Kontrakter_700_220

Eneforhandler

Resumé

Om et dansk firma måtte anses som agent eller (ene)forhandler i forhold til en tysk virksomhed, og om den danske virksomhed som følge af den tyske virksomheds opsigelse af samhandelsforholdet havde krav på erstatning/godtgørelse.

Dom i sagen H-83-07

B. O. Nielsen Jern- og Stålagentur A/S
(advokat Mikael Philip Schmidt)

mod

GTS Guss Technologie Service GmbH
(advokat Henrik Valdorf-Hansen)

Indledning og parternes påstande

Sagens spørgsmål er, om sagsøgeren, B. O. Nielsen Jern og Stålagentur A/S (B. O. Nielsen) efter handelsagentloven eller evt. på andet grundlag har et provisions- og godtgørelseskrav mod sagsøgte, GTS Guss Technologie Service GmbH (GTS Guss), i relation til selskabet Sie- mens Wind Power A/S (Siemens) (tidligere Bonus Energy A/S).

Anerkendt skyld til GTS Guss

B.O. Nielsens krav på godtgørelse, HAG § 25 B. O. Nielsens krav på provision i en 6 måneders opsigelsesperiode B. O. Nielsens krav på provision i en yderligere 6 måneders periode B. O. Nielsens udestående til GTS Guss er herefter 246.100,00 EUR - 117.350,97 EUR B. O. Nielsen har nedlagt påstand om, at GTS Guss skal anerkende, at B. O. Nielsen alene skylder GTS Guss et beløb på 18.194,57 EUR af en hovedstol på 246.100 EUR, subsidiært et større beløb efter rettens skøn, dog maksimalt 246.100 EUR.

GTS Guss har påstået frifindelse og har nedlagt følgende påstand til selvstændig dom:

B. O. Nielsen tilpligtes til GTS Guss at betale 246.100 EUR, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb, dog minimum 18.194,57 EUR, med tillæg af rente 3 % over den til enhver tid gældende diskontosats fastsat af Deutsche Bundesbank fra den 19. marts 2008 til betaling sker.

B. O. Nielsen har vedrørende opgørelsen af sin påstand henvist til følgende opstilling:

Der er enighed mellem parterne om den beløbsmæssige opgørelse af påstandene og om rentesats og forrentningstidspunkt i GTS Guss' selvstændige påstand.

Sagens parter og oplysningerne i sagen B. O. Nielsen, der blev stiftet i 1946, driver handelsvirksomhed og virksomhed som agent på det danske marked for udenlandske leverandører inden for jern- og stålindustrien. Selskabet blev tidligere ledet af Ove Nielsen. Da denne afgik ved døden i 2008, overtog Ove Nielsens søn, Henrik Nielsen, ledelsen.

- -

55.277,23 EUR 55.277,23 EUR

18.194,57 EUR

GTS Guss, tidligere AD Guss GmbH (AD Guss), er en tysk støberivirksomhed med base i Dessau. I samme virksomhedskoncern ligger/har ligget ABUS Getriebe GmbH og ASUG Umformtechnik GmbH. B. O. Nielsen har haft agentkontrakter, begge fra år 2000, med de to nævnte virksomheder, begge med en aftalt provisionssats til B. O. Nielsen på 3 %. Ingen af disse kontrakter vedrører relationen til Siemens. Med hensyn til kontrakten med ASUG Umformtechnik GmbH fandtes som bilag 1 til kontrakten en "kundeliste til agenturkontrakt", hvoraf fremgik: "... MAN B&W Diesel A/S, København". Det er under sagen ubestridt, at B. O. Nielsen har fungeret som handelsagent i forhold til MAN Diesel, og at B. O. Nielsen oppebar agentprovision.

Sagen angår relationen til virksomheden Siemens, der er en del af den tyske koncern Sie- mens AG. Siemens, der har hjemsted i Brande, overtog i 2004 det danske selskab Bonus Energy A/S, der var startet i slutningen af 1970'erne. Siemens, der er leverandør af vindenergisystemer, var aftager af nav og lejehuse, som blev produceret af GTS Guss (AD Guss).

B. O. Nielsens advokat udarbejdede i 2001 et udkast til en rammeaftale mellem B. O. Nielsen og AD Guss (bilag 3). Der blev endvidere udarbejdet et udkast til "Agenturkontrakt", dateret den 13. juli 2001 (bilag 4). Det er oplyst, at dette udkast i tysk oversættelse blev sendt til AD Guss som udkast til "Handelsvertretungsvertrag" mellem parterne. Ingen af udkastene er underskrevet. Af udkastet til "Agenturkontrakt" fremgår blandt andet:

" 1.0 INDLEDNING Agenturgiver, firmaet AD GUSS GMBH, overdrager til agenten, firmaet B. O. NIEL- SEN A/S, agenturet for salg af følgende produkter: stålstøbegods, stempeloverdele, cylinderdæksler osv. i henhold til kundelisten, bilag 1.

Det er formålet med denne aftale at kodificere retningslinjerne for det allerede bestå- ende samarbejde samt retningslinjerne for det fremtidige samarbejde.

2.0 BON's rolle BON vil have til opgave at formidle indgåelsen af leveringskontrakter mellem ADG og aftagerne (i henhold til kundelisten, bilag 1). For disse kunder opnår BON kundebeskyttelse. Hvis BON akkvirerer nye kunder, optages disse ifølge aftale med ADG på kundelisten. Af BON akkvirerede nye kunder i Danmark optages efter aftale med/godkendelse af ADG på kundelisten, bilag 1, og for sådanne kunder gælder alle betingelserne ifølge kontrakten.

2.1 BON skal både - arbejde som agent i ADG's navn og på ADG's regning inden for salg i Danmark af de af ADG fremstillede produkter på den måde, at BON skaffer forespørgsler og ordrer til ADG og - arbejde som selvstændig forhandler i eget navn og for egen regning inden for salg i Danmark af de af ADG fremstillede produkter.

3.0 BON's rolle som agent ... 3.4 Provision BON modtager fra ADG en provision på 4,5 % ... beregnet af nettoværdien af de ind- gåede kontrakter for alle ordrer, der udføres, hvor aftalen er indgået på vegne af ADG. ...

4.0 BON's rolle som selvstændig forhandler

4.1 BON's køb hos ADG. Ifølge en særskilt ordre fra BON og til en særskilt aftalt pris køber BON som selvstændig forhandler produkter ind hos ADG med henblik på videresalg til kunder i eget navn og for egen regning. De fleste af disse indkøb drejer sig om produkter, der er produceret individuelt efter nærmere specifikation.

4.2 Videresalgspris BON fastsætter selv salgsprisen. BON's provenu er alene den fortjeneste, der opstår i forbindelse med videresalget af produkterne. ... 6.0 ADG's øvrige salg til kunder i Danmark 6.1 Hvis ADG i øvrigt undtagelsesvist foretager salg af sine produkter - direkte eller indirekte - til kunder i Danmark, har BON krav på provision i nøje overensstemmelse med pkt. 3.4. ...

Bilag: I den vedlagte kundeliste, bilag 1, er de kunder anført, som på tidspunktet for undertegnelsen af nærværende kontrakt køber produkter fremstillet af AD GUSS GMBH gennem B. O. NIELSEN A/S.

Bilag 1 opdateres løbende, således at der på listen optages kunder, der akkvireres af BON, og som aftager produkter, der fremstilles af ADG. En kunde anses for at skulle optages på bilag 1, så snart der er sendt en ordre fra den pågældende kunde til ADG, eller så snart BON har tilsendt ADG en meddelelse, af hvilken det fremgår, at den på- gældende kunde skal optages på bilaget."

Det i kontraktudkastet omtalte bilag 1 er ikke fremlagt under sagen.

Det er oplyst og eksemplificeret ved bilag i sagen, at varer blev bestilt af B. O. Nielsen hos GTS Guss i form af ordresedler, hvorpå varens art, pris og mængde var anført. På ordresedlerne var anført B. O. Nielsens eget ordrenummer og herudover et ordrenummer fra Sie- mens. Om leveringsbetingelser var anført "Ab fabrik", og betalingsbetingelser var angivet med "løbende måned + 15 dage netto". GTS Guss afsendte herefter en ordrebekræftelse til B. O. Nielsen, hvori bl.a. var henvist til "vore vedlagte Almindelige salgs- og leveringsbetingelser". Når ordren var bekræftet fra GTS Guss, og når varen var klarmeldt fra den tyske fabrik, sendte B. O. Nielsen sin faktura til Siemens. Af GTS Guss' faktureringer til B. O. Nielsen fremgik for neden følgende ejendomsforbehold: "Die gelieferte Ware bleibt bis zur vollständigen Bezahlung unser Eigentum." I det fremlagte eksempel andrager GTS Guss' faktura til B. O. Nielsen 139.166 DKK (omregnet fra EUR), mens B. O. Nielsens salgspris til Siemens var 148.495 DKK, hvilket giver en difference på 9.329 DKK. B. O. Nielsen afhentede senere varen og forestod transporten fra Dessau til Siemens i Brande. GTS Guss' faktura til B. O. Nielsen forfaldt før B. O. Nielsens faktura til Siemens, i det fremlagte eksempel henholdsvis den 1. oktober og 30. oktober 2007. Forskellen indebar en renteomkostning for B. O. Nielsen, som i det konkrete tilfælde blev beregnet til 866,22 DKK (rentesats 7 %). Når endvidere transport- omkostningerne 2.550 DKK og vejafgift i Tyskland, 625,00 DKK, samt en kreditforsikrings- omkostning på 163,35 DKK blev fratrukket i den ovennævnte prisdifference på 9.329 DKK, androg nettofortjenesten til B. O. Nielsen i dette tilfælde 5.124,43 DKK, svarende til 3,68 %.

Af sagen fremgår en mailkorrespondance fra april 2007 mellem Siemens (Claudia Martens - ny indkøbschef), GTS Guss og B. O. Nielsens sekretær og salgsmedarbejder Lizzi Rudloff. Den 2. april 2007 skrev GTS Guss til Claudia Martens med "Cc" til Lizzi Rudloff hos B. O. Nielsen, at "..modellen lejehus 2,3 MW er meget slidt efter 250 afstøbninger. For at sikre kvalitet er det nødvendigt med en reparation, omkostningen vil løbe op i EUR 4.600. For yderligere at sikre produktionen er det nødvendigt at fremstille en ny model, omkostningerne til en ny model andrager EUR 18.500."

Claudia Martens sendte herefter en bestilling på en ny model. Den 11. april 2007 skrev Lizzi Rudloff til GTS Guss, at de havde modtaget bestillingen fra Siemens. Det fremgår videre af mailen:

"Vi går ud fra, at vor provision på 4 % er indeholdt i prisen på EUR 18.500,- og vil derfor anvise et beløb på EUR 17.760,-."

Den 22. juni 2007 opsagde GTS Guss samarbejdet med B. O. Nielsen. Af opsigelsen fremgår:

"Handelsagenturkontrakt mellem AD GUSS og B. O. Nielsen

I første omgang vil jeg gerne takke Dem for de mange års gode samarbejde mellem vores firmaer.

Ændringerne i forbindelse med firmaet Simens som internationalt foretagende og efter drøftelse foranlediger os til at opsige den i øjeblikket gældende agenturkontrakt med den fastsatte frist.

Under en efterfølgende samtale i Danmark vil jeg gerne drøfte denne sag med Dem.

MAN B&W hhv. andre kunder i Deres land ville jeg gerne lade køre videre gennem Deres kontor. ..."

Bestillinger fra B. O. Nielsen og leverancer fra GTS Guss fortsatte i en periode efter opsigelsen.

I et brev af 3. juli 2007 bekræftede B. O. Nielsen modtagelsen af opsigelsen af "vor mange- årige agenturkontrakt, dog uden at angive en frist" og anførte som en foreløbig opfattelse, at opsigelsen tidligst kunne udløbe den 31. december 2008, og at der ved kontraktens ophør desuden skal "betales en ikke ubetydelig godtgørelse til B. O. Nielsen."

I et nyt brev af den 13. september 2007 anførte B. O. Nielsen bl.a.:

"...

1. Forholdet til Siemens, Brande

Jeg har forstået det sådan, at Siemens har forlangt, at B. O. Nielsen ikke deltager i de kommende drøftelser, men at samtalerne kun skal afholdes direkte med AD Guss som leverandør. For så vidt AD Guss er indforstået hermed, kan jeg naturligvis ikke mod- sætte mig dette. Men jeg må holde fast ved, at AD Guss, uagtet den kendsgerning, at B. O. Nielsen ikke skal deltage i de kommende drøftelser osv., er forpligtet til rettidigt at afregne det dækningsbidrag til B. O. Nielsen, som vi har krav på for alle ordrer, der modtages hos AD Guss fra Siemens indtil udgangen af året 2007.

2. Opsigelsesfrist

Jeg har forstået sagens sammenhæng sådan, at AD Guss kun vil opsige agenturkontrakten med Siemens, men ikke med andre kunder, hvortil hører MAN BW Diesel A/S. ... Desuden lægger jeg til grund, at det drejer sig om en delvis opsigelse af agenturkontrakten. Som bekendt har vi tidligere drøftet en revision af den gamle agenturkontrakt, uden at vi dog er nået til enighed herom. Fra min side lægger jeg derfor også til grund, at den oprindelige kontrakt, der på daværende tidspunkt blev indgået med ASUG Umformtechnik GmbH, er gyldig ... Kontrakten indeholder bl.a. i paragraf 6 en bestemmelse om opsigelse, hvor der skal overholdes en opsigelsesfrist på 6 måneder til udløbet af et kalenderår. ... På baggrund af det anførte vil jeg herefter lægge til grund, at AD Guss har opsagt kontrakten til ophør med udgangen af december 2007.

3. Godtgørelse

Under den forudsætning, at AD Guss afregner det dækningsbidrag for Siemens på korrekt måde til B. O. Nielsen, som firmaet har krav på for de modtagne ordrer for hele året 2007 indtil 1. januar 2008, har jeg registreret, at godtgørelsen til os udgør DKK 1.252.887,00 eller EUR 168.173,00. Beløbet svarer til bruttogodtgørelsen for et år på grundlag af den gennemsnitlige godtgørelse til B. O. Nielsen i de 5 år (2003-2007), i hvilke der er blevet leveret til Bonus/Siemens. ..."

Af et brev af den 18. september 2007 fra B. O. Nielsen til dr. Holinski, GTS Guss, fremgik bl.a.:

"Jeg henviser til vor samtale sidste torsdag den 13. september 2007, hvor De, som vidt jeg forstod det, principielt har erklæret Dem enig i indholdet af mit brev af 13. september 2007, som blev sendt til Dem pr. e-mail, nemlig: (1) en godtgørelse på ca. EUR 168.173,- for opsigelse af agenturkontrakten til 31. december 2007. En endelig afregning kan først gennemføres, når vi kender det totale salg til Sie- mens for året 2007.

(2) For ordrer, som Siemens Wind Power A/S afgiver direkte til firmaet AD Guss indtil den 31. december 2007, modtager B. O. Nielsen Jern- og Staalagentur A/S en provision på 4 %, selv om leverancen først finder sted i 2008.

... Afviklingen af disse kontrakter, herunder transporten fra Dessau til Brande, vil AD Guss GmbH sørge for.

Ordrer som allerede er blevet afgivet over for agenten B. O. Nielsen Jern- og Staalagentur A/S af SWP, og som er blevet bekræftet over for os af Dem, afvikles af B. O. Nielsen Jern- og Staalagentur A/S, også selv om leverancen først finder sted i 2008."

I et brev af 31. oktober 2007 til GTS Guss anførte B. O. Nielsen:

"I fortsættelse af vor skrivelse af 22. oktober 2007 har vi nu lagt til grund, at AD Guss GmbH er enig med os i den i vor skrivelse af 3. oktober 2007 anførte foreløbige opgørelse.

Af praktiske årsager vil vi derfor tillade os at modregne vort tilgodehavende, som vi foreløbigt har opgjort til EUR 173.494,-, i det beløb, som vi mener, at vi skylder AD Guss GmbH for leverancer indtil 26. oktober 2007, dvs. EUR 326.560,-. Den herefter skyldige saldo pr. 31. oktober 2007 vil vi som hidtil anvise til Deres konto ... den 15. november 2007.

En eventuel yderligere saldo i vores favør foreslår vi, at vi modregner i det tilgodehavende, som AD Guss GmbH har til den 31. december 2007."

Den 1. november 2007 skrev GTS Guss (direktør Rolf Holinski) til B. O. Nielsen, at et opgjort tilgodehavende på 173.494 euro ikke passede sammen med de bestillinger, som B. O. Nielsen havde afgivet. GTS Guss anførte videre:

"Skulle denne sum være beregnet på basis af en agenturkontrakt, kan jeg ikke acceptere dette. Bestillingerne blev udløst hos os af firmaet Nielsen og leveret til firmaet Nielsen og derefter solgt videre af firmaet Nielsen direkte til Siemens. Der foreligger for os kun en agentvirksomhed i forbindelse med firmaet MAN B&W, som De også mod- tager provision for. Vi beder Dem anvise de 356.680 EUR, der er forfaldne til betaling, inden den 15.11.07."

B. O. Nielsen svarede den 7. november 2007, at de havde modtaget brevet, hvis indhold "er fuldstændigt uforståeligt for os."

Af et brev fra GTS Guss (Holinski) af den 16. november 2007 til B. O. Nielsen fremgik bl.a.:

"Efter at have talt med fru Martens må jeg meddele Dem, at de foreliggende støbte dele (nav og lejer) på grund af Deres manglende betaling af vort tilgodehavende for produktion i oktober måned ikke vil blive leveret til Dem.

Vi kan ikke acceptere, at De ved selvtægt ... nedsætter vores tilgodehavende for leve- rede varer. ... Der har på intet tidspunkt foreligget nogen agenturkontrakt for firmaet Siemens WP hhv. for dette firmas forgænger firmaet Bonus. ... Mellem vore firmaer har der været og er der et kundeforhold. De bestiller delene direkte hos os, og vi leverer direkte til Dem. De foreliggende ordrer fra Deres firma løber til december 2007, som vi producerer i den størrelsesorden og vil stille til rådighed for afhentning. Hvis vores tilgodehavender ikke bliver betalt af firmaet B. O. Nielsen, foreligger der fra firmaet Sie- mens WP's side et krav om straks at begynde med at levere direkte til dette firma for ikke at skade produktionen hos firmaet Siemens WP.

Jeg kan hermed endnu engang over for Dem bekræfte vor vilje til at levere på basis af Deres bestillinger, dog under den forudsætning, at de leverede dele bliver betalt i hen- hold til kontrakten. De dele, der er gjort klar til afhentning, vil ved betaling af de ubetalte fordringer på et beløb af 173.494 EUR straks blive indlastet.

..."

B. O. Nielsen oplyste i et brev af 20. november 2007 til GTS Guss, at B. O. Nielsen havde taget til efterretning, at GTS Guss havde aftalt direkte levering til Siemens af produkter for oktober 2007, hvilket B. O. Nielsen accepterede "mod betaling af den behørige godtgørelse". Det fremgik videre af brevet bl.a.:

"De er allerede bekendt med vore salgspriser over for Siemens Wind Power A/S. Som følge af Deres direkte leverance til Siemens Wind Power A/S har vi et provisionstilgodehavende på DKK 540.913,- = EUR 72.606,-. Dette beløb vil vi modregne i vor betaling til Dem den 15. december 2007."

GTS Guss skrev (direktør O. Koenig) den 22. november 2007 i en fax til B. O. Nielsen bl.a., at der ikke forelå aftaler overhovedet mellem Siemens og GTS Guss, heller ikke om, "at den produktion, som De har afgivet ordre på for oktober måned 2007, skal leveres direkte til Siemens ...". Af brevet fremgik endvidere bl.a., at GTS Guss havde 173.494 EUR til gode, som B. O. Nielsen havde tilbageholdt, og yderligere 107.520 EUR for varer leveret 1. november 2007 til 8. november 2007.

B. O. Nielsen skrev herefter i en fax (dateringen fremgår ikke, men faxen er oplyst at være svar på GTS Guss' fax af den 22. november 2007), at man fastholdt, at B. O. Nielsen var agent i relation til Siemens og som følge heraf havde krav på godtgørelse. Samtidigt accepterede B. O. Nielsen at følge GTS Guss' anmodning om - i modsætning til tidligere meldinger - at stå for leverancer af de produkter, som Siemens havde i ordre.

B. O. Nielsen har i et skemabilag anført omsætningstal til Siemens gennem en årrække samt gennemsnitlige avanceprocenter (2003: 5,3 %, 2004: 5,5 %, 2005: 5,0 %, 2006: 5,2 %).

Forklaringer

Egon Kristensen har forklaret, at han er ansat i Siemens Wind Power, tidligere Bonus Energy og før da Danregn Vindkraft A/S, hvor han tilbage i 1980 var den eneste ansatte. I 1999 startede Bonus Energy et samarbejde med AD Guss. Det var Ove Nielsen hos B. O. Nielsen, der sørgede for, at samarbejdet kom i gang, og det var Ove Nielsen, der stod for det praktiske. Han drøftede med Ove Nielsen, at der var tre betingelser, der skulle være opfyldt, for at AD Guss kunne levere til Bonus Energy: De skulle kunne matche markedets øvrige priser, de skulle kunne matche kvaliteten, og de skulle kunne leve op til indgåede aftaler om leveringstidspunkter. De blev derefter enige om, at AD Guss kunne få en prøveordre. Prisen blev aftalt mellem ham selv og Ove Nielsen. Han forstår ikke et ord tysk. De holdt opstartsmøder i 1999/2000 om samarbejde, hvor Frau Albrecht og Ove Nielsen var til stede. Han tror, at B. O. Nielsen repræsenterede AD Guss. B. O. Nielsen var i Bonus Energy's system opført som leverandør som agent for AD Guss. Han havde fået indtryk af, at Ove Nielsen var provisionsaflønnet. Han spurgte på et tidspunkt Ove Nielsen direkte herom, mens de var på vej til et møde i Tyskland. Det kom jo ikke vidnet ved, hvilken provisionsprocent Ove Nielsen fik, men han sagde, at han fik 3 %. Det var nok helt tilbage i 2001/2002, at denne samtale fandt sted. Vidnet kunne ikke selv handle med AD Guss på grund af sine manglende færdigheder i tysk. Han kendte Ove Nielsen, som han stolede på.

Der blev holdt møder skiftevis i Danmark og Tyskland, hvor vidnet, Ove Nielsen og Frau Albrecht og nogle gange også dr. Holinski deltog. Man diskuterede priser, fremtid og også f.eks. spørgsmålet om længerevarende ordrer og et større flow. Vidnet kunne ikke undvære

Ove Nielsen under disse møder. Hvis AD Guss kom med et udspil om for eksempel at for- høje prisen med 5 %, ville han afslå. Han bestemmer selv, hvad han vil give for varerne.

Det undrede ham ikke, at Bonus Energy fik fakturaer fra B. O. Nielsen. De har andre leverandører, hvor det er en agent, der fakturerer, og han ville have gjort det samme, hvis han var agent. Dette sikrer betalingen af agentens provision. Når han opfattede Ove Nielsen som agent, var det på grund af provisionsbetalingen. Han har ikke fået nogen oplysninger herom fra den tyske repræsentant. Det har aldrig været diskuteret.

Iris Albrecht har forklaret, at hun i dag arbejder med kvalitetssikring hos virksomheden Flender Guss GmbH. Hun var tidligere hos AD Guss, hvor hun blev ansat i 1982, og hvor hun har haft forskellige stillinger som salgschef, prokurist og direktør. Hun var salgschef, da virksomhedens samarbejde med B.O. Nielsen oprindeligt blev etableret. Virksomheden har gennem årene haft andre navne. Navnet AD Guss kom til, kort efter at dr. Holinski var startet i virksomheden. Som støberi var de en del af ABUS Getriebe. Hun er ikke klar over, hvad GTS Guss laver i dag.

B. O. Nielsen arbejdede for AD Guss som virksomhedens handelsagent. Vidnet mødte Ove Nielsen første gang personligt i 1990. De var meget tilfredse med samarbejdet, fordi han tro- fast og loyalt fulgte deres ønsker om, hvordan markedet i Danmark skulle bearbejdes, og de- res indbyrdes omgangstone var meget behagelig. De havde ikke andre samarbejdspartnere i Danmark. Efter hendes opfattelse blev samarbejdet opfattet sådan, at AD Guss skulle gå gennem B. O. Nielsen, og at der dermed de facto var eksklusivitet. Sådan var forståelsen mel- lem parterne, men hun kan ikke sige, om der også var en aftale herom.

Samarbejdet med Bonus Energy startede i 1998-1999. Det var hende, der hos AD Guss var den ansvarlige for dette samarbejde. Bonus Energy blev hurtigt en væsentlig kunde og med tiden den største hos AD Guss. Samarbejdet kom i stand ved, at Ove Nielsen fandt frem til kunden. AD Guss udarbejdede et tilbud, og prisen blev forhandlet på plads med Hr. Kristensen hos Bonus Energy. Hr. Kristensen ønskede ikke nogen direkte forbindelse mellem

Bonus Energy og AD Guss. Dette havde dels sproglige årsager og dels Hr. Kristensens ønske om, at samarbejdet skulle ske på dansk rets præmisser.

Samarbejdet foregik således gennem B. O. Nielsen. Når der blev afholdt møder, var der altid tre parter til stede: B.O. Nielsen, Bonus Energy og hende selv. Provisionen blev ikke beregnet som sædvanligt, idet Bonus Energy ønskede det sådan, at provisionen blev lagt oven på AD Guss' salgspris til Bonus Energy. For det meste var hun den eneste fra AD Guss til de årlige 'prisreguleringsmøder'. Det var AD Guss, der bestemte prisen til Bonus Energy. Det kan godt være, at Holinski var med en enkelt gang, og at de har kørt sammen til Bonus Energy. Hun går ud fra, at også Holinski opfattede B. O. Nielsen som agent. Han har i hvert fald aldrig givet udtryk for noget andet.

Hun kender til oprindelsen til aftalen 'Handelsvertretungsvertrag', sagens bilag 2, mellem ASUG Umformtechnik GmbH og B. O. Nielsen, som parterne underskrev i 2000. Aftalen er af den type, som automatisk forlænges, hvis den ikke opsiges. Ifølge denne aftale skulle B. O. Nielsen have en provision på 3 %, som senere blev forhøjet til 4,5 %. Hun kan ikke sige præcist hvornår. Når hun bruger udtrykket 'oprindelsen til aftalen', skyldes det, at der allerede i 1990 var indgået en handelskontrakt, men det var i DDR-tiden, hvor der ikke kunne være direkte kontakt til vestlige virksomheder. Hun var ikke vidende om, at der fandtes et aftaleudkast fra 2001 som sagens bilag 4, hvori både omtales en agentsituation og en forhandlersituation.

Efter hendes opfattelse var B. O. Nielsen handelsagent, men det er jo på den anden side rigtigt, at AD Guss' danske aftager Bonus Energy krævede, at B. O. Nielsen skulle være for- handler. AD Guss bestemte i hvert enkelt tilfælde sin nettopris. AD Guss leverede ab fabrik. Dertil kom leveringsomkostninger og transport, og Ove Nielsen skulle jo også have sin for- tjeneste. B. O. Nielsens provisionssats var fastsat i handelsagenturaftalen, og den var, som hun allerede har forklaret, ved et tillæg til aftalen forhøjet fra 3 % til 4,5 %. Hun kan ikke hu- ske, hvornår dette tillæg blev udarbejdet.

Hun har ikke og har ikke haft andre relationer til familien Nielsen end forretningsmæssige.

Henrik Nielsen har forklaret, at han nu er direktør i B. O. Nielsen. Han har været ansat i firmaet siden 1999, hvor han sad med logistik og salg. Han var til en vis udstrækning involveret fra sidelinjen i B. O. Nielsens salg til Bonus, men hans primære arbejde var i forhold til en anden leverandør, NEG Micon. B. O. Nielsen driver hovedsagelig agentvirksomhed, som det var tilfældet i forholdet til GTS Guss, men har også traditionel forhandlervirkomhed. Det var tilfældet med hensyn til NEG Micon og Howden Power, hvor de handlede med kraftværks- ventilatorer.

En normal provisionssats er 3-4 %; i relationen til GTS Guss var provisionen typisk 4 %. En normal avance vil være mellem 8-25 %, når man er forhandler. Som forhandler har man andre omkostninger, herunder renteomkostninger, og man har andre juridiske forpligtelser.

Han har ikke viden om, at GTS Guss skulle have andre samarbejdspartnere i Danmark end B. O. Nielsen. Der er ingen skriftlige aftaler mellem parterne. Udkastet til agenturkontrakten fra 2001, sagens bilag 4, er aldrig blevet underskrevet. Han ved ikke hvorfor. Han opfattede det sådan, at de havde en eksklusiv ret til GTS Guss' varer i Danmark. De var loyale og efter- spurgte f.eks. ikke samme produkter hos andre leverandører. Når de derimod agerer som handelshus, går de ud til 3-4 leverandører.

Da han startede hos B. O. Nielsen, var de 4 ansatte. Han kan overhovedet ikke tale tysk, men forstår til en vis udstrækning sproget. Han har ikke været med til møder hos GTS Guss. Han har sin viden fra de andre ansatte og fra det, som han har overhørt ved telefonsamtaler og in- terne drøftelser. Det var Ove Nielsen og på sidelinjen sekretær Lizzi Rudloff, der havde kontakten. Ove Nielsen afgik ved døden august 2008.

Aftaleudkastet fra 2001 er udarbejdet af Ove Nielsen og advokat Anne-Birgitte Gammeljord i fællesskab. Udkastet afspejlede den daværende forretningsgang. Han kender ikke til det rent juridiske i aftaleudkastet.

B. O. Nielsen hentede varerne i Dessau hos GTS Guss og forestod transporterne til Siemens. Sådan var det fra start til slut - også i opsigelsesperioden, men det var han ikke 100 % engageret i.

Grunden til at deres avanceprocent - som det fremgår af salgsstatistikken, bilag 19 - gik op og ned, var, at transporten var indeholdt i udgifterne. Dieseltillægget var varierende. Det er muligvis ikke hele forklaringen, men i hvert fald en del af den.

I Ove Nielsens svar fra den 13. september 2007 på GTS Guss' opsigelse er ordet "dækningsbidrag" benyttet i punkt 1, hvilket rigtig nok kan tyde på et forhandlerforhold. Det var forhold hos Bonus Energy, der medførte konstruktionen, men hos B. O. Nielsen ønskede man ikke at køre dette kundeforhold i egen regning. Det var man ikke gearet til. Men relationen til GTS Guss var som forhandler og ikke som agent, hvilket altså var på Siemens' forlangende. Han kan ikke forklare, hvorfor der nu står "provisionstilgodehavende" i Ove Nielsens brev af 20. november 2007 og ej heller, hvorfor provisionskravet er opgjort til 72.606 EUR, mens det i retssagen er gjort gældende med ca. 55.000 EUR. Han kan ikke svare på, om der i overensstemmelse med faxen til Hr. Koenig som svar på Hr. Kønigs fax af 22. november 2007 er blevet betalt til GTS Guss.

Lizzi Rudloff har forklaret, at hun er ansat som sekretær i B. O. Nielsen. Ansættelsesforhold- det startede i 1978. Hun er uddannet som korrespondent i tysk. Samarbejdet med GTS Guss begyndte i starten af 1990'erne, hvor samarbejdet angik MAN Diesel. Også Howden Power og NEG Micon var blandt kunderne. De betragtede helt klart sig selv som agent i forhold til Bonus Energy, senere Siemens, med hvem samarbejdet startede i 1999. De varetog AD Guss' interesser. Bonus Energy var tilfredse, og så var AD Guss også tilfredse. Hun brugte med tiden nærmest hele sin arbejdstid på Siemens. Hos GTS Guss var Frau Albrecht ansvarlig, indtil hun blev sagt op vist nok omkring år 2004. Herefter tog dr. Holinski over. Han var i firmaet i forvejen. Ud over Egon Kristensen var det hos Bonus Energy sekretær Anne Lise Laursen, som var deres kontakt. Samarbejdet fortsatte, også efter at Bonus Energy var blevet købt af Siemens. Da Egon holdt op, tog Mogens Petersen over. Han fik en assistent, Claudia Martens, der var tysker, og som efterhånden overtog mere og mere.

Normalt foregik det sådan, at Anne Lise Laursen fra Bonus ringede og oplyste, at de havde behov for varer, f.eks. nav og lejehuse. Hun ønskede oplyst, "hvor hurtigt vi kunne levere". Det blev så aftalt, at vidnet skulle vende spørgsmålet internt og derefter vende tilbage med et oplæg. Priserne var afklaret på forhånd. De skulle have en provision på 4 % og stå for fragten, som var en variabel størrelse. Helt tilbage fra samarbejdets start var prisen blevet aftalt på møder hos Bonus Energy mellem Ove Nielsen, Frau Albrecht og Egon Kristensen. Herefter skete stigninger procentuelt efter ønske fra AD Guss, og Egon Kristensen tog stilling til, hvad han kunne acceptere. B. O. Nielsen var på AD Guss' side og var selv interesseret i så høje priser som muligt. Oprindeligt var der aftalt en provision på 4 %. Aftalen var lavet med Frau Albrecht, og GTS Guss kendte derfor naturligvis provisionens størrelse. De talte ikke om provision på møderne. Først på et meget senere tidspunkt - på et møde i efteråret 2006 - pegede Claudia Martens på Ove Nielsen og vidnet og udbrød: "Dér sidder de 4 %". Dr. Holinski var til stede på mødet. Den løbende indtjening kunne ligge over eller under de 4 %, afhængigt af fragtomkostningerne.

GTS Guss' opsigelse kom som en overraskelse. Vidnet tror, at den skyldtes, at Claudia Mar- tens kunne varetage Siemens' kontakt direkte på tysk, hvor B. O. Nielsen tidligere af Egon Kristensen var blevet bedt om at fungere som dansk agent for at undgå sprogproblemer.

Efter opsigelsen fortsatte GTS Guss med at levere på sædvanlig vis, men der opstod senere uenighed om provision og godtgørelse. Herefter stoppede leverancerne på et tidspunkt i november Beskeden herom kom pludseligt. Vidnet havde bestilt vogne, der måtte køre tomme hjem. Ordren blev afviklet direkte til Siemens. Samarbejdet mellem GTS Guss og Siemens fortsatte efter hendes opfattelse i hvert fald i 2008.

Rolf Holinski har forklaret, at han er ansat som direktør for støberiet, hvilket han har været siden 1995, hvor han kom til Dessau. Selskabet har to ejere, og han ejer selv 20 %. Støberiet, som tidligere har heddet Euro Guss og nu hedder GTS Guss, har også heddet AD Guss. Selskaberne ABUS og ASUK, der blandt andet fremgår af agenturaftalerne i sagens bilag 1 og 2, har fortrinsvis beskæftiget sig med smededele. Bonus Energy (Siemens) har kun haft noget at gøre med støberiet, altså GTS Guss.

Så længe, han kan huske tilbage, har GTS Guss kun haft to forretningsområder med B. O. Nielsen: Det ene angik virksomheden MAN Diesel, til hvem GTS Guss leverede stempler til skibsbygning. GTS Guss leverede direkte til MAN Diesel, og B. O. Nielsens faste provision, som var på 4 %, blev særskilt afregnet. Det andet forretningsområde er komponenterne til vindkraft, hvor GTS Guss' leverancer skete på baggrund af B. O. Nielsens ordreafgivelser, og hvor GTS Guss' faktureringer skete til B. O. Nielsen, der også selv hentede varerne. Der var ingen øvrige forretningsforhold heller ikke vedrørende NEG Micon og Howden Power. Det er rigtigt, at AD Guss en kortere overgang også drev forretning med kraftværksventiler.

Det er ham, der førte forhandlingerne med B. O. Nielsen. Han blev direkte involveret i for- hold til B. O. Nielsen formentlig i 2003/2004. Han mener, at Frau Albrecht havde kontakten i starten, det vil sige fra 1999. I forhandlingerne deltog der tekniske folk fra både B. O. Nielsen og Siemens. Hele forretningsafviklingen skete med B. O. Nielsen. Kontakten til Siemens startede, da Bonus blev solgt til Siemens. De samme dele, som de før solgte til Bonus, blev nu solgt til Siemens. Det var vist nok i 2004 eller 2005.

Han har ikke været med til at forhandle de kontraktudkast, der fremgår af sagens bilag 3 og 4. Han stødte på dem, da retssagen var i gang. Han kan ikke sige, hvem der eventuelt har forhandlet dem. De er ikke udarbejdet i Dessau. Han kan ikke sige noget nærmere om, hvor- vidt pkt. 1 i kontaktudkastet, bilag 4, om kodificering af retningslinjerne for parternes samarbejde er dækkende, men det er rigtigt, at B. O. Nielsen både var handelsagent og selvstændig forhandler. Samarbejdet var således helt anderledes i forhold til MAN. Opstod der kvalitetsproblemer med hensyn til leverancerne til MAN, skulle AD Guss løse dem direkte, mens det i tilfælde af kvalitetsproblemer, som blev rejst af Siemens, var B. O. Nielsen, som var reklamationsparten. B. O. Nielsen løste herefter problemerne i samarbejde med AD Guss.

Fremgangsmåden var, at AD Guss modtog ordrer fra B. O. Nielsen, som AD Guss så ekspederede. En 4 % sats kender han fra samarbejdsforholdet til MAN, men en sådan sats er aldrig blevet nævnt i forhold til Siemens. Men det var en uudtalt kendsgerning, at B. O. Nielsen beregnede sig en avance på 4 %. Han erfarede imidlertid på et senere tidspunkt, at differencen mellem B. O. Nielsens indkøbspriser og videresalgspriser til Siemens var store og lå mellem 7 og 14 %. Men dette var alt sammen ikke så spændende for AD Guss, som jo havde sine egne salgspriser, som det efter forhandling med B. O. Nielsen lykkedes at få forhøjet ind imellem. B. O. Nielsen kunne frit fastsætte sine videresalgspriser, men han blev overrasket over, at prisdifferencerne var så store. Det er korrekt, at der har været fælles møder, hvor man talte om volumen og kvalitet. Man talte ikke konkret om priser, men drøftede åbent, at man fik mere for nogle varer end for andre.

Han kan bekræfte Frau Albrechts opfattelse om, at B. O. Nielsen var GTS Guss' agent, men kun i relationen til MAN. Det er hans opfattelse, at det var Ove Nielsen, der i sin tid initierede forretningen med Egon Kristensen. Han har set Egon Kristensen en eller to gange. For ham var Egon Kristensen Ove Nielsens kunde. B. O. Nielsen var de facto den eneste for- handler, som de havde i Danmark, men det forelå der ingen aftale om. Der var årlige møder med Ove Nielsen. Vidnet nævnte, hvad behovene var fra AD Guss' side, og Ove Nielsen accepterede.

Mailkorrespondancen fra april 2007 mellem AD Guss og Claudia Martens fra Siemens angik ikke støbejernsdele, men en ny modelform, som skulle forblive Siemens' ejendom. At skabe en ny model kræver udveksling af en række tekniske detaljer, og derfor involverer man ikke gerne for mange heri. Han husker ikke, hvordan modellen blev leveret, men prisen blev undtagelsesvist aftalt direkte mellem Siemens og AD Guss, og der blev direkte beregnet en provision til B. O. Nielsen. Der findes en modelform til hver støbejernsdel.

Han kan ikke forklare, hvorfor B. O. Nielsen i brevet af 13. september 2007 taler om dækningsbidrag, men ændrer dette til i sit brev af 18. september 2007 at tale om provision på 4 %. Der har ikke været drøftelser mellem parterne herom.

De leverancer, der fandt sted i opsigelsesperioden, blev afviklet på gængs facon, men på et tidspunkt i november tilbageholdt B. O. Nielsen betalingerne, fordi de ville modregne et eller

andet som en slags kompensation. Det var han ikke indforstået med, og da han måtte konstatere, at B. O. Nielsen ikke betalte og ikke ønskede at betale, holdt AD Guss op med at levere til B. O. Nielsen. De beløb, som fremgår af AD Guss' brev af 22. november 2007, er ikke blevet betalt af B. O. Nielsen. Der var meget ballade, hvilket Siemens var bekendt med. Sie- mens opfordrede AD Guss til at levere direkte til Siemens mod samtidig betaling. Det er der- igennem, at han fik kendskab til priserne. GTS Guss modtog ordrer fra Siemens ind i 2008, men samarbejdet ophørte efterhånden på grund af krisen på vindenergimarkedet.

Når der i opsigelsen af 22. juni 2007 nævnes ændringer med hensyn til Siemens, ligger der heri, at Siemens ønskede at forenkle sin forretning og ikke længere gøre brug af en dansk mellemmand, som man tidligere havde gjort af sproglige årsager. Dette skyldtes, at man havde ansat Claudia Martens, som beherskede tysk. Der fandtes ikke en sådan 'Handelsvertretungsvertrag', som der henvises til i overskriften. Det havde været bedre, hvis man havde skrevet: "Samarbejdet med Dem opsiges".

Parternes synspunkter

B. O. Nielsen har anført, at firmaet virkede som handelsagent for vareleverandøren GTS Guss i forhold til aftageren Siemens, og at handelsagentloven derfor finder direkte anvendelse i forholdet mellem parterne, jf. handelsagentlovens § 2. Den omstændighed, at B. O. Nielsen fakturerede direkte til GTS Guss, kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering. Der må lægges vægt på, at B. O. Nielsen selvstændigt og vedvarende virkede for salg af GTS Guss' varer og løbende deltog som GTS Guss' bisidder i forhandlinger mellem Siemens og GTS Guss. De bestilte varer blev ved B. O. Nielsens foranstaltning fragtet direkte fra GTS Guss til Siemens.

Alle betragtede B. O. Nielsen som agent, og det var kun på papiret, at B. O. Nielsen handlede i egen regning. Denne ordning var etableret på Egon Kristensens foranledning, idet Bonus Energy havde brug for en dansk kontraktpart, som kunne forhandle på tysk. Men også Bo- nus Energy betragtede B. O. Nielsen som GTS Guss' agent. Det er en klar indikation for, at også GTS Guss selv anså forholdet som et agentforhold, at GTS Guss i opsigelsesskrivelsen

af 22. juni 2007 omtalte forholdet som "Handelsvertretungsvertrag". At direktør Holinski forklarede, at der burde have stået 'samarbejdet', kan ikke tillægges vægt. Den kundeliste, der er omtalt i det ikke underskrevne agenturkontraktsudkast fra juli 2001, findes ikke i sagen. Var agenturkontrakten blevet underskrevet, havde B. O. Nielsen som agent i medfør af pkt. 3.4 haft krav på 4,5 % i provision, også i opsigelsesperioden, jf. pkt. 6, og i øvrigt, jf. pkt. 10, et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Man ville herudover være berettiget til godtgørelse i medfør af handelsagentloven § 25, som ikke kan fraviges ved aftale.

Meget kort tid efter GTS Guss' opsigelse reagerede B. O. Nielsen og rejste krav om en godtgørelse, jf. B. O. Nielsens brev af 3. juli 2007, og det var først i brevet af 1. november 2007, at GTS Guss afviste, at der var tale om et agenturforhold, og at B. O. Nielsen derfor ikke havde krav på en godtgørelse.

Den fluktuation, der var i provisionen til B. O. Nielsen, skyldtes de variable transportomkostninger. Hvis der var tale om et forhandlerforhold, ville det være noget utraditionelt, at Siemens var med i forbindelse med prisforhandlingerne mellem leverandøren og kunden. Og Siemens kendte i hvert fald til indkøbspriserne.

Provisionssatsen på 4 % fremgår af mailkorrespondancen fra april 2007, hvor Lizzi Rudloff fra B. O. Nielsen omtaler en sats på 4 % i et konkret tilfælde. Denne provision blev afregnet uden protest. Direktør Holinski kendte ifølge Lizzi Rudloff også de til 4 %, som var blevet omtalt på et møde, hvor han var til stede.

Der er ikke tale om et kommissionsforhold og ej heller et franchiseforhold. Hvis relationen mellem parterne må betegnes som et forhandlerforhold, er der samtidig tale om et maskeret agentforhold, idet B. O. Nielsen ikke selv kunne fastsætte priser. I et sådan tilfælde finder handelsagentloven direkte anvendelse. Der henvises til Sø- og Handelsrettens dom af 30. oktober 1997 i sag H-92-95 (Lautronic).

I medfør af handelsagentloven § 25, hvis betingelser må anses for opfyldt, har B. O. Nielsen krav på en godtgørelse, der efter handelsagentloven § 26 skal beregnes på grundlag af den

gennemsnitlige provision 5 år tilbage. B. O. Nielsens provisionstab er betydeligt. B. O. Niel- sen har gennem årene været en loyal samarbejdspartner, og GTS Guss' opsigelse af det lang- varige samarbejdsforhold var ikke begrundet i B. O. Nielsens forhold. Det er uden betydning, at markedsforholdene ændrede sig i 2008. Provisionssatsen må ved beregningen skønsmæssigt sættes til 4 %. Det må tages i betragtning, at der så sent som april 2007 blev produceret en ny model "lejehus 2,3 MW", som kunne være til rådighed til produktion fra juni 2007. Godtgørelseskravet på 117.350 euro er i størrelsesmæssig henseende ubestridt.

Provisionskravet på 55.277,23 euro er baseret på GTS Guss' leverancer i en 6 måneders opsigelsesperiode til udgangen af 2007, jf. handelsagentlovens § 22, og en provisionssats på 4 %. Parternes agentaftale var tidsubegrænset og havde bestået siden 1999. Der er enighed om, at GTS Guss har leveret til Siemens udenom B. O. Nielsen i en periode efter opsigelsen i juni 2007.

Selv om retten skulle finde, at forholdet ikke direkte er omfattet af handelsagentloven, har B. O. Nielsen som forhandler krav på en godtgørelse for tab af goodwill efter en analogislutning fra handelsagentloven eller på grundlag af kriterier, der er fastslået i retspraksis. Det er ikke afgørende, om B. O. Nielsen var eneforhandler eller blot forhandler, men det må efter bevisførelsen stå klart, at B. O. Nielsen var eneste forhandler i Danmark. Da B. O. Nielsen ved sin videresalgspris, som indeholdt en avance på 4 %, hvilket er en meget lav avancesats, ikke kan antages at være blevet tilstrækkeligt kompenseret for sin indsats til fordel for GTS Guss, må B. O. Nielsen have krav på en goodwill-godtgørelse. Realiteten var, at B. O. Nielsen ikke selv kunne fastsætte videresalgsprisen, hvilket taler for en erstatning for mistet good will. Der henvises til Sø- og Handelsrettens præmisser i U2000.1581/2H, der har mange lighedspunkter med nærværende sag, samt U1980.42H. Hertil kommer, at GTS Guss umiddelbart kunne overtage den kundekreds, som B. O. Nielsen havde oparbejdet.

Som forhandler i forhold til GTS Guss havde B. O. Nielsen krav på en opsigelsesperiode, i hvilken B. O. Nielsen kunne bevare sin indtægt i form af provision/avance. GTS Guss var ikke berettiget til at opsige samarbejdsforholdet uden varsel. Det gøres gældende, at de 6 måneders varsel må anses for et minimum, og at varslet i dette tilfælde må være betydeligt længere. Der havde bestået et samhandelsforhold siden 1981-82 og vedr. Siemens siden 1999, dvs. i 8 år.

GTS Guss har gjort gældende, at det skriftlige aftalegrundlag i sagen udelukkende udgøres af sagens bilag 3, "Rammeaftale", og navnlig bilag 4 "Agenturkontrakt" - udkast til aftaler fra 2001, der ikke er underskrevet, og som er udarbejdet af B. O. Nielsen. Det fremgår, at af- talerne både er udtryk for en beskrivelse af det bestående samarbejdsforhold og det fremad- rettede. Der er ingen forklaring på, hvorfor udkastene ikke er underskrevet. I agenturkontraktudkastet, bilag 4, opereres med, at B. O. Nielsen både er agent, pkt. 3, og forhandler, pkt. 4. Bestemmelserne skal suppleres af pkt. 6 om øvrigt, undtagelsesvist salg. B. O. Nielsens synspunkt er heroverfor, at der foreligger en mundtlig agentaftale, eller at der var tale om en maskeret agentaftale. Direktør Holinski har forklaret, at udkastene til rammeaftalerne afspejlede det, som foregik mellem parterne. Frau Albrecht har - på trods af sin centrale position i samarbejdsrelationen - forklaret, at hun ikke kendte til disse kontraktudkast. Der er intet i det øvrige skriftlige materiale i sagen, som støtter, at der var tale om et agentforhold, måske muligvis med undtagelse af mailkorrespondancen fra april 2007 om den nye model, hvor der konkret var aftalt en provision på 4 %. Dette særlige tilfælde må i overensstemelse med direktør Holinskis forklaring lægges til grund at være en undtagelse. Det er på- faldende, at der ikke findes et eneste brev i sagen, hvoraf det fremgår, at B. O. Nielsen skulle være GTS Guss' agent.

Den måde, som der blev faktureret på, var i direkte strid med beskrivelsen i handelsagentlove § 2 og illustrerer, at der var tale om en klokkeklar forhandlerkonstruktion. Siemens bestilte varer hos B. O. Nielsen, der i eget navn indkøbte disse hos GTS Guss og efterfølgende fakturerede Siemens. At GTS Guss som leverandør havde risikoen i forhold til B. O. Nielsen, fremgår jo klart af den omstændighed, at GTS Guss i dag står med et større tilgodehavende, der hidrører fra B. O. Nielsens manglende betalinger for indkøbte varer. At der således var tale om en forhandlersituation, understøttes af, at B. O. Nielsen selv i det første brev efter op- sigelsen angående parternes samhandel i en opsigelsesperiode, brev af 13. september 2007, omtaler krav på "dækningsbidrag". Dette skal sammenholdes med, at B. O. Nielsen i det næste brev, brev af 18. september 2007, omtaler krav på en provision på 4 % for ordrer, der direkte tilgår GTS Guss fra Siemens, også selvom levering først måtte ske i 2008. Man går altså fra en dækningsbidragsbetragtning til en provisionsbetragtning. Det må yderligere indgå i vurderingen, at det var B. O. Nielsen, der sørgede for transport af varerne fra GTS Guss til Siemens. Det er ikke en sædvanlig agentopgave.

Det eneste, der kunne tale for et andet resultat, er forklaringerne fra B. O. Nielsens vidner, Egon Kristensen, Frau Albrecht og Henrik Nielsen. Egon Kristensen oplyste i sin forklaring, at han ikke forstod tysk. Han mente både, at B. O. Nielsen var Bonus Energy's leverandør, men også, at B. O. Nielsen var agent, hvilket var en oplysning, han havde fra B. O. Nielsen selv. Frau Albrecht gav udtryk for, at B. O. Nielsen måtte anses for at være agent. På trods af, at hun efter sin egen forklaring havde en central rolle i samarbejdet, havde hun ikke kend- skab til de skriftlige dokumenter fremlagt i sagen, men oplyste - som den eneste - at der forelå en underskrevet agentaftale, hvilket kan lægges til grund ikke at være tilfældet. Frau Albrecht, der ikke længere er ansat hos GTS Guss, kan meget have forvekslet tingene. Og Henrik Nielsen havde ubestridt ikke noget nærmere kendskab til de aftalte vilkår mellem parterne. Heroverfor står forklaringen fra direktør Holinski, som havde været direktør siden 1995, og som var den, der kendte omstændighederne bedst. Og han var ikke i tvivl om, at der ikke forelå et agentforhold.

Oplysningerne om NEG Micon og Howden Wind Power er helt nye, men ændrer ikke ved vurderingen af det konkrete samhandelsforhold. B. O. Nielsen har en tung bevisbyrde at løfte for, at der på trods af det skriftlige grundlag og sagens øvrige omstændigheder forelå et agentforhold. I Sø- Handelsrettens dom af 30. oktober 1007 i sag H-92-95 (Lautronic) var der massive indikationer for, at et agentforhold var etableret, og der var derfor tale om en ganske anden situation. Der er i nærværende sag intet belæg for, at Siemens kendte til B. O. Nielsens prissætning.

Når B. O. Nielsen som eneforhandler i praksis selv har kunnet fastsætte sine videresalgspriser, anses en godtgørelse normalt for at være udelukket ud fra en betragtning om, at for- handleren så har haft mulighed for at spare op. I særlige tilfælde, f.eks. ved kortere samarbejde eller opsigelse i utide i strid med indgåede aftaler, kan en godtgørelse alligevel komme

på tale. Praksis kan sammenfattes sådan, at forhandleren i givet fald skal indgå i leverandørens salgsorganisation og have pligt til på leverandørens anvisninger at besøge kunder, lade sig kontrollere, have en minimumsaftagepligt mv. Det må i nærværende sag tillægges vægt, at der kun var tale om én kunde, Siemens, og at B. O. Nielsen med sin betydelige avance gennem 8 år må antages at have haft en rimelig dækning for sin indsats. I det lys kan et godtgørelseskrav ikke anses for rimeligt begrundet.

Der er intet i aftaleforholdet, som støtter B. O. Nielsens krav på provision i opsigelsesperioden udover det dækningsbidrag, som B. O. Nielsen har oppebåret i denne periode. Helt frem til den 22. november 2007 fortsatte GTS Guss med at levere og vedstå sine forpligtelser, og det var først, da det stod GTS Guss klart, at B. O. Nielsen agtede at ophøre med at afregne leverede varer, uanset at B. O. Nielsen selv havde fået sin betaling for videresalg til Siemens, at GTS Guss ophørte med at levere. I B. O. Nielsens telefax-svar på GTS Guss' telefax af 22. november 2007 anførte B. O. Nielsen, at man ville betale sit udestående senest den 15. december, men dette skete ikke, og GTS Guss begyndte herefter at levere direkte til Siemens. Af samme telefax fremgår, at B. O. Nielsen accepterede samarbejdsforholdets ophør med ud- gangen af 2007. Der blev jo leveret varer i opsigelsesperioden, og der er ikke grundlag for at yde noget yderligere beløb i kompensation. Et opsigelsesvarsel med et provisionskrav i 12 måneder kan selvsagt ikke komme på tale.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Der foreligger ingen skriftlige aftaler, der fastlægger retsforholdet imellem parterne. Det af- taleudkast af den 13. juli 2001, som blev udarbejdet af B. O. Nielsen med det - ifølge udkastets pkt. 1 - erklærede formål at kodificere retningslinjerne for det allerede bestående og det fremtidige samarbejde mellem parterne, indeholder regulerende bestemmelser, hvor B. O. Nielsen i forhold til GTS Guss er agent (pkt. 3), og hvor B. O. Nielsen er forhandler (pkt. 4). Det er uomtvistet, at B. O. Nielsen med hensyn til aftageren MAN Diesel virkede som agent for GTS Guss. Med hensyn til Bonus Energy (Siemens) kan det lægges til grund, at B. O. Nielsen som følge af Egon Kristensens udtalte ønsker med hensyn til samarbejdsforholdets ind- retning fik status som selvstændig samarbejdspartner i forhold til GTS Guss.

GTS Guss' leverancer kom i stand på den måde, at B. O. Nielsen i eget navn bestilte de varer hos GTS Guss, som Bonus Energy overfor B. O. Nielsen havde tilkendegivet ønsker om at få leveret. For B. O. Nielsens bestillinger fakturerede GTS Guss direkte til B. O. Nielsen, der selv efterfølgende fakturerede en højere pris til Bonus Energy. Det rentetab, der opstod som en følge af den tidsmæssige forskydning mellem fakturaernes betalingsterminer, blev afholdt af B. O. Nielsen.

De bestilte varer blev af GTS Guss leveret ab Werk til B. O. Nielsen, der forestod transporten af de leverede varer fra Dessau til Bonus Energy i Brande. B. O. Nielsen afholdt de med transporterne forbundne omkostninger til vognmand, vejafgift mv.

Videresalgsprisen til Bonus Energy (Siemens) var efter det foreliggende sammensat som B. O. Nielsens indkøbspris hos GTS Guss med tillæg af et samlet beløb bestående af transport- omkostninger mv. og en avance, som varierede i størrelse. Der er ikke bevis for, at der mel- lem parterne er blevet indgået en aftale om en avance i noget bestemt niveau, herunder 4 % som gjort gældende af B. O. Nielsen.

Under hensyn til det ovenfor anførte samt idet der ikke med hensyn til parternes indretning af deres samhandelsforhold foreligger oplysninger, der på afgørende måde taler for en an- den vurdering, finder retten, at B. O. Nielsen har fungeret som selvstændig forhandler.

Under de anførte omstændigheder finder handelsagentloven ikke anvendelse i forholdet mellem parterne, og da B. O. Nielsen heller ikke på andet grundlag findes at have yderligere krav mod GTS Guss, tages GTS Guss' frifindelsespåstand og principale selvstændige betaopsigelsesperioden, der ikke kan ud- strækkes ud over seks måneder, bemærker, at samhandelen mellem parterne efter det fore- liggende fortsatte, og at GTS Guss' leverancer til B. O. Nielsen først ophørte, da B. O. Nielsen på omtvistet grundlag tilbageholdt betalinger til GTS Guss for allerede leverede og videre- solgte varer.

Efter sagens udfald skal B. O. Nielsen betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til GTS Guss.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, GTS Guss Technologie Service GmbH, frifindes for den af sagsøgeren, B. O. Niel- sen Jern og Stålagentur A/S, nedlagte påstand.

Sagsøgeren, B. O. Nielsen A/S, skal inden 14 dage til sagsøgte, GTS Guss Technologie Service GmbH, betale 246.100 EUR med tillæg af rente 3 % over den til hver tid gældende diskonto fastsat af Deutsche Bundesbank fra 19. marts 2008, samt i sagsomkostninger 100.000 DKK, der forrentes efter renteloven § 8a.

Aksel Gybel Claus Forum Petersen Søren Rathmann

(Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 29. oktober 2010

 

 



Beskyttelse af forretningshemmeligheder

Den 9. juni 2018 træder lov om forretningshemmeligheder i kraft. Loven er blevet til på baggrund af et ...»

Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Erhvervsadvokat

Erhvervsadvokat SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning ...»

Kontrakter

Kontrakter SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse ...»

Handelsagentaftale - erstatning ved uberettiget opsigelse

  HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. juni 2018 Sag 238/2017(1. afdeling) Tower-Crane Europe/Schepers ...»

Samarbejde var ikke omfattet af handelsagentloven

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. maj 2018 Sag 39/2017 Telekæden A/S Telia Danmark, filial ...»

Vi er medlemmer af