Ret til køb af medarbejderaktier

Dom i sagen F-7-01 

HK i Danmark som mandatar for
FF
(Advokat Jacob Goldschmidt)
mod
Exiqon A/S
(Advokat Martin Lavesen)


Sagens spørgsmål er om et selskab kan gøre en bestemmelse om tilbagekøb af en medarbejders aktier til anskaffelsesprisen med tillæg af 10 % gældende i et tilfælde hvor medarbejderen forlader virksomheden.

Påstande

HK som mandatar for FF har principalt nedlagt påstand om at Exiqon skal tilplig-
tes at anerkende at FF mod betaling af 27.522,00 kr. er ejer af 417 stk. aktier i Exi-
qon af nominelt 1,00 kr.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Exiqon skal betale 100.000,00 kr.
til FF eller et mindre beløb på ikke under 43.368,00 kr. med tillæg af procesrente fra
den 1. februar 2000 eller fra et senere tidspunkt til betaling sker.

Beløbet på 43.368,00 kr. er differencen mellem den af Exiqon betalte tilbagekøbspris
og prisen ved tilbagekøb til kurs 170.

Exiqon har påstået frifindelse.


Sagens omstændigheder

Exiqon er en bioteknologisk virksomhed der primært beskæftiger sig med udvikling
af teknologier til anvendelse inden for genom-analyser.

FF blev ansat som laborant i Exiqon den 16. februar 1998. Hendes månedsløn ud-
gjorde på ansættelsestidspunktet 19.000 kr. Ved brev af 15. december 1998 bekræf-
tede Exiqons administrerende direktør Mikael Ørum at FFs løn pr. 1. januar 1999
blev reguleret. Hendes månedsløn var herefter 20.750 kr.

Ved brev af 23. december 1998 fik alle medarbejdere i Exiqon tilbud om at tegne
aktier i selskabet. Brevet var bilagt et prospekt udarbejdet af Danske Bank. Af pro-
spektet fremgår bl.a. følgende:

"Hvad er en aktie og hvad koster den?

En aktie i Exiqon A/S er et værdipapir ­ en ejerandel i selskabet. Aktiens kurs
afhænger primært af den indtjening, selskabet kan præstere ­ nu og i fremtiden.
En aktie på nominelt 1 kr. får du nu mulighed for at købe for 60 kr.

Hvem kan tegne aktier og hvor mange?

- 3 -

Der kan tegnes aktier for samlet 1 mio. kr. Tildelingen er fastlagt individuelt
for hver medarbejder og bestyrelsesmedlem.

Aktierne har restriktioner

Aktieordningen indebærer, at Exiqon A/S har ret til at kræve aktierne solgt til-
bage til selskabet til købskurs tillagt en rente på 10 %, såfremt du forlader virk-
somheden indenfor 3 år.

Aktierne bliver noteret på dit navn i selskabets aktiebog, og som aktionær kan
du så møde op på den årlige generalforsamling og benytte dig af den stemme-
ret, som er tilknyttet aktierne.

...

Hvilke omkostninger er der?

Omkostningerne ved at indlægge aktierne i depot og opbevare dem betales af
Exiqon A/S. Det, du skal betale, er aktiernes pris. Hvis du låner til aktietegnin-
gen, skal du løbende betale renter og afdrag og ved etableringen en stiftelses-
provision samt en stempelafgift.

Skal jeg låne eller betale kontant?

Lån tilbydes den enkelte medarbejder hos Exiqons bankforbindelse på sæd-
vanlige kreditmæssige betingelser, og du må ikke være registreret i
RKI(Ribers). Ansættelsesforholdet i Exiqon vil blive medtaget i vurderingen.

..."

FF fik i første omgang tilbud om at tegne 250 aktier a nominelt 1 kr. til kurs 60, eller
i alt 15.000 kr., hvilket hun tog imod ved udfyldelse af tegningsblanket dateret den
26. december 1998. Den 31. december 1998 tegnede hun efter telefonisk aftale med
Mikael Ørum yderligere 67 aktier for 10.020 kr. Aktiekøbet blev finansieret ved op-
tagelse af lån i Danske Bank til en årlig nominel rente på 8,774 %.

Den 30. december 1998 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Exiqon.
Det fremgår af bestyrelsens beretning at yderligere kapitaltilførsel ville være nød-
vendig for at sikre virksomhedens fortsatte eksistens og positive udvikling, og at be-
styrelsen forventede at der skete tilstrækkelig kapitaludvidelse i 1999 til en kurs der
ikke ville være lavere end den aktuelle kurs på 60.

I en samme dag udfærdiget tegningsliste er gentaget den i prospektet nævnte be-
stemmelse om Exiqons tilbagekøbsret til aktierne. Desuden fremgår hvor mange ak-
tier de enkelte bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere har tegnet.

- 4 -


Den 11. oktober 1999 blev FF opsagt til fratræden den 31. januar 2000 på grund af
sygefravær.

Den 24. januar 2000 anmodede FF om at de penge som hun skulle have retur for ak-
tierne, blev indsat på hendes bankkonto.

I brev af 30. januar 2000 meddelte FF Exiqon at hun havde haft kontakt til HK ved-
rørende tilbagekøbet af aktierne. Hun understregede i brevet at hun gerne ville af
med aktierne "... jeg vil hellere end gerne af med de aktier. Vi skal jo overleve til jeg
bliver rask igen".

Med brev af 1. februar 2000 modtog FF en check på 27.522 kr. fra Exiqon for tilba-
gekøb af hendes aktier i selskabet. Beløbet dækkede køb af 417 aktier a 60 kr. tillagt
10%.

Exiqon foretog i sensommeren 2000 en aktieemission til kurs 170. I 2001 blev fore-
taget en kapitaltilførsel ved konvertering af obligationer til aktier til kurs 286,56.

Af ledelsens beretning for 2001 fremgår at Exiqon i løbet af 2001 og begyndelsen af
2002 ansatte et betydeligt antal medarbejdere med henblik på at bringe Exiqon videre
mod en børsnotering i løbet af en kortere periode. Som følge af en ugunstig udvikling
måtte selskabets ledelse i april 2002 omlægge sin strategi og nedbringe antallet af
medarbejdere.

Af et referat af ekstraordinær generalforsamling afholdt den 10. december 2002
fremgår at man besluttede at udstede konvertible obligationer med ret til konverte-
ring til aktier til 53,3679 kr. pr. aktie.

Forklaringer

FF har forklaret at Mikael Ørum under ansættelsessamtalen, hvor hun fik tilbudt en
løn på 19.000 kr. pr. måned, nævnte at virksomheden ville etablere en aktieordning
for medarbejderne. Hun blev ansat som forskningsmedarbejder og var i det daglige
underlagt forskningsdirektør Mogens Havsteens instruktioner. Hun assisterede for-

- 5 -

skerne med deres projekter, men havde også egne små projekter. Hun havde ingen
ledelsesbeføjelser. Hun havde ingen beslutningskompetence i relation til virksomhe-
dens økonomi.

Den 27. oktober 1998 blev hun i forbindelse med sit arbejde impliceret i et færdsels-
uheld hvorved hun pådrog sig en whip-lash læsion.

I december 1998 drøftede hun lønforhøjelse med Mikael Ørum. Hun præsenterede
ham for tal der viste at hendes løn lå under gennemsnittet for en laborant. Hun fik
tilbudt en lønforhøjelse på 1.750 kr. pr. måned. Hun forventede ikke mere på det på-
gældende tidspunkt. Under lønforhandlingerne nævnte Mikael Ørum at en aktie-
ordning for medarbejderne var lige på trapperne. Der blev lagt vægt på at det var en
del af ansættelsesforholdet at hun og de øvrige medarbejdere fik denne chance.

Muligheden for at tegne aktier i selskabet blev meddelt hver medarbejder i et fortro-
ligt brev. Ledelsen havde på forhånd bestemt hvor store beløb hver medarbejder
kunne tegne aktier for.

Michael Ørum orienterede på et fredagsmøde om ordningen som blev sammenlignet
med Giga og Navision hvor medarbejderne havde tjent styrtende med penge på deres
aktier. En ansat spurgte hvad der ville ske hvis virksomheden gik ned, men fik at
vide at det ikke ville ske fordi Exiqon havde LNA-patentet. Mikael Ørum var en me-
get dygtig agitator. Han understregede hvor vigtigt det var at alle medarbejdere ved
at tegne aktier viste at de troede på virksomheden, og at det var et godt signal at sen-
de til fremtidige investorer. Der var en meget positiv stemning i virksomheden og en
fornemmelse af at alle nu ville blive rige. Det var ikke aktuelt at sige nej til tilbuddet
om at tegne aktier. Det blev oplyst på mødet at man skulle aflevere sine aktier tilbage
hvis man forlod virksomheden inden for 3 år.

I slutningen af december 1998 blev hun ringet op af Mikael Ørum som tilbød hende
at tegne flere aktier fordi der var andre ansatte som ikke havde udnyttet deres aktie-
tegningsret fuldt ud. Hun accepterede tilbuddet.

- 6 -

I 1999 besluttede ledelsen at hun skulle skifte til produktionsafdelingen. I løbet af
1999 fik hun gradvis mere sygefravær på grund af sin skade. Opsigelsen kom derfor
ikke som en overraskelse.

Da hun skrev til Exiqon den 24. januar 2000 gik hun ud fra at det beløb som hun
skulle have, svarede til det aftalte, dvs. købskursen + 10 %. Da hun skrev igen den
30. januar 2000, havde hun læst en artikel i Politiken hvoraf hun uddrog at tilbage-
købsordningen ikke var lovlig. Desuden havde hun haft et møde med HK. Hun øn-
skede dog fortsat at afhænde sine aktier, men det skulle ske til markedskurs.

Hun hævede ikke den check som hun modtog fra Exiqon, idet hun så ville have ac-
cepteret tilbagekøbet. Exiqon rettede skriftlig henvendelse til hende med forespørgsel
om hun havde modtaget checken, og hvorfor den ikke var hævet. I sit svar henviste
hun til sin advokat. Hun har i øvrigt ikke haft kontakt til Exiqon efter sin fratræden.

Mikael Ørum har forklaret at han er medstifter af Exiqon og var administrerende
direktør i selskabet i 6 ½ år frem til sommeren 2002. Oprindeligt lavede Exiqon pro-
dukter til forskningsmarkedet, senere arbejde man sig mere over mod det diagnosti-
ske område. I 1997 købte Exiqon rettighederne til supplerende teknologi der efter
hans opfattelse havde en større pålidelighed ved DNA-analyser end dem der var på
markedet.

Han husker ikke at han har nævnt en aktieordning for medarbejdere under ansættel-
sessamtalen med FF, men han vil ikke udelukke at han har ladet en bemærkning fal-
de herom. Der var ingen diskussion om medarbejderaktier i bestyrelsen i begyndel-
sen af 1998. Bestyrelsen traf ikke beslutning om at tilbyde medarbejderne at tegne
aktier meget før december 1998.

Medarbejderne udtrykte i 1998 ikke ønske om en aktieordning. Aktieordningen var
ikke en del af vilkårene ved lønforhandlingerne i december 1998.

Han tog aktieordningen op på et fredagsmøde. Han gjorde meget ud af at understrege
over for medarbejderne at der var tale om en investering med en betydelig risiko.
Han gav ingen løfter til medarbejderne om gevinst på aktieinvesteringen. Der var på

- 7 -

det tidspunkt en generel positiv opfattelse af bioteknologi som et område med høj
vækst.

Bestyrelsen havde på det tidspunkt ikke drøftet en warrant- eller optionsordning for
medarbejderne. Et warrantprogram blev først tilbudt de ansatte i løbet af 2000.

Prospektet blev formuleret af Danske Bank. Bestemmelsen om Exiqons tilbagekøbs-
ret inden for 3 år skulle forstås således at enhver medarbejder der forlod virksom-
heden inden for perioden uanset årsagen hertil, ikke kunne besidde aktier. Bestem-
melsen er blevet håndhævet konsekvent. Exiqon har tilbagekøbt aktier fra to medar-
bejdere der fratrådte inden for 3-års perioden, og fra et bestyrelsesmedlem. Bestem-
melsen om tilbagekøb var begrundet i at der hos de institutionelle investorer er en vis
modvilje mod ikke-professionelle investorer som ikke er ansat i virksomheden. Ren-
ten på 10 % blev fastsat af ham efter drøftelse med bestyrelsens formand. Det blev
anset for en rimelig rente.

Han traf beslutning om hvor mange aktier hver medarbejder skulle tilbydes at tegne.
Fordelingen skete på grundlag af en vurdering af at det var vigtigere for virksomhe-
den at bevare tilknytningen til nogle medarbejdere end til andre.

Den 31. december 1998 ringede han til flere medarbejdere, herunder FF, og tilbød
dem at tegne yderligere aktier. Flere medarbejderne accepterede.

FF kom ikke tilbage til Exiqon efter at hun var blevet opsagt. Han erindrer ikke at
have drøftet tilbagekøb af aktierne med FF. Det er muligt at hun har drøftet det med
direktionssekretær Dorthe Birck Kofoed eller med produktionschef Marianne
Schwarz.

Exiqon havde allerede i 1998-99 en målsætning om en børsintroduktion, men der var
ikke formuleret en egentlig strategi for en børsintroduktion før i foråret 2001.

Der var i februar-marts 2000 en del uro blandt de ansatte fordi man endnu ikke havde
fået kapitaltilførslen på plads. I løbet af sommeren 2000 begyndte virksomheden at
se de første resultater af sine egne udviklingsarbejder. Han kan ikke pege på nogen
enkeltstående skelsættende begivenhed i begyndelsen af 2000 der kan forklare inve-

- 8 -

storernes interesse for virksomheden i løbet af sommeren 2000. Der blev indgået en
aftale med en amerikansk investor i november 2000.

Han blev interviewet pr. telefon af TV2 i sommeren 2000 og kan bekræfte, at han i
løbet af interviewet har udtalt at hvis den af Exiqon udviklede teknologi vandt indpas
flere steder, ville den være flere hundrede millioner dollars værd for selskabet. Det
var en løsrevet bemærkning taget ud af et interview på 20 minutter.

Claus Frandsen har forklaret at han er ansat i Danske Bank, og i 1998 var ansvarlig
for tegningen af medarbejderaktier i Exiqon. Man ville egentlig have lavet et war-
rant-program, men på det pågældende tidspunkt var situationen omkring warrants
meget usikker, så man valgte i stedet at gennemføre et traditionelt medarbejderaktie-
tegningsprogram.

Prospektet blev udarbejdet af Danske Bank. Der var tale om et sædvanligt prospekt,
men bestemmelsen om tilbagekøbsret blev særligt formuleret til Exiqon. Han kig-
gede på hvordan warrant-programmer var sat sammen ved formuleringen af be-
stemmelsen om tilbagekøbsret. Tanken var at belønne de medarbejdere som blev
hængende og derved bidrog til virksomhedens vækst. Samtidig skulle ordningen væ-
re neutral i forhold til medarbejdere som forlod virksomheden. Det skulle ikke kom-
me en medarbejder til skade at pågældende af den ene eller anden grund holdt op i
virksomheden. Det var ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse om man blev
sagt op eller selv valgte at fratræde.

Medarbejderaktierne blev tilbudt til kurs 60. Kursen var vilkårligt fastsat. Der var
ikke grundlag for en værdiansættelse af virksomheden på det pågældende tidspunkt.
På grundlag af en telefonisk indikation fra en investeringsekspert fra Kommunernes
Pensionsforsikring blev værdien af virksomheden i 1999 fastsat til 30 mio.kr. Det er
hans vurdering at der pr. 31. januar 2000 var sket en værditilvækst i forhold til de 30
mio. kr. Værdien har dog ikke været over 60 mio. kr. Det ville koste et sted mellem
500.000 og 750.000 kr. at få Danske Bank til at foretage en egentlig værdiansættelse.


Parternes anbringender

- 9 -

HK har på vegne af FF til støtte for den principale påstand gjort gældende at be-
stemmelsen i prospektet om tilbagekøb af aktier skal fortolkes indskrænkende, og at
Exiqon der har ansvaret for formuleringen af aftalen, må bære risikoen for enhver
fortolkningstvivl. Tilbagekøbsretten gælder "såfremt du forlader virksomheden inden
for 3 år". Denne formulering omfatter med sikkerhed kun den situation at en medar-
bejder selv tager initiativ til at fratræde sin stilling, men ikke den foreliggende situa-
tion hvor Exiqon opsiger en medarbejder. Exiqon har således allerede af den grund
ikke været berettiget til at tilbagekøbe aktierne.

Der er en sådan sammenhæng mellem ansættelsesforholdet og den af Exiqon etable-
rede adgang til køb af medarbejderaktier at ordningen må betragtes som en ydelse
omfattet af funktionærlovens § 17 a. Tilbuddet om køb af aktier var betinget af an-
sættelse i Exiqon, og antallet af aktier som en medarbejder havde mulighed for at
købe, var ensidigt fastsat af ledelsen ud fra ansættelsesmæssige parametre. Uanset at
aktierne blev erhvervet til markedskurs, ligger der en værdi i selve det at blive ak-
tionær og derved få muligheden for andel i en fremtidig værditilvækst i virksomhe-
den. Det kan endvidere efter Claus Frandsens forklaring lægges til grund at man
havde tilstræbt, at ordningen skulle ligne et warrantsprogram. Ordningen må således
ligestilles med tildelingen af warrants der efter praksis betragtes som ydelser omfattet
af funktionærlovens § 17 a. Den aftalte tilbagekøbsret skaber en helt urimelig bin-
ding mellem medarbejderen og selskabet hvilket strider mod såvel den præceptive
regel i funktionærlovens § 2 om den frie opsigelsesret som den præceptive regel i
funktionærlovens § 17 a.

Bestemmelsen om tilbagekøbsret skal endvidere tilsidesættes som urimelig i medfør
af aftalelovens §§ 33 og 36. Formålet med aftalelovens § 36 er netop at beskytte den
svagere part i et retsforhold mod at den stærkere part misbruger sin overlegne stilling
således som tilfældet er her. Bestemmelsen om tilbagekøbsret til købskurs er et af
Exiqon ensidigt fastsat vilkår der alene begunstiger selskabet. Bestemmelsen giver
selskabet en ret, men ikke en pligt til at tilbagekøbe medarbejdernes aktier. Bestem-
melsen giver derfor selskabet mulighed for at spekulere i at realisere en gevinst på
bekostning af den ansatte ved tilbagekøb af aktierne. Den ansatte har derimod ingen
garanti for at kunne slippe af med sine aktier. Tilbagekøbsretten betyder i realiteten
at medarbejderen har ydet virksomheden et lån. Hvis medarbejderen har finansieret
aktiekøbet ved lån, er tilbagekøbsordningen utvivlsomt tabsgivende for den pågæl-

- 10 -

dende. Aftalelovens § 36 finder også anvendelse inden for selskabsretten. Det frem-
går i øvrigt af aktieselskabslovens § 17 at alle aktier i et selskab som udgangspunkt
har lige ret, hvilket ikke vil være tilfældet hvis et vilkår som det omhandlede accep-
teres.

FF har ikke samtykket i at afhænde sine aktier til købskursen. Da hun skrev til Exi-
qon den 24. januar 2000, var hun i en vildfarelse med hensyn til tilbagekøbsbestem-
melsens betydning. Hun har ikke udvist passivitet. Hun hævede ikke checken og
henviste Exiqon til at tale med sin advokat. Exiqon kan således ikke have været i
tvivl om at FF ikke accepterede selskabets ret til at købe aktierne tilbage til købskur-
sen + 10 %.

Til støtte for den subsidiære påstand har HK gjort gældende at tilbagekøb såfremt
dette lovligt kunne aftales, skal ske til markedskurs på tidspunktet for tilbagekøb. Det
er oplyst at selskabets aktier nogle måneder efter FFs fratræden blev solgt til kurs
170 i forbindelse med en kapitaludvidelse. Der er fra Exiqons side ikke påvist en
enkeltstående årsag der kan begrunde en kursstigning i den mellemliggende periode.
Det må derfor lægges til grund at aktiernes markedskurs også den 31. januar 2000
var i hvert fald 170. Det kan ikke pålægges en medarbejder at føre bevis for mar-
kedskursen på aktier i en ikke-børsnoteret virksomhed.

Exiqon har gjort gældende at tilbagekøbsbestemmelsen skal fortolkes i overens-
stemmelse med sin ordlyd. Ordet "forlader" er neutralt og omfatter både den situa-
tion hvor en medarbejder bliver opsagt, og den situation hvor en medarbejder selv
tager initiativ til at fratræde sin stilling. Bestemmelsen er ikke uklar. FF var derfor
aftalemæssigt forpligtet til at afhænde sine aktier til selskabet da hun fratrådte.

Tilbuddet om tegning af aktier var et engangstilbud til medarbejderne. Der var ikke
tale om en kontinuerlig ordning der gav medarbejderne en forventning om fremtidige
ydelser. Der var ikke tale om en aktieaflønningsordning som omfattet af ligningslo-
vens § 7 a. Ordningen var ikke en andel af medarbejdernes løn. Den lønstigning som
FF fik, var helt uafhængig af ordningen. Aktiekøbet var en ren investering som ikke
er omfattet af funktionærlovens § 17 a. Det er muligt at medarbejderen ved køb af
aktier har en forventning om en fremtidig gevinst. Dette er imidlertid ikke lønmæs-
sigt relevant, men blot hvad enhver aktionær håber på. Det forhold at ordningen har

- 11 -

en vis lighed med aktiebaserede aflønningsformer i og med at ordningen i lighed med
disse har til hensigt at knytte medarbejderne nærmere til virksomheden, bevirker ikke
at ordningen er i strid med funktionærlovens § 17 a. Ordningen, herunder tilbage-
købsretten, er heller ikke i strid med funktionærlovens § 2 om den frie opsigelsesret.
Ikke alle formueretlige dispositioner mellem en arbejdsgiver og en medarbejder har
en ansættelsesretlig karakter.

Tilbagekøbsbestemmelsen strider ikke mod aftalelovens §§ 33 og 36 selvom den
giver selskabet en ensidig ret til at købe medarbejdernes aktier tilbage. Bestemmel-
sen om tilbagekøb inden for en tre-årig periode er fastsat ud fra et helt legitimt ønske
fra virksomhedens side om at knytte medarbejderne nærmere til virksomheden. Hen-
sigten med at fastsætte prisen ved tilbagekøb til købskursen + 10 % var at finde en
løsning der var neutral for medarbejderen og samtidig praktisk at operere med for
virksomheden. Hvis der ved hver fratræden skulle indhentes en vurdering af aktie-
kursen ville dette medføre betydelige omkostninger for virksomheden. Der er ingen
indikationer for at selskabet har spekuleret i om det var gunstigt for selskabet at købe
en medarbejders aktier tilbage eller ej. Bestemmelsen er således hverken urimelig
eller i strid med almindelig hæderlighed.

Lighedsgrundsætningen i aktieselskabslovens § 17 er ikke til hinder for at nogle ak-
tionærer ved aftale stilles ringere end andre.

FF har selv ønsket at afhænde sine aktier. I sit brev af 24. januar 2000 tilbød hun
Exiqon at købe aktierne tilbage hvilket Exiqon accepterede. FF har ved passivitet
fortabt sine indsigelser mod tilbagekøb af aktierne. Hun reagerede reelt først gennem
sin advokat ved brev af 24. maj 2000. På det tidspunkt ønskede hun ikke aktierne
tilbage, men ønskede en højere pris for aktierne.

For så vidt angår den subsidiære påstand har Exiqon anført at FF har fået fuldt veder-
lag for aktierne. Det må lægges til grund at aktiernes værdi pr. 31. januar 2000 ikke
oversteg kurs 60. Der er intet grundlag for at antage at kursen på fratrædelsestids-
punktet var 170. Aktierne blev først handlet til denne kurs i eftersommeren 2000. FF
har ikke bevist at aktiernes reelle værdi pr. 31. januar 2000 var højere end den mod-
tagne kurs 60.

- 12 -


Rettens begrundelse og resultat

Efter tilbagekøbsbestemmelsens ordlyd har Exiqon ret til at købe aktierne tilbage i
alle tilfælde hvor en medarbejders ansættelse i virksomheden ophører. Der er ikke
holdepunkter i bestemmelsen for at den ikke skulle gælde tilfælde hvor virksomhe-
den afskediger den pågældende medarbejder. Formålet med bestemmelsen giver hel-
ler ikke støtte for en indskrænkende fortolkning.

FF fik den 23. december 1998 i lighed med de øvrige ansatte i Exiqon samt selska-
bets bestyrelse tilbud om at købe et af ledelsen fastlagt antal aktier i selskabet. FF tog
imod tilbuddet og tegnede aktier til en værdi af 25.020 kr. Udover at bidrage til sel-
skabets finansiering havde aktietegningsordningen til formål at knytte medarbejderne
tættere til virksomheden og påvirke dem til at forblive i ansættelsen. Aktietegningen
indeholdt i sig selv ikke en økonomisk begunstigelse af medarbejderne. Aktiebesid-
delsen, der afhængigt af selskabets økonomiske udvikling kunne føre til tab eller
gevinst, indeholdt heller ikke en vederlæggelse af medarbejderen der kan sidestilles
med en ydelse som omfattes af funktionærlovens § 17 a.

Bestemmelsen om tilbagekøb af aktier giver Exiqon en ensidig ret, men ikke pligt, til
at købe medarbejderens aktier tilbage til købsprisen med tillæg af 10 % hvis medar-
bejderens ansættelse i selskabet ophører inden for en 3-årig periode. Den anførte
købspris skal finde anvendelse uanset selskabets økonomiske stilling eller aktiens
værdi på tilbagekøbstidspunktet. Tilbagekøbsbestemmelsen er udelukkende fastsat i
selskabets interesse. Det må anses for urimeligt at gøre en sådan bestemmelse gæl-
dende, navnlig i en situation hvor en medarbejder afskediges og således ikke selv har
haft indflydelse på ansættelsesforholdets varighed. Bestemmelsen bør derfor tilside-
sættes i medfør af aftalelovens § 36.
FF har ikke ved sine henvendelser til Exiqon i januar 2000 mistet sin ret til at gøre
gældende at tilbagekøbsbestemmelsen ikke er bindende for hende.

Herefter tages HK's principale påstand til følge.


Thi kendes for ret:

- 13 -


Exiqon A/S skal anerkende at FF mod betaling af 27.522,00 kr. er ejer af 417 stk.
aktier i Exiqon a nominelt 1 kr.

I sagsomkostninger betaler Exiqon A/S inden 14 dage 25.000 kr. til HK som manda-
tar for FF.


Jens Feilberg


Per Skovsted
Peter Funch





(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den