Jakob - Stort mødelokale 3
Daniel - Stort mødelokale 2

Sag om domænenavn "co.dk"

Resumé

Sagsøgerens påstande overvejende afvist pga. påstandenes uklarhed og bestemthed samt sagsøgerens manglende retlige interesse i at få påstandene påkendt.

 

Dom i sagen V3406 


Digital Marketing Support ApS
(Advokat Dan Christian Harild)
mod
1) Foreningen Dansk Internet Forum
(Advokat Mads Berendt)
2) DKHostmaster A/S
(Advokat Mads Berendt)

Mellem sagsøgeren, Digital Marketing Support ApS (herefter sagsøgeren), og sagsøgte 1, Foreningen Dansk Internet Forum (herefter DIFO) har verseret flere, nu afsluttede retssager, senest sagen V9502 ved Sø og Handelsretten, hvis dom af 15. juni 2004 bortset fra dommens bestemmelse om sagsomkostninger blev stadfæstet ved Højesterets dom af 23. januar 2006, jf. sag nr. 356/2004 (1. afd.) (UfR 2006.1189H). Ved denne dom blev 5 af sagsøgerens 6 påstande afvist enten med den begrundelse, at sagsøgeren ikke havde nogen retlig interesse i at få pådømt påstandene, eller at påstandene var for uklare og ubestemte. Påstand 6, en justifikationspåstand, som angik et forbud, nedlagt ved Østre Landsrets kendelse af 30. august 2002, blev taget til følge, dog tilpasset en subsidiær påstand fra DIFO på grund af forbudets brede formulering. Påstanden, der blev taget til følge, var sålydende: 


"Det forbydes [DIFO] at inddrage det af [sagsøgeren] registrerede domænenavn "co.dk" under henvisning til almenhedens interesse i henhold til beslutning herom af 11. maj 2000."

Retssagerne omtales i et vist omfang nærmere neden for.

Nærværende sag, der er anlagt den 17. marts 2006, omhandler, jf. stævningen "pro
blemstillingerne som skulle have været behandlet under påstandene 15 i Sø og
Handelsretssag V9502 og Højesterets sag 356/2004, hvor sagen af formalitets
grunde ved såvel Sø og Handelsretten som ved Højesteret blev afvist, og hvor de
materielle spørgsmål ... ikke blev behandlet og rettet ved anken til Højesteret."

Det er overfor retten oplyst, men ikke nærmere dokumenteret, at der verserer yder
ligere en retssag mellem parterne ved Københavns Byret, hvorunder sagsøgeren har
påstået domænenavnet co.dk. udleveret.


Påstande

Sagsøgeren har nedlagt påstande om, at

1. DIFO tilpligtes at anerkende, at ICANN´s aftaler med USA´s handelsmi
nisterium, jf. Sø og Handelsrettens dom af 15. juni 2004 i sag V9502, hver
ken har tildelt DIFO juridisk kompetence til at slette eller inddrage sagsøgers
domænenævne registreret under .dk topdomænet eller forpligtet sagsøger til
at være omfattet af DIFO´s regler.


- 3 -

2. DIFO tilpligtes at anerkende, at det er den amerikanske stat og selskabet
VeriSign Inc., og ikke DIFO eller ICANN, der stiller domænenavnesystemet
og topdomænet .dk til rådighed for det globale Internetsamfund, herunder
sagsøger.
3. DIFO og DK Hostmaster A/S tilpligtes at anerkende, at de ingen (a) "adgang
til Internettet" eller (b) "brugsret til Internettet" eller (c) "tjenesteydelse i form af
en adressehenvisningsfunktion" eller (d) "DIFO´s ydelser" har leveret til sagsø
ger.
4. DIFO og DK Hostmaster A/S tilpligtes in solidum at anerkende, at de var
uberettiget til hos sagsøger at gøre krav på betaling af årligt gebyr, hvori
indgår 10,00 kr. eller andet beløb til dækning af DIFO´s krav om licens pr.
domænenavn registreret under topdomænet .dk, jf. bilag 10 C § 3 pkt. a og §
4.
5. DIFO og DK Hostmaster A/S tilpligtes in solidum at anerkende, at de før den
1. juli 2005 hverken har haft (a) "en eneret til at administrere 2. ordensdomæner
under .dk" eller (b) en "ret" eller "kompetencen til at administrere landekodedo
mænet ".dk" som "ikke også tilkommer sagsøger".
6. DIFO tilpligtes at betale sagsøger kr. 45.000 eller andet beløb fastsat af retten
i sagsomkostninger og i godtgørelse for uberettiget siden oktober 2000 at
have påført sagsøger udgifter til en indsigelsessag og til tre retssager om en
delig registrering af varemærket VR 2000 04277 WWW.XXX.CO.DK.
7. DK Hostmaster A/S tilpligtes at betale sagsøger kr. 50.000 eller andet beløb
fastsat af retten i erstatning for uberettiget sletning af sagsøgers domæne
navn PERIOD.DK fra domænenavnedatabasen.
8. DIFO og DK Hostmaster A/S tilpligtes at anerkende, at de ikke som tidligere
påstået har "ejendomsrettigheder og immaterielle rettigheder til selve domænenav
nedatabasen".
9. DIFO tilpligtes at anerkende, at ICANN til DIFO hverken har (a) "tildelt en
ret" i forhold til "domænenavnet med endelsen ".dk" eller (b) "tildelt retten til at
uddelegere domænenavne med endelsen ".dk" " eller (c) "tildelt opgaven med at
styre det danske navnerum på Internettet" eller (d) "givet en faktisk magtposition i
forhold til domænenavnsdatabasen under det danske top level domæne" eller (e)
"givet en faktisk adgang til at administrere landekodedomænet .dk".


- 4 -

10. DIFO tilpligtes at anerkende, at inddragelse og sletning af sagsøgers
domænenavne under topdomænet ".dk" ikke indgik i de "opgaver", som
DIFO over for bl.a. Procesbevillingsnævnet har påstået at have "fået mandat
til at udføre af ICANN".
11. DIFO tilpligtes at anerkende, at DIFO ikke før den 1. juli 2005 har haft juri
disk kompetence til at tildele DK Hostmaster A/S "en eneret til den tekniske
funktion og administration af .dk".
12. DIFO tilpligtes at anerkende, at sagsøger på intet tidspunkt har tiltrådt
DIFO´s overenskomst om selvregulering eller tildelt DIFO en kompetence til
at disponere over sagsøgers rettigheder i forhold til Internettet og/eller do
mænenavne registreret under topdomænet .dk.
13. DK Hostmaster A/S tilpligtes at anerkende, at DK Hostmaster A/S har
tvangsovertaget sagsøgers domænenavnekundeportefølje under .dk topdo
mænet.
14. DK Hostmaster A/S tilpligtes at anerkende, at DK Hostmaster A/S har været
uberettiget til direkte at rette henvendelse til sagsøgers kunder med henblik
på opkrævning af afgifter, der ikke var godkendt af sagsøger, samt af påstå
ede licensomkostninger pr. domænenavn, som sagsøger har registreret for
kunderne under .dk topdomænet.

DIFO har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse for så vidt angår
påstand 1 ­ 5 og 8 ­ 12 samt frifindelse for så vidt angår påstand 6.

DK Hostmaster A/S har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse for så
vidt angår påstand 3 ­ 5, 8, 13 og 14, samt frifindelse for så vidt angår påstand 7.


Sagsfremstilling

Proceserklæring. Baggrundsorientering
Med bemærkning, at de sagsøgte ikke på noget tidspunkt har gjort noget andet
gældende under nærværende sag, har de sagsøgte under hovedforhandlingen, jf.


- 5 -

retsbogen for den 5. maj 2008, processuelt erklæret, at de sagsøgte ikke har fået de
legeret nogen juridisk rettighed/kompetence fra ICANN.

Da en del af sagsøgerens bilag er fremlagt og dokumenteret med henblik på at be
lyse netop det forhold, som de sagsøgte har afgivet proceserklæring om, vil der ikke
ske gengivelse eller omtale i øvrigt af følgende bilag, som indgik i sagsøgerens fo
relæggelse, før proceserklæringen blev afgivet:

1) "Aftalememorandum" af 25. november 1998 mellem U.S. Departement of Com
merce og Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), (trans
latøroversættelse),

2)"Amendment 6" til "Memorandum of Understanding between the U.S. Departe
ment of Commerce and the Internet Corporation for Assigned Names and Num
bers"

3) Kontrakt mellem ICANN og den amerikanske regering om udførelse af IANA
funktionen af 9. februar 2000 (translatøroversættelse),

4) Aftale af 14. august 2006 mellem U.S. Departement of Commerce og ICANN.

Til brug for samme spørgsmål har sagsøgeren dokumenteret fra bl.a. DIFOs ansøg
ning af 13. september 2002 til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til kære af Østre
Landsrets forbudskendelse af 30. august 2002, til Højesteret. Gengivelse fra denne
ansøgning udelades derfor.

Sagsøgeren har endvidere vedr. samme spørgsmål dokumenteret fra en translatør
oversættelse af en retlig erklæring af 11. november 2000, afgivet af Louis Touton til
brug for en retssag ved District Court, Eastern District of Missouri, mellem parterne
Economic Solutions Inc. og ICANN. Retten har fundet det hensigtsmæssigt at refe
rere nogle dokumenterede passager fra denne erklæring. Louis Touton erklærede, at
han er vicepræsident, sekretær og leder af den juridiske funktion i ICANN, og end
videre bl.a.:


- 6 -


"...
ICANN er en nonprofitorganisation, der er organiseret i henhold til lovgiv
ningen i staten Californien ... ICANN er den enhed, der arbejder sammen med
den amerikanske regering om at privatisere visse tekniske administrations
funktioner i forbindelse med internettets domænenavnesystem, som i øjeblik
ket udføres af det amerikanske handelsministerium eller dettes underleveran
dører. ...

ICANN vedligeholder et websted på adressen http://www.icann.org. ...
ICANN udbyder intet til salg på sit websted; ICANN sælger faktisk ingenting.

En af funktionerne på ICANN's websted er et offentligt kommentarforum,
hvor internetbrugerne kan lægge kommentarer om de emner i forbindelse
med teknisk administration, der vedrører dem.
...
ICANN blev stiftet 30. september 1998. I november 1998 underskrev ICANN
et aftalememorandum ("MOU") med det amerikanske handelsministerium ...
Formålet med MOU'et var at nedfælde ICANN's rolle i privatiseringen af den
tekniske administration af internettet. I MOU'et aftalte parterne, at de "sam
men vil designe, udvikle og afprøve de mekanismer, metoder og procedurer,
der skal være på plads, og de skridt, der er nødvendige for at overdrage an
svaret for administrationen af DNSfunktionerne [domænenavnesystemfunk
tionerne], der nu udføres af eller på vegne af den amerikanske regering, til en
privat nonprofitorganisation." I § V, litra B, stk. 7 i MOU'et påtog handelsmi
nisteriet sig specifikt ansvaret for "generelt tilsyn med de aktiviteter, der gen
nemføres i medfør af denne aftale."

... MOU'et bestemmer specifikt i § V, litra B, stk. 8, at handelsministeriet be
holder tilsynspligten for den tekniske administration af domænenavnesyste
met, indtil der er indgået yderligere aftaler om, at den private sektor kan på
tage sig denne administration. Handelsministeriet har i dag stadig myndighe
den over den tekniske administration af domænenavnesystemet. ICANN kan
ikke og har ingen juridisk bemyndigelse til at implementere nye topniveau
domæner; denne bemyndigelse ligger hos handelsministeriet ...

Et af ICANN's formål er at forsøge at fremme konkurrencen og valgfrihed for
forbrugerne med hensyn til administration af domænenavnesystemet ...

Kort sagt har ICANN ingen juridisk bemyndigelse til at bemyndige etablerin
gen af nye TLD'er eller til at ændre uddelegeringen af disse TLD'er. ...

Ud over de såkaldte "generiske" TLD'er som ".com", ".net" og ".gov" er der
også adskillige "nationale" (country code) TLD'er, som almindeligvis betegnes
ccTLD'er. Eksempler på ccTLD'er er ".us" for USA, ".uk" for Storbritannien ...
Disse ccTLD'er anvendes generelt til internetadresser, der er specifikke for et
land, baseret på en kode på to bogstaver, der forekommer på en liste, der er
udarbejdet af den internationale standardiseringsorganisation (ISO). Nationale
TLD'er administreres af udpegede ccTLDadministratorer, der fungerer som


- 7 -

forvaltere, der udfører en tjeneste på vegne af internetsamfundet, både globalt
og i det land eller territorium, der betegnes med den pågældende landekode.

... Et resume af ICANN's praksis med hensyn til ccTLD'er findes i en publika
tion, som ICANN udgav i maj 1999, der generelt betegnes "ICP1". ...

Hver ccTLD har en teknisk kontakt og en administrativ kontakt (i nogle få til
fælde er det den samme person) ...

I henhold til den gældende politik "ejes" ccTLD'erne faktisk slet ikke på nogen
måde; de stilles til rådighed til gavn for hele internetsamfundet.
..."

VeriSign, Inc.
Af en erklæring af 17. juli 2003, afgivet af viceadministrerende direktør Benjamin R.
Turner, VeriSign Inc., til brug for en retssag (fogedforbudssag) mellem "Dotsker,
Inc." m.fl. og ICANN ved District Court, Central District of California, fremgår bl.a.:

"...
Et domænenavn eksisterer ikke, før det er oprettet og registreret i registrets
masterdatabase. Den enkelte person eller organisation, som opretter og regi
strerer et specifikt domænenavn kaldes en "registrant". Registranter har ikke
direkte adgang til VeriSigns register. Potentielle registranter skal i stedet regi
strere domænenavne, som de har oprettet, via en af de mere end 100 private
og offentlige virksomheder, som findes over hele USA og over hele verden,
der fungerer som registratorer af domænenavne under topleveldomænerne
.com og .net. Registratorerne leverer direkte serviceydelser til registranter og
potentielle registranter, som f.eks. at sørge for hele processen med at registrere
domænenavne. Registreringsenheden VeriSign har hverken et kontraktforhold
med eller nogen anden form for forhold til registranten og får faktisk ingen
oplysninger om eller har nogen viden om, hvem registranten af et domæne
navn er. Registratorerne har et kontraktforhold med registranterne og behol
der alle oplysningerne om registranten.

Registrering, overførsel og sletning af et domænenavn kræver, at der forelig
ger en kontakt mellem registratoren og registreringsenheden. Denne kontakt
er meget struktureret og automatiseret ... Den rolle, som registreringsenheden
spiller, er helt igennem passiv og automatiseret nemlig at behandle registra
torens anmodning om registrering af et domænenavn på vegne af registranten,
sammenligne disse anmodninger med registrets tabeller over registrerede do
mænenavne for at hindre dobbeltregistrering af det samme domænenavn samt
at registrere domænenavnet i registrets database, hvis det ikke allerede er re
gistreret.

Registratoren iværksætter alle ændringer af et givent domænenavn i registrets
database ved at give registret elektroniske kommandoer som f.eks. "tilføj",


- 8 -

"tjek", "slet", "overfør" og "forny"... VeriSign kan kun registrere domæne
navne i sin database efter at have modtaget en anmodning fra en registrator.

Registratorerne sender deres kunders (registranternes) anmodning om regi
strering til det pågældende topleveldomæneregister for at finde ud af, om det
ønskede domænenavn kan registreres, dvs. at domænenavnet ikke allerede er
registreret som tilhørende en anden. I forbindelse med VeriSigns drift af regi
stret for topleveldomænerne .com og .net er det således, at hvis et ønsket do
mænenavn ikke allerede findes i registrets database, noterer registrets com
puter det nye domænenavn, det/de dertil svarende IPnummer/IPnumre på
de dertil knyttede domænenavneservere samt navnet på den registrator, der
foretager registreringen for kunden (registranten) i sin masterdatabase. Regi
streringsprocessen er derefter færdig.
..."

FIL (Foreningen af Internet Leverandører). DKnets hostmasterfunktion
Af FILs hjemmeside fra et ukendt tidspunkt i 1997 fremgik bl.a., at FIL som en bran
cheforening af internetleverandører blandt andet fastsætter "de generelle vilkår for
drift af DKhostmaster funktionen, dvs. drift og vilkår for .dk domænet". Der henvi
stes herom til "Hostmasteraftalen mellem FIL og Dknet". Det var endvidere oplyst,
at man for at være medlem af FIL skulle være internetleverandør, "dvs. udbyder af
Internetopkoblinger". Det årlige kontingent for medlemskab af FIL var 6.000 kr.

Af en medlemsliste på det pågældende tidspunkt sås blandt mange andre Kommu
nedata I/S, Tele Danmark Internet A/S, DKnet A/S, UNIC og ØK Data A/S.

Af ITsikkerhedsrådets pjece "Privatliv på Internet" fra april 1998 (formand var pro
fessor, dr. jur. Mads Bryde Andersen), fremgik det bl.a.:

"...
Hvad er Internet?
...
Internet er et globalt edbnet, der forbinder tusindvis af datanet og lokalnet
og flere millioner computere ved hjælp af en række brugervenlige kommuni
kationsstandarder. Som allerede antydet er Internet opbygget på anarkistisk
grundlag. Dette har på den ene side givet den styrke, at nettet har opnået en
sådan udbredelse og billighed, at alle i princippet kan være brugere. Men på
den anden side betyder den manglende centrale kontrol, at der ikke kan fore
tages nogen tilsvarende central styring. Fordi nettets bestanddele hidrører fra
forskellige leverandører og aktører, er sikkerhedsrisiciene ligeså forskelligar
tede og lige vanskelige at få overblik over. På grund af den hastige udbredelse
af nettet findes der heller ingen veletableret "kultur", og nettets grænseover


- 9 -

skridende karakter har samtidig vanskeliggjort retshåndhævelse over lande
grænser.

De fysiske netværksforbindelser ejes og drives af teleselskaber. Imellem tele
selskaber og de enkelte brugere finder man en række Internetleverandører,
der står for forbindelseslinierne og en række hertil hørende tjenesteydelser.
Internetleverandøren vil typisk etablere forbindelsen til Internet vel hjælp af
en såkaldt router, en computer, der er programmeret til at finde den kortest
mulige tilgængelige transmissionsvej for den information, der skal videresen
des. Man kan ikke på forhånd forudsige, hvilken vej informationen vil følge,
da dette afhænger af, hvilke forbindelser der måtte være tilgængelige på
transmissionstidspunktet. Ved internetkommunikation indenfor Danmark
benyttes dog ofte et fælles udvekslingspunkt, kaldet DIX (Danish Internet eX
change), der er placeret hos UNIC i Lyngby, om end bilateral udveksling af
datatrafik mellem danske Internetleverandører også forekommer.
...
Foreningen af InternetLeverandører (FIL) har ifølge sine vedtægter ... til for
mål at virke for at fremme udviklingen af Internettet i Danmark, bl.a. ved at
udarbejde principper og procedurer for administration af den overordnede
navne og nummerstruktur i Internet og for trafikudveksling mellem leveran
dører. Herudover koordinerer foreningen tekniske eller administrative samar
bejdsforhold mellem Internetleverandørerne, bl.a. ved at formulere de gene
relle vilkår for drift af DK hostmaster funktionen... . Dette betyder, at FIL har
ansvaret for fordelingen af domænenavne under .dktopdomænet. ...

Foreningen virker dernæst som interesseorganisation for de virksomheder, der
tilbyder adgang til Internet. Udover muligheden for inden for disse rammer at
fastlægge vejledende retningslinier m.v. for medlemskredsen har foreningen
ingen umiddelbar kompetence til at vedtage regler med bindende virkning, og
for nylig har FIL f.eks. valgt at afstå fra rollen som konfliktløser i relation til
registrering af domænenavne. Hvis en dansk Internetleverandør (f.eks. firma
A) ikke vil følge FILs anvisninger, kan de andre danske leverandører nægte at
samarbejde med A. Men de kan ikke forhindre A i at købe en forbindelse til
Internet i Tyskland eller Sverige..."

Af "Hostmasteraftale mellem FIL og DKnet" af 13. juni 1996 fremgik under § 1, at
det var aftalens formål at "fastlægge de nærmere retningslinier for den fremtidige
registrering af nye domæner under topdomænet .dk, herunder specielt at fastsætte
betingelser, under hvilke registrering af nye domæner under topdomænet .dk kan
udføres af DKnet frem til 31.12.1998.". Det var yderligere et formål, at "fastlægge
procedurer for udvikling og fastsættelse af reglerne for brug og registrering af do
mænenavne under .dk topdomænet." "DKhostmaster" var i aftalens § 2 defineret
som "den funktion, som i Danmark er berettiget til at registrere nye domæner under
topdomænet .dk."


- 10 -


DKhostmasters opgaver og forpligtelser var nærmere opregnet i aftalens § 4,
hvoraf bl.a. fremgik, at DKhostmaster "har ansvaret for at vedligeholde en konsi
stent database over domæner over .dk topdomænet." Det fremgik videre, at enhver
"kan få registreret domænenavne, enten ved henvendelse til et af Foreningens
medlemmer eller til DKnet, som da leverer ydelsen til den mellem DKnet og For
eningen vedtagne pris."

DKhostmasters aktivitet skulle ifølge aftalens § 5 finansieres af brugerbetaling. Pri
sen for "oprettelse/reservering af domænenavn" var 995 kr., "Uddelegering af do
mænenavn" 600 kr. og "Indsættelse af entry i mainserver" 600 kr. Der var betyde
lige medlemsrabatter på disse priser, som for medlemmer var henholdsvis 150 kr.,
100 kr. og 100 kr.

Der er fremlagt nogle fakturaer fra DKnet til sagsøgeren, bl.a. for "domæneregi
strering", 995 kr. ex moms (4. april 1997) og "Overdragelse domænerettigheder",
100 kr. ex moms (19. februar 1998). Sagsøgeren har fremlagt nogle bilag til illustra
tion af, at DKnet i tilfælde af manglende betaling sendte fordringerne til retlig in
kasso.

Under overskriften "Nye regler for danske Internet navne" udsendte FIL den 15.
januar 1997 en pressemeddelelse, hvori FIL's formand, Birgitte S. Olesen bl.a. gav
udtryk for, at det nu var muligt for enkeltpersoner at få domæner, og at der ikke var
grænser for, hvor mange domæner man kan benytte. Valget af domænenavn var nu
overladt til ansøgeren. Liberaliseringen forventedes ikke at føre til tumulter på net
tet, idet "brug af domænenavne er undergivet den almindelige lovgivning. Derfor
vil konflikter om domæner finde deres løsning i det etablerede retssystem. ... Nye
domæner kan bestilles hos enhver Internet Leverandør, der sørger for, at domænet
registreres på nettet. Selve registreringen foretages af DKHostmaster, en Internet
funktion, som udføres af DKnet A/S ... De nye regler åbner mulighed for, at der kan
indføres et årligt gebyr til opretholdelse af en domæneregistrering."


- 11 -

Af et bilag, "Regler for registrering af domænenavne under .dkdomænet", fremgik
under pkt. 2, at anmeldelse af brug af et domænenavn under .dkdomænet "indgi
ves til en internetleverandør under FIL eller til en hos DKhostmasteren registreret
anmeldelsesberettiget virksomhed. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om an
melderens navn og adresse, det ønskede domænenavn samt anmelderens erklæring
om, at anmelderens brug af domænenavnet ikke krænker tredjemands interesser."
Det fremgik videre, at brugeren til dækning af omkostningerne ved drift af
domænenavneservice for hver domænenavneregistrering skulle betale en årlig af
gift, "som fastsættes af FIL."

FIL udsendte den 26. august 1997 en pressemeddelelse, hvoraf bl.a. fremgik, at "en
hver virksomhed, som i forvejen har en registreret domæneadresse på internettet
under topdomænet .dk og som råder over tilstrækkelig kapacitet på en navneserver
kan sælge underdomæner ... [som] herefter [bliver] registreret på "udbyderens"
egen navneserver hvorefter subdomænerne peger på de TCP/IPadresser som kun
den ønsker. Subdomænenavnene bliver ikke selvstændigt registreret hos DKHost
master."

Forskningsministeriets MoU
Forskningsministeriet sendte den 8. juli 1998 sålydende brev til FIL, stilet til for
manden på dette tidspunkt, Basse Bergquist:

"Vedr. Omorganisering af den danske hostmasterfunktion

Ved flere lejligheder, herunder mødet med forskningsministeren d. 16. april
1998, er den fremtidige varetagelse af hostmasterfunktionen i Danmark blevet
drøftet.

Der er i den forbindelse blevet skitseret en model, ifølge hvilken den tekniske
varetagelse af funktionen skulle ske i et selvstændigt ikkeoverskudsgivende
selskab, mens fastlæggelse af retningslinier for administration af domæne
navne, internetadresser m.v. skulle ske i henhold til en overenskomst, et så
kaldt Memorandum of Understanding (MoU), mellem alle relevante aktører,
herunder repræsentanter for internet leverandører, brugere og offentlige
myndigheder.


- 12 -

Det blev i den forbindelse aftalt, at Forskningsministeriet skulle udarbejde en
liste over de ønsker ministeriet måtte have til et sådant MoU. Ministeriets fo
reløbige overvejelser i den forbindelse fremgår af vedlagte bilag.

Da Forskningsministeriet lægger vægt på, at branchen selv regulerer disse for
hold, men samtidigt ønsker en omstrukturering af hostmasterfunktionen, der
sikrer konkurrencemæssig neutralitet og varetagelse af brugerhensyn, beder
ministeriet hermed om en orientering om status for den planlagte ændring."

Af det i skrivelsen nævnte bilag, der var dateret den 7. juli 1998, fremgik bl.a.:

"Rammeaftale/MoU om hostmasterfunktionen og om ISP'ernes administra
tion af adresser/domænenavne

Nedenfor følger en oversigt over de punkter, som Forskningsministeriet læg
ger vægt på bliver omfattet af en eventuel rammeaftale ­ et MoU ­ mellem
forbrugere, branche og evt. relevante ministerier og myndigheder om admini
strationen af den danske hostmasterfunktion og af internetudbydernes ad
ministration vedr. tildeling og ændring af domænenavne, epostadresser m.v.

Oversigten kan således også ses som et udtryk for, på hvilke områder Forsk
ningsministeriet finder det afgørende, at man i en bred kreds, der omfatter an
dre end brancheredaktørerne, når frem til en selvreguleringsmodel, der kan
erstatte en egentlig lov og bekendtgørelsesregulering på dette område.

Generelt:
· At der etableres en samlet ramme for administrationen af hostmasterfunktio
nen, der sikrer ikkediskriminerende og åben adgang til alle funktioner, der
varetages af hostmaster, såvel for ISP'er som for andre former for anmelder
virksomheder m.v.

Priser:
· At priser for administration, herunder for oprettelse eller overtagelse af domæ
nenavne og epostadresser m.v., samt årligt gebyr herfor, skal være omkost
ningsbaserede. Dette gælder både ISP'ernes betaling til hostmasterselskabet,
og kundernes betaling herfor.

Rettigheder til domænenavne, epostadresser m.v.:
· At der generelt af ISP'erne udvikles klare og gennemsigtige forretningsbeting
elser vedrørende retten til de registrerede domænenavne og epostadresser,
baseret på det generelle udgangspunkt, at adresseoplysninger er kundens
ejendom.
· At der fastlægges procedurer for registrering af domænenavne hos host
masterselskabet, der indebærer at det medmindre andet er eksplicit aftalt
altid er kunden der registreres som ejer af et domænenavn. ISP'er der har til
trådt ovennævnte MoU forpligter sig til at medvirke til at sikre dette, og afstår
i den forbindelse fra at registrere sig selv som ejer af domænenavne, medmin
dre dette er eksplicit aftalt med kunden.


- 13 -

..."

Orientering fra FILs formand, Basse Bergqvist, til FIL's medlemmer
Mail af 11. august 1998:
"...
DKHostmaster
Vi har lovet en afklaring af DK Hostmaster situationen. ... Hostmaster er ved
at blive udskilt som et selvstændigt selskab, som er uafhængigt af politiske og
andre interesser. ...

FIL vil indgå en ny Hostmaster aftale med det kommende DK Hostmaster sel
skab. ... Dog vil der ske en opstramning af håndhævelsen af Hostmaster reg
lerne ... Denne opstramning gælder lige meget for AV'ere og FILmedlemmer
samt andre, der måtte blive berørt. Fremtidens Hostmaster vil køre 'by the
book.' Ingen forklejnelse af Hostmaster Per Kølles indsats, men de for hånd
hævelsen af reglerne nødvendige ressourcer har hidtil ikke været til rådighed.
...

Fremtidige gebyrer og principperne for opkrævning af disse er på plads som
forslag (det bliver ISP'erne, som skal opkræve gebyrerne, og modtage en er
kendtlighed for det i form af en rabat medmindre ISP'eren selv ønsker at DKH
skal varetage funktionen i specifikke tilfælde ...). ...

En ny Hostmaster aftale vil bl.a. omfatte en smidigere og hurtigere forret
ningsgang ...

Vi arbejder også på en fremtidig mulighed for at et FILmedlem kan kvalifi
cere sig som SubHostmaster og dermed have mulighed for direkte at oprette
og redelegere domæner i DKH's database og nameserver. ... Det kan ikke ga
ranteres, at ikke FILmedlemmer også kan opnå status som [SubHostmaster]
...

Vi har fra Forskningsministeriet modtaget en overordnet køreplan for forskel
lige aktiviteter, som ønskes iværksat derunder nogle afstukne hovedret
ningslinier for Hostmaster, som ikke er til at misforstå: Integritet, uafhængig
hed, nonprofit, kontinuitet, og oplæggene konformerer med disse ufravige
lige retningslinier.
...
Når 'God forretningsskik' er ratificeret og når FIL medlemmerne vedkender
sig den IDMoU (Internet Danmark Memorandum of Understanding), som bl.a.
skal varetage tilsynet med Internet generelt og klageinstansen i særdeleshed
vil de underskrivende medlemmer få officiel tilladelse til at skilte med FIL's
officielle logo på deres brevpapir, websider og hvor de ellers vil benytte det.
Det blå logo ... vil significere overfor forbrugerne, at her 'iagttages god forret
ningsskik og afgørelser fra klageinstansen vil blive respekteret.'

Kald det et kvalitetsstempel (det er derfor, det er blåt) FIL navnet skal være
synonymt med respektabilitet og regelrethed. ..."


- 14 -


Mail af 6. oktober 1998:
"...
Da vi nu gennem en skrivelse fra Teledanmark Internet erfarer, at ... må [vi]
konstatere, at forhandlingerne har lidt endeligt skibbrud og vi har derfor ...
konstateret, at ...Hostmasteraftale ...af 13. juni 1996, udløber pr. 31.12.1998, og
at FIL derfor allerede nu tager skridt til at udbyde funktionen i licitation, som
bestemmelserne fordrer. ...

At være DK Hostmaster er ingen større teknisk bedrift, men kan varetages af
snart sagt hvem som helst, der besidder den fornødne og beskedne tekniske
indsigt ..."

Mail ligeledes af 6. oktober 1998:
"...
I dag ... har FIL ... meddelt Teledanmark, at aftalen om hostmasterfunktionen
af 13. juni 1996 ifølge aftalen udløber pr. 31.12.1998 og ikke kan forventes for
nyet automatisk.
...
Hostmaster funktionen har hidtil ligget hos Teledanmarks DKNet, hvilket har
udløst mange spekulationer omkring et de facto monopol. Til den ende blev
det af forskellige myndigheder bestemt, at Hostmaster skal ligge i et uafhæn
gigt regi og Forskningsminister Jan Trøjborg meddelte FIL's bestyrelse mandat
til at forhandle denne transition med Teledanmark.
...
I lyset af dette har FIL's bestyrelse dags dato, efter først at have underrettet
Forskningsministeriet, meddelt Teledanmark, at der i henhold til Hostmaste
raftalens paragraf 3 stk. 2 er iværksat en licitation i overensstemmelse med
gældende EU lovgivning med henblik på at udbyde Hostmaster funktionen
offentligt.
...

Mail af 7. oktober 1998:
"...
Det er FIL's opgave at sikre, at Hostmaster funktionen kører i trygge rammer,
efter reglerne (som siger nonprofit) og som løser den samfundsopgave, som
en Hostmasterfunktion er, og denne opgave agter vi at løfte ­ med eller uden
Teledanmarks assistance. ...
..."

Mail af 8. oktober 1998:
"...
Teledanmark har ønsket at udskille DK Hostmaster som et selvstændigt sel
skab, som kunne køre i et uafhængigt regi i henhold til de afstukne retningsli
nier, og det gik vi i bestyrelsen med til.
...


- 15 -

Problemet lå bl.a. i, at vi ikke kunne få oplysninger om Hostmasters økonomi
(ellers er det umuligt at fastlægge en kostpris), organisatoriske forhold (kaoti
ske set udefra) og i det hele taget parametre til at tilrettelægge den videre ud
vikling. Derfor den skarpe reaktion fra FIL. Aktionen var på forhånd afstemt
med Forskningsministeriet, så vi var sikre på at have baglandet i orden. ...

Hvad hvis nu ...?
Så er sagen såre enkel: FIL vil da benytte sit mandat og følge Hostmasterafta
len, udbyde DKH i licitation som reglerne foreskriver og så tage det derfra. ..."

Udkast til "God Forretningsskik". Udkast til IDMoU98. Arbejdspapir vedr. klage
nævn
Af et udkast til "God forretningsskik for Internet udbydere", dateret den 12. okto
ber 1998, fremgik under pkt. 4, "Ret til frit valg af internetleverandør", bl.a., at
"Medlemmer af FIL tilslutter sig fri konkurrence blandt udbydere af internettje
nester ...". Under pkt. 7, "Hostmaster", fremgik bl.a., at FIL har "indgået en Host
master Aftale med DK Hostmaster om administrationen af .DK TL. Ethvert FIL
medlem er pligtig at overholde de tekniske parametre og administrative betingelser
fastsat i denne Hostmaster Aftale. ..." Under pkt. 8 fremgik, at medlemmer af FIL,
som ved deres underskrift har forpligtet sig til at "iagttage nærværende punkter for
god forretningsskik, har ret til at anvende FIL's logo ..."

Af et "internt fortroligt udkast" udkast til "IDMoU" ("Internet i Danmark Memo
randum of Understanding"), dateret den 15. oktober 1998, fremgik bl.a.:

"...
1.1 Undertegnede virksomheder, organisationer og ministerier m.v. der alle
tilslutter sig programerklæringerne i dette dokument, udgør tilsammen ID
MoUgruppen.
...
3. Regler for god forretningsskik
...
3.2. IDMoUgruppen opfordrer alle brancheforeninger, der har berøring med
internettjenester, til at opstille og offentliggøre regler for god forretningsskik.

4. dkhostmaster
4.1 IDMoUgruppen støtter bestræbelserne på at udøvelsen af dkHostmaster
funktionen frigøres fra erhvervsøkonomiske interesser.
...
9.1 IDMoUgruppen vil arbejde for at brugere af Internet får frit valg blandt
udbyderne af internettjenester ...


- 16 -


12. Paritetisk klagenævn

12.1 IDMoUgruppen erkender behovet for etablering af et klagenævn for in
ternet i Danmark særligt i relation til forbrugerbeskyttelse men også for er
hvervslivet og det offentlige. Særligt når henses til vanskelighederne (og det
uønskelige) i en egentlig lovgivning om anvendelse af internet er der behov
for etablering af et uvildigt klagenævn ..."

Af et arbejdspapir vedr. "Klagenævnet for Internet i Danmark" fremgik bl.a., at
klagenævnet etableres på grundlag af "IDMoU1998". Klagenævnet kendelser skal
ikke være retligt bindende for parterne i klagesagen. Dog har FIL vedtaget, at det
skal være en forudsætning for medlemskab, at de enkelte internetudbydere opfyl
der Klagenævnets kendelser, dog kun i sager om forbrugerbeskyttelse.

Høringer den 4. november 1998 og den 13. april 1999
Af en mail af 18. oktober 1998 fra FILs formand til FILs medlemmer fremgik under
overskriften "IDMoU98 ­ Internet Danmark Memorandum of Understanding",
bl.a.:

"FIL ... har den 15. oktober til en begrænset kreds udsendt en indbydelse til en
høring den 4. november 1998 omkring et memorandum, som skal danne
grundlag for styring af Internet i Danmark.

FIL efterkommer dermed et ønske fra Forskningsministeren om selvregulering
af Internet under medvirken af branchens egne medlemmer samt relaterede
personer og organisationer.

Kredsen af indbudte består af ministerier, offentlige myndigheder, branche
foreninger og forbrugerorganisationer alt i alt et bredt og repræsentativt ud
snit af interessenter.

Ideen er at samle et forum, hvor ideer, problemer, ny teknik og skærmydsler
kan diskuteres og løses under medvirken af forskellige fagfolk, jurister, tekni
kere og ikke mindst private brugere.

Et af oplæggene i dette memorandum er dannelsen af et paritetisk klagenævn
..."

Af en mail af 19. oktober 1998 ligeledes fra FILs formand til FILs medlemmer frem
gik bl.a.:


- 17 -

"Hermed de til høringen den 4. november udsendte dokumenter.
...
Bemærk venligst følgende:

1. IDMoU98 er ikke et specielt FILanliggende selvom vi er de praktiske initi
ativtagere. Det er et bestillingsarbejde fra Forskningsministeren, som FIL er
bulldozer for. Vi mener dog i bestyrelsen, at det er et positivt tiltag og medvir
kende til at holde uhensigtsmæssig og snærende lovgivning borte. Brancher
bør iflg. dagens politiske korrekthed løse deres egne problemer.

2. Etiske regler for FIL er kun et udkast ...

3. IDMoU98 oplægget et kun et oplæg, selvom det på forhånd er afstemt med
andre parters ønsker.
..."

Af en den 24. marts 1999 dateret "Invitation til IDMoU99 høring" indkaldte ID
MoU Redaktionskomiteen til "endeligt høringsmøde" den 13. april 1999. Af indkal
delsen fremgik bl.a., at der den 4. november 1998 var afholdt et "indledende ID
MoU98 møde" med det formål "at undersøge, hvorvidt der var mulighed for at
efterkomme Forskningsministeriets ønske om at oprette en tværfaglig organisation,
som dels kunne huse og drive DK Hostmaster, dels kunne frembyde et troværdigt
alternativ til lovgivning på Internet området i form af initiativ til selvregulering i
internet branchen." Det fremgik videre, at der var blevet nedsat en redaktionsko
mité, "hvis opgave det var at koncipere en brugbar model for en sådan organisa
tion". Af indbydelsen fremgik videre bl.a.:

"Redaktionskomiteens arbejde er nu tilendebragt og resultatet foreligger i
form af det vedlagte stiftelsesdokument for den selvejende institution FDI ­
Forum for Dansk Internet, som vil være det kommende organ for branchens
selvregulering af Internet i Danmark.

I FDI's bestyrelse kan der pr. definition kun sidde repræsentanter for branche
organisationerne ­ ikke enkelte firmaer eller privatpersoner.

Som "medspiller" på internetmarkedet i Danmark har du ret til at blive hørt ­
derfor denne invitation ...

FDI vil i fremtiden virke for etablering af etiske normer for hele branchen og
fremme brugerbeskyttelse i form af objektiv oplysningsvirksomhed m.m., lige
som der er planer om at forsøge at etablere et § 12 klagenævn ...


- 18 -

Det vil være muligt for enhver udbyder af internet tjenester at tilslutte sig
disse etiske normer og dermed få ret til at anvende organisationens logo i for
bindelse med sin markedsføring ­ signalet der sendes med dette logo er bran
cheetik, fair play og generelt god forretningsskik.

Forskningsministeriet har ønsket, at DK Hostmaster funktionen i fremtiden
skal ligge i et neutralt regi ...

Etableringen af FDI skal ses som laveste fællesnævner ­ en start som alle in
volverede bør kunne slutte op om. Det store arbejde med detaljerne ligger ude
i fremtiden. ...

Du er muligvis ikke medlem af en af de involverede brancheorganisationer ­
det betyder intet for din tilslutning til projektet, men på sigt var det måske en
god idé at sikre sig medindflydelse via et medlemskab af en brancheforening.
...

IDMoU/FDI er et initiativ, som langs vejen er blevet bakket op af flere bran
cheorganisationer, ligesom Forskningsministeriet har bistået med råd og op
muntring ..."

Blandt medlemmerne af redaktionskomiteen var bl.a. angivet Mads Bryde Ander
sen, DDF ­ Dansk Data Forening, Martin von Haller Grønbek, FDIH ­ Foreningen
for Dansk Internet Handel, og Basse Bergqvist, FIL.

Pressemeddelelse om DK Hostmaster
En pressemeddelelse af 3. december 1999, udsendt af professor, dr. jur. Mads Bryde
Andersen, DIFO, og adm. direktør Per Kølle, DK Hostmaster A/S, var sålydende:

"DK Hostmaster har fået ny ejer

I forrige uge blev der indgået endelig aftale mellem Tele Danmark A/S og den
selvejende institution Dansk Internet Forum (DIFO) om overdragelse af akti
viteterne i DK Hostmaster A/S, som er det selskab, der står for registrering af
ibrugtagning af Internetdomænenavne under .dkdomænet.

Aftalen indebærer, at det nu er DIFO, der har det formelle ansvar for tildeling
af disse domænenavne. Formanden, professor dr. jur. Mads Bryde Andersen,
oplyser, at man straks i begyndelsen af det nye år regner med at kunne frem
lægge et nyt regelsæt, der mere præcist end nu fastlægger, hvordan sådanne
Internetdomænenavne registreres og konflikter desangående løses.

DIFO blev stiftet tidligere på året af en kreds af interesseorganisationer med
berøring til den danske del af Internet. I henhold til vedtægterne udpeges


- 19 -

DIFO's bestyrelse af Forskningsministeren. Bestyrelsen repræsenterer både
professionelle brugere, forbrugere og Internetleverandører.
..."

Mailkorrespondance mellem DIFO og ICANN
Den 6. januar 2000 sendte DIFO (Per Kølle) en mail til ICANN (iana@iana.org),
hvoraf bl.a. fremgik:

"...
Upon request from the danish Ministry of Research and Information Technol
ogy, the formal responsibility for the .dk registrations has turned over to a
newly established nonprofit institution by the name DIFO ­ Danish Internet
Forum. The governing body of DIFO is appointed by the Minister personally
upon recommendation from the whole environment of Internet Industry, Us
ers and ISP's, and as agreed and expected, DIFO has taken ownership in all
DK Hostmaster activities.

For accounting purposes, DIFO is in strong and urgent need of a formal
documentation that establishes its rights to be registrant for the .dk domain.
..."

Mailen blev besvaret af ICANN (Louis Touton) den 15. januar 2000. Af besvarelsen
fremgik bl.a.:

"...
Thanks for your note. Josh has already put through Morten Christiansen's 22
December request to change the primary nameserver for .dk. I will be respon
sible for handling the organisation change and subsequent requests on the .dk
ccTLD.

With regard to your request to change the registrant for .dk, please submit the
following:

1. A statement of consent from the presently listed registrant, DK Hostmaster
A/S. ...

2. A faxed statement of support on the letterhead of the approbiate official of
the Danish Government. ...

3. Evidence of support for the change in the Danish Internet community. In
your case, this can consist of a brief explanation of how Danish Internet in
dustry, users and ISPs are given the ability to participate in the new nonprofit
institution. ...

4. A fax copy of the chartering documents of the new entity, DIFO ...


- 20 -


If you have difficulty obtaining any of the above items, please let me know so
we can discuss alternatives for demonstrating support of the Danish Internet
community.
..."

Driftsoverenskomst mellem DIFO og DK Hostmaster A/S
Den 6. juni 2000 indgik DIFO og DK Hostmaster A/S en "Driftsoverenskomst". Af
overenskomsten, der på såvel DIFOs som DK Hostmaster A/S' vegne var under
skrevet af Mads Bryde Andersen som formand og Martin von Haller Grønbek som
næstformand, fremgik bl.a.:

"...
§ 1. Formål
... Formålet med overenskomsten er at give DKH kompetence til at virke som
udøvende registrant for .dkdomænet og optræde i denne egenskab overfor
brugere og omverdenen på nær den danske stat og ICANN samt at fastlægge
parternes rettigheder og forpligtelser overfor hinanden.

§ 2, DIFO's ydelse
Ved denne overenskomst bemyndiger DIFO DKH til

a. at registrere og administrere andenordens domænenavne under top level
domænet .dk ...

b. at indgå de aftaler med brugere og andre parter, der er nødvendige for at
udføre .dkhostmasterfunktionen,

c. at opkræve de brugerafgifter, som ifølge DIFO's vedtagelser forfalder ved
registrering og opretholdelse af registrering af .dkdomænenavne.
...
§ 3. DKH's pligter
a) Betaling: Til gengæld for de i § 2 omhandlede ydelser betaler DKH en licens
afgift til DIFO, der på aftaletidspunktet udgør kr. 10, ekskl. moms pr. år pr.
registreret domæne. ... Det er DKH's opgave, at sikre sig betaling af den årlige
afgift af ibrugtager. ...

§ 4. DKH's rettigheder
DKH er berettiget til at beregne sig et vederlag for registrering og vedligehol
delse af domænenavnet under .dkdomænet i overensstemmelse med de af
DIFO til enhver tid fastsatte regler herom. Ved fastsættelsen af vederlagenes
størrelser skal det tilstræbes, at DKH får dækket sine omkostninger i forbin
delse med driften af hostmasterfunktionen inkl. kontordrift, lønninger, af
skrivning af hardware og programmel, henlæggelser til fornyelser samt den til
enhver tid gældende licens (p.t. kr. 10, + moms) pr. domæne pr. år til DIFO.


- 21 -

Vederlaget ... er for nuværende aftalt til kr. 110, for registrering og kr. 40, for
årlig vedligeholdelse. Begge beløb skal tillægges moms ..."

DIFOs udtalelse til Konkurrencestyrelsen i anledning af en af sagsøgeren indgivet
klage
I et brev af 12. januar 2001 til Konkurrencestyrelsen besvarede DIFO en henvendelse
fra Konkurrencestyrelsen til brug for styrelsens behandling af en af sagsøgeren ind
givet klage.

Af brevet fremgik det bl.a.:

"...
[DIFO] er en privat forening, der har til formål at skabe entydige kriterier for
registrering, administration og konfliktløsning af andenordens domænenavne
under .dkdomænet. Til dette formål hører bl.a. et ønske om at sikre, at do
mænenavneservicen for .dktopdomænet kan fungere så effektivt og gennem
sigtigt som muligt.
...
De af [DIFO] vedtagne "Regler for registrering, administration og konfliktløs
ning vedrørende domænenavne under topleveldomænet .dk", og herunder
også punkt 4.1 om inddragelse i almenhedens interesse, er udstedt med
hjemmel i DIFOs vedtægter, der er godkendt af Forskningsministeriet. Reg
lerne har forinden endelig bestyrelsesgodkendelse været til offentlig høring.
Muligheden for at inddrage domænenavne i almenhedens interesse ligger
dermed indenfor rammerne af de af Forskningsministeriet godkendte ved
tægter.

Formålet med punkt 4.1. i reglerne er alene at sikre det danske internetsnavne
rums integritet og gennemskuelighed. Der er således landedomæner, der fra
centralt hold har indført generiske andenordensdomæner som f.eks. "co".
Som et praktisk eksempel skal her nævnes det britiske UKdomæne, hvor
virksomheder kan registreres under det generiske andenordensdomæne
co.uk. På den baggrund er der mange udenlandske internetbrugere, der ikke
kender den danske domænenavnsstruktur, der uforvarende tror, at et do
mæne såsom co.dk er et officielt besluttet, generisk andenordensdomæne, og
ikke et domæne blandt i dag mere end 250.000 ligestillede danske domæner.

Registrering af andenordensdomæner, der lægger sig tæt op af andre store
nationers domæneregistreringsprincipper, åbner for risiko for misforståelser i
det danske navnerum. Samtidig indebærer en sådan registrering spillerum for
handlinger i strid med god markedsføringsskik, som i almindelighed må føre
til, at sådanne domæner kan undergives central kontrol.
...
Det skal ... anføres, at [DIFO] og DKHostmaster ikke virker med henblik på
at generere overskud, og at der alene opkræves et årsbegyr på 40 kr. pr. regi


- 22 -

streret domænenavn under .dk til dækning af de tekniske omkostninger i for
bindelse med registrering og delegering af andenordensdomænenavne under
dkdomænet.
...
DIFO virker på et privatretligt grundlag, men udfører en opgave i almenhe
dens interesse og under tilsyn af det relevante ministerium (Forskningsmini
steriet). DIFO er blevet pålagt denne opgave af Forskningsministeriet, og DIFO
har fået mandat til at løse opgaven af ICANN. Opgaven løses på et nonprofit
grundlag i overensstemmelse med Forskningsministeriets ønske og ICANNs
forskrifter.
...
DIFOs medlemskreds omfatter i dag: Foreningen for Dansk Internet Handel,
Det Danske Handelskammer, Internet Branche Foreningen, Dansk Handel &
Service, Dansk Industri, ITBrancheforeningen, Dansk Dataforening, Forenin
gen af Internet Brugere, Forbrugerrådet, Finansrådet ­ Danske Pengeinstitut
ters Forening, FIL ..."

Forbudssag. Østre Landsrets kendelse af 30. august 2002. Ansøgning om kære til
Højesteret
En af Københavns Byrets fogedafdeling den 28. september 2000 afsagt kendelse blev
af sagsøgeren kæret til Østre Landsret bl.a. med påstand om, at det skulle forbydes
DIFO at slette domænenavnet co.dk fra domænenavnedatabasen som domænenavn
tilhørende sagsøgeren. DIFO nedlagde for landsretten påstand om stadfæstelse.
Under den mundtligt forhandlede kæresag afgav bl.a. Per Kølle og Mads Bryde
Andersen forklaring. Af Per Kølles forklaring fremgik det bl.a.:

" ... at han er administrerende direktør i DK Hostmaster A/S, hvor DIFO er
eneaktionær. Tidligere har han været teknisk chef i DK Hostmaster A/S og i
DKnet A/S. Hostmasteraftalen mellem FIL og DKnet A/S blev indgået i som
meren 1996. Når et domænenavn ønskes registreret, kontaktes en registrator,
der sørger for alle relevante oplysninger og underskrift på vilkårene, inden der
sendes en email til DK Hostmaster A/S. Hvis der ikke er indsigelser mod do
mænenavnet, og det ikke allerede er i brug, sker der uden prøvelse en registre
ring af domænenavnet på harddisken, hvor det senere konverteres til IP
adresser. ... Det er udelukkende DK Hostmaster A/S, der kan foretage æn
dringer i registreringerne. DIFO har intet at gøre med teknikken."

Af Mads Bryde Andersens forklaring fremgik det bl.a.:

"... at han er bestyrelsesformand i både DIFO og DK Hostmaster A/S. DIFO
opstod som en forening af internetinteresserede med henblik på at samle inte
resserne omkring domænenavne, da Forskningsministeriet ... havde ønsket, at
der som led i branchens forsøg på selvregulering blev etableret en tværfaglig


- 23 -

organisation, som dels kunne rumme DK Hostmaster, der oprindeligt havde
fået overdraget delegeringsansvaret fra ICANN, dels være et alternativ til
egentlig lovgivning på området. ... DIFO, der blev etableret i 1999, er at be
tragte som et halvofficielt organ: et privat foretagende med et politisk ansvar.
DIFO har et kontraktforhold til de enkelte medlemmer, således at bemyndigel
sen ikke rækker længere end til, hvad der ved afstemning er enighed om i den
bredere medlemskreds. ICANN har godkendt DIFO, men ikke meddelt for
eningen beføjelser. Hjemmelsgrundlaget for fastsættelse og ændring af regler i
DIFO er derfor foreningens kontrakter med registranterne. Reglerne gælder
også for ikkemedlemmer, og der er intet til hinder for, at der skrides ind over
for disse med et passende varsel. ... Der kunne ...i bestyrelsen opnås enighed
om en regel, der ud fra ekspropriationslignende begreber om "almenhedens
interesse" kunne medføre, at sådanne domænenavne blev inddraget. Under
drøftelserne herom blev co.dk nævnt som et eksempel. ... Der er nogle sikker
hedsmæssige problemer i, at private virksomheder "sætter sig" på officielt ud
seende domænenavne. Dels kan det virke forvirrende for brugerne, dels kan
der fejlagtigt komme mails med følsomme oplysninger til en forkert server.
Kærende tog co.dk helt lovligt i brug i overensstemmelse med de gældende
regler ved registreringen. ... Hvis DIFO ikke kan fungere som en selvregule
rende forening på internetområdet, vil alternativet være egentlig lovgivning."

Af Østre Landsrets præmisser fremgik bl.a.:

"...
Landsretten finder ... ikke, at kærende, der ikke har ønsket at blive medlem
hos indkærede ved indbetaling til indkærede af en årlig afgift til dækning af
driften af domænenavneservice dermed er omfattet af indkæredes regelsæt, li
gesom den fortsatte registrering af domænenavnet co.dk efter indkæredes
overtagelse i 1999 af kundeporteføljen hos FIL, heller ikke i sig selv kan med
føre, at kærende dermed er underlagt indkæredes vedtægter.

Det forhold, at der som påberåbt af indkærede ikke ved selve registreringen
skete en egentlig materiel prøvelse af det tilmeldte domænenavn co.dk, kan
ikke i sig selv medføre, at indkærede efterfølgende uden klar hjemmel har
kompetence til at inddrage kærendes ret til brug af domænenavnet.

Den omstændighed, at der som påpeget af indkærede er visse sikkerhedsmæs
sige risici og ordensmæssige aspekter forbundet med kærendes brug af do
mænenavnet co.dk, kan heller ikke berettige indkærede til med virkning over
for kærende at træffe beslutning om inddragelse af den hidtidige lovlige
brug af domænenavnet.

På denne baggrund vil indkæredes krav om sletning af domænenavnet co.dk
være uberettiget i forhold til kærende.
..."


- 24 -

I brev af 13. september 2002 ansøgte DIFO i medfør af retsplejelovens § 585 Proces
bevillingsnævnet om tilladelse til at kære Østre Landsrets forbudskendelse til Høje
steret, hvilket Procesbevillingsnævnet afslog i en skrivelse af 6. december 2002.

Sagsøgeren indbragte justifikationssagen for Sø og Handelsretten, der afsagde dom
den 15. juni 2004 (omtalt andre steder i nærværende dom), som, bortset fra dom
mens bestemmelse om sagsomkostninger, blev stadfæstet af Højesteret (dom af 23.
januar 2006).

Eksempel på DK Hostmaster A/S' rykkerprocedure (domænenavnet period.dk)
Den 10. februar 2003 meddelte DK Hostmaster A/S via email sagsøgeren, at sagsø
gerens onlineanmodning om "ændring af betaler" vedr. det registrerede domæne
navn period.dk var blevet registreret, således at sagsøgeren fremdeles var registre
ret som "fuldmægtig", mens ny "betaler" var Michael Jakobsen med adresse i
Malmø.

Ved en faktura af 30. november 2004 opkrævede DK Hostmaster A/S Michael Jakob
sen for "Domain fee 1 Year" for perioden 1. januar til 31. december 2005, i alt 62,50
kr. inkl. moms, vedr. "period.dk".

Da betaling ikke indgik, rykkede DK Hostmaster A/S den 1. februar 2005. I rykker
skrivelsen var det bl.a. anført: "In the event that we do not receive your payment,
we will suspend your domain(s) within 14 days, and in the event that your payment
is not recorded in our financial system at the latest 3 months from today, the above
mentioned domain name(s) will be deleted without further notice."

I en skrivelse, ligeledes af 1. februar 2005, rettede DK Hostmaster A/S henvendelse
til sagsøgeren vedr. "period.dk". Af henvendelsen fremgik bl.a.:

"...
Gebyr for fornyelse af Deres domænenavn(e) er ikke blevet betalt. ...
Hvis De ... selv ønsker at betale for Deres domænenavn(e) kan De ... skifte
betaler på vores hjemmeside ..."


- 25 -

I en email af 24. februar 2005 til sagsøgeren meddelte DK Hostmaster A/S under
henvisning til, at fornyelse af registreringen ikke havde fundet sted, at "period.dk"
nu var suspenderet, og at genoptagelse af registreringen ville kunne ske ved beta
ling af det skyldige beløb, inden fristen for domænenavnets sletning var udløbet.
Det var samtidig bemærket, at sagsøgeren, såfremt det opkrævede beløb blev ind
betalt, efterfølgende ville blive faktureret et "genopretningsgebyr" på 100 kr. ekskl.
moms.

I en skrivelse af 25. februar 2005 til såvel DIFO som DK Hostmaster A/S og stilet til
direktør Per Kølle og formand Mads Bryde Andersen anmodede sagsøgeren om
"STRAKS at omgøre Deres retsstridige ændring af PERIOD.DK domænets konfigu
ration, således at domænet omgående er aktiv i DK zonen" Det var understreget, at
sagsøgeren "på ingen måde har anmodet Dem om at foretage ændringer, sletning,
overdragelse eller lignende af vores domænenavne", og sagsøgeren forbeholdt sig
sagsanlæg med krav om erstatning, såfremt "PERIOD.DK ikke [er] aktiv senest
mandag den 28. februar". I skrivelse af 25. februar 2005 fra DIFOs og DK Host
master A/S' advokat fastholdt DIFO og DK Hostmaster A/S deres standpunkt over
for sagsøgeren.

Øvrige omstændigheder
Af en skrivelse af 30. maj 2006 fra advokat Knud Wallberg til Patent og Varemær
kestyrelsen fremgik det bl.a.:

"Indsigelse mod www.xxx.co.dk
...
I fortsættelse af tidligere korrespondance har indsiger besluttet sig for at
trække indsigelsen mod "fantom varemærket" www.xxx.co.dk tilbage. Tilba
getagelsen sker uden præjudice, idet DIFO forbeholder sig muligheden for at
begære registreringen ophævet, såfremt det af de kompetente myndigheder,
organisationer eller domstole besluttes at registreringen og brugen af domæ
nenavnet er i strid med dansk ret.
..."


Forklaringer


- 26 -

Anani Voulé, direktør hos sagsøgeren, har forklaret, at alle frem til 1999 kunne ud
byde domænenavne under .dk. Topdomænenavne og landedomænenavne har altid
været til rådighed for alle på lige fod. Den første, der administrerede .dk, var Kjeld
Simonsen, der i 1985 opstartede og blev formand for brugergruppen UUG (United
Users Group). Der var dengang ikke fast internetforbindelse i Danmark. Forbindel
sen skete via Holland. I 1987 kom der (via Sverige) fast internetforbindelse her i
landet. Kjeld Simonsen anså sig som ejer af .dkdomænet, og man skulle være med
lem af UUG for at kunne anvende .dk. En anden udbyder, BidNet, forhørte sig i
USA og fik den besked, at .dk var til rådighed for alle, og at alle havde lige rettighe
der. Der blev herefter indgået en aftale mellem administratorerne fra de forskellige
grupper, herunder Kjeld Simonsen, om, at alle havde lige rettigheder, og at der
skulle ske en deling af omkostningerne.

Kjeld Simonsen startede driften af et net, "DKnet", som i 1993 blev til DKnet ApS,
der som en sidebeskæftigelse administrerede topdomænet. Som en følge af den
nævnte aftale blev driftsomkostningerne delt. Hovedforretningen var at sælge in
ternetopkoblinger.

Hostmasteropgaven forudsatte og forudsætter stadig alene tilstedeværelsen af 2
3 EDBmaskiner. IPnummeret skal være registreret hos VeriSign i USA. Hostmaste
ren er "computerpasser" og skal såmænd bare sørge for, at der er strøm til maski
nen, og at der løbende sker opdateringer. Anmeldelser fra internetleverandøren til
hostmasteren med henblik på registrering sker automatisk via et program.

TeleDanmark kom ind i billedet i 1996, da man for 20 mio. kr. købte DKnet ApS.
Ved købet overtog TeleDanmark hostmasterfunktionen.

De øvrige 28 store internetaktører blev nervøse for, om TeleDanmark ville acceptere
deres rettigheder, og der blev dannet en forening, der havde som målsætning at få
flyttet .dkdomænet ud af TeleDanmarks regi. TeleDanmark mente at have købt
domænet. IANA i USA blev kontaktet, og herfra lød det, at domænet tilhører alle på
lige fod. Herefter ville TeleDanmark godt indgå en aftale med branchen, og host
masteraftalen mellem DKnet og FIL blev indgået den 13. juni 1996. TeleDanmark


- 27 -

blev selv medlem af FIL og blev lagt under kontrol af FIL, så TeleDanmark ikke
længere kunne agere, som om de ejede .dkdomænet. Det var internetudbyderne,
der bestemte og f.eks. traf bestemmelse om sletninger. Det var internetleverandø
rerne, som betalte et omkostningsbaseret gebyr til TeleDanmark for benyttelse af
hostmasterfunktionen. Kunderne betalte til internetleverandørerne.

FIL finansierede sine omkostninger via medlemskontingenter. I starten var 90 % af
alle internetudbydere medlem af FIL, men med tiden blev andelen mindre. De ny
tilkommende udbydere meldte sig ikke ind. Sagsøgeren har aldrig været medlem.
FIL havde intet med domænenavnsregistreringer at gøre. Alene FILs medlemmer
havde pligt til at efterleve FILs regler, og sagsøgeren anså sig da heller ikke for bun
det af reglerne.

I august 1997, hvor sagsøgeren begyndte at sælge domænenavne under co.dk, blev
han ringet op af DKnets direktør, der gav udtryk for utilfredshed med, at sagsøge
ren førte konkurrerende virksomhed, og truede med at slette sagsøgerens domæne
navne. Vidnet foreholdt direktøren, at denne ikke havde nogen ret til at blande sig,
hvorefter direktøren smækkede røret på. Han kontaktede TeleDanmarks direktør,
Ole Bjørn, der tilkendegav at ville forelægge spørgsmålet for FIL og indstille, at
co.dk blev slettet. Spørgsmålet var oppe i FILs bestyrelse, der besluttede at indkalde
til en ekstraordinær generalforsamling, på hvilken det blev konkluderet, at FIL intet
kunne stille op overfor sagsøgeren. Den 26. august 1997 udsendte FIL en presse
meddelelse om denne konklusion.

Det er helt forkert, når det i Sø og Handelsrettens dom side 28, 4. afsnit, er anført, at
"tildelingen af adressen co.dk har karakter af en aftale indgået mellem [sagsøgeren]
og FIL". FILs medlemmer havde adgang til domænerne via deres medlemskab.
Ikkemedlemmer, de såkaldte AV'er, som står for anmeldervirksomheder, skulle for
hver enkelt virksomheds vedkommende indgå skriftlige aftaler med DKnet. Også
sagsøgeren havde en sådan aftale, som dog ikke er fremlagt under sagen. Sagsøge
ren betalte for DKnets yderlser, men blev ikke hermed bundet af noget regelsæt. Af
de ydelser, som er nævnt i § 5 i hostmasteraftalen mellem FIL og DKnet, betalte sag
søgeren for "uddelegering af domænenavn", 600 kr. og "indsættelse af entry i main


- 28 -

server", ligeledes 600 kr. Sagsøgeren betalte ikke "oprettelse/reservering af domæ
nenavn", 995 kr. Fordelen for AV'er var, at de ikke var begrænset af FILs love, som
FILs medlemmer skulle overholde. Til gengæld fik FILs medlemmer markedsfø
ringsværktøjer, som AV'er ikke havde.

Det er ligeledes forkert, når det i dommen i samme afsnit udtales, at DIFO "har
overtaget FILs kundeportefølje". DIFO havde ikke overtaget noget som helst fra FIL.

Det er yderligere forkert, når det på samme sides 1. afsnit udtales, at kompetencen
til at administrere landekodedomænet .dk i Danmark er tillagt DIFO. Forholdet er
rettelig, at ingen har tillagt DIFO nogen kompetence. DIFO har ikke leveret sagsøge
ren nogen ydelser.

Der var mellem internetudbyderne enighed om, at man ville af med TeleDanmark,
og at man ville stifte et selskab, som alle kunne være medlem af, dvs. som alle
kunne eje, eller som kunne indgå aftaler med alle. Utilfredsheden med TeleDan
mark skyldtes TeleDanmarks dobbeltrolle samt irritation over, at TeleDanmark
havde den opfattelse, at alene TeleDanmark kunne levere internet. Der var også
utilfredshed med uigennemskueligheden af TeleDanmarks regnskab.

Da DIFO overtog aktiviteterne i DK Hostmaster formentlig i januar 2000, fulgte
hostmasterfunktionen med, men det var ikke denne, der blev betalt for. DIFO købte
2 brugte EDBmaskiner, som i princippet lige så godt kunne være købt på et loppe
marked. DIFO fik ikke tillagt nogen rettigheder fra IANA/ICANN, men man fik IP
nummeret ændret.

Hvis betaling til DKnet A/S udeblev, gik fordringen til retlig inkasso. DKnet A/S var
ikke indehaver af rettigheder, som kunne give grundlag for sletning af domæne
navne.

Sagsøgeren kunne ikke se, at DIFO eller DK Hostmaster A/S havde noget retligt
grundlag for at opkræve gebyret på de 10 kr. (påstand 4) , og sagsøgeren havde in
gen aftale med DIFO.


- 29 -


ICANN har oplyst sagsøgeren om, at sagsøgeren skal igennem alle retsinstanser her
i Danmark, før ICANN selv vil tage stilling til noget omkring kompetencespørgs
målene.

DK Hostmaster A/S' opkrævning på 62,50 kr. vedrørende domænenavnet period.dk
er ikke blevet betalt af sagsøgeren, som ikke har modtaget nogen faktura. Fakturaen
blev jo sendt til Michael Jakobsen. Vidnet ved ikke, hvem som har anmeldt Michael
Jakobsen som betaler, men det må være vidnets kompagnon. Skulle sagsøgeren be
tale i henhold til en faktura, som ikke er stilet til sagsøgeren, og så oven i købet ef
terfølgende betale 100 kr. i genopretningsgebyr for et domænenavn, som end ikke
var slettet?

Sagsøgerens retlige interesse i at føre nærværende sag relaterer sig til det forhold, at
sagsøgerens domænenavne under co.dk uberettiget er blevet slettet af DIFO/ DK
Hostmaster A/S. Sagsøgeren kræver domænenavnene tilbage. En dom i nærvæ
rende sag skal anvendes til at dokumentere i byretten, at DIFO og DKHostmaster
ikke havde ret til at slette de omhandlede domænenavne.

Per Kølle har forklaret, at han kan vedstå forklaringen som gengivet i Sø og Han
delsrettens dom af 15. juni 2004 i V9502, hvori til dels er henvist til forklaringer,
som vidnet har afgivet under andre retssager, og som er gengivet i dommen. Af
dommens gengivelse af vidnets forklaringer fremgår bl.a.:

"... Der findes ingen lovgivning i Danmark vedrørende registrering af domæ
nenavne på Internettet, og det har været lovgivers intention, at området skal
være selvregulerende. ... DIFO er en forening af foreninger med for tiden 10
medlemmer, herunder Forbrugerrådet, Dansk Industri, Advokatrådet og
Handelskammeret. ... I forbindelse med DIFO's oprettelse af DK Hostmaster
købte DIFO 2 edbmaskiner af Tele Danmark, hvori der var registreret 140.000
domænenavne. ... Årsgebyret er fastsat på grundlag af omkostningsniveauet
og antallet af domænenavne og ud fra en forudsætning om DK Hostmaster
som et "nonprofit" foretagende. ... Det er udelukkende DK Hostmaster A/S,
der kan foretage ændringer i registreringerne. DIFO har intet at gøre med tek
nikken. ..."


- 30 -

Vidnet har supplerende forklaret, at der ikke har været "shareregistry" i Danmark,
men alene "soleregistry". Alle registreringer blev således tidligere foretaget hos
DKnet A/S, og denne funktion blev overtaget af DK Hostmaster A/S, som også i dag
foretager alle registreringer. Det er meningsløst at have mere end én til at varetage
denne funktion, der sikrer mod dobbeltregistreringer.

Det er ikke er nogen præcis måde at udtrykke det på, når der i Sø og Handelsret
tens dom af 15. juni 2004, side 28, 4. afsnit, tales om en aftale mellem [sagsøgeren] og
FIL, og at DIFO har overtaget FILs kundeportefølje. Forholdet var, at der med er
hvervelsen af de to EDBmaskiner blev overtaget kundelisterne hos DKnet.

DIFO var ikke juridisk forpligtet til at opretholde de eksisterende registreringer i de
maskiner, som DIFO købte af TeleDanmark for 500.000 kr. En sletning af registre
ringerne havde dog nok skabt betydelig politisk røre. Sagsøgerens rettigheder i for
hold til DK Hostmaster A/S er betinget af, at der foreligger et aftaleforhold. Uden et
sådant har sagsøgeren ingen rettigheder.

Sagsøgerens påstand 2 er meningsløs i den forstand, at domænenavnesystemet og
topdomænet .dk ikke er stillet til rådighed for sagsøgeren som beskrevet i påstan
den. VeriSign har ikke den beskrevne funktion.

Med hensyn til påstand 3 er forholdet det, at DIFO og DK Hostmaster A/S ikke leve
rer adgang til internet eller brugsret til internet, men alene en adressehenvisnings
funktion via DK Hostmaster A/S.

For så vidt angår påstand 4 betaler DK Hostmaster A/S til DIFO. DIFO er registreret
hos ICANN som administrator af dkdomænet. DIFO afholder driftsomkostninger,
f.eks. til bestyrelsen, til en forretningsfører og f.eks. også til retssager. Der afsættes
også midler til konsolidering.

Med hensyn til påstand 5 forklarede vidnet, at man har en eneret de facto. Denne ret
tilkommer ikke og kan ikke samtidig tilkomme sagsøgeren.


- 31 -

Vidnet vedstod sidste afsnit i sin forklaring, gengivet i Københavns Byrets kendelse
af 19. maj 2003 (sag FS 21207/2002) således:

"... at Verisign kontraktligt i forhold til det amerikanske handelsministerium har
forpligtet sig til at vedligeholde de enkelte top level domæner. Verisign har ikke
kompetence til selv at inddrage top level domænet .dk, men må først konferere med
det amerikanske handelsministerium. Teknisk set er Verisign i stand til at inddrage
.dk, ligesom rekvisitus [DK Hostmaster A/S] kan inddrage f.eks. bil.dk. Det er
utænkeligt, at Verisign vilkårligt skulle slette .dk. Verisign står ikke i kontraktfor
hold med DIFO."


Parternes synspunkter

Sagsøgeren har under hovedforhandlingen til støtte for sine påstande indlednings
vis anført, at det er dokumenteret, at ICANN ikke har haft kompetence til at udde
legere rettigheder til DIFO, hvilket DIFO og DK Hostmaster processuelt nu har er
kendt til retsbogen. Men det var tidligere DIFOs holdning, at man havde fået dele
geret en kompetence fra ICANN. Det efterlader det spørgsmål, hvor DIFO så mener
at have sine rettigheder fra. Der henvises til sagsøgerens påstande 1, 2, 3 (indirekte),
5, 8, 9 og 11.

Før DIFO kom ind i billedet, forelå der en hostmasteraftale mellem FIL og DKnet.
Både medlemmer af FIL og ikkemedlemmer, de såkaldte AV'er, kunne sende do
mænenavne til registrering. Der var kræfter i gang for at få hostmasterfunktionen
adskilt fra TeleDanmark, og Forskningsministeriet kom ind i billedet med et oplæg,
der bl.a. indebar principper om selvregulering. Som det fremgik af FILs email af 18.
oktober 1998, blev der etableret et diskussionsforum, og efter et af en nedsat redak
tionskomite udarbejdet oplæg blev DIFO stiftet. Som det fremgik af en pressemed
delelse af 3. december 1999, overtog DIFO aktiviteterne i DK Hostmaster ­ herunder
den kundeportefølje, som tilfældigt befandt sig i de overtagne EDBmaskiner.

Det er sagsøgerens opfattelse, at der med DIFOs overtagelse af hostmasterfunktio
nen skete et skift fra en situation, hvor internetleverandørerne under demokratiske
forhold var sikret medindflydelse, til en helt anden situation, hvor leverandørerne


- 32 -

blev skilt fra. Tilbage sad en gruppe, hvor leverandørerne stort set var sat uden for
indflydelse. DIFO satte sig i TeleDanmarks sted og indgik en aftale, "Driftsoverens
komst" af 21. december 2001, mellem sig selv og sit datterselskab, DK Hostmaster
A/S. En sådan form for selvkontrahering er ikke lovlig, jf. Højesterets dom af 10.
februar 2006 (sag 409/2003). I denne aftale var der en bestemmelse, hvorefter regi
stranterne skulle betale en årlig licens på 10 kr. pr. domænenavn til DK Hostmaster
A/S ­ et beløb, som reelt havnede hos DIFO. Det er udokumenteret, hvad beløbet
skulle dække, og det er udokumenteret, at der skulle bestå et aftaleforhold mellem
sagsøgeren og DIFO eller DK Hostmaster A/S. Et sådant aftaleforhold har ikke væ
ret etableret.

Det er ikke dokumenteret, at DIFO har opfyldt ICANN's fire krav i email af 15.
januar 2000.

Sagsøgerens påstande relaterer sig til tiden før lovens ikrafttræden den 1. juli 2005.
Dette har været sagens forudsætning fra starten og fremgår specifikt af sagsøgerens
påstandsdokument, side 3.

Med hensyn til påstand 13 gøres det gældende, at påstandens rigtighed er godtgjort
gennem bevisførelsen, herunder Per Kølles forklaring, hvorefter DIFO overtog en
kundeportefølje. Tilsvarende er rigtigheden af påstand 14 godtgjort.

Særlig med hensyn til påstand 7 gøres det gældende, at domænenavnet period.dk
blev slettet, uden at der var påvist nogen hjemmel hertil. Med hensyn til påstand 10
gøres det gældende, at DIFO ikke har haft noget mandat til at gøre, som man gjorde,
hverken i henhold til lov eller aftale.

Med hensyn til påstand 12 har DIFO ikke fået tildelt nogen bemyndigelse på sagsø
gerens vegne. Tidligere forelå en aftale mellem administrator og sagsøgeren, men en
sådan er ikke indgået med DIFO. Der er intet grundlag for at statuere, at der skulle
foreligge en masseaftale.


- 33 -

Med hensyn til påstand 8 må det anses for dokumenteret, at ingen ejer topdomænet,
heller ikke hverken DIFO eller DK Hostmaster. Det er ikke tilstrækkeligt til at opnå
rettigheder, at man har vedligeholdt databaserne.

Der er forskellige opfattelser af, hvad der ligger i "selvregulering". Der må i det
foreliggende tilfælde ligge det i begrebet, at branchen selv sørger for administration
af topdomænet og selv vedtager regler for administrationen. Og på dette punkt
skete en afgørende forskel, idet branchen selv, dvs. internetaktørerne, blev udskilt,
da DIFO trådte ind. Det oprindelige initiativ fra FIL endte anderledes end forudsat,
og den tidligere eksisterende selvregulering forsvandt. Selvreguleringsprincippet er
ikke hjemmelsgivende for DIFO.

Det instituerer ikke hjemmel eller kompetence, at man er markedets eneste aktør
(påstand 11). Selvreguleringsprincippet giver ikke DIFO hjemmel til at tildele DK
Hostmaster A/S den omtalte eneret.

DIFOs regler finder anvendelse, når og i det omfang der er indgået en aftale
herom. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at der er tale om aktører på marke
det. Det regelsæt, som ligger til grund for sagsøgerens påstand 3, er ensidigt fastsat
af DIFO.

Med hensyn til påstand 4 gøres det gældende, at krav på betaling af de 10 kr. var
uberettiget. Det er udokumenteret, hvad beløbet skulle gå til. DIFOs og DK Host
masters hjemmelsgrundlag, jf. påstand 5, er udokumenteret. Påstand 5 svarer ikke
til den afviste påstand 3 i den tidligere sag.

Til støtte for påstand 7 gøres det yderligere gældende, at sagsøgeren ikke havde fået
nogen opkrævning på årsgebyret. DK Hostmaster A/S havde endvidere ingen
hjemmel til at slette domænenavnet. Før DIFOs tid blev restancer da også alene søgt
inddrevet på sædvanlig inkassovis, uden at der skete sletning af domænenavnet.

Højesterets dom af 23. januar 2006 (sag 356/2004) har ikke retskraft. Højesterets ud
talelser i dommen må anses for obiter dicta. Sagsøgeren har en retlig interesse i at få


- 34 -

taget stilling til vilkårene for adgangen til internettet. Herudover har sagsøgeren
retlig interesse i at få domænenavnet period.dk tilbage og opnå rettens afgørelse om
sagernes omkostninger.

Betænkning nr. 1450 af 25. august 2004, som påberåbes af DIFO og DK Hostmaster,
må anses som et politisk indlæg og et partsindlæg. Betænkningen blev afgivet af et
kommissorium med DIFOs tidligere advokat, højesteretsdommer Jon Stokholm som
formand og Mads Bryde Andersen som medlem.

DIFO og DK Hostmaster A/S har under hovedforhandlingen til støtte for afvis
ningspåstandene i forhold til sagsøgerens påstande 1 ­ 5 og 8 ­ 14 anført, at disse
påstande alle er behæftet med en sådan ubestemthed og så uklart formuleret, at de
ikke er egnede til at blive taget under påkendelse. Konsekvenserne af eventuelt at
tage en eller flere af påstandene til følge er uvisse og uoverskuelige.

Nærværende sag er første led i en totrins raket, hvor 2. led er den sag, der verserer
ved Københavns Byret. Sø og Handelsrettens dom i nærværende sag er tænkt an
vendt som løftestang for sagsøgerens sag i byretten. Der er reelt ikke tale om på
stande, men snarere anbringender, som sagsøgeren ikke har nogen selvstændig an
erkendelsesværdig interesse i få pådømt. Påstandene kan højst have en eller anden
historisk interesse.

Sø og Handelsrettens tidligere dom af 15. juni 2004 og Højesterets dom af 23. januar
2006, som stadfæstede Sø og Handelsretsdommen, har retskraft for så vidt angår
nærværende sag i det omfang, de tidligere afviste påstande reelt er identiske med
påstande, der nu er nedlagt under nærværende sag. De nævnte domme afstak end
videre de principielle retningslinier for administration af internettet i Danmark.
Højesterets udtalelser var ikke obiter dicta, men domspræmisser, der har retskraft.
Den nedlagte justifikationspåstand (påstand 6) blev påkendt, hvilket krævede en
materiel stillingtagen til retsforholdet mellem parterne. Højesteret udtalte sig bl.a.
om, hvorvidt der kan etableres et regelsæt som sket, om der kan ske ændringer, om
der i almenhedens interesse kan foretages sletninger mv.


- 35 -

I tiden mellem Sø og Handelsrettens dom 15. juni 2004 og Højesterets dom blev der
afgivet betænkning nr. 1450 af 25. august 2004, til hvilken der specifikt henvises i
noterne til Højesterets dom. Der henvises derfor til betænkningen, der redegør for
retstilstanden på området. Sagsøgerens synspunkter har ikke gehør i betænkningen,
der bl.a. fastslår, at retten til et domænenavn ikke er en ejendomsret, men en flygtig
brugsret, der eksisterer, så længe man betaler. Det, som DK Hostmaster A/S yder, er
en adressehenvisningsfunktion. Sagsøgeren har indgået en aftale med DK Host
master A/S ved at betale årsgebyr. Såfremt regelsættet, der tilbydes på samme vilkår
til alle, ikke kan accepteres, må man undlade at registrere et domænenavn under
.dk. Uanset om regelsættet tiltrædes eller ej, er sagsøgeren omfattet af selvregule
ringsprincippet. Ved Højesterets dom er det fastslået, at DIFO´s regelsæt ikke inde
holder urimeligt byrdefulde vilkår. Højesterets dom er udtryk for retspraksis på det
foreliggende område.

Med hensyn til de enkelte påstande gøres det overordnet gældende, at det ikke
fremgår påstandene, at der er tale om tiden før 1. juli 2005, hvor loven trådte i kraft.

Med hensyn til påstand 1 gøres det særlig gældende, at den må betegnes som helt
"sort". Der tales om forhold, som på intet tidspunkt er gjort gældende under sagen.
Hertil kommer, at forholdene i dag reguleres af loven og før da af selvregulerings
princippet, jf. Højesterets dom. Et selvreguleringsprincip som værende de aner
kendte meningsdanneres regelsæt kan jo ikke kun være gældende for dem, som
synes, de vil være omfattet af princippet. Det er rent nonsens. Af mailkorrespon
dancen mellem DIFO og ICANN i januar 2000 fremgår, at ICANN ønskede fire vil
kår opfyldt for at registrere DIFO som ny administrator af .dkdomænet. Disse vil
kår er opfyldt, og DIFO er registreret som administrator.

For så vidt angår påstand 2 gøres det gældende, at påstanden er uforståelig. Det er
vanskeligt at forestille sig de juridiske konsekvenser, hvis sagsøgeren skulle få
medhold i en sådan påstand.

Særlig med hensyn til påstand 3 gøres det yderligere gældende, at det, jf. Per Kølles
forklaring, er rigtigt, at ingen af de sagsøgte har leveret de under pkt. a) og pkt. b)


- 36 -

nævnte ydelser, men at ydelserne nævnt under pkt. c) og d) er leveret, for så vidt
pkt. d) gennem datterselskabet DK Hostmaster A/S.

Med hensyn til påstand 4 gøres det yderligere gældende, at DIFO, jf. Højesterets
dommen, har været berettiget til at opstille et regelsæt og endvidere berettiget til at
opkræve rimelige beløb i afgift, der som forklaret af Per Kølle bruges til administra
tion og konsolidering. Så længe DIFO og DK Hostmaster A/S lever op til kravene i
gældende lovgivning, kan sagsøgeren ikke blande sig i, hvordan beløbet bruges.
Hvis ikke DIFO betalte sine faktiske omkostninger, f.eks. store beløb til retssager,
melder det spørgsmål sig, hvem der så skulle afholde omkostningerne. Det er op til
sagsøgeren at påvise, at der er opkrævet for store beløb, og det har sagsøgeren ikke
gjort.

Påstand 5 er helt meningsløs. Der kan ikke være mere end en, der administrerer
landekodedomænet .dk. Påstanden er i øvrigt i realiteten identisk med den tidligere
sags påstand 3, der blev afvist af Sø og Handelsretten og Højesteret.

Sagsøgeren har ikke på nogen måde dokumenteret at have lidt et tab (påstand 6).
Det er ikke ansvarspådragende at rejse indsigelse imod registrering af et varemærke
i medfør af varemærkelovens § 23.

Tilsvarende har sagsøgeren ikke godtgjort at have lidt noget tab med hensyn til på
stand 7. DK Hostmaster sendte fakturaen til den, der var angivet som betaler, og
fulgte sædvanlig rykkerprocedure med trussel om sletning. Der blev sendt en advis
til sagsøgeren som fuldmægtig, så skaden kunne genoprettes ved betaling af restan
cen og efterfølgende betaling af et gebyr på 125 kr. Det er utvivlsomt, at DK Host
master A/S har ret til at opkræve betaling samt rykkergebyr.

Sagsøgeren har ikke opfyldt sin pligt til at begrænse tabet ved blot at se til, at slet
ningen fandt sted på grundlag af manglende betaling af disse beskedne beløb.

Påstand 8 er identisk med den tidligere sags påstand 1, som blev afvist af Sø og
Handelsretten og Højesteret på grund af uklarhed og ubestemthed. Selvfølgelig har


- 37 -

DIFO ejendomsretten til de to maskiner, som blev købt af DKnet. Databasen er lø
bende blevet vedligeholdt og opdateret.

Påstandene 9 og 10 savner mening. DIFO har på intet tidspunkt under sagen gjort
gældende at have udledt nogen rettigheder fra ICANN. Dette er udtrykkelig anført
allerede i svarskriftet.

Konsekvenserne af eventuelt at give sagsøgeren medhold i påstand 11 er uoversku
elige. I øvrigt har DIFO selvfølgelig haft den fornødne kompetence.

Det er et åbent spørgsmål, hvad der menes med påstand 12. Under alle omstændig
heder er det ikke en forudsætning for, at sagsøgeren er omfattet af DIFOs regelsæt,
at sagsøgeren har tiltrådt dette.

Påstand 13 savner mening. Der er ikke dokumentation for, at der har fundet nogen
"tvangsovertagelse" sted.

Påstand 14 synes at basere sig på, at sagsøgeren ikke skulle være omfattet af DK
Hostmaster A/S's regelsæt, hvilket som flere gange anført er forkert. Afgifter op
kræves hos dem, som er angivet som betalere, og opkrævning sker i overensstem
melse med det gældende regelsæt.

Med hensyn til sagens omkostninger må det tages i betragtning, at sagen har været
hovedforhandlet over 2 dage på grundlag af en ekstrakt på 580 sider, og at der har
været afholdt to udvidede forberedende møder herunder til behandling af sagsøge
rens begæringer om udeblivelsesdom og sagens henvisning til Østre Landsret. Der
er tale om en uacceptabelt vidtløftiggjort sag.


Rettens bemærkninger

Sagsøgerens påstande 6 og 7


- 38 -

Da sagsøgeren ikke har godtgjort noget grundlag for tilkendelse af "sagsomkost
ninger" eller "godtgørelse" som anført i påstanden frifindes DIFO med hensyn til
påstand 6. Der er således ikke redegjort for, hvilke omkostninger sagsøgeren har
afholdt, argumenteret for, på hvilket grundlag kravet gøres gældende, eller i øvrigt
oplyst om de nærmere omstændigheder i relation til varemærkespørgsmålet, hvortil
eksempelvis bemærkes, at de i påstanden omtalte tre retssager er uomtalte under
nærværende sag.

Allerede fordi sagsøgeren ikke har godtgjort at have lidt noget erstatningsberettiget
tab, frifindes DK Hostmaster A/S ad påstand 7.

Sagsøgerens øvrige påstande

a) Retskraft
Det er med hensyn til retsforholdet mellem sagsøgeren og sagsøgte DIFO af Sø og
Handelsretten i rettens dom af 15. juni 2004 bl.a. fastslået:

"Kompetencen til at administrere landekodedomænet .dk er i Danmark tillagt
[DIFO], som på baggrund heraf forestår administrationen af landekodedomænet
.dk.

Administration af landekodedomænet .dk bygger principielt på privatretligt
grundlag, og der er som anført ovenfor ikke grundlag for at antage, at landekode
administratorerne er uberettiget til at opstille nærmere regler om, hvilke domæne
adresser der kan tildeles, og under hvilke betingelser og vilkår denne tildeling sker.
...
[DIFOs] aftaler med de enkelte domæneadresseindehavere har karakter af en mas
seaftale, og retten finder ikke, at der er grundlag for at antage, at der ikke skulle
være mulighed for at foretage ændringer i aftalegrundlaget, når særlige grunde ta
ler herfor.
..."

Af Højesterets dom af 23. januar 2006 fremgår bl.a.:

"Af de grunde, der er anført af Sø og Handelsretten, tiltræder Højesteret, at [DIFO]
har været berettiget til at opstille regler om tildeling af domæneadresser og vilkå
rene herfor.


- 39 -

Højesteret tiltræder endvidere, at retsforholdet mellem DIFO og indehavere af do
mæneadresser, herunder [sagsøgeren], er af aftaleretlig karakter (masseaftale), og at
DIFO har været berettiget til at foretage ændringer i aftalegrundlaget, når særlige
grunde talte herfor.
..."

Idet det bemærkes, at DH Hostmaster A/S' kompetence er afledt af DIFO's, og at
sagsøgeren ikke har anført nogen argumentation i forhold til DK Hostmaster A/S,
som sagsøgeren ikke også har fremført i forhold til DIFO, finder retten, at sagsøge
rens påstande som retten mener at kunne forstå disse, jf. neden for under b) i
større eller mindre omfang angår retsforholdet mellem parterne, således som dette
allerede er fastslået ved Højesterets dom af 23. januar 2006. Ved at tage påstandene
til følge ville retten således være nødsaget til, direkte eller forudsætningsvis, at an
lægge en anden vurdering af retsforholdet end fastslået ved Højesterets dom. Under
hensyn hertil finder retten, at der foreligger afvisningsgrundlag i hvert fald for så
vidt angår påstandene 4, 5, 11, 12, og 14.

b) Påstandenes udformning
Retten finder generelt, at påstandene i større eller mindre omfang er mangelfuldt
affattet, for fleres vedkommende også med hensyn til den tekniske udformning,
hvilket gør dem uegnede til at indgå i en domskonklusion. Påstandene synes over
vejende at være baseret på ikke fuldt udredte forudsætninger. De retter sig for en
dels vedkommende imod udtalelser, synspunkter og meningstilkendegivelser fra
repræsentanter for de sagsøgte for efterhånden en del år tilbage. Påstandene må i
vidt omfang anses for at være uden nutidig retlig realitet og ikke egnede til at regu
lere parternes retlige relationer. De fremtræder overvejende uklare og ubestemte,
uden angivelse af tid eller henvisning til en sammenhæng, hvori de indholdsmæs
sigt kan placeres.

Sagsøgeren har anført, at alle påstandene vedrører tiden før den 1. juli 2005, hvor
lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, trådte
i kraft, men dette fremgår kun af enkelte af påstandenes formulering (påstand 5 og
11). Påstandene indeholder for fleres vedkommende citater uden angivelse af, fra
hvilken sammenhæng de er ekstraheret, ligesom der ikke er redegjort for, hvilken
betydning det måtte have, at der er anvendt citater. Enkelte af påstandene (påstand


- 40 -

5 og påstand 8) har meget store ligheder med påstande, som blev afvist af retten
under Højesteretssagen.

Under disse omstændigheder finder retten, at der foreligger grundlag for at afvise
samtlige påstande med undtagelse af påstand 3(a) og (b) overfor DIFO og 3(c) over
for begge de sagsøgte, jf. neden for under punkt d).

c) Retlig interesse i øvrigt
Allerede fordi DIFO ikke under nærværende sag på noget tidspunkt har hævdet
og ej heller efter det foreliggende har givet sagsøgeren anledning til nogen begrun
det forventning om at ville hævde et standspunkt, der kunne begrunde nedlæg
gelse, endsige fastholdelse af påstande om kompetencedelegering fra ICANN til
DIFO, har sagsøgeren ikke nogen retlig interesse i at få påkendt de foreliggende
påstande herom. Også med denne begrundelse foreligger der afvisningsgrundlag
med hensyn til påstand 1, påstand 9 og påstand 10.

d) Særligt om påstand 3(a)(c)
Retten finder, at der på grundlag af vidnet Per Kølles forklaring kan gives sagsøge
ren medhold i påstand 3(a) og (b) i forhold til DK Hostmaster A/S, mens de sag
søgte, ligeledes på grundlag af Per Kølles forklaring og sammenholdt med sagens
øvrige oplysninger, frifindes med hensyn til påstand 3(c).

Som følge af det oven for anførte sker der afvisning, domfældelse og frifindelse som
nedenfor bestemt.

Efter sagens omstændigheder skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til de sag
søgte med 60.000 kr.


T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgte, Foreningen Dansk Internet Forum (DIFO), frifindes for sagsøgeren, Digi
tal Marketing Support ApS' påstande 3(c) og 6.


- 41 -


Sagsøgte, DK Hostmaster A/S, frifindes for sagsøgerens påstande 3(c) og 7.

Sagsøgerens påstande 1, 2, 3(a) og (b) i forhold til DIFO, 3(d), 4, 5, 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 14 afvises.

DK Hostmaster A/S tilpligtes at anerkende "ingen adgang til Internettet" eller "brugsret til Internettet" at have leveret til sagsøgeren.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren i sagsomkostninger til de sagsøgte 60.000 kr., der forrentes efter rentelovens § 8a.


Claus Forum Petersen
Kim Østrup
Claus Thorsgaard
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 27. juni 2008
  

Sådan forbereder du dig på at få besøg af Arbejdstilsynet

Som udgangspunkt får man ikke besked på forhånd, når Arbejdstilsynet vælger at aflægge en virksomhed ...»

Må man kalde sin arbejdsgiver ”inkompetent, doven, nasser og tyveknægt”?

Af Tina Raben Skaarup, Advokat Kunne en kvindelig tobaksmedarbejder med over 10 års anciennitet berettiget ...»