Parallelimport af lægemidler

Dom i sagen V-97-97

1) sanofi-aventis SA
(Advokat Helle Lorentsen) 
2) Sanofi-Synthélabo A/S (tidligere Sanofi-Winthrop A/S) 
(Advokat Helle Lorentsen) 
3) Sanofi-Synthélabo AB (tidligere Sanofi-Winthrop AB) 
(Advokat Helle Lorentsen) 

mod 

A/S af 11. juni 2003 under konkurs (tidligere Paranova A/S) 
(Advokat Pernille Bigaard) 

og som adciterede 

1) Paranova Danmark A/S
(Advokat Kim Jensen) 
og 
2) Paranova Pack A/S
(Advokat Kim Jensen)

Indledning og påstande

I denne dom træffes der afgørelse om, hvorvidt sagsøgte, A/S af 11. juni 2003 under konkurs (tidligere Paranova A/S), og de adciterede, Paranova Danmark A/S (herefter Paranova Danmark) og Paranova Pack A/S (herefter Paranova Pack), i forbindelse med parallelimport af lægemidler har krænket den sagsøgerne/adcitanterne, sanofiaventis SA, Sanofi-Synthélabo A/S og Sanofi-Synthélabo AB (i det følgende: Sanofi) tilhørende ret til varemærket DEPRAKINE, og om Sanofi i den anledning har krav på vederlag efter varemærkelovens § 43. 

Sagen blev anlagt mod Paranova A/S den 17. juli 1997. Paranova A/S blev taget under konkursbehandling den 26. september 2003. Konkursboet meddelte i skrivelse af 29. oktober 2003, at boet ikke ønskede at indtræde i sagen. Adcitationssagerne mod Paranova Danmark A/S og Paranova Pack A/S blev anlagt den 3. december 2002. 

Sanofi har overfor sagsøgte, A/S af 11. juni 2003 under konkurs, nedlagt følgende påstande: 

1) Sagsøgte skal anerkende at have gjort indgreb i Sanofis ret til varemærket DEPRAKINE® ved at anbringe varemærket DEPRAKINE ® på de af sagsøgte i sagsøgtes pakninger udbudte produkter DEPRAKINE® Retard, 500 mg, 100 depottabletter, DEPRAKINE®, 500 mg, 100 enterotabletter, DEPRAKINE®, 500 mg, 100 enterotabletter x 2 (sampak), DEPRAKINE®, 300 
mg, 100 enterotabletter, DEPRAKINE®, 300 mg, 300 enterotabletter og DEPRAKINE® Retard, 300 mg, 100 depottabletter, som fremgår af bilag 1, 2a og b, 3, 4 og 30, samt for så vidt angår DEPRAKINE® Retard, 500 mg, 100 depottabletter (bilag 32), DEPRAKINE®, 500 mg, 100 enterotabletter (bilag 33) og DEPRAKINE®, 500 mg, 200 enterotabletter (bilag 34).

2) Sagsøgte tilpligtes at ophøre med de i påstand 1 omtalte krænkelser i det omfang, krænkelserne ikke allerede er ophørt. 

3) Sagsøgte tilpligtes at betale 870.000 kr. i vederlag for sagsøgtes indgreb i Sanofis ret til varemærkerne angivet i påstand 1 og 2 med sædvanlig procesrente fra den 28. juli 2000. 

Sagsøgte er uden oplyst lovligt forfald udeblevet fra domsforhandlingen. 

Sanofi har overfor Paranova Danmark og Paranova Pack nedlagt følgende påstande: 

1) Paranova Danmark og Paranova Pack skal anerkende at have gjort indgreb i Sanofis ret til varemærket DEPRAKINE® ved at anbringe varemærket DEPRAKINE ® på de af Paranova Danmark/sagsøgte i hovedsagen i sagsøgte i hovedsagens pakninger udbudte produkter DEPRAKINE® Retard, 500 mg, 100 depottabletter, DEPRAKINE®, 500 mg, 100 enterotabletter, DEPRA-
KINE®, 500 mg, 100 enterotabletter x 2 (sampak), DEPRAKINE®, 300 mg, 100 enterotabletter, DEPRAKINE®, 300 mg, 300 enterotabletter og DEPRAKINE® Retard, 300 mg, 100 depottabletter, som fremgår af bilag 1, 2a og b, 3, 4 og 30 i hovedsagen, samt for så vidt angår DEPRAKINE® Retard, 500 mg, 100 depottabletter (bilag 32 i hovedsagen), DEPRAKINE®, 500 mg, 100 enterotabletter (bilag 33 i hovedsagen) og DEPRAKINE®, 500 mg, 200 enterotabletter (bilag 34 i hovedsagen). 

2) Paranova Danmark og Paranova Pack skal ophøre med at tilvirke og markedsføre DEPAKINE® 500 mg, 200 enterotabletter v.nr. 008934 i pakninger som vist i bilag 1.A. 

3) Paranova Danmark skal til Sanofi betale 165.000 kr. i vederlag for Paranova Danmarks og Paranova Packs indgreb i Sanofis ret til varemærkerne/forretningskendetegnene omfattet af påstand 1 og 2 med sædvanlig procesrente fra 2. december 2002.

4) Paranova Pack skal til Sanofi betale 538.000 kr. i vederlag for Paranova Danmarks og Paranova Packs indgreb i Sanofis ret til varemærkerne/forretningskendetegnene omfattet af påstand 1 og 2 med sædvanlig procesrente fra 2. december 2002. 

Sanofi har alene gjort påstand 1 gældende mod Paranova Danmark for så vidt angår tiden efter 1. marts 2000. 

Paranova Danmark har under domsforhandlingen som sin endelige påstand taget bekræftende til genmæle vedrørende påstand 1, påstået frifindelse vedrørende påstand 2 og vedrørende påstand 3 frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det 
påstævnte. 

Paranova Pack A/S har påstået frifindelse. 

Sagens omstændigheder

Sanofi-Aventis SA, som har hjemsted i Frankrig, sælger lægemidler i hele verden. Sanofi-Synthélabo A/S er Sanofi-Aventis SA's danske datterselskab, som foretager distribution af koncernens lægemidler i Danmark. Sanofi-Synthélabo AB, et svensk 
datterselskab til Sanofi-Aventis SA, er indehaver af lægemiddeltilladelserne. SanofiAventis SA er indehaver af varemærket DEPRAKINE (klasse 5). Efter aftale med Sanofi-Aventis SA kan Sanofi-Synthélabo A/S og Sanofi-Synthélabo AB benytte 
varemærkerne. 

Paranova-koncernen driver virksomhed med parallelimport af lægemidler fra andre EU-lande til Danmark, er blandt de største danske virksomheder inden for denne branche og var den første på markedet her i landet. 

Lægemidlet Deprakine markedsføres i Danmark af Sanofi i forskellige pakningsstørrelser og typer. Lægemidlet anvendes til behandling af epilepsi. 

Paranovas parallelimport og ompakning af lægemidlet begyndte i 1993 og fortsatte op gennem årene i forskellige typer og pakningsstørrelser. I alle tilfælde, hvor Paranovas ompakning er sket i forholdet 1:1, og hvor Paranova har foretaget ommærkning af det importerede produkt Depakine til Deprakine, har Paranova som følge af udviklingen i retspraksis anerkendt at have krænket Sanofis varemærkeret. 

Efter at Sanofi den 26. maj 1997 ved fogedretten i Ballerup havde begæret forbud mod Paranovas ommærkning af Depakine til Deprakine på forskellige pakningsstørrelser, notificerede Paranova overfor Sanofi markedsføringen af et nyt Deprakine-
produkt (Deprakine Retard depottabletter 300 mg). I en upåkæret kendelse af 27. november 1997 afviste fogedretten i Ballerup at tage Sanofis forbudsbegæring til følge. Nærværende retssag var i en periode udsat på EF-Domstolens afgørelse i 
Pharmacia&Upjohn-sagen (dom af 12. oktober 1999 i sag C-379/97). Mens sagen var udsat, rejste Sanofi i en skrivelse af 28. januar 1999, stilet til Paranova Gruppen A/S, med henvisning til den ved Sø- og Handelsretten verserende retssag indsigelse 
mod et tilfælde af Paranovas ommærkning af varemærket Depakine til Deprakine. Af skrivelsen fremgik afslutningsvis: 

"Da Sø- og Handelsretssagen i øjeblikket er udsat på udfaldet af Pharmacia&Upjohn-sagen , afventer [Sanofi] foreløbig udfaldet af denne sag, før der endeligt tages stilling til, hvorledes ovennævnte krænkelse af mine klienters varemærkeret skal forfølges. Alle rettigheder forbeholdes imidlertid, herunder at inddrage den nævnte krænkelse i den verserende sag." 

Reorganisering af Paranovakoncernen

Paranova A/S stod indtil omkring slutningen af 1999 for Paranovakoncernens salg og markedsføring af lægemidler i Danmark. 

Den 15. oktober 1999 og med virkning fra denne dato indgik Paranova A/S og Paranova Danmark aftale om overdragelse af den af Paranova A/S "hidtil drevne virksomhed med salg af parallelimporterede lægemidler i Danmark" til Paranova Danmark. Overdragelsen omfattede bl.a. samtlige tilladelser fra lægemiddelstyrelsen til at markedsføre lægemidler i Danmark. Af aftalens § 7 fremgik bl.a., at ethvert krav mod den overdragne virksomhed vedrørende perioden før overdragelsen er Paranova 
Danmark uvedkommende. 

Paranovakoncernens organisation med bl.a. Paranova Danmark og Paranova Pack som datterselskaber af Paranova-Gruppen A/S fremgår af et diagram på en fremlagt udskrift af 8. november 2002 fra koncernens norske hjemmeside. Det er oplyst, at hjemmesiden også i 1998 viste, at Paranova Pack er et datterselskab af Paranova-Gruppen A/S. En brochure fra Paranova-Gruppen A/S, som er oplyst ligeledes at være fra 1998, viser et næsten tilsvarende diagram. I brochuren er det oplyst, at det er Paranova Pack, der foretager ompakning af lægemidlerne. 

Af Paranova A/S' årsberetning for regnskabsåret 1999 fremgår bl.a., at selskabets drift i 1999 var belastet af betydelige omkostninger til førelse af retssager, og at selskabet i forbindelse med en reorganisering af koncernen i oktober 1999 har afhændet sine aktiviteter til en tilknyttet virksomhed. 

Sø- og Handelsrettens dom af 21. december 2004 i sag V 88-03: Merck & Co.Inc. m.fl. mod Paranova Pack A/S.

Af de under nærværende sag dokumenterede, af parterne ubestridte, faktiske oplysninger, gengivet i præmisserne i ovennævnte dom, fremgår: 

"... Paranova Pack A/S ... (havde) (foretaget ... ompakning af lægemidler), som Paranova Pack A/S selv havde parallelimporteret. ... Paranova A/S ... var indehaver af markedsføringstilladelsen ... ... de reelle forhold ... var, at import, ompakning og distribution blev foretaget af Paranova Pack A/S, som solgte de omhandlede lægemidler til Paranova A/S, der videresolgte dem til apotekerne. ..." 

Vedr. påstand 2

Det fremgår af Paranova Danmarks produktpakning, at produktet, Depakine 500 mg, 200 enterotabletter, er mærket med Sanofis varemærke og forretningskendetegn Depakine, og at pakningen på for- og bagside i kanterne er forsynet med horisontale og vertikale striber i blå og grøn. Produktet blev ikke ompakket i forholdet 1:1, men efter det oplyste formentlig indkøbt i pakninger a 100 stk. og ompakket til pakninger a 200 stk. Paranova Danmark har på pakningens forside anbragt forretningskendetegnet Paranova i logotyper og Paranovakoncernens pentagonformede logo. Pakningens forside, ene sidestykke og ene endestykke ser således ud (bilag 1 A): 

Notifikation

De under sagen dokumenterede notifikationer over for Sanofi er foretaget af Paranova A/S (17. december 1993, 28. januar 1994, 14. juni 1996), Paranova-Gruppen A/S (24. juni 1997), og Paranova Danmark A/S (12. februar 2002). 

Vederlagskravene

Sanofi har opgjort sit vederlagskrav på baggrund af salgstal fra apotekernes salgslister. 

Vederlagskravet mod Paranova Danmark (perioden 1. marts 2000 til 13. maj 2003) er opgjort til 5 % af salget, fratrukket 5 % i anslået grossistavance, svarende til det påstævnte beløb 165.000 kr.

For så vidt angår Paranova Pack er vederlagskravet opgjort efter tilsvarende principper (perioden 2. december 1997 til november 2003) til det påstævnte beløb 538.000 kr. 

Forklaring

Jeanett Dimsits har forklaret, at hun, der er uddannet læge, er medicinsk direktør i Sanofi-Synthélabo A/S og har det overordnede medicinske ansvar. Hun har været ansat siden 1. august 2001. Sanofi-koncernen er nu Europas største og verdens 3. største medicinalkoncern. Koncernen markedsfører en bred vifte af medicinske produkter. 

Deprakine anvendes både til børn og voksne. Det er et udtalt specialistprodukt, der anvendes til vedvarende basisbehandling af patienter med medfødt epilepsi. Langt det største antal af Sanofi-koncernens produktpakninger, muligvis alle, var forsynet 
med de karakteristiske blå og grønne kantstriber, som udgjorde en væsentlig del af Sanofis forretningskendetegn. Den blå farve repræsenterede Sanofi, den grønne Winthrop. 

Sanofi foretager centralt konkurrentovervågning, men opkøber ikke produkter. Der går rygter, og man opsnapper den viden, man kan. 

I "Specialitetstaksten", der løbende opdateres, ses alle medicinalprodukter. Der er vist nok anført alle virksomheder, som har markedsføringstilladelse til produkterne. 

Procedure

Sanofi har gjort gældende, at påstandene overfor sagsøgte er begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne. Da sagsøgte er udeblevet under domsforhandlingen, skal der derfor gives dom efter påstandene. 

Paranova Danmark har begået en selvstændig varemærkekrænkelse ved at have overtaget salget af medicinalprodukter fra det nu konkursramte selskab uden forudgående notifikation overfor Sanofi. Der henvises til EF-Domstolens dom i sag 
102/77 (Hoffmann-La Roche mod Centrafarm), præmis 12, Domstolens dom af 11. juli 1996 i de forenede sager C-427/93, C-429/93 og C-436/93 (Bristol-Myers Squibb m.fl. mod Paranova A/S), præmis 78-79, og Domstolens dom af 23. april 2002 i sag C-143/00 (Boehringer-Ingelheim KG m.fl. mod Swingward Ltd m.fl.), præmis 68. De reale hensyn bag kravet om notifikation gør sig også gældende i dette tilfælde, og der er ikke holdepunkter i retspraksis for, at notifikation kan undlades. Det må lægges til grund, at udformningen af pakningerne blev ændret, da Paranova Danmark A/S overtog salget. Notifikation har derfor været nødvendig. 

Efter EF-Domstolens praksis er enhver brug af andres varemærke som udgangspunkt en varemærkekrænkelse. Brug kan kun tillades, når det er nødvendigt for at få effektiv adgang til markedet. Det påhviler parallelimportøren at bevise, at brugen af mærket har været nødvendig. Dette nødvendighedskriterium gælder såvel med hensyn til ompakning som ommærkning og co-branding. 

Produktet omfattet af påstand 2 er, så vidt ses, indkøbt i Spanien i 100 stk. pakninger og ompakket til nye pakninger a 200 stk. Det gøres gældende, at denne ompakning ikke har været nødvendig, idet effektiv adgang til markedet ville kunne opnås ved at bundte 2 pakninger med krympefolie, således som Paranova tidligere har gjort det. Folkesundhedsmæssige hensyn taler ikke imod et krav om bundtning. Kravene i mærkningsbekendtgørelsen kan opfyldes ved at foretage tillægsetikettering. Det er praktisk og juridisk muligt at bundte. Også proportionalitetsprincippet tilsiger bundtning. Ifølge retspraksis fra andre EU-lande er bundtning fundet at være i overensstemmelse med EF-retten. Paranova har ikke godtgjort, at bundtning ikke ville give samme effektive adgang til markedet som ompakning. Sanofis varemærkeret er derfor krænket ved Paranovas ompakning. 

Der foreligger endvidere ulovlig co-branding med hensyn til produktet omfattet af påstand 2. Paranova har på utilbørlig vis anbragt og fremhævet sit eget pentagonformede logo og navnet Paranova med logotyper sammen med Sanofis varemærke og forretningskendetegn og de karakteristisk farvede kantstriber. Enhver ompakning skal være nænsom og neutral, jf. præmis 46 i EF-Domstolens dom i sagen C-349/95. Nødvendighedskriteriet gælder også ved co-branding, og Paranova har ikke godt-gjort, at det har været nødvendigt for at skaffe sig effektiv adgang til markedet at anbringe sine distinktive tegn ved siden af det originale varemærke som sket. Ved sin co-branding har Paranova foretaget et indgreb i varemærkeindehaverens berettigede interesse i at kunne kontrollere sin branding. Co-branding er egnet til at udvande det varemærke, som det anbringes ved siden af. Der henvises til Højesterets praksis, jf. U 2002.696, U 2002.1523 og U 2003.630. EFTA-domstolens dom af 8. juli 2003 er ikke uforenelig med den danske retspraksis. 

Paranova Danmark har, trods opfordret hertil, ikke ønsket at fremlægge nøjagtige, revisorbekræftede oplysninger vedrørende salget af de af sagen omfattede produkter. Dette må komme de adciterede til skade, og Sanofis opgørelse af kravet, der i overensstemmelse med retspraksis er 5 % af salget på grossistniveau, må derfor lægges til grund. 

Paranova Pack hæfter for Sanofis vederlagskrav, fra den 2. december 1997 til november 2003 solidarisk med sagsøgte og fra 1. marts 2000 tillige solidarisk med Paranova Danmark. Paranova Pack er økonomisk ansvarlig for ompakningerne i bred 
forstand, herunder den ulovlige co-branding, og er dermed selvstændigt ansvarlig for varemærkekrænkelserne. Paranova Pack gjorde lægemidlerne klar til salg i det nu konkursramte selskab og senere i Paranova Danmark. Det er uden betydning, at det 
er andre Paranovaselskaber, der har haft markedsføringstilladelserne. At Paranova Pack med denne virksomhed hæfter, er anerkendt i retspraksis, jf. senest Sø- og Handelsrettens dom af 21. december 2004 i sagen V-88-03. Hensynet til varemærkeindehaverens mulighed for effektivt at hindre krænkelser af sine varemærker og få tilkendt erstatning og vederlag for begåede krænkelser må også tilsige dette resultat.

Inddragelsen af Paranova Pack i sagen blev nødvendiggjort ved Paranova-koncernens egne dispositioner i forbindelse med reorganiseringen, hvor man efterlod det nu konkursramte selskab med så svag økonomi, at det kun i meget begrænset omfang har været i stand til at betale de krav, som er blevet rettet imod selskabet. Uanset at der gennem årene har været hyppig korrespondance mellem Sanofi og Paranovakoncernen, har Paranova-koncernen aldrig fundet anledning til at redegøre for sine koncernforhold. 

Der foreligger ikke passivitet med den konsekvens, at Sanofis krav mod Paranova Pack er bortfaldet. Det var først i ultimo 2001/primo 2002, at Sanofi blev klar over, at Paranova A/S ikke længere var det markedsførende selskab. Sagen blev herefter indledt mod de adciterede med fornøden hurtighed. Det overvejende udgangspunkt er, at et krav ikke bortfalder ved passivitet, selvom der forløber nogen tid, før der reklameres, eller kravet rejses. En grundlæggende betingelse er, at den, der påberåber sig passiviteten, med føje skal have indrettet sig på, at kravet ikke gøres gældende, hvilket Paranova Pack ikke har haft grundlag for. Hverken Paranova Danmark eller Paranova Pack har gjort noget selvstændigt for at informere Sanofi eller omverdenen i øvrigt om deres placering og arbejdsopgaver i Paranova-koncernen, og de oplysninger, der fremgår om Paranova-koncernen i årsrapporter, på hjemmesider og i brochurer udgør ikke tilstrækkelig information. Krænkelserne er sket i ond tro, og Sanofi kan ikke på nogen måde, ej heller stiltiende, siges at have accepteret de retsstridige handlinger. Det er først efter Højesteretsdommene fra 2003, at Paranova-koncernen har ændret adfærd. Paranova Pack havde utvivlsomt indtaget samme holdning som Paranova A/S. 

Paranova Danmark og Paranova Pack har med hensyn til påstand 1 ikke bestridt, at ompakning i forholdet 1:1 samt ommærkning, som retspraksis har udviklet sig, er en varemærkekrænkelse. Da der endvidere er enighed om, at begyndelsestidspunktet for Paranova Danmarks hæftelse er 1. marts 2000, tager Paranova Danmark bekræftende til genmæle med hensyn til påstand 1, mens Paranova Pack påstår frifindelse af de grunde, der fremgår nedenfor. 

Med hensyn til påstand 2, der alene angår en samlet omsætning på godt 70.000 kr., gøres det gældende, at ompakningen har været berettiget, og at der ikke kan stilles krav om bundtning. Paranova-koncernen har gennem en årrække indrettet sig efter de retningslinier med hensyn til ompakning, som er udviklet gennem retspraksis. Der henvises til EF-Domstolens dom af 11. juni 1996 i sagen C-427/93 (Bristol-Myers Squibb mod Paranova A/S), præmis 52 og 53, samt dommene i UfR 1999.952 H og 
2000.551 H. Det vil være urimeligt og ikke proportionalt, om Paranova nu skulle lægge den fulgte fremgangsmåde om, alene fordi Sanofi, der ikke trods notifikationer på noget tidligere tidspunkt har stillet krav herom, nu har en teori om, at Paranova 
bare kan bundte. Almindelige folkesundhedsmæssige hensyn taler mod bundtning. Apotekets etiket med anvisninger til patienten fra lægens recept vil blive anbragt uden på den krympefolie, i hvilken pakningerne er sampakket. Når patienten fjerner 
krympefolien for at få adgang til medicinen, vil krympefolien typisk blive smidt væk, og patienten står tilbage med to pakninger med medicin, som meget muligt vil blive opbevaret hver for sig, uden lægens anvisninger. Det er af folkesundhedsmæssige årsager nødvendigt, at etiketten anbringes direkte på pakningen, hvor der er afsat plads til den. Kun herved vil kravene til klar og entydig mærkning være opfyldt. 

Co-branding er et begreb af nyere dato, jf. f.eks. Sø- og Handelsrettens dom af 23. november 1999 (V-125-97), hvor ulovlig co-branding, uanset en tilsvarende problemstilling som i nærværende sag, ikke blev gjort gældende. Paranova kan under 
alle omstændigheder tidligst siges at have været i ond tro efter afsigelsen af Højesterets dom den 4. januar 2002 (Orifarm mod AstraZeneca), gengivet i UfR 2002.696, og det gøres gældende, at Paranova-selskaber indtil dette tidspunkt hverken forsætligt eller uagtsomt har krænket Sanofis varemærkeret ved co-branding, og at det ej heller i øvrigt vil være rimeligt at pålægge Paranova at betale vederlag i medfør af varemærkelovens § 43. EFTA-Domstolens dom i sag E-3/02 (Paranova mod Merck & Co.) er næppe forenelig med den danske Højesteretspraksis, der i realiteten har som konsekvens, at alle pakninger skal være hvide med sort skrift, hvilket er uhensigtsmæssigt for parallelimportøren, ligesom det rejser folkesundhedsmæssige betænkeligheder, idet navnlig ældre patienter vil have svært ved at se forskel på medicinpakningerne. Hvorvidt EF-Domstolen vil have samme opfattelse som EFTA-Domstolen, afklares inden for overskuelig fremtid, hvor Domstolen vil træffe afgø-relse i anledning af præjudicielle forelæggelser fra såvel en engelsk appeldomstol som Sø- og Handelsretten. Der er således uanset den danske Højesteretspraksis tvivl om, hvad der er gældende ret og dermed om, hvorvidt Paranova bør pålægges at be-
tale vederlag. Henset til det om retstilstanden anførte, bør præmisserne i en dom mod Paranova formuleres forsigtigt. 

Det tidligere Paranova A/S overdrog i oktober 1999 sine aktiviteter til Paranova Danmark A/S, der efter at have fået § 8 tilladelse i februar 2000 lovligt kunne sælge lægemidler fra 1. marts 2000. Fra dette tidspunkt har det fremgået af pakningerne, at disse markedsførtes af Paranova Danmark, og samme oplysning har kunnet ses af specialitetstaksten. Der er ikke grundlag for at stille krav om, at Paranova Danmark har skullet foretage særskilt notifikation i denne situation. Hensynet bag kravet om notifikation er at tilgodese varmærkeindehaverens interesse i, at forbrugeren ikke vildledes. Dette hensyn blev varetaget ved den notifikation, der blev foretaget af Paranova A/S på et tidligere tidspunkt. I øvrigt påføres i praksis producentangivelsen på pakningen ved direkte overførsel af producentnavnet på indlægssedlen ­ en praksis, som har gode grunde for sig. Der er under alle omstændigheder ikke grundlag for at tilkende et særligt vederlag i denne situation. 

Paranova Pack hæfter ikke for varemærkekrænkelser begået af det konkursramte selskab eller Paranova Danmark. Paranova Pack har ikke krænket Sanofis varemærker. Det var salgsselskaberne, som fandt frem til de produkter, som var attraktive for 
parallelimport, og som søgte og fik markedsføringstilladelserne og bragte produkterne på markedet. I den forbindelse indgik salgsselskaberne lønarbejderaftaler med Paranova Pack om ompakning af produkterne. Paranova Pack, der blot fulgte de 
givne instrukser, kan ikke drages til ansvar for krænkelser foretaget af Paranova A/S og Paranova Danmark. 

Sanofis eventuelle krav mod Paranova Pack er fortabt ved passivitet. Af Paranovakoncernens brochure fra 1998 fremgik, at Paranova Pack stod for ompakningen, og koncernstrukturen fremgik endvidere af koncernens hjemmeside samt årsrapporterne. Sanofi kunne med et minimum af anstrengelser have orienteret sig om de faktiske forhold, herunder om Paranova Packs position som ompakningsselskab. Da hovedsagen blev anlagt i 1997, havde Sanofi kun øje for salgsselskabet, og det fremgår udtrykkeligt af adcitationsstævningen, at Paranova Pack i december 2002 blev adciteret på grund af økonomiske overvejelser, og ikke fordi man fandt ud af, at Paranova Pack ompakkede produkterne. De økonomiske overvejelser burde være gjort på et 
langt tidligere tidspunkt, og Paranova Pack burde have været omfattet af stævningen i 1997. Der henvises til UfR 2003.421 SH. 

Rettens begrundelse og resultat

Hovedsagen

Da sagsøgte skønt lovligt tilsagt er udeblevet fra domsforhandlingen, tages Sanofis påstande, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, til følge som nedenfor anført. 

Adcitationssagen

Påstand 1

Da Paranova Danmark har erkendt at have krænket Sanofis varemærkeret som følge af ommærkning og ompakning i forholdet 1:1 af importerede produkter og derfor taget bekræftende til genmæle overfor Sanofis påstand, tages denne, der alene gøres gældende for tiden efter 1. marts 2000, til følge for denne parts vedkommende. Retten finder herefter ikke tilstrækkelig anledning til at tage Sanofis anbringende om varemærkekrænkelse som følge af Paranova Danmarks manglende notifikation under påkendelse. 

Det er under sagen ubestridt, at det i Paranova-koncernen var Paranova Packs funktion at forestå import, ompakning og distribution af de omhandlede lægemidler, som efter salg til det tidligere Paranova A/S og senere Paranova Danmark af disse selskaber blev solgt til apotekerne. Denne virksomhed indebar en sådan erhvervsmæssig brug af Sanofis varemærke, at Paranova Pack herved har pådraget sig et selvstændigt ansvar for de stedfundne varemærkekrænkelser. 

Sanofis sagsanlæg mod den daværende indehaver af markedsføringstilladelsen, Paranova A/S, fandt sted den 17. juli 1997. Adcitationsstævning mod Paranova Danmark og Paranova Pack blev udtaget den 3. december 2002. Hverken forud for sagsanlæggene eller i perioden mellem disse har noget selskab i Paranova-koncernen orienteret Sanofi om Paranova Packs funktion. Notifikationer fra Paranova-koncernen og korrespondance mellem parterne fandt sted uden omtale af Paranova Packs virksomhed. Under disse omstændigheder, samt hvor Paranovas henvisning til oplysningerne i brochurer, årsrapporter og på hjemmeside ikke findes at kunne føre til en anden vurdering, har Paranova Pack ikke med rette kunnet antage, at Sanofi, der gennem den forløbne årrække uopholdeligt har fastholdt sit standpunkt om krænkelse af sine varemærkerettigheder, ikke ville have rejst krav mod Paranova Pack, om Sanofi havde været gjort bekendt med den virksomhed, som blev udøvet af Paranova Pack. Sanofis krav mod Paranova Pack er derfor ikke bortfaldet ved passivitet. 

Under de anførte omstændigheder, og da Paranova Pack ikke i øvrigt har bestridt, at der i forhold til Sanofi foreligger varemærkekrænkelser i overensstemmelse med påstand 1, tages Sanofis påstand til følge mod Paranova Pack.

Der er under hensyn til det anførte ikke i relation til denne påstand anledning til tillige at behandle spøgsmålet om co-branding. 

Påstand 2

Det er uomtvistet, at Paranova Danmark efter dansk retspraksis, jf. bl.a. dommen i UfR 2002.696 H, ikke har været berettiget til at anbringe Paranovas pentagonformede logo og forretningsnavn med logotyper på pakningen i sammenhæng med Sa-
nofis varemærke og de karakteristiske kantfarver som sket. Denne co-branding har ikke været nødvendig for at opnå effektiv adgang til markedet og er derfor et utilstrækkeligt begrundet indgreb i Sanofis varemærkerettigheder. Herefter og idet hver-
ken EFTA-Domstolens dom af 8. juli 2003 i sag E-3/02 eller forelagte sager under behandling af EF-Domstolen, hvortil Paranova Danmark har henvist, er udtryk for en ændring af retstilstanden her i landet, tages Sanofis påstand til følge overfor Para-
nova Danmark. 

Af de under påstand 1 vedr. Paranova Packs virksomhed anførte grunde findes tillige Paranova Pack at have krænket Sanofis varemærkeret, hvorfor Sanofis påstand også tages til følge overfor denne part. 

Retten finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for tillige at tage Sanofis anbringende om varemærkekrænkelse med henvisning til Paranova Danmarks ompakning til anden pakningsstørrelse i stedet for at foretage bundtning under påkendelse. 

Vederlag. Påstand 3 og 4.

Under de ovenfor anførte omstændigheder og idet Paranova Danmark og Paranova Packs henvisning til, at der først fandt en afklaring sted med hensyn til retningslinierne for co-branding med Højesterets dom af 4. januar 2002 (U 2002.696), ikke fin-
des at kunne føre til et andet resultat, har Sanofi efter varemærkelovens § 43 krav på vederlag. Herefter og da beregningen af vederlaget, der er i overensstemmelse med praksis, ikke selvstændigt er bestridt, tages Sanofis påstande mod begge de adciterede, Paranova Danmark og Paranova Pack, til følge, hvorved retten, som sagen er forelagt, bemærker, at Paranova Danmarks betalingsforpligtelse er solidarisk med Paranova Pack, og Paranova Packs betalingsforpligtelse er solidarisk med henholdsvis sagsøgte og Paranova Danmark, fordelt i forhold til de perioder, hvert af disse to selskaber efter 2. december 1997 har forestået salget af de omhandlede medicinalprodukter. 

T H I K E N D E S F O R R E T:

Hovedsagen

Sagsøgte, A/S af 11. juni 2003 under konkurs, skal anerkende at have gjort indgreb i sagsøgerne, sanofi-aventis SA, Sanofi-Synthélabo A/S og Sanofi-Synthélabo AB's ret til varemærket DEPRAKINE® ved at anbringe varemærket DEPRAKINE ® på 
de af sagsøgte i sagsøgtes pakninger udbudte produkter DEPRAKINE® Retard, 500 mg, 100 depottabletter, DEPRAKINE®, 500 mg, 100 enterotabletter, DEPRAKINE®, 500 mg, 100 enterotabletter x 2 (sampak), DEPRAKINE®, 300 mg, 100 
enterotabletter, DEPRAKINE®, 300 mg, 300 enterotabletter og DEPRAKINE® Retard, 300 mg, 100 depottabletter, som fremgår af bilag 1, 2a og b, 3, 4, 30, samt for så vidt angår DEPRAKINE® Retard, 500 mg, 100 depottabletter (bilag 32), DE-
PRAKINE®, 500 mg, 100 enterotabletter (bilag 33) og DEPRAKINE®, 500 mg, 200 enterotabletter (bilag 34). 

Sagsøgte tilpligtes til at ophøre med de i påstand 1 omtalte krænkelser i det omfang, krænkelserne ikke allerede er ophørt. 

Sagsøgte skal inden 14 dage til sagsøgerne betale 870.000 kr. med procesrente fra den 28. juli 2000 samt 60.000 kr. i sagsomkostninger. 

Adcitationssagen

Adciterede 1, Paranova Danmark A/S, - for så vidt angår produkter, som adciterede 1 har markedsført fra den 1. marts 2000 - og adciterede 2, Paranova Pack A/S, tilpligtes at anerkende at have gjort indgreb i adcitanterne, sanofi-aventis SA, Sanofi-
Synthélabo A/S og Sanofi Sinthélabo AB's ret til varemærket DEPRAKINE® ved at anbringe varemærket DEPRAKINE ® på de af adciterede 1/sagsøgte i hovedsagen i sagsøgte i hovedsagens pakninger udbudte produkter, DEPRAKINE® Retard, 500 
mg, 100 depottabletter, DEPRAKINE®, 500 mg, 100 enterotabletter, DEPRAKINE®, 500 mg, 100 enterotabletter x 2 (sampak), DEPRAKINE®, 300 mg, 100 enterotabletter, DEPRAKINE®, 300 mg, 300 enterotabletter og DEPRAKINE® Retard, 300 mg 100 depottabletter, som fremgår af bilag 1, 2a og b, 3, 4 og 30 i hovedsagen, samt for så vidt angår DEPRAKINE® Retard, 500 mg, 100 depottabletter (bilag 32 i hovedsagen), DEPRAKINE®, 500 mg, 100 enterotabletter (bilag 33 i hovedsagen) og DEPRAKINE®, 500 mg, 200 enterotabletter (bilag 34 i hovedsagen). 

De adciterede skal ophøre med at tilvirke og markedsføre DEPAKINE® 500 mg, 200 enterotabletter v.nr. 008934 i pakninger som vist i bilag 1.A. 

Adciterede 1 skal inden 14 dage til adcitanterne betale 165.000 kr. med procesrente fra den 2. december 2002 samt 20.000 kr. i sagsomkostninger. 

Adciterede 2 skal inden 14 dage til adcitanterne betale 538.000 kr. med procesrente fra den 2. december 2002 samt 45.000 kr. i sagsomkostninger. 

Claus Forum Petersen 
Bjarne Egedal
Uffe Thustrup 
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den