Sag anlagt af Novo Nordisk mod If Skadeförsäkring og dettes danske filial vedrørende størrelsen af sagsomkostninger, der var afholdt i USA, henvist til retten i Glostrup, da fagkundskab til internationale erhvervsforhold ikke fandtes at være af væsentlig betydning.
Dom i sagen H-15-10
Novo Nordisk A/S
(advokat Mette Rosholm)
mod
If Skadeförsäkring AB (publ), Sverige (Filial)
(advokat Michael Wiisbye)
og
If Skadeforsikring
Filial af If Skadesförsäkring AB (publ), Sverige
(advokat Michael Wiisbye)
Indledning
Ved denne kendelse skal der tages stilling til, hvorvidt Sø- og Handelsretten er rette værneting for en forsikringsretlig tvist mellem Novo Nordisk A/S (herefter Novo Nordisk) og If Skadeförsäkring AB (publ) Sverige samt dettes danske filial If Skadeforsikring) (samlet If), om i hvilket omfang If er forpligtet til at dække sagsomkostninger pådraget i forbindelse med en række produktansvarssager i USA.
Påstande
Novo Nordisk har nedlagt påstand om, at sagen fremmes ved Sø- og Handelsretten.
If har nedlagt påstand om, at sagen henvises til retten i Glostrup.
Sagsfremstilling
I 2004 indgik Novo Nordisk en forsikringsaftale med XL Insurance Company Limited UK som leading insurer og den danske filial If Skadesforsikring, hvorefter de forsikrede er Novo Nordisk og selskabets datterselskaber og andre koncernforbundne selskaber. Forsikringens geografiske dækningsområde er hele verden. På policen er anført den danske filials CVR-nummer. Efter værnetings- og lovvalgsbestemmelserne i masterpolicen skal tvister afgøres ved dansk domstol, og den danske forsikrings-aftalelov skal finde anvendelse ved fortolkning af masterpolicen. I tillæg til denne masterpolice blev der indgået en række lokale policer, som er en integreret del af masterpolicen.
den anden side en forligsaftale om en bestemt betalingsordning af sagsomkostninger til advokatbistand i USA. Forliget er på If P&C Insurance Ltd.'s vegne underskrevet af Claus Christensen, der arbejder hos If Skadesforsikring i Danmark.
Procedure
Novo Nordisk har gjort gældende, at retsplejelovens § 225, stk. 2, giver mulighed for, at sa-gen anlægges ved Sø- og Handelsretten. Sagen kunne også være anlagt ved de ordinære domstole, men da betingelserne i § 225, stk. 2, er opfyldt, har Novo Nordisk valgret mellem Sø- og Handelsretten og de ordinære domstole.
Kriterierne for, at en sag kan anlægges ved Sø- og Handelsretten, er, at der a) er tale om en international sag, b) at fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig be-tydning. Novo Nordisk finder, at der er tale om en international sag. Det er korrekt, at sagen er anlagt af Novo Nordisk, men dette er alene sket, fordi Novo Nordisk har båret tabet i for-bindelse med afholdelse af de i sagen betalte advokatudgifter ud over det beløb, som If vil dække. Sagen er af international karakter bl.a. af den grund, at en række Novo Nordisk sel-skaber i udlandet har været inddraget i sagen, herunder i korrespondance med If. Endvidere er den forligsaftale, som nu er ophævet af Novo Nordisk, indgået med tre amerikanske dat-terselskaber.
Herudover må det indgå i vurderingen af sagens internationale karakter, at "leading insurer" under den forsikringsaftale, som Novo Nordisk indgik, er det engelske selskab XL Insurance. Det har ikke betydning, at det ofte er forekommende i forsikringssager, at forsik-ringsselskabet har et udenlandsk moderselskab. Uanset om dette er sædvanligt eller ikke, er der tale om en international sag, når den vedrører parter i forskellige lande eller, at en begi-venhed f.eks. et skibsforlis, en forsikringsbegivenhed eller levering af varer er sket i interna-tionalt farvand eller i et andet land end Danmark. Det skal også indgå i vurderingen af, om sagen er international, at det engelske forsikringsselskab XL Insurance fortsat betaler sine forpligtelser efter forliget.
Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 225, stk. 2, at en sag bl.a. kan betragtes som international, hvis den angår tvister mellem virksomheder i forskellige lande, som i denne sag, eller tvister mellem virksomheder i samme land, hvor sagens genstand er interna-tional, herunder f.eks. en sag om international vej- eller søtransport.
I denne sag er der både tale om, at parterne er hjemmehørende i hver sit land, idet de to If - "selskaber" er henholdsvis svensk og dansk, ligesom der er tale om, at sagens gen-stand er international, idet sagen drejer sig om udgifter afholdt i forbindelse med retssager om erstatningspådragende forhold, som er eller skal bedømmes efter amerikansk ret i USA. Sagens faktiske omstændigheder vedrører altså amerikanske forhold. Det gøres derfor gæl-dende, at der er tale om en international sag.
Det gøres endvidere gældende, at fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning. Der skal således tages stilling til, om forsikringen skal omfatte betaling af retssagsomkostninger til førelse sager om såkaldte "punitive damages" efter amerikansk ret. Det gøres i den forbindelse gældende, at stillingtagen til dette spørgsmål kræver et godt kendskab til de økonomiske og driftmæssige overvejelser, herunder overvejelser om tegning af forsikringer, som bl.a. danske virksomheder gør sig, når de etablerer sig i eller udvider de-res forretningsmæssige aktiviteter i USA.
Endvidere skal der tages stilling til, hvilken betydning det har, at der i sagen er invol-veret en såkaldt "leading insurer", nemlig det engelske selskab XL-Insurance.
vant for afgørelsen om værneting, at sager vedr. den danske filial af If försäkring AB (publ) tidligere er blevet pådømt af de ordinære domstole. Det forhold, at andre virksomheder har sagsøgt filialen ved de ordinære domstole, kan ikke afskære Novo Nordisk fra at anlægge denne sag ved Sø- og Handelsretten, når betingelserne herfor er opfyldt.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
I USA blev der anlagt ca. 113 retssager mod Novo Nordisk på grundlag af påståede skader forårsaget af brugen af et af Novo Nordisk fremstillet hormonpræparat. Sagerne er ikke afsluttet. Sagsomkostninger er påløbet siden 2004, og i december 2005 oversteg de selv-risikobeløbet, hvorefter Novo Nordisk krævede dækning under policen. Novo Nordisk' amerikanske advokatforbindelse og If P&C Insurance Ltd.'s amerikanske advokatforbindelse korresponderede om sagsomkostningerne. Det er oplyst, at If P&C Insurance Ltd. er den en-gelske oversættelse af det svenske selskab If Skadesförsäkring AB (publ). Novo Nordisk kla-gede i et brev af 8. januar 2007, stilet til Morten Thorsrud, If Skadesförsäkring over, at If ikke havde accepteret dækning under policen. Morten Thorsrud var skandinavisk chef for den re-levante afdeling og havde kontor i Norge. Den 31. oktober 2008 indgik 3 af Novo Nordisk amerikanske datterselskaber på den ene side og XL Insurance og If P&C Insurance Ltd. på
If har efter Novo Nordisk opfattelse ikke overholdt aftalen, hvorfor Novo Nordisk har hævet denne og gjort betaling gældende i henhold til forsikringspolicen.
Novo Nordisk Inc. i USA har i 2009 skrevet pr. mail til If P&C Insurance på adressen i Stockholm att. Claus Christensen.
Dertil kommer, at If Skadesförsäkring AB (publ) er et svensk selskab, som er identisk med selskabet If P & C Insurance Ltd., med hvem Novo Nordisk har indgået en forligsaftale om afholdelse af advokatudgifter, som Novo Nordisk har pådraget sig og pådrager sig i fremtiden i forbindelse med retssager i USA vedr. hormonbehandlinger. Novo Nordisk har valgt at sagsøge både den danske filial og If Skadeförsäkring AB (publ), Sverige. Hvis retten måtte finde, at det er den danske filial, som er rette sagsøgte, så er der fortsat tale om en in-ternational sag, da en filial handler på vegne af hovedselskabet. Da hovedselskabet er svensk, vil der således fortsat være tale om en international sag, jf. retsplejelovens § 225, stk. 2.
På denne baggrund er det Novo Nordisks opfattelse, at denne sag ikke kan bedømmes, uden at retten har et godt indblik i international forsikringspraksis og de overvejelser, som internationale virksomheder gør sig ved tegning af internationale forsikringer. Det er irrele
If Skadeförsäkring har gjort gældende, at der skal udvises forsigtighed med at acceptere Sø- og Handelsretten som værneting i medfør af retsplejelovens § 225, stk. 2, når en af parterne i sagen har den opfattelse, at betingelserne for at anse Sø- og Handelsretten som rette værne-ting i henhold til bestemmelsen klart ikke er opfyldt. Det er påkrævet at udvise denne forsig-tighed, navnlig fordi bestemmelsen udgør en undtagelse til dansk retsplejes hovedregel om, at sager i første instans anlægges ved byretterne.
Betingelserne for, at en sag kan anlægges ved Sø- og Handelsretten, er, dels at sagen er af international karakter, dels at fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning. Denne sag har ikke international karakter. Der er tale om, at to danske parter har indgået en forsikringsaftale. Både Novo Nordisk og If Skadesforsikring er virksomheder med dansk hjemsted. Det er normalt i 2010, at forsikringsselskaber har aktiviteter i mange lande, og at de enten har datterselskaber eller filialer i forskellige lande. Det er uden betydning, at If Skadesforsikring er en filial, da sagen kan anlægges mod den danske filial, som har fuld retsevne og kan optræde som part i retssager. If Skadesforsikring er også i en lang række tilfælde blevet sagsøgt i Danmark. Det forhold, at If Skadesforsikring har ladet det for-lig, der er indgået i sagen, underskrive af selskabet IF P&C Insurance Ltd., gør ikke nogen forskel, da dette navn er den engelske oversættelse af If Skadesforsikring hjemmehørende på Stamholmen i Hvidovre, der er en filial af If Skadesförsäkring AB. Der er derfor tale om en sag, der alene vedrører danske virksomheder.
Når man ser på, hvem der har deltaget i korrespondancen mellem parterne, fremgår det klart, at det er ansatte i den danske del af If Skadesforsikring, der har forestået denne korre-spondance. Det gælder således f.eks. Claus Christensen, der har underskrevet det nævnte forlig på vegne af If Skadesforsikring. Novo Nordisk har således alene korresponderet med If Skadesförsäkring, da man ville klage over en afgørelse truffet af filialen i Danmark, og i den forbindelse skrev til Morten Thorsrud, som har ansvaret for hele Skandinavien, men har kontor i Norge.
Det gør endvidere ikke sagen til en international sag, at regningerne på de omhandlede advokatydelser er skrevet i USD og vedrører omkostninger afholdt til amerikanske advoka-ter. Det spørgsmål, der skal tages stilling til, er, om disse regninger er rimelige, jf. den danske forsikringsaftalelovs § 92. For at afgøre dette spørgsmål har det ikke betydning, at de retssa-ger, som har udløst de nævnte regninger, er ført i udlandet, og at den omhandlede forsik-ringsbegivenhed ligeledes skete i udlandet. Dette er helt normalt, når man tegner globale forsikringer, at der skal tages stilling til berettigelsen af advokatomkostninger afholdt i ud-landet.
Det vil som i alle andre civile sager være op til parterne at forsyne retten med de fornød-ne oplysninger om forsikringsmæssige forhold, således at sagen kan belyses på tilfredsstil-lende vis.
De sager, hvor Sø- og Handelsretten behandler forsikringsretlige spørgsmål, er navnlig sager om landtransport og sager om søtransport. De eksempler, der findes i forarbejderne til den seneste ændring af retsplejeloven, understreger således, at det er inden for disse områ-der, at Sø- og Handelsretten har sin primære kompetence. Det gøres i den forbindelse gæl-dende, at Sø- og Handelsretten næppe råder over sagkyndige dommere, der har særlige for-udsætninger for at vurdere de i denne sag omhandlede amerikanske advokatregninger.
Hvis retten mod Ifs forventning finder, at der er tale om en international sag, og at fag-kundskab til internationale erhvervsforhold har betydning for sagens bedømmelse, er det yderligere en betingelse for Sø- og Handelsrettens kompetence, at sådan fagkundskab skal have væsentlig betydning for sagen. Det er ikke tilfældet i denne sag. I denne sag er det afgø-rende derimod en traditionel juridisk fortolkning af forsikringsaftaleloven, og vurdering af det almindelige aftaleretlige spørgsmål om aftalers ugyldighed og ophævelse. Det vil sige, at det afgørende for sagen er almindelige juridiske vurderinger, som skal baseres på dansk ret.
Efter retsplejelovens § 225, stk. 2 kan internationale sager, hvor fagkundskab til internationa-le erhvervsforhold har væsentlig betydning, anlægges ved Sø- og Handelsretten, medmindre parterne har aftalt andet. Sådanne sager kan også anlægges ved de ordinære domstole. "In-ternationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betyd-ning" er ikke en klart afgrænset sagskategori. Bestemmelsen foreskriver, at fagkundskab til
Retten finder, at denne sag har international karakter. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at sagen omhandler en forsikringsbegivenhed, samt hertil knyttede retssager, der har udspillet sig i USA.
Selvom sagen således vedrører internationale forhold, finder retten dog ikke, at fagkundskab til internationale erhvervsforhold vil være af "væsentlig betydning". Retten lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at det afgørende i sagen er en aftalefortolkning samt en vurdering af om advokatomkostningerne afholdt i forbindelse med retssager må anses for rimelige, jf. forsikringsaftalelovens § 92. Det forhold, at omkostninger er afholdt i forbindelse med en udenlandsk sag, medfører ikke i sig selv, at fagkundskab til internationale erhvervs-forhold har væsentlig betydning for sagens afgørelse, hvorfor
internationale erhvervsforhold skal have "væsentlig betydning". Anvendelse af udtrykket "betydning" medfører, at det ikke kan kræves, at en sag alene eller overvejende skal om-handle forhold, der nødvendiggør fagkundskab til internationale erhvervsforhold, Det kan heller ikke kræves, at fagkundskab til internationale erhvervsforhold må ventes at blive det afgørende for sagens udfald. Såfremt internationale erhvervsforhold er et af flere elementer, der må ventes at indgå i sagens behandling og afgørelse, vil sagen være omfattet af retspleje-lovens § 225, stk. 2, og kan anlægges ved Sø- og Handelsretten.
B e s t e m m e s:
Sagen henvises til fortsat behandling ved Retten i Glostrup.
Mette Christensen
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 17. november 2010