Stadfæstelse af vedtaget rekonstruktionsforslag

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt fredag den 29. marts 2019

Sag 77/2018

A
(advokat Henrik Sjørslev)
mod
B, C, D og E
(advokat Kirstine Rechnagel for alle)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Hillerød den 23. oktober 2017 og af Østre Landsrets 17. afdeling den 22. februar 2018.
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Lars Hjortnæs, Jan Schans Christensen og Kurt Rasmussen.

Påstande
Kærende, A, har nedlagt påstand om stadfæstelse af Skifteretten i Hillerøds kendelse.
De indkærede, B, C, D og E har nedlagt påstand om stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse.

Sagsfremstilling
Efter begæring fra A indledte Skifteretten i Hillerød den 4. april 2017 rekonstruktionsbehandling af A.

Den 1. maj 2017 blev der afholdt planmøde, hvor følgende fordringshavere var til stede:

- …banken med et krav på 1.206.402,78 kr.
- advokat F og advokat G med et samlet krav på 258.593,75 kr.
- C, D, E samt B med et samlet krav på 1.352.956,70 kr.

På mødet blev der stemt om rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplan. Da et flertal af de fremmødte fordringshavere efter fordringernes beløb ikke stemte imod forslaget til rekonstruktionsplanen, blev den vedtaget, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 2.

Den 23. oktober 2017 blev der holdt afstemningsmøde med tilstedeværelse af de samme fordringshavere. Da et flertal af fordringshaverne efter fordringernes beløb ikke stemte imod rekonstruktionsforslaget på mødet, var det vedtaget, jf. konkurslovens § 13 d, stk. 1.

C, D, E samt B anmodede under mødet skifteretten om bl.a. at nægte at stadfæste det vedtagne rekonstruktionsforslag i medfør af konkurslovens § 13 e, stk. 5.

Ved kendelse af 23. oktober 2017 stadfæstede skifteretten rekonstruktionsforslaget med følgende begrundelse:

”Vedrørende advokat Kirstine Rechnagels anmodning om, at skifteretten skal nægte stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget jf. konkurslovens § 13 e, stk. 5, bemærkes, at skifteretten efter de foreliggende oplysninger må lægge til grund, at pensionsordningen med … Pension og de 2 øvrige pensionsordninger er kreditorbeskyttede, samt at pensionsordningerne ikke vil kunne inddrages under en konkurs. Skifteretten finder ikke, at oplysningerne om tidspunktet for pensionernes udbetaling […] kan føre til et andet resultat.

Skifteretten finder efter ordlyden og indholdet af bestemmelserne om rekonstruktion i konkursloven ikke grundlag for at kræve, at budgettet i en rekonstruktion skal følge reglerne for budgetter i gældssanering.

Herefter – og efter retspraksis – finder skifteretten ikke, at det foreliggende budget eller størrelsen og tidspunkterne for udbetalingerne af pensionsordningerne medfører, at vilkår i rekonstruktionsforslaget står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling. Skifteretten finder derfor ikke grundlag for at nægte stadfæstelse af det foreliggende rekonstruktionsforslag jf. konkurslovens § 13 e, stk. 5.

Skifteretten konstaterede, at et flertal af de mødende, opgjort efter beløb, stemte for forslaget.

Rekonstruktionsforslaget var herefter vedtaget, jf. konkurslovens § 13 d.

Skifteretten stadfæstede forslaget og godkendte samtidig de indstillede honorarer til rekonstruktør, Finn Lynge Jepsen og tillidsmand Torben B. Petersen.”

Det af skifteretten stadfæstede rekonstruktionsforslag er sålydende:

”2. Rekonstruktionsforslaget

Der foreslås gennemført en tvangsakkord, jf. konkurslovens § 10 a med følgende indhold:

”Fortrinsstillede krav, jf. konkurslovens § 93-96, betales forlods. Kreditorerne betales i prioriteret rækkefølge i henhold til konkursordenen, jf. konkurslovens kap. 10.

Dividende udbetales, når aktiverne, jf. statusoversigten, er realiseret og berigtigelse af overdragelserne er endeligt gennemført.

De simple kreditorer, jf. konkurslovens § 97, modtager i dividende som minimum 1,0 % af deres fordring pr. den 4. april 2017, hvor rekonstruktionen blev indledt. Kreditorerne giver således afkald på rente påløbet efter denne dato, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 2.

Der udbetales alene dividende til anmeldte og ikke bestridte, aktualiserede, usikrede krav, dvs. krav uden sikkerhed i skyldneres aktiver.

Kreditorernes krav med fradrag af modtaget dividende bortfalder, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 1.

Rekonstruktionsforslaget indeholder ikke vilkår om virksomhedsoverdragelse”.
…
Rekonstruktørens redegørelse
…
3.3 Aktiver:

3.3.1 …vej …, … X-by

[A] ejer 50 % af villalejligheden …vej …, … X-by.
…
3.3.2 Smykker

[A] ejer en perlekæde, som af den tidligere rekonstruktør er anslået til en værdi på kr. 5.000.
…

3.3.3 Aktiebeholdning og indestående:

[A] har en aktiebeholdning i … Bank på kr. 2.184,60 samt et samlet indestående på en opsparingskonto og en ”totalkonto” på i alt kr. 2.992,37.

Endvidere har [A] et mindre aktiedepot i … Bank på kr. 499,40.
…

3.10 Rekonstruktørens erklæring

Undertegnede rekonstruktør, advokat Finn Lynge Jepsen, skal i henhold til konkurslo-vens § 13 b, stk. 1, nr. 3, afgive følgende erklæring:

Jeg vurderer, at der er betryggende sikkerhed for forslagets opfyldelse i denne rekonstruktion, henset til [A’] betalingsevne, soliditet, aktiver og foreliggende tilsagn fra Handelsbanken om aflysning af underpant angående villalejligheden …vej …, … X-by.

Den tilbudte dividende til kreditorer med simple usikrede krav er beskeden, hvilket dog skal sammenholdes med størrelsen af den samlede gældsbyrde.

I tilfælde af konkurs kan de simple, usikrede kreditorer, ifølge min, og den regnskabskyndige tillidsmandsvurdering, ikke forvente nogen dividende, idet [A’] andel af provenuet fra salg af …vej …, …X-by vil medgå til dækning af omkostningerne forbundet med rekonstruktionen, bobehandlingsomkostningerne og salgsomkostninger. Henset til, at salg af villalejligheden under konkurs vil skulle ske med sædvanlig ansvarsfraskrivelse, må det forventes, at provenuet fra salg vil være lavere end under rekonstruktion.

Dertil kommer, at [A] ifølge sit privatbudget […] har et meget begrænset rådighedsbeløb til mad og forbrug, hvorfor der ud fra de foreliggende oplysninger ikke er udsigt til, at kreditorerne vil opnå hel eller delvis betaling for deres tilgodehavende.

Det er min vurdering, at rekonstruktionsforslaget er rimeligt, under hensynstagen til, at kreditorerne tilbydes en bedre dækning end, hvad kreditorerne ville opnå i forbindelse med en konkurs, uanset at [A] ved den tilbudte tvangsakkord vil blive frigjort for væsentlige forpligtelser.”

Af bilag 1 til rekonstruktionsforslaget fremgår det, at den forventede dividende ved konkurs var 0 %, mens den foreløbige dividende ved akkord var 4,8 %.

Om baggrunden for As økonomiske situation fremgår det af rekonstruktionsforslaget bl.a., at hun erhvervede en række grunde i forbindelse med sin mors død i 2007, som hun sammen med et sommerhus betalte 5,8 mio. kr. for. Endvidere fremgår det, at hun i november 2016 solgte grundene med et væsentligt tab. Ifølge mæglervurderinger kunne grundene alene værdiansættes til 1,8-2,5 mio. kr. under den forudsætning, at grundene ikke kunne bebygges.

Om As fremtidige økonomiske situation fremgår af rekonstruktionsforslaget bl.a., at hun har en pensionsopsparing på 916.584 kr., der vil komme til udbetaling i 2021. Pensionen er efter det i øvrigt oplyste etableret under As ansættelse som jordemoder og består af hendes løbende indbetalinger til pensionsopsparingen fra 1972 til 2008. Pensionsopsparingen kunne komme til udbetaling i det 65. leveår, men A besluttede i 2010 at udsætte udbetalingstidspunktet til 2021.

B, C, D og E kærede skifterettens kendelse til Østre Landsret.

Ved kendelse af 22. februar 2018 nægtede landsretten at stadfæste det vedtagne rekonstruktionsforslag for A.

I landsrettens begrundelse hedder det bl.a.:

”Formålet med reglerne om rekonstruktion, som trådte i kraft den 1. april 2011, og som byggede på Konkursrådets overvejelser og forslag i betænkning nr. 1512 fra 2009, var som angivet i forarbejderne at forbedre mulighederne for, at virksomheder, der har økonomiske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs. Som ligeledes angivet i forarbejderne indebar vægtningen af virksomhedernes fortsatte drift, at det overordnede hensyn bag Konkursrådets overvejelser var varetagelsen af fordringshavernes fælles interesser med et fortsat rimeligt hensyn til skyldneren. Det var på baggrund af kommissoriet for Konkursrådets arbejde ikke et selvstændigt mål at forbedre skyldnerens retsstilling.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det altovervejende hovedområde og sigte for anvendelse af rekonstruktionsreglerne vil være selskaber og andre erhvervsdrivende, men at fysiske personer, der ikke driver erhvervsvirksomhed, ikke vil være udelukket fra at anvende reglerne om rekonstruktion.

Landsretten finder, at formålet med de indførte regler om rekonstruktion må inddrages ved vurderingen af, i hvilke tilfælde en stadfæstelse af det vedtagne rekonstruktionsforslag bør nægtes i medfør af reglen i konkurslovens § 13 e, stk. 5, hvorefter skifteretten kan nægte stadfæstelse, hvis vilkårene i rekonstruktionsforslaget står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling. De forskellige regler, der blev gennemført og ændret i forbindelse med rekonstruktionsinstituttet og baggrunden herfor må ligeledes indgå.

Efter oplysningerne i rekonstruktionsforslaget lægger landsretten til grund, at A, der er 72 år, har en pensionsordning på 916.584 kr., der vil komme til udbetaling i 2021. På denne baggrund og efter en vurdering af samtlige oplysninger i rekonstruktionsforslaget, herunder det oplyste om størrelsen af As aktiver og passiver, finder landsretten, at en stadfæstelse af det vedtagne rekonstruktionsforslag bør nægtes i medfør af konkurslovens § 13 e, stk. 5.”

Skifteretten i Hillerød afsagde den 30. maj 2018 konkursdekret over A, hvormed rekonstruktionen var afsluttet.

Anbringender
A har anført navnlig, at et meget betydeligt flertal af de stemmeberettigede kreditorer har godkendt rekonstruktionsforslaget, der derfor skal stadfæstes, idet der ikke er grundlag for at tilsidesætte det i medfør af konkurslovens § 13 e, stk. 5.

Konkurslovens rekonstruktionsregler finder også anvendelse for ikke-erhvervsdrivende fysiske personer, og kan anvendes på lige fod med erhvervsdrivende eller fysiske personer, der tidligere har drevet erhvervsvirksomhed.

Der er heller ikke grundlag for at nægte stadfæstelse med henvisning til, at vilkårene i rekon-struktionsforslaget står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling, jf. konkurslovens § 13 e, stk. 5.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at ingen fordringshaver bliver stillet væsentligt ringere, end den pågældende ville være stillet i tilfælde af skyldnerens konkurs.

Der kan i vurderingen efter § 13 e, stk. 5, ikke inddrages enkeltposter i rekonstruktionsforslaget, kreditorbeskyttede aktiver eller andre forhold, vilkår og omstændigheder, navnlig ikke, når alle disse forhold loyalt er blevet oplyst i rekonstruktionsforslaget, som majoriteten af kreditorerne har stemt for. Indsigelserne vedrørende grundlaget for rekonstruktionsforslaget er i øvrigt blevet behandlet på skifteretsmødet den 23. oktober 2017, inden der blev stemt om rekonstruktionsforslaget. Det er derfor de faktiske forhold, som er lagt til grund i rekonstruk-tionsforslaget, der skal lægges til grund i denne sag.

Der er heller ikke grundlag for at inddrage forhold som en pensionsordning, der skal tjene til livets opretholdelse fra og med udbetalingen og indtil man dør. Pensionsordningen er også kreditorbeskyttet frem til det faktiske udbetalingstidspunkt. Det faktiske udbetalingstidspunkt kan være i 2021, men man kan også vælge først at få udbetalt beløbet i det 80. leveår, dvs. i 2026. Pensionsudbetalingen vil derfor under alle omstændigheder heller ikke kunne indgå som et aktiv under en eventuel konkurs. Konkurslovens § 13 e, stk. 5, giver desuden ikke hjemmel til at inddrage aktiver, der kommer til udbetaling i fremtiden, herunder to til syv år ude i fremtiden. Beslutningen om tidligst at få udbetalt pensionen i 2021 er truffet i 2010 længe før – og uafhængigt af – den insolvens, der ligger til grund for rekonstruktionen i denne sag.

Da det i øvrigt kan lægges til grund, at dividenden er højere ved en stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget end ved konkurs, stiller rekonstruktionen samlet set ikke kreditorerne ringere end i tilfælde af konkurs. En stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget vil således indebære, at nettoaktiver på i alt 321.500 kr. kommer til fordeling mellem akkordkreditorerne, hvilket svarer til 10 procent af det samlede krav på 3.211.500 kr.

Landsrettens kendelse er derfor i strid med retspraksis, jf. UfR 2016.1421 Ø. Afgørelsen i UfR 2018.3090 H adskiller sig desuden på væsentlige punkter fra denne sag, herunder navnlig fordi der i nærværende sag ikke er tale om, at rekonstruktionsforslaget alene vil tilgodese en skyldners interesse i at få slettet sin personlige gæld.

B, C, D og E har anført navnlig, at der er grundlag for at tilsidesætte rekonstruktionsforslaget i medfør af konkurslovens § 13 e, stk. 5. Det var – modsat det af A anførte – et meget snævert flertal af de stemmeberettigede kreditorer, der har godkendt rekonstruktionsforslaget.

Kravet fra H, As ægtefælle, på 100.000 kr. for betaling af en arkitekttegning burde ikke være medtaget i rekonstruktionsforslaget, da denne regning var udstedt til H. Endvidere foreligger der ikke dokumentation for Hs betaling af stempeludgifter for A på 49.000 kr. Da H både er As ægtemand og kreditor, burde rekonstruktøren nærmere have undersøgt, om Hs fordringer er reelle. Hertil kommer, at A bevidst har undladt at få udbetalt en pensionsordning på 27.750 kr.

Materialet, som har dannet grundlag for rekonstruktionsforslaget, er samlet set så tvivlsomt, at rekonstruktionsforslaget allerede af denne grund bør nægtes stadfæstet.

Herudover står rekonstruktionsforslaget i misforhold til As økonomiske stilling, og det fore-liggende budget er ikke rimeligt. Endelig er rekonstruktionsforslaget urimeligt henset til, at kreditorerne tvinges til at akkordere deres krav samtidig med, at A inden for en kortere årræk-ke vil kunne få udbetalt en pensionsordning på over 900.000 kr. Det er A selv, der – til skade for kreditorerne – har valgt at få pensionsudbetalingen udskudt. Kreditorerne vil således blive stillet væsentligt bedre ved en konkurs, hvor kreditorerne vil kunne søge deres krav inddrevet på det senere tidspunkt, hvor A har fået pensionen udbetalt eller i øvrigt har midler til at betale.

Højesterets begrundelse og resultat
Ved Højesterets kendelse af 12. juni 2018 (UfR 2018.3090) er det fastslået, at formålet med reglerne om rekonstruktion må inddrages ved vurderingen af, i hvilke tilfælde retten bør nægte at stadfæste et vedtaget rekonstruktionsforslag i medfør af konkurslovens § 13 e, stk. 5. Efter denne bestemmelse kan skifteretten nægte at stadfæste forslaget, hvis vilkårene i rekon-struktionsforslaget står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling.

Det fremgår af forarbejderne til konkurslovens regler om rekonstruktion, at det ikke er et selv-stændigt formål at forbedre skyldnerens retsstilling. Det fremgår endvidere, at skyldnere, der ikke driver eller har drevet erhvervsvirksomhed, ikke er udelukket fra at bruge reglerne om rekonstruktion, men at reglerne om gældssanering, udsættelse af tvangsauktion, afdragsord-ninger i fogedretten og regler i speciallovgivningen om eftergivelse af gæld alt andet lige er et lettere tilgængeligt alternativ.

Efter det oplyste vil rekonstruktionsforslaget i denne sag indebære en dividende på 4,8 %, mens dividenden i tilfælde af konkurs ville være 0 %. De krav, der er rejst under rekonstruktionsbehandlingen, er ikke krav, som består efter en personlig konkurs. Rekonstruktionsforslaget kan således ikke anses for næsten udelukkende at ville tilgodese As interesse i at få slettet en personlig gæld.

Hertil kommer, at As kreditorbeskyttede pensionsopsparing var nævnt i det rekonstruktionsforslag, der blev vedtaget i 2017, og at pensionsopsparingen ikke har en usædvanlig karakter, heller ikke hendes beslutning i 2010 om at udskyde udbetalingstidspunktet til 2021. Det må desuden antages, at hun ikke vil være afskåret fra at udskyde udbetalingstidspunktet yderligere.

På den anførte baggrund finder Højesteret, at rekonstruktionsforslaget ikke kan anses for at stå i misforhold til As økonomiske stilling, og at der derfor ikke er grundlag for at nægte at stadfæste forslaget.

Højesteret stadfæster herefter Skifteretten i Hillerøds kendelse om stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget.

Thi bestemmes:

Skifteretten i Hillerøds kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for landsretten eller Højesteret til nogen anden part.

Kæreafgiften skal tilbagebetales.