Sælger berettiget til goodwill

Dom i sagen H-70-01 

1) S+B A/S
(Advokat Niels M. Andersen)
2) CLI A/S
(Advokat Niels M. Andersen)
mod
Bisballe Jensen A/S
(Advokat Charlotte Berg)

Indledning og påstande

Sagen vedrører fortolkningen af en bestemmelse i en overdragelsesaftale om vilkårene for betaling af yderligere goodwill. Aftalens parter er Bisballe Jensen A/S som sælger og S+B A/S og CLI A/S som købere. Da parterne ikke kunne nå til enighed om opgørelsen af deres mellemværende, hævede Bisballe den 29. juni 2001 4.182.643,71 kr. på den af køber stillede garanti. S+B og CLI kræver nu dette beløb tilbagebetalt idet det gøres gældende at Bisballe ikke var berettiget til at hæve garantien.

S+B A/S og CLI A/S har nedlagt påstand om at Bisballe Jensen A/S skal betale 4.182.643,71 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 9. juli 2001 til betaling sker. 

Bisballe Jensen A/S har principalt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte.

Parternes forhandlinger og kontraktindgåelse.

S+B og CLI driver begge konsulentvirksomhed og var på tidspunktet for parternes forhandlinger datterselskaber af Coopers & Lybrand Consulting Group A/S (herefter: CLCG). I efteråret 1995 indledtes forhandlinger med Bisballe om overtagelse af selskabets konsulentvirksomhed. I forbindelse med forhandlingerne fik Bisballe tilsendt den goodwillberegningsmodel som CLCG havde anvendt ved køb af andre konsulentvirksomheder. Det fremgik af modellen at goodwill beregnes på grundlag af gennemsnittet af de seneste 2 års overskud reduceret med en forrentning på 20 % p.a. af den bogførte egenkapital ved årets
udgang. Goodwillberegningen var desuden beskrevet i en formel:

Gn = PBITn ­ (En*r)/ r*d
hvor Gn er beregnet goodwill i år 0,
PBITn er gennemsnit af seneste 2 års overskud før skat og afskrivning på goodwill,
En er bogført egenkapital i år n-1,
r er en aftalt rente, 20% p.a.,
d er afskrivningssats på goodwill, 12,5% p.a.

Efter en længere pause i forhandlingerne genoptoges disse i efteråret 1996. Af et brev af 16. september 1996 fra S+B fremgår under punktet "Prisfastsættelse" at beregningsformlen kunne være et forhandlingsudgangspunkt i det videre arbejde. Bisballe fik desuden tilsendt et eksempel på en goodwillberegning på grundlag af formlen. I brev af 30. oktober 1996 tilkendegav Bisballe at resultatet for 1996 som forventedes at blive på ca. 2,5 mio. kr. før skat, var det mest relevante og aktuelle at lægge til grund ved en sandsynliggørelse af præstationsniveauet. På basis af dette tal kom Bisballe frem til en goodwill på 7,2 mio. kr. udregnet efter beregningsformlen. 

Efter interne drøftelser i CLCG hvor revisor Lars Bæk som var medlem af CLCG's bestyrelse, udtrykte en vis skepsis over for at værdiansætte goodwill på grundlag af resultatet for et enkelt år hvor resultatet var betydeligt højere end tidligere år, besluttede CLCG at tilbyde Bisballe betaling af en goodwill på 4,1 mio. kr. og en yderligere goodwill på 3,9 mio. kr. på visse betingelser. Af notat af 9. december 1996 udarbejdet af direktør i S+B, Jan Bendix, fremgår følgende om goodwillbetalingen:

"CLCG har med baggrund i udleveret regnskabsmateriale foretaget goodwillberegninger og foreslår betaling efter følgende principper:

1. Ved overtagelse erlægges goodwill til JBP (Bisballe) på 4,1 mio.kr.
2. Betalingen sker i forbindelse med underskrivelse af overdragelsesoverenskomst.
3. Såfremt de overtagne aktiviteter opfylder forventningerne til driftsresultat i 1997 og 1998 mindst på niveau med 1996, forfalder yderligere goodwillbetaling på 3,9 mio. kr. efter 1998-12-31 baseret på økonomisk beregning og vurdering af JBP medarbejderes præstationer i 1997.
4. Goodwillbeløbet i punkt 3 nedreguleres forholdsmæssigt, såfremt præstationsniveauet i 1997 og 1998 ikke opnås.
..."

Notatet blev drøftet på et møde den 11. december 1996. Efter mødet udarbejdede Jan Bendix et nyt notat om principperne for betaling af goodwill. Af notatet som er dateret den 16. december 1996, fremgår følgende:

"Vedr. goodwillberegning, principaftale.

Goodwillberegning

Goodwill beregnet på basis af regnskabsåret 1995 og estimatet for regnskabsåret 1996 udgør kr. 4,1 mio.

Goodwill beregnet alene på basis af estimatet for regnskabsåret 1996 udgør kr. 8 mio.

Principper for betaling af goodwill i JBP

Der betales ved overtagelsen af JBP kr. 4,1 mio. for goodwill.

Forskellen mellem goodwill beregnet på basis af regnskabsåret 1995 og estimatet for 1996 og goodwill beregnet alene på basis af estimatet for regnskabsåret 1996, dvs. kr. 3,9 mio., betales af CLCG efter 2 år under følgende forudsætninger: 

1. Det akkumulerede salg til JBP's kunder i 1997 og 1998 svarer til niveauet for 1996.
2. Den akkumulerede fakturering for JBP-konsulenter til JBP's kunder i 1997 og 1998 svarer til niveauet for 1996.
3. Den akkumulerede lønsum for nettoantallet af JBP-konsulenter i 1997 og 1998 svarer til niveauet for 1996.
4. Der konstateres ikke væsentlige ændringer i omkostningsniveauet for 1997 og 1998 i forhold til 1996-niveauet.
5. Opnås der resultater, der kun delvis modsvarer 1996-resultatet, betales der en forholdsmæssig andel i ekstra goodwill betaling (f.eks. 60 % af kr. 3,9 mio.)
6. JBP-partnere, som forlader virksomheden i de første 2 år efter S+B's køb af JBP, modtager ikke en forholdsmæssig andel af en eventuel ekstra goodwillbetaling.

Der tåles afvigelser i størrelsesordenen -10 % på punkterne 1-4."

Notatet blev kommenteret i et brev af 20. december 1996 fra Bisballe, og der blev henvist hertil ved flere lejligheder i den efterfølgende korrespondance mellem parterne.

Den 12. marts 1997 forelå årsregnskabet 1996 for Bisballe som viste et resultat på 2.590.065 kr. før skat og renter.

I første udkast til overdragelsesaftalen dateret 13. maj 1997 fremgik under pkt. 2.1.3 følgende om goodwill:

"Den til virksomheden og de dertil hørende kunder, opgaver og indtjeningspotentiale udgør den goodwill, som overtages af Køber. Sælgers kunder og opgaver for disse samt fordelingen heraf mellem S+B og CLI er specificeret i bilag 2.

Den til virksomheden knyttede goodwill er på basis af regnskabsårene 1995 og 1996 beregnet og aftalt til at udgøre kr. 4.100.000. Baseret herpå og Sælgers indeståelse om, at virksomheden forventes at kunne fortsætte disse resultater, er aftalt en minimumsbetaling på kr. 4.100.000 for goodwillen.

Da goodwill beregnet alene på basis af resultatet for regnskabsåret 1996 udgør kr. 8 mio., har parterne aftalt, at forskellen mellem goodwill beregnet på basis af regnskabsårene 1995/1996 og goodwill beregnet alene på basis af regnskabsåret 1996 kr. 3.900.000 betales af Køber efter 2 år på følgende betingelser: 

1. Det akkumulerede salg til de overtagne kunder tilknyttet virksomheden i årene 1997 og 1998 svarer til niveauet for 1996.
2. Den akkumulerede fakturering for de af Køber og Sælger overtagne konsulenter til de fra Sælger overtagne kunder i 1997/1998 svarer til niveauet for 1996.
3. Den akkumulerede lønsum for nettoantallet af de af Køber fra sælger overtagne konsulenter i 1997/1998 svarer til niveauet for 1996.
4. Der konstateres ikke væsentlige ændringer i omkostningsniveauet for 1997/1998 i relation til den overtagne virksomhed i forhold til 1996-niveauet.

Såfremt de angivne betingelser fuldt ud opfyldes, betaler Køber yderligere kr. 3.900.000 for den overtagne goodwill. Køber accepterer på forhånd en samlet negativ afvigelse på ovenstående punkter på op imod 10 %.

Såfremt den samlede negative afvigelse på de under pkt. 1-4 angivne punkter afviger med mere end 10 % foretages en forholdsmæssig reduktion af den betingede yderligere goodwillbetaling på kr. 3.900.000 baseret på følgende principper:

1. 1997 og 1998 vægtes lige meget.
2. De under pkt. 1-4 angivne forhold vægter lige meget med hver ¼.
3. Beregningen foretages baseret på de procentvise afvigelser fra 1997 og 1998 i forhold til 1996.
4. Både negative og positive afvigelser indgår i beregningen, således at den forholdsmæssige reduktion, der skal foretages, udgøres af nettoeffekten af de positive og negative afvigelser.

..."

I det andet aftaleudkast dateret den 22. maj 1997 var de sidstnævnte principper for en forholdsmæssig reduktion af den betingede goodwillbetaling udgået. Desuden var betingelsen om aflønning og omkostninger på niveau med 1996 samlet i ét punkt.

I de følgende tre aftaleudkast var pkt. 2.1.3 også genstand for mindre indholdsmæssige og sproglige ændringer. I den endelige aftale underskrevet af parterne den 30. juni 1997 og med 1. januar 1997 som overtagelsesdag havde pkt. 2.1.3 følgende ordlyd:

"De til virksomheden hørende kunder, opgaver og indtjeningspotentiale udgør den goodwill, som overtages af Køber. Sælgers kunder og opgaver for disse samt fordelingen heraf mellem S+B og CLI er specificeret i bilag 2.

Den til virksomheden knyttede goodwill er på basis af regnskabsårene 1995 og 1996 beregnet og aftalt til at udgøre kr. 4.100.000. Baseret herpå og Sælgers indeståelse om, at virksomheden forventes at kunne fortsætte disse resultater, er aftalt en minimumsbetaling på kr. 4.100.000 for goodwillen.

Da goodwill beregnet alene på basis af resultatet for regnskabsåret 1996 udgør kr. 8 mio., har parterne aftalt, at forskellen mellem goodwill beregnet på basis af regnskabsårene 1995 og 1996 og goodwill beregnet alene på basis af regnskabsåret 1996 kr. 3.900.000 betales af Køber den 31. marts 1999 på følgende betingelse: 

Den akkumulerede fakturering i årene 1997 og 1998 for de fra Sælger overtagne konsulenter skal mindst svare til det dobbelte af faktureringsniveauet i 1996 for de pågældende, og aflønnings- og omkostningsniveauet i øvrigt i hvert af årene 1997 og 1998 svarer til niveauet i 1996.

Ud over de overtagne konsulenter medregnes resultater opnået af andre medarbejdere, der naturligt afløser/efterfølger fratrådte medarbejdere.

I overensstemmelse med formålserklæringen bilag 3 understøtter Køber gennem sine forretningsmæssige dispositioner muligheden for opfyldelse af ovenstående betingelse.

Køber accepterer på forhånd en negativ afvigelse på maksimalt 10 % på ovenstående betingelse. Afviger resultaterne med mere end 10 %, reduceres den betingede goodwill forholdsmæssigt.

Det akkumulerede salg i årene 1997 og 1998 udført af de fra Sælger overtagne konsulenter forventes at svare til mindst det dobbelte af de i 1996 opnåede salg til Sælgers kunder."

Af aftalens pkt. 3.4 fremgår at S+B og CLI til sikkerhed for betalingen af den betingede goodwill stillede en bankgaranti dækkende betaling af 3,9 mio. kr. og renter heraf.

Af den formålserklæring som var bilagt overdragelsesaftalen, fremgår at parterne for at realisere det forretningsmæssige udbytte af sammenlægningen ville gennemføre integrationsaktiviteter som sigtede på at udnytte hver parts styrkepositioner og udvikle et sammenhængende koncept for rådgivning.

Efter fusionen

Efter sammenlægningen forblev Bisballe-konsulenterne indtil 1. juli 1998 på Bisballes kontor i Roskilde selv om konsulenterne nu var ansat enten i S+B eller CLI. Pr. 1. juli 1998 flyttede Bisballe sammen med S+B og CLI til kontorlokaler hos riceWaterhouse der i mellemtiden var fusioneret med Coopers & Lybrand.

I løbet af efteråret 1998 opstod der uenighed mellem parterne om hvorledes overdragelsesaftalens pkt. 2.1.3 skulle forstås. S+B og CLI var af den opfattelse at den betingede goodwill kun skulle betales fuldt ud såfremt driftsresultaterne for 1997 og 1998 tilsammen svarede til mindst det dobbelte af driftsresultatet for 1996, og at der slet ikke skulle betales yderligere goodwill hvis summen af driftsresultaterne for de to år var mindre end det samlede driftsresultat for 1995 og 1996. Bisballe var derimod af den opfattelse at det var omsætningen for 1997 og 1998 sammenholdt med det dobbelte af omsætningen for 1996 som skulle danne grundlag for reguleringen af den betingede goodwill, forudsat at omkostningsniveauet for de to år var uændret i forhold til 1996. Desuden var der uenighed om den talmæssige opgørelse af omsætning og omkostninger. 

Den talmæssige opgørelse

Regnskabsmedarbejder i CLCG, Karsten Lomholt, udarbejdede i efteråret 1998 en opgørelse over årsresultatet for 1997 og det forventede årsresultat for 1998 for det overtagne Bisballe. I et notat af 19. februar 2000 pegede Jens Bisballe på at der efter hans opfattelse var flere fejl i opgørelsen. Det fremgår af notatet at det samlede resultat for 1997 og 1998 før skat efter Jens Bisballes opfattelse skulle reguleres med 1.304.000 kr. fra 2.804.000 kr. til 4.108.00 kr.

Parternes uenighed illustreres af følgende opgørelse udarbejdet af Lars Bæk:

Resultatoversigt over Bisballe aktivitet i 1997

Karsten

Lars


Lomholts
Bæks
Jens Bis-

opgørelse Lars Bæks opgørelse balles
Jens Bis-
af 23/11-
regulering af 10/2-
regule-
balles
98
af 10/2-01 01
ringer
opgørelse


Omsætning 16.973
0
16.973
0
16.973
Diverse reguleringer

0

16.973
0
16.973 0
16.973
Køb af tjenesteydelser
581
0
581
0
581
Gager og pensioner
12.664
0
12.664
0
12.664
Regulering fp/overarbejde
98
0
98
(167)
(69)
Kantine, kørsel og uddannelse
516
0
516
(61)
455
13.278
0
13.278
(288)
13.050
Bruttoresultat 3.114
0
3.114
228
3.342
Lokaleomkostninger 778
73
851
0
851
Kontorhold 305
(16)
289
0
289

- 8 -

Driftsmidler, inventar og edb
492
(15)
477
(381)
96
Øvrige kapacitetsomkostninger
1.078
(54)
1.024
(25)
999
Regulering 6
0
6
(6)
Omkostninger i alt
2.659
(12)
2.647
(412)
2.235
Afskrivninger 127
(92)
35
221
256
Regulering 33
0
33
(33)

160
(92)
68 188
256
Resultat før renter
295
104
399
452
851
Renter indtægter
0
0
0
100
100
Resultat før skat
295
104
399
552
951





Oversigt over Bisballe aktivitet fra 1. januar til 30. juni 1998


Resultat




iflg. Kar-
Resultat
Resultat
sten

iflg. Lars
iflg Jens
Lomholt Regulering Bæk
Forskel
Bisballe






Omsætning 8.131
0
8.131
0
8.131

8.131
0
8.131 0
8.131
Køb af tjenesteydelser
584
0
584
0
584
Gager og pensioner
4.997
0
4.997
0
4.997
Kantine, kørsel og uddannelse
133
0
133
0
133
5.130
0
5.130
0
5.130
Bruttoresultat 2.417
0
2.417
0
2.417
Lokaleomkostninger 501
0
501
501
Kontorhold 92
0
92
92
Driftsmidler, inventar og edb
10
0
10
10
Øvrige kapacitetsomkostninger
671
0
671
671
Omkostninger i alt
1.274
0
1.274
1.274
Afskrivninger 44
0
44
44

44
0
44 0
44
Resultat før renter
1.099
0
1.099
0
1.099
Renter indtægter
0
0
0
0
Resultat før skat
1.099
1.099
0
0
1.099

- 9 -



Oversigt over Bisballe aktivitet fra 1. juli til 31. december 1998

Resultat




iflg. Kar-
Resultat

Resultat
sten

iflg. Lars
iflg. Jens
Lomholt Regulering Bæk
Forskel
Bisballe






Omsætning 7.412
58
7.470
150
7.620
Diverse reguleringer
0

0

7.412
58
7.470 150
7.620
Køb af tjenesteydelser
450
0
450
2
452
Administrationsvederlag 150
0
150
150
0
Gager og pensioner
6.087
(175)
5.912
903
5.009
Bonus 66
0
66
66
0
Regulering fp/overarbejde
(536)
0
(536)
(536)
0
Kantine, kørsel og uddannelse
346
0
346
162
184
Yngre konsulenter
357
0
357
353
4
CLS 126
0
126
0
126
6.596
(175)
6.421
1.098
5.323
Bruttoresultat 366
233
599
(950)
1.845
Lokaleomkostninger 380
0
380
245
135
Kontorhold 177
0
177
(132)
309
Driftsmidler, inventar og edb
99
0
99
(5)
104
Øvrige kapacitetsomkostninger
341
0
341
(155)
496
Regulering (9)
0
(9)
(9)
Omkostninger i alt
988
0
988
(56)
1.044
Afskrivninger 66
(22)
44
3
41
Regulering 0
0

0

66
(22)
44 3
41
Resultat før renter
(688)
255
(433)
(897)
760
Renter indtægter
0
0
0
7
(7)
Resultat før skat
(688)
255
(433)
1.186
753



Forklaringer

Lars Bæk har forklaret at han siden 1969 har været ansat i Coopers & Lybrand hvor han blev partner i 1974. Han var desuden medlem af CLCG's bestyrelse. Han er statsautoriseret revisor og har siden fusionen med PriceWaterhouse i 1998 været partner i PriceWaterhouseCoopers. 

Muligheden for at købe Bisballe blev nævnt første gang i 1995. Han deltog i et møde i 1996, hvor han gennemgik goodwillberegningsformlen. Det var hans indtryk at Jens Bisballe og Jørgen B. Svendsen forstod formlen, hvilket dog ikke er det samme som at de accepterede at det var måden at fastsætte betalingen for goodwill på. Formlen er en anerkendt amerikansk formel for fastsættelsen af værdien af en virksomheds goodwill som eliminerer virkningen af enkelte meget gode eller dårlige år. Coopers & Lybrand havde tidligere brugt den i forbindelse med frasalg af en del af konsulentafdelingen og i forhandlinger om køb af andre konsulentvirksomheder.

Han foretog beregningen af goodwill på grundlag af Bisballes årsresultat for 1995 og et anslået resultat for 1996 da det endelige resultat endnu ikke forelå på det pågældende tidspunkt. Det er muligt at der ved en fejl er blevet fratrukket afskrivning to gange for 1995, således at det korrekte tal burde have været 467.000 kr. for 1995. Det er klart at den bereg-nede goodwill ville blive en smule større hvis dette tal blev anvendt i stedet for det anvendte resultat på 246.000 kr.

I sin økonomiske vurdering af Bisballe forud for købet udtrykte han en almindelig skepsis over for om Bisballe ville være i stand til at fastholde omsætningsniveauet for 1996 i de følgende år. Resultatet for 1996 var væsentligt bedre end de foregående år, og han havde således intet grundlag for at vurdere om niveauet kunne opretholdes.

Betalingen af goodwill for Bisballe blev drøftet i CLCG's bestyrelse hvor man accepterede betaling af både en ubetinget goodwill og en betinget goodwill på de betingelser som er skitseret i Jan Bendix' notat af 9. december 1996. Han ved ikke om Jens Bisballe har set dette notat.

Han var ikke involveret i de videre forhandlinger som blev varetaget af Jan Bendix.

Han deltog i et møde den 26. maj 1997 hvor man bl.a. diskuterede goodwillberegningen. Det var den primære årsag til at han skulle deltage. Det afgørende for betalingen af den betingede goodwill var at Bisballe også i 1997 og 1998 kunne præstere et overskud som svarede til resultatet for 1996. Det af Jens Bisballe omtalte notat fra revisor Hans Reimers om regulering af goodwill blev ikke lagt frem på mødet. Han ville aldrig have accepteret denne model. 

Det er hans opfattelse at det også efter sammenlægningen af Bisballe med S + B og CLI var muligt at regne bundlinieresultatet ud for Bisballe-delen af virksomheden alene. Faktureringen skete på de enkelte konsulenter, og man kunne derfor med rimelig sikkerhed regne sig frem til Bisballes omsætning også for 1997 og 1998.

Desuden forblev Bisballe-konsulenterne på deres kontor i Roskilde indtil 1. juli 1998 da de i forbindelse med fusionen med PriceWaterhouse flyttede til hovedkontoret i Hellerup. Indtil fusionen blev Bisballes udgifter bogført i CLI og S + B på en måde, så det var muligt at trække oplysninger om udgifterne for Bisballe-delen alene. Dette var ikke muligt efter 1. juli 1998, og udgifterne for 2. halvår 1998 hviler derfor på et skøn baseret på udgifterne for 1. halvår 1998.

Jens Bisballe havde en del indvendinger mod den opgørelse af Bisballe-delens resultat som Karsten Lomholt foretog inden sin fratræden. Vidnet har gennemgået og forholdt sig til disse indsigelser som det bl.a. fremgår af hans notater af 6. og 10. april 2002. For 1997 og 1. halvår af 1998 er der tale om meget konkrete uenigheder om hvilke udgifter der skal henføres til Bisballe. For 2. halvår er det mere vanskeligt at forholde sig til, da det faktiske bogføringsmateriale ikke er tilgængeligt. Det er hans opfattelse at der for det meste ikke er hold i Jens Bisballes indsigelser. Feriepenge- og afspadseringsforpligtelserne er efter kor-
rektion opgjort korrekt både for 1997 og 1998. Omkostninger til anskaffelser og arrangementer vedrører reelt Bisballe-delen af virksomheden og overstiger ikke hvad Bisballe selv havde budgetteret med. Der er endelig ikke medtaget udgifter til flytning i opgørelsen. Den råbalance som Jens Bisballe bl.a. baserer sin kritik på, kan ikke bruges til noget som helst. Jens Bisballe har i øvrigt haft adgang til nøjagtig det samme materiale som vidnet, og Anne Kristensen som tidligere var ansvarlig for Bisballes bogholderi, har været med til at udarbejde en del af regnskabsmaterialet.

Jens Bisballe har forklaret at han er uddannet civilingeniør og har specialiseret sig i ledelsesrådgivning særligt i forbindelse med informationsteknologi. Bisballe havde gode kunder som virksomheden havde haft et langvarigt samarbejde med.

- 12 -

Han kendte Jan Bendix fra studietiden og havde arbejdet sammen med ham ved flere lejligheder. Jan Bendix gav udtryk for at der ville være en betydelig synergieffekt ved en sammenlægning af Bisballe med S+B og CLI. Det var vidnets fornemmelse at interessen for at købe Bisballe tillige skyldtes muligheden for en omsætningstilførsel og et ønske om at købe en konkurrent ud.

Hans udgangspunkt for forhandlingerne om betaling for goodwill lå på 8-9 mio. kr. Modparten gik meget op i goodwill-beregningsformlen som han prøvede at forstå. Han forsøgte uden held at rekonstruere regnestykket, og det gik i den forbindelse op for ham at formlen var behæftet med fejl. Han betragtede formlen som modpartens interne regneregel og stil-
lede sig tilfreds med at beregningen kun var et udgangspunkt for forhandlingerne. Udspillet om en ubetinget goodwill på 4,1 mio. kr. og en betinget goodwill på 3,9 mio. kr. kom fra modparten. Han så Jan Bendix' notat af 9. december 1996 og reagerede over for pkt. 3. Det var hans opfattelse at man ikke kunne have driftsresultatet som kriterium for regulering af den betingede goodwill når der var tale om to virksomheder som skulle integreres.

Goodwillberegningsformlen er ikke en del af de reguleringskriterier som er nævnt i notatet af 16. december 1996. De fire kriterier kan ikke i sig selv være udtryk for et driftsresultat.

Formlen indgår heller ikke i den reguleringsbestemmelse som blev indsat i overdragelsesaftalen. Han kontaktede på et tidspunkt revisor Hans Reimers om forståelsen af reguleringsbestemmelsen. Det notat som revisoren udarbejdede, var til internt brug og blev ikke givet til modparten.

Som han husker det, blev formlen ikke diskuteret på mødet den 26. maj 1997. Prisen for goodwill lå da fast. Han husker at de drøftede reguleringsbestemmelsen i aftalens pkt. 2.1.3, men ikke præcist hvad der blev drøftet.

Efter sammenlægningen blev han en del af ledelsen i S+B. Han førte drøftelser om strategi, salg og andet for ledergruppen og havde desuden til opgave at integrere Bisballe-konsulenterne i den eksisterende virksomhed. Han havde intet med økonomien at gøre. Virksomheden løb ind i en konjunkturnedgang og var desuden ramt af meget alvorlig sygdom blandt medarbejderne. Det er hans vurdering at det ikke gik dårligere for Bisballe-konsulenterne end for den øvrige del af branchen.

Da han modtog Karsten Lomholts opgørelse, var han meget skeptisk navnlig over for opgørelsen for 2. halvår 1998 som alene byggede på budgettal og vurderinger. Han gennemgik det bagved liggende regnskabsmateriale som han havde adgang til, i samarbejde med Anne Kristensen og pegede i sit notat af 19. februar 2000 på flere punkter hvor poster var opgjort forkert. Bl.a. stillede han spørgsmålstegn ved om udgifterne til projektet "Yngre konsulenter" skulle medtages i en opgørelse af resultatet for Bisballe. Disse yngre konsulenter var i en oplæringsfase og var derfor i den første tid tabsgivende. De erstattede ikke andre konsulenter. Han var bl.a. også uenig i opgørelsen af feriepenge- og afspadseringsforpligtelsen og i opgørelsen af inventar og EDB som efter hans opfattelse skulle opgøres på samme måde som i det tidligere Bisballe for at give et korrekt ammenligningsgrundlag. 

Desuden skulle opgørelsen reguleres for ekstraordinære udgifter til flytning som han skønsmæssigt satte til 450 t.kr. Hans formål med analysen var ikke at komme med den korrekte opgørelse. Det kunne han ikke, men han ønskede at pege på at de faktiske tal var nødvendige for en korrekt opgørelse. Driftsresultaterne for 1997 og 1998 kan ikke opgøres korrekt ud fra de tal som foreligger i dag.

Lars Bæks opgørelse var ikke som forventet en opgørelse baseret på de faktiske tal for 2. halvår 1998. Det sprang i øjnene at der var en stigning i omkostningerne på 1,2 mio. kr. fra 1. til 2. halvår 1998 på trods af en nedgang i omsætningen og en reduktion af medarbejderantallet. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Vidnet bad om de faktiske tal, men har aldrig fået dem.

Jan Bendix har forklaret at han er uddannet civilingeniør og siden 1980 har været konsulent med speciale i ledelsesrådgivning. Han stiftede S+B i 1984 sammen med Knud Sant.

Han kendte Jens Bisballe personligt og havde ved flere lejligheder arbejdet parallelt med ham på nogle opgaver. Han vurderede at Bisballe-virksomheden passede godt ind i deres organisation.

På et møde i efteråret 1996 drøftede man forventningerne til et samarbejde og prisfastsættelse af goodwill. Fra deres side blev der hele tiden holdt fast i at værdien af goodwill skulle beregnes på grundlag af beregningsformlen som Jens Bisballe og Jørgen B. Svendsen fik gennemgået.

Diskussionen om at basere prisfastsættelsen på 1996-resultatet alene opstod fordi der var forventning om at Bisballe ville opnå et godt resultat som tillige var udtryk for virksomhedens fremtidige indtjeningspotentiale. Fra S+B's side var man noget betænkelig ved om aktivitetsniveauet fra 1996 kunne fastholdes fremover. Da han under forhandlingerne fornemmede at det ville blive vanskeligt at få Jens Bisballe til at acceptere en pris for goodwill baseret på driftsresultatet for to år, foreslog han efter godkendelse i CLCG's bestyrelse, at man betalte en betinget goodwill på yderligere 3,9 mio. kr. såfremt Bisballe opnåede samme resultat i 1997 og 1998 som i 1996. Man havde ikke opereret med en betinget goodwill i de tidligere handler hvor formlen var blevet anvendt. Principperne for udbetaling af den betingede goodwill gik igen i alle de efterfølgende drøftelser. 

Hans notat af 16. december 1996 var et udspil til hvilke betingelser der skulle være opfyldt for at den betingede goodwill blev udbetalt. De fire faktorer var nogle som de vidste de kunne måle også efter en sammenlægning. Han troede ikke på en mere detaljeret beregning som senere foreslået af Jørgen B. Svendsen. Goodwillberegningsformlen kommer til udtryk i de to første punkter i notatet. Det er en fejl at der i notatets pkt. 5 står 60 % af 3,9 mio. kr. Der skulle have stået 60 % af 8 mio. kr. idet reguleringen skulle ske i forhold til den samlede aftalte goodwill. Han er først blev opmærksom på fejlen i forbindelse med
denne sag.

Han husker ikke, om han har givet Jørgen B. Svendsen en forklaring på goodwillberegningen som efterlyst i dennes brev af 20. december 1996. De talte om goodwillberegningen på flere møder, og det var hans indtryk at modparten havde forstået den.

Notaterne af 9 og 16. december 1996 samt goodwillberegningsformlen var grundlaget for hans forhandlinger med Jens Bisballe, og S+B's udgangspunkt for formulering af kontraktens pkt. 2.1.3. Han forstod notaterne sådan at det var driftsresultatet som var afgørende for betaling af den betingede goodwill. CLCG købte Bisballe på basis af bundlinie-resultatet, dvs. konsulenternes omsætning fratrukket omkostningerne som skulle være på 1996-niveau. Han kan ikke give en forklaring på hvorfor man ikke skrev goodwillberegningsformlen inde i kontrakten.

På mødet den 26. maj 1997 deltog Lars Bæk for at han kunne forklare om goodwillberegningen. Han husker meget lidt fra mødet om diskussionen af værdiansættelsen som Lars Bæk tog sig af.

Han har ikke set revisor Reimers' notat før under denne sag. Regneeksemplerne passer ikke på goodwillberegningsformlen. 

Efter overtagelsen af Bisballe fortsatte de med at registrere den enkelte konsulents omsætning. Det var således muligt at opgøre omsætningstallene for Bisballe-delen af virksomheden også efter overdragelsen. For 2. halvår var der imidlertid problemer med opgørelse af omkostningssiden efter fusionen med PriceWaterhouse. Der var et fald i Bisballe-konsulenternes omsætning i 1997 og 1998. Der var sygdom
blandt konsulenterne, og de ydede ikke så meget som forventet. De støttede Bisballe-
konsulenterne på samme måde som deres egne konsulenter.

Knud Sant har forklaret at han er civilingeniør og medindehaver af S+B som i 1991-92
blev solgt til Coopers & Lybrand. Ved salget brugte man goodwillberegningsformlen til
fastsættelse af prisen for goodwill.

Han deltog i et møde i efteråret 1996 hvor S+B's goodwillberegningsformel blev introdu-
ceret. Jens Bisballe havde andre forslag til goodwillberegning som S+B ikke fandt egnede.

Diskussionen om hvorvidt værdien af goodwill skulle fastsættes på basis af resultaterne for
1995 og 1996 eller for 1996 alene, blev et meget kritisk punkt i forhandlingerne, og man
endte derfor med en opdeling af goodwillbetalingen.

Jan Bendix' notat af 9. december 1996 blev drøftet på et bestyrelsesmøde. Det var en afgø-
rende betingelse for at udbetale den betingede goodwill at Bisballe kunne opnå det høje
resultat for 1996 i de følgende to år. Notatet af 16. december 1996 var fortsat baseret på at
den betingede goodwill skulle gøres op på grundlag af årsresultatet.

Vidnet deltog ikke i kontraktforhandlingerne.

Efter sammenlægningen blev Jens Bisballe en del af den daglige ledelse i S+B, og Jørgen
B. Svendsen blev en del af ledelsen i CLI. De havde som del af ledelsen fuld indflydelse på
anskaffelser, ansættelser og øvrige omkostninger. Jens Bisballe var f.eks. med til at dispo-
nere over indkøb af inventar til kontoret i Roskilde.

- 16 -

Månedlige rapporter for de enkelte konsulenter viste udviklingen i udfaktureringer, salg og
omkostninger. Disse rapporter blev drøftet i ledergruppen. Rapporterne viste at Bisballe-
konsulenterne havde en faldende omsætning. Salget svigtede, nogle konsulenter rejste, og
en enkelt var langtidssyg. Det stod efterhånden klart at Bisballe ikke kunne nå resultatet for
1996, og at betingelserne for betaling af den betingede goodwill langt fra var opfyldt.

Karsten Lomholt har forklaret at han har arbejdet med regnskab i 25 år og var ansat i
Coopers & Lybrand fra 1. september 1997 til 1. september 1998.

Han lavede en opgørelse af årsresultatet for 1997 og 1998 for Bisballe. For 1997 og 1.
halvår af 1998 kunne alle omkostninger vedrørende Bisballe spores idet disse var konteret
særskilt. Han gennemgik 1997-opgørelsen med Anne Kristensen. De diskuterede 12 punk-
ter i opgørelsen, men var dog generelt enige. Edb og inventar er anskaffelser til Bisballe i
Roskilde.

Han husker ikke om opgørelsen for 1998 blev gennemgået med Anne Kristensen. For 2.
halvår af 1998 var det umuligt at udskille alle omkostningerne for Bisballe alene. Han
brugte de faktiske tal hvis muligt, og ellers budgettallene. Det var en konservativ opgørelse
som var til fordel for Bisballe. Feriepengeforpligtelsen for 1998 blev opgjort i forbindelse
med årsregnskabet pr. 30. juni 1998. For 2. halvår brugte han de budgetterede tal. Der er
ikke medtaget feriepenge til fratrådte medarbejdere. Der er ikke medtaget nogen udgifter
til flytning i opgørelsen.

Den råbalance som Jens Bisballe har modtaget fra en medarbejder i bogholderiet, kan ikke
bruges ved opgørelsen af Bisballes omkostninger. Der mangler flere omkostninger, fx lo-
kaleomkostninger og fælles personaleomkostninger.

Jørgen B. Svendsen har forklaret at han er civilingeniør og har været ansat i Bisballe siden
1984. Han har været medejer en del af tiden.

Han deltog i forhandlingerne om overdragelse af Bisballe til S+B og CLI. Bisballes ud-
gangspunkt for forhandlingerne var at der skulle betales en markedsbestemt pris for virk-
somheden. S+B's udgangspunkt var dels værdien i handel og vandel, dels goodwillbe-
regningsformlen. Formlen blev gennemgået på et møde. Der var en fejl i formlen som

- 17 -

gjorde at hans beregninger ikke gav det rigtige resultat. Efter at have fået tilsendt et regne-
eksempel forstod han formlen.

Han husker ikke om han har set notatet af 9. december 1996. Han tolkede ikke de fire kri-
terier i notatet af 16. december 1996 således at der på basis heraf skulle laves et egentligt
driftsregnskab for Bisballe. Han forstod godt at køber ville have en vis sikkerhed for at få
hvad de betalte for, men formålet med sammenlægningen var at opnå en synergieffekt. Et
egentligt driftsregnskab for Bisballe-delen af virksomheden ville kræve at Bisballe blev
bibeholdt som en selvstændig enhed hvilket ville modarbejde fusionens formål.

Goodwillberegningsformlen havde ingen betydning for beregningen af den betingede
goodwill.

Efter sammenlægningen blev han en del af ledelsen i CLI. Bisballe-konsulenterne klarede
sig på niveau med CLI-konsulenterne.

Anne Kristensen har forklaret at hun er handelsuddannet og blev ansat i Bisballe i 1973.
Hendes opgave var at styre bogholderiet. Bisballe blev drevet efter forsigtighedsprincippet.
Bortset fra de første par år var virksomheden selvfinansierende.

Efter fusionen løste hun mest ad hoc-opgaver. Hun lavede den sidste opgørelse for Bisballe
den 30. september 1997, dog fortsatte hun med lønkørsel til 31. december 1997. Der gjaldt
desuden specielle regler for afspadsering for Bisballe-konsulenterne de første to år efter fu-
sionen hvilket hun fulgte op på.

Hun undersøgte posten "Driftsmidler, edb" i Karsten Lomholts opgørelse. Så vidt hun hu-
sker, vedrørte udgiften ikke Bisballe.

Hans Reimers har forklaret at han er statsautoriseret revisor og har været revisor for Bis-
balle i 15 år. Bisballe blev drevet på en god og professionel måde.

I 1996 drøftede han med Jens Bisballe hvilken pris der kunne forlanges for virksomheden.
Det var hans vurdering at en pris på 10 mio.kr. for goodwill svarende til 50 % af omsæt-
ningen samt de indre værdier var en realistisk pris. Der er mange måder at beregne good-
will på. Man tager ofte udgangspunkt i resultatet ved beregning af goodwill. Selvom man

- 18 -

beregner goodwill med udgangspunkt i omsætningen, støtter man sig som regel også til
resultatet. Goodwillberegningen afhænger af hvad virksomheden skal bruges til.

For at forstå kontraktens bestemmelse om regulering af den betingede goodwill opstillede
han nogle regneeksempler. Driftsresultatet havde ingen indflydelse på reguleringen. Selv
væsentlige afvigelser i driftsresultatet medførte ikke regulering af den betingede goodwill.

Han erindrer ikke, at Lars Bæk deltog i mødet den 26. maj 1997. På mødet blev kontrakten
gennemgået. Den betingede goodwill blev også drøftet. Man diskuterede vægtningen af
kriterierne, men nåede ikke en konklusion. Jan Bendix nævnte at der skulle laves omsæt-
ningsbudgetter for hver medarbejder. Vidnet forstod det således at man derfor ikke be-
høvede at diskutere værdien af produktionen. Det var faktureringen som var grundlaget for
goodwillen og for reguleringen. Han husker ikke hvad man drøftede om integration af virk-
somheden.


Parternes anbringender

S+B og CLI har anført at Bisballe ikke er berettiget til nogen del af den betingede good-
will og derfor ikke har været berettiget til at hæve på garantien. Overdragelsesaftalens pkt.
2.1.3 er baseret på CLCG's goodwill-formel. Denne var hele grundlaget for parternes for-
handlinger om goodwill. Der var ikke andre beregningsmodeller inde i billedet. Formlen
nævnes gentagne gange i parternes korrespondance og fremgår af de to notater udarbejdet
af Jan Bendix den 9. og 16. december 1996. Der henvises til disse to notater i al den føl-
gende korrespondance, og notaterne afspejles tillige i den endelige aftale. Fakturering, løn
og omkostninger er alle faktorer som indgår i opgørelsen af driftsresultatet. Kriterierne er
således en metode til at lave et tillempet driftsresultat. De fremkomne forklaringer støtter
også at formlen var det åbenbare grundlag for aftalen.

Ordlyden af pkt. 2.1.3 støtter tillige at der skulle finde en genberegning af goodwillen sted
på basis af driftsresultaterne for 1997 og 1998. Der bruges flere steder i bestemmelsen or-
dene "beregnet" og "resultater". Der tales om én samlet betingelse for betaling af yderlige-
re goodwill. At man skal vurdere faktureringer og omkostninger hver for sig som hævdet
af Bisballe, giver ingen mening og ville føre til det urimelige resultat at Bisballe skulle
have yderligere betaling for goodwill selv om virksomheden gav underskud. Desuden er

- 19 -

betingelsen for betalingen af yderligere goodwill baseret på to år hvilket fører tilbage til
goodwillberegningsformlen.

Formålet med den betingede goodwill støtter endvidere sagsøgernes synspunkt om at der
ikke skal betales yderligere goodwill når resultaterne for 1997 og 1998 ikke overstiger re-
sultaterne for 1995 og 1996. S+B og CLI var bekymrede for om 1996-resultatet var en en-
lig svale. Formålet med den betingede goodwill var at sikre at betaling for goodwill alene
baseret på 1996-resultatet kun skete hvis Bisballe gentog 1996-resultatet i 1997 og 1998.
Både Jan Bendix og Jens Bisballe var medkoncipister på aftalen, og Jens Bisballe vidste at
modparten lagde vægt på goodwill-formlen.

Reguleringsbestemmelsen har en rund formulering og giver ikke ret meget vejledning. Det
har imidlertid ikke betydning for denne sag idet resultaterne for 1997 og 1998 var så dårli-
ge at der slet ikke skulle betales yderligere goodwill.

Der er intet hold i Bisballes indsigelser mod de talmæssige opgørelser. For 1997 er der tale
om omkostninger til almindelige anskaffelser som Jens Bisballe selv har været med til at
beslutte. Bisballe har ikke dokumenteret konkrete regnskabsmæssige fejl. Såvel Lars Bæk
som Karsten Lomholt har forklaret at afspadsering og feriepengeforpligtelser er korrekt
opgjort, og at udgifter til flytning ikke er belastet Bisballe. Desuden baserer Bisballe nogle
af indsigelserne på en råbalance med alvorlige mangler. Lars Bæks opgørelser må derfor
lægges til grund ved beregning af den betingede goodwill. Jens Bisballe var en del af ledel-
sesgruppen og havde derfor fuld indsigt i alle regnskaber. Bisballe kan derfor ikke gøre en
indsigelse om manglende adgang til regnskabsmaterialet gældende.

Desuden er der lang vej til et resultat som berettiger til yderligere goodwill. Der er altså
plads til betydelige regnefejl.

Bisballe har anført at ordlyden af aftalens pkt. 2.1.3 er afgørende for forståelsen af den
indgåede aftale. Goodwill er i bestemmelsen defineret som virksomhedens kunder, opgaver
og indtjeningspotentiale. Der lægges altså ikke vægt på indtjeningen alene. Desuden frem-
går det at goodwillen er "beregnet og aftalt (her understreget)" hvilket betyder at betalin-
gen for goodwill ikke kun baserer sig på en beregning ud fra formlen.

- 20 -

Bestemmelsen indeholder to kriterier for betaling af den betingede goodwill. Disse kriterier
skal hver især være opfyldt for at den betingede goodwill fuldt ud skal udbetales, og regu-
leringen af den betingede goodwill skal ske i forhold til disse kriterier. Der er i bestemmel-
sens ordlyd ikke belæg for sagsøgernes fortolkning. Der står intet om at faktureringerne
skal fratrækkes lønninger og andre omkostninger, eller at der lægges vægt på et driftsresul-
tat, ligesom det ikke er nævnt som en betingelse for yderligere goodwill at resultaterne for
1997 og 1998 skal overstige resultaterne for 1995 og 1996. At der skulle finde en genbe-
regning af goodwillen sted på basis af formlen, savner tillige tekstforbindelse og er i direk-
te modstrid med næstsidste afsnit i pkt. 2.1.3 hvorefter den betingede goodwill skal reduce-
res forholdsmæssigt.

Bisballe bestrider ikke at S+B Og CLI havde en goodwillberegningsformel som var ud-
gangspunktet for parternes forhandlinger om prisen på goodwill. Bisballe havde bare ikke
grund til at tro at formlen var det eneste afgørende. Goodwill beregnet efter formlen blev af
Jan Bendix betegnet som et "forhandlingsmæssigt udgangspunkt". Formlen blev alene dis-
kuteret i forbindelse med fastsættelse af prisen for goodwill, men blev ikke berørt i for-
bindelse med fastlæggelsen af kriterierne for udløsning af den betingede goodwill. Notatet
af 16. december 1996 som indeholdt et forslag til kriterier for betaling af den betingede
goodwill, nævnte ikke goodwillberegningsformlen. Det var dette notat parterne henviste til
i de videre drøftelser af den betingede goodwill, og notatets kriterier er gengivet ordret i
det første kontraktudkast. Dette understreger at kriteriemodellen var afgørende for begge
parter i relation til den betingede goodwill. Denne model blev aldrig forladt. Bestemmelsen
i den endelige aftale er en forenkling af de oprindelige kriterier.

Parternes formålserklæring understreger vigtigheden af integration og støtter dermed Bis-
balles fortolkning. Det har formodningen imod sig at parterne skulle aftale nogle betingel-
ser for betaling af yderligere goodwill som klart ville modarbejde en sådan integration.

Hvis retten måtte komme frem til at den betingede goodwill skal beregnes på basis af
goodwillberegningsformlen, skal en sådan beregning i mangel af et fuldstændigt regn-
skabsgrundlag finde sted på grundlag af Bisballes resultatopgørelse. En resultatopgørelse
må baseres på faktiske tal og skal udarbejdes efter de regnskabsprincipper som Bisballe
hidtil havde brugt. Lars Bæks opgørelser baserer sig på rene skøn og forekommer på flere
punkter urigtig. Det er således iøjnefaldende at personaleomkostningerne steg med 1,2
mio. kr. fra 1. til 2. halvår 1998 samtidig med at omsætningen faldt med 700.000 kr. Om-

- 21 -

kostninger foranlediget af parternes sammenlægning skal endvidere ikke indgå i opgørel-
sen. Desuden skal der kun medtages de omkostninger som Bisballe ville have afholdt hvis
virksomheden var fortsat som selvstændig virksomhed.

Det må komme sagsøgerne til skade at der ikke er fremlagt dokumentation for tallene. Jens
Bisballe havde ikke adgang til det relevante regnskabsmateriale og havde ikke det fulde
overblik over virksomhedens økonomi efter fusionen. Selvom han var en del af ledelsen,
havde han ikke ansvaret for økonomien.


Rettens afgørelse

Overdragelsesaftalens pkt. 2.1.3 angiver at goodwillen som køberen overtog, bestod af de
til virksomheden hørende kunder, opgaver og indtjeningspotentiale. Det hedder videre at
goodwill på basis af regnskabsårene 1995 og 1996 var beregnet og aftalt til at udgøre 4,1
mio. kr., og at dette var minimumsbetalingen for goodwill baseret på det beregnede og af-
talte samt på sælgers indeståelse om at virksomheden forventedes at kunne fortsætte disse
resultater. Om den yderligere, betingede goodwill var fastsat:

" Da goodwill beregnet alene på basis af resultatet for 1996 udgør kr. 8 mio, har parterne
aftalt, at forskellen mellem goodwill beregnet på basis af regnskabsårene 1995 og 1996 og
goodwill beregnet alene på basis af regnskabsåret 1996, kr. 3.900.000, betales ... på føl-
gende betingelse:

Den akkumulerede fakturering i årene 1997 og 1998 for de fra Sælger overtagne
konsulenter skal mindst svare til det dobbelte af faktureringsniveauet i 1996 for de
pågældende, og aflønnings- og omkostningsniveauet i øvrigt i hvert af årene 1997 og
1998 svarer til niveauet i 1996.
...

Køber accepterer på forhånd en negativ afvigelse på maksimalt 10% på ovenstående be-
tingelse. Afviger resultaterne med mere end 10%, reduceres den betingede goodwill for-
holdsmæssigt."

- 22 -

Bestemmelserne i pkt. 2.1.3. havde under de forudgående forhandlinger været genstand for
omfattende drøftelser, således som det fremgår af parternes korrespondance og notater
samt de fem aftaleudkast.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund at fastsættelse af prisen for goodwill på 4,1
mio. kr. var baseret på sagsøgernes beregningsmodel. Retten er imidlertid enig med sag-
søgte i at dette ikke er ensbetydende med at formlen også ligger til grund for reguleringen
af den betingede goodwill i henhold til bestemmelsen i pkt. 2.1.3. Der er efter ordlyden af
pkt. 2.1.3 ikke støtte for at dette skulle være tilfældet. Der er set i sammenhængen ikke
belæg for at ordet "resultaterne" skal forstås som henvisende til driftsresultatet, og det kan
heller ikke i øvrigt udledes af bestemmelsen at det var afgørende for udbetaling af den be-
tingede goodwill at driftsresultaterne for 1997 og 1998 var på niveau med 1996-resultatet.

Det forudgående forhandlingsforløb indeholder ikke holdepunkter for sagsøgernes fortolk-
ning af pkt. 2.1.3. Jan Bendix' notat af 9. december 1996 som blev drøftet i de sagsøgende
selskabers bestyrelse, angiver at det var en betingelse for betaling af den yderligere good-
will på 3,9 mio. kr. at driftsresultatet i 1997 og 1998 mindst skulle være på niveau med
1996. Notatet blev drøftet på et møde mellem parterne, og disse drøftelser førte til et nyt
notat af 16. december 1996 hvor betingelsen om at driftsresultatet for 1997 og 1998 skulle
være på 1996-niveau, udgik og blev erstattet af fire betingelser vedrørende det akkumule-
rede salg, den akkumulerede fakturering, den akkumulerede lønsum og omkostningsni-
veauet for 1997 og 1998 i forhold til niveauet for de samme størrelser i 1996. Endvidere
indeholdt notatet en væsentlighedsbestemmelse vedrørende negative afvigelser. I det føl-
gende forhandlingsforløb blev der flere gange henvist til kriterierne som også blev medta-
get i det første aftaleudkast uden indholdsmæssige ændringer. Bestemmelsen i pkt. 2.1.3 i
den endelige aftale bygger også på disse betingelser med visse ændringer der ikke er af
betydning for det fortolkningsspørgsmål som sagen drejer sig om.

Efter forhandlingsforløbet må det antages at en betingelse for yderligere goodwill baseret
på resultaterne for de overtagne aktiviteter blev forladt eller frafaldet på et tidligt tidspunkt
og erstattet af de ovenfor gengivne bestemmelser hvis ordlyd som anført ikke taler for den
af sagsøgerne hævdede forståelse af aftalen.

Det var købernes hensigt at de overtagne aktiviteter, "Bisballe-konsulenterne", skulle inte-
greres i købernes virksomheder. Det må antages at en opgørelse af driftsresultatet alene for

- 23 -

Bisballe-delen af de fusionerede virksomheder ville være en hindring for en effektiv inte-
gration. Dette forhold støtter ikke sagsøgernes opfattelse af at parterne skulle have aftalt at
driftsresultatet skulle ligge til grund for afgørelsen af spørgsmålet om den betingede good-
will skulle udbetales.

Sagsøgte skal således have medhold i sin forståelse af aftalens pkt. 2.1.3 efter hvilken sag-
søgte har været berettiget til at hæve garantien som sket.


Thi kendes for ret:

Bisballe Jensen A/S frifindes.

Inden 14 dage skal S+B A/S og CLI A/S betale Bisballe Jensen A/S 138.000 kr. i sagsom-
kostninger.


Jens Feilberg


Aksel Gybel
Rolf Malling Petersen




(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den