sag vedr. arbejdsmiljøuddannelsen

Resumé

Om hvorvidt der er ført bevis for at en teknisk forskrift var overtrådt, fordi der ikke fra reders side var draget omsorg for, at der altid var en ombord på skibet som havde gennemført arbejdsmiljøuddannelsen.

Dom i sagen R-2-01 


Anklagemyndigheden
mod
Partrederiet for
M/S Danalith OUTR2
v/skibsmæglerfirmaet H. Folmer & Co.


Under denne sag har anklagemyndigheden ved Københavns Politi ved anklageskrift af 23. maj 2001 som rettet under domsforhandlingen rejst tiltale mod Partrederiet for M/S Danalith OUTR2 for overtrædelse af

1.

Søfartsstyrelsens tekniske forskrift A nr. 1 af 26. august 1996 om sikkerhedsarbejde i
skibe § 27, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 16, stk. 2, ved i perioden 17.06.2000 ­ 12.10.2000 at
have undladt at sørge for gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelsen, således at der
altid kan være én, der har denne uddannelse om bord på motorskibet Danalith.


- 2 -

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en bøde på 20.000
kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse. Subsidiært har tiltalte påstået, at
bøden bør bortfalde eller nedsættes.

Sø- og Handelsretten afsagde den 6. december 2002 frifindende domme i sagerne
mod partrederierne for M/S Danica Four OUJE2, M/S Hanne Danica OWCC2 og
M/S Danica Violet OXDN2. Disse sager var udskilt som prøvesager.

Denne sag er domsforhandlet sammen med tilsvarende sager mod partrederierne for
henholdsvis M/S Danica Brown, M/S Danica Green, M/S Danica Rainbow, M/S Da-
nica Sunrise, M/S Danica White, M/S Karina Danica, M/S Marianne Danica, M/S
Danica Sunbeam og M/S Danica Red.

Det tiltalte partrederi er et af 13 rederier, der driver coastere, for hvilke skibsmægler-
firmaet H. Folmer og Co. er bestyrende reder. Den 28. juli 1998 afholdt Søfartssty-
relsen kontrolsyn/arbejdsmiljøsyn i Hamborg på en af de øvrige coastere, M/S Dani-
ca Violet. Ved synet blev der givet henstillinger og stillet 8 krav vedrørende forhol-
dene om bord. Det af anklageskriftet omfattede forhold var blandt de stillede krav.
Der blev givet fra 1-6 måneders frist til opfyldelse af de forskellige krav. På et møde
den 18. september 1998 mellem skibsmæglerfirmaet og Søfartsstyrelsen blev det
aftalt, at 5 af kravene skulle søges afklaret som et led i et "projekt Coaster" i samar-
bejde med Søfartens Arbejdsmiljøråd. Ved skrivelse den 28. juli 1999 bad Søfartssty-
relsen H. Folmer og Co. blandt andet oplyse, om de 5 krav var opfyldt vedrørende
Danica Violet, og hvilke tiltag der var gjort på rederiets øvrige skibe. Der blev givet
en svarfrist til den 23. august 1999. Den 4. august 1999 blev der afholdt et møde med
deltagelse af bl.a. for partsrederiet Jørgen Folmer og fra Søfartsstyrelsen konsulent,
overlæge Ole Lyngenbo, og seniorkonsulent Poul Schmidt. Under mødet gav Jørgen
Folmer udtryk for, at § 16-uddannelsen ikke var formålstjenlig, at han ikke ville sen-
de flere skibsførere på kursus, og at der heller ikke ville blive etableret sikkerhedsor-
ganisation om bord på skibene. Mødet sluttede med, at Ole Lyngenbo oplyste, at
Søfartsstyrelsen forventede et skriftligt svar fra Jørgen Folmer senest den 23. august
1999. Den 25. august 1999 havde Ole Lyngenbo en telefonsamtale med Jørgen Fol-
mer. Samtalen mundede ud i, at samarbejdet blev afbrudt. Søfartsstyrelsen rettede


- 3 -

ved skrivelse af 5. november 1999 henvendelse til Københavns Politi med anmod-
ning om tiltalerejsning vedrørende 4 forhold for så vidt angår alle partrederierne. Tre
af disse forhold er frafaldet af anklagemyndigheden efter afsigelsen af Sø- og Han-
delsrettens dom af 6. december 2002.

Der har været afholdt syn den 15. oktober 1998 på Danica Sunrise, den 30. juni 1999
på Danica Red og den 20. august 1999 på Danica Sunbeam. Under disse blev det
overfor Danica Sunrise og Danica Sunbeam påtalt, at der ikke om bord var en person
med § 16-kursus. Der har tillige været afholdt syn den 7. august 1998 på Danica Vio-
let, den 23. oktober 2001 M/S Hanne Danica og den 15. oktober 2002 på M/S Danica
Four. Sagerne mod disse tiltalte blev afgjort ved Sø- og Handelsrettens dom af 6.
december 2002.

Anklagemyndigheden har som bevis for, at der ikke har været personer med et § 16-
kursus om bord på skibene fremlagt oversigter, udskrevet af Søfartsstyrelsen, over
den enkeltes uddannelse, herunder § 16-kurset, samt kopi af rederiernes hyrekontrak-
ter for samtlige ansatte. Registreringen af oplysninger om § 16-kurset sker på grund-
lag af indberetninger fra de enkelte undervisere.

Den i anklageskriftet anførte periode er valgt, fordi der ifølge Søfartsstyrelsen ikke i
denne periode var personer med § 16-kursus om bord.

Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af Jørgen Folmer, Ole Lyngenbo
og Egil Vestergaard.

Anklagemyndigheden har til støtte for den nedlagte påstand anført, for så vidt angår
tiltaltes generelle anbringender om, at de i anklageskriftet nævnte bestemmelser ikke
har fornøden lovhjemmel, at ministeren ved lov nr. 594/96 om skibes sikkerhed er
tillagt kompetence til at udstede de foreliggende bekendtgørelser, og denne kompe-
tence blev uddelegeret til Søfartsstyrelsen ved bekendtgørelse nr. 694/95 om henlæg-
gelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen, nu bekendtgørelse nr. 541/99. Søfartssty-
relsen har således haft den fornødne kompetence.


- 4 -

Vedrørende synspunktet om manglende hjemmel som følge af, at der er tale om en
bestemmelse af fiskal karakter, bemærkes, at hjemlen er i lovens § 5. Hjemmels-
grundlaget er klart og tydeligt, og betingelserne i straffelovens § 1 er opfyldt.

For så vidt angår tiltaltes anbringende om, at reglerne lider af tilblivelsesmangler,
bemærkes, at § 22 i lovbekendtgørelse nr. 594/96 om nedsættelse af et Skibstilsyns-
råd ikke indeholder nogen bestemmelse om, at der skal ske forelæggelse for ministe-
ren, hvis der ikke kan opnås enighed i rådet om et spørgsmål. Der ses heller ikke i
forarbejderne til bestemmelsen at være holdepunkter for en antagelse herom. Søfarts-
styrelsen kan således fastsætte regler uafhængigt af uenighed i rådet og uden forud-
gående forelæggelse for ministeren. Det bemærkes endvidere vedrørende indsigel-
serne om tilblivelsesmangler, at såfremt kravene til vands er blevet strengere end til
lands, er det ikke i strid med folketingsbeslutningen om, at man skulle opnå samme
niveau til vands som til lands, idet der ikke var noget krav om ækvivalens. Det
grundlæggende formål var at få niveauet til vands op, da det haltede bagefter.

Med hensyn til spørgsmålet om ikrafttræden fremgår det klart af Søfartsstyrelsens
meddelelser, at der til ikrafttræden af reglen var knyttet en overgangsregel, og tiltalte
har været bekendt med denne regel.

Tiltalte har endvidere anført, at Søfartsstyrelsen har begået sagsbehandlingsfejl. Det
bemærkes hertil, at der ikke er pligt til at foretage de af forsvareren beskrevne sags-
behandlingsskridt, når der konstateres en lovovertrædelse, og Søfartsstyrelsen har
ikke lovliggjort de beskrevne forhold ved igangsættelsen af projekt Coaster. Mens
projekt Coaster var i gang, foretog man ikke yderligere i anledning af overtrædelser-
ne, men da samarbejdet brød sammen, fastsattes på ny en frist, da Søfartsstyrelsen
måtte henholde sig til lovgivningen, når projektet faldt bort. Politiets efterforskning
har båret præg af, at man nærmest har opfattet Jørgen Folmers tilkendegivelser under
afhøringen som tilståelser.

Vedrørende tiltaltes indsigelser om, at § 16 er uklart formuleret, bemærkes, at det af
omstændighederne omkring reglernes tilblivelse, hvor hvervets parter var involveret,
herunder Jørgen Folmer, klart fremgik, at det var et særligt kursus, man skulle på.


- 5 -

Bestemmelsen i § 16, stk. 4, er efter sin ordlyd ikke begrænset til at gælde store ski-
be, men det fremgår klart af forarbejderne og af den af Ole Lyngenbo afgivne forkla-
ring, at reglen kun skal finde anvendelse for de store skibe, hvilket også har været
klart for tiltalte.

Det påhviler rederne at sørge for, at der altid er en person om bord, som har en § 16-
uddannelse, hvilket Jørgen Folmer ikke har draget omsorg for. På baggrund af de af
anklagemyndigheden fremlagte udskrifter må det lægges til grund, at der for den
angivne periode ikke har været en person om bord på skibet, som har § 16-
uddannelsen.

Såfremt man måtte komme frem til, at § 16, stk. 4, også gælder for små skibe, er det
helt usandsynligt, at der for den angivne periode skulle have været en person om
bord, som har gennemgået fjernundervisningsmaterialet i overensstemmelse med
bestemmelsens regler herom. Desuden fordrer bestemmelsen, at der er en sikker-
hedsgruppe om bord. Dette er utænkeligt, da Jørgen Folmer har modsat sig reglerne
om organiseret sikkerhedsorganisation. Allerede af den grund må tanken om sikker-
hedsgruppe afvises. Det er endvidere næppe sandsynligt, at en skipper vil acceptere,
at en blandt de ubefarne udpeges. Hvis en skibsfører måtte have modtaget en video,
skal dette følges op af, at den pågældende sikkerhedsrepræsentant sendes på kursus.

De fremlagte oversigter er trukket primo november 2003, og ingen af besætningen
har efter dette tidspunkt gennemgået § 16-kurset.

Med hensyn til strafudmålingen må der idømmes en følelig bøde. Højesteret har med
sagerne U 2000.293 og 2000.295 forhøjet bødeniveauet i almindelige arbejdsmiljø-
sager fra 10.000 kr. til 20.000 kr. Da bødeniveauet skal tilskynde til størst sikkerhed,
og der har været en lang årrække med alvorlige søulykker, bør dette bødeniveau føl-
ges. Det gøres gældende, at det ikke alene beror på anklagemyndigheden, at sagsbe-
handlingen har trukket ud. Sagsbehandlingstiden kan derfor højst få omkostnings-
mæssig betydning.

Tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at dette sagskompleks begyndte
med et uanmeldt syn på Danica Violet den 28. juni 1998, hvor der blev rejst 8 krav,
hvoraf Søfartsstyrelsen senere måtte frafalde 4. Der blev efter aftale med anklage-


- 6 -

myndigheden af procesbesparende grunde udvalgt 3 prøvesager. På trods af frifindel-
se i de tre sager fastholdt anklagemyndigheden tiltale overfor de resterende 10 rede-
rier. Efter dommen af 6. december 2002 frafaldt anklagemyndigheden tiltale i 3 af de
4 forhold. Anklagemyndigheden har fremført, at disse sager er principielle, men har
alligevel valgt alene som bevis at fremlægge bemandingslisterne. Dette er ikke til-
strækkeligt grundlag for domfældelse.

§ 16 i teknisk forskrift A af 1996 indeholder i stk. 1 en generel bestemmelse for alle
skibe, mens stk. 2 og 3 er en særbestemmelse for henholdsvis små skibe og store
skibe. Stk. 4 gælder efter sin ordlyd både små og store skibe og er en generel formu-
leret overgangsbestemmelse. Af Ole Lyngenbos forklaring fremgik, at der om bord
på alle skibe findes en video og pjece, men at der ikke blev ført register over, hvem
der havde set videoen og læst pjecen, og hvem der er udpeget som sikkerhedsrepræ-
sentant. Der var endvidere ingen mening med at udsende materialet til de små skibe,
såfremt § 16, stk. 4, ikke skulle gælde for disse. Uagtet at stk. 4 kun var tænkt at
skulle gælde for store skibe, må den for tiltalte gunstigste fortolkning lægges til
grund, da der ikke kan straffes for overtrædelse af hensigten med bestemmelsen.
Dernæst har anklagemyndigheden ikke bevist, at der ikke er udpeget sikkerhedsorga-
nisation, og at videoen ikke er blevet gennemgået. Ved afhøringen under den tidlige-
re domsforhandling blev det oplyst, at der på et af skibene var en sikkerhedsorganisa-
tion, og Jørgen Folmers udtalelser er ikke bevis for manglende sikkerhedsorganisati-
on.

Efter straffelovens § 1 kræves der klar hjemmel for at idømme straf. I denne sag har
selv den regeludstedende myndighed vanskeligheder med fortolkningen, hvilket også
må føre til frifindelse.

Teknisk forskrift A 1 af 1996, som der rejses tiltale efter, har status som en bekendt-
gørelse. § 16 er strafsanktioneret fra forskriftens ikrafttræden, selvom det var umuligt
at opfylde kravet, hvilket Søfartsstyrelsen først regnede med kunne ske fra den 1.
januar 1998. Søfartsstyrelsen undlod blot at håndhæve bestemmelsen, men offentlig-
gjorde ikke, hvornår man ville håndhæve. Det eneste, der er henvist til, er et mødere-
ferat fra 1995. At man overfor Jørgen Folmer har meddelt tidspunktet, er ikke til-
strækkeligt. Også dette forhold bør føre til frifindelse.


- 7 -

Den tekniske forskrift skal både for så vidt angår straffebestemmelsen og den øko-
nomiske udgift have hjemmel i lov. Såfremt der pålægges borgeren mere vidtgående
følger, må der kræves klar hjemmel. Hjemmelsbestemmelsen i § 5 i lovbekendtgørel-
se nr. 594/96 om skibes sikkerhed er en generelt udformet hjemmelsbestemmelse,
der intet siger om økonomi og straf. Søfartsstyrelsen har gennemført § 16 i strid med
den sædvane, der var på området, og pålagt rederierhvervet økonomiske byrder. Reg-
len blev til på trods af en folketingsbeslutning om, at reglerne skulle være de samme
som på land. Søfartsstyrelsen valgte i stedet at skærpe reglerne til søs, og man troede,
at man lavede en forskelsbehandling mellem store og små skibe. Dette har næppe
været Folketingets hensigt. § 16 i den tekniske forskrift har derfor ikke tilstrækkelig
hjemmel i loven.

Søfartsstyrelsen har tilsidesat sædvanen om, at sagen ved uenighed i regeludvalget
skal behandles på et møde i Skibstilsynsrådet. Skibstilsynsrådet er et rådgivende or-
gan for ministeren, og sagen burde være forlagt denne. Det bekræftes af direktør
Bagges notat af 23. december 1994, at dette også var Søfartsstyrelsens opfattelse.
Forelæggelsen for ministeren ville have gjort en forskel, da sagen var meget politisk.
At Søfartsstyrelsen tolker en generel hjemmel i strid med en folketingsbeslutning, må
medføre, at bestemmelsen lider af en tilblivelsesmangel.

Det påhviler anklageyndigheden at søge sagen oplyst. Søfartsstyrelsen havde kun
været om bord i 4 skibe, inden der blev foretaget enslydende politianmeldelser. An-
klagemyndigheden gjorde intet for at oplyse sagen, før der blev rejst tiltale. Der fore-
ligger således en ugyldig forvaltningsakt, hvorfor der ikke kan straffes.

Anklagemyndigheden måtte ved domsforhandlingens begyndelse korrigere 10 oplys-
ninger i det fremlagte materiale. Det materiale, der er fremlagt, er ensidigt indhentet
fra Søfartsstyrelsen. Der er væsentlige fejlmuligheder ved tilvejebringelsen af de
indhentede oplysninger. Der foreligger ikke et formaliseret indberetningssystem, og
systemet beror på den enkelte undervisers omhyggelighed. Dernæst er de fremlagte
oversigter et indiciebevis, hvor man i stedet kunne have foretaget en besigtigelse af
de faktiske forhold. Den manglende førelse af et direkte bevis må komme anklage-
myndigheden til skade.

Anklagemyndigheden har ikke ført bevis for, at gerningsindholdet er realiseret.


- 8 -


Til støtte for påstanden om strafbortfald eller nedsættelse gøres det gældende, at der
henset til reglernes tilblivelsesproces samt den hidtidige manglende håndhævelse har
været en sådan usikkerhed omkring reglerne, at straffelovens § 84, stk. 2, jf. stk. 1,
nr. 3, bør finde anvendelse. Hertil kommer, at sagens behandling har været meget
langsommelig af grunde, som ikke kan lægges tiltalte til last.

Retten skal udtale:

Hverken efter ordlyden i bekendtgørelse 883 af 3. oktober 1996 af forretningsorde-
nen for Skibstilsynsrådet eller af cirkulære om forretningsordenen for Skibstilsynsrå-
det ses der at være krav om, at spørgsmål, hvorom der er uenighed i rådet, skal fore-
lægges ministeren, ligesom der ikke ses at foreligge en retssædvane om forelæggelse
for ministeren, der kan tilsidesætte eller supplere bestemmelserne om tilblivelse af
love og bekendtgørelser.

Retten finder i øvrigt af de af anklagemyndigheden anførte grunde, at Søfartsstyrel-
sen har haft hjemmel til at udstede teknisk forskrift A nr. 1 af 26. august 1996 om
sikkerhedsarbejde i skibe, således som det er sket. Det forhold, at der foreligger en
folketingsbeslutning om arbejdsmiljø til søs, findes ikke retligt at ændre herpå.

Hverken Søfartsstyrelsen eller anklagemyndigheden foretog specifikke undersøgelser
vedrørende hvert enkelt skib, før der blev rejst tiltale, men grundede tiltale på Jørgen
Folmers tilkendegivelser om ikke at ville opfylde kravet om § 16-uddannnelse. Dette
forhold findes ikke at kunne bevirke, at tiltalerejsningen må anses for en ugyldig
forvaltningsakt, hvorfor tiltale ikke af den grund kan frifindes.

Bestemmelsen i § 16, stk. 4, er efter sin ordlyd ikke begrænset til at omfatte store
skibe, og retten finder ikke, at der i øvrigt foreligger tilstrækkeligt grundlag for at
antage, at bestemmelsen skal fortolkes således, at kun store skibe omfattes. At Jørgen
Folmer kunne have haft den opfattelse, at små skibe alene var omfattet af § 16, stk. 2,
ændrer ikke herved.

Der er enighed om, at der ikke har været foretaget syn af de faktiske forhold om bord
på skibet vedrørende den periode, for hvilken der er rejst tiltale, og at der ikke føres


- 9 -

lister over personer, som efter § 16, stk. 4, umiddelbart efter valget eller udpegningen
har gennemgået fjernundervisningsprogrammet.

Når der samtidig henses til, at de af Søfartsstyrelsen udarbejdede udskrifter vedrø-
rende personer, som har gennemgået § 16-uddannelsen, beror på indberetninger fra
kursusudbydere i såvel Danmark som udlandet, og da det under sagen er oplyst, at
Søfartsstyrelsen i enkelte tilfælde har måttet afbryde samarbejdet med kursusudbyde-
re, finder retten ikke, at det med den fornødne sikkerhed er godtgjort, at tiltalte er
skyldig i den rejste tiltale, hvorfor tiltalte frifindes.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, Partrederiet for M/S Danalith OUTR2, frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.


Mette Christensen

Mogens Buch Niels Schott Christensen



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

 

Handlinger i strid med markedsføringsloven og lov om forretningshemmeligheder

Af Selskabsadvokaterne Generelt Udøver din tidligere medarbejder eller samarbejdspartner konkurrerende ...»

Kundeklausul

Generelt Ved en kundeklausul forpligter den ene aftalepart sig til ikke efter aftalens ophør at have ...»