jeg fratræder min stilling med sidste arbejdsdag den 31. oktober 2001. ....." 

Forklaringer 

FF har forklaret, at hun tidligere har været ansat i Ishøj Kommune i Skatteforvaltningen, men holdt op, inden hun havde fuldført kommunaluddannelsen. 

Hun kom til Køge Kommune og arbejdede først i informationen som langtidsledig. Arbejdsopgaverne var omstilling, poståbning og modtagelse af personer, som henvendte sig til kommunen. Hun ville gerne have en bedre stilling og søgte på interne opslag, da hun var glad for at arbejde i Køge Kommune. Hun fik en stilling i Løn- og Personaleafdelingen, hvor arbejdet bestod i lidt af hvert, så som fordeling af post, indtastning af løn og skriveopgaver. Hun var glad for at være i afdelingen, men søgte en stilling i Social- og Sundhedsforvaltningen. Der var tale om arbejdsopgaver omkring delpensionssager og sekretæropgaver, indhentning af lægelige oplysninger og journalskrivning. Hun mente, at arbejdspresset i denne stilling ville være nogenlunde som i Løn- og Personaleafdelingen. 

Til ansættelsessamtalen blev hun spurgt, om hun senere ville være sagsbehandler. Det ville hun gerne, da hun ikke mente, det ville blive så vanskeligt. Hun fik stillingen. 

På det tidspunkt var der i afdelingen i social- og sundhedsforvaltningen 9 sagsbehandlere og 2 sekretærer. Hun mener, at 2 af 
sagsbehandlerne var socialrådgivere, en læste til socialformidler, mens resten var sagsbehandlere med blandet uddannelsesmæssig baggrund. 

Socialrådgivere har en særlig uddannelsesmæssig baggrund, medens socialformidlere uddanner sig over tre år sideløbende med arbejdet. 

Lederen af afdelingen, Morten Larsen, så ikke meget efter, hvad medarbejderne lavede, da de skulle have deres eget "rum" på arbejdspladsen, men man kunne søge råd hos ham, hvis der var spørgsmål, og han var faglig kompetent.

I januar-februar 1997, mens Morten Larsen var chef for afdelingen, blev det med sagsbehandlernes accept besluttet, at afdelingen skulle være en "totalarbejdsplads" med et "totalsagsbehandlerkoncept", hvilket betød, at sekretærfunktionen blev afskaffet, således at hver sagsbehandler klarede sine egne administrative opgaver. Dette var en følge af, at der ikke var sekretærbistand nok. Det var derfor tanken, at hun skulle overgå til sagsbehandling. 

På et tidspunkt i januar eller februar 1997 ville Morten Larsen lære hende op som sagsbehandler. Meningen var, at han skulle tage hendes delpensionssager, og at hun fik godt 100 sager vedrørende sygedagpenge, kontanthjælp og pension. Hun kunne spørge Morten Larsen til råds. Ordningen fungerede en måneds tid, inden Morten Larsen forsvandt fra arbejdspladsen i februar 1997. Efter Morten Larsens fratræden var der ingen, som hjalp hende med oplæringen, men hun kunne spørge kollegaerne. Alle havde imidlertid travlt, da der var for mange sager i afdelingen. 

Morten Larsen var indstillet på at give hende kurser, og hun kom da også på kurser ved specialist-undervisere, men der var ingen penge til en socialformidleruddannelse. 

Arbejdspladsvurderingen, som er fremlagt i sagen, blev udfyldt på et tidspunkt efter Morten Larsens fratræden og før Merete Wilkes tiltræden. Hun svarede i undersøgelsen ja til, at hun ofte havde hovedpine og smerter i skulder, ryg eller arm. Hun har haft en skulderskade, og hendes nakkehvirvler kan sætte sig forkert. Hun svarede ja til spørgsmålet om, at hun ofte følte sig udkørt og træt efter arbejdet. Baggrunden var de mange sager og de lange arbejdsdage. Hun følte sig magtesløs over for sagsmængden og ikke dygtig nok til at klare en sagsbestand på over 100 sager. 

Der blev ikke efter arbejdspladsvurderingen lavet en plan for opfølgning i forhold til hende, og hun fik ikke drøftet
arbejdspladsvurderingen med Merete Wilke. Hun erindrer ikke, at der blev gjort noget for det psykiske arbejdsmiljø. Der blev afholdt et møde, hvori Jørgen Poulsen deltog. Hun mener ikke, at sagsbehandlerne følte, at de kunne tale frit om problemerne, da Merete Wilke var til stede på mødet. Der blev også arbejdet i grupper, men hun kan dårligt huske, hvad der kom frem om arbejdet, og der var vist ikke direkte konklusioner. 

På et møde sidst på efteråret 1997 drøftedes arbejdsmiljøet i Merete Wilkes afdeling. Det var svært at tale frit, da et problem var Merete Wilkes forskellige behandling af de enkelte medarbejdere. Der var ikke rigtigt nogen konklusion, men hvis noget irriterede én, skulle man frit sige det til den medarbejder, det vedrørte. Dette udløste fnidderfnadder og medførte sårede personer. 

Hun kan ikke huske, om en kommentar om "dårlig ledelse", som kom frem som svar på en forespørgsel den 10. juli 1997, var udtryk for enkeltpersoners opfattelse eller en fælles opfattelse, men hendes indtryk var, at sagsbehandlerne følte sig overladt til sig selv. 

Hun kan ikke huske, hvornår Merete Wilke tiltrådte, men det kan godt passe, det var 1. juli 1997. Hun gik hurtigt herefter til Merete Wilke og fortalte, at hun ikke kunne klare sagerne og havde fået søvnproblemer som følge heraf. Merete Wilke udtalte, at hun ikke ville bruge medarbejdere, som ikke var uddannet til at behandle sagerne, og at det ikke var meningen, at de ansatte skulle bruge medicin for at klare presset. Merete Wilke foretog derfor den 10. juli 1997 en fordeling af hendes sager blandt de andre medarbejdere. Af referatet af mødet den 10. juli 1998 fremgår det, at ordningen skulle fungere et år frem, men dette hentyder til, at Michael Hansen skulle indgå i fordelingen på dagpengeområdet i et år, og det lå ikke heri, at hendes tilbagevenden til administrative opgaver alene skulle vare et år. 

Hun fik herefter sine sekretærprægede arbejdsopgaver tilbage. Hun arbejdede sammen med Ivonne Hansen 2 dage om ugen, og samarbejdet fungerede så godt, at det gav større resultater end arbejdet fra to fuldtidssagsbehandlere. Samarbejdet vedrørte nogle førtidspensionssager, som havde ligget for længe. Da disse sager var færdigbehandlet,  spurgte hun Merete Wilke, hvad hun nu skulle lave, og fik at vide, at det vidste Merete Wilke virkeligt ikke. Merete Wilke nævnte, at FF havde knækket halsen på at være sagsbehandler. Hun opfattede det, som om hun ikke kunne bruges til noget. 

Hun tog under ansættelsen kommunomkurset, som er et obligatorisk kursus og en form for grunduddannelse. Kurset har tre moduler á 20 dages undervisning. Det første kursus begyndte hun på i februar 1998. Det andet kursus om metoder og værktøjer begyndte i efteråret 1998, og det sidste kursus om psykologi begyndte i foråret 1999. Dette betød, at hun var på skole en dag ugentligt, medens kurserne løb. 

Godt et år efter, at hun blev ansat i socialforvaltningen, fik hun løn som sagsbehandler med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen, da hun havde delpensionssagerne, som var en sagsbehandleropgave. Hun har herefter været lønnet som sagsbehandler. 

På et tidspunkt i juli 1998 fik hun ros af Merete Wilke for at have leveret et flot stykke arbejde. Kort efter ville Merete Wilke tale med hende om Lotte Rindoms sager. Lotte Rindom skulle have orlov til at gennemføre socialformidleruddannelsen, og FF blev opfordret til at søge vikarstillingen. Et par dage efter sagde Merete Wilke, at hun ikke skulle være sikker på stillingen, hvis der var andre ansøgere. Hun ville derfor først ikke søge stillingen for ikke at få nej. Hun var også glad for at sidde, hvor hun sad. Til sidst bad Merete Wilke hende søge stillingen, hvilket hun gjorde, og hun fik jobbet. Hun havde ikke søgt uden opfordringen til det. 

Den sekretærfunktion, hun hidtil havde haft, blev derefter udført af en langtidsledig. Hun tænkte ikke på at tage orlov fra sekretærjobbet, da vikariatet for Rindom var 6 måneder. Merete Wilke sagde, at den langtidsledige kun midlertidigt skulle være sekretær, da den langtidsledige skulle på skole, og at de ikke behøvede at skrive noget om sekretærfunktionen, da FF var ansat med socialforvaltningen som ansættelsesområde. 

Hun nåede ikke at arbejde sammen med Lotte Rindom inden dennes orlov. Rindom havde renset ud i sine sager, så der var ca. 40 sager. Det er sædvanligt, at man rydder ud i sagerne inden orlov. Det var lidt kaotisk i begyndelsen, da hun skulle lære sin sagsstamme at kende. Hun fik hurtigt flere sager og mener, at hun i resten af 1998 havde 60-65 sager ifølge den månedlige statistik. De andre sagsbehandlere havde flere sager end hende. Det svinger meget, hvor lang tid der skal bruges på en sag. Der tages ikke højde for svære og lette sager i fordelingen. 

Merete Wilke havde sagt, at hun ville få hjælp til sagerne hen ad vejen. Hun bad Merete Wilke om hjælp i forbindelse med en klient, som havde fået løn og sygedagpenge samtidig, og som nu ikke kunne klare sig til næste udbetaling. Merete Wilke ville imidlertid ikke "spilde tid på socialbedragere", da hun havde travlt med at ordne arkiv. En anden gang oplyste hun på Merete Wilkes forespørgsel, at hun var ved at drukne i sager, og Merete Wilke svarede, at hun ville tage en eller to af sagerne, men da klienterne ikke mødte op, fik FF sagerne retur. 

FF fik herefter tilbudt, at hun kunne konsultere Bente Mørup og Inge Friis en time tirsdag og fredag, hvis hun havde spørgsmål. Ordningen kom imidlertid ikke helt til at virke, da Bente Mørup selv havde svært ved at klare sine sager og gerne ville have fuldt referat af alle FFs sager, før hun kunne hjælpe. Inge Friis havde hun et godt samarbejde med. Det var sædvanligt, at sagsbehandlerne hjalp hinanden, så der var ingen særlig favorisering i, at hun fik 2 timers hjælp om ugen. En anden konsekvens af mødet 10. september 1998 var, at hun udgik af fordelingen af akutsager. Imidlertid fik hun akutsager, når der ikke 
var andre, som kunne tage dem. 

Hun spekulerede meget over sagerne og var bange for at gøre noget forkert. Hun havde altid en blok liggende på sit natbord, så hun kunne skrive ned, hvis hun kom i tanke om noget. Hun sov dårligt, var træt og havde hovedpine. Hun gik til konsultation hos lægen på grund af sine problemer og fik ordineret medicin. Fra november 1998 tog hun således 2 "nervepiller" om dagen. 

Hun gav udtryk for sine problemer over for Merete Wilke under en medarbejderudviklingssamtale i september 1998 og fik svaret, at hun så nok ikke egnede sig som sagsbehandler. 

Hun vidste ikke, hvad der skulle ske, når Rindom vendte tilbage i marts 1999. I november 1998 kaldte Merete Wilke hende ind og fortalte, at når Rindom til september 1999 skulle på orlov igen, ville hun få Rindoms sager på ny. Hun sagde til Merete Wilke, at hun ville tilbage på sin plads som sekretær, men fik at vide, at vikariatet for Rindom automatisk var hendes. På et personalemøde et par dage efter oplyste Merete Wilke, at en tidligere langtidsledig, som sad med sekretæropgaver, skulle blive i afdelingen. Hun følte, at hun var blevet fanget i en fælde, fordi hun ikke havde krævet en skriftlig aftale om, at hun kunne vende tilbage til de administrative opgaver. 

I december 1998 blev afdelingen opdelt i kontanthjælps- sager og sager vedr. sygedagpenge m.v. Hun syntes, opdelingen var en dårlig ide. Kontanthjælpssagerne er meget belastende sager at have. Det er personer, der er gledet ud af arbejdsmarkedet, og som kan være misbrugere eller "skæve individer", og man bliver ked af kun at sidde med disse sager. 

Hun havde fortsat delpensionssagerne samtidig med, at hun havde Rindoms sager og gik på kursus en dag om ugen. Der blev ikke taget hensyn hertil i fordelingen af sager. Hun ville gerne have et møde med Ebbe Holm herom sammen med tillidsrepræsentant Jytte Petersen. Mødet blev først aftalt til oktober 1998, men blev aflyst på grund af sygdom hos Merete Wilke. Der blev ikke aftalt et nyt møde før 25. februar 1999, hvor hele situationen var ændret. Hun har ikke før under sagen fået 
kopi af referat af mødet den 25. februar 1999, og det er ikke korrekt, når det i referatet står, at "de første tre måneders introduktion i rotationsstillingen som sagsbehandler havde været god, ligesom modellen med kollegial supervision fra to erfarne kollegaer havde været god". Hun fortalte derimod, at de første tre måneder i et nyt job generelt går godt, før man finder ud af, hvor lidt man egentlig ved. Det blev på mødet aftalt at tage delpensionssagerne fra hende, men dette skete ikke, inden hun forlod arbejdspladsen. 

Den følordning, som blev etableret fra marts 1999, gik ud på, at hun skulle sidde ved siden af Lotte Rindom under møder med klienter og se, hvordan Rindom behandlede sagerne. Hendes opgave var at skrive referater. Fysisk var de to placeret i beskæftigelsessekretariet, som lå adskilt fra den øvrige afdeling. Hun følte, at ansvaret var taget fra hende, og det sårede hende. Hun fik den tanke, at det var et forsøg på at få hende til at sige op. 

Hun var ikke meget sammen med Lotte Rindom i marts 1999, og hun selv var sygemeldt i april 1999, da hun havde det meget dårligt. Hun ringede til Merete Wilke og fortalte, at baggrunden for sygemeldingen var, at hun følte sig udbrændt. Hun oplevede, at hun ikke kunne finde vej rundt på rådhuset, selv om hun kendte det godt og har god stedsans. Hun følte det, som om nogen "havde slukket på en kontakt på hjernen". Symptomerne med dårlig søvn og hovedpine forsvandt imidlertid, da hun kom til at sidde sammen med Lotte Rindom. 

En måneds tid senere blev hun indkaldt til tjenestlig samtale, som blev afholdt den 11. maj 1999. Det blev angivet, at der var konstaterbare samarbejdsvanskeligheder. Hun svarede, at hun ikke kunne se, hvad disse vanskeligheder bestod i ud over, at Merete Wilke havde taget hendes job fra hende. Hun blev også foreholdt sit sygefravær. Da mødet var færdigt, fik hun kopi af referatet. Hun vil ikke kalde det et referat, da det var lavet forud for mødet. Hun og Jytte Petersen underskrev referatet, da Jytte Petersen sagde, at de skulle vente med deres protest. Hun fik ikke tilbudt anden ansættelse i kommunen. Der opslås 
jævnligt stillinger i kommunen, men hun søgte ikke på stillingerne, da hun ikke følte sig i stand til det. 

Hun har bl.a. haft bækkenbetændelse og fik i begyndelsen af 1996 en rygskade, som i virkeligheden var en arbejdsskade, men som ikke blev anmeldt. Hun har også haft kold lungebetændelse og bihulebetændelse. Hun fik lungebetændelse, "hvis en ansat blev forkølet". Nogle af hendes sygdomsperioder er i sygestatistikken mærket TT, som betyder tilskadekomst i tjenesten. Disse sygdomsperioder tæller ikke med i opgørelsen af fravær. 

Hun var til behandling hos psykolog Jørgen Carlsen, som er en meget dygtig psykolog, som blev brugt af kommunen. Hun havde engang fra en sagsbehandler fået hans navn og adresse. Hun har haft 9-10 samtaler med Jørgen Carlsen. 

Merete Wilke havde en helt anderledes ledelsesform, end Morten Larsen havde haft. Hun var ikke særligt socialt engageret over for medarbejderne, og hun blev let hidsig. Hun brugte et forfærdeligt sprog. På et tidspunkt blev Merete Wilke hidsig på Lotte Rindom og slog denne på låret, idet hun sagde, at Lotte Rindom bragte hendes "pis i kog". Merete Wilke forsøgte også at spille meget frisk og råbte engang; "FF, jeg tror, det er din førsteelsker i telefonen". Hun syntes, at Merete Wilke opførte sig på den groveste måde. Merete Wilke kunne komme med uhyggelige bemærkninger. Hun gav skideballer, når hun mente, at 
sagsbehandlerne ikke gjorde arbejdet godt nok, og kunne skifte temperament fra det sødeste smil, når hun talte med én medarbejder og derefter vende sig om og slå en anden medarbejder ihjel med øjnene. Merete Wilke behandlede de ansatte forskelligt og sladrede med nogle af dem, og der var derfor ikke rigtigt nogle, der turde sige noget. 

Merete Wilke har forklaret, at hun er afdelingsleder i Køge Kommune, og at hun inden da havde været ansat i Roskilde Kommune i 14 år inden for socialområdet, næsten alle årene som leder. 

Erhvervssektionen er den afdeling af Køge Kommunes socialforvaltning, som tager sig af problemer på arbejdsmarkedet, bortset fra ledighedsområdet. På et tidspunkt fik afdelingen tillige flygtningeområdet. Der var ved hendes ansættelse beskæftiget 11 sagsbehandlere, en administrativ medarbejder ved navn Vibeke Rovang og hende selv som faglig leder. Sagsbehandlerne var uddannet som socialrådgivere, socialformidlere eller var HK'ere med traditionel kontorbaggrund. Der var kun én administrativ medarbejder, fordi der i afdelingen var indført totalarbejdspladser, således at den enkelte sagsbehandler også skulle klare administrative opgaver. Så vidt hun ved, var det medarbejderne, der havde besluttet totalarbejdspladserne, og hun fulgte denne beslutning loyalt. 

Hun kom til afdelingen i begyndelsen af juli 1997 og fik umiddelbart det indtryk, at arbejdspladsen var velfungerende. Hun blev bekendt med arbejdspladsvurderingen fra foråret 1997, og hun så de enkelte medarbejderes kommentarer i undersøgelsen. Hun talte ikke med den enkelte medarbejder om arbejdspladvurderingen og drøftede ikke konkret baggrunden for, at flere medarbejdere ofte følte sig udkørte og trætte efter arbejdet. Arbejdspladsvurderingen dannede baggrund for, at hun på 
et møde den 10. juli 1997 efterspurgte et papir med tre punkter fra hver ansat. Opfølgningen bestod herudover af flere initiativer. Nogle forhold var generelle og vedrørte ventilation og fysiske rammer, og der blev taget hånd om disse spørgsmål. Andre forhold måtte løses inden for hvert enkelt område, og det var derfor, hun efterspurgte de tre 
punkter, hvoraf et skulle være positivt og to negative. 

Hun mener, at baggrunden for, at et af de negative punkter var dårligt kollegialt klima, var, at afdelingen arbejdede i to grupper, hvor det var vanskeligt at tale på tværs af grupperne. 

Hun spurgte ind til kritikpunkterne for at undersøge, hvilke forventninger afdelingen havde. Noget af det, der kom frem, måtte hun tage op på efterfølgende personalemøder, som afholdtes månedsvis. 

Opfølgningen var et fast punkt på dagsordenen for personalemødet hver måned i begyndelsen af hendes ansættelse. Der blev aftalt nogle retningslinier, og der blev frikøbt en medarbejder til at rydde op i nogle gamle pensionssager. Nogle gange blev spørgsmål drøftet i arbejdsgrupper. Der blev ikke efterfølgende lavet en revideret arbejdspladsvurdering. Punkterne i arbejdspladsvurderingen blev ikke konkret drøftet i forhold til de enkelte medarbejdere, men er blevet behandlet på et overordnet plan i forhold til, om der var nogle uklare retningslinier. Efter hendes opfattelse er uklare retningslinier noget, som bevirker dårligt arbejdsmiljø, og det var mod de uklare retningslinier, der blev sat ind. 

Hun talte umiddelbart efter sin ankomst til afdelingen med FF om dennes arbejdsmæssige situation. FF gav udtryk for at have svært ved at nå de sager, hun havde. FF var blevet ansat som administrativ medarbejder, men gik den 1. april 1997 ind i sagsbehandling på fuld tid, hvad hun godt kan forstå virkede voldsomt for hende. Hun lavede derfor en midlertidig stilling til FF, indtil FF var oplært til sagsbehandling. Hun tilkendegav overfor FF, at det var en midlertidig ordning. Hun sagde ikke noget om, at hun ikke kunne bruge medarbejdere uden uddannelse, men gav udtryk for, at det kunne være svært at behandle sager, når man manglede teoretisk uddannelse. 

Den midlertidige administrative arbejdsplads for FF stred egentligt mod totalarbejdspladsprincippet, men ordningen etableredes for at hjælpe FF. Hun ville ikke som ny leder lade FF gå ned på, at der ikke var ro til, at hun kunne opnå erfaring og rutine. Ordningen var midlertidig, og det nævnte hun også overfor FF, for hun kunne ikke nedlægge en sagsbehandlerstilling uden at involvere de andre sagsbehandlere. Ordningen kørte et år frem, som det også fremgår af referatet af personalemødet den 10. juli 1997. 

Perioden herefter gik godt. FF var god til det administrative arbejde, hun påtog sig, og påbegyndte en efteruddannelse til kommunom. 

En anden medarbejder, Lotte Rindom, skulle være på skole et halvt år fra september 1998, og FF gav udtryk for at ville sagsbehandle igen, hvilket hun egentligt havde krav på, da hun var ansat som sagsbehandler. Det svingede dog lidt, hvad FF ville. Vikariatet for Lotte Rindom blev opslået internt, og FF søgte og fik stillingen. Hun havde gjort sig nogle tanker om, hvorvidt FF kunne klare ansvaret, og talte med FF om det. FF gav udtryk for, at hun havde fået indsigt i sagerne, så hun følte sig mere kvalificeret. FFs kommunomuddannelse havde også kvalificeret hende. Hun har talt med FF om, at FF kunne søge stillingen, men hun har ikke opfordret hende hertil eller lagt pres på hende. Hun mente, at FF var den mest nærliggende til at søge 
stillingen. 

FF overtog herefter den 1. september 1998 Lotte Rindoms sager. Der var 44 sager. Det var forskelligt, hvor mange sager sagsbehandlerne havde, men det var normalt mellem 80 og 107 sager. Sagerne vedrørte alle samme sagsområder og fordeltes ligeligt efter cpr-numre. FF var i almindelig, fuld fordeling. Der skulle have været en 14 dages overdragelsesperiode, 
men det var der ikke mulighed for, da FF var sygemeldt. 

Det forløb ikke uden problemer, da FF begyndte som sagsbehandler igen. Den 10. september 1998 holdt hun møde med FF og to erfarne sagsbehandlere, Bente Mørup og Inge Friis, om en procedure for at støtte FF. De to gik op i tid for at kunne støtte FF fagligt, og der blev aftalt faste tidspunkter, hvor FF kunne spørge dem til råds. FF blev lettet for administrative opgaver, da hun sad med delpensionssager. Der var tale om 22 sager, som ikke var særligt tidskrævende. FF blev også fritaget for akutsagerne, som er personlige henvendelser, som modtages af skranken, hvor det skal vurderes, om de pågældende straks skal have adgang til at tale med deres sagsbehandler. Det var hendes indtryk, at aftalen af 10. september 1998 fungerede i en periode. 

Under en medarbejdersamtale senere i september 1998 svingede FF mellem at ville være sagsbehandler og administrativ medarbejder. Der blev talt om, at der ikke i afdelingen var en administrativ stilling på det tidspunkt. 

Stemningen i sektionen var i øvrigt god. Arbejdsdagen kunne være turbulent, men der var generelt en god stemning, og alle medarbejdere var engagerede i arbejdet. Alle de gamle pensionssager var faldet på plads, og der var kommet klare regler for snitfladeproblemstillinger. 

På et tidspunkt i oktober eller november 1998 gik det mindre godt med FF. FF fortalte hende, at hun ikke havde tillid til hende. Hun svarede, at hvis der ikke var mulighed for at genskabe tilliden, kunne FF overveje, om det ikke var en idé at søge en stilling i en anden afdeling. De talte også om, hvor vanskelig kommunikation kan være. De forpligtede sig begge to til at gøre noget ved det. Efter hendes opfattelse var det, der var gået galt, nogle banale ting. FF følte sig måske ikke så godt tilpas i gruppen, og der var nogle misforståelser. FF sagde, at hun ikke havde tillid til, hvad Merete Wilke sagde, men Merete Wilke mente, at hun sagde det samme til FF som til de andre i gruppen. 

Hun kan ikke udelukke, at hun har brugt bandeord i samtale med sagsbehandlere, men hun mener ikke, at det er noget, som hun eller andre har tillagt særlig stor betydning. Hun har i en situation sagt til FF, at FF manipulerede med ordene, men herved forstod hun blot, at FF i situationen tillagde ordene en anden betydning. 

Hun talte ikke så meget med FF om arbejdet i forhold til de enkelte sager. Hun hørte fra de to sagsbehandlere, der skulle hjælpe FF, at FF ikke kom til de aftalte tidspunkter. Hun mente ikke, at dette gjorde så meget, da ordningen var et tilbud. Hun håbede, at FF ville henvende sig, hvis der var problemer med sagerne. 

FF fik kontanthjælpssager ved omstruktureringen ved årsskiftet 1998-1999. Kontanthjælpssagerne kan være tungere end de andre sager, men er det ikke nødvendigvis. Der er hyppigere narkomaner og andre misbrugere blandt klienterne i disse sager. Køge Kommune har ikke en generel uddannelse for, hvordan sådanne klienter behandles. 

Hun fik en henvendelse fra socialdirektør Ebbe Holm om, at tillidsrepræsentanten Jytte Petersen havde bedt om et møde om FFs arbejdsmæssige situation. Mødet blev afholdt den 25. februar 1999 og tog en times tid. Mødets konklusion var, at det fortsat var vanskeligt for FF at klare opgaven trods de initiativer, der blev taget den 10. september 1998. FF mente, at der var mange flere sager end forudsat. På mødet lyttede hun og Ebbe Holm til FF og spurgte ind til, om det stadigvæk var FFs ønske at være sagsbehandler, hvilket FF bekræftede, men sagde, at vilkårene ikke var optimale. Det kan godt være, at FF græd under mødet, mens problemerne blev afdækket. FF fortalte, at hun fandt det vanskeligt at få afsluttet sagerne, og at tilgangen af nye sager fik sagerne til at hobe sig op. FF var god til at tale med klienterne, men havde svært ved at træffe en beslutning. 

Det blev besluttet at fritage FF for delpensionsområdet, men der var problemer med at føre beslutningen ud i livet, da ingen meldte sig til at overtage området. Beslutningen blev derfor først gennemført, da FF blev langtidssygemeldt. 

Derudover blev det besluttet, at FF skulle være "føl" hos Lotte Rindom, som kom tilbage den 1. marts 1999 og overtog sin sagstildeling fra FF. 

FF skulle så successivt overtage sager, når hun følte sig parat hertil. Tanken med ordningen var omgående aflastning af FF og en opkvalificering af hende til sagsbehandling, da hun fra efteråret 1999 igen skulle virke som selvstændig sagsbehandler. Det var hendes indtryk, at FF og tillidsmand Jytte Petersen var positive over for forslaget. 

Lotte Rindom var indforstået med den nye ordning, og Lotte Rindom og FF flyttede lokaler, da der fysisk ikke var lokaler, som kunne bruges til dem i afdelingen. De nye lokaler var pæne og lå nogle få hundrede meter fra resten af afdelingen. 

Efter den 25. februar 1999 var FF meget sygemeldt. Hun fik ikke årsagen hertil at vide og spurgte heller ikke FF herom. Arbejdsgiver har ikke krav på at få dette at vide. På et tidspunkt omkring april 1999 havde hun en samtale med FF og Jytte Petersen, hvorunder FF sagde, at hun ville være sekretær. Hun var uforstående over for FFs ønske, som kom en måned efter, at FF var blevet "frikøbt" et halvt år, mens andre var sat på fuld tid for "at få det til at hænge sammen". Det var endvidere 
vanskeligt at se, hvordan FFs ønske om at blive administrativ medarbejder kunne imødekommes, og hun mener, at hun meddelte FF, at hun ikke kunne blive administrativ medarbejder. 

De administrative stillinger, der var i afdelingen, var besat af tidligere langtidsledige som led i en jobrotation og var særskilt 
oprettet hertil uden for normeringen. 

Umiddelbart efter, at FF havde raskmeldt sig, blev der den 11. maj 1999 afholdt en tjenstlig samtale hos Jørgen Poulsen. På mødet drøftedes, at FF ikke havde tillid til, hvad Merete Wilke sagde, og der blev talt om, at tilliden skulle genopbygges. Det kan godt være, at rammen for referatet af den tjenstlige samtale var udarbejdet forud for mødet, men referatet blev i øvrigt skrevet, mens mødet blev afholdt, og ind holdet blev rettet til. Hun kan ikke huske, om FF og Jytte Petersen kun ville skrive under på at have modtaget referatet. 

Efter mødet blev FF sygemeldt igen, men hun mener, at FF gennemførte kommunomuddannelsen. Kommunen handlede derefter som varslet på mødet den 11. maj 1999 og tog skridt til afskedigelse af FF. 

Det psykiske arbejdsmiljø er ikke blevet nævnt på noget tidspunkt i forbindelse med FFs arbejdsforhold. Hun havde ingen anelse om, at der skulle være sammenhæng mellem FFs sygdom og forhold på arbejdspladsen. Hun troede, at det måske var på grund af personlige problemer, at FF var så meget syg, men hun vidste det ikke. 

Hun fik ikke på noget tidspunkt oplyst, at FFs sygdom skulle skyldes en arbejdsskade. Det kan være, at hun har troet, at afkrydsningen af feltet "arbejdsskade" i lægeerklæring af 31. maj 1999 relaterede sig til den gamle arbejdsskade. 

Det er ikke hendes indtryk, at arbejdspladsen var stresset. Der var mange arbejdsopgaver og et bredt lovområde at administrere for hver sagsbehandler. Der var også nogle, der mente, at der var for mange sager. Men det var muligt at tilrettelægge arbejdet anderledes, hvilket hun tog initiativ til. Arbejdspladsen har ikke haft besøg af Bedriftssundhedstjenesten eller Arbejdstilsynet. Der har kun været mindre udskiftning af medarbejderne efter hendes tiltræden. I 1998 rejste en medarbejder og i 1999 to. 

Anne-Lene Christensens opsigelse af 27. september 2001 indeholder en kritik, som Anne-Lene Christensen ikke har givet udtryk for under en samtale umiddelbart forinden. Der var en tjenstlig samtale på vej mod Anne-Lene Christensen for forsømmelighed. 

Jørgen Carlsen har forklaret, at han er uddannet psykolog og har virket som sådan i 30 år. Han har samarbejdet med Køge Kommune siden 1987, idet han har lavet et betragteligt antal psykologiske undersøgelser for kommunen og tidligere har undervist kommunens personale om vold på arbejdspladsen. Køge Kommune anvender ham fortsat. 

Han har behandlet FF fra 30. juni 1999. Han havde 6-8 konsultationer med FF, inden han udfærdigede erklæring af 5. november 1999 og muligvis havde han en enkelt samtale med hende herefter. Behandlingen skete ikke med henblik på afgivelse af en erklæring, så der har ikke været tale om en psykologisk undersøgelse. Det var derfor heller ikke en opgave for ham at afdække, om FFs beskrivelse af forholdene var rigtig. 

FF havde det meget dårligt. Hun var i en ulykkelig situation, som havde ført til, at hun ikke kunne være i arbejde længere. FF havde brug for at få styr på, hvad hendes problemer handlede om. Samtalerne drejede sig om, hvad der havde ført til problemerne, og hvad der kunne stilles op med dem. FF fik en erkendelse af, at en række symptomer, hun havde konstateret, passede på stress og udbrændthed. Han har ikke konstateret konkurrerende årsager. FFs situation forbedredes, da der efterhånden dannede sig optimisme hos hende omkring fremtiden. 

Han har ikke foretaget undersøgelse af, om FFs arbejdssituation har fået varig virkning på hendes arbejdsevne. 

Bo Netterstrøm har forklaret, at han er overlæge i arbejdsmedicin. 

Stress er fysiologiske reaktioner i os på visse forhold, som ved langvarig påvirkning kan give sygdomme så f.eks. åreforkalkning, mavesår, depressioner og udbrændthed. De forhold, som udløser stress, kaldes stressorer, og velkendte stressorer er manglende kontrol og indflydelse. Manglende kontrol kan skyldes, at man ikke føler sig kompetent til det arbejde, man skal udføre. Arten og mængden af arbejdsopgaver udgør de krav, som man bliver mødt med på arbejdet. Det gør ikke noget, at der stilles høje krav, når blot medarbejderne føler, de har høj grad af kontrol over arbejdet. Hvis arbejdet stiller høje 
krav, og den ansatte kun har lidt kontrol over arbejdet, er der risiko for, at medarbejderen bliver stresset. Oplevelsen af, at man har kontrol over situationen, har både en objektiv og en subjektiv side. Den objektive side er f.eks., om man kan holde pauser, når man trænger til det. Det spiller også en rolle for stressen, om man får støtte gennem opbakning fra chefen og kollegaer. 

Det er svært objektivt at måle kravene på et arbejde som det, FF har udført. Den subjektive opfattelse er også vigtigere. I en undersøgelse af arbejdspladser har det vist sig, at visse typer arbejde er særligt belastede. Det kan være ufaglært arbejde, hvor tempoet er styret af maskiner. Der er også visse former for servicearbejde, som er meget belastende. Særligt ansatte i den offentlige sektor føler sig belastet af større og større krav. Gruppen af lavere funktionærer ligger højt med hensyn til forekomsten af stressrelaterede sygdomme. 

Ansatte i socialforvaltningerne er også udsat for store belastninger og høje krav. Hertil kommer, at de ansatte er tæt på klienterne, og der opstår en følelsesmæssig relation, som giver en særlig risiko for udbrændthed. 

Søvnproblemer er et velkendt og ret specifikt symptom for stress. Svedeture og hovedpine kan også være symptomer på stress, men er ikke specifikke for stress. Det er forskelligt fra person til person, hvor hurtigt der reageres på stress. Det afhænger af sårbarheden. Det er også forskelligt, hvordan den enkelte reagerer på stress. 

Ebbe Holm har forklaret, at han har været socialdirektør i Køge Kommune siden 1989. 

Den arbejdspladsvurdering, som fandt sted i foråret 1997, blev foretaget i hele kommunens administration. Det var sikkerhedsorganisationen, det vil sige nogle valgte repræsentanter for medarbejdere og ledelse, som var ansvarlig for undersøgelsen. 

Arbejdspladsvurderingen blev drøftet i samarbejdsudvalget, som fungerede som styregruppe, og sikkerhedsorganisationen fik ansvaret for at følge op på vurderingen. Alle ansatte blev herefter kaldt sammen og orienteret om undersøgelsen. Der skulle også ske opfølgning på personalemøder. 

Der blev fulgt op på undersøgelsen fra primo 1997 og frem gennem 1998. Det blev aftalt, at det, der kunne løses lokal, ville blive løst lokalt. Det, der krævede overordnet handling, skulle kortlægges og behandles i samarbejdsudvalget. Det, som herefter ikke kunne løses i de enkelte forvaltninger, måtte drøftes centralt i Rådhusets sikkerhedsudvalg. Psykisk arbejdsmiljø skulle behandles på samme måde som andre spørgsmål i arbejdspladsvurderingen, det vil sige lokalt i det omfang, det kunne lade sig gøre. 

Sikkerhedsorganisationen blev bedt om at prioritere fremkomne indsatsområder, og der blev afsat midler i budgettet til at følge op på disse. Der foretoges herefter f.eks. undersøgelse af indeklima og
ventilationsanlægget. 

Der blev i kommentarerne til arbejdspladsvurderingen henvist til en undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø. Dette var en undersøgelse, som Socialrådgiverforeningen stod for, og som især omhandlede det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen kunne inddrages i arbejdspladsvurderingen under forudsætning af, at lederne også fik adgang til at udfylde undersøgelsen. Han har ikke set denne undersøgelse. 

Der er for så vidt angår lamper m.v. fulgt op over for den enkelte medarbejders udfyldelse af arbejdspladsvurderingen, og der er også fulgt op på det dårlige indeklima. Om der er fulgt op over for det psykiske arbejdsmiljø over for hver enkelt, kan han ikke sige, da det var den enkelte afdelings ansvar. Han førte ikke selv tilsyn med den enkelte medarbejder, men har fulgt op på arbejdspladsvurderingen igennem lederne. 

Han har kendskab til, hvordan Merete Wilke greb spørgsmål omkring arbejdsmiljøet an gennem drøftelser i ledergruppen. Han mener, det var en god problemløsning at forsøge at "få tingene på bordet", så man kunne se, hvad medarbejderne var tilfredse med, og hvad der skulle gøres noget ved. 

Han fik kopi af sammenskrivningen af arbejdspladsvurderingerne fra erhvervssektionen. Han ved ikke, hvad der specifikt er gjort ved, at 10 ansatte har angivet, at de ofte føler sig udkørte eller trætte efter arbejdet, eller om dette er behandlet i sikkerhedsorganisationen. Han fik ikke andre tilbagemeldinger fra erhvervssektionen vedrørende arbejdsmiljø end det, der fulgte af arbejdspladsvurderingen. 

Der er faktisk blevet ansat flere i erhvervssektionen efter undersøgelsen. En medarbejder blev frikøbt til at behandle 
førtidspensionssager ved, at deltidsmedarbejdere gik op i tid, og der kom vikarbistand. 

Der foretages undersøgelser af arbejdsbyrden gennem nøgletalsvurderinger med nabokommuner. I denne sammenligning har Køge Kommune en rimelig høj normering. 

Han har ikke selv undersøgt, om der er problemer mellem ledere og personale, men medarbejderne, sikkerhedsrepræsentanten eller tillidsmanden kan komme til ham med sådanne spørgsmål. 

Omstruktureringen af erhvervssektionen i januar 1999 gav medarbejderne et snævrere lovgivningsområde at holde sig á jour med, og det var et af de initiativer, der blev taget til løsning af problemerne i sektionen. Omstruktureringen skulle også give mulighed for at arbejde mere målrettet. 

Om den konkrete sag ved han, at FF fik noget uddannelse og skulle oplæres til sagsbehandler. Det er muligt at blive sagsbehandler ved at få sager, som løses med kollegial supervision. Man vil så sideløbende blive tilbudt uddannelse. FF begyndte i august 1998 kommunomudannelsen. Denne uddannelse gør imidlertid ikke en sagsbehandler fuldbefaren, for der kommer løbende ny lovgivning og nye arbejdsmetoder, men kommunomuddannelsen er en udmærket start på oplæringen til sagsbehandler. Der var 5 ansatte ud af de 11 i afdelingen, som ikke havde socialformidleruddannelsen eller socialrådgiveruddannelsen. Socialformidleruddannelsen er en videreuddannelse, som svarer til socialrådgiveruddannelsen. Køge Kommune vil gerne have sagsbehandlerne uddannet til socialformidlere og har bl.a. ydet fuld løn til Lotte Rindom under hendes uddannelse. 

I den periode, hvor Lotte Rindom var på skole, gennemførtes et jobrotationsprojekt, hvor to tidligere langtidsledige kom ind som overtallige. 

Han blev inddraget i FFs ansættelsesforhold en gang i slutningen af 1998, idet tillidsrepræsentant Jytte Petersen kontaktede ham og sagde, at forudsætningen for FFs arbejde som sagsbehandler ikke holdt. Det drejede sig i den forbindelse om normeringen og ikke om, hvordan FF havde det med at gå på arbejde. Han ville undersøge normeringen og vende tilbage. Han spurgte Merete Wilke, hvor mange sager FF havde. Merete Wilke oplyste, at FF havde overtaget 44 sager. Han kontaktede Jytte Petersen herom, og hun svarede, at sagsantallet var 60, og at FF desuden havde delpensionssager. Det var således elementer i ordningen, beskrevet i notatet af 10. september 1998, som han blev orienteret om. Han fik at vide, at der var taget skridt til at lempe på FFs arbejdsbyrde, men han blev kontaktet igen om, at det ikke fungerede. Der blev derfor fastsat et møde, som imidlertid faldt bort, hvorfor mødet først afholdtes i februar 1999. 

På mødet den 25. februar 1999 var dagsordenen at drøfte forudsætningerne for FFs arbejde som sagsbehandler. FF fandt, at nogle forhold var gået godt og andre mindre godt. FF ville gerne have modtaget sagerne efter Lotte Rindom successivt frem for samlet. Til gengæld gav hun udtryk for, at introduktionen til sagsbehandlerstillingen var gået godt. Han bad om, at det blev klart, om hun ville være sagsbehandler, hvilket hun bekræftede. Der var enighed om den aftale, de nåede frem til. Han noterede aftalen ned på et stykke papir under mødet og gengav den, inden mødet afsluttedes. Den ordning, som etableredes for FF med fritagelse for sager og sidemandsoplæring, var bestemt ikke en almindelig ordning, for der var normalt ikke ressourcer hertil. Det var en forkromet udgave, som forholdene gav mulighed for. 

Der har ikke været klager over Merete Wilke bortset fra på mødet den 25. februar 1999, hvor FF talte om manglende tillid til Merete Wilke. Der har ikke været større fratræden i erhvervssektionen. 

Han havde kendskab til, at FF blev indkaldt til en tjenstlig samtale. Han fik ikke kopi af lægeerklæring af 31. maj 1999, men fik nok at vide, at FF var sygemeldt i 4 måneder. Han kendte til, at FF havde pådraget sig en arbejdsskade, da en dør sprang tilbage, men han ved ikke, hvad årsagen var til, at FF blev langtidssygemeldt. Kommunen kendte ikke til, at FF skulle have andre arbejdsskader. 

Der har ikke været spurgt til baggrunden for sygdommen i forbindelse med den tjenstlige samtale. Tillidsrepræsentant Jytte Petersen måtte vide at drage baggrunden for sygdom frem, hvis den havde relevans i forhold til FFs tjenstlige samtale. 

Køge Kommune har brugt Jørgen Carlsen som revalideringspsykolog, men ikke som krisepsykolog, hvilket kommunen på et tidspunkt blev spurgt om. 

I Anne-Lene Christensens opsigelse kritiseres forholdene i erhvervssektionen, men dette kan være farvet af, at der var en 
disciplinær samtale på vej mod Anne-Lene Christensen for en meget dårligt og overfladisk behandlet sag. Anne-Lene Christensens opsigelse har ikke givet anledning til at spørge til arbejdsmiljøet hos sagsbehandlerne i afdelingen. 

Bente Mørup har forklaret, at hun er socialformidler og har været ansat i Køge Kommune siden 1. februar 1997. Hun kom fra en sagsbehandlerstilling i Københavns Kommune. 

I arbejdspladsvurderingen i april 1997 gjorde hun opmærksom på nogle problemer med støj på grund af hendes kontors placering, men ellers mente hun, at arbejdsmiljøet var godt, og at det gik fornuftigt med samarbejdet. 

Hun blev ansat under Morten Larsen, hvor der ikke var så meget styr på tingene. Merete Wilke skulle herefter samle trådene. Merete Wilke fungerede fornuftigt som leder og tog de beslutninger, som en chef må gøre. Hun mener, at det er den generelle opfattelse blandt kollegaerne, at Merete Wilke er en god leder. 

I foråret 1997 hørte hun, at FF skulle behandle sager, men efter sommerferien hørte hun, at FF ikke længere ville være sagsbehandler. FF gav udtryk for, at sagsbehandlerjobbet var en for stor mundfuld. 

Hun arbejdede i samme afdeling som FF, men ikke i samme gruppe. Hun havde derfor ikke så meget at gøre med hende før i efteråret 1998, hvor hun og Inge Friis med Merete Wilke indgik en aftale om, at de skulle supervisere FF to timer om ugen. Inge Friis og hun gik samtidig op i tid. På mødet, hvor dette blev aftalt, gav FF udtryk for betænkeligheder samtidig med, at hun gerne ville være sagsbehandler. 

Hun vil mene, at ordningen for FF var skruet fornuftigt sammen. FF overtog lidt over fyrre sager fra Lotte Rindom, mens hun selv havde et par og firs. Der er dog typisk mest arbejde med en sag i begyndelsen. Ordningen skulle fungere på den måde, at hun og Inge Friis var til rådighed på Inge Friis kontor 2 gange om ugen. FF kom kun nogle få gange, så de brugte de tiden til at cleare egne sager. De undrede sig over, at FF ikke kom, men de spurgte hende ikke. Hun opfattede det sådan, at nu var tilbudet givet til FF, og så måtte hun bruge tilbudet, som hun ville. Hun vidste ikke, hvordan FF havde det i den periode. Når 
FF kom, drøftede de kun sagerne, og FF talte ikke særligt med hende om, hvordan hun havde det. 

Hun hørte fra nogle kollegaer, at FF nogle gange ville være sagsbehandler, og andre gange ikke. 

Den nye struktur, som blev indført ved årsskiftet 1998/ 1999, var blevet diskuteret i afdelingen, og planerne om at splitte op på lovområder var allerede lanceret i sommeren 1998. Hun syntes, at opdelingen var en god ide. Den nye opdeling betød dog ikke, at hun ikke havde noget med kontanthjælp at gøre. Hvis en af hendes klienter gik fra sygedagpenge til kontanthjælp, beholdt hun sagen. 

Der er den forskel mellem sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, at de førstnævnte ikke er så langt fra 
arbejdsmarkedet, og at kontanthjælpsmodtagere ofte har flere problemer. 

Inge Friis har forklaret, at hun er overassistent og har været ansat i socialforvaltningen i Køge Kommune i 30 år. 

Hun svarede i arbejdspladsvurderingen i 1997, at der var for lidt tid og for mange forskellige opgaver. Der ligger heri, at der var for mange sager efter hendes opfattelse. Man skulle absolut passe arbejdet godt for at kunne få det til at hænge sammen. 

Af opfølgningen fra personalemødet den 10. juli 1997 fremgår det som et punkt, at der var splid i gruppen. Splid opstod bl.a., fordi nogle kollegaer sladrede om noget, som herefter blev opfattet på en anden måde og fortalt videre. 

Hun mener, at Merete Wilke fungerede godt som leder, og arbejdsmiljøet blevet bedre efter Merete Wilkes ansættelse, da der kom styr på tingene. Man behøvede ikke længere diskutere, hvem der skulle gøre hvad. Merete Wilke samarbejdede med personalet gennem dialog, og på personalemøderne kunne man få et svar, som man kunne rette sig efter. Det psykiske arbejdsmiljø i sektionen fungerede fornuftigt i perioden fra 1997. Hvis man var utilfreds med noget, kunne man gå til Merete Wilke, og det skete undertiden. 

Det blev aftalt på et møde, at FF fra 14. september 1998 skulle have adgang til supervision fra hende og Bente Mørup, og FF havde på mødet været indstillet på at skulle være sagsbehandler. Hun gik et par timer op i timetal pr. uge for at kunne hjælpe FF. FF kom de første par gange, men mødte derefter sjældent op på de aftalte tidspunkter. Bente Mørup og hun gik derfor ud fra, at FF kunne klare sagerne selv eller havde løst dem med hjælp fra andre. Hun mente ellers, at supervisionsordningen ville være et godt redskab for FF. Bente Mørup brugte ikke FFs tid med at nævne egne sager. 

FF fortalte på et tidspunkt, at hun følte, hun ikke var faldet til i gruppen, men FF holdt sig også til den anden gruppe i afdelingen i kaffepauser m.v.

Senere fik FF sidemandsoplæring, men hun var ikke involveret heri. Hun hørte, at det gled ud, da FF havde meget sygefravær. Hun har ikke hørt FF give udtryk for andet, end at hun ville være sagsbehandler. 

Hun oplevede opdelingen af afdelingen i kontanthjælpssager og sygedagpengesager som en lettelse. 

FF gav udtryk for at være utilfreds med arbejdsforholdene, måden at arbejde på og primært de mange sager. Sagsbyrden burde FF have kendt, da de andre sagsbehandlere også gav udtryk for, at der var meget at lave. Der var ikke så meget tid til at gå rundt og snakke med kollegaer, som hun oplevede, FF gjorde. Det er svært at sige, om FF var glad for eller ked af arbejdet. FF talte mest om personlige private problemer og gav udtryk for, at hun fejlede meget - ondt i ryggen og alle muskler. Hun har ikke tænkt nærmere over, hvorfor FF blev sygemeldt, men med den måde, FF omtalte kolleger og sagsmængden på, var det nok naturligt, at hun blev syg. FF var meget fraværende p.g.a. sygdom, hvorfor de blev irriterede over at skulle tage hendes sager. 

Jørgen Poulsen har forklaret, at han er afdelingsleder i Køge Kommune og chef for bl.a. erhvervsafdelingen med ca. 100 ansatte. 

Han tiltrådte først afdelingen den 1. juli 1997, samtidig med Merete Wilke tiltrådte sin stilling. Han mener afgjort, at Merete Wilke har fungeret fornuftigt og er gået ind i problemerne i erhvervssektionen. Der har ikke været klager fra medarbejdere i afdelingen over ledelsen eller arbejdsmiljøet. 

Han husker ikke noget om FFs ansættelse før sidst i forløbet, hvor han blev inddraget. Det var uholdbart med en medarbejder, som var så meget fraværende og samtidigt havde problemer med at udfylde den plads, som var aftalt. 

Under den tjenstlige samtale den 11. maj 1997 fremlagde Merete Wilke og han deres syn på sagen for FF og Jytte Petersen. Antallet af FFs sygedage var blevet undersøgt, og det blev foreholdt FF, at der var et jævnt sygefravær, som var spredt over perioden. Det blev indskærpet, at hvis fraværet fortsatte, kunne kommunen ikke klare at have FF ansat. Det blev aftalt, at FF ville passe sin sagsbehandlerstilling. Der blev endvidere talt om samarbejdsvanskeligheder. FF gav udtryk for, at Merete Wilke var utroværdig. Han kan huske, at FF og Jytte Petersen ikke sagde ret meget på mødet. Han havde skrevet på referatet på 
forhånd og rettede det til, da samtalen var overstået. Der blev ændret i referatet i det omfang, samtalen gav anledning til det. FF og Jytte Petersen gik ud for at se på referatet, og efter en periode kom de tilbage og skrev under. Hvis FF ikke mente, at hendes synspunkter var gengivet i referatet, kunne hun have bedt om ændringer i det. 

Han var ikke med i afskedigelsessagen. Han ved, at der kom en sygemelding fra FF. Han husker ikke, at han har set den, og han har ikke modtaget en arbejdsskadesanmeldelse. Han har heller ikke nærmere undersøgt baggrunden for sygemeldingen. Han må have drøftet årsagen til FFs sygefravær med Merete Wilke, men husker ikke nærmere herom. 

Det er hans indtryk, at der er mange af de gamle medarbejdere fra 1997 tilbage i erhvervssektionen. 

Anne-Lene Christensen holdt for nyligt op. Hun var orienteret om, at der ville komme en tjenstlig samtale. Der var tale om en alvorlig forsømmelse. 

Lotte Rindom har forklaret, at hun har arbejdet i Køge Kommune siden 1978. Hun har været tilknyttet erhvervssektionen siden 90'erne og har været igennem et uddannelsesforløb til socialformidler. Om der var et stressende arbejdsmiljø i sektionen, kom an på, hvem man var. Efter hendes opfattelse var miljøet i orden. 

FF begyndte som sekretær i sektionen i 1997. Lotte Rindom var med til ansættelsessamtalen, hvor FF gav udtryk for, at hun ønskede at blive sagsbehandler. Dette var vigtigt for sektionen, idet man var i gang med at omstrukturere til totalarbejdspladser. 

I arbejdspladsvurderingen fra 1997 har hun angivet, at hun ofte er udkørt og træt efter en arbejdsdag. Det skyldtes, at hun arbejder virkeligt intenst. Der var ikke nogen, som vendte tilbage over for hende individuelt med opfølgning på arbejdspladsvurderingen. 

Der var altid meget arbejde i sektionen, og man skulle som sagsbehandler lære at håndtere arbejdet og have evne for at strukturere og kontrollere sine sager. Man skulle også have evne til at kunne tale med misbrugere. 

Da FF i september 1998 overtog hendes sager, var der tale om en velplejet sagsstamme. Da hun kom tilbage i marts 1999, var der tale om en meget anderledes sagsstamme, idet sektionen var blevet opdelt i arbejdet med kontanthjælpssagerne og sygedagpengesagerne, og de sager, der lå på hendes bord, havde mange problemer i sig. 

Hun havde ikke ret meget samarbejde med FF før i foråret 1999, hvor hun blev oplyst om aftalen med FF, som indebar, at FF skulle sidemandsoplæres af hende. Det var et fantastisk godt tilbud til FF, at hun kunne blive uddannet på den måde. FF sad og hørte på og skulle successivt overtage arbejdet. Det blev imidlertid ikke til så mange dage, de arbejdede sammen. Fysisk sad de i beskæftigelsessekretariatet i et rimeligt stort kontor, som gav plads til dem begge. Placeringen i det kontor skete efter eget ønske. Hun kan ikke huske, om FF sagde, at hun hellere ville være sekretær, men der var stadig et totalarbejdspladskoncept i sektionen. 

Hun havde svært ved at vurdere, hvordan FF havde det, for FF var meget væk på grund af sygdom. FF var usikker og frustreret. Det var hendes indtryk, at FF havde mange problemstillinger i sit liv. Hun tror, at FF havde det dårligt på grund af private forhold, men hun har ikke kendskab hertil.

Der var vist også fysiske årsager til FFs sygdom, da FF havde noget med leddene og nakken, men hun ved ikke, hvorfor FF blev sygemeldt i april 1999. 

Anne-Lene Christensen har forklaret, at hun er uddannet socialrådgiver og arbejder som erhvervsvejleder. Hun blev ansat i Køge Kommune i august 1982 og arbejdede i erhvervssektionen. 

På tidspunktet for udfærdigelse af arbejdspladsvurderingen var der ikke som sådan problemer med arbejdsforholdene ud over, at der var mange klienter, så det var svært at nå arbejdet. Hun følte sig derfor træt og udkørt efter arbejdet. Der var ikke nogen individuel opfølgning over for hende på arbejdspladsvurderingen. 

Den tidligere leder, Morten Larsen, var en flink, social og afholdt leder. 

Merete Wilke blev introduceret den 1. juli 1997, og forandringerne begyndte at komme efterhånden. Det begyndte meget godt med det psykiske arbejdsmiljø under Merete Wilke, men det blev væsentligt dårligere de næste 4 år. Først var der et kammeratligt miljø, men til sidst var der næsten ingenting tilbage af det. Socialt samvær var nærmest forbudt. Man sad på sin stol og arbejdede og arbejdede. Der var flere, som havde det dårligt med det. Problemet var bl.a. den måde, der blev talt til én på, og der var konstant kritik af hende og andre. Kritikken blev også givet, medens andre hørte på. Der blev ikke vist respekt og omsorg. Der var ikke åbenhed. Nogle gange blev der givet én begrundelse for noget og andre gange en anden. Kritik hobede sig op og kom ikke videre til hende. Bl.a. skulle kritikpunkter fra hendes kollegaer havde medført, at hun ikke fik lønforhøjelse, men hun har ikke fået kritikken oplyst. Man blev ikke informeret om klagesager. Der foregik en forskelsbehandling, idet afdelingen var opdelt i 2 lejre. En, hvor man blev favoriseret, og en, hvor det ikke var godt at være. Forskelsbehandlingen vedrørte måden, opgaverne blev fordelt på, og der blev talt på forskellig måde til grupperne. Tingene foregik på en krænkende måde. Blandt andet fik Lotte Rindom at vide, at hun bragte Merete Wilkes "pis i kog". 

Det er hendes opfattelse, at sagsantallet steg siden omlægningen i januar 1999 og overvejende i kontanthjælpsgruppen, som havde tungere sager end i opfølgningsgruppen, hvor klienterne var mere velfungerende. 

Hun var løbende på uddannelse, og FF var flyttet væk fra afdelingen med Lotte Rindom, så hun havde ikke tæt kendskab til FFs arbejde. Hun mener, at FF med de forudsætninger, hun havde, måtte have det svært med arbejdet. FF havde overskud, da hun sad med administrativt arbejde, men fik det dårligt, da hun skulle være sagsbehandler. Det var ikke noget, der blev snakket om, men det var åbenbart for hende og også for andre. 

Da hun opsagde sin stilling, havde hun hørt, at der var en sag, som man ville tale med hende om. Det blev sagt således, at der var kommet en sag på Jørgen Petersen bord, som Merete Wilke ville gennemgå, og som skulle være blevet lukket for tidligt. Hun mener ikke, der var varslet en disciplinær samtale. 

Der har under sagen været foretaget subsidiær afhøring af Jytte Petersen ved retten i Tønder, som har afgivet følgende forklaring: 

"Jytte Petersen forklarede behørigt formanet, at hun blev ansat i social- og sundhedsforvaltningen hos Køge Kommune den 1. september 1970. Hun blev ansat som familievejleder og havde en HK-uddannelse som baggrund. Under sin ansættelse gennemførte hun uddannelse med DK1 og DK2. Vidnet var tillidsrepræsentant for personalet i socialforvaltningen. Der blev på et tidspunkt lavet en arbejdspladsvurdering blandt andet for vidnets arbejdsplads, men arbejdspladsvurderingen vedrørte kun den fysiske indretning af arbejdspladsen. Vidnet henviste i sine bemærkninger til arbejdspladsvurderingen til det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen. Det er vidnets opfattelse, at det var belastende at være beskæftiget i afdelingen på grund af forhold til klienterne. Der var endvidere et stort arbejdspres, for der manglede en medarbejder. Vidnet forsøgte at få yderligere en medarbejder ansat i afdelingen. Der manglede endvidere opbakning fra ledelse i forbindelse med behandling af klagesager. Vidnet drøftede disse problemer i en gruppe bestående af vidnet og et par medarbejder i afdelingen, men problemerne i afdelingen blev ikke generelt drøftet. Da arbejdspladsvurderingen blev udarbejdet, var der ikke særlige problemer på selve arbejdspladsen i forholdet mellem kollegaerne eller i forhold til ledelsen. Der var dog under vidnets ansættelse altid problemer i forhold til socialdirektør Ebbe Holm på grund af den adfærd, som han havde i forhold til det øvrige personale. Det blev drøftet i samarbejdsudvalget, at der skulle ydes vejledning og støtte til de ansatte i socialforvaltningen i forhold til voldelige klienter, men der blev ellers ikke i øvrigt drøftet eller fulgt op på arbejdspladsvurderingen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Vidnet husker ikke, om der var en sikkerhedsrepræsentant i forbindelse med mødet den 15. april 1998, og at der var problemer i socialforvaltningen med at finde en sikkerhedsrepræsentant, fordi der altid var et belastede forhold i forhold til socialdirektør Ebbe Holm, og dette var årsagen til, at ingen af de ansatte vil påtage sig arbejdet som sikkerhedsrepræsentant. Mens Morten Larsen var sektionsleder, var der et godt forhold blandt personalet i forhold til ham, og han stolede på medarbejderne i afdelingen, og det var altid muligt at tale med ham om eventuelle begåede fejl eller øvrige forhold vedrørende arbejdet. Da Merete Wilke startede som sektionsleder, opstod der usikkerhed blandt medarbejderne, og der var ingen opbakning i forhold til behandling af klagesager. Der blev ofte holdt møder mellem ledelsen og den pågældende klager, uden at sagsbehandleren blev involveret i behandlingen af klagesagen, og sagsbehandleren fik ikke direkte afgørelsen om resultatet ved behandlingen af en klagesag. Merete Wilke sagde til vidnet, at "hun ikke brød sig om, at hun havde åbne døre" til sit kontor, og vidnet gik ud fra, at dette betød, at hun ikke måtte tale med de øvrige kollegaer om sager eller om andre forhold vedrørende arbejdspladsen. I sommeren 1998 havde vidnet "fået nok af afdelingen", og hun søgte derfor over i en anden afdeling. Vidnet blev beskæftiget i
visitationsafdelingen, og den direkte årsag til, at hun søgte over i den anden afdeling, var den adfærd, som Merete Wilke udviste overfor medarbejderne. Mens vidnet var beskæftiget i visitationsafdelingen, var hun fortsat tillidsrepræsentant for personalet i socialforvaltningen. Vidnet fik i efteråret 1998 en henvendelse fra FF, og vidnet kunne se, t FF fungerede dårligt på arbejdspladsen. Dette hang sammen med, at hun ikke havde den fornødne ekspertise til at udføre arbejdet som sagsbehandler. Vidnet kontaktede socialdirektør Ebbe Holm flere gange og kritiserede, at der ikke var sørget for, at FF havde den fornødne 
støtte til at udføre arbejdet som sagsbehandler. Ebbe Holm gav udtryk for, at hun havde fået den fornødne støtte i forbindelse med opstarten af arbejdet som sagsbehandler. Der blev holdt et møde den 25. februar 1999, hvor vidnet deltog sammen med FF, Merete Wilke og Ebbe Holm. Vidnet mener ikke, at FF under mødet gav udtryk for, at hun havde haft en god introduktionsperiode, og at hendes opstart som sagsbehandler havde været veltilrettelagt. Vidnet har i øvrigt ikke en klar erindring om indholdet af selve mødet. Det var krævende at være tillidsmand på grund af de holdninger, som Ebbe Holm og Merete Wilke havde i forhold til tillidsmanden, og der skulle hele tiden udøves et pres for at opnå resultater. Under mødet lå der en skjult trussel i forhold til deres tilkendegivelse af, at FF skulle fortsætte som vikar i afdelingen, da hun var startet som sagsbehandler. Hun blev fritaget for området med delpensionssager, og det er vidnets opfattelse, at dette sagsområde ved siden af fuld sagstildeling ville være alt for stor en arbejdsbyrde. Det er sædvanligt, at en sagsbehandler rydder op og gennemgår samtlige 
sager, før orlov påbegyndes, og vidnet var bekendt med, at Lotte Rindom ligeledes havde "ryddet op" i sine sager, før hun gik på orlov. Dette vil medføre, at der efter nogen tid vil komme et betydeligt antal besvarelser/lægelige oplysninger m.v. tilbage, således at der skal foretages sagsskridt i de sager, som Lotte Rindom tidligere havde behandlet. Det var vidnets opfattelse, at Lotte Rindom havde været utrolig hurtig til at afslutte sager, og dette medførte, at nogle af de afsluttede sager af og til igen måtte tages frem med henblik på yderligere sagsskridt. FF blev sygemeldt, men vidnet husker ikke, om hun blev orienteret om sygemeldingen, men vidnet husker, at hun deltog i et møde den 11. maj 1999. Vidnet husker ikke, hvornår hun blev indkaldt til det pågældende møde, eller præcis hvad der blev sagt under mødet. Vidnet husker heller ikke, hvordan FF havde det under mødet. Såvidt vidnet husker blev der formentlig under mødet talt om årsagen til FFs fravær, men vidnet husker ikke, hvad der blev oplyst fra FF, eller i øvrigt hvordan samtalen forløb. Vidnet har ikke personligt ringet til FF under hendes sygemelding. Der har aldrig tidligere været stor udskiftning i den afdeling, hvor vidnet oprindeligt var beskæftiget, før Merete Wilke tiltrådte, men efter at vidnet fratrådte den 31. oktober 1999, har vidnet hørt, at yderligere 9 medarbejdere har forladt afdelingen. Vidnet er bekendt med, at Morten Larsen ophørte med at være afdelingsleder på grund af alkoholproblemer. Vidnet er ikke klar over, om han var egentlig alkoholiker. I begyndelsen var Merete Wilke positiv overfor afdelingen, men det viste sig hurtigt, at hun favoriserede nogle af kollegaerne, og at hele personalegruppen egentlig blev splittet på grund af Merete Wilkes ledelsesstil i afdelingen. Vidnet har flere gange overfor socialdirektør Ebbe Holm nævnt, at der var problemer med Merete Wilke i afdelingen, men det var vanskeligt at gennemføre en samtale med Ebbe Holm, fordi han var både nedladende og ydmygende overfor vidnet, og vidnet måtte "have det godt med sig selv", når hun indledte en samtale med socialdirektøren. Der har ikke været 
gennemført et egentligt møde, hvor vidnet decideret har bedt om et møde for at klage over Merete Wilke. På et tidspunkt forsøgte vidnet sammen med "klubben" at kontakte bedriftssundhedstjenesten, men fordi kommunen ikke var tilmeldt denne ordning, ville bedriftssundhedstjenesten ikke foretage sig noget i forhold til den pågældende arbejdsplads, og viet kontaktede endvidere HK, som heller ikke ville kunne yde bistand vedrørende det fysiske eller det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen." 

Procedure 

Handels- og Kontorfunktionærernes forbund som mandatar for FF har anført, at bevisførelsen har godtgjort, at FF blev syg på grund af arbejdet.

FF klarede arbejdet i Køge Kommune udmærket, indtil hun blev pålagt at udføre arbejde, som hun ikke var uddannet til. Det blev i 1997 klart, at FF ikke kunne sagsbehandle uden oplæring, og Merete Wilke fritog FF for sagsbehandling i erkendelse af, at FF ikke var uddannelsesmæssigt klædt på hertil. 

Da FF skulle behandle Lotte Rindoms sager under dennes orlov, fik FF imidlertid fuld sagstildeling samtidig med, at hun skulle passe delpensionssagerne. Hun gik i den periode på kursus en dag ugentligt. Forsøget med at lade FF sagsbehandle uden en ordentlig uddannelse var dømt til at mislykkes på forhånd. Hun blev alene hjulpet med en sparsom sidemandsoplæring. Der var endvidere så omfattende lovændringer på området, at man talte om en socialreform. Hertil kommer, at FF fik et nyt arbejdsområde i form af kontanthjælpssagerne i januar 1999. 

Kontanthjælpssagerne var af mere belastende karakter end de øvrige sager. Arbejdet med at være i kontakt med kontanthjælpsmodtagerne var et særligt stressende og risikofyldt arbejde, hvilket Køge Kommune var bekendt med. 

FFs problemer med at sove var et ganske særligt symptom for stress, og de øvrige symptomer stemte også med, at FF var stresset. Der var ikke andre forhold, som kunne være årsag til FFs stress, end forholdene på arbejdspladsen. At FF blev udbrændt, er belyst af lægeerklæringer og erklæringen fra psykolog Jørgen Carlsen, og disse erklæringer må tillægges særlig bevismæssig betydning. Der er ikke grund til at tro, at FF er en særlig skrøbelig person. 

Det kan bebrejdes Køge Kommune, at arbejdsforholdene gjorde FF syg. Det fremgår af arbejdsmiljølovgivningen, at det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsforholdene er fuldt forsvarlige, også for så vidt angår psykiske forhold, og arbejdsgiveren skal føre effektivt tilsyn hermed. Medarbejderen skal endvidere gives en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring. Medarbejderne har ikke et medansvar for disse forhold, da arbejdstilrettelæggelsen henhører under arbejdsgiveren. Køge Kommune har derfor ansvaret for FFs arbejdsforhold, og kommunen har svigtet dette ansvar. 

Kommunen vidste fra arbejdspladsvurderingen, at FF og flere af hendes kollegaer mente, at der var for mange sager, og at der var problemer med arbejdstilrettelæggelsen. I opfølgningen på arbejdspladsvurderingen blev problemerne omkring det psykiske arbejdsmiljø overladt til hver enkelt gruppe. Det psykiske arbejdsmiljø blev reelt ikke fulgt til dørs, og der blev ikke fulgt op over for hvert enkelt medarbejder. Merete Wilke kunne ikke løse problemet med det psykiske arbejdsmiljø, 
da hun var en del af det. 

Køge Kommune førte ikke tilsyn og greb ikke ind, da man fik præsenteret problemer med FFs arbejdsforhold i november 1998, hvor ledelsen blev anmodet om et møde. Det var først den 25. februar 1999, der blev afholdt et møde herom, og på det tidspunkt var FF så nedslidt, at det var for sent at sætte igang med oplæring. 

Arbejdsgiveren skal dokumentere, at der er gjort tilstrækkeligt for at skabe fuldt forsvarlige arbejdsforhold, og denne dokumentation er ikke fremkommet. 

Da FFs sygefravær var arbejdsbetinget, måtte et længere sygefravær være accepteret, og omplaceringsmulighederne skulle have været undersøgt, før der kunne afskediges. 

Køge Kommune har kendt grunden til FFs sygdom. Hvis ikke understreger dette blot det manglende tilsyn, kommunen har udført. Jytte Petersen har fortalt Ebbe Holm, at FFs problem skyldtes arbejde, og det fremgik også af den sidste lægeerklæring, at der forelå en arbejdsskade. 

Da FF blev syg på grund af arbejdsforholdene, og da Køge Kommune kan bebrejdes dette, har opsigelsen været usaglig. Køge Kommune skulle endvidere have undersøgt mulighederne for omplacering af FF.

Da en offentlig myndigheds afskedigelse er en forvaltningsakt, og da forvaltningsakter skal være sagligt begrundede, foreligger der en ugyldig forvaltningsakt. Da der er tale om en materiel fejl - en fejl ved indholdet af forvaltningsakten - må fejlen berettige til en kompensation på 100.000 kr. Domstolene har fuld prøvelsesadgang over for lovligheden og sagligheden af kommunens beslutning. 

Subsidiært bør der ydes godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26. Der er tale om en uretmæssig handling, og det var krænkende for FF, at Køge Kommune ikke greb ind over for hendes arbejdsforhold. 

Såfremt forholdet skal bedømmes efter funktionærlovens § 2b, vil der kunne ydes en godtgørelse på maksimalt 62.500 kr. 

Køge Kommune har anført, at baggrunden for at opsige FF var hendes sygdom og den driftsforstyrrelse, dette påførte kommunen. Som det fremgår af fraværsstatistikken, har FF frem til den tjenstlige samtale haft 212 sygedage i løbet af 4½ år fordelt over et større antal perioder hvert år. De sidste 12 måneder var der 70 sygedage fordelt på 17 perioder. Sygdom på grund af arbejdsskade skal angives på erklæringen om sygdom, og dette er kun angivet i fire tilfælde. Der er derfor tale om et meget stort egentligt sygefravær, som har påvirket driften i erhvervssektionen og berettiget kommunen til at afskedige FF. 
I den tjenstlige samtale blev FF orienteret om, at fraværet var for omfattende og kunne føre til, at ansættelsesforholdet blev bragt til ophør. Køge Kommune fik herefter en lægeerklæring om, at FF var uarbejdsdygtig i en periode på "usikkert - 4 måneder?". Det var derfor berettiget at afskedige FF. 

FFs svagelighed er ikke arbejdsgiverens problem, og det er uden betydning, at sygefraværet beror på forhold på arbejdspladsen. 

Da der foreligger et afskedigelsesgrundlag, skal FF bevise, at der var særlige forhold, som gjorde afskedigelse uberettiget.

Den arbejdspladsvurdering, der blev foretaget i foråret 1997, fortæller om forholdene i erhvervssektionen under og efter Morten Larsen og oplyser ikke om forholdene under Merete Wilke. Der blev fulgt op på arbejdspladsvurderingen i sikkerhedsorganisationen, og en del af opgaverne blev lagt i de lokale samarbejdsudvalg. Arbejdstagerne har efter arbejdsmiljølovens §§ 27 og 28 også forpligtelser i forhold til arbejdsmiljøet. Medarbejderne i erhvervssektionen har været inddraget i arbejdet, og Merete Wilke tog hånd om problemerne. Det psykiske arbejdsmiljø drejer sig om medarbejdernes velbefindende og påvirkes langt hen ad vejen af forholdet til andre medarbejdere og lederen i sektionen. Det var derfor rigtigt at få disse spørgsmål drøftet lokalt. Det psykiske arbejdsmiljø blev særligt behandlet ved den liste, som blev udarbejdet over emner valgt af medarbejderne i erhvervssektionen, som der skulle arbejdes prioriteret med. Der er ikke grundlag for at kritisere Køge Kommune for ikke at have fulgt op på arbejdspladsvurderingen. Der er ikke pligt til at følge op på arbejdspladsvurderingen i form af en individuel indsats over for den enkelte ansatte. Derimod kunne hver enkelt medarbejder rejse kritik af forholdene eller inddrage Arbejdstilsynet, hvilket imidlertid ikke skete. 

Spørgsmålet er herefter om Køge Kommune skulle have handlet anderledes i forhold til FF på grund af konkrete forhold i hendes arbejdssituation. 

FF var som udgangspunkt ansat som sekretær, men hun behandlede delpensionssager og var positiv over for totalsagsbehandlerkonceptet. I 1997 sagsbehandlede hun under Morten Larsens supervision. Da FF over for Merete Wilke gav udtryk for problemer, blev hun omgående fritaget for sager og overgik midlertidigt til en administrativ stilling. FF fik stadig løn som sagsbehandler og havde en af sektionens sagsbehandlerstillinger. Hun søgte Lotte Rindoms vikariat af egen vilje og fik stillingen. Det var normalt, at sagsbehandlere havde samme kontorbaggrund og begyndte på samme måde, som FF gjorde. Hendes
sagsportefølge var ved begyndelsen næsten det halve af det normale. Da hun i september 1998 anmodede om hjælp, gav ledelsen hende som en særordning støttemuligheder og aflastede hende. 

Da socialdirektøren i november 1998 fik en henvendelse fra tillidsrepræsentanten om FFs forhold, undersøgte han sagen og 
konstaterede, at FFs sagsstamme var beskeden, og at hun havde særlige støttemuligheder. Der afholdtes møde i februar 1999, hvor FF fik særdeles favorable muligheder for oplæring. Køge Kommune havde ikke mulighed for at gøre mere for FF, som helt blev fritaget for ansvaret for at behandle sagerne, indtil hun kunne overtage dem. Køge Kommune har således gjort, hvad kommunen kunne for at hjælpe FF, og har ikke ansvaret for, at FF ikke kunne udfylde stillingen som sagsbehandler. 

Arbejdsgiveren har ikke krav på at vide, hvorfor en medarbejder er syg, så der var ikke grundlag for under den tjenstlige samtale at spørge ind til, hvorfor FF var syg. 

I indstillingen til Økonomiudvalget om afskedigelse af FF nævnes HK's opfattelse af, at der ikke blev givet FF den fornødne støtte, og at FF havde været udsat for en urimelig psykisk belastning. Økonomiudvalget kendte således til indsigelsen, men der blev lagt vægt på, at der ikke kunne påvises nævneværdig variation i FFs sygefraværsfrekvens. 

Psykologerklæringen fra Jørgen Carlsen skal læses i det lys, at Jørgen Carlsen - som han selv har gjort opmærksom på - ikke har foretaget en egentlig psykologisk undersøgelse, men har lagt FFs situation ukritisk til grund og forsøgt at hjælpe hende fra dette udgangspunkt. 

FF har påberåbt sig, at der foreligger en forvaltningsmæssig usaglig afgørelse, da der er inddraget usaglige kriterier i afskedigelsen. Domstolene er imidlertid forsigtige med at anvende materiel forvaltningsret, og der er heller ikke grundlag for at finde afskedigelsen i strid med forvaltningsretten. Såfremt afskedigelsen anses usaglig, vil dette ikke berettige til en erstatning i størrelsesordenen 100.000 kr. Tort er også blevet påberåbt, men der skal foreligge helt særlige omstændigheder for, at tort kommer på tale i et ansættelsesforhold eller ved afskedigelse. 

Såfremt afskedigelsen anses uberettiget, skal der udmåles erstatning efter funktionærlovens § 2b, men erstatningen bør i så fald være symbolsk størrelse. 

Rettens afgørelse 

Køge Kommunes afskedigelse af FF den 25. juni 1999 blev begrundet i de driftsmæssige forstyrrelser, hendes fravær medførte for erhvervssektionen, hvor hun arbejdede. FF havde da været fraværende på grund af sygdom i 233 dage fra den 1. januar 1995. Fraværet var fordelt på 58 perioder, som igen var fordelt relativt jævnt over de forløbne år. Fraværet var dog stigende hen imod afskedigelsen. Under den tjenstlige samtale den 11. maj 1999 blev det meddelt FF, at såfremt hendes fravær ikke blev stærkt minimeret, ville hendes ansættelsesforhold blive indstillet til ophør. 

I lægeerklæring af 31. maj 1999 anføres grunden til uarbejdsdygtighed både som sygdom og arbejdsskade, idet det tilføjes "kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt". Da FF var på arbejde frem til denne sygemelding, finder retten, at berettigelsen af afskedigelsen af FF afhænger af, om FFs sygdom i denne periode eller i andre betydelige perioder må anses for at være arbejdsbetinget. 

Retten lægger til grund, at FF under samtalen om ansættelse i erhvervsafdelingen gav udtryk for at ville være sagsbehandler, hvilket havde betydning i forhold til den totalarbejdsplads, som indførtes i sektionen. FF er endvidere efter det oplyste blevet aflønnet som sagsbehandler og søgte en sagsbehandlerstilling i Lotte Rindoms vikariat fra 1. september 1998 til 1. marts 1999. FF havde en uddannelsesmæssig baggrund, som ikke var usædvanlig i forhold til at få et ansvar som sagsbehandler, og var på det tidspunkt under uddannelse til kommunom. Retten finder ikke, at der er oplysninger, som viser, at arbejdspresset på FF skulle være anderledes end arbejdspresset for de øvrige sagsbehandlere. Retten finder endvidere ikke, at oplysningerne 
om arbejdspresset i sig selv giver grundlag for at antage, at FFs sygdom var arbejdsbetinget i den sidste sygeperiode eller i andre betydelige sygeperioder. Den fremlagte psykologerklæring kan heller ikke tages til indtægt herfor, idet Jørgen Carlsens behandling af FF ikke havde til formål at afgive en erklæring om, hvorvidt sygdommen var arbejdsbetinget, men tog udgangspunkt i FFs præmisser. Der er heller ikke fremlagt en lægeerklæring, som tilstrækkeligt sikkert viser, at FFs sygdom var arbejdsbetinget. 

FF har i flere omgange gjort Køge Kommune opmærksom på, at hun havde problemer med arbejdsforholdene. Kommunens ledelse reagerede i juli 1997 ved straks at fritage hende for sagsbehandling ud over behandling af delpensionssager. I september 1998, 10 dage efter FF havde tiltrådt Lotte Rindoms vikariat, reagerede ledelsen ved at etablere rammer for supervision og ved at fritage FF for visse opgaver. Den 25. februar 1999 blev FF fritaget for ansvar for sagsbehandling i et halvt år, medens hun kunne blive sidemandsoplært. Det er rettens opfattelse, at Køge Kommune tog hensigtsmæssige og fyldestgørende skridt til at afhjælpe de konkrete problemer med arbejdsbyrden, som FF gjorde kommunen opmærksom på, var opstået. Retten finder, at mødet den 25. februar 1999 med socialdirektør Ebbe Holm om FFs arbejdsforhold, som blev 
begæret af tillidsrepræsentant Jytte Petersen omkring november 1998, kunne have været afholdt før. Det må antages, at et planlagt møde blev aflyst på grund af sygdom, at Ebbe Holm i november 1998 foretog en foreløbig undersøgelse af, hvordan FFs arbejdsmængde var, og at FFs arbejdsmængde var, hvad Ebbe Holm havde fået at vide, at mødet skulle dreje sig om. Retten finder derfor ikke, at forholdet kan ligestilles med, at der ikke har været udøvet effektivt tilsyn med arbejdets forsvarlige tilrettelæggelse. 

Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at kritisere Køge Kommunes opfølgning på arbejdspladsvurderingen fra foråret 1997 eller for at antage, at Merete Wilke ved sin ledelse af Erhvervssektionen har skabt et psykisk arbejdsmiljø, som kan begrunde, at FFs sygdom anses for at være arbejdsbetinget. 

Som følge heraf findes afskedigelsen af FF hverken usaglig eller uberettiget, ligesom der ikke findes at foreligge forhold omfattet af erstatningsansvarslovens § 26. 


Thi kendes for ret: 


Sagsøgte, Køge Kommune, frifindes. 

I sagsomkostninger betaler sagsøger, Handels- og Kontorfunktionærernes forbund som mandatar for FF, inden 14 dage til Køge Kommune kr. 20.000. 


Mette Christensen 
Kaj Schou
Jens Christian Larsen 
(sign.) 

Udskriftens rigtighed bekræftes 
p. j. v. Sø- og Handelsretten, den