Danske lov

Varemærkekrænkelser - Louis Nielsen - Synoptik

Resumé

Begge parters sammenlignende reklamer udgjorde en overtrædelse af markedsføringsloven. Sagsøgte overtrådte tillige varemærkelovens § 4 ved at gøre brug af sagsøgerens registrerede varemærke i annoncer.

Dom i sagen V-40-09

Synoptik A/S
(advokat Kolja Staunstrup)

mod

Louis Nielsen A/S
(advokat Asser Rung-Hansen)

Indledning

Parterne, brilleforhandlerkæderne Synoptik A/S (Synoptik) og Louis Nielsen A/S (Louis Nielsen) er  konkurrenter på et stærkt konkurrencepræget marked. Under denne sag, der er anlagt af Synoptik den 10. juli 2009, har parterne nedlagt gensidige påstande imod hinanden.

Påstandene angår hovedsagligt a) Synoptiks reklamekampagne i januar 2009 ("stel til 1 krone"), b) Synoptiks kampagne i juni 2009 ("Betal din styrke for dit stel"), c) Louis Nielsens sammenlignende reklamekampagne, ligeledes fra juni 2009, og d) Louis Nielsens sammenlignende reklamekampagne fra efteråret 2010. I relation til Louis Nielsens sidstnævnte kampagne behandles en sammenlignende reklame fra Synoptik, under sagen omtalt som "Synoptiks modannonce".  Parterne har gjort gældende, at modpartens annoncer indebærer overtrædelser af markedsføringsloven, og Synoptik gør herudover gældende, at Louis Nielsen har krænket Synoptiks varemærkerettigheder til det registrerede varemærke "SYNOPTIK".

Påstande

Synoptik har nedlagt følgende påstande:

1. Louis Nielsen skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens §§ 1, 3, 5  og/eller § 18 samt varemærke-lovens § 4 ved at have markedsført sig som vist i bilag 1, 2, 3, 4, 22, 23, 25 og 26.

2. Louis Nielsen skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens §§ 1, 3  g/eller § 5 ved at have markedsført sig som gengivet i bilag 5.

3. Louis Nielsen forbydes at markedsføre sig ved brug af bilag 1, 2, 3, 4, 5, 22 23, 25 og 26.

4. Louis Nielsen skal til Synoptik betale kr. 500.000 med procesrente af 100.000 kr. fra sagens anlæg den 10. juli 2009 og af kr. 400.000 fra den 4. oktober 2010.

5. Louis Nielsen skal idømmes bødestraf for overtrædelse af varemærkelovens § 4 og markedsføringslovens §§ 3 og 5.

6. Louis Nielsen skal på louisnielsen.dk og/eller i de dagblade, hvor Louis Nielsen har markedsført sig ved brug af bilag 1, 2, 22 og 25 og/eller på de radiokanaler, hvor Louis Nielsen har markedsført sig ved brug af bilag 5, tydeligt gengive en berigtigende meddelelse om, at markedsføringen i bilag 1, 2, 3, 4, 5, 22, 23, 25 og 26 har været uretmæssig.

7. (udgået)

8. Louis Nielsen forbydes at markedsføre sig ved brug af "statsautoriserede synsprøver".

Louis Nielsen har overfor Synoptiks påstande påstået frifindelse og har endvidere nedlagt følgende selvstændige påstande:

1. Synoptik skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens § 1, 3, 9 og/eller § 13 ved at have markedsført sig som vist i bilag A, B, C, D, K, L, M, AJ og 6.

2. Synoptik skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens §§ 1, 3 og/eller § 5 ved at have markedsført sig som vist i bilag 24.

3. Det forbydes Synoptik at markedsføre sig ved brug af bilag K, bilag 24 og ved den i bilag L og M viste brug af kampagnemærket med teksten "Betal din styrke for dit stel".

4. Synoptik skal til Louis Nielsen betale 500.000 kr. med sædvanlig procesrente af 100.000 kr. fra den 28. august 2009 og af 400.000 kr. fra den 11. november 2011.

5. Synoptik skal idømmes bødestraf for overtrædelse af markedsføringslovens §§ 3 og 5.

6. Synoptik skal på sin hjemmeside og/eller på de tv-kanaler, hvor Synoptik har markedsført sig ved brug af bilag A og K og/eller i de dagblade, hvor Synoptik har markedsført sig vedbrug af bilag 24, tydeligt gengive en berigtigende meddelelse om, at markedsføringen i bilag A, B, C, D, K, L, M, AJ, 6 og 24 har været uretmæssig.

Overfor Louis Nielsens selvstændige påstand har Synoptik påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

I sagsfremstillingen er nævnt bilagslitreringen for så vidt angår de bilag, som er omfattet af parternes påstande.

A. Synoptiks "Stel til 1 krone"-kampagne I januar 2009 lancerede Synoptik en reklamekampagne i tv, i Synoptik-butikker og på Synoptiks hjemmeside, "Stel til 1 krone"-kampagnen. Tv-kampagnen blev vist på flere forskellige kanaler og havde skuespilleren Lars Hjortshøj som hovedfigur. Der har i retten været afspillet en DVD-optagelse af reklamefilmen, i hvilken Lars Hjortshøj er iført et par briller med et stort 1 kr. prisskilt. Lars Hjortshøjs tekst i reklamefilmen (bilag A) er sålydende:

"Hos Synoptik har de forstået, at udsalg handler om at få udsolgt - og så er det ikke nok med et par procenter eller et køtilbud. Næh, de har taget 100.000 kvalitetsstel og sat dem alle sammen ned til 1 krone - så det er nærmest kun glassene du skal betale for".

Louis Nielsen har fremlagt fotos fra Synoptik-forretninger vedrørende kampagnen i forretningernes udstillingsvinduer. Et eksempel herpå med 1 krone-prisskiltet påhæftet brillen ses nedenfor (bilag B):

På et andet foto er vist briller på udstillingshylder, hvor prisen, 1 kr., fremgår af skilte på hylderne. Synoptiks advokat har anført, at der synes at være glas i brillestellene.

Der er fremlagt eksempler fra kampagnen, som den tog sig ud på Synoptiks hjemmeside. Et eksempel ses nedenfor (bilag C):

Den prisliste (bilag D), som på kampagnetidspunktet fandtes på Synoptiks hjemmeside (udskrift af 15. januar 2009), havde som billigste brilleglas "enkeltstyrke letvægtsglas" med en pris pr. sæt fra 500,- kr. Der er under sagen enighed om, at dette glas ikke kunne kombineres med kampagnetilbuddet på stel til 1 krone., men at prisen på disse glas som et pakketilbud var knyttet til et specielt stel til 98, - kr.   I et brev af 9. januar 2009 reagerede Louis Nielsen overfor Synoptik på "Stel til 1 krone" kampagnen, som Louis Nielsen gjorde gældende var i strid med markedsføringsloven og til skade for Louis Nielsen som konkurrent, og Louis Nielsen anmodede Synoptik om straks at indstille kampagnen, da Synoptik ikke reagerede på Louis Nielsens henvendelse, indgav Synoptik ved brev af 15. januar 2009 klage til Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden havde allerede i 2006 afgivet en forhåndsbesked om prisoplysninger i optikerbranchen. I oversigtsreferatet af denne forhåndsbesked hedder det:

"Køb af briller og kontaktlinser er køb af en vare. Brillestel mv., der er fremlagt til salg i en forretning, skal prismærkes efter markedsføringslovens § 13, stk. 1. Udstillede briller med glas i skal prismærkes inkl. glas og med oplysning om styrke mv. Tilsvarende gælder for kontaktlinser og andre produkter. Der er derimod som udgangspunkt ikke et krav om at give prisoplysning for en specialfremstillet brille, da en sådan normalt ikke vil være udstillet i forretningen.

Sundhedsydelser, såsom en synsprøve, der kan købes separat til en fast pris, skal som tjenesteydelse prisangives på et opslag., en prisliste eller lignende, jf. lovens § 13, stk. 2.

Det samme skal evt. andre ydelser, der ikke knytter sig til færdiggørelsen af et købt produkt, og ydelser, som kan udføres på/i forbindelse med allerede købte produkter, såsom coating af brilleglas. (2006-1100/5-664)" Bl.a. med henvisning til Forbrugerombudsmandens forhåndsbesked afviste Synoptik de synspunkter, som Louis Nielsen havde fremført i sin ovennævnte henvendelse af 9. januar 2009. Vedlagt svaret til Louis Nielsen var en kopi af følgende Louis Nielsen-annonce fra ugeavisen Odense den 14. januar 2009.

Ved brev af 16. januar 2009 besvarede Louis Nielsen Synoptiks brev af 15. januar 2009 og anførte vedrørende annoncen fra ugeavisen Odense bl.a., at Louis Nielsen almindeligvis angiver en mindstepris for køb af en samlet brille, og at Louis Nielsen fremover vil sikre, at markedsføringsmateriale indeholder en sådan.

I brev af 31. juli 2009 besvarede Forbrugerombudsmanden Louis Nielsens klage over "Stel til 1 krone"-kampagnen. Af brevet fremgår bl.a.:

…"

Efter at have foretaget en foreløbig gennemgang af sagens akter kan vi oplyse, at vi ud fra en samlet vurdering har besluttet ikke at tage sagen op til nærmere behandling.

Da det som nævnt er blevet besluttet ikke at tage sagen op, har vi ikke taget stilling til lovligheden af markedsføringen, ligesom vi ikke har forelagt Synoptik det af Dem fremsendte materiale til udtalelse.

Ved vores foreløbige gennemgang har vi i relation til Deres klagepunkter bl.a. noteret os, at der i speaken i den fremsendte tv-reklame bl.a. anføres følgende: "… har taget 100.000 kvalitetsstel og har sat dem alle sammen ned til 1 kr. Så det er nærmest kun glassene, du skal betale for".

Af de vedlagte prints fra Synoptiks hjemmeside fremgår det, af både det første og det efterfølgende skærmbillede, at der er tale om brillestel til 1 kr., og at tilbuddet gælder ved køb med tilhørende glas. I relation til den beskrevne begrænsning i tilbuddet, hvorefter det ikke var muligt at kombinere tilbuddet med de billigste glas, er det vores umiddelbare opfattelse, at det ville have været bedre i overensstemmelse med markedsføringslovens § 9, stk. 1, om salgsfremmende foranstaltninger, såfremt man havde tilføjet fx "som mindst koster xx kr." e.l.

Herudover bemærkes, at det muligvis efter en konkret vurdering kan give anledning til kritik, at det tilsyneladende kun med lille skrift i skiltningen er anført, at køb af et stel til 1 kr. forudsætter et samtidigt køb af glas. Efter markedsføringslovens § 9, stk. 1, om markedsføring af salgsfremmende foranstaltninger skal alle betingelser og begrænsninger i tilbuddet oplyses klart og let tilgængeligt for forbrugeren, ligesom værdien af eventuelle tillægsydelser skal oplyses, således at der opnås gennemsigtighed. De ovenfor anførte overvejelser vedrørende begrænsningen i valg af glas kan ligeledes anføres i relation til skiltningen.

"..Forbrugerombudsmanden oplyste i et brev af 27. august 2009 til Louis Nielsen, at der udover Louis Nielsens klage var modtaget tre andre klager over Synoptiks "Stel til 1 krone"-kampagne. I ingen af de tre tilfælde havde Forbrugerombuds-manden taget klagen under realitetsbehandling.

B. "Betal din styrke for dit stel"-kampagnen i starten af juni 2009 lancerede Synoptik en ny kampagne, "Betal din styrke for dit stel", som tv-, butiks- og hjemmesidereklamer. Synoptik gjorde i tv-reklamerne på ny brug af skuespilleren Lars Hjortshøj. I en tv-reklame, som retten har fået forevist på DVD (bilag K), optræder Lars Hjortshøj som henholdsvis Biancha og Bo. Lars Hjortshøjs tekst i reklamen er sålydende:

"Her er Biancha. Hun har plus 5 i styrke, så lige nu kan hun købe briller hos Synoptik og få stellet for en femmer. Bo kan vælge et stel og får 2 kroner lige i lommen, når han køber briller. Han bruger nemlig minus 2. Det er fordi styrken i de glas du køber, afgør prisen på dit stel. Så kig forbi Synoptik og betal din styrke for dit stel."

I slutningen af reklamen var med hvid skrift i bunden af skærmen anført:

"Gælder tusindvis af stel op til 2.500 kr. ved køb af tilhørende glas, se priser på synoptik.dk."

Nedenfor er vist tre fotos (de to første fra bilag L, det tredje fra bilag M), fremlagt af Louis Nielsen, med eksempler på, hvordan reklamekampagnen fremstod i Synoptik-butikker. På de stel, som var omfattet af kampagnen, var, som det ses, vedhæftet skilte med teksten "Betal din styrke for dit stel". Louis Nielsen har bemærket, at der på brilleglassene på de udstillede varer er påklistret prismærkater.

Nedenfor er vist eksempler på, hvordan kampagnen blev præsenteret på Synoptiks hjemmeside (bilag R):

Ved at klikke på "klik her" blev brugeren omstillet til følgende prisliste (udgave den 5. august 2009 - bilag R):

C. Louis Nielsens sammenlignende reklamekampagne juni 2009 i kølvandet på Synoptiks "Betal din styrke for dit stel"-kampagne introducerede Louis Nielsen, ligeledes i juni 2009, en kampagne, i hvilken Louis Nielsen sammenlignede Synoptik-priser med egne priser. Kampagnen var anledningen til, at Synoptik anlagde nærværende sag.

En annonce, som Louis Nielsen indrykkede i B.T. den 10. juni 2009, så således ud (bilag 1):

[Teksten oven over priskolonnerne under firmanavnene, som er vanskeligt læsbare, er for så vidt angår Synoptik: "Pris på briller med budget enkeltstyrkeglas", og for så vidt angår Louis Nielsen: "Pris på briller med Pentax enkeltstyrkeglas.

Teksten i bunden af annoncen: "Hos Louis Nielsen tror vi ikke en dyt på individuelle rabatter, der er afhængige af din synsstyrke, dit skonummer, din vægt og den slags. Hos os er priserne gennemskuelige, så du altid ved, hvad du skal betale - før du betaler."]

Dagen efter, den 11. juni 2009, var der i Ekstra Bladet indrykket følgende annonce af Louis Nielsen (bilag 2):

*Under "Synoptik" var med småt anført: "Pris på briller med individuelt tilpassede flerstyrkeglas".

Under "Louis Nielsen" var med småt anført: "Pris på briller med individuelt tilpassede flerstyrkeglas".

Under prisen var for så vidt angår Synoptik med * anført: "Gælder kun ved køb af komplet brille.

Ovenstående er baseret på prisoplysninger indsamlet den 8/6 2009". Under Louis Nielsen var med * anført: "Hvis du køber briller med enkeltstyrkeglas, er glassene med i prisen."

Den nederste tekst var identisk med den tidligere viste annonce i B.T.]

Eksempler fra annoncekampagnen i Louis Nielsens butikker (outdoor - bilag 3 og 4) fremgår nedenfor:

Synoptiks prisliste på hjemmesiden så på det pågældende tidspunkt (12. juni 2009) således ud (bilag 6):

Som det ses, opererer Synoptik med fem standarder: "Supreme", "Premium", "Improved",

"Standard" og "Budget".  *Teksten ud for "Supreme" i boksen for "Pris pr. progressive glas" er: "Synoptiks bedste glas. Individuelt tilpasset. Bredeste læsefelt." Prisen pr. glas er 3.400 kr.+

I en senere prisliste (pr. den 15. juli 2009) var teksten ud for "Supreme" ændret til følgende:

"Synoptiks bedste glas. Bredeste læsefelt. Særligt individuelt tilpasset"

Louis Nielsen kampagne kørte også som radioreklame. En transskribering af reklamespottet i radiokanalen Nova FM den 16. juni 2009 (bilag 5) var sålydende:

"Louis Nielsen introducerer den til dato sværeste test og selvtest: Hvilken optikertype tiltaler dig mest? A: En optiker, der finder på gøglede tilbud, f.eks. et par briller til 1 kr. minus din alder gange dit skonummer plus eller minus din synsstyrke minus din vægt plus din højde samt kvadratroden af datoen for den dag du fik din første mælketand i fjerde, eller B: En optiker som Louis Nielsen, hvor den pris, vi oplyser, er den pris, du skal betale. Svarede du B er du heldig. Hos Louis Nielsen får du eksempelvis to par smarte briller til kun 795 kr. inkl. enkelstyrke glas uden gøgl. Kan du se pointen, ellers trænger du godt nok til briller."

Efter at Synoptik havde anlagt nærværende sag den 10. juli 2009 rettede Louis Nielsens advokat i et brev af 24. juli 2009 henvendelse til Synoptiks advokat. Af brevet fremgår bl.a.:

"Louis Nielsen A/S er enig i, at udtrykket "individuelt tilpasset" principielt kan bruges for alle flerstyrkeglas, selv om både Louis Nielsen A/S og Synoptik A/S ellers hidtil kun har benyttet betegnelsen for bestemte glas baseret på "free form" teknologi. Da Synoptik A/S nu har valgt at benytte betegnelsen generelt for alle flerstyrkeglas, har Louis Nielsen A/S indstillet brugen af den sammenlignende reklame, hvor udtrykket "individuelt tilpasset" benyttes, således at misforståelser/vildledning undgås."

Den 11. august 2009 indrykkede Louis Nielsen en ny sammenlignende annonce, som ikke er omfattet af Synoptiks påstande, og som så sådan ud (bilag S):

Diverse omstændigheder/oplysninger i tiden efter Louis Nielsens juni-2009-kampagne : Garanti, service, ombytning mv.

På Synoptiks hjemmeside (29. april 2010) er følgende beskrevet:

"De 7 Synoptiske Standarder

Enkeltstyrkeglas

Brillerne skal leve op til dine forventninger, hvis du ønsker en anden styrke, skifter vi glassene kvit og frit de første otte uger.

Flerstyrkeglas

Det er individuelt, hvordan øjet arbejder. Hvis du ikke kan vænne dig til flerstyrkeglas bytter vi inden for otte uger.

Stel

Dine briller skal matche din personlighed. Fortryder du dit nye brillestel, kan du bytte det inden for fire uger.

Pris

Vi har også øje for økonomien. Finder du den brille, du har købt i synoptik, billigere hos en anden optiker - så udbetaler vi forskellen.

Service & vedligehold

Briller skal sidde rigtigt for at fungere optimalt. Du kan altid komme direkte ind fra gaden og få justeret dine briller.

Synsprøven

Den rigtige diagnose skal stilles første gang. Derfor er vores optikere autoriserede, og synsprøven er certificeret.

Synoptik tager vi dit syn så alvorligt, at vi som Danmarks første optikerkæde har valgt at få certificeret vores synsprøver hos Dansk Standard. Det sikrer, at prøven holder samme faglige niveau og følger samme forløb anset hvornår og i hvilken butik, du får den taget. Samtidig kan du altid være sikker på at få professionel og kompetent betjening: Alle optikere hos Synoptik er autoriserede."

På Louis Nielsens hjemmeside (29. april 2010) er følgende beskrevet:

"Garanti og service på briller…

24 måneders reklamationsret på stel og glas…

24 måneders reklamationsret på antirefleksbehandling…

6 måneders tilvænningsgaranti på glas"…

Af Synoptiks hjemmeside (29. april 2010) fremgår følgende:

Det fremgår af Louis Nielsens hjemmeside (29. april 2010), at "en synsprøve koster kr. 110,-" Louis Nielsens brilleglasproducent er Pentax. Synoptiks brilleglasproducent er Rodenstock.

En brugerundersøgelse foretaget af Zapera QuickWise i 2007 viste et blandt et begrænset antal brilleglas-mærker meget højt kendskab til Rodenstock og Zeiss, og disse mærker blev også bedømt klart mest positivt af de adspurgte forbrugere.

I relation til teknologien bag Synoptiks "Supreme" glas har Synoptik fremlagt diverse bilag.

Af en artikel af Dipl. Ing (FH) Gregor Esser og PD Dr. Dietmar Uttenweiler, trykt i DOZ Magasin 12/2005 (bilag 17), fremgår bl.a.:

…"

The performance of individual progressive lenses…

The performance of individual progressive lenses is based on the taking into account of the two factors of refraction data (sphere, cylinder, axis, prism, base, addition) and of individual parameters (interpupillary distance, face form angle, pantoscopic tilt, (corneal) vertex distance) which flow into a complex optimization of every single lens after the order is received.

It can be seen from this that the exact measurement of all factors entering into the calculation has a high priority. Rodenstock has taken this necessity into account with the introduction of their new "Integrated Service Terminal" (ImpressionIST) which permits the precise three-dimensional measurement of all individual parameters. The technical concept and the performance of the ImpressionIST will bet described in detail in at separate article.

.…

For this reason the face form angle has the greatest influence of all individual parameters on the performance of progressive lenses …" Hvilken indflydelse, de i artiklen omtalte målinger har, er illustreret ved søjlediagrammer.

I en annonce i bladet "Optikeren", indrykket af glasproducenten SOLA NORDIC, omtales:

"Nyhed! - Sola Acces HD 1.67

Udvidet læseglas NU individuelt produceret med HD* teknologi

Avanceret Free-form produktion

Glas fremstillet med HD teknologi bliver individuelt fremstillet på Solas´s avancerede produktionsfaciliteter, ved hjælp af ny-udviklede free-form generatorer. Denne teknologi gør det muligt at generere og producere hvilket som helst glasdesign som kræves, uden brug af traditionelle råglas. Ved at udnytte det fulde potentiale i free-form teknologien, fjerner man de visuelle begrænsninger og kompromisser som er tilstede i traditionelt fremstillede glas. …"

Af en pressemeddelelse af 20. januar 2010 fra Rodenstock fremgik under overskriften "Synlig forskel på flerstyrkeglas" bl.a.:

"Glasproducenterne har de seneste år udviklet nye individuelle glas, der giver et væsentligt større synsfelt end standardglas.

- Vi arbejder hele tiden på at skabe bedre løsninger til dem, der har brug for flere styrker i samme glas. Rodenstock lancerede for to år siden det hidtil meste avancerede individuelle glas på markedet, og det giver et markant større synsfelt. Men de nye glas udgør stadig kun en forholdsvis lille del af salget. Det er overraskende, for mange kan komme til at se langt bedre, hvis de vælger et individuelt glas, fortæller Kim Iversen, der er kvalitetschef hos Rodenstock Danmark.

- Vores bedste, individuelle glas hedder Impression FreeSign og kan som de eneste på markedet designes efter hvilke synsbehov, den enkelte har i hverdagen. Har brillebrugeren et kontorjob, er han kørende sælger, spiller han golf i fritiden eller læser han hellere en god roman? Ud fra de oplysninger kan glasset designes, sådan at han får det største synsfelt, der hvor han har mest brug for det, forklarer Kim Iversen.

- De individuelle glas bliver også tilpasset specielt efter brillestellet, glassenes afstand fra øjnene og personens øjenafstand. Det betyder, at synsfelterne i praksis bliver væsentligt større end i de billigere standardglas, fordi felterne er placeret optimalt i glassene. Standardglas skal passe til alle stel og ansigter, og derfor kan de ikke give så store synsfelter som de individuelle tilpassede glas.

- Med et større synsfelt skal man bevæge nakken mindre for at se, og øjnene slapper ganske enkelt mere af. Det øger præstationsevnen hver dag, og desuden kræver de bedste individuelle glas ingen eller meget kort tilvænningstid. …"

På Synoptiks hjemmeside (17. marts 2010) fremgik nedenstående:

Synoptiks advokat har under hovedforhandlingen oplyst, at de to nederste linier er udtryk for en fejl fra Synoptik. I dag er fejlen rettet, og "Improved" og "Premium" er erstattet med "Supreme".

Synoptik havde pr. 17. marts 2010 en skema-prisliste, som var bygget op på samme måde som de tidligere viste. "Supreme"-glassene, fortsat til 3.600 kr. pr. glas, var omtalt som "tynde letvægt. Ekstra bredt synsfelt og læsefelt" Under prisskemaet var bl.a. anført: "Synoptisk Standard: Hvis du ikke kan vænne dig til dine progressive glas, bytter vi dem inden for otte uger.

Af et skærmprint af Synoptiks hjemmeside (7. juni 2010 - bilag AD) fremgik i skemaform om "Individuel tilpasning": "Den individuelle tilpasning af progressive glas kræver stor nøjagtighed. Tilpasningen sker på følgende måde …". Herefter er nævnt 8 punkter, f.eks. pkt. 2 "Måling af pupilafstand med Pupillometer", og pkt. 4 "Måling af læsehøjde". Der er enighed mellem parterne om, at begge parter foretager de målinger mv., som er omtalt i punkterne 1 - 7, men at kun Synoptik foretager pkt. 8. Det er Louis Nielsens synspunkt, at Synoptik ikke altid foretager målingen i pkt. 8, der er beskrevet således:

"8. Glasset fremstilles efter de individuelle mål og dine styrker, præcis til de valgte stel. Yderligere individuelle mål - kun ved Premium glas [oplyst af Synoptik at være en fejl:  skulle have stået "Supreme"+

- Afstand mellem øjet og brilleglasset

- Vertikal vinkling

- Horisontal vinkling"

Der er enighed om, at det sidste punkt, "horisontal vinkling", svarer til betegnelsen "face form angling" og at målingen kan foretages, efter at kunden har forladt butikken.

I Synoptiks blad "Synergi" fra december 2007 var under overskriften "Standard findes ikke" optrykt følgende artikel:

"Nyt program viser den enkelte kunde fordele og ulemper ved de forskellige glas fra Rodenstock.

Toppunktafstand, online optimeret og vinkling. Der er slik på bordet, når produktchef Susanne Wichtrup og Lea Sommer fra Rodenstock inviterer til glasmøde om progressive løsninger. Denne tirsdag eftermiddag indtager de IT lokalet på Egegårdsvej sammen med elleve interesserede medarbejdere fra butikkerne. Susanne Wichtrup styrer begivenheder, og Lea Sommer er hendes trådløse mus ved det indledende powerpoint show. Efter den traditionelle præsentation flyver Susanne direkte til glaspyramiden.

Figuren er en oversigt der beskriver Rodenstocks sortiment.

TRE LØSNINGER

I den nederste del af pyramiden ligger Progressiv Life fulgt af Multigressiv med Impression på toppen og som stjerne Impression FreeSign.

Progressiv Life er det traditionelle glas, som giver hurtig tilvænning. Som næste trin kan kunderne vælge Multigressiv, som har en online optimering. Online optimering sikrer kunden et ensartet synsfelt fra hvert glas og gør det lettere for hjernen at sætte billederne sammen. Ønsker kunden det individuelle glas, er Impression det rigtige valg.

SMÅ FORSKELLE MED STOR BETYDNING

Afstanden mellem øjnene og stellets vinkling har stor betydning for kundens oplevelse af de progressive glas. En gennemsnits-brillebruger har 64 mm mellem øjnene. Standardbrillen vinkler 8 grader lodret og 5 grader vandret og sidder 14 mm fra øjet. Imidlertid er det meget få mennesker, som er bygget som standard. Buskede øjenbryn, høje kindben eller stor næse er små afvigelser fra gennemsnittet. Små afvigelser, som har stor betydning for, hvor godt eller dårligt glassene fungerer. Forskelle, som er vigtige at have med i anbefalingen til kunderne.

NYT PC PROGRAM

Oversigten fra Rodenstock giver et godt billede af de mange muligheder, men alligevel kan forskellene være vanskelige at demonstrere over for den nye eller skeptiske køber.

Til det formål har Rodenstock udviklet et nyt pc program, som kan vise størrelsen på synsfelterne i de forskellige glas. Samtidig kan systemet også sammenligne de forskellige løsninger mod hinanden. Programmet viser ikke kun flerstyrke glas, men også billeddannelsen i enkeltstyrkeglas. Programmet kommer ud på computere i butikkerne, så det kan benyttes ved behovsdækning og rådgivning af den enkelte kunde.

UDSIGT OVER BODENSØEN

Det indledende landskabsbillede fra Toscana bliver afløst af et skema hvor kundens data kan indtastes. Derefter skiftes til en scene, hvor programmet viser, hvorledes glassene fungerer på en cafe med udsigt over Bodensøen. På den måde viser billedet glassets funktion fra afstand til nær. Derefter kan der ske synlig sammenligning mellem glastyperne. Yderligere kan kunden se, hvordan stellets vinkel og tilpasning påvirker glassets funktion. Det individuelle Impression tager hensyn til afstanden mellem øjnene, vinklinger og toppunktafstand. Derfor ændrer glassets funktion sig ikke, men det forudsætter den individuelle tilpasning.

FORVENT ET GODT RESULTAT

Individualiseringen af den enkelte brille skal være en oplevelse for kunden og cementerer forventningen til et godt resultat. Først rettes brillen til. Dernæst måles stellets lodrette vinkling sammen med afmærkning af øjnenes placering i glasset. Endelig afsluttes med måling af toppunktsafstand med lyspennen, og stellets vandrette vinkel aflæses i skemaet. Alle mål sendes sammen med opus til Rodenstock. Rodenstock Impression er det eksklusive glas i sortimentet, men det skal ikke kun sælges, fordi det giver gode gennemsnit. Det skal sælges, fordi kunden ønsker den individuelle løsning, og fordi vi gør os umage med at levere det produkt, som dækker kundens behov. Hvis kunden ikke er klar over, hvad de har fået. Så viser pc programmet, at de lever måske mere lykkeligt med et Multigressiv."

På Louis Nielsens hjemmeside var følgende den 13. januar 2010 anført under overskriften "Røgslør over det danske brillemarked":

"I årevis har store dele af den danske optikerbranche gjort det meget svært for forbrugerne at gennemskue prisen for et par briller. Optikerkæden Louis Nielsen går i mod strømmen, og har sat priserne i system. På den måde er det nemt og enkelt at gennemskue prisen på et par nye briller - eller to."

D. Louis Nielsens sammenlignende reklamekampagne efteråret 2010

Den 27. september 2010 indrykkede Louis Nielsen følgende annonce (bilag 22) i en række dagsblade, herunder Jyllands-Posten:

*Teksten med småt helt for neden i annoncen havde følgende ordlyd: "Glassene er ikke identiske. Der er f.eks. forskel i styrkeområderne på glassene. Stel er ikke identiske. Prisoplysninger er indsamlet i uge 38."

På Louis Nielsens hjemmeside fremgik som en del af kampagnen følgende (28. september 2010 - bilag 23):

[Teksten for neden med småt er identisk med teksten for neden på annoncen gengivet ovenfor.]

Som en reaktion på Louis Nielsens annoncer indrykkede Synoptik den 29. september 2011 følgende annonce i en række dagblade (Synoptiks modannonce - bilag 24):

*Teksten for neden med småt er som følger: " * Synoptiske Fordele: Gratis certificeret synsprøve, brillestylister uddannet af Dennis Knudsen, prisgaranti på brillen. Synoptisk Betaling uden renter og gebyrer, bytteservice på både stel og glas, gratis service og vedligeholdelse." Louis Nielsen indrykkede herefter den 30. september 2010 en ny sammenlignende annonce i en række dagblade, herunder Berlingske Tidende (bilag 25). Den øverste del af annoncen så således ud:

*Teksten med småt til venstre under det røde felt er sålydende: "Glassene er ikke identiske, der er f.eks. forskel i styrkeområderne på glassene. Stel er ikke identiske. Prisoplysninger er indsamlet i uge 38."+Det er ubestridt, at Synoptik i sin "modannonce" (bilag 24) for så vidt angår priserne på brilleglas sammenlignede parternes billigste glas, mens Louis Nielsen i sin annoncen (bilag 25) sammenlignede de glas hos hver part, som parterne havde benævnt "Standard". Hos Synoptik er "Standard" ubestridt det næstbilligste glas. Synoptik har udarbejdet et bilag 31, som i skematisk form sammenligner tekniske data for så vidt angår forskellige brilleglas, udbudt af parterne. Det fremgår af skemaet, at Louis Nielsens glas "Standard" (type Pentax Tria 1,5) ikke er optimeret efter "Retina Focus"-princippet, og at dette heller ikke er tilfældet med Synoptiks billigste glas "Budget" (PAL 1,5), mens Synoptiks "Standard" (PAL 2 1,5/PAL) er optimeret efter dette princip. Louis Nielsen har udarbejdet en skematisk oversigt, hvor egenskaberne mellem parternes glas "Standard" sammenlignes. Resultatet af de foretagne sammen-ligninger er for de målte parametre , at glassene er identiske med undtagelse af "Progression corridor length" (Synoptik: 18 mm - Louis Nielsen: 14 mm) og "Minimum reading heigth" (Synoptik: 20 mm - Louis Nielsen: 18 mm).  Bilaget indeholder ikke oplysninger om "Retina Focus".

På Louis Nielsens hjemmeside (30. september 2010 - bilag 26) sås under overskriften "LOUIS

NIELSEN ER BILLIGST" prissammenligningerne fra annoncen ovenfor (bilag 25). Af teksten

fremgik bl.a.:

…"

Der er tusindvis af kroner at spare på briller og kontaktlinser i Danmark. Det kræver bare, at man som forbruger ser sig virkeligt godt for. Optikerbranchen i Danmark skal nemlig ikke ligefrem have ros for fri konkurrence og gennemskuelige priser. Det slog Konkurrencestyrelsen fast i den seneste store undersøgelse af optikermarkedet i Danmark. I Louis Nielsen har vi siden 1994 kæmpet for øget priskonkurrence og for større gennemskuelighed. Alt sammen til fordel for forbrugerne, som efter vores mening har krav på at få ren besked om de reelle priser på markedet. Derfor kører vi hos Louis Nielsen lige nu en oplysningskampagne på forskellige produkter hos os holdt op imod priser hos en konkurrent.

."…

Det er Louis Nielsens opfattelse, at Synoptik i annoncen bilag 24 uberettiget gør brug af betegnelsen "certificeret synsprøve", som i annoncen prisoplyses til 0 kr. Om dette fremgår af henholdsvis Dansk Standards og Synoptiks hjemmeside (bilag AJ) af 9. november 2010:

"Gratis certificeret synsprøve

I Synoptik tager vi dit syn så alvorligt, at vi som landets eneste optikerkæde er godkendt af Dansk Standard og tilbyder en certificeret synsprøve. Det sikrer, at synsprøven holder samme faglige niveau og følger samme forløb uanset hvornår og i hvilken Synoptik-butik, du får den taget."

Ved køb af briller hos Louis Nielsen i 2008 fik kunderne sammen med brillerne udleveret en folder med følgende tekst:

"Gode briller til lave priser. Med garanti.

Hos Louis Nielsen står vi inde for de briller, vi leverer. Vi yder selvfølgelig garanti i henhold til købeloven: 24 måneders garanti på stel og glas. 24 måneders garanti på antirefleksbehandling. Men vi har mere end almindeligt gode garantier* på vores produkter, så vi yder også: 6 måneders tilvænningsgaranti på glas. 6 måneders ombytning til anden styrke. 6 måneders ombytningsgaranti på flerstyrkeglas. Synsprøvegaranti.

* Se beskrivelse af vores garantier på www.louisnielsen.dk, spørg i butikken eller ring til kundeservice på 70130111."

Af et skærmprint af Louis Nielsen hjemmeside den 9. november 2010 (bilag AO) om "Garanti og service på briller" fremgik som det sidste af en række punkter:

"Statsautoriserede synsprøver hos Louis Nielsen går vi ikke på kompromis med professionalismen og kvaliteten i arbejdet, og vores synsprøver udføres altid af statsautoriserede optikere. Det er din garanti for, at synsprøven udføres effektivt, præcist og professionelt."

En markedsundersøgelse, "Brand Monitor", gennemført af TNS Gallup blandt 1000 brugere af briller/kontaktlinser, viste, at Synoptik var den optikervirksomhed, som flest kendte til.

Godt 80% af deltagerne kendte uhjulpet Synoptik, og yderligere 14-19% kendte Synoptik, når de fik hjælp til besvarelsen. De konkurrenter, der var omfattet af undersøgelsen, var alle kendt af færre brugere: tallene for Louis Nielsen var uhjulpet 42 - 56 % og hjulpet 86 - 94 %.

Synoptik har i et bilag oplyst sine markedsføringsudgifter for årene 2007, 2008 og 2009 til henholdsvis 50,6 mio. kr., 49,6 mio. kr. og 48,2 mio. kr. Nettoomsætningstallet for Synoptik (moderselskabet) for 2008 er i selskabets ledelsesberetning oplyst til 1.546.683.000 kr., for det danske selskab 783.917.000 kr.

Forklaringer

Susanne Wichtrup har forklaret, at hun er uddannet optiker. Hun er forretningsudviklingschef hos Synoptik og ansvarlig for butiksdrift og indretning af de 108 Synoptik-butikker.

Vedr. kampagnen "Stel til 1 krone" var det oplyst i butikkerne, at tilbuddet alene gjaldt ved samtidigt køb af brilleglas. Dette vilkår fandtes også med lille skrift på tilbudssedlerne med "stel til 1 krone". Med hensyn til kampagnen "Betal din styrke for dit stel" fremgik det af påklistrede prismærkater, hvad stellene uden samtidigt glaskøb kostede, f.eks. 1.499 kr. som det ses på et af de fremlagte fotos fra et Synoptik-butiksvindue. De forskellige farver på de på brillerne hæftede skilte kommunikerede forskellige prisgrupper for stellene. De glas, som prismærkaterne var klistret på, er ikke brilleglas, men akrylskiver. Man kan se, at der ikke er tale om brilleglas, bl.a. fordi akrylskiverne fremstår ridsede. Synoptiks butiksindretninger hviler på et generelt indretningskoncept.

Synoptik sælger ikke briller over internettet. De prissatte brilleglas på hjemmesiden er kun eksemplifikationer. Der er ikke kun 5 glas at vælge imellem, men måske 1.200. Det er rigtigt, at man ikke kunne kombinere de billigste glas på den daværende prisliste, 500 kr., med stellene til 1 krone. Helt tilbage fra 1987 havde Synoptik nogle pakkeløsninger, og glassene til 500 kr. er en reminiscens derfra, idet køb af disse alene kunne kombineres med nogle stel til 98 kr. - og altså hverken med stellene til 1 krone eller med stel, der var dyrere end 98 kr.  Kampagnen "Betal din styrke for dit stel" blev introduceret for at gøre det lidt sjovt. Louis Nielsens sammenlignende reklamer i juni 2009, herunder radioreklamen (bilag 5), anslog derimod en helt ny tone, som hos Synoptik blev oplevet som chokerende. Synoptik blev latterliggjort, f.eks. i passagen "en optiker der finder på gøglede tilbud". Reklamespottet havde utvivlsomt Synoptik som adresse. Problemet med de sammenlignende reklamer i annoncerne i B.T. og Ekstra Bladet den 10. og 11. juni 2009 (bilag 1 og 2) var bl.a., at Synoptiks navn og varemærke blev anvendt i en konkurrerende virksomheds markedsføring. Derudover var tonen i bilag 1 et problem, når der tales om "- 600" i styrke og "nogle ordentlige hinkesten" i relation til Synoptiks tidligere reklamekampagne. I annoncen sammenlignede Louis Nielsen et almindeligt brillestel til 195 kr. med mærkevarestel hos Synoptik, der tidligere havde kostet op til 2.500 kr. Særligt med hensyn til annoncen i Ekstra Bladet (bilag 2) er det et stort problem, at det er vidt forskellige ting, som prissammenlignes.  Det Synoptik-brilleglas, som Louis Nielsen har anvendt i annoncen, er Synoptiks dyreste glas, "Supreme", som er af en helt anden kvalitet end Louis Nielsens glas. Supreme-glassene er særligt individuelt tilpassede, idet der for den enkelte kunde foretages 3 særlige målinger og vinklinger - horisontalt, vertikal og med hensyn til toppunkt. Synoptiks glasproducent, Rodenstock, har et computerprogram, hvorefter de individuelt fremkomne måleresultater bliver udmøntet i en dertil svarende glasslibning. Disse individuelle målinger kan foretages på to måder. Man kan bruge en såkaldt "impressionist"-maskine, som er et avanceret, elektronisk apparatur, der vist nok koster omkring 80.000 kr., og som kun findes i to Synoptik-butikker, og som bl.a. har den evne, at kunden kan se sig selv med brillerne på. Eller man kan benytte en manuel metode med brug af et særligt instrument, ved hjælp af hvilket optikeren måler på kunden.

Ved brug af denne fremgangsmåde slibes kundens brilleglas optimalt, og den individuelle tilpasning bliver nøjagtig. Forstyrrende zoner elimineres, og der opnås et markant bredere synsfelt. Brillebrugeren ser bedre, hvilket er uomtvisteligt. Måleudstyret findes i alle Synoptik-butikker, og Synoptik har afholdt kurser i brugen for sine medarbejdere. Der foreligger en instruks fra hovedkontoret til de enkelte Synoptik-butikker om, at disse målinger skal foretages ved salg af "supreme"-glas. Undersøgelser har vist, at der kun i 8 % af tilfældene mangler en eller to målinger. To af de nævnte målinger, den horisontale og den vertikale, kan foretages, efter at kunden har forladt butikken. Det er ganske normalt, at den horisontale vinkling foretages efterfølgende. Når Rodenstock har forarbejdet glassene, tilpasses de til stellene i Synoptik-butikkerne. Synoptik begyndte at lave disse målinger i 2007.

Det er rigtigt, at Synoptik i prislisten på sin hjemmeside i juni 2009 omtalte "Supreme"-glasset som "individuelt" tilpasset, og at man i juli 2009 ændrede dette til "særligt tilpasset".

Herefter skulle der ikke være noget at misforstå. I prislisten fra august var betegnelsen "supreme" helt udeladt, men Synoptik har hele tiden forhandlet "Supreme"-glassene og benyttet de nævnte målinger. På hjemmesiden med omtale af de individuelt tilpassede glas (7. juni 2010 - bilag AD) beroede det på en fejl, når der under sidste punkt, punkt 8, var nævnt "Premium glas". Der skulle have stået "Supreme".

Problemet med Louis Nielsens annonce fra 27. september 2010 (bilag 22) var, at glassene, som sammenlignes, ikke er sammenlignelige, selvom de begge betegnes som "Standard".

Det er således kun Synoptiks "Standard"-glas, som er optimerede efter det såkaldte "Retina focus"-princip, hvilket betyder, at man ved hjælp af en bestemt formel omregner det måleresultat, som er fremkommet ved kundens synsprøve, hvorefter kundens glas tilslibes på grundlag af denne omregning. Kunden oplever herefter samme synsfelt som under synsprøven. Det fører for kunden til et mærkbart bedre resultat, end hvis optimeringen ikke var blevet foretaget, idet der opnås et større og bedre synsfelt. Synoptiks billige "Budget"-glas, der er af en ældre type, er ikke optimeret på denne måde. De er produceret på en anden måde, som ikke muliggør, at der foretages en "Retina focus"-optimering. Louis Nielsen kunne efter vidnets opfattelse have fundet ud af, at Synoptiks glas var optimerede. Det fremgår således af brilleposen, når man køber brillerne, og man kunne i øvrigt bare have spurgt i butikken.

Da Louis Nielsens kampagne i efteråret 2010 blev lanceret, afstedkom den mange negative reaktioner hos Synoptik blandt medarbejderne, som var målløse over, at Louis Nielsen nu begyndte igen. Frustrationerne var store, og der var et stort pres på ledelsen for, at der nu skulle ske noget. Det hed sig, at "nu måtte ledelsen træde i karakter", og at "det kan ikke være rigtigt". På denne baggrund indrykkede Synoptik modannoncen (bilag 24) i en række dagblade. En annonce af denne karakter med så skarp en tone var ikke set før hos Synoptik.

Annoncens angivelse af "certificeret synsprøve" henviser til, at Dansk Standard en gang om året besøger samtlige Synoptik-butikker med henblik på at sikre, at Synoptiks egne standarder for synsprøverne bliver fulgt. Dansk Standard udarbejder på dette grundlag et certificeringsbevis. I tilfælde af antegnelser rettes tingene op. Også butikscheferne kontrollerer - en gang om måneden - om standarderne følges. Synsprøver foretages skønsmæssigt hos ca. 90 % af Synoptiks brillekøbere. Der findes ikke officielle, standardiserede krav til synsprøver.

Certificeringsomkostningerne andrager 600- 650.000 kr. årligt, hvortil kommer interne omkostninger til kurser og informationsmateriale.

De brillestylister, der er nævnt i Synoptiks modannonce, er salgsassistenter, der har tilvalgt en stylist-uddannelse, bestående i kursusdeltagelse over en 2-årig periode. Antallet af kurser er vist nok 4 - 6. Der er en salgsassistent i hver butik med denne baggrund.

"Synoptiske fordele" kører som en fast standard i Synoptiks annoncer.

Louis Nielsens annoncer har været markedsforstyrrende for Synoptik og har givet anledning til mange spørgsmål til Synoptik. En helsides annonce i f.eks. Berlingske Tidende koster ca. 100.000 kr.

Mads Nygaard, har forklaret, at han siden 2006 har været administrerende direktør hos Louis Nielsen, hvor han også startede efter at være blevet optiker i 1994. Louis Nielsen ønsker med sit forretningskoncept at adskille sig fra øvrige optikerkæder. Louis Nielsen har en markedsandel på 28 % og er i år blevet størst på markedet målt på antallet af solgte briller, men på grund af de lavere priser tredjestørst målt på omsætning. Hos Louis Nielsen betaler man for det, man får, også for en synsprøve. Nogle af kunderne har før deres brillekøb fået foretaget en synsprøve hos en øjenlæge, andre hos en konkurrent, hvor synsprøver er gratis.

Omkring 70 % af Louis Nielsens kunder benytter "2 for 1"-konceptet. Danmark er det land i Europa, hvor man sjældnest skifter briller, hvilket skyldes prisforholdene. Der var én Louis Nielsen-butik, beliggende i Jylland, da vidnet startede. I dag er der 70 butikker. Konkurrenterne mente vel i starten, at Louis Nielsen var en døgnflue, men da Louis Nielsen også begyndte at åbne butikker på Sjælland, blev de taget alvorligt. Der begyndte at dukke kampagner op som f.eks. "Stel til en krone" og "Betal din styrke for dit stel".

Hos Louis Nielsen er brilleglassene med i den samlede pris. Brillerne markedsføres med bestemte farver, og den pris, som en farve symboliserer, f.eks.195, kr., 295, - kr. etc., som det ses på det som bilag 4 fremlagte foto, er en samlet pris for glas og stel. Brilleglassene i tilbuddene er Pentax enkeltstyrkeglas, og prisen er uafhængig af glassenes styrke. Alle kan bruge enkeltstyrkeglas, som er basisproduktet. Hvis man ikke er tilfreds med dette glas, kan man vælge - og betale for - bifokale glas eller glas med glidende overgang.

Synoptiks "Stel til 1 kr."-annoncer fra januar 2009 var anderledes end tidligere annoncer fra Louis Nielsens konkurrenter. Annoncerne var aggressive, og prisen var sløret. Det gav utilfredse kunder hos Synoptik og havde, nok i begrænset omfang, skadevirkning for Louis Nielsen. Når man ser på Louis Nielsens annonce i Ugeavisen Odense den 14. januar 2009, må det medgives, at Louis Nielsen dér gjorde lidt af det samme, men annoncen skal ses som en slags modsvar på Synoptiks annoncer og i øvrigt som sammen-hængende med Louis Nielsens almindelige koncept. Og så gør Louis Nielsen i annoncen opmærksom på, at der hører glas, prissat til 0 kr.,  med i brillekøbet.

Louis Nielsen klagede til Forbrugerombudsmanden i stedet for at anlægge en retssag, som jo tager tid. Louis Nielsen havde hørt, at andre havde klaget, og Louis Nielsen ønskede at bakke disse klager op. Svaret fra Forbrugerombudsmanden lod imidlertid vente på sig. De foretog prøveopkøb med lydoptagelser i Synoptik-butikker den 20. januar, fordi de ville se, hvordan tingene var skruet sammen hos Synoptik. Det var en stor overraskelse for Louis Nielsen at konstatere, at man ikke kunne benytte Synoptiks billigste brilletilbud på 500 kr. i forbindelse med tilbuddet på stel til 1 kr., og at billigste kombinationsmulighed var køb af brilleglas til 543 kr. for et enkelt glas, det vil sige en glaspris på samlet 1.086 kr. Denne viden havde Louis Nielsen ikke, da de klagede til Forbrugerombudsmanden.

Louis Nielsen oplevede Synoptiks næste kampagne "Betale din styrke for dit stel" fra juni 2009, lidt på samme måde som den tidligere kampagne - dog endnu mere forvirrende, selvom man nu blev mere klar på, at der fulgte glas med i købet. Annoncerne fremstod mere gøglede for at lokke kunder til. Louis Nielsen reagerede ved at udarbejde sammenligningsreklamer - også i frustration over ikke at høre fra Forbrugerombudsmanden. De besluttede at foretage en sammenligning af priserne på henholdsvis parternes basisprodukter og deres dyreste produkter.

Annoncen (bilag 1) fra B.T. den 10. juni 2009 skulle ses med den vinkel, at Louis Nielsen som en ung opkomling i branchen ønskede at ruske op i en støvet branche. Det var intentionen, at Louis Nielsen havde et glimt i øjet og en frisk tone. Og så syntes Louis Nielsen, at Synoptiks kampagne var "gøglet", som det også blev omtalt i Louis Nielsens radioreklame, bilag 5, som ganske rigtigt er møntet på Synoptik, selvom Synoptik ikke nævnes ved navn. Med dette udgangspunkt ønskede Louis Nielsen at gøre opmærksom på forskellen i parternes brillepriser. Når det i annoncen anføres, at man skal have mindst "- 600!" i styrke for at matche Louis Nielsens priser, er der tale om ren matematik, men han vil gerne medgive, at kommunikationsmåden er noget frisk. Annoncen er selvfølgelig ikke et forsøg på at miskreditere Synoptik. Der gik vel 5-6 dage mellem Synoptiks annonce og deres egen første annonce. Der var tale om en hurtig reaktion, og man var vel også lidt ophidset hos Louis Nielsen. Synoptiks priser i Louis Nielsens annonce er hentet fra Synoptiks markedsføringsmateriale, herunder deres hjemmeside. Der er ikke foretaget prøvekøb.

Udtrykket "individuelt tilpassede" glas, som bruges i Louis Nielsens sammenlignende annonce (bilag 2) i Ekstra Bladet den 11. juni 2009, er efter vidnets opfattelse en branchevending for "free form"-teknologien, hvor de optiske zoner er lagt ind på brilleglassenes bagside i modsætning til traditionel fremgangsmåde, hvor zonerne er på glassenes forside. Ved tilvirkning af individuelt tilpassede glas starter man helt forfra, hvor der foretages fræsning på bagsiden. Ikke to glas er ens.

Da de lavede annoncen, vidste de, at Synoptiks glas var lavet efter "free form"-teknologien, men ikke, at der blev foretaget de tre ekstra målinger. De undersøgte ikke Synoptiks glas.

Det vil være en uoverkommelig opgave at foretage en fuldstændig gennemgang. Deres egen pris i annoncen var baseret på grundprisen på 2.700 kr. for glas efter free form-teknologien med tillæg på 500 kr. for et øget index og 500 kr. for indlagt antirefleks. De tre ekstramålinger ligger principielt også i Louis Nielsens glas, blot efter normtal. Louis Nielsens glas kan derfor være lige så gode, men vidnet vil ikke afvise, at Synoptiks "Supreme"-glas i nogle tilfælde vil være bedre.

Louis Nielsens sammenlignende annonce den 11. august 2009 (bilag S), hvor Synoptiks "Premium"-flerstyrkeglas indgår i sammenligning med samme Louis Nielsen-glas som i annoncen fra den 11. juni 2009, skal ses som udtryk for, at Louis Nielsen på dette tidspunkt var blevet klogere. Dertil kom, at Louis Nielsen var blevet stævnet. De valgte derfor nu Synoptiks "Premium"-glas, som også var produceret ved brug af "free form"-teknologien, hvilket imidlertid ikke fremgik af Synoptiks hjemmeside. De fik oplysningen ved at spørge sig for.

Det er i det hele taget ikke nemt at hitte rede på. Hver producent har egne betegnelser, og det er svært at gennemskue, hvad der ligger bag.

I foråret 2010 foretog Louis Nielsen prøvekøb af "Supreme"-glassene hos Synoptik for at undersøge, om det var korrekt, at Synoptik lavede ekstra målinger. Det er en lille branche, og han havde hørt noget om en mandshøj maskine, som kunne foretage nogle ekstra målinger, men han havde aldrig set en sådan maskine. Det håndholdte apparatur, som det viste sig, at man benyttede, er ikke velegnet. Når et forkert dimensioneret stel lægges tilbage i apparaturet, er der allerede tale om en forkert baseret måling.

Louis Nielsens annonce (bilag 22) fra 27. september 2010 skal ikke som sådan ses som en reaktion på annoncer fra Synoptik, men Synoptik hævdede at have nye priser. Dette besluttede Louis Nielsen at undersøge, og under indtryk af alt "fnidderet" om "free form"-glassene valgte Louis Nielsen at tage et glas fra deres eget sortiment og sammenligne det med et tilsvarende fra Synoptik. Det er i den sammenhæng et rent tilfælde, at glassene har samme betegnelse - "Standard". Louis Nielsens produktteam oplyste, at de sammenlignede glas var sammenlignelige. Glassene er af forskelligt fabrikat, og det er derfor også anført for neden i annoncen, at "glassene ikke er identiske". Men glassene er sammenlignelige på de parametre, der kan sammenlignes. Sammenligningsskemaet (bilag AH) illustrerer, at der er tale om ens glas, bortset fra to væsentlige områder - "progression corridor length" og "minimum reading heigth" - som indebærer fordele ved Louis Nielsens glas, og som betyder, at glassene kan indpasses til smallere brillestel end Synoptiks glas. Det er rigtigt, at Louis Nielsens "Standard"-glas ikke er "Retina focus"-optimerede, men Louis Nielsens undersøgelser viser, at det er Synoptiks "Standard"-glas heller ikke, og det fremgår da heller ikke af Synoptiks hjemmeside. Hvis Synoptiks glas er "Retina focus"-optimerede, er vidnet nok enig i, at der så er tale om et kvalitetsparameter, selvom dette næppe har nogen større værdi for den enkelte kunde. Men der skal jo noget til at differentiere.

Synoptiks annonce fra den 29. september 2010 (bilag 24) gjorde ondt. Louis Nielsen har virkelig kæmpet for at komme frem og imod fordomme om dårlig kvalitet. De har fået foretaget en såkaldt SP-undersøgelse (Svenska Prövningsinstitut), der viser, at Louis Nielsens produkter er mindst lige så gode som andres på markedet. Annoncen må ses som en typisk måde at knække en lavpriskonkurrent. Priserne, der sammenlignes, er ikke forkerte. De "stylister", Synoptik omtaler, er blot salgsassistenter, der har taget kurser. Også hos Louis Nielsen deltager optikerassistenterne i kurser. Synsprøverne hos Louis Nielsen er ikke certificeret af Dansk Standard, men de er certificeret og foretages som hos Synoptik af en autoriseret optiker. Det er urimeligt at antyde, at der skulle være tale om en dårligere synsprøve. Louis Nielsens bytteservice på 26 uger på både stel og glas er bedre end Synoptiks på 4 uger på stel og 8 uger på glas. Louis Nielsen bytteservice er faktisk den bedste i branchen.

Annoncen i Berlingske Tidende den 30. september 2010 (bilag 25) kom dagen efter Synoptiks annonce (bilag 24). Her blev udtrykket "statsautoriseret synsprøve" anvendt som et modsvar til Synoptiks kampagne, og bytteservice blev nævnt for at gøre opmærksom på, at Louis Nielsens bytteservice er bedre end Synoptiks.

Synoptiks stel, omfattet af slagtilbuddene i kampagnerne fra januar og juni 2009, er tidligere års kollektioner. Louis Nielsen har ikke foretaget undersøgelser af stel, men SP fandt i deres undersøgelse ikke forskel på kvaliteten af hverken stel eller glas. Blandt Louis Nielsens mærkevarestel er "RedGreen" og Sand. Louis Nielsen har med ca. 1.300 forskellige stel et større udvalg end Synoptik. Ved omkring 70 % af brillekøbene foretages der hos Louis Nielsen synsprøve. Dette tal er dog yderst skønsmæssigt anslået. Louis Nielsen har brugt udtrykket "statsautoriseret synsprøve" igennem mange år og bruger det fortsat.

Louis Nielsen betaler omkring 60-70.000 kr. for en helsides avisannonce.

Niels Jensen har forklaret, at han er general manager for Rodenstock i Nordeuropa, inkl. Skandinavien. Rodenstock er på verdensplan den fjerde største leverandør af brilleglas. Ved den såkaldte free-form teknologi er det muligt at skabe en mere avanceret glaskurve. Freeform teknologien giver nye, forbedrede muligheder, men ikke i sig selv et bedre produkt.

Man skal have den rette software til rådighed.

Ved individuelt tilpassede glas forstås, at der hos den enkelte kunde foretages individuelle målinger og ud fra disse målinger (afstand mellem øjnene, kurve på fatning, vinkel på fatning og afstand mellem øjnene og bagsiden af glassene) kan man med den rette software producere brilleglas, der på grundlag af målingerne er individuelt tilpassede den pågældende person. Den individuelle tilpasning giver brillebrugeren et bredere synsfelt. Materialet (bilag 16) er lavet for på en pædagogisk måde at kunne illustrere for kunderne, hvilke fordele de kan opnå. Billedet til venstre på første side i bilaget illustrerer det bedst opnåelige resultat.

Bilag 16, første side:

Man kan ikke lave brilleglas, der giver et lige så godt resultat uden at anvende teknikken og fremgangsmåden. Det giver ikke kvalitetsforskel at udføre de tre målinger med Synoptiks manuelle måleværktøj i stedet for Rodenstocks elektroniske, mandshøje måleapparat. Det er dog lettere og hurtigere at udføre målingerne med det elektroniske måleapparat. Hvis det manuelle måleudstyr anvendes korrekt, vil der ikke opstå fejl med tilpasningerne på grund af håndteringen af brillen mv. under målingen.

Rodenstock oplever meget få problemer med nøjagtigheden for så vidt angår Synoptiks målinger.

Rodenstock leverer til Synoptik glas af betegnelserne "Supreme", "Premium", "Improved" og "Standard". Også "Standard" er "Retina focus"-optimeret. Retina focus"-teknologien sikrer, at effekten af glassene bliver den samme, når patienten tager de færdige briller på, som da patienten fik foretaget synsprøven. Processen giver glasset et bedre synsfelt og en mere nøjagtig styrke. Dette resultat kan ikke opnås ved andre teknologier. Alle Rodenstocks glas er "Retina focus"-optimeret, bortset fra en enkelt, meget gammel glasmodel, som fortsat findes for at kunne tilbyde et meget billigt glas.

Impressionist-maskinens målinger baserer sig teknisk på, at der tages billeder af to kameraer samtidig, således at der, mens brillen sidder på personen, opnås et tredimensionalt billede.

Indsendes en prøve fra f.eks. Synoptik uden at der foreligger individuelle mål, baseres glasslibningen på nogle standardmål. Man kan ikke producere et "impresionist-glas" på konventionel basis. Det er ikke alene "free-form"-teknologien, der gør det. Kalkulationerne er lige så vigtige.

Vidnet er enig i udsagnet i den fremlagte artikel af Gregor Esser og Dietmar Uttenweiler: "… face form angle has the greatest influence of all individual parameters on the performance of progressive lenses". Afstanden til brilleglasset bliver vigtigere, jo større styrken på glasset er.

Forestillede man sig en person med ansigtsmål, der svarer fuldstændigt til de standardmål, man opererer med, så vil denne person opnå et optimalt synsfelt ved brug af en standardbrille uden individuelle tilpasninger. I virkelighedens verden er der dog ikke mange, som har standardmål.

Søren Pedersen har forklaret, at han er uddannet optiker og har været nordisk produktchef af brilleglas hos Louis Nielsen siden april 2010. Før da var han i Carl Zeiss. Flerstyrkeglas er glas til folk, der er kommet i "læsebrillealderen". Glassene har glidende overgange, hvilket ikke umiddelbart kan ses. Den konventionelle produktionsmåde tager udgangspunkt i et stort antal halvfabrikataglas på lager. På glassene slibes så 8-10 basiskurver med 10 - 12 additioner, hvilket giver ca. 100 rubriceringer, indenfor hvilke brillebrugeren må finde sin rubricering. Ved "free-form"-teknologien opererer man ikke med forslebne glas i standard intervaller. I stedet sliber man både styrke og overgange i styrke på bagsiden af glasset efter kundens behov. Det giver et større synsfelt for kunden. Forsiden på bilag 16 med de to billedillustrationer viser læsefeltets forskellige størrelser. Dette resultat opnås ved brug af "freeform"-teknologien. Det er dog individuelt, om resultatet bliver helt så godt som vist.

Han er bekendt med Synoptiks tre "ekstra" målinger, nemlig "toppunkts afstandsmåling", det vil sige afstand fra øje til brilleglas, "vertikal" vinkling (eller "face forming" eller "wrap" - der findes mange navne) og "horisontalt vinkling" af brillen på kundens ansigt. Disse tre målinger foretages ikke af Louis Nielsen, men Louis Nielsen er yderst omhyggelige med at udvælge brillestel, så de sidder bedst muligt på kunden. Dette giver efter vidnets opfattelse et lige så godt resultat.

Det er hans opfattelse, at såfremt de tre målinger laves upræcist, vil det ikke være en fordel, snarere en ulempe, at lave målingerne. De tre målinger skal foretages med brillen på, når kunden står i oprejst positur og sådan, at kunden står som i brugersituationen. Zeiss har et videocentreringsapparatur til dette, og det har Rodenstock og andre producenter også. Måles der ved brug af dette apparatur, bliver målingerne nøjagtige. Håndholdte instrumenter er efter hans opfattelse ubrugelige. De kræver en meget rolig hånd, og at kundens position er rigtig. Men Synoptik måler "face-form angle" på den måde, at kunden først har brillen på og derefter lægger den på bordet, hvorefter ekspedienten måler brillevinklen med en vinkelmåler. Problemet er, at brillens vinkel ændrer sig, så snart kunden tager brillen af, da hovedet så ikke, "fikserer" brillen i "brugshøjden".

Carl Zeiss har et lignende produkt som Rodenstocks "Impression" brilleglas. Det har man, da man gerne ville lave så nøjagtige glas som muligt. Det var topproduktet hos Zeiss.

Louis Nielsen "frihåndsdesigner" bagsiden af glasset, hvilket optimerer dette og minimerer de sløringsfelter, der er vist i sagens bilag 16. Ved anvendelse af free-form teknologien kompenseres også for forskellene mellem målesituationen og resultatet, som kunden opnår, når han tager brillen på.

Synoptiks "Standard" blev i annoncen i Berlingske Tidende prissammenlignet med Louis Nielsens "Standard". Glassene er sammenlignet i det fremlagte bilag AH, og alle sammenligningsparametre er identiske, bortset fra to der gør Louis Nielsens glas til et bedre glas end Synoptiks. Således er afstanden, som øjet skal bevæge sig nedad i glasset for at opnå fuld læsestyrke, kun 14 mm på Louis Nielsens "Standard", mens den er 18 mm på Synoptiks. Og tilsvarende er Louis Nielsens tal for "minimum reading heigth", 18 mm, bedre end Louis Nielsens 20 mm.

Forskellige andre specifikationer kunne være nævnt, men han vurderer, at dette ville være at betragte som "ekstraudstyr", og at øvrige specifikationer på de omtalte brilleglas ville være praktisk talt ens.

Han er overrasket over, at Synoptiks "Standard"-glas skulle være "Retina focus"-optimerede. Det er nemlig ikke sædvanligt med konventionelt glas i "Standard"-klassen. Louis Nielsen foretog prøvekøb, men det kan ikke ses på glassene. Hvis det skulle have været tilfældet, var det sandsynligvis fremgået af arbejdssedler, kvitteringer eller lignende, og det gjorde det ikke. "Retina focus"-optimering giver ikke et bredere synsfelt, men er en finjustering af styrken. Optimeringen kompenserer for geometriske forskelle i prøveapparatur og glasset.

Man kan i stedet foretage kontrollen i en rigtig prøvebrille og så kompensere herefter. Det er kun Louis Nielsens glas i "individuel"-kategorien, der er "Retina focus"-optimeret. På arbejdssedlerne står så to styrker - ikke på brilleposen. Vidnet anser "Retina focus"-optimering for et kvalitetsparameter, idet styrken på denne måde bliver mere nøjagtig. Brillebrugerens produkt bliver bedre. Han har deltaget i research, inden Louis Nielsen indrykkede annoncen i Jyllandsposten den 27. september 2010. Louis Nielsen indkøbte et par briller hos Synoptik. Man ringede efter annoncen til Synoptik om forskellen mellem Synoptiks "budget"-glas og "standard"-glas og fik det svar, at "Standard"-glasset havde et bredere læsefelt.

Hans Præst har forklaret, at han er partner og chefoptiker hos Louis Nielsen i Helsingør. Efter anmodning fra Mads Nygaard foretog vidnet sammen med en kollega, Sami Klemi, som bruger briller med glidende overgange, prøveopkøb i fire Synoptik-butikker. De fire butikker blev udvalgt af vidnet og Sami Klemi i fællesskab. Vidnet fungerede som observatør og gik i hælene på Sami Klemi og filmede med et kamera, der var skjult i skjorteknappen. Det er vidnet, der har skrevet de fremlagte referater fra prøvekøbene. Referaterne er på engelsk, fordi Louis Nielsen er en del af en engelsk koncern.

Den praktiske fremgangsmåde var, at vidnet og hans kollega ringede til Synoptik-butikkerne og bestilte tid til en synsprøve til Sami Klemi. Efter synsprøven blev der valgt brillestel, målinger blev foretaget, der blev betalt, og de forlod atter butikken.

Selve synsprøven på Sami Klem blev i alle fire Synoptik-butikker foretaget i prøverum.

Synsprøven var den almindelige standardtest, som svarer til den, der foretages hos Louis Nielsen. Sami Klem efterspurgte i de fire butikker det bedst mulige glas og nævnte Rodenstock "impressionist".

Ekstramålinger kan efter vidnets viden foretages på to måder: enten ved brug af et elektronisk apparat, hvor der, mens kunden har brille på, foretages en horisontal og en vertikal måling samt måling fra øjeæble til glas. Denne måling udføres også med et ikke-elektronisk, håndholdt apparatur. Vidnet og Sami Klem oplevede kun håndholdte apparaturer i de fire butikker. De kiggede efter de elektroniske, men så dem ikke, så de har nok ikke været der.

Ved prøvekøb nr. 1 blev der foretaget en læsehøjde-måling, svarende til pkt. 4 og 5 i det fremlagte bilag AD fra Synoptiks hjemmeside om "individuel tilpasning", samt en "pupilafstandsmåling", svarende til pkt. 7 i bilaget. Han og hans kollega havde fundet stellet før disse målinger. Der blev ikke foretaget yderligere målinger, og hans kollega fik at vide, at der ville blive sendt en sms, når brillen var færdig til afhentning. Ingen af de tre "ekstramålinger" blev således foretaget.

Ved prøvekøb nr. 2 blev der efter standard-synsprøven foretaget alle de tre ekstramålinger til brug for den særlige tilpasning af Rodenstock "impressionist" glas, det vil sige: Toppunktsafstand - med lineal, horisontal og vertikal vinkling. Et vinkelmålerapparat blev klipset på brillestangen. Der blev målt afstand fra øje til glas. Brillen blev derefter taget af, og man målte fronten af stellets krumning.

Ved prøvekøb nr. 3 blev ingen af de tre ekstramålinger lavet. Efter den almindelige synsprøve gik Sami Klem med optikerassistenten hen til et bord, hvor der blev målt læsehøjde og pupilafstand. Det blev herefter oplyst, at brillerne kunne afhentes om 14 dage.

Ved prøvekøb nr. 4 blev som tidligere foretaget den almindelige synsprøve. Efter prøven blev Sami Klem kaldt ind i prøverummet på ny, hvor der blev forevist en film, et computerprogram, om Rodenstock-glas, der illustrerede, at man med "impressionist"-glas kunne opnå et bredere synsfelt. Herefter blev læsehøjde og pupilafstand målt - og desuden krumningen. Det lille vinkelmålerappartur var sat på stangen, og den måling, der blev foretaget, skete lidt unøjagtigt. Der var ca. en halv meters højdeforskel på Sami Klemi og den kvindelige optiker. Der blev således kun foretaget den ene af de særlige tre ekstramålinger, nemlig vertikalvinklingen. Der blev ikke foretaget måling af toppunktsafstand eller horisontal vinkling. Optikeren havde ikke andre instrumenter fremme.

Parternes synspunkter

Synoptik har indledningsvist anført, at der overordnet set er meget stor forskel på parternes markedsføringsmæssige adfærd. Bortset fra den annonce, som Synoptik den 29. september 2009 (bilag 24) indrykkede i en række danske dagblade, er det kendetegnende for Synoptiks annoncer, at de har fokuseret på egne produkter, mens Louis Nielsens markedsføring fremstår som frontalangreb på Synoptik med nedladende, vildledende og misrekommanderende udsagn.

Synoptiks "stel til 1 krone"-kampagne fra januar 2009 er ikke retsstridig, og Louis Nielsens indsigelser mod kampagnen må afvises. Det er ikke rigtigt, at det ikke fremgår af kampagnen, at kunderne forudsættes at købe glas sammen med det billige brillestel. Det fremgår således klart af annonceteksten på Synoptiks hjemmeside (7. januar 2009 - bilag C), at stellet købes sammen med brilleglas, og dette fremgår tillige af teksten i skuespilleren Lars Hjortshøjs TV-reklame (bilag A). Denne sammenhæng mellem stel og brilleglas ses ikke på de fotos fra en Synoptik-butik, som Louis Nielsen har fremlagt (bilag B), men som det fremgik af Susanne Wichtrups forklaring, fandtes disse oplysninger i butikkerne. Det gøres gældende, at denne sammenhæng efter gældende standarder fremgår tilstrækkeligt tydeligt. Målestokken for standarden er, som det bl.a. fremgår af ICC Kodeks for reklamepraksis, at forbrugere formodes generelt at besidde et rimeligt niveau af erfaring, viden og dømmekraft samt at være forholdsvis observante og fornuftige. En gennemsnitsforbruger har ikke kunnet være i tvivl om, at tilbuddet på stel forudsatte samtidig køb af glas.

Det er ikke et krav efter markedsføringslovens § 13, at der er oplyst en samlet pris på stel og brilleglas, hvilket fremgår af Forbrugerombudsmandens forhåndsbesked af 28. juli 2006 om "Prisoplysninger i optikerbranchen". Her gives bl.a. udtryk for, at brillestel, der er fremlagt til salg i en forretning, skal prismærkes, og prismærkning for briller med glas skal ske inkl. glas og med oplysning om styrke. Der er ikke krav om prisoplysning for en specialfremstillet brille. De briller, som Louis Nielsen har taget fotos af i Synoptiks forretning, havde efter Susanne Wichtrups forklaring ikke brilleglas, men der var i stellet indsat plastikskiver, hvilket tydeligt kunne identificeres.

Det kan heller ikke antages at have været en overtrædelse af markedsføringsloven, at det ikke fremgik af markedsføringen, at "stel til1 krone"- tilbuddet ikke gjaldt i forbindelse med køb af Synoptiks billigste glas til 500 kr. Af Forbrugerombudsmandens brev af 31. juli 2009 til Louis Nielsen som svar på Louis Nielsens klage fremgår, at det kunne have været "bedre i overensstemmelse med markedsføringslovens § 9, stk. 1", hvis det havde været angivet, at tilbuddet ikke gjaldt i forbindelse med køb af disse. Denne omstændighed kan dog ikke antages at have været egnet til at have mærkbar effekt på forbrugernes dispositioner, smh. markedsføringslovens § 3, stk. 1. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse forholdet for en overtrædelse af markedsføringsloven.

Heller ikke Synoptiks "betal din styrke for dit stel"-kampagne fra juni 2009 var i strid med markedsføringsloven. Af samme årsager, som anført vedrørende "stel til 1 krone"-kampagnen, var den hverken vildledende eller urimeligt mangelfuld. Det er ikke en rigtig forståelse af markedsføringslovens § 13 at hævde, at der skulle have været en fast pris pr. stel. Prisen varierer jo fra kunde til kunde. Af transskriberingen af Lars Hjortshøjs tekst i tv-reklamen og af Synoptiks hjemmeside den 5. august 2009 fremgår, at den variable pris gælder, når kunderne køber briller, altså stel og glas. Samme budskab ses på de fotos, som Louis Nielsen har taget fra Synoptikbutikker (bilag L og M). Det er nærmest ikke til at misforstå, og antages denne markedsføring at være en overtrædelse af markedsføringslovens § 13, skal der ske ændringer mange steder. Det prisskilt, der ses på fotoet, bilag L, er den faste stelpris, når kunden ikke køber brilleglas samtidig. Der er ikke grundlag for at tage Louis Nielsens påstand 3, der er fremadrettet, til følge.

Ligeledes i juni 2009 lancerede Louis Nielsen den kampagne, der gav Synoptik anledning til at anlægge nærværende sag.  Kampagnen bestod i annoncer i aviser, outdoor- og  butiksreklamer samt en radioreklame fra Nova FM. Det er efter Mads Nygaards forklaring uomtvisteligt, at radioreklamen var møntet på Synoptik. Som sammenlignende reklame skal den for at være lovlig opfylde betingelserne i markedsføringslovens § 5. Men reklamen var ikke objektiv og var derfor er i strid med § 5, stk. 2, nr. 3. Den pris på 795 kr., som Louis Nielsen oplyste i reklamen, sammenlignes f.eks. ikke med en pris hos Synoptik. Reklamen er dertil misrekommanderende, vildledende og i det hele illoyal i strid med § 5, stk. 2, § 3, og § 1. Ikke et eneste af Louis Nielsens anbringender støtter en frifindelsespåstand vedrørende denne reklame.

Annoncen (bilag 1) fra samme kampagne, indrykket i B.T. den 10. juni 2009, strider mod såvel markedsføringsloven som varemærkeloven. I annoncen, hvor Synoptik nævnes med navn, sammenlignes prisen på Louis Nielsens billigste stel til 195 kr. med et stel fra Synoptik af en helt anden kvalitet med en oprindelig normalpris på op til 2500 kr. Sammenligningen bliver derved vildledende. Det er nødvendigt i en sammenlignende reklame at oplyse forskellene i produkterne. Der henvises til Sø- og Handelsrettens dom af 19. marts 2003 i sag V-75-01 (Falck-Topdanmark) og samme rets dom af 9. marts 2004 i sag V-27-02 (Bager- og Konditormestre i Danmark). Tilsvarende fremgår det ikke, at der hos Synoptik som standard er en synsprøve med i prisen. Denne oplysning er nødvendig for at kunne sammenligne priserne på rigtigt grundlag. 90 % af brillekøberne hos Synoptik får foretaget en synsprøve hos Louis Nielsen er det efter Mads Nygaards forklaring måske 70 %.  Hertil kommer, at annoncen er misrekommanderende og nedvurderende, idet der i teksten under overskriften og i teksten med småt for neden antydes en uigennemsigtig og useriøs prisstruktur hos Synoptik. Annoncen kan ikke ses som berettiget retorsion i forhold til Synoptiks tidligere kampagner, allerede fordi disse ikke var i strid med markedsføringsloven. Men selv hvis dette måtte antaget, kan det umuligt hævdes, at kampagnen var rettet mod Louis Nielsen. Det er alene den, der angribes, der muligvis kan indrømmes plads til retorsion.

Det gøres yderligere gældende, at Louis Nielsen har krænket Synoptiks registrerede varemærkerettigheder til ordmærket SYNOPTIK ved at gøre brug af mærket i egne reklamekampagner, som er nedvurderende og misvisende. Selv hvis kampagnerne måtte anses for lovlige, var brugen af Synoptik-mærket retsstridig. Den foreliggende retspraksis vedrører alene ikke-velkendte varemærker. Det gøres gældende, at Synoptik-mærket er et velkendt mærke. Dette, som Synoptik allerede gjorde gældende i processkrift 1 af 27. maj 2010, og som Louis Nielsen ikke har bestridt, må anses for evident, hvilket klart fremgår af TNS Gallups markedsundersøgelse, hvoraf fremgår, at kendskabsgraden blandt brille- og kontaktlinsebrugere "hjulpet" er næsten 100 % og "uhjulpet" ca. 80 %. Synoptiks markedsføringsomkostninger er betragtelige. Synoptik har mere end 100 butikker i Danmark med årlige omsætningstal på op imod en milliard kroner. Mærket Synoptik nyder herefter beskyttelse efter varemærkelovens § 4, stk. 2, og Synoptik kan forbyde andres anvendelse af mærket under de i denne bestemmelse angivne betingelser. At brug af et velkendt mærke i sammenlignende reklamer kan forbydes, fremgår af Domstolens dom af 18. juni 2009 i sag C-487/07 (L'Oréal -Bellure). Der findes ikke tilbørlig udnyttelse af et varemærke, og den engelske High Court lagde, uanset at retten var uenig med Domstolen, da også Domstolens afgørelse til grund.

Situationen i det foreliggende tilfælde er identisk. Der sammenlignes lovlige produkter i Louis Nielsens annoncer, men Synoptiks velkendte mærke må ikke bruges, idet der herved sker en udnyttelse eller drages utilbørlig fordel af Synoptik-mærkets renommé.

Louis Nielsens annonce i Ekstra Bladet den 11. juni 2009 om individuelt tilpassede glas (bilag 2) har i forhold til annoncen i B.T. (bilag 1) en yderligere alvorlig mangel. Synoptik har indtil nu antaget, at der på dette punkt forelå uenighed mellem parterne, men det fremgik af Mads Nygaards forklaring, at han var enig i, at hvis kundens ansigtsform ikke havde standardmæssige mål, ville en individuelt udmålt og tilpasset brille give en bedre synskvalitet for denne kunde. Ved den individuelle tilpasning opnår denne kunde samme resultat som kunden, hvis ansigtsform har standardmål. Dette fremgik også tydeligt af Niels Jensens forklaring, hvorefter den individuelle tilvirkning på grundlag af såvel de elektroniske som de manuelle målinger giver glas af en kvalitet, som det ikke er muligt at udvikle uden disse målinger. Og af vidnet Søren Pedersens forklaring fremgik, at man gjorde det samme hos Zeiss, hvor han tidligere var ansat, som Rodenstock med hensyn til Impressionist-målingerne, og at produktet, fremstillet efter disse målinger, var Zeiss' topprodukt. Så Louis Nielsens bedste argument må være, at man ikke vidste bedre, og at man troede, at man sammenlignede på rigtigt grundlag. Det fremgik af Mads Nygaards forklaring, at man ikke havde gjort, som man gjorde, hvis man havde vidst, hvad man senere blev klar over. Det må konstateres, at Louis Nielsen ikke havde foretaget den fornødne research - man havde ikke købt Synoptiks "Supreme"-brille. Men det er, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 3, og § 5, stk. 2, nr. 3, op til Louis Nielsen at dokumentere rigtigheden af de faktiske angivelser og sammenlignings-grundlaget. En anden retsstilling er utænkelig og ville indebære, at en konkurrent blot kunne holde sig i uvidenhed og så blot gøre, som man ville. Louis Nielsen skulle have afholdt sig fra at annoncere som sket, når man ikke havde de fulde oplysninger, som man i øvrigt godt kunne have fået hos Synoptik. Udtrykket "individuelt tilpasset" er ikke et konsistent udtryk, som bruges ensartet i branchen. Men dette er i øvrigt uden betydning, idet det afgørende er de faktiske kvalitetsforskelle. Ifølge Niels Jensens forklaring giver målinger med de håndholdte instrumenter lige så gode resultater som "Impressionist"-maskinerne, og der modtages kun ca. 8 % fejlbehæftede målinger fra Synoptik.

Det bemærkes endelig, at udsagnet i den røde boble i annoncen må anses for vildledende.

Man sparer jo ikke, som det siges, 45 %, men man får en billigere brille til en anden kvalitet. I øvrigt burde det være fremgået af Louis Nielsens sammenlignende annonce, at Synoptiks glas er Rodenstock-glas. Rodenstock-brandet er velkendt, som det fremgår af den foreliggende Zapera-undersøgelse.

Efter et års ro på annoncefronten indrykkede Louis Nielsen den 27. september 2010 en ny sammenlignende reklame i Jyllands-Posten (bilag 22). Denne annonce led af samme mangler  med hensyn til varemærke-loven som tidligere. I denne nye annonce sammenlignes de to parters progressive glas, begge med betegnelsen "Standard". Synoptiks "Standard"-glas er optimeret efter "Retina Focus"-princippet, mens dette ubestridt ikke er tilfældet med hensyn til Louis Nielsens "Standard"-glas af mærket Pentax. Optimering efter "Retina Focus"-princippet er en vigtig kvalitetsparameter. Som det fremgik af Niels Jensens forklaring, er det ikke muligt at opnå denne optimering uden "Retina Focus". Der opnås altså en egenskab, som ikke er til stede uden optimeringen. Hos Louis Nielsen findes "Retina Focus"-optimerede brilleglas da også kun i de dyreste prisgrupper. I en sammenlignende reklame skal en sådan kvalitetsforskel fremgå, og det hjælper ikke bare at skrive "glassene er ikke identiske". Louis Nielsen kunne have spurgt sig for i en Synoptik-butik og havde så fået svar. Det er ikke tilstrækkeligt bare at ringe til en salgsassistent. Bevisbyrden for rigtigheden af de faktuelle forhold er Louis Nielsens.

Synoptiks "modannonce" (bilag 24), som blev indrykket den 29. september 2010 i en række dagblade, skal ses som udtryk for, at Synoptik denne gang valgte at reagere. Synoptiks medarbejdere var indignerede og lagde pres på ledelsen. Der måtte nu gøres noget. Som det fremgik af Susanne Wichtrups forklaring, havde Synoptik aldrig været udsat for noget lignende - Louis Nielsen annoncer var ganske enkelt udenfor norm. I et tilfælde som det foreliggende kan man tale om berettiget retorsion. Hvis Synoptiks annonce havde stået alene, kunne der rejses kritik af den, men behovet for at tage til genmæle over for Louis Nielsens annoncer er forståeligt. Og så er tallene i bundlinien i annoncen rigtige, hvilket Mads Nygaard erkendte i sin forklaring.  Det friske sprog i annoncen matcher Louis Nielsens eget sprog. "Synoptiske fordele" bruges generelt i Synoptiks markedsføring. "Certificeret synsprøve" findes jo hos Synoptik, overvåget af Dansk Standard. Det er rigtigt, at Synoptik selv har opstillet standarden, men der findes ikke andre, og Synoptik kan derfor anvende den i sin markedsføring.

Allerede dagen efter Synoptiks "modannonce" indrykkede Louis Nielsen nye sammenlignende reklamer i en række dagblade. Disse annoncer har langt hen ad vejen samme problemstillinger som tidligere anført, men nu nævnes Synoptiks "certficeret synsprøve". På sin side anfører Louis Nielsen i annoncen, at man tilbyder "statsautoriseret synsprøve" til 110 kr. Dette går igen på Louis Nielsens hjemmeside (bilag AO). Men der findes ikke statsautoriserede synsprøver, og så er en sådan markedsføring vildledende og i strid med bek. nr. 1084 af 14. september 2007, § 2, jf. bilag pkt. 4).

Med hensyn til parternes erstatningspåstande bemærkes, at Louis Nielsen end ikke har forsøgt at påvise noget tab som følge af Synoptiks reklamer, og det kan derfor allerede af den årsag ikke lægges til grund, at Louis Nielsen har lidt noget tab. Med hensyn til Synoptiks tab har Synoptik forgæves søgt at få oplysninger om Louis Nielsens annonceudgifter, hvilket må komme Louis Nielsen processuelt til skade. Omkostningerne til en helsideesannonce i dagspressen andrager mellem 60.000 kr. og 100.000 kr. Det kan derfor lægges til grund, at Louis Nielsen har haft annonceudgifter i millionklassen. Disse omkostninger har man selvfølgelig afholdt i forhåbning om, at de tjenes ind igen, hvilket så sker ved at tage omsætning fra Synoptik. Der består med andre ord en stærk formodning for et til omkostningerne svarende tab hos Synoptik.

Louis Nielsen har indledningsvist anført, at sagen præges af parternes forskellige forretningsstrategier: Synoptik vil sløre priserne, mens Louis Nielsen vil afsløre priserne. Louis Nielsens rolle er som "klassens frække dreng", men inden for markedsføringslovens grænser. Begår man en fejl, retter man for sig.

Med hensyn til Synoptiks "stel til 1 krone"-kampagne i januar 2009 bemærkes, at det, når man ser på de fremlagte fotos fra Synoptiks butikker (bilag B), ikke fremgår, at prisen på stel  var betinget af samtidigt køb af brilleglas. Allerede i januar 2009 meddelte Louis Nielsen sine indsigelser til Synoptik. Teksten på Synoptiks hjemmeside (bilag C), hvor "tilhørende glas" nævnes, kan nemt forstås således, at også glassene hører med i prisen. Heller ikke i Synoptiks tv-reklame orienteres der på en ordentlig måde om forudsætningen om samtidigt køb af brilleglas. Men for det tilfælde, at forbrugeren havde forstået, at der udover stellet var nødvendigt at købe glas, og hvis den pågældende derfor klikkede sig frem til Synoptiks prisliste på internettet, ville billigste glaspris være 500 kr., og netop dette glas kunne kun købes i en fast pakke med et stel til 98 kr. Ud af ca. 1.200 glas valgte Synoptik med andre ord at annoncere med et, som forbrugeren ikke kunne købe sammen med stellet til 1 kr. Kampagnen må i det hele betegnes som vildledende og ikke i overensstemmelse med markedsføringslovens § 9. Tilbudsbetingelserne fremgik ikke - i hvert fald ikke på nogen klar måde, og de var ikke let tilgængelige; forbrugeren skal ind på Synoptiks hjemmeside for at finde priserne. Heller ikke markedsføringslovens § 13 er iagttaget, idet den samlede varepris ikke fremgik. Som det fremgår af Forbrugerombudsmandens forhåndsbesked om "Prisoplysninger i optikerbranchen", er formålet med reglerne at sikre forbrugerne "korrekte prisoplysninger i en form, der er forståelig, klar, relevant og gennemsigtig." Dette formål er ikke nået i Synoptiks kampagne.

Forbrugerombudsmanden forholder sig ikke til den situation, at stellet ikke kan købes alene. Det fremgår videre, at udstillede briller med glas skal prismærkes samlet. Det er ikke troværdigt, når Synoptik anfører, at de udstillede briller ikke havde glas, men plastikskiver, for at stelmærket kunne skrives på glasset. Forbrugeren kan næppe se denne forskel, og prismærkningen er i hvert fald ikke klar.

Der henvises endvidere til Forbrugerombudsmandens meddelelse og vejledning om salgsfremmende foranstaltninger (januar 2007), Århus Rets dom af 27. juni 2003 - SS 5.00995/03(Ryanair), dommen i UfR 2000.2046 S, Forbrugerombudmandens afgørelse "Indskærpelse for uklare oplysninger om mindsteudgift" af 28. januar 2010 (09/03346) og Radio og tv-nævnets afgørelser af 22. december 2004 (Debitel - "1 øre" - TV2) og 7. februar 2008 (Canal Digital "10 kr." - TV2). Kravene til den loyale information er strenge, hvilket skal sammenholdes med Synoptiks kampagne, som slet ikke har nogen information, og hvor den prisliste, som var tilgængelig, ikke var retvisende.

Synoptiks juni-kampagne, "betal din styrke for dit stel", omfattede bl.a. tv-reklamer, som må betegnes som vildledende og forvirrende. Der nævnes i disse intet om, at det koster 1.800 kr. at købe glas. Det small-print, som var en del af reklamerne, nærmer sig tekstmæssigt det rigtige, men det er ikke godt nok, at der kun er tale om small-print. Teksten fremstår nærmest kamufleret, er næsten ikke mulig at læse og indgår i en forvirrende kontekst.  Med hensyn til glaspriserne er der henvist til Synoptiks hjemmeside, og hvis forbrugeren opsøgte priserne dér, ville vedkommmende for så vidt angår de billige glas - som tidligere anført - få forkerte informationer. Med hensyn til de prismærker, som ses på fotos fra Synoptik-butikker, ses det ikke at fremgå, at der skal betales fuld pris for stellene, hvis der ikke samtidig købes glas. Der er i det hele tale om et vanskeligt tilgængeligt koncept, og selve arrangementet af markedsføringen, som den fremgår af de fremlagte fotos, er egnet til at kamuflere budskabet. Annoncen på hjemmesiden (bilag R) må siges at være tæt på at være i orden. Ved at klikke på "læs mere" kommer den interesserede ind på en underside, hvorfra der så kan klikkes ind på prisliste, og den er desværre vildledende. Der er nærmest sat en barriere op, før man får den samlede information. Synoptik har med denne kampagne overtrådt de samme bestemmelser i markedsføringsloven som i den tidligere kampagne, men kampagnen indeholder i modsætning til den tidligere kampagne ikke nogen pris for stellet. Man skal gennemgå en synsprøve for at kende prisen. Med hensyn til en udsalgssituation gælder bekendtgørelse nr. 10002 af 16. marts 1988 om mærkning eller skiltning mv. Det gøres gældende, at Synoptik med sin kampagne ikke har overholdt bekendtgørelsens § 1.

Med hensyn til Louis Nielsens reklamekampagne i juni 2009 gøres det for så vidt angår radioreklamen i Nova FM gældende, at denne ikke kan betegnes som sammenlignende reklame, og det gør ingen ændring heri, at Mads Nygaard forklarede, at man havde haft Synoptik i tankerne. For at betegne en reklame som sammenlignende må der være produkter fremme, som undergives en sammenligning.

Den sammenlignende reklame i B.T. den 10. juni 2009 (bilag 1) må ses som en reaktion på Synoptiks mangelfulde reklamer. Louis Nielsen havde klaget til Forbrugerombudsmanden uden at få svar. Indrykningen var Louis Nielsens forsøg på at begrænse skaden. For så vidt angår annoncens indhold bemærkes, at udsagnet i overskriften er rigtigt, og også beregningen med " - 600 i styrke" er rigtig. "Hinkesten" refererer ikke til Synoptik og skal ses humoristisk. Udsagnet er ikke nedgørende, men en måde at skabe fokus på de reelle priser. Dette er essentielt for Louis Nielsen og fremgår også af fodnoten i annoncen. At der er plads til humoristiske indfald, er anerkendt af Sø- og Handelsretten, jf. rettens dom af 28. juni 2002 (jem & fix), hvor udsagnet "Hjem & Fusk" blev anset for humoristisk og ikke nedgørende.

Synoptiks annoncekampagner i januar og juni 2009 var egnede til at forrykke konkurrencen i branchen, og Louis Nielsens annonce må ses som berettiget retorsion, hvor rammerne for udtryksmåden er lidt friere.

Som det fremgår af forarbejderne til markedsføringsloven og præamblen til direktivet om ændringen af vildledningsdirektivet (Rådets direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997) er sammenlignende reklamer, som tidligere var i miskredit, i dag ikke bare tilladte, men direkte ønskværdige for bl.a. at stimulere konkurrencen. Det er i en sammenlignende reklame helt legalt og i øvrigt naturligt at nævne navnet på den konkurrent, som man foretager sammenligning med. Der henvises til Domstolenes dom af 12. juni 2008 i sag C-533/06 (O2 - Hutchison 3G). Domstolens dom i L´Oreal-sagen, som Synoptik har påberåbt sig, har ikke betydning for sagen. Dommen angår en situation, hvor der ved brugen i den sammenlignede reklame drages fordel af det velkendte mærkes status.

Der er i markedsføringslovens § 5 ikke krav om, at alle potentielt relevante egenskaber skal beskrives, under forudsætning af at kravet om, at reklamen ikke er vildledende, overholdes.

Et sådant krav ville gøre det enkelt at gardere sig imod sammenlignende reklamer. Hvis eksempelvis to biler sammenlignes, må det kræves, at sammenligningen angår ens modeller, f.eks. to sedan-modeller, men det kan ikke være et krav, at forskellen i lygteglassene også er omtalt. Synoptik har gjort gældende, at Louis Nielsen skulle have oplyst om parternes servicevilkår, men der kan næppe stilles yderligere krav herom. Med hensyn til brillestel er det indlysende, at der ikke er tale om noget entydigt. Brillestel er meget forskellige, og forskellen i værdien af de forskellige stel er ikke objektiv. Et stel er et stel.  Med hensyn til brilleglas er forskellene ikke dokumenterbare. Og tilsvarende med hensyn til synsprøver, hvor Louis Nielsens muligheder for at annoncere ikke kan være påvirket af, at andre udbydere ikke sælger disse separat. Og man kan spørge, om en synsprøve skal nævnes, når det tages i betragtning, at mange køber to par briller ad gangen.

Vedrørende annoncen i Ekstra Bladet den 11. juni 2009 (bilag 2) må det tages i betragtning, at det ikke er muligt alene ud fra Synoptiks hjemmeside at se, hvad der ligger bag de enkelte betegnelser for de udbudte glas. Det fremgik af Susanne Wichtrups forklaring, at Synoptik har mere end 1.200 brilleglas, og de få kategorier, der fremgår af prislister mv. på hjemmesiden, er ikke nærmere identificeret. Der er reelt tale om hemmeligholdelse. Det er ikke muligt at se, hvad betegnelserne repræsenterer. Ved udarbejdelsen af sammenlignende reklameannoncer kan Louis Nielsen kun forholde sig til de oplysninger, man kan få fat i. Som Mads Nygaard forklarede, valgte man at prissammenligne parternes billigste enkeltstyrkeglas og de dyreste, individuelt tilvirkede glas. "Individuelt tilvirket" er ifølge Louis Nielsen en gængs terminologi, der dækker over, at designet lægges om på glassenes bagside, hvorved der skabes et bredere synsfelt. Af den udskrevne hjemmeside for Synoptik, bilag AB, fremgår, at individuelt tilvirkede glas hos Synoptik kaldes "improved" eller "Premium". Det var de oplysninger, som Louis Nielsen kunne forholde sig til. Og Louis Nielsen tog herefter sit eget "pre form" glas, korrigerede prisen opad efter to forskellige parametre, hvilket gav en sammenligningspris i forhold til Synoptiks produkt på 3.700 kr. Louis Nielsen bestræbte sig i det hele at gå seriøst til værks og at være loyal. Louis Nielsen havde ingen viden om de tre ekstramålinger. Louis Nielsen er ikke stødt på Impressionist-maskiner hos Synoptik. Det gøres hertil gældende, at ekstramålingerne kun kan antages at have en begrænset virkning, om overhovedet nogen. Der er endvidere en risiko forbundet med at lave unøjagtige målinger; så bliver resultatet dårligere end normen. Louis Nielsen kunne ikke bare have "prøvekøbt sig frem" Det ville have været en bekostelig affære. Alene glassene koster 8.000 kr., hvortil kommer stelprisen. Og skulle man så også have købt andre glastyper? Det kan der ikke stilles krav om. Men selv hvis risikoen for ikke at have taget højde for de omhandlede oplysninger måtte ligge hos Louis Nielsen, må der spørges, om der er tale om en så væsentlig parameter, at den skulle have været med. Det eneste, som free-form bidrager til, er det bredere synsfelt. Det er ikke troværdigt, når det af vidnet Niels Jensens forklaring fremgik, at der ikke er kvalitetsforskel med hensyn til målingerne med Impressionist-maskinen og de håndholdte apparater. De omhandlede tredimensionale målinger foretages rettelig på Impressionist-maskinen, således om det fremgår af Dietmar Uttenweilers artikel (bilag 17). Den vigtige "face form angle" laves ikke individuelt, mens brillen sidder på ansigtet. Brillen lægges blot ned i vinkelmåleren. Brillens vinkel i forhold til hovedformen går tabt, når brillen tages af hovedet. Det kan ikke undre, at det ved Louis Nielsens fire prøvekøb kunne konstateres, at der kun i et tilfælde blev lavet den omhandlede test. Det må i øvrigt tages i betragtning, at Louis Nielsen efterfølgende ændrede sin annonce, således at det var Synoptiks "Premium" -glas, som indgik i sammenligningen med Louis Nielsens dyreste, individuelt tilvirkede glas.

Annoncen må i det hele taget vurderes i lyset af retorsionsprincippet.

Med hensyn til kampagnen i efteråret 2010 bemærkes, at grundlaget for Louis Nielsens annonce i Jyllands-Posten den 27. september 2010 (bilag 22) var bilag AH, hvor forskellige sammenligningsparametre mellem Synoptiks glas PAL 2 1,5 og Louis Nielsens glas Pentax Tria 1,5 er oplistet. For så vidt angår "Progression corridor length" og "Minimum reading heigth" har Louis Nielsens glas bedre egenskaber end Synoptiks. I øvrigt er parametrene identiske. Det bestrides, at Synoptiks glas er "Retina Focus"-optimeret. Der blev ikke konstateret noget herom ved de prøveindkøbte glas. Louis Nielsen har ikke haft nogen viden om, at der skulle være informationer på ordreposer eller glasposer. I Rodenstocks markedsføringsmateriale fremgår intet om Retina Focus ved standard-glas. Man kan ikke se på glassene, at de skulle være "Retina Focus"-optimeret. Det kan ikke afvises, at en sådan optimering har betydning, men spørgsmålet er, hvor stor betydningen er. Det er kun muligt at sammenligne parametre, som kan inddrages i sammenligningen og dokumenteres. Det er vanskeligt at se, hvordan man kan bebrejde Louis Nielsen noget.

Der er derimod rigelig anledning til at bebrejde Synoptik, når man skal vurdere den såkaldte "modannonce" (bilag 24). Annoncen må med henvisning til Susanne Wichtrups forklaring ses som "en blodrus af hævntørst". Med annoncen overtrædes markedsføringsloven på en række punkter. Teksten i underoverskriften "Vi tager den lige én gang til …", er misrekommanderende. Udsagnet om "80 års Synoptisk erfaring" er ikke objektivt sandsynligt.

Udsagnet antyder endvidere, at Louis Nielsens optikere ikke skulle være erfarne. At Synoptiks forretning er gammel, betyder ikke, at optikerne er mere erfarne. "Synoptiske fordele" er ikke et loyalt og objektivt udsagn. "Så kære Louis …" er en lidt nedladende måde at tiltale en konkurrent på. "… kom ind og få en grundig, gratis certificeret synsprøve" er et udsagn, der går på, at Louis Nielsen ikke selv kan finde ud af det, og at Louis Nielsens synsprøver ikke er certificerede. Synoptiks anvendelse af betegnelsen "certificeret" er i sig selv ren varm luft, og at den skulle koste 0 kr. er et urimeligt udsagn. I hjemmesideudgaven (bilag AJ) nævnes, at man skulle være landets eneste optikerkæde, der er "godkendt af Dansk Standard", hvilket er et forkert udsagn, da der ikke foreligger nogen godkendelse fra Dansk Standard. Dansk Standard tjekker, at Synoptik-butikkerne følger deres eget interne kvalitetssystem ved synsprøver. Det må komme Synoptik bevismæssigt til skade, at vidnet Niels Rimer fra Dansk Standard blev frafaldet. Det er også "varm luft" at tale om brillestylister, og når Synoptik henviser til sin "bytteservice", er det værd at bemærke, at Louis Nielsens bytteservice er bedre end Synoptiks. Med hensyn til "service og vedligeholdelse" har Louis Nielsen ordninger, der svarer til Synoptiks. Synoptiks annonce har skadet Louis Nielsen i betydelig grad, hvilket har været helt bevidst. Louis Nielsen har derfor krav på erstatning, og Synoptik må pålægges en bøde af væsentlig størrelse.

Louis Nielsens modkampagne til Synoptiks ovennævnte kampagne, hvor Louis Nielsen benytter betegnelsen "statsautoriseret synsprøve", kan ikke kritiseres. Louis Nielsens optikere er jo statsautoriserede. Og så skal annoncen ses i lyset af Synoptiks forudgående annonce.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Reklamekampagnerne

Synoptiks "Stel til 1 krone"-kampagne (Louis Nielsens påstand 1 for så vidt angår henvisningen til bilag A, B, C og D).

Efter en samlet vurdering af Synoptiks "stel til 1 krone kampagne", som denne kampagne med de enkelte kampagneindslag er forelagt for retten, finder retten ikke, at der hos den brillebrugende forbruger kan antages at have foreligget reel tvivl om, at kampagnetilbuddet gjaldt brillestel i forbindelse med køb af brilleglas. Retten bemærker hertil, at det af teksten i Synoptiks tv-reklame (bilag A) fremstår som forudsat, og at det i markedsføringen på Synoptiks hjemmeside er direkte nævnt, at der samtidig med købet af stel skal købes brilleglas.

Samme sammenhæng lægges efter Susanne Wichtrups forklaring til grund at have været oplyst i Synoptik-butikkerne, og de fotos, som Louis Nielsen har fremlagt fra butikkerne, må vurderes i denne sammenhæng.

I det prisskema, som indeholdt de på kampagnetidspunktet tilgængelige brilleglaspriser på Synoptiks hjemmeside (15. januar 2009 - bilag D), var det billigste brilleglas "Enkeltstyrke letvægtsglas" til en pris på 500 kr. pr. sæt glas. Disse brilleglas kunne ikke købes i kombination med tilbuddet på stel til 1 krone, og det er ubestridt, at oplysning herom ikke var tilgængelig. Synoptiks markedsføring findes under henvisning til denne omstændighed ikke at have opfyldt betingelserne i markedsførings-lovens § 9, stk. 1. Som Louis Nielsens påstand er affattet, tages denne herefter til følge for så vidt angår påstandens henvisning til bilag D.

Synoptiks "Betal din styrke for dit stel"-kampagne (Louis Nielsens påstand 1 for så vidt angår henvisningen til bilag K, L, M og 6, og påstand 3 for så vidt angår henvisningen til bilag K, L og M.)

Heller ikke med hensyn til "Betal din styrke for dit stel"-kampagnen findes der grundlag for at antage, at der hos det brillekøbende publikum har været reel tvivl om, at køb af stel efter de i kampagnen angivne retningslinier forudsatte samtidigt køb af brilleglas, og det kan efter det fremkomne ikke i sig selv give anledning til kritik, at der i forbindelse med markedsføringen af stellene i butikkerne ikke samtidig forelå oplysninger om priserne på brilleglas. Det er ikke dokumenteret, at den prisliste (bilag D), som var tilgængelig i forbindelse med "stel  til 1 krone"-kampagnen, også var tilgængelig i forbindelse med nærværende kampagne, og der er, som sagen er forelagt, intet grundlag for at anse Synoptiks prisliste, bilag 6, for at udgøre en overtrædelse af markedsføringsloven.

Under de anførte omstændigheder, og idet Louis Nielsens øvrige synspunkter, herunder henvisningen til kampagnens forvirrende karakter og vanskeligt tilgængelige koncept, ikke kan føre til nogen anden vurdering, finder retten ikke, at Synoptik med denne kampagne har overtrådt markedsføringsloven. Med hensyn til Louis Nielsens henvisning til bekendtgørelse nr. 10002 af 16. marts 1988, bemærkes, at Louis Nielsen ikke har anført omstændigheder, der kan føre til, at det antages, at bekendtgørelsen, der ikke er nævnt i nogen af Louis Nielsens påstande, har betydning for sagens afgørelse.

Louis Nielsens sammenlignende reklamekampagne i juni 2009 (Synoptiks påstand 1 for så vidt angår henvisningen til bilag 1, 2, 3 og 4, påstand 2 og påstand 3 for så vidt angår henvisningen til bilag 1, 2, 3, 4 og 5)Med hensyn til Louis Nielsens radioreklame i Radio Nova FM (bilag 5 - 16. juni 2009) er det tydeligt identificerbart og i øvrigt uomtvistet, at den "optiker", der henvises til i reklamespottet, er Synoptik, som på dette tidspunkt nogle dage tidligere havde lanceret "Betal din styrke for dit stel"- kampagnen. Retten anser herefter, samt når tekstens indhold tages i betragtning, radiospottet for en sammenlignende reklame, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 1.

Annonceteksten har en frisk og tilstræbt humoristisk tone, som inden for visse grænser i markedsføringsretlig henseende kan være acceptabel. Det må imidlertid anses for miskrediterende, at Synoptiks tilbud - i sammenhæng med den øvrige karakteriserende beskrivelse af Synoptiks kampagne - betegnes som "gøglede" og den oplyste pris på Louis Nielsens egne produkter som værende "uden gøgl". Retten finder endvidere ikke, at Louis Nielsen uden at anføre relevante sammenligningsparametre i reklamen yder Synoptik som konkurrent loyalitet, og reklamen kan ikke anses for objektiv. Louis Nielsen findes herefter og under hensyn til det af Synoptik herom anførte at have overtrådt markedsføringslovens § 1, § 3, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 2, nr. 3 og 5.

Med hensyn til den ubestridt sammenlignende annonce i B.T. (bilag 1 - 10. juni 2009) finder retten under hensyn til oplysningerne om hyppigheden af synsprøver i forbindelse med brillekøb hos de respektive parter, at annoncen uden at gøre opmærksom på, at en synsprøve hos Synoptik er indeholdt i brilleprisen, mens den hos Louis Nielsen koster 110 kr., ikke opfylder kravene til en sammenlignende annonce, jf. markedsføringslovens 5, stk. 2, nr. 1 og 3.

Med hensyn til det af Synoptik for så vidt angår de oplyste stelpriser anførte finder retten efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at betegne annoncen som vildledende.

Når en annonce på en så direkte måde henviser til en navngiven konkurrent, som det er tilfældet, hvor både konkurrentens priser og reklamekampagner kommenteres, må grænserne for det markedsføringsmæssige frisprog antages at være snævre. De sproglige udtryk i annoncen, "styrke - 600 mindst!" og "nogle ordentlige hinkesten", hvis humoristiske vinkel begge er funderet på Synoptiks - ikke-sammenlignende - reklamekampagne, må anses for at være egnet til at blive opfattet som miskrediterende, hvilket tillige i sammenhængen gør sig gældende med hensyn til teksten med småt i bunden af annoncen. Retten finder på denne baggrund, at annoncen er en overtrædelse af markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 5.

Med hensyn til den ligeledes ubestridt sammenlignende reklame i Ekstra Bladet (bilag 2 - 11. juni 2009) bemærkes, at det brilleglas hos Synoptik, som Louis Nielsen henviser til i prissammenligningen, er Synoptiks "Supreme"-glas, som er Synoptiks dyreste glas. Om dette glas lægges det efter bevisførelsen til grund, at det som det eneste af de glas, som parterne udbyder, er særligt individuelt tilpasset derved, at der, som forklaret af flere vidner, herunder Niels Jensen fra Rodenstock, med henblik på glassenes tilvirkning foretages tre nærmere beskrevne ekstra målinger - en afstandsmåling mellem øje og brilleglas, en vertikal vinkling og en horisontal vinkling. Retten finder efter det fremkomne ikke grundlag for at betvivle, at disse målinger med - i hvert fald i det væsentlige - samme sikkerhed i måleresultatet kan foretages enten elektronisk ved brug af den i sagen omtalte impressionist-maskine eller manuelt ved hjælp af et håndbetjent vinkelmålerapparatur. Det kan endvidere lægges til grund, at der, når disse ekstra målinger foretages, opnås en for så vidt angår synsfeltet i brillen højere kvalitet end samtlige de glaskvaliteter, som udbydes af Louis Nielsen.

Under hensyn til det anførte var den prissammenligning, som Louis Nielsen foretog i annoncen ikke objektiv, og annoncen må, også for så vidt angår udsagnet i den røde "taleboble", tillige anses for misvisende og vildledende og er dermed en overtrædelse af markedsføringslovens § 1, § 3, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 2, nr. 1 og 3, hvilket tilsvarende gør sig gældende med hensyn til de lignende outdoor-annoncer som vist på fotos, bilag 3 og 4. I det ovenfor anførte omfang tages Synoptiks påstande 1 for så vidt angår henvisningen til bilag 1, 2, 3, og 4, påstand 2 samt påstand 3 for så vidt angår henvisningen til bilag 1, 2, 3, 4 og 5 til følge.

Louis Nielsens kampagne i efteråret 2010 (Synoptiks påstande 1 og 3 for så vidt angår disse påstandes henvisning til bilag 22, 23, 25 og 26)Med hensyn til Louis Nielsens annonce i Jyllands-Posten (bilag 22 - 27. september 2010), på hjemmesiden (bilag 23 - 29. september 2010) og i Berlingske Tidende (bilag 25 - 30. september 2010) bemærkes, at Synoptik har påberåbt sig, at Synoptiks "Standard"-glas, som indgår som prissat til 3.000 kr. i de tre annonceeksempler, er optimerede efter "Retina Focus-princippet", mens dette, hvilket er ubestridt, ikke er tilfældet med hensyn til Louis Nielsens "Standard"-glas, prissat til 800 kr. En "Retina Focus"-optimering, som Louis Nielsen selv udbyder andre af sine - dyrere - brilleglas med, indebærer efter det fremkomne en kvalitetsforbedring for så vidt angår synsfeltet i optimerede brilleglas i forhold til glas, der ikke er optimeret efter dette princip. Da der efter det foreliggende ikke er grundlag for at betvivle, at Synoptiks "Standard"-glas som oplyst af Synoptik faktisk er "Retina Focus"-optimerede, er den produktsammenligning, som Louis Nielsen benyttede som grundlag for sine prisoplysninger i annoncerne, ikke retvisende, og det ændrer ikke på nogen afgørende måde vurderingen, at det med småt for neden i annoncerne er anført, at glassene ikke er "identiske", og at der "f.eks. *er+ tale om forskel i styrkeområderne i glassene". Herefter og idet det af Louis Nielsen med henvisning til sammenligningspunkterne for de sammenlignede brilleglas, jf. bilag AH, i øvrigt anførte ikke kan føre til en anden vurdering, findes Louis Nielsen med de tre fremlagte annoncer at have overtrådt markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 1 og 3. Da påstanden med hensyn til henvisningen til bilag 26 ikke er dokumenteret, tages påstanden ikke til følge i så henseende.

Synoptiks modannonce (Louis Nielsens påstand 2 og påstand 3 for så vidt angår påstandens henvisning til bilag 24).

Med hensyn til Synoptiks sammenlignende annonce i en række dagblade (bilag 24 - 29. september 2010), under sagen omtalt som Synoptiks modannonce, bemærkes, at den på en meget direkte måde inddrager Louis Nielsen, som i teksten belæres om fejl i sine tidligere annoncer i forbindelse med sammenligning af parternes produktpriser. Uanset at denne belærende tone i annoncen, som indeholder en korrigeret og i øvrigt uangribelig prissammenligning, må vurderes på baggrund af og i sammenhæng Louis Nielsens tidligere annoncer, findes tonen ikke retmæssig. Om de sammenligningsparametre, som Synoptik udover priserne inddrager i annoncen, bemærkes, at disse ikke ses at være rimeliggjort ved Louis Nielsens forudgående markedsføringskampagner. Udsagnet "80 års Synoptisk erfaring" findes således i den foreliggende, meget direkte sammenlignede reklame at være vildledende og subjektivt. At betegne Louis Nielsens synsprøve som "ikke certificeret" må i sammenhængen anses for at være miskrediterende. Rigtigheden af henvisningen i teksten for neden i annoncen om "Synoptiske Fordele" til "brillestylister uddannet af Dennis Knudsen" findes ikke godtgjort i den foreliggende sammenlignende kontekst, og henvisningerne til "bytteservice på både stel og glas, og gratis service og vedligeholdelse" findes under hensyn til oplysningerne om Louis Nielsens tilsvarende tilbud ikke på rimelig måde at kunne fremhæves af Synoptik på bekostning af Louis Nielsen. Synoptik findes som følge af det anførte at have overtrådt markedsføringslovens § 3, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 2, nr. 3 og nr. 5.

Særligt om varemærkeloven

Retten finder efter de foreliggende oplysninger om kendskabsgraden til Synoptik-mærket og  Synoptik-kædens udbredelse, omsætning og markedsføringsvolumen, at det er ubetænkeligt at antage, at mærket Synoptik må anses for velkendt, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2. Louis Nielsens brug af mærket i annoncer, som retten, jf. ovenfor, har anset for stridende mod markedsføringslovens § 5, stk. 2, henholdsvis § 3, stk. 1 og 2, må anses at være til skade for mærkets særpræg og renommé, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, og Louis Nielsen har herved krænket Synoptiks registrerede varemærkerettigheder til ordmærket SYNOPTIK.

Øvrige påstande

Synoptiks brug af betegnelsen "certificeret synsprøve" på hjemmesiden (henvisningen til bilag AJ i Louis Nielsens påstand 1) findes efter det foreliggende, herunder den information som i øvrigt gives om synsprøven, ikke at være en overtrædelse af markedsføringsloven.

Louis Nielsens markedsføring ved brug af udtrykket "statsautoriserede synsprøver", må, da sådanne autoriserede synsprøver ikke findes, betegnes som vildledende og at være i strid med markedsførings-lovens § 1 og § 3, stk. 4, jf. bek. nr. 1084 af 14. september 2007, § 2, jf. bilag pkt. 4). Synoptiks påstand 8 tages herefter til følge.

Bødestraf, erstatning og berigtigelse

Synoptiks og Louis Nielsens reklamekampagner, må, som de er forelagt for retten, anskues som et samlet, afgrænset forløb, der startede med Synoptiks kampagne "Stel til 1 krone" i januar 2009 og sluttede med Louis Nielsens annonce den 30. september 2010 (Bilag 25), dagen efter Synoptiks modannonce den 29. september (bilag 24).

Synoptiks to kampagner, "Stel til 1 krone" og "Betal din styrke for dit stel" indeholdt ikke sammenlignende reklamer. Kampagnerne var i det stærkt konkurrenceprægede marked markante i deres profil og - især med hensyn til "Betal din styrke for dit stel" - friske og pågående i deres stil og tone uden af den grund at overtræde markedsføringsloven. De efterfølgende sammenlignende reklamekampagner fra Louis Nielsen, der allerede i januar 2009 havde rejst indsigelse imod "Stel til 1 krone"-kampagnen, må, som anført af Louis Nielsen, antages at have haft afsæt i disse to Synoptik-kampagner.

Om Louis Nielsens sammenlignende reklamer bemærkes - navnlig med hensyn til radiospottet, bilag 5, og annoncen i B.T., bilag 1 - at de, som ovenfor anført, på grund af deres tone og sprogvalg i sammenhængen indebar en overtrædelse af markedsføringsloven. Reklamekampagnernes budskab var både i juni 2009 og september 2010 at sætte fokus på Louis Nielsens priser, som hævdedes at være lavere end konkurrenten Synoptiks, men reklamerne levede ikke op til de krav, som efter markedsføringslovens § 5, stk. 2, stilles til sådanne reklamer. Ikke alle de produktoplysninger, som Synoptik med rette har påtalt, at Louis Nielsen ikke tog i betragtning i reklamerne eller tog i betragtning på fejlagtigt grundlag, fremgik af tilgængeligt markedsføringsmateriale hos Synoptik, og oplysninger på Synoptiks hjemmeside indeholdt i nogle tilfælde fejl. Louis Nielsen foretog imidlertid ikke tilstrækkelig research til at sikre sig imod et urigtigt sammenligningsgrundlag. Louis Nielsen korrigerede - i hvert fald i et vist omfang - efterfølgende de benyttede oplysninger, når man blev opmærksom på oplysningernes fejl og mangler.

Om den "modannonce", som Synoptik den 29. september 2010 indrykkede i en række dagblade, fremgik det af Susanne Wichtrups forklaring, at dens skarpe tone ikke tidligere var set hos Synoptik, og at annoncen blev indrykket på baggrund af frustrationer hos Synoptik over Louis Nielsens forudgående annoncer. Når tillige annoncens udtryk og indhold tages i betragtning, lægges det til grund, at et væsentligt sigte med annoncen var at markere sig og svare tilbage i forhold til Louis Nielsens forudgående reklamer. Denne Synoptik-annonce, som bortset fra Louis Nielsens indrykning dagen efter af annoncer, som i det væsentlige fremstod som en gentagelse af annoncen fra den 28. september 2010, men nu med en berigtigelse ved at tilføje prisen for synsprøver og andre parametre i prissammenligningen, markerede afslutningen på det forelagte kampagneforløb. Ved at indrykke annoncen overtrådte Synoptik markedsføringslovens § 3 og § 5, jf. ovenfor.

Efter en samlet vurdering af forløbet og karakteren af parternes reklamekampagner og den beskrevne tids- og reaktionsmæssige sammenhæng imellem disse finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at mødekomme nogen af parternes gensidige bødepåstande. Uanset at parternes sammenlignende reklamer gensidigt må antages at have haft en markedsforstyrrende effekt for parterne i det foreliggende, for tiden stærkt konkurrenceprægede marked, og uanset at kampagnerne meget vel hos begge parter kan have forvoldt økonomiske tab, som kan tilregnes den anden part, finder retten under hensyn til det ovenfor vedrørende bødespørgsmålet anførte samt til, at retten er uden oplysninger, der kan give grundlag for at vurdere omfanget af en markedsforstyrrelse eller størrelsen af parternes erstatningskrav, at der ikke er grundlag for at pålægge nogen af parterne at betale erstatning til den anden part.

Tilsvarende finder retten ikke grundlag for at tage nogen af parternes påstande om berigtigelse til følge, hvortil bemærkes, at ingen af parterne under hovedforhandlingen har anført argumenter særskilt til støtte for deres påstande i så henseende.

Som følge af det ovenfor anførte og i det hele som parternes påstande er affattet, gives der dom som nedenfor anført.

Efter en samlet vurdering, herunder at nærværende sagsanlæg må anses at have været berettiget, skal Louis Nielsen betale sagsomkostninger til Synoptik med 25.000 kr.

Thi kendes for ret:

1. Louis Nielsen A/S skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens §§ 1, 3 og § 5 samt varemærkelovens § 4 ved at have markedsført sig som vist i bilag 1, 2, 3, 4, 22, 23 og 25.

2. Louis Nielsen A/S skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens §§ 1, 3 og § 5 ved at have markedsført sig som gengivet i bilag 5.

3. Louis Nielsen A/S forbydes at markedsføre sig ved brug af bilag 1, 2, 3, 4, 5, 22 23 og 25.

4. Louis Nielsen A/S forbydes at markedsføre sig ved brug af "statsautoriserede synsprøver".

5) Synoptik A/S skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 9 ved at have markedsført sig som vist i bilag D.

6. Synoptik A/S skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens §§ 1, 3 og § 5 ved at have markedsført sig som vist i bilag 24.

7. Det forbydes Synoptik A/S at markedsføre sig ved brug af bilag 24.

 

I øvrigt frifindes hver part for de af den anden part nedlagte påstande.

Inden 14 dage betaler Louis Nielsen A/S i sagsomkostninger til Synoptik A/S 25.000 kr., der forrentes efter rentelovens § 8a.

 

Carsten Vagn Jacobsen                         Claus Forum Petersen                    Bo Jul Linnemann

(Sign.)

___  ___  ___

Udskriftens rigtighed bekræftes

P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Overtagelse og ikrafttræden af erhvervslejemål

Generelt Når man som lejer og udlejer indgår en erhvervslejekontrakt, er det helt sædvanligt, at der ...»

Fællesarealer i erhvervslejemål

Generelt Et erhvervslejemål består ofte af både lejers egne arealer, som lejer har eksklusiv råderet ...»

Ejerleder

Ejerleder En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som ...»

Earn-out

Earn-out Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af