Regreskrav var ikke bortfaldet

Dom i sagen O 3-94 

Århus Kommune/Århus Kommunale Værker
(Advokat Jørgen Kjær)
mod
HJB af 28/11 1992 A/S i likvidation
(Advokat Per Harder)

og

HJB af 28/11 1992 A/S i likvidation
(Advokat Per Harder)
mod
IWKA-BKT GmbH, Tyskland,
(Advokat Søren Holck-Andersen)

afsagt sålydende

D O M:

Under denne sag har sagsøgeren, Århus kommune/Århus Kommunale Værker, ned-
lagt endelig påstand om, at sagsøgte, HJB af 28/11 1992 A/S i likvidation (tidligere
Hjelm Bang A/S), dømmes til at betale 10 mio. kr. med procesrente fra den 25. au-
gust 1994.

---

- 2 -

Sagsøgte har påstået frifindelse og har i forhold til adciterede, IWKA-BKT GmbH,
Tyskland, (tidligere IWK Balg- und Kompensatoren Technologie GmbH og i det
følgende benævnt IWKA-BKT) nedlagt påstand om, at denne friholder sagsøgte for
ethvert beløb inklusiv rente og omkostninger, som denne måtte blive dømt til at beta-
le til sagsøgeren.

Adciterede har påstået frifindelse.

I forbindelse med etablering af en fjernvarmetransmissionsledning mellem Viby og
Skanderborg købte sagsøgeren 48 kompensatorer hos sagsøgte. Disse skulle indsæt-
tes på en mindre strækning benævnt »1500«. Strækningen omfatter et fremløb til
brugerne og et returløb fra samme. Kompensatorerne var produceret og leveret af
IWKA-BKT. I 1991 konstaterede man udsivning af vand fra rørledningen, og denne
sag drejer sig om, hvorvidt der er mangler ved de leverede kompensatorer, og i be-
kræftende fald om der er et muligt ansvar efter købeloven og/eller retspraksis om
produktansvar. Sagen drejer sig dernæst om, hvorvidt der foreligger en tilsikring/ga-
ranti, der udelukker forældelse i medfør af købelovens § 54. Endelig handler sagen
om opgørelse af kravet, og om der foreligger omstændigheder, der udelukker sagsøg-
te fra at gøre et evt. regreskrav gældende mod IWKA-BKT.

Kompensatorerne har til formål at udligne spændinger i transmissionssystemet i for-
bindelse med temperaturændringer. Disse er derfor med forskellige mellemrum ind-
bygget i transmissionsnettet. Adciterede leverede kompensatorerne i forspændt stand,
og i det følgende betyder en »fuldlastvandring«, at kompensatoren udsættes for sin
maksimale sammenpresning. Dette sker normalt ved start af anlægget (fx i forbindel-
se med driftsstop) og eventuelt i forbindelse med temperaturændringer om foråret og
efteråret. Figuren viser en gennemskåret kompensator.

---

- 3 -

En kompensator er skematisk opbygget således:


En kompensator forsynes med:

A:
En ydre kappekonstruktion, der: ... beskytter bælgen mod isole-
ringsskummet og ... overfører kræfter i helt udtruk-
ket/sammenpresset tilstand af bælgen.
B:
Torsionssikring, der forhindrer vridning.
C:
Forspændingsbolte, der låser kompensatoren i fuldt udtrukket
stand.

Disse bolte er dimensioneret til at bryde ved en nærmere fastsat
kraft hidrørende fra varmeudvidelse af medierøret.
D:
Et indre "skørt" der forhindrer større urenheder i at lægge sig i
bunden af bælgenes bølger.
Skørtets udformning er individuelt tilpasset strømningsretning ­ frem-
løb/returløb.
Transmissionsnettets rørledning er skematisk opbygget således:

---

- 4 -

Rørsystemet består af:

1:
Medierør af stål ...
2:
Glidemiddel ... på medierøret.
3:
Et ydre kapperør af stål ...
4:
Coating ... på kapperøret
5:
Polyuretanskum mellem medie- og kapperør -- der virker isolerende.
Glidemidlet ... tillader bevægelse mellem medierør og skum, idet det ved op-
varmning bliver "flydende", d.v.s. der er ingen vedhæftning mellem skum og
medierør.
Coatingen - en belægning - forhindrer rustangreb på kapperøret udefra.

Sagen nærmere omstændigheder er følgende:

Den 10. juni 1981 indgik IWKA-BKT og sagsøgte en eneforhandlingsaftale bl.a.
vedrørende salg i Danmark af kompensatorer af mærket IWK type 306/334. I foråret
1982 rettede sagsøgeren henvendelse til sagsøgte med henblik på at få leveret 48
kompensatorer, og til brug for et møde herom den 25. maj 1982 udarbejdede Peter
Olsen, der var ansat hos sagsøgeren, en kravspecifikation. Af betydning for nærvæ-
rende sag indeholder denne specifikation ingen oplysninger om, hvor mange bevæ-
gelser (fuldlastvandringer) kompensatorerne kunne optage. På mødet, hvor der tillige
deltog repræsentanter fra IWKA-BKT, indgik sagsøgeren og sagsøgte en mundtlig
aftale om levering af kompensatorer fra IWKA-BKT, der den 28. maj 1982 sendte en
ordrebekræftelse angående 48 kompensatorer til sagsøgte. I brevet hedder det bl.a.:

"... Wir danken für den uns erteilten Auftrag. Die Ausfüh-
rung erfolgt zu den umseitig gedruckten Lieferbedingungen.
..."

Det hedder i disse vilkår (i dansk oversættelse) bl.a.:

"ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER NR. 81
FOR HANDLER MED ERHVERVSDRIVENDE INDEN FOR LAN-
DETS GRÆNSER
...
Ansvar for mangler

Producenten hæfter ved mangelfuld levering, hvortil også hø-
rer mangler i udtrykkeligt tilsikrede egenskaber, som følger:

1. Alle dele, som inden for 6 måneder (afvigende garantifrist -
f.eks. i henhold til VOB - skal udtrykkeligt aftales ved indgå-

---

- 5 -

else af aftalen) fra forsendelsesdagen på grund af omstændig-
heder, der ligger forud for risikoovergangen - navnlig fejl i
konstruktion, materiale eller fremstilling viser sig at være
ubrugelige eller meget begrænset brugbare, skal producenten
vederlagsfrit efter eget valg udbedre eller levere påny; skrift-
lig meddelelse herom skal tilgå producenten senest 8 dage ef-
ter konstatering. ...
2. Købers ret til at gøre krav gældende på grund af mangler,
forældes i alle tilfælde i løbet af 6 måneder fra tidspunktet for
den rettidige reklamation, dog tidligst med garantifristens ud-
løb.
3. Producenten hæfter ikke for skader, der er opstået som følge
af uhensigt[s]mæssig anvendelse, fejlagtig montering, repara-
tion eller vedligeholdelse gennem køber eller tredjemand el-
ler på grund af naturligt slid.
4. Producenten bærer de umiddelbare omkostninger ved ud-
bedring hhv. erstatningslevering - såfremt reklamationen vi-
ser sig at være berettiget - omkostningerne for den udskiftede
del inklusive forsendelse og, såfremt dette i de enkelte tilfæl-
de med rimelighed kan forlanges, omkostningerne i forbin-
delse med montering og afmontering samt tilrådighedstillelse
af hans montører eller medhjælpere. Køber bærer øvrige om-
kostninger.
5. Yderligere krav fra købers side, især krav på erstatning for
skader, der ikke er opstået på selve leveringsgenstanden er,
såfremt loven tillader dette, udelukket. ...

... Købers hæveadgang ...

4.
Udelukket er, såfremt loven tillader dette, alle øvrige krav,

som køber måtte fremsætte, især krav om ophævelse, opsi-

gelse eller nedsættelse samt skadeserstatning af en eller an-

den art, herunder også skader, der ikke er opstået på selve
leveringsgenstanden.

... Udelukkelse af andre krav

Andre krav, som ikke udtrykkeligt er indrømmet køber i nær-
værende leveringsbetingelser er udelukket, uanset retsgrund-
lag ... "

Den 4. juni 1982 sendte IWKA-BKT et tilbud til sagsøgte. Brevet er overført til sag-
søgtes brevpapir og videresendt til sagsøgeren. Tilbuddet omfatter 48 kompensatorer,
og det hedder heri (i dansk oversættelse) bl.a.:

"... egnet til at optage en strækning i aksial retning på 90 mm
ved en forspænding fra fabrikken på 1000 skift under fuld be-
lastning, sikkerhedsfaktor for belastningsskiftetal, sl = 1, ...

I øvrigt gælder de prøvespecifikationer, som vi har modtaget
fra Århus Kommune. ..."

---

- 6 -


I et brochuremateriale fra IWKA-BKT, der er udleveret til sagsøgeren på et ikke
nærmere angivet tidspunkt, hedder det (i dansk oversættelse) om kompensatorerne
bl.a.:

"... Levetid
Ved en kompensators levetid forstår man det antal formfor-
andringer, som er muligt i løbet af en kompensators driftstid.
De i de tekniske tabeller anførte ekspansionsværdier refererer
til en min. levetid på 1.000 fulde formforandringer ved en
temperatur op til 250°C og et trykskifte på op til 10 bar. Der
optræder en formforandring, når et anlæg fra omgivelsestem-
peratur bringes op på fuld driftstemperatur og derpå igen af-
køles. Normalt er en dimensionering på 1.000 belast-
ningskift fuldt ud tilstrækkeligt. Ved behov for højere an-
tal belastningsskift, som f.eks. ved industrianlæg med flere
driftsintervaller pr. dag, skal hhv. fjedervejen eller vinkelud-
slaget reduceres i overensstemmelse med faktoren for belast-
ningsændring ... Er de faktisk optrædende ekspansioner min-
dre end den i kataloget anførte værdi, stiger den forventelige
levetid i overensstemmelse med vores diagram over levetiden
... I tilfælde med færre belastningsændringer, men hvor den
fulde slaglængde udnyttes, kan den tilladelige ekspansion
øges tilsvarende. ...

Levetidsdiagram
For de i materialet anførte ekspansionsværdier er lagt min. le-
vetid på 1.000 dobbeltslag til grund. Normalt er en sådan di-
mensionering fuldt ud tilstrækkelig.

Eksempel:

Til indbygning i en rørledning vælges en kompensator, som
kan optage en ekspansion på 30 mm. Ved 100 % ekspansi-
onsoptagelse kan kompensatoren udføre 1.000 dobbeltslag.
Udgør den faktisk optrædende ekspansion kun 50 % af den i
kataloget anførte værdi, øges levetiden til ca. 18.000 dobbelt-
slag. Hvis det imidlertid er tilstrækkeligt med en levetid på
kun 650 dobbeltslag, øges den tilladelige ekspansionsoptagel-
se til ca. 110 % af den nominelle ekspansion. ..."

Den 10. juni 1982 bestilte sagsøgeren skriftligt 48 kompensatorer hos sagsøgte. Den-
ne bestilling indeholder ikke de ovenanførte oplysninger i tilbuddet, men indeholder
en henvisning til tilbuddet af 4. juni 1982. Den 15. juni 1982 videresendte sagsøgte
denne bestilling til IWKA-BKT, der herefter fremsendte en "Balgberechnung" af 1.
juli 1982 for hver enkelt kompensator, og hvori det bl.a. hedder:

---

- 7 -

"... LASTSPIELZAHL: ZU ERWARTENDE 1055.0000
ZULAESSIGE 1055.000 BEI SICHERHEIT 1.0000 ..."

IWKA-BKT leverede i perioden fra august 1982 til marts 1983 de omhandlende
kompensatorer, og sagsøgeren integrerede disse i transmissionsledningen. Der fulgte
et certifikat med hver kompensator. I 1984 tog sagsøgeren varmesystemet i brug, og
man fandt ikke i forbindelse med en trykprøve fejl ved anlægget. Efter at sagsøgeren
i efteråret 1990 havde erfaret, at en række træer var gået ud på et sted, hvor rørstræk-
ningen var ført gennem en skov, foretog sagsøgeren i foråret 1991 en frilægning af
en del af strækningen. Dette førte til, at sagsøgeren ved brev af 15. maj 1991 under-
rettede sagsøgte om, at kapperøret var varmt, at coatingen var løs, og at der var
vandudslip. Sagsøgeren ville derfor foretage udskiftning af rør og tog forbehold om
at gøre et erstatningsansvar gældende. Sagsøgte afviste ved brev af 25. juni 1991
kravet og gjorde gældende, at dette var forældet. Sagsøgte erklærede sig dog villig til
at deltage i et møde. Under dette møde, der fandt sted den 27. juni 1991, blev parter-
ne enige om at anvende Henning Krogh fra Force Institutterne som udenretlig syns-
og skønsmand. Denne udarbejdede en rapport den 13. november 1991. Om denne
rapport, der ikke er dokumenteret, hedder det i et mødereferat fra den 19. november
1991 fra sagsøgerens advokat bl.a.:

"... Det fremgik af rapporten, at alle rør og spiralsømme var
undersøgt og var uden problemer. Utæthederne var udeluk-
kende at finde i ... 3 kompensatorer ..., idet bælgene ... var
revnede. ..."

Sagsøgeren sendte på den baggrund den 20. november 1991 et brev til sagsøgte,
hvori det bl.a. hedder:

"... Min klient har meddelt, at bælgene skulle kunne tåle
mindst 1000 fulde vandringer, ifølge de specifikationer der fo-
relå i forbindelse med leveringen.

Et sådant antal fulde vandringer er ikke nået tilnærmelsesvis.

De pågældende kompensatorer opfylder således ikke de krav,
der er stillet i forbindelse med leveringen.

Som følge heraf er Deres klient ansvarlig for omkostningerne
ved udskiftningen, herunder de følgeskader der har været ved
det vandudslip, der er sket.
...

---

- 8 -

Jeg gør endelig opmærksom på det problem, der ... er opstået
for min klient, nemlig problemet om, hvorledes der skal for-
holdes med de yderligere 431 leverede kompensatorer til sam-
me strækning, idet disse kompensatorer jo kunne formodes at
være udført, som de nu besigtigede kompensatorer.

Problemet for min klient er, om man bør udskifte de 432 kom-
pensatorer frem for at vente på, at en senere utæthed viser sig
med deraf voldsomme følgeskader.
...
Jeg gør opmærksom på, at den væsentligste del af de skader,
der er opstået, kan betragtes som skader, der skal bedømmes
efter reglerne om produktansvar, uanset de pågældende kom-
pensatorer fra Deres klient er leveret som løsdele, ligesom jeg
som nævnt gør det synspunkt gældende, at der er givet en ga-
ranti for en levetid svarende til 1000 fulde vandringer. Der kan
herefter ikke umiddelbart i forhold til min klient gøres det
synspunkt gældende, at leverancen er sket i 1982, således [at]
et eventuelt ansvar er forældet. ..."

Den 11. december 1991 holdt sagsøgeren og sagsøgte et møde, hvorunder repræsen-
tanter fra IWKA-BKT var til stede. På mødet forelagde og drøftede de skønsmandens
rapport og blev enige om at sende kompensatorerne til metallurgisk undersøgelse hos
Force Institutterne i Brøndbyerne. Sagsøgte fastholdt dog ved brev af 7. januar 1992,
at sagsøgerens krav var forældet. Det hedder herefter i en supplerede rapport af 13.
marts 1992 fra Force Institutterne i Brøndbyerne bl.a.:

"... Ved en kort visuel undersøgelse kunne der på bælg nr. ...
konstateres 3-4 lange, gennemgående revner på indvendig og
udvendige bølger, og på nr. ... blev der konstateret 2 lange,
rundgående revner (gennemgående) i indvendige bølger. I ud-
vendige bølger er der ingen umiddelbart synlige revner. I bælg
nr. ... kan der ikke visuelt iagttages revner. ...

Konklusioner

Den gennemførte undersøgelse af de revnede kompensator-
bælge ... viser, at bælgene har udbredte revnedannelser fra
såvel ydersiden som indersiden. Der er i de fleste af bølgerne
konstateret revnedannelser, der varierer i karakter fra lange,
gennemgående revner til mange spredte korte, paralleltlig-
nende revnedannelser.

Startstedet for revnedannelsen, som har medført den første
utæthed, er fundet at være i den indvendige overflade af den
revnede indadgående bølge, hvor der i et mindre område er

1 Sagsøgeren har under domsforhandlingen præciseret, at antallet rettelig skal være 45.
2 Se note 1.

---

- 9 -

fundet spor efter vanderosion. Materialet er her tydeligt rev-
net først fra indersiden (vandsiden). Der ses i dette område
mange parallelrevner, hvilket ikke findes fra ydersiden på
dette sted.

Undersøgelsen af brudfladerne i de udvendige bølger viser, at
revnedannelserne primært er opstået fra ydersiden. Der ses
også her talrige parallelrevner.

Den metallurgiske undersøgelse viser, at revnedannelserne fra
den indvendige side (vandsiden) er sket ud fra interkrystal-
linske revner i materialets overflade. De fleste revner kan ikke
have været aktivt voksende og er fyldt af et jævnt oxidlag. En-
kelte revner i nærheden af bruddet har været aktive og er vok-
set ved efterfølgende korrosion kombineret med deformation
af materialet, hvorved revnerne er blevet både bredere og dy-
bere, således at interkrystallinske revneområder er korroderet
væk.

Revnemekanismen for de fundne primærrevner, der er in-
terkrystallinske i forhold til materialets austenitstruktur under
hærdningen, kan være enten hærderevner eller hydrogenrev-
ner.

Hærderevner i overfladen kan kun være opstået under bælgens
fremstilling. Selv om bælgen er 100 % kontrolleret for revner
med magnetoflux (MPI), vil mikrorevner af den fundne stør-
relse i mange tilfælde være for små til at kunne detekteres. Re-
lativt små overfladedefekter, f.eks. fra overvalsninger eller
sandblæsning, kan i denne forbindelse være revneudløsende
faktorer.

Hydrogenrevner i højstyrkestål kan opstå under såvel fremstil-
ling som montage og drift. Under drift har fjernvarmeværket
været totalafsaltet og iltfrit med en pH på 9-10 med ammoniak.
Dette miljø kan ikke med den viden, der haves i dag, fremkal-
de brintrevner eller spændingskorrosion i stål. Forholdene un-
der fremstillingen af bælgen, samt montage og trykprøvning,
er ikke oplyst, hvorfor vi ikke nærmere kan vurdere mulighe-
den for dannelsen af hydrogenrevner på dette tidspunkt. Rev-
nerne fra bælgens yderside har karakter af enten korrosions-
udmattelse ("low cycle corrosion fatigue") eller tøjningsindu-
ceret korrosion. Ved "low cycle corrosion fatigue" forstås en
udmattelse ved lav belastningsfrekvens og -antal svarende til
f.eks. en belastning pr. måned. Dette giver væsentligt lavere
udmattelseslevetider end ved højere frekvenser. Ved tøjnings-
induceret korrosion forstås korrosion fremkaldt af en høj, men
langsom belastning, som deformerer materialet elastisk eller
plastisk, hvorved det beskyttende overfladelag af f.eks. magne-
tit revner. Materialet revner herefter i kombination med korro-
sion vekslende med revnedannelser i det beskyttende overfla-
delag. Dette fænomen er almindeligt kendt, f.eks. i kedler,
hvor revnedannelser i det beskyttende magnetitlag fører til kor-

---

- 10 -

rosionsbetinget revnedannelse. Den maksimale belastning er
dermed fastlagt af magnetitlagets mekaniske egenskaber. ..."

Parterne deltog i et nyt møde den 24. marts 1992, der førte til, at sagsøgte og IWKA-
BKT skulle gennemgå den fremkomne rapport. Parterne korresponderede herefter
løbende hen over sommeren om kravet.

Efter sommerferien 1992 konstaterede sagsøgeren, at der var et nyt brud på lednin-
gen og udskiftede 2 kompensatorer. Sagsøgeren reklamerede herover ved skrivelse af
11. september 1992 og tog samtidig forbehold om »udskiftning af samtlige kompen-
satorer på strækning 1500«. I oktober 1992 konstaterede man endnu brud, og sagsø-
gerens advokat sendte derfor et brev til sagsøgtes advokat den 21. oktober 1992,
hvori det bl.a. hedder:

"... Jeg har i dag haft møde med min klient ...

Mødet er foranlediget af, at min klient i fredags konstaterede
det 4. brud på ledningen, lokaliseret til kompensatorerne.
Bruddet er konstateret i 3. og 4. sæt kompensatorer ...

Udskiftning vil ske om 1 uge.

Ønsker Deres klient i den anledning at deltage ved udskift-
ningen ... hører jeg gerne nærmere ...

Nærværende brud har bevirket, at min klient nu indkøber
kompensatorer til en total udskiftning af kompensatorerne på
ledningstrækningen. ..."

I 1992 havde sagsøgeren besluttet at udskifte samtlige kompensatorer på fremløbs-
strækningen, hvilket sagsøgeren gennemførte i foråret 1993. I forbindelse med denne
udskiftning udtog sagsøgeren 2 kompensatorer i returstrækningen og sendte disse til
undersøgelse hos Force Institutterne. Sagsøgeren underrettede sagsøgte herom ved
brev af 2. juli 1993. Det hedder i dette brev bl.a.:

"... Til orientering ... skal jeg ... meddele, at min klient nu
har udskiftet samtlige kompensatorer på fremløbet ...

Min klient har fundet løbende skader og har haft problemer,
og det tyder på, at kompensatorerne under ingen omstændig-
heder har været i stand til at opfylde de nødvendige kvalitets-
krav.

---

- 11 -

Min klient har samtidig optaget 2 kompensatorer på returled-
ningen.

Man har ikke haft problemer med returledningen og de 2
kompensatorer er nu ... sendt til undersøgelse hos Force In-
stitutterne, ...

Der er intet, der tyder på, at der er noget galt med disse, ..."

Den 19. september 1993 vedtog sagsøgte på en generalforsamling at træde i likvida-
tion med Erik Fabrin som likvidator.

Den 22. november 1993 og den 20. december 1993 forelå resultaterne af Force Insti-
tutternes supplerende undersøgelser omkring de 2 udtagne kompensatorer i returlø-
bet. Skifteretten har den 24. april 1998 i relation til en tilkendegivelse fra den 31.
marts 1998 præciseret, at resultatet af disse undersøgelser (bilag 12 og 13) ikke tilla-
des fremlagt under nærværende sag.

Ved brev af 21. december 1993 anmeldte sagsøgeren et krav på 13.750.728,87 kr.
hos sagsøgte. Det hedder i denne anmeldelse bl.a.:

"... Det har vist sig, at også de kompensatorer, der sidder i
returledningen langsomt revner med den virkning, at Århus
Kommunale Værker også må foretage udskiftning af kom-
pensatorerne på returledningen. ...

Der resterer ... udskiftning på yderligere 22 kompensatorer
på returledningen.

Denne udskiftning vil blive foretaget indenfor 5 år, ...

I forbindelse med returløbet bliver det ikke nødvendigt at fo-
retage udskiftning af rør, da udskiftningen anses at kunne ske
før eventuelle revnedannelser bevirker, at rørsystemet som
sådant bliver ødelagt. ..."


Ved anbefalet brev af 27. april 1994 afviste sagsøgte kravet, men parterne indgik en
suspensionsaftale omkring sagsanlæg frem til den 27. august 1994. Sagsøgeren har
derfor udtaget stævning ved retten i Rødovre den 25. august 1994, der ved kendelse
af 9. september 1994 har henvist sagen til Sø- og Handelsrettens skifteafdeling.

I 1997 udskiftede sagsøgeren alle resterende kompensatorer i returledningen.

---

- 12 -


Da der under sagen er rejst tvivl om, hvorvidt vandet i transmissionsnettet er årsag til
revnedannelserne i kompensatorerne, er der indhentet nærmere oplysninger herom
fra Midtkraft, der i et brev af 12. maj 1998 bl.a. har anført:

"... Vandkvalitet fjernvarmevand
På Studstrupværket anvendes der totalafsaltet vand til spæn-
ding af fjernvarmenettet, tilsat ammoniak for at hæve pH for
derved at sikre passivering af ståloverfladerne. ...

Totalafsaltet vand er renset for alle salte og er kendetegnet
ved at have en ledningsevne <0,1 µS/cm, hvorved korrosions-
risikoen mindskes sammenlignet med blødgjort vand. ...

Kommentarer
...
Set fra et kemisk synspunkt har vandkvaliteten været under
kontrol i den forløbne periode. ..."

Studstrupværket har foretaget månedlige målinger af vandkvaliteten i perioden 1985
til 1991. Resultaterne af disse målinger er i vist omfang dokumenteret under sagen.

Sagsøgeren har opgjort sit krav således:

Udskiftning af 3 kompensatorer mv. i 1991
2.525.729 kr.
Omkostninger ved udskiftning af 4 kompensatorer i 1992
1.243.651 kr.
Samlet for udskiftning
3.769.380 kr.

Udskiftning i 1993 af resterende kompensatorer på fremløb
samt udtagning af 2 kompensatorer på returløb
4.067.014 kr.
Udskiftning af resterende kompensatorer på returløb i 1997
5.229.492 kr.
I alt
13.065.886 kr.

Beløbet er ­ under hensyn til at der er udskiftet ældre kompensatorer
med nye ­ nedrundet til
10.000.000 kr.


Der er under domsforhandlingen dokumenteret en række bilag til belysning af de af-
holdte omkostninger. Det fremgår heraf, at værdien af de 3 udskiftede kompensatorer
i 1991 androg 63.925 kr., mens værdien af de 4 udskiftede kompensatorer i 1992 an-
drog 85.300 kr.

---

- 13 -


Der har under sagen været udmeldt syn og skøn ved professor, civilingeniør Ernst
Maahn, Danmarks Tekniske Universitet. Denne har afgivet en rapport af 18. juni
1999 og har i tilknytning hertil besvaret en række spørgsmål fra parterne i en erklæ-
ring af 21. juni 1999. Det hedder heri bl.a.:

"... Baggrund
Kompensatorerne er fremstillet med bælge, der hver har 9 hele bølger, d.v.s. 9 ind-
adgående og 9 udadgående bølger. Den indre diameter af bælgene er 790 mm, og den
ydre diameter af bælgene er 896 mm. Bølgerne er formgivet med en nominel krum-
ningsradius (Krempenradius) på 10 mm. Sammentrykningen af en bælg i fremløbs-
ledningen (15°C 125°C) er beregnet til ca. 80 mm, og sammentrykningen i retur-
ledningen (15°C 55°C) er beregnet til ca. 30 mm. Kompensatorerne er beregnet til
og baseret på at kunne holde til et stort antal (~ 1000) opvarmninger og afkølinger,
hvilket under normale driftsforhold skulle udelukke risikoen for udmattelsesbrud i
bælgene. ...

Syns- og skønsmanden er ... bedt om at give en mulig forklaring på forekomsten af
... utæthedsfremkaldende revnedannelser.

Undersøgelse
I forbindelse med syns- og skønsarbejdet er der foretaget undersøgelse af tre ikke tid-
ligere undersøgte kompensatorbælge. Undersøgelsen omfatter magnetoflux undersø-
gelse på FORCE Instituttet samt opmåling og metallografisk undersøgelse på DTU.

Undersøgelsen foretaget ved DTU omfatter tillige en sammenlignende undersøgelse
af tidligere undersøgt materiale. ...

Hovedkonklusion

På basis af det samlede undersøgelsesmateriale er det syns- og skønsmandens opfat-
telse, at hovedårsagen til de uforudsete revnedannelser skal findes i en uheldig form-
givning af de indadgående bølger. Bølgerne forudsættes formgivet med en krum-
ningsradius på 10 mm, men i kompensatorer udtaget af returledningen, d.v.s. en til-
stand, der i nogen grad er repræsentativ for udgangsmaterialet, er der udmålt bølge-

---

- 14 -

geometri med så lille en rundingsradius som 5-6 mm. Ved denne geometri antages
materialet at blive overbelastet til en grad, der giver risiko for spændingskorrosion
(brintskørhed) på grund af overkritisk flydning. Det vil sige, at bruddet kan opstå ved
statisk belastning, uden at vekselpåvirkning fra temperaturvariation er en nødvendig
men ikke absolut betydningsløs faktor.

Besvarelse af syns- og skønstemaets spørgsmål

Spørgsmål stillet af ... [sagsøgeren] 11.08.98

1.
Det ønskes oplyst, om revnedannelserne på den i Force Instituttets undersø-
gelse udvalgte kompensatorbælg nr. ... fra fremløbsledningen ..., er startet
på indersiden, eller om det er muligt, at disse kan være startet fra ydersiden
af bælgen. Det ønskes vurderet, om denne bælg kan antages at have været
repræsentativ for alle de revnede og udskiftede bælge.

Svar
Det samlede skadebillede for de undersøgte bælge viser med stor sandsyn-
lighed, at revnerne er startet på indersiden også i kondensatorbælg nr. ...


Det korrosive miljø, der opstår på ydersiden af bælgen ved utæthed, er ho-
vedårsag til de udefra kommende revner i denne bælg. På grund af disse
revner udefra er bælgen ikke repræsentativ for det generelle skadebillede.

2
Det ønskes oplyst, hvilken betydning en lækage fra indersiden vil have på
korrosionsmiljøet i isoleringen i kappen på kompensatorens udvendige side.

Svar Som sagt ovenfor vil udsivende vand give anledning til et relativt stærkt kor-
rosivt miljø på bælgens yderside.

3
Det fremgår af undersøgelserne udført af Force Instituttet,..., at der i bæl-
gens materialestruktur, som er hærdet og anløbet, findes oxidfyldte mikro-
revner, der forløber i de tidligere austenitkorngrænser, som var til stede i
strukturen under fremstilling og varmebehandling af bælgmaterialet. Det øn-
skes oplyst, om disse revner (kan) være opstået i forbindelse med hærdning
og anløbning af bælgen, eller om disse kan være opstået på et andet tids-

---

- 15 -

punkt. Den eller de mulige revnemekanismer bedes nærmere beskrevet.

Svar
Jeg finder det ikke godtgjort, at der er tale om hærderevner i de fremlagte
snit. Erfaringsmæssigt er spændingskorrosionsrevner ofte oxydfyldte, speci-
elt i basisk miljø, som her ved pH = 9-10. Revner, der tilsyneladende er
uden forbindelse til overflade eller hovedrevner, vil normalt vise sig at have
denne forbindelse i snit ude af planet.

4
Hvilken betydning vil en tilstedeværelse af mikrorevner i overfladen have
på udmattetelseslevetiden for den aktuelle kompensatorbælgkonstruktion?

Svar Mikrorevner i en overflade vil altid kunne virke som initieringssted for en
udmattelsesrevne og derved sænke udmattelseslevetiden.

5
Hvilken betydning kan et totalafsaltet og iltfrit ... fjernvarmevand forventes
at have på udmattelsesstyrke og levetid for en kompensatorbælg af et hærdet
lavtlegeret stål med en styrke på 850-950 N/mm2 og en flydespænding på
750 N/mm2?

Svar
Revnevæksthastigheden ved udmattelse vil typisk være 4-10 gange større i
fjernvarmevand end i luft. Spændingskorrosion kan optræde i denne ståltype
i rent vand under stor deformation. Ifølge Kaesche skal deformationen over-
skride 6,5 %.

6
Det ønskes vurderet, om spændingskorrosion kan have udløst interkrystal-
linske revnedannelser fra den indvendige side, vandsiden, i det aktuelle
fjernvarmevand, ... Hvilke af de opløste stoffer eller kemikalier kan i be-
kræftende fald have udløst en sådan revnedannelse ved en driftstemperatur
på maksimalt 125ºC?

Svar Jævnfør ovenfor kan en tilstrækkelig stor deformation af materialet give an-
ledning til spændingskorrosion i rent vand. Teoretisk må det antages, at stå-
let er mere følsomt ved pH = 9-10 på grund af passivering under magnetit-
dannelse. Flydningen giver brud i passivfilmen og åbner derved for kombi-
neret brintskørhed og korrosion i de oprindelige austenitkorngrænser.

---

- 16 -


7
Dimensioneringsberegningerne af kompensatorbælgene er udført af adcite-
rede ... Force Instituttet har ... foretaget en kontrol af disse beregninger
samt foretaget separate dimensioneringsberegninger efter EJMA (Expension
Joint Manufacturers Association) samt efter TRD 301 Anl. (Technische Re-
geln fur Dampfkesseln). Der er yderligere foretaget en beregning efter adci-
teredes dimensioneringsanvisninger i deres brochurer, der, ... angiver en le-
vetid på 58 påvirkninger. De forskellige beregninger viser stærkt afvigende
udmattelseslevetid.


Syns- og skønsmanden bedes oplyse, om dette må tilskrives forskelle ved:

a) De tilgrundliggende styrkeberegningsmodeller og indbyggede sikker-
hedsfaktorer.

b) De benyttede, mekaniske egenskaber for det aktuelt anvendte, lavtlegere-
de stålmateriale 16CrMoV4 i hærdet og anløbet tilstand.

c) Materialets egenskaber i relation til det aktuelle miljø af fjernvarme-
vand.
Svar a + b + c. Forskellene må antages primært at skulle tilskrives forskelle i såvel
beregningsmodel som udmattelsesdata, herunder sikkerhedsfaktorer. Det
bemærkes, at de for(e)liggende driftsdata ikke kan forventes at give udmat-
telsesbrud indenfor den betragtede periode, uanset hvilken beregningsmeto-
de, der lægges til grund.

Ingen af de anvendte beregninger forventes at tage højde for en flydning af
materialerne, der ligger ud over 6-7 %. Under disse forhold kan der optræde
spændingskorrosion. Følsomheden for spændingskorrosion stiger med sti-
gende styrke og bliver generelt kritisk ved styrketal omkring 1000 MPa.
8
I TRD 301 Anl. 1 angives det, at spændingsvariationen for udmattelsespå-
virkede og vandberørte dele ikke må overstige -200/+ 600 MPa af hensyn til
det beskyttende magnetitlags mekaniske egenskaber i kedelvand.


Det bedes oplyst, om dette krav er teknisk relevant også for fjernvarmevand

---

- 17 -

med lav iltholdighed
Svar Som nævnt ovenfor er flydningen (deformationen) mere afgørende for
spændingskorrosionsforløbet end spændingen, selv om disse to størrelser er
koblet. Kravet om maksimal spænding er således relevant, men det må be-
mærkes, at en lokal spændingsspids normalt udjævnes, men hvis den der-
med følgende flydning er lokal, vil revner kunne initieres. Fænomenet er
påvist i "iltfrit" vand, men forstærkes i iltholdigt vand.

9
Det er oplyst, at kompensatoren ifølge medleverede dokumentation i form af
et 3. IB certifikat ... er undersøgt ved røntgen og kapillarfarveprøvning.
Syns- og skønsmanden bedes på basis af certifikatet udtale sig om, hvorle-
des og i hvilket omfang dette har omfattet "alle øvrige under spænding stå-
ende dele" ... herunder selve den korrugerede bælg...


Det bedes oplyst, om en visuel inspektion eller en kapillarfarveprøvning
kunne have afsløret forekomst af hærderevner i materialeoverfladen på bæl-
gen. Har det nogen betydning ved undersøgelse for revner, hvis der i stedet
for visuel inspektion eller en kapillarfarveprøvning som metode anvendes
magnetoflux, f.eks. med fluorescens og ultraviolet lyskilde?


Syns- og skønsmanden bedes endvidere udtale sig om, hvorvidt den udførte
undersøgelse svarer til det i tilbud og ordre specificerede 3.1B certifikat.

Svar Hvis de af FORCE Instituttet omtalte revner faktisk er hærderevner, finder
jeg det meget tvivlsomt, at disse kunne påvises ved non-destruktiv prøvning.


Røntgen og kapillarprøvning synes at være i overensstemmelse med certifi-
ceringen.

10
Syns- og skønsmanden bedes ud fra tilgængelige oplysninger for anlægget
vurdere, hvor mange udmattelsespåvirkninger, som det kan antages, at kom-
pensatorerne har været udsat for fra installationstidspunktet og til de første
lækager bliver registreret.

Svar På basis af driftstallene synes det usandsynligt, at fremløbsledningen har

---

- 18 -

været udsat for mere end 12 fulde bevægelsespåvirkninger (125°C -->
15°C), sandsynligvis mindre.

11
Udfra skadesmønstret på fremløbsledningen ... af strækning 1500 ... og på
basis af en undersøgelse af materialeprøver udtaget fra en kompensator på re-
turledningen i 1993, ... bedes syns- og skønsmanden vurdere, om et tilsva-
rende skadesmønster forekommer på fjernvarmereturledningen.

Svar
Fjernevarmereturledningen viser meget små revner af samme type, som ses i
fremløbsledningen. Det er næppe muligt at afgøre, om revnedannelsen
faktisk er gået i stå eller udvikler sig med meget lavere hastighed, f. eks. 1-5
m/år

12
Det ønskes oplyst, om det kan påvises, at revnedannelserne ikke forekom
ved leveringen til sagsøgeren af kompensatorerne.

Svar Det er ikke sandsynligt, at revner findes i kompensatorbælgene ved levering
p.g. af:

1. De små revner i retur og de store revner i fremløb har samme karakter af
spændingskorrosionsrevner.
2. Revner er kun iagttaget ved meget skarpe bøjninger i indadgående bølge-
toppe.
3. De små revner i returledningen synes at være startet ved brud i magnetit-
filmen, som først antages dannet i vandmiljøet.

13
Syns- og skønsmanden anmodes om i resumeform at sammenfatte årsagen
til de konstaterede revner på bælgene.

Svar Det er min opfattelse, at revnerne må henføres til en meget uregelmæssig
form af de indadgående bølger med lokalt meget lille rundingsradius i bøl-
getoppen. Ved belastning (sammentrykning) af bælgen vil der optræde en
meget kraftig flydning i de mest udsatte områder med lille rundingsradius,
med risiko for revnedannelser af spændingskorrosionstypen til følge. ...

---

- 19 -


Spørgsmål stillet af ... [adciterede] 07.10.98

1
Skønsmanden bedes generelt beskrive hvilken type og art af revner, der kan
forekomme i kompensatorbælge af den her omhandlede slags samt generelt
beskrive, hvad årsagen til sådanne revner kan være.


Skønsmanden bedes endvidere generelt beskrive, under hvilke omstændig-
heder revner i kompensatorbælge kan opstå

a) under fremstillingsprocessen
b) i forbindelse med trykafprøvning af rørene
c)
i forbindelse med idriftsætningen i øvrigt
d) efterfølgende, når kompensatorbælgene er taget i brug.

Svar Revnedannelse og brud i stålkomponenter kan indtræde under en række for-
skellige overbelastningsforhold. Overbelastningen kan være af mekanisk art
(for høj trækspænding, for stor deformation, vekselspændinger, vekselde-
formation, slagagtig påvirkning), kemisk art (korrosionsangreb, brintind-
trængning) eller for høj temperatur (krybning under langvarig belastning).


Det kritiske niveau for belastning af materialet afhænger af materialets
struktur (legeringssammensætning, fasefordeling, indeslutninger, mikrorev-
ner), som er afgørende for styrkeegenskaberne, og som i høj grad afhænger
af den varmebehandling, materialet har været udsat for.


Revner og brudforløb vil ofte kunne karakteriseres ved udbredelsesformer
som interkrystallinsk (i korngrænserne) eller transkrystallinsk (gennem kor-
nene, metalkrystaller). Endvidere vil bruddet ofte kunne karakteriseres som
et sejt brud, der involverer makroskopisk formændring eller som et sprødt
brud, der ledsages af meget lille makroskopisk formændring. I alle tilfælde
ses ofte overgang fra en type til en anden, og det må bemærkes, at et makro-
skopisk sprødbrud godt kan involvere en mikroskopisk deformationsproces.


I princippet kan en kompensator udsættes for enhver af de nævnte revneår-

---

- 20 -

sager, men i det foreliggende tilfælde vil krybning (på grund af kombinatio-
nen høj spænding, høj temperatur) og sprødbrud (på grund af kombinationen
slagagtig påvirkning og lav temperatur) med stor sikkerhed kunne udeluk-
kes. Normalt overbelastningsbrud ved trækpåvirkning (sejt brud) kan også
udelukkes, da dette vil indtræde ved trykprøvninger af komponenten.


De interessante revnefænomener i kompensatorer vil derfor være:

Udmattelsesrevner

fremkaldes af vekselspændinger. Normalt transkrystallinsk brud. Initiering
af udmattelsesrevner fremmes af lav styrke i materialets overfladelag (ek-
sempelvis afkulning) og af eksisterende mikrorevner i overfladelaget (kær-
ve).

Korrosionsudmattelse

fremkaldes af vekselspændinger i kombination med et korrosivt miljø. Det
bemærkes, at iltfrit destilleret vand er korrosivt sammenlignet med luft.


Revnevæksthastigheden er typisk 4-10 gange højere i fjernvarmevand end i
luft. Iltholdigt vand er generelt mere korrosivt og fremmer korrosionsudmat-
telse ved fremkaldelse af grubetæring, der initierer revnedannelse og accel-
lerer korrosionsudmattelsesforløbet. Revneformen er typisk transkrystal-
linsk.

Spændingskorrosion

fremkaldes af trækspænding, der opretholder konstant flydning (defor-
mation) af metallet i kombination med et korrosivt miljø.

Spændingskorrosionsfænomenerne kan groft deles i to kategorier:

1. Spændingskorrosion i stærkere eller svagere oxyderende miljø ved samti-
dig tilstedeværelse af svagt passiverende ioner. For jern er de typisk kriti-
ske ioner hydroxylioner, nitrationer og karbonationer. Høje koncentratio-
ner og høje temperaturer er væsentlige faktorer. Denne form kan fore-
bygges ved katodisk beskyttelse.

---

- 21 -


2. Spændingskorrosion, der involverer brintoptagelse. Da jern reagerer med
iltfrit vand under brintdannelse, ses denne form primært i iltfrit, eventuelt
stærkere reducerende miljø, og revnedannelsen fremmes af katodisk be-
skyttelse. Følsomheden for denne form stiger med stigende styrketal for
materialet. Trækstyrke omkring 1000 MPa giver altid følsomhed for den-
ne revnetype.

Overgangsfænomener, der involverer passivering, flydning, brintoptagelse
og korrosionsangreb, er beskrevet for konstruktionselementer i kontakt med
højtemperaturvand i mange sammenhænge. Revnedannelse ved temperatu-
rer omkring 100° C synes dog i alle tilfælde at kræve en plastisk deformati-
on, der overskrider ca. 6,5%. Mekanismen ved revnedannelser under
disse forhold, der er specielt interessante i den her foreliggende sammen-
hæng, vil være, at en magnetitpassivfilm brydes ved materialets flydning,
det frilagte jern reagerer med vand under dannelse af brint, som diffunde-
rer ind i stålet og derved svækker materialet for brud. Korrosionsangrebet
ved jerns reaktion med vandet forstærker den lokale spænding i angrebs-
punktet og koncentrerer derved flydningen på dette sted, således at an-
grebet fortsætter som en revnevækst, så længe flydningen opretholdes. I
hærdet og anløbet stål vil flydningen primært indtræde i oprindelige auste-
nitkorngrænser, og angrebet vil derfor typisk udbrede sig i disse grænser.

Mulighed for revnedannelser
a.
Under varmformgivningen vil materialet kunne danne revner i austenitkorn-
grænserne. Følsomhed for denne revnetype er især knyttet til højt svovl- og
fosforindhold i stålet. Revnerne er oxydfyldte, da de dannes ved høj tempe-
ratur i luftatmosfære. Visse ståltyper udviser anløbningssprødhed med rev-
nedannelse til følge. Fænomenet optræder ved lave anløbningstemperaturer,
typisk omkring 300°C.

Ved hærdning af bælgene (930°C, afkøling i vand) kan der dannes hærde-
revner. Revnerne er interkrystallinske (austenitkorngrænse), og da hærdnin-
gen efterfølges af en anløbning ved 640°C, vil revnerne være oxydfyldte.

---

- 22 -


b.
I forbindelse med trykprøvning vil der normalt ikke opstå revnedannelser.
Ved sprængningstrykket bryder stålet med sejt brud.

c.
Ved idriftsætningen kan der ikke umiddelbart peges på forhold, der kan give
anledning til revnedannelse. Henstand med delvis vandfyldte bælge kan gi-
ve korrosionsangreb i form af grubetæringer, som under drift kan virke som
kærve for start af udmattelsesrevner. Dårlige svejsninger i forbindelse med
indsvejsning af kompensatorerne i rørstrengen vil næppe påvirke kompensa-
torbælgene.

d.
Under driftsforhold kan der opstå udmattelsesrevner fremkaldt af tempera-
turvariationer. Fra vandsiden vil mekanismen være en korrosionsudmattelse
med samspil mellem spændingsvariation og brintoptagelse på grund af jerns
reak-tion med vand.

Spændingskorrosion under oxyderende forhold er ikke sandsynlig i fjern-
varmevandet. Vandet er generelt iltfrit, og eventuelt restindhold fjernes ved
reaktion med det store jernareal i rørene.

Spændingskorrosion med brintskørhed i fjernvarmevand kræver en større
deformation end umiddelbart forventelig i bælgene under drift.

Undersøgelser ved DTU viser imidlertid, ... at enkelte bælge på grund af
dårlig formgivning (lille krumningsradius, krempenradius) sandsynligvis har
fået en så stor plastisk deformation, at denne form for spændingskorrosion er
mulig.

Ved vandindtrængning i kapperummet udenom kondensatorbælgene vil der
optræde et korrosivt (iltholdigt) miljø, som kan give spændingskorrosi-
on/korrosionsudmattelse startet fra eller ledsaget af grubetæring. Dette må
forventes at være uafhængigt af om vandet trænger ind udefra ved utætheder

---

- 23 -

i kappen (regnvand), eller om vandet trænger ud fra rørsystemet ved utæthe-
der i rørsystemet (fjernvarmevand).

2
Skønsmanden bedes efter en undersøgelse af bælg nr. ..., ... og ... oplyse,
om der kan konstateres gennemgående revnedannelser i disse kompensato-
rer.

Svar ... Der er ikke foretaget kontrollerende undersøgelser af bælg nr. ... Gen-
nemgående revner er rapporteret for ... og ... Ikke gennemgående revner er
rapporteret for ...

3
Kompensatorbælgene er fremstillet af legeringen I6CrMoV4. ... I bilag ...
er det beskrevet, at hårdhedsmålinger på de 3 prøver viser en ensartet hård-
hed på 275-290 HV10.


Kan hærderevner opstå i materialet 16CrMoV4, der har en hårdhedsgrad på
mindre end 300 HV10?


Hvis ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, bedes skønsmanden op-
lyse under hvilke omstændigheder, der kan opstå hærderevner i materialet
16 CrMoV4 med en hårdhedsgrad på mindre end 300 HV10.

Svar
Som beskrevet ovenfor opstår hærderevner ved afkølingen fra hærdetempe-
raturen (her 930° C) i vand. Forekomsten af hærderevner er således uafhæn-
gig af, hvilken hårdhed materialet anløbes til efterfølgende.

4
Skønsmanden bedes beskrive, hvor revnerne forekommer, samt om revner-
ne først må antages at være opstået på indersiden af kompensatorbælgene.

Svar ... Det antages, at de først optrædende revner opstår på indersiden af indad-
gående bølgetype i områder med meget lille rundingsradius (skarp bukning).
Efter utæthed kan der opstå korrosionsfremkaldte revner på ydersiden af ud-
adgående bølgetappe. Det er ikke sandsynliggjort, at de iagttagne primære
revnedannelser er opstået som hærderevner.

---

- 24 -

5
Er det sandsynligt, at hærderevner kun eller primært opstår på indersiden af
kompensatorbælgene?

Svar
Det er vanskeligt at sige generelt, hvor hærderevner vil forekomme på et så
kompliceret stykke gods som en kompensatorbælg. Normalt optræder hær-
derevner ved skarpe overgange fra tykt til tyndt gods. Kompensatorbælgene
har samme godstykkelse overalt, så hvis der fremkommer hærderevner, vil
det sandsynligvis være på grund af uensartet afkøling af udadgående og ind-
adgående bølger. Positionen af revnedannelser vil således afhænge af, hvor-
ledes bælgen vender ved neddypningen i vand. Det er ikke sandsynligt, at
hærderevner kun vil optræde i så få specifikke punkter, som det er iagttaget
ved undersøgelsen.

6
Hvis spørgsmål 5 besvares benægtende bedes skønsmanden tage stilling til
følgende:


Af bilag ... fremgår "at revnedannelserne måtte være startet på vandsiden
med udgangspunkt i de der i begge undersøgelser fundne interkrystallinske
revnedannelser".


Er det i bilag .. anførte en typisk beskrivelse af en hærdeevne?

Svar
Beskrivelse af revnerne kan tolkes som hærderevner, men kan efter min er-
faring og overbevisning lige så vel passe på spændingskorrosionsrevner.

7
Forløber hydrogenrevner ... der opstår ved fremstillingen af kompensator-
bælgene transkrystallinsk eller interkrystallinsk?

Svar
Hydrogenrevner forårsaget af brintoptagelse ved stuetemperatur kræver højt
termodynamisk brinttryk og store stående spændinger i materialet.


Hydrogenrevner dannet ved stuetemperatur vil normalt være transkry-
stallinske. I strukturen for hærdet og anløbet stål kan revnerne følge oprin-
delige austenitkorngrænser (ikkekorngrænser i nuværende struktur), hvor-
ved billedet bliver kompliceret.

---

- 25 -


8
Hvis det antages, at der er opslået hydrogenrevner under fremstillingen,
ville disse revner da kunne opdages ved hjælp af den trykprøve, der foreta-
ges af kompensatorproducenten?

Svar Hvis revnerne er tilstrækkelig dybe, vil de forårsage sprængning ved tryk-
prøvning.

9
Forløber hydrogenrevner, der er opstået under drift af ledningen transkry-
stallinsk eller interkrystallinsk?

Svar Det synes usandsynligt, at bælgmaterialet under fremstilling eller drift kan
have været udsat for betingelser, der fremkalder hydrogenrevner af den i
spm. 7-9 omhandlede art.

10
Kan hydrogenrevner opstå under fremstilligen af kompensatorbælge, der har
en hårdhedsgrad under 300 HV10?

Svar
Som nævnt ovenfor, forekommer dette usandsynligt.

11
Forløber de fundne revner i de udtagne kompensatorer primært transkrystal-
linsk eller interhystallinsk?


Skønsmanden bedes endvidere vurdere, om revnernes forløb (transkrystal-
linsk eller interkrystalinsk) kan udelukke en eller flere mulige skadesårsa-
ger.

Svar De fundne revner startende fra inderside (vandside) i indadgående bølger
beskrives generelt som interkrystallinske, hvilket skal tolkes som forløbende
i oprindelige austenitkorngrænser i den hærdede og anløbne struktur. Som
nævnt flere gange kan dette forløb fremkomme ved flere revnemekanismer,
idet oprindelige austenitkorngræner repræsenterer en relativ svag zone i
strukturen. En ren udmattelsesrevne vil dog normalt skære direkte gennem
materialet uden hensyn til eksistensen af disse zoner.

---

- 26 -

12
Hvorfor er revnerne først og primært opstået i kompensatorbælgene nr. ...
som blev udskiftet i henholdsvis juni 1991 og august 1991?

Svar
Da revnernes optræden tilsyneladende er knyttet til lokale områder i enkelte
bølger med en meget uheldig formgivning (lille krumningsradius), må
spredningen på levetid (til gennembrud) forventes at have samme spredning
som variation i bølgeformen. Bælge med kortest levetid antages således at
repræsentere bølger med den mest uheldige form.

13
Skønsmanden bedes efter undersøgelse af udtagne kompensatorbælge på re-
turledningen redegøre for, om der kan konstateres revnedannelser i disse
kompensatorbælge.

Svar Der kan konstateres revner af dybde indtil ca. 50 m i bælge fra retur-
le[d]ningen

14
Hvis der ikke kan konstateres revnedannelser i de udskiftede kompensatorer
på returledningen, bedes skønsmanden redegøre for, hvorfor revnerne kun er
opstået i kompensatorerne på fremløbsstrækningen og ikke på returlednin-
gen.

Svar
Når revnerne i bælge fra returledningen er meget mindre end i fremløbsled-
ningen, skyldes det, at disse bælge og dermed enkelte bølger ikke har været
udsat for så stor en plastisk deformation som i fremløbet.

15
Skønsmanden bedes på baggrund af de foretagne undersøgelser af kompen-
satorbælgene på returledningen vurdere, om det har været nødvendigt at ud-
skifte kompensatorerne på returledningen i juni 1997.

Svar
Størrelsen af revner iagttaget i returledningen viser, at disse revner er gået i
stå eller vokser meget langsomt. Under forudsætning af, at returledningen
ikke bringes op på fremløbstemperaturen måtte kompensatoren i returled-
ningen forventes at have en meget lang levetid. Forudsat konstant revne-
vækstshastighed (konstant temperatur) ville tiden til 1/2-gennemgående rev-
ne skønnes at blive mindst ca. 150 år.

---

- 27 -


16
Skønsmanden bedes ... oplyse, om der er sket forandring i fjernvarmevan-
dets kvalitet/indhold af forskellige tilsætningsstoffer.

Svar
De fremlagte data for fjernvarmevandet viser generelt tilfredsstillende vand-
kvalitet. Der synes dog at være sket et løft i renhedsgrad (Fe++ - og Si02 ind-
hold) i perioden 1987-89: Tilstedeværelse af disse stoffer menes dog ikke at
have konsekvenser for korrosion eller revnedannelser i rørsystemet (højt
jernindhold kan være indikation for igangværende korrosion et sted i syste-
met, højt silikatindhold kan forårsage ventilbeskadigelser).

17
Kan de kemikalier, der tilsættes fjernvarmevandet for at stabilisere pH-
værdien, medføre spændingskorrosion i kompensatorbælgene?

Svar
Nej, anvendelsen af ammoniak foretrækkes, fordi der ikke nås et pH niveau,
heller ikke lokalt, der kan give anledning til ludskørhed (hydroxydfremkaldt
spændingskorrosion).

18
Er de i kompensatorbælgene konstaterede revner forårsaget af spændings-
korrosion?

Svar Ja, efter min opfattelse kan de konstaterede, primære revnedannelser fra
vandside i indadgående bølgetoppe med lille krumningsradius klas[s]i-
ficeres som en spændingskorrosionstype. Revnedannelser indtræder ved
meget stor deformation under samspil mellem passivfilmbrud, korrosion og
brintindtrængning i materialet.

19
Skønsmanden bedes ... vurdere, om der er forhold, der afviger fra normal-
forhold på fjernvarmeværker for så vidt angår vandets indhold af kemikalier
og andre stoffer.

Svar
De foreliggende data for fjernvarmevandet giver ikke anledning til kritiske
bemærkninger.

20
I hvilket omfang kan fjernvarmevandet forårsage revner/ridser i kompensa-

---

- 28 -

torbælgene?

Svar Fjernvarmevandet forventes ikke som sådan at kunne fremkalde rev-
ner/ridser i ståloverfladen. Ved korrosionsrelaterede angreb som grubetæ-
ring, spændingskorrosion og korrosionsudmattelse er vand et nødvendigt led
i processen.

21
I bilag ... er nævnt TRD's max. værdier for spændinger kedelvand/damp.
TRD står for "Technische Regeln für Dampfkessel. Gælder TRD overhove-
det for fremstillingen af kompensatorer?

Svar
Traditionelt udarbejdes designregler for forskellige specifikke anvendelser.
TRD er således specielt udviklet for kedel design. Det fundamentale styrke-
beregningsgrundlag er dog det samme, hvilket indebærer, at et beregnings-
sæt for et system ofte med god tilnærmelse kan bruges for et andet system
med tilsvarende geometri. En række forudsætninger vil dog normalt variere
fra system til system, og generel sammenblanding bør derfor undgås.

22
Som bilag ... til skønstemaet vedhæftes 2 uddrag af artikler vedrørende
spændingskorrosion. Af disse artikler fremgår, at det beskyttende magnetit-
lag opstår ved temperaturer over 200°C. For at fastholde dette beskyttende
magnetitlag, må spændingsvariationen for udmattelsespåvirkede og vandbe-
rørte dele ikke overstige -200/+ 600 MPa ifølge TRD 301.


Er skønsmanden enig i, at det beskyttende magnetitlag først opstår ved tem-
peraturer over 200°C?

Svar
Dannelsen af et hårdt, sprødt magnetitlag tager fart ved 200°C, men magne-
titlaget dannes allerede ved stuetemperatur ved pH over 9. Laget har karak-
ter af et passivlag, der beskytter mod fortsat korrosion, d.v.s. reaktion mel-
lem jern og vand under brintdannelse.


Deformation af et metal dækket af et passivlag vil svække passivfilmen, en-
ten ved bruddannelse eller nedtynding, og der kan derved åbnes for fortsat
korrosion.

---

- 29 -


23
Hvis spørgsmål 22 besvares bekræftende af skønsmanden, bedes skønsman-
den oplyse, om de begrænsninger i spændingsvariationen på -200/+600
MPa, der er angivet i TRD 301 også er relevante for kompensatorbælge, der
udelukkende er i kontakt med fjernvarmevand, der maksimalt er 125°C
varmt?

Svar
Spændingsniveauet på 600 MPa er næppe et helligt tal for de her gældende
forhold, men som det fremgår af ovenstående, er det den fremkaldte defor-
mation, der er af afgørende betydning for en revnes initiering og vækst. En
deformation over 6,5 % synes at være et generelt kriterium for jern i kontakt
med vand og må således også antages at gælde for det her anvendte stål i
kontakt med fjernvarmevand i temperaturområdet 55-125°C.

24
Kan beregningsmodellen EJMA anvendes på kompensatorer af den her om-
handlede art?

Svar
Samme kommentarer gælder her som fremført under spørgsmål 21.

25
Kan det påvises, at revnedannelserne helt eller delvist fandtes ved levering
af kompensatorerne?

Svar
En absolut påvisning eller afvisning finder jeg ikke mulig. Tilstedeværelse
af små revner i enkelte stærkt deformerede bølger efter belastning til 55°C
og tilsvarende store revner i flere bølger efter belastning til 125°C indikerer
efter min mening, at revnerne dannes ved den første sammentrykning ved
ibrugtagningen, og at revnernes fortsatte vækst afhænger af det lokale
spændingsniveau, der hersker det pågældende sted. ..."

Parterne har efterfølgende stillet en række yderligere spørgsmål til skønmanden, der
har afgivet en supplerende skønserklæring den 20. september 2000. Det hedder heri
bl.a.:

"... Supplerende spørgsmål til skønsmanden stillet af ...[sagsøgeren] den 13. decem-
ber 1999

---

- 30 -

14
I besvarelsen af syns- og skønstemaet er der om bælgmaterialets egenskaber
i relation til spændingskorrosion anvendt både termerne deformation og
flydning. Det ønskes oplyst, om der er forskelle imellem disse to termer, og
hvorledes dette svarer til termerne elastisk og plastisk deformation. Syns- og
skønsmanden bedes endvidere oplyse, om en belastning med plastisk de-
formation generelt er påkrævet som anført for at udløse en revnedannelse
ved spændingskorrosion.

Svar
Deformation kan beskrives som en formændring fremkaldt af mekanisk be-
lastning. Deformationen kan være elastisk, d.v.s. at deformationen forsvin-
der (materialet går tilbage til sin oprindelige form), når belastningen fjernes,
eller deformationen kan være plastisk, d.v.s. at der er en blivende formæn-
dring, når belastningen fjernes. Den blivende formændring, d.v.s. den plasti-
ske deformation fremkommer ved flydning af metallet og "plastisk deforma-
tion" og "flydning" anvendes derfor ofte synonymt.


De fleste forskere er enige om, at de fleste typer af spændingskorrosion kræ-
ver en belastning, der medfører flydning (plastisk deformation) for at udløse
en revnedannelse.


Bemærk, at flydningen skal foregå samtidig med, at materialet er udsat for
det korroderende miljø for at initiere og opretholde revnevæksten. En forud-
gående plastisk deformation har ingen (direkte) indflydelse på spændings-
korrosionsfænomenet.


Bemærk endvidere, at der kan optræde mikroflydning i bunden af kærve,
ved overfladedefekter o.s.v. uden, at materialet som helhed udsættes for en
makroskopisk deformation/formændring.

15
Af besvarelsen af syns- og skønstemaet fremgår det, at der er anvendt fuld-
lastvandring i fremløbsledningen på 80 mm og i returledningen på 30 mm,
... Idet det oplyses, at samtlige bælge er specificeret til at kunne modstå en
fuldlastvandring på 90 mm, ... ønskes det oplyst, hvilken indflydelse dette
har på de beregninger af levetid og antallet af mulige fuldlastvandringer in-
den et brud. Herunder ønskes det specifikt oplyst, hvor mange fuldlastvan-

---

- 31 -

dringer, som det kan forventes at bælgene i returledningen yderligere ville
have kunnet modstå på det tidspunkt, hvor de blev udskiftet.

Svar
Den teoretisk beregnede levetid på 1000 fuldlastpåvirkninger (90 mm) kan
(teoretisk) omregnes til levetiden ved svagere påvirkning ...:


80 mm = ... levetid = ca. 1400 påvirkninger


30 mm = ... levetid = ca. 100.000 påvirkninger


På basis af de fremlagte teoretiske beregninger kunne der således forventes
en uendelig levetid for returløbskompensatorerne.

16
Syns- og skønsmanden bedes oplyse, om den anvendte fagterm spændings-
korrosion, som den er defineret i besvarelsen af spørgsmål 1 fra... [adcite-
rede] efter syns- og skønsmandens vurdering er identisk med de anvendte
termer i FORCE Instituttets rapporter, .... Såfremt dette besvares benægten-
de, bedes syns- og skønsmanden oplyse, hvilke andre termer som forekom-
mer at være anvendt for de tilsvarende revnefænomener. Herunder også om
der generelt er forskelle i dansk og tysk terminologi for spændingskorrosi-
onsformer.

Svar
Den primære revnedannelsesmekanisme, som efter Skønsmandens opfattel-
se er årsag til kompensatorernes havari, beskrives som spændingskorrosion
defineret som under pkt. 2, ... [til spørgsmål 1 fra adciterede]. Denne defini-
tion er i alt væsentligt overensstemmende med den af FORCE beskrevne
nedbrydningsmekanisme. Revnedannelsen antages at være forårsaget af en
langsom flydning under påvirkning af brintindtrængning i et miljø, der er på
grænsen med hensyn til opnåelse af stabil passivering.


Ved denne form for spændingskorrosion antages det, at revnevæksten er
knyttet til optagelse af brint i stålet, at ethvert korrosivt miljø (vand) kan
forårsage skaden og at stålets følsomhed stiger med stigende styrke/hårdhed.
Revnerne udbreder sig primært i de oprindelige austenitkorngrænser i det
hærdede stål.

---

- 32 -



Den brintafhængige mekanisme adskiller sig klart fra den af IWK ... fore-
slåede mekanisme. Den ses primært at optræde i ulegeret "blødt" jern med
lav styrke/hårdhed, og den forudsætter højkoncentreret lud (base) eller nitrat
som korrosionsmedium. Revnerne udbreder sig i ferritkorngrænserne. Det er
ganske udelukket, at der i et fjernvarmesystem kan optræde koncentration af
hydroxyd eller nitrat af en størrelse, der fremkalder ludskørhed.


Begge skademekanismer (og flere andre) dækkes af det overordnede begreb
"spændingskorrosion" på såvel dansk, tysk og engelsk ...

17
Det ønskes oplyst, hvilke følgevirkninger det har for isolering, coating, kap-
pe- og fjernvarmerør, hvis der i disse sker vandindtrængning fra revner i en
kompensatorbælg.

Svar
Lækage med vandudtrængning, det være sig fra en revnedannelse kompen-
satoren eller fra en dårlig svejsning, vil medføre nedsat isolationsevne for
isoleringsmaterialet og medføre risiko for korrosion på rørene, ofte i form af
spændingskorrosion (ludskørhed) på grund af opkoncentrering af hydroksyd
ved inddampning på den varme ståloverflade.


Kappematerialet må ligeledes forventes at blive udsat for korrosionsangreb
indefra, hvis isolationsmaterialet bliver vådt.

18
I forlængelse af syns- og skønsmandens besvarelse af ... [adciteredes]
spørgsmål 15 ønskes det oplyst, om den normale levetid for en kompensa-
torbælg under forudsætning af at antallet af fulde påvirkninger ikke oversti-
ger 1000, er ca. 150 år eller derover.

Svar
Hvis den teoretiske beregning holder, og antallet af påvirkninger er mindre
end 1000 indenfor 150 år, er den teoretiske levetid mere end 150 år.


Den "normale" levetid kan være begrænset af forskellige årsager, men som
"langsomt" ødelæggende mekanismer betragtes udmattelse og korrosion.

---

- 33 -


Udmattelsesstyrken, der her er baseret på 1000 påvirkninger, er tilsynela-
dende beregnet uden hensyntagen til den korrosive påvirkning (og uden sik-
kerhedsfaktor for korrosivt miljø). Spændingstilstanden i forhold til spæn-
dingskorrosionspåvirkningen er herved lokalt blevet så høj, at en skadelig
revnedannelse kan udvikles måske allerede efter en eller få påvirkninger.

Supplerende spørgsmål til skønsmanden stillet af ...[adciterede] den 29. juni 1999

1
Hvorfra stammer den værdi på 10 mm for den nominelle krumningsradius,
som lægges til grund i skønserklæringen i afsnittet "Baggrund" og "Hoved-
konklusion"?

Svar
Den nominelle krumningsradius angives som 10 mm

... (Balgberechnung): y = 10,0000 mm.

... (FORCE rapport af 13. marts 92, ...): Tegning viser R 10. ...

(IWK rapport 19.10.81, punkt 2, Beschreibung der Perüfbälge): Wellenra-
dius = 10 mm.

2
Er det rigtigt, at det i faglitteraturen ... er konstateret, at i tilfælde af forskel-
lige radier er det den gennemsnitlige middelværdi, der er bestemmende?

Svar
Skønsmanden ser sig ikke i stand til at foretage en dyberegående analyse af
beregningsmodeller, men det er skønsmandens opfattelse, at den gennem-
snitlige middelværdi for krumningsradius beskriver de elastiske forhold ved
forlængelse og sammentrækning.

3
Er det korrekt, at krumningsradiernes indflydelse på spændingsfordelingen
og især på maksimumsværdierne er forholdsvis lille?

Svar
Indflydelse af krumningsradius på spændingsfordeling og maksimumværdi-
er for spændinger kan være forholdsvis lille ved belastning indenfor det ela-
stiske område, men det er skønsmandens opfattelse (jfr. beregninger præsen-
teret af FORCE Instituttet, ...), at bælgmaterialet under drift belastes ud
over det elastiske område, og den heraf følgende plastiske deformation er
ikke nødvendigvis uafhængig af krumningsradius. Undersøgelsen af bælge-

---

- 34 -

ne viser ganske klart, at de primære revnedannelser optræder i bølger med
minimum krumningsradius.

4
Af afhandlingen af W. Friedrich ... fremgår det, at forlængelser som følge
af aksial forskydning ved de indvendige krumninger kun ligger marginalt
over forlængelserne ved de udvendige krumninger ... Forfatteren gennem-
førte sine målinger på varmbearbejdede bælge, som efter hvad IWK oplyser
havde den samme profiludformning og var fremstillet af det samme materia-
le, som de i sagen omhandlede kompensatorbælge.



Skønsmanden antager ... at deformationen alene optages af de 9 indadgåen-
de bølger, hvilket er i modstrid med det ovenfor nævnte.

a) Hvad er årsagen til de meget forskellige resultater?

Svar
Skønsmanden er ikke bekendt med den omtalte afhandling og er således ik-
ke vidende om, hvorvidt de anførte betragtninger gælder belastninger, der
ligger indenfor eller overskrider det elastiske område. Skønsmandens be-
tragtninger over lokaliseret deformation i bølger med speciel lille krum-
ningsradius er et forsøg på at få et indtryk af, hvor stor plastisk deformation,
der kunne være mulig i de bølgetoppe, hvor der ses initiering af revner.

b) Giver det ovenfor anførte under 4) skønsmanden anledning til at ændre
sin antagelse om, at deformationen alene optages af de 9 indadgående bøl-
ger, ...?

Svar
De af skønsmandens præsenterede tal og beregninger skal betragtes som ud-
tryk for den maksimale flydning, der kan have optrådt. Sandsynligvis har
den lokale flydning været mindre, men tydeligvis tilstrækkelig til at initiere
revner.

5
I publikationen ... af E.L.Axelrad, ... undersøges de forskellige krumnings-
radiers virkninger på den maksimale spænding ved den indvendige krum-
ning. Forfatteren kommer til det resultat, at afvigelserne er ganske ubetyde-
lige ...

---

- 35 -



Skønsmanden anmodes om at oplyse, om undersøgelsesresultaterne i denne
publikation giver skønsmanden anledning til at ændre sin besvarelse i
skønsrapporten om, at krumningerne med lille krumningsradius nødvendig-
vis er de maksimalt belastede steder.

Svar
Beregningerne præsenteret af Axelrad beskriver spændingsdeformationsfor-
holdene i det elastiske område ... Konklusionen ved gennemregning af for-
skellige geometrikombinationer er, at spændingstilstanden påvirkes mindre
af variation i vægtykkelsen end af variation i form, men der ses dog variati-
on på op til 25 %. Det bemærkes endvidere, at den maksimale spænding op-
træder på den indadgående bølge i tilfælde af formgivning ved rulning (vals-
ning).


Variation i den opnåede krumningsradius medfører en variation i godstyk-
kelse og dermed spredning i belastning, som skal forebygges med en tilsva-
rende sikkerhedsfaktor, jfr. ... FORCE rapport 13.03.92.


For samme geometri i øvrigt vil bølgetoppe med lille krumningsradius nød-
vendigvis være de maksimalt belastede.

6
a) Kan de forskelle i radius, der er konstateret mellem den indvendige og

den udvendige krumning og også inde i krumningerne, idet væsentlige

være resultatet af en fremstillingsproces, ved hvilken bælgene efter rul-

leformgivningen underkastes en stukningsproces (=sammentrykning),

hvorved bælgenes lyreformede bøjning opstår?

Svar Den form, der ses i de demonterede kompensatorbælge med variation i
geometri, krumningsradius og godstykkelse, antages i det væsentlige at være
et resultat af fremstillingsprocessen. Den elastiske og plastiske deformation
hidrørende fra driften antages yderligere at forøge variationen.

b) Er en sådan stukningsproces også sædvanlig ved andre gængse metoder

til fremstilling af kompensatorbælge af tilsvarende type?

---

- 36 -

Svar Skønsmanden har ikke detaljeret kendskab til fremstillingsmetoden for
kompensatorbælge, men stukningsprocessen til opnåelse af lyreform må an-
tages at være generelt anvendt.

c) Kan skønsmanden bekræfte, at der ved anvendelse af denne fremstil-
lingsproces
altid
opstår
ændrede krumningsradier?

Svar
Det kan ikke bekræftes, men der må altid forventes en spredning på den op-
nåede krumningsradius.

d) Er forekomsten af forskellige radier i overensstemmelse med den form,

der er sædvanlig ved kompensatorbælge af tilsvarende type, og dermed

med teknikkens stade i 1982?

Svar
Skønsmanden har ikke noget sammenligningsgrundlag, men som bemærket
ovenfor må der altid forventes en spredning i resultatet, som må bestemme
størrelsen af den nødvendige sikkerhedsfaktor.

7 ...

8
Skønsmanden beregner på grundlag af målinger på demonterede kompensa-
torer på basis af forskellige krumningsdiametre, at der kun kan optræde en
gennemsnitlig forlængelse (=plastisk deformation) fra 2 % til 6 % ... I
skønsrapporten lægges til grund, at en plastisk deformation på over 6,5 % er
forudsætningen for, at der optræder spændingskorrosioner.


Hvilke konklusioner drager De heraf i relation til kompensatorbælge, hvor
der kun er målt en plastisk deformation på eller under 6 %?

Svar
Når der ved en primitiv beregning under visse forudsætninger kan forudses
en plastisk deformation på op til 6 % for et system, og der ved uafhængige
undersøgelser er konstateret en risiko for spændingskorrosion ved plastisk
deformation omkring 6,5 %, vil skønsmanden helt sikkert, med erfaring om
spredning på parametre for denne skadetype, betragte det omhandlede sy-
stem som værende i risikozonen.

---

- 37 -


9
a) Gør det en forskel, om kraft-sammentrykningskurver optages på et en-
kelt bølgesegment eller på den lukkede bælg?

Svar
Kraftsammentrykningskurve for (et udsnit af) et enkelt bølgesegment og den
totale lukkede bælg kan næppe sammenlignes på simpel vis. ...

...
b) Er det rigtigt, at det ved kraft-sammentrykningsmålingen af bølgeseg-
mentet er af udslaggivende betydning, at indspændingen af bølgesegmentets
rand har en sådan beskaffenhed, at den erstatter tilbagevirkningen fra de
manglende nabobølger?

[Svar] Ja. Indspændingen vil være afgørende for størrelsen af de kræfter, der er
nødvendige for at sammentrykke en bælg eller bælgsegment.

c) Er der taget højde for dette ved tilrettelæggelsen af forsøget?

Svar
Nej, ved de ved DTU udførte forsøg er det ikke tilstræbt at opnå et specifikt
mål for sammentrykningskraften. Målet med forsøget er alene at få et bille-
de af den blivende deformation som funktion af sammentrykningen. Det ab-
solutte kraftniveau er relativt uinteressant, idet varmeudvidelsen af en
rørstreng altid vil kunne levere det tilstrækkelige kraftniveau til at fremkalde
den krævede sammentrykning.

d) Har skønsmanden personligt deltaget i forsøget?

Svar
Ja. Forsøget er udført under skønsmandens personlige ansvar. Rent teknisk
er det udført på Danmarks Tekniske Universitet.

e) Lægger man bælgberegningen ... til grund, fås der en fjederfaktor (Cw)
på ca. 4.140 N/mm. Relaterer man denne kraft, som er angivet for 9 bølger,
til en bølge, skal ovenstående værdi forøges med faktoren 9. Derefter fås for
den enkelte bølge en værdi på 37.260 N/mm. Forsøget blev gennemført med
bølgesegmenter, som var 20 mm bredde. Den nævnte fjederfaktor pr. bølge
relaterer til en omkredslængde på 2.482 min. Et bølgesegment på 20 mm

---

- 38 -

bredde har således en fjederfaktor på (37.260 x 20)/2.482 ­ 300 N/mm. Af
figurerne ... i DTUrapporten fås en fjederfaktor på ca. 75 N/mm, som sam-
menlignet med den ovenfor beregnede fjederfaktor (= 300 N/mm) er for lille
med en faktor 4 (400%). Hvad er årsagen til denne forskel?

Svar Forsøget er ikke tilrettelagt eller gennemført med henblik på at bestemme
fjederkonstanter, og en omregning fra måling på et bølgeudsnit til en kom-
pensatorbælg vil være meget kompliceret.

f) Kan skønsmanden i betragtning af de under e) nævnte beregninger op-
retholde resultatet om, at en forlængelse på 11,4 % er mulig?

Svar
Ja, den teoretiske mulighed for at opnå en forlængelse på 11,4 % er uafhæn-
gig af kraftmålinger og baseres alene på de geometriske opmålinger på ud-
gangsmaterialer og de forsøgsvis sammentrykkede bølgesegmenter.

g) Skønsmanden anfører, at af 18 halvbølger optager kun de 9 indvendige
bølger deformationer ... og af disse er der så kun 5 bølger, der virkelig ar-
bejder. Hvorpå bygger denne antagelse? Har skønsmanden foretaget konsta-
teringer, eller drejer det sig alene om en hypotese?

Svar
Som anført i svar til spørgsmål 4 b skal de her viste primitive beregninger
og antagelser betragtes som udtryk for den maksimale flydning, der kan ha-
ve optrådt. Sandsynligvis har den reelle flydning været mindre, men tyde-
ligvis tilstrækkelig til at initiere revner i en returløbskompensator i de 2 ­ 3
indadgående bølger, som har mindst krumningsradius og 5 ­ 6 bølger i en
fremløbskompensator.

h) Er udsagnet om, at af 18 halvbølger ville kun 5 halvbølger kunne have
optaget bevægelser, stadig holdbar i betragtning af beregningen under e)?

Svar
Beregningerne i "e" har ikke direkte relation til, hvorledes deformationen af
materialet fordeles på de enkelte indadgående bølgetoppe. Den eksakte kri-
tiske deformation kendes ikke, men undersøgelse af de demonterede frem-
løbs- og returløbskompe[n]satorer viser, at den kritiske deformation lige ak-

---

- 39 -

kurat synes overskredet i returledningen, hvor kompensatoren optager en
bevægelse på ca. 30 mm ved start/stop.

10
Har skønsmanden også konstateret revner på bølger, der ikke hører til de
fem halvbølger, der efter skønsmandens opfattelse har optaget alle bevægel-
ser?


I bekræftende fald: I hvilke andre bølger er der konstateret revner?

Svar
Ved undersøgelse af de tre kompensatorer ... er der ved undersøgelse med
stereomikroskop fundet


Svag revneindikation i 1044 bølge nr. 3.

Svag revneindikation i 1057 bølge nr. 6.

Tydelig revneindikation i 1048 bølge nr. 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8.


Revneinitiering og ­vækst er en tidsafhængig proces. Det må forventes, at
revnedannelse først ses at starte i den hårdest belastede bølge og succe[s]sivt
optræder i bølger under svagere belastning.

11
DTU-rapporten ... blev der foretaget tilnærmelsesvis beregning af de gen-
nemsnitlige og maksimale forlængelser i bælgen. Beregningen er baseret på
en sammenligning mellem de forskellige krumningsradier mellem bælgene i
fremløbs- og returledningen. Der angives en værdi på ca. 2 % for den gen-
nemsnitlige forlængelse og 6 % for den maksimale forlængelse.

Svar
Som nævnt i besvarelserne til tidligere spørgsmål skal de i forbindelse med
skønserklæringen vedlagte beregninger over deformationsgraden af bælg-
materialet betragtes som primitive beregninger, der skal sandsynliggøre, at
materialet lokalt kan have oplevet en relativ forlængelse omkring 6 %. Dette
er interessant på baggrund af Kaesches iagttagelse af, at den dynamisk-
plastiske brintfremkaldte spændingskorrosion kræver en plastisk deformati-
on omkring 6,5 %. Resultatet er fundet for et stål (Fernkornbauståhle), der
typisk har en trækstyrke på 6-800 N/mm2, i modsætning til det her anvendte
stål med trækstyrke 850-950 N/mm2. Kaesche går ikke dybere ind på dette

---

- 40 -

spørgsmål, men det er almindeligt anerkendt ... at følsomhed for brintindu-
ceret spændingskorrosion stiger med stigende trækstyrke/hårdhed, og dette
taget i betragtning anser skønsmanden det for yderst sandsynligt, at det an-
vendte kompensator-materiale kan være spændingskorrosionsfølsomt alle-
rede ved f.eks. 4 % plastisk deformation.

a) kan krumningsradierne i de omhandlede kompensatorbælge variere med
1,5 mm som følge af produktionsmetoden?

Svar
Såvel i produktionen som ved en primitiv udmåling vil der optræde en va-
riation i den observerede krumningsradius, som formentlig kan beløbe sig til
1,5 mm uden, at det nødvendigvis flytter middelværdien.


I bekræftende fald:

b) Hvor store kan de mulige afvigelser ved beregningsmetoden nævnt i
indledningen til spørgsmålet være?

Svar
Der kan ikke gives en statistisk signifikant redegørelse, da udgangsdimensi-
on af den enkelte bølge ikke kendes. Ved en betragtning af de præsenterede
tal, synes usikkerheden dog ikke at være voldsomt stor.

c) Hvis spørgsmål 11 a) besvares bekræftende, kan skønsmanden da be-
kræfte, at den af skønsmanden anvendte beregningsmetode af den maksima-
le forlængelse ville svare til en forlængelse på 3 % på den ubelastede bælg?

Svar
Nej, det er ikke umiddelbart indlysende. Den primitive beregning er foreta-
get på gennemsnit for 2 + 2 kompensatorer. Selv om der er variation på 1,5
mm, vil det ikke nødvendigvis flytte middelværdien. Betragtningen er mere
interessant, idet en stor variation fra bølge til bølge betyder, at enkelte bøl-
ger får en relativ lille krumningsradius, og dermed i særlig grad vil være ud-
sat for spændingskorrosionsangrebet.

d) Er det rigtigt, at den af skønsmanden anvendte beregningsmetode til be-
regning af den maksimale forlængelse kun tillader et skøn over en mulig

---

- 41 -

øvre grænse, da den til konstatering af den faktisk opståede forlængelse
nødvendige måleværdi (radius før forlængelsen som følge af drift) ikke står
til rådighed?

Svar
Ja, det er korrekt. Da der mangler måling på kompensatorerne i udgangstil-
stand kan der kun blive tale om et skøn. Det, der refereres, er den deforma-
tion, der er knyttet til opvarmning fra ca. 55°C til ca.125°C, og den første
påvirkning fra ca. 20°C til ca. 55°C kan ikke beregnes, men ses som beskre-
vet, at være tilst(r)ækkelig til at fremkalde spændingskorrosion i udsatte
bølgetoppe.

e) Anser skønsmanden det for sandsynligt eller for usandsynligt, at den
mindste konstaterede radius er opstået ved forlængelse af en radius, som
svarer til den største af de målte radier?

Svar Skønsmandens betragtninger over gennemsnits deformation antages at re-
præsentere det "normale". Det er sikkert mest sandsynligt, at den mindste
radius fra fremstillingsprocessen giver den største flydning og dermed resul-
terer i mindste radius til slut. Forholdene fra start er dog så dårligt beskrevet,
at det næppe er muligt at beskrive tingene mere kvantitativt.

12
Er det relevant at udvide rapporten med en eksperimentel måling af forlæn-
gelsernes størrelse med strain gauges?

Svar
Skønsmanden ser ikke umiddelbart nogen mulighed for at belyse forholdene
vedrørende den lokale deformationstilstand nærmere ved måling på de de-
monterede kompensatorer.


Såfremt producenter af kompensatorer generelt ønsker at arbejde uden eller
med meget lille sikkerhedsfaktor, er det skønsmandens opfattelse, at der er
behov for et større forsknings-udviklingsarbejde til belysning af de faktisk
optrædende lokale deformationer i en kompensator og en karakterisering af
det anvendte ståls følsomhed for dynamisk plastisk brintinduceret spæn-
dingskorrosion i fiernvarmevand.

---

- 42 -

13
Er revnerne på de metallografiske mikrobilleder ... fuldkommen frie for de-
formationer samt ændringer af strukturen på grund af plastisk deformation?

Svar
Spørgsmålet er muligvis misforstået, men Skønsmanden kan om de nævnte
mikrobilleder anføre

11977:

Antydning af deformation i yderste overfladelag (Bemærk: Deformation
under 10 % er vanskelig at erkende i en finkornet struktur). Typiske spæn-
dingskorrosionsrevner med overvejende interkrystallinsk forløb i oprindeli-
ge austenitkorngrænser. Revner er åbnet (gaber) ud mod overfladen.

11981:

Udadvendende bølge. Skønsmanden mener, denne skade er af sekundær op-
rindelse: Revnen starter i grubetæring på bælgens yderside.

11989:

Antydning af deformation i yderste overfladelag. Spændingskorrosionsrev-
ner med interkrystallinsk karakter. Tydelig åbning ud mod den strakte over-
flade. Se også samme revne på billede 11988, der tydeligt indikerer, at rev-
nerne er knyttet til et bølgeområde med lille krumningsradius (udmålt på
billede: R = 4 mm, t = 2,4 mm).

11995:
Udefra kommende revner der er startet i korrosionsgruber.

11998:

Revner i udadgående bølger, startet i korrosionsgruber, der må formodes at
opstå efter at første primærrevne er nået gennem bælgmaterialet.

14
Den skademekanisme, som af skønsmanden er karakteriseret som mest
sandsynlig, betegnes i den citerede litteratur ... som anodisk spændings-
brudkorrosion med antaget overlejret brintskørhed. Kaesche anfører:


"Tvingende nødvendig for opkoncentration af brint er således mangansulfid-

---

- 43 -

udskillelser, som ligger tæt under overfladen respektive gennemborer disse i
en spids vinkel."


Er disse udskillelser konstateret i forbindelse med revnedannelsen?

Svar
Nej, udskillelserne er ikke konstateret, men i et stål med 0,008 % Svovl og
0,29 % Mangan ... vil der altid findes en vis mængde mangansulfidudskil-
lelser.

15
Hvilken dokumentation foreligger der for vandkvaliteten fra den første
idriftsætning af anlægget og indtil 1989, jfr. svar på spørgsmål 16 ...?

Svar
Skønsmandens svar på spørgsmål 16 er baseret på oplysningerne givet i bi-
lag ...

16
Hos Kaesche angives til pH-værdien 8,5 en korresponderende ledeevne på
0,95 PS/cm.

a) Hvilken ledeevne svarer ved deioniseret vand med en udgangsled-
ningsevne på 0,1 PS/cm til en pH-værdi på 9,5, der er indstillet via ammoni-
ak?

b) Hvoraf fremkommer den højere målte ledeevne i bilag ...?

Svar a + b:


En tilnærmet beregning baseret på:
pH = 9,5 => c = [OH¯ ]=NH +
4 =10-4'5 =3 10¯5
0(NH4OH)=0 (NH4+)+ 0(OH¯)= 73,5 + 198,6 = 272,1

3 ·10-5 272,1
C = 1000
= 8 ·10-6s /cm =8µs/cm


Dette er efter Skønsmandens opfattelse i god overensstemmelse med de
præsenterede data i bilag ..., idet det erindres, at små mængder af andre io-
ner også vil forøge ledningsevnen. Der kan gættes på, at det "forurenende"

---

- 44 -

salt primært er jernklorid og/eller jernsulfat.

17
Hvad er årsagen til det højere silikatindhold, jf. svar på spørgsmål 16 i
skønsrapporten?

Svar
Dansk råvand indeholder ofte en del silicium opløst på amorf form. Skøns-
manden antager, at der muligvis sker en langsom udfældning af dette silici-
um som uopløseligt siliciumoxyd.

18
Hvad er årsagen til korrosionen af jernet med deraf følgende jernudledning i
vandet, jfr. svar på spørgsmål 16 i skønsrapporten?

Svar
I startfasen vil der sandsynligvis være en del rust i rørene, som delvis oplø-
ses og genudfældes som uopløseligt jernoxyd. Den mængde opløst jern, som
skyldes korrosion, går i opløsning primært ved reduktion af opløst ilt.

19
Kan ilt have forekommet i fjernvarmevandet i skadesperioden og i givet fald
i hvilket omfang?

Svar
Ja, det må antages, at der periodisk og specielt i startfasen (røret er luftfyldt
ved ibrugtagning) optræder et iltindhold i fjernvarmevandet, som kan give
en vis korrosion og være medvirkende til opretholdelse af jernindholdet i
vandet.

"19"
I bekræftende fald:


Hvilken betydning har det for revnedannelserne i kompensatorbcelgene,
hvis der forekommer ilt i fjernvarmevandet?

Svar Revnedannelse ved en spændingskorrosionsform af den her iagttagne type
vil efter Skønsmandens opfattelse blive accellereret ved tilstedeværelsen af
ilt i små mængder. Store mængder ilt vil ofte ændre korrosionsangrebet fra
revnedannelse til grubetæringer.

20
Kan ilt, som eventuelt findes i fremløbet, opbruges i mediet på grund af kor-

---

- 45 -

rosion, således at returløbet eventuelt har en i den henseende gunstigere
vandkvalitet?

Svar
Ja, teoretisk bruges ilten til korrosion hen gennem rørstrengen. I praksis kan
der dog snarere forventes et større indhold af ilt i returledningen, dels på
grund af lavere temperatur og dels på grund af lækage for iltindtrængning
ved pumper, ventiler og varmevekslere i "forbrugsområdet".

21
I svaret på spørgsmål 16 angives det i rapporten, at et højt silikatindhold kan
forårsage ventilbeskadigelser.


Hvilke virkninger har en ventilbeskadigelse på fjernvarmevandet?

Svar
Silikatbelægninger på en ventils pakflade vil bevirke en mindre effektiv luk-
ning, men vil næppe som sådan påvirke fjernvarmevandet. Utætte pakdåser
forårsaget af silikatudfældning kan optræde som lækage for iltindtrængning.

22
Kunne der på brudfladerne påvises de typiske tegn på brintskørhed, som er
kendt fra litteraturen? Typiske tegn på brintskørhed er indvendige revner (=
international cracks), gabende korngrænser og brintporer.

Svar
Der er ikke foretaget fraktografisk analyse af brudfladerne hos IWKA eller
DTU. En sådan analyse forventes heller ikke at give væsentligt resultat på
grund af kraftigt korrosionsangreb på fladerne. Den beskrevne brintskørhed
(indvendige revner, gabende korngrænser og brintporer) vil ikke kunne op-
træde under de her foreliggende miljøforhold. Den dynamisk plastiske brin-
taccellererede spændingskorrosion kan i et vist omfang give anledning til
optræden af spaltbrudsområder på brudfladen, men er først og fremmest ka-
rakteriseret ved det interkrystallinske forløb, der ses ved den lysoptiske mi-
kroskopering af tværsnit i revneområdet samt åbning af revnerne ud mod
den miljøberørte overflade. ..."

Parterne har stillet yderligere spørgsmål til skønsmanden, der har afgivet en supple-
rende rapport den 17. april 2001. Det hedder heri bl.a.:

---

- 46 -

"... Supplerende spørgsmål til skønsmanden stillet af ... [sagsøgeren] den 18. januar
2001

1
I spørgsmål 7 i syns- og skønserklæringen af. 21. juni 1999 er det anført, at
der er foretaget en beregning efter adciteredes dimensioneringsanvisninger i
brochuren, ... og at denne beregning skulle føre til en levetid på 58 fulde
påvirkninger af kompensatorerne.


Kan skønsmanden bekræfte, jfr. Spørgsmål 7, at kompensatorerne har en
maksimal levetid, svarende til 58 fuldlastvandringer, såfremt det lægges til
grund, at fuldlastvandringen er på 90 mm, ...


Det samme spørgsmål ønskes besvaret, såfremt fuldlastvandringen alene er
80 mm, svarende til fuldlastvandringen på fremløbsledningen.


Det samme spørgsmål ønskes oplyst, såfremt fuldlastvandringen er ca. 30
mm.

Svar
I henhold til IWKA's beregningsvejledning er den tilladelige længdevariati-
on defineret som den længdevariation, der fremkalder udmattelsesbrud efter
1000 påvirkninger (dvs. gentagelser af denne længdevariation).


Såfremt påvirkningen er mindre end den tilladelige længdevariation bliver
levetiden (dvs. antal påvirkninger til brud) større, og såfremt påvirkningen
er større end tilladelig længdevariation, bliver levetiden mindre. ...


Ved de af FORCE instituttet gennemførte beregninger baseret på IWKA-
data er der fundet en tilladelig længdevariation a = 40 mm.


Den maximale nominelle længdevariation l = 90 mm ... = ca. 30 vandrin-
ger



Ved en reel længdevariation l = 82 mm findes tilsvarende: ... = ca. 58
vandringer

---

- 47 -


Ved en reel længdevariation l = 80 mm findes tilsvarende: ... = ca. 60
vandringer


Ved en reel længdevariation l = 30 mm findes tilsvarende: ... = ca. 3000
vandringer


Der skal dog gøres opmærksom på, at den af IWKA gennemførte beregning
resulterer i en levetid på 1000 påvirkninger ved den nominelle maksimale
længdevariation på 90 mm. Forskellen i tilladelig længdevariation fra 40
mm til 90 mm beror primært på, om der tages hensyn til en forspænding af
kompensatoren eller ej.


Det er skønsmandens opfattelse, at en forudsigelse af kompensatorens leve-
tid ikke alene kan baseres på beregning af udmattelsesstyrke, idet den iagt-
tagne revnedannelse har karakter af et spændingskorrosionsangreb, hvorfor
det maksimale spændingsniveau, der fremkalder mikroflydning, og tiden
ved det høje spændingsniveau bliver væsentlige parametre på linie med
længdevariation og antal påvirkninger.

2
Kan skønsmanden på baggrund af det foreliggende bilag i sagen, ... samt
vedlagte temperaturudsving på fjernvarmevandet, der er repræsentativ for,
hvorledes temperatursvingningerne er for fjernvarmevandet, skønne, hvor
mange fuldlastvandringer de kompensatorer, der er i stykker, har været ud-
sat for.

Svar
Baseret på de foreliggende data for driften af fremløbsledningen fra ibrug-
tagning 1984 og frem til 1993, hvor alle kompensatorer er udskiftet, er det
skønsmandens opfattelse, at der højst kan være tale om 10 -- 15 påvirknin-
ger af den størrelse, som fuldlastvandringen vil give, og det synes ganske
usandsynligt, at de først revnede kompensatorer (1990) skal kunne have op-
levet mere end 20 fuldlastvandringer.


Ved en beregning af udmattelsespåvirkningen vil det væsentlig større antal
af små længdevariationer knyttet til en temperaturvariation på 5 - 10°C ikke
give nogen målelig effekt, men i anden sammenhæng (katodisk beskyttede

---

- 48 -

gasrør) er det vist, at revnedannelse ved spændingskorrosion kan fremmes
ved overlejring af en lille spændingsvariation på et højt spændingsniveau,
og dette kunne være en upåagtet faktor ved den her iagttagne revnedannelse.

3
Kan skønsmanden oplyse, hvor mange fuldlastvandringer kompensatorerne
i returledningen skønnes at kunne modstå, og hvor lang levetid disse måtte
skønnes at have, såfremt der skiftes fra returvand til fremløbsvand i retur-
ledningen. I den forbindelse bedes skønsmanden vurdere, om det har nogen
betydning, at der allerede er konstateret revnedannelser i returledningens
kompensatorer.

Svar
Tiden (målt i timer eller antal påvirkninger) til udvikling af en revne indtil
brud (levetiden) opdeles ofte i en initieringstid og en væksttid. Initieringsti-
den kan variere fra 0 ­ 99% af levetiden, afhængig af overfladens udgangs-
tilstand. Ved udvikling af revner fra en typisk grov overflade, som bælgma-
terialet her repræsenterer, kan initieringstiden ofte være omkring 10% af le-
vetiden.


De små revner, der iagttages i returvandsledningen, kan betragtes som initi-
erede revner, der umiddelbart vil vokse med forøget hastighed ved den for-
højede spændingspåvirkning, der indtræder ved skift til fremløbsvand.


Den forventede levetid for returløbskompensatorerne vil således kunne for-
ventes nedsat med ca. 10% ved anvendelse i fremløb i forhold til nye kom-
pensatorer.


Ved skift fra returløb til fremløb måtte der således forventes udvikling af
gennemgående revner i de første kompensatorer efter 4 - 5 års drift under
forhold, der giver 1 ­ 2 fuldlastvandringer pr år.

4
I svaret på spørgsmål 17 i rapporten af 20. september 2000 angives, at føl-
gevirkningerne ud over nedsat isolationsevne er risiko for korrosion på rø-
rene, ligesom kappematerialet må forventes at blive udsat for korrosionsan-
greb.

---

- 49 -


Kan skønsmanden bekræfte, at en lækage med et udslip af varmt vand på ca.
125°C fører til en direkte ødelæggelse af isoleringsmateriale i de tilstødende
rør.


Kan skønsmanden nærmere angive risikoen for korrosion på rørene
(ludskørhed), herunder angive om det er sikkert, at der sker en spændings-
korrosion som anført samt risikoen for at kappematerialet vil blive udsat for
korrosionsangreb indefra.


Vil en korrosion på rørene betyde, at der sker et brud?

Svar
Ved lækage til atmosfæren vil vand under tryk og ved 125°C fordampe og
danne en damp med ca. 2,5 atmosfæres tryk.


Idet en sådan damp strømmer ud i isolationslaget mellem fjernvarmerør og
kapperør må det antages, at et isolationsmateriale, som det her anvendte po-
lyuretanskum, vil blive totalt trykket sammen, idet skummets styrke mod
tryk "indefra" vil være meget lille.


Stoffet polyuretan kan også undergå kemisk nedbrydning ved samtidig kon-
takt med vand og luft, men det forventes dog at være en relativ langsom pro-
ces sammenlignet med den mekaniske sammenpresning. Isolationsmateria-
let kan således forventes at undergå en egentlig ødelæggelse omkring en læ-
kage, men områder i større afstand fra lækagen, hvor dampen køles ned og
fortættes til vand vil blive mindre ødelagt, og primært få nedsat isolations-
evne på grund af fugtoptagelse.


Ved fugt og samtidig tilstedeværelse af luft i kapperummet vil rør og kom-
pensatorer helt sikkert begynde at ruste på ydersiden. Et jævnt korrosions-
angreb kan forventes at forløbe med ca. 0,1 mm pr. år og vil næppe føre til
gennemtæring inden for en kritisk periode.


Risikoen for dannelse af ludskørhedsrevner er knyttet til dannelse af høj-
koncentreret natriumhydroxyd (lud) på en stålover(f)lade, der tillige påvir-
kes af høje mekaniske spændinger. Da det aktuelle fjernvarmevand gøres

---

- 50 -

basisk ved tilsætning af ammoniak, er den tilstedeværende mængde af natri-
umhydroxyd lille, og risikoen for ludskørhed er derfor begrænset.


Et højstyrkestål med flydespænding på 750 Mpa, som det i kompensatorerne
anvendte, er i anden sammenhæng beskrevet at udvise revnedannelse i ilt-
holdigt rent vand ved 100º°C, når det belastes til flydespændingen. Denne
situation optræder, når et korrosionsangreb starter på ydersiden af en udad-
gående bølge i en indspændt kompensator, og revnedannelser som beskrevet
af såvel IWICA som FORCE må forventes. Disse revner kan ikke betragtes
som ludskørhed, men må beskrives som brint relateret spændingskorrosion.


Revnedannende korrosion vil føre til brud eller gennemtæring indenfor et
tidsrum, der bestemmes af revnevæksthastigheden i det pågældende system,
som beskrives ved stålkvalitet, kemisk påvirkning og mekanisk påvirkning.
Revnedannende korrosion fører normalt til gennemtæring mange gange hur-
tigere end jævn korrosion.

5 Skønsmanden anfører i svaret på spørgsmål 18 i rapporten af 20. september
2000 samt i svaret på spørgsmål 5 fra ... [adciterede], jfr. svaret til spørgs-
mål 6D, at der tilsyneladende er sket beregninger fra IWK's side uden en
indlagt sikkerhedsfaktor for korrosivt miljø ­ her fjernvarmevand.


Er det et udtryk for, at den teoretiske beregning betyder, at kompensatorerne
er i risikozone, som det er anført i svaret til spørgsmål 18, forstået således,
at der efter skønsmandens opfattelse burde være indlagt en sikkerheds-
/risikofaktor.


Kan skønsmanden oplyse hvilke sikkerhedsfaktorer IWK har anvendt og
samtidig meddele, hvilke sikkerhedsfaktorer der efter skønsmandens opfat-
telse ville være forsvarlige at anvende ved produktion af de pågældende
kompensatorer med oplysning om, at de skulle indbygges i et transmissions-
system for fjernvarmevand.


Jeg kan her endvidere henvise til svaret under spørgsmål 12.

---

- 51 -

Svar
IWKA beregner kompensatoren på basis af en længdevariation på 90 mm,
og da den effektive fuldlastvariation teoretisk beregnes til 82 mm er der
indbygget en vis sikkerhedsfaktor i beregningen. Denne sikkerhed er ikke
kommenteret i beregningsgrundlaget og kan formodentlig i bedste tilfælde
kun tage højde for ujævn sammentrykning af de enkelte bølger i en kom-
pensator.


Konklusionen må være, at der ikke er anvendt en egentlig sikkerhedsfaktor
til at kompensere for kontakten med et aggressivt miljø.


Uanset om den her iagttagne revnedannelse karakteriseres som korrosions-
udmattelse, brintrelateret spændingskorrosion eller spændingsinduceret kor-
rosion, så må den i alle tilfælde forklares ved revnedannelse i et beskyttende
magnetitlag på grund af flydning i det underliggende stålmateriale.


Ved spændingsberegningerne præsenteret af FORCE ... findes et spæn-
dingsniveau på ca. 3 gange flydespændingen (2100 ­ 2400 MPa). Ud fra en
korrosionsmæssig betragtning vil det således være logisk at foreskrive en
sikkerhedsfaktor på mindst tre, således at flydning i princippet undgås.


Dette er i overensstemmelse med anbefalingen af en faktor på fem som an-
givet i AD-M B13 og anbefalingen i TRD 301, som foreskriver en maksi-
mumspænding på 600 Mpa for at undgå magnetitlagets ødelæggelse.


Ud fra disse betragtninger er det skønsmandens opfattelse, at en sikkerheds-
faktor på 4 i forhold til en konstruktion i luft ville kunne forebygge de iagt-
tagne revnedannelser, men kravene er knyttet til det anvendte ståls egenska-
ber og stiger med stigende flydespænding af stålet. ..."

Forklaringer:

Peter Olsen har forklaret, at han har været ansat som ingeniør i Århus Kommune si-
den 1982. Han fremskaffede papirer og indhentede informationer fra rådgiverne og
udarbejdede på grundlag heraf kravspecifikationerne, da de skulle bygge strækning
1500 og bl.a. skulle benytte kompensatorer. Denne strækning er en lille del af stræk-

---

- 52 -

ningen mellem Viby og Skanderborg. Specifikationerne omtaler ikke kravet om 1000
fuldlastvandringer, da dette var et standardvilkår på det pågældende tidspunkt. Kra-
vet indebar, at kompensatorer kunne virke i hele systemets levetid. Da han kendte
navnet på produktet fra IWKA-BKT, rettede Århus Kommunes indkøbsafdeling bl.a.
henvendelse til sagsøgte for at høre nærmere herom. Sammen med forespørgslen
sendte de tegninger samt en kort beskrivelse af kravene. Sagsøgte stillede telefonisk
nogle tekniske spørgsmål, hvorunder Århus Kommune uddybede kravene. De mod-
tog et tilbud og nogle bilag fra sagsøgte, som blev forelagt vidnet og de rådgivende
ingeniører, og de gennemgik det tekniske indhold. Han understregede under telefon-
samtaler over for sagsøgte, at det var et krav, at kompensatorerne kunne klare 1000
fuldlastvandringer. Drøftelserne førte til et møde i slutningen af maj 1982, hvor der
også var repræsentanter fra IWKA-BKT til stede. IWKA-BKT gennemgik produktet
og lavede supplerende beregninger med henblik på at afgive en endelig ordre. Sagsø-
geren førte kontraktsforhandlingerne med sagsøgte og de tekniske forhandlinger med
IWKA-BKT. Forhandlingerne resulterede i et endeligt tilbud af 4. juni 1982 fra IW-
KA-BKT til sagsøgte, der videresendte dette til sagsøgeren. Dette tilbud indeholdt
oplysninger om 1000 fuldlastvandringer. Han foretog en gennemgang af det tekniske
indhold i ordren. Sagsøgeren udarbejdede en acceptskrivelse af 10. juni 1982, der i
hovedsagen var en afskrift af tilbuddet. Han ved ikke, hvorfor man udelod kravet om
1000 fuldlastvandringer i accepten af tilbuddet, men det skyldes formentlig, at det
var et standardkrav, som de stillede til alle leverandører, idet det ikke er muligt at få
en garanti på en levetid på 30, 40 eller 50 år. Århus Kommune har tilsvarende kom-
pensatorer i andre ledninger. Han modtog omkring den 7. juli 1982 en tegning af alle
kompensatorerne, og disse var vedlagt beregninger. Det fremgik heraf, at kompensa-
torerne kunne klare 1055 fuldlastvandringer. Han ved ikke, om han fik beregningerne
direkte fra IWKA-BKT eller fra sagsøgte. Han gennemgik løbende de bilag, der
kom. Han kan ikke huske, hvornår kompensatorerne blev leveret, men de modtog et
certifikat for hver kompensator. De undersøgte på grundlag heraf, om kompensato-
rerne levede op til kravene. Det er aldrig nævnt i et certifikat, hvor mange fuldlast-
vandringer en kompensator kan klare, fordi dette i sagens natur ikke bliver afprøvet.
Han havde dog en forventning om, at kompensatorerne kunne holde 30-40 år. Sag-
søgte og IWKA-BKT stillede krav til fjernvarmevandet. Han redegjorde derfor for
kvaliteten af vandet fra Studstrupværket og oplyste, at man benyttede behandlet
vand. De trykprøvede kompensatorerne, da ledningerne blev sat i kraft, og der var

---

- 53 -

ingen problemer. Der var i det hele taget ikke nævneværdige problemer på leverings-
tidspunktet.

I 1990/91 oplyste en skovridder, at der var nogle træer, der var gået ud på en del af
strækning 1500. De gravede derfor en del af ledningen fri og konstaterede, at kappen
var varm. De skønnede, at dette var forårsaget af en utæthed, hvorved vand fra var-
merøret var trængt op i kappen. Han indkaldte derfor alle de parter, der havde været
involveret i det samlede projekt, herunder også sagsøgte, til et møde. Dette fandt
sted, inden der var udskiftet kompensatorer. De blev på mødet alle enige om at ind-
hente et udenretligt syn og skøn hos Force Institutterne. De udskiftede først 2 kom-
pensatorer og rørledningen mellem disse. I forbindelse med de afsluttende arbejder
kunne de også konstatere skade på den efterfølgende rørstrækning. Umiddelbar før
denne strækning sad der 2 kompensatorer umiddelbart ved siden af hinanden, hvoraf
den første da allerede var udskiftet. De udskiftede derfor også den anden kompensa-
tor, således at der i alt var udskiftet 3, samt en del af den efterfølgende rørstrækning,
hvor kappen var fugtig. Det lignende en helt ny skade. Force Institutterne fastslog, at
to kompensatorer var revnede, men han husker ikke, hvad der blev konstateret med
hensyn til den tredje.

Sagsøgeren undersøgte herefter den overjordiske del af strækning og konstaterede i
september 1992 en ny skade. I den forbindelse udskiftede sagsøgeren yderligere to
kompensatorer. Da de atter satte ledningen i drift, fandt de i oktober 1992 ud af, at
der længere fremme på nettet var endnu to ødelagte kompensatorer. I begge disse til-
fælde havde isoleringen på rørledningen ikke taget skade, hvorfor der ikke var behov
for udskiftning af rør som i 1991. Ved årsskiftet 1992/93 besluttede de at udskifte al-
le kompensatorer på fremløbsledningen.

Samtidig besluttede de at tage 2 kompensatorer ud i returløbet og sendte disse til un-
dersøgelse hos Force Institutterne. De havde da ikke haft uheld på returløbet. Force
Instituttet fastslog i en rapport, at der ikke var gennemgående revner i disse kompen-
satorer, men alene revneindikationer. Strækning 1500 er det eneste sted, hvor kom-
pensatorerne er revnet. Varmesystemet er indrettet således, at vandet kan løbe begge
veje i systemet, men man har dog aldrig vendt vandets retning. Der er heller ikke stil-
let forskellige krav til kompensatorerne i fremløbs- og returstrækningen. Han mener
ikke, at sagsøgeren har gjort sagsøgte opmærksom på, at man ville beholde denne

---

- 54 -

valgmulighed, og skørtet, der sidder nederst i en kompensator, er monteret således, at
det forudsætter, at vandet kun løber en bestemt vej. Der er normalt magnetitaflejrin-
ger på fjernevarmerør.

Vidnet har lavet beregninger over de samlede udgifter på grundlag af indsamlede bi-
lag. Alle omkostningerne knytter sig til udskiftning af kompensatorerne. Der har end-
videre været et betydeligt driftstab, idet det var nødvendigt at lukke hele strækningen
i forbindelse med udskiftningen.

Jan Buch Willumsen har forklaret, at han efter sommeren 1993 blev ansat i Århus
Kommune som afdelingsingeniør for Varmeplan Århus, og at han har det overordne-
de ansvar for transmissionsledningen. Beslutningen om udskiftningen af kompensa-
torer i hele fremløbsstrækningen var truffet, da han blev ansat. Han var derimod med
til at træffe beslutningen om udskiftning af kompensatorer i returløbet. Baggrunden
herfor var, at de havde undersøgt to kompensatorer i returløbet, hvori der var konsta-
teret revner. Han forventede derfor, at alle kompensatorer ville revne på et tidspunkt.
De ventede dog med udskiftningen til 1997, da dette kræver lang tids planlægning,
og da det først var økonomisk forsvarligt på dette tidspunkt. Udskiftningen skulle
endvidere foretages på det forsyningsmæssige korrekte tidspunkt. De har udtaget en
anden type kompensator på en anden strækning for at foretage en sammenligning.
Denne kompensator fejlede ikke noget. De har ikke haft problemer med de øvrige
cirka 1.000 kompensatorer i forsyningsnettet, bortset fra en enkelt, der gik i stykker
af helt andre årsager. En kompensator skal kunne holde lige så længe som forsy-
ningsnettet, da en kompensator er en integreret del af systemet.

Det vand, der løber i ledningerne, er behandlet, idet dette er totalt afsaltet og tilsat
ammoniak. Vandet er noget af det bedste i Danmark og bliver konstant kontrolleret
af Studstrupværket. Kommunen tager selv prøver indimellem. Vidnet kan ikke fore-
stille sig, at vandet er årsag til bruddene, da det i så fald også skulle være problemer
andre steder i transmissionsnettet, hvilket ikke er tilfældet. Der stilles ikke forskellige
krav til kompensatorer i fremløbs- og returledningen. Der er derfor også benyttet
komponenter med de samme egenskaber. Kompensatorerne sidder med jævne mel-
lemrum og sidder ens på fremløbet og returløbet, og han mener, at det er helt tilfæl-
digt, om de enkelte kompensatorer er anbragt i fremløbs- eller returstrækningen.
Vandgennemstrømsretningen har aldrig været vendt. Derimod har det været nødven-

---

- 55 -

digt, at sende varmere vand ind i returløbet for at modvirke, at en »koldprop« blev
tvunget hele vejen gennem systemet. Skørtet, der sidder nederst i kompensatoren, er
anbragt således, at dette forudsætter en bestemt gennemløbsretning. Systemet er altid
i bevægelse, idet der forekommer svingninger og dermed bevægelse i kompensato-
rerne jævnt hen over året. Der er dog ikke tale om fulde bevægelser, idet dette måske
kun forekommer en gang om året. Der ligger et normalt tyndt lag magnetit i rørene.
Det bør ikke fjernes helt.


Henning Krogh har forklaret, at han i 1991 var ansat på Force Institutterne i Århus.
Han var afdelingschef i plade- og svejseteknisk afdeling. Han blev hidkaldt i 1991 i
forbindelse med, at der var konstateret utætheder på transmissionsledningen. Han
deltog i et møde den 10. juni 1991, hvor alle implicerede parter var til stede, og det
blev herunder aftalt, at han skulle trykprøve rør samt kompensatorer og derved un-
dersøge delene for utætheder. Rørledningen var frilagt på en strækning, og de afmon-
terede rør og 3 kompensatorer. De trykprøvede rørene med vand og fandt ikke fejl på
disse. Han undersøgte samtidig kompensatorerne og fandt, at disse ikke kunne holde
trykket, da de alle var utætte. Der var tale om revnedannelser i forskellige størrelser.
Dette fastslog han i en rapport af 13. november 1991, hvor han samtidig anbefalede,
at der blev lavet en metallurgisk undersøgelse i institutternes afdeling i Brøndby for
at få fastslået årsagerne til revnedannelsen. Kompensatorerne blev derfor sendt til
undersøgelse, og der fremkom herefter en rapport af 13. marts 1992, der fastslog, at
revnerne skyldtes spændinger i bælgene. Han blev hidkaldt igen i september 1992,
hvor Århus Kommune havde udtaget to nye kompensatorer. Han undersøgte disse og
trykprøvede dem med luft. Der var mange utætheder i den ene bælg. Han undrede sig
over, at afstandene mellem bølgerne var forskellige. Den anden kompensator var
utæt på grund af svejsefejl.

Hermann Rogg har forklaret, at han har beskæftiget sig med kompensatorer siden
1979, hvor han blev ansat som assistent ved universitetet i Karlsruhe. I 1982 blev han
ansat hos IWKA-BKT med henblik på udvikling og konstruktion af kompensatorer.
Han er bekendt med, at IWKA-BKT tilbage i 1950'erne har konstrueret kompensato-
rer med en størrelse på op til 2000 mm.

Vidnet har via en række foreviste plancher givet en nærmere teknisk forklaring om-
kring opbygningen og produktionen af kompensatorer og har dels i tilknytning til

---

- 56 -

syns- og skønsrapporterne, dels i forhold til Force Institutternes rapport af 13. marts
1992 anfægtet resultaterne og undersøgelsesmetoderne, ligesom han har anfægtet, at
resultaterne kan overføres til de kompensatorer, som IWKA-BKT har leveret.

Han har bl.a. forklaret, at skønsmandens konklusion om en uheldig udformning af
bælgene klart strider mod hans erfaring og beror på, at skønsmanden ikke har foreta-
get en tilstrækkelig grundig og videnskabelig undersøgelse. Det er vidnets opfattelse,
at revnerne er opstået i korrosivt miljø sammenholdt med de eksisterende spændin-
ger. Dette er forårsaget af vandmiljøet, idet vandet har været for dårligt konditioneret
og således haft for højt salt- og iltindhold. Der har endvidere været for store rester af
magnetit. Revnedannelsen ophørte således også, da vandkvaliteten blev forbedret.
Revnedannelserne opstår i en kombination af dette miljø, og de bevægelser kompen-
satoren udsættes for. Når der ikke er opstået revnedannelser på andre kompensatorer,
skyldes dette, at disse er lavet af et andet materiale. Bælgene er opbygget med en for-
skellig radius på den udvendige og indvendige side. Denne radius er ikke konstant,
men svinger for den udvendige del mellem 8 og 11 mm og for den indvendige del
mellem 6 og 11 mm. Skønsmandens rapport bygger på en forudsætning om en ensar-
tet radius på 10 mm. Denne radius har dog ingen indflydelse på spændingsforholdet.
Dette er i stedet bestemt af buernes højde og metallets tykkelse. IWKA-BKT har ef-
ter anmodning fra sagsøgte sendt en "Balgberechnung", hvoraf fremgår, at kompen-
satorerne kunne forvente at have lastvandringer på 1055 ved en aksial bevægelse på
10 mm pr. bælg. Disse oplysninger er fremkommet på grundlag af mange forsøg, og
der er tale om en middelværdi.

Erwin Reinschmidt har forklaret, at han har været ansat i IWKA-BKT i 23 år, og at
han er leder af kvalitetsafdelingen, hvor han er ansvarlig for blandt andet metalogra-
fi. Han har i alle årene arbejdet med det materiale, som anvendes til produktion af
kompensatorerne. Der er tale om et meget finkornet materiale. Det er ædelstål eller
hærdet stål, og renhedsgraden ligger under 0,003 %. Fordelene herved er, at materia-
let har stor brudstyrke, og således kan udsættes for højt tryk. Der er endvidere tale
om et materiale, der ikke er så følsomt overfor klorid. Han er ikke bekendt med, at
der tidligere har været skader eller problemer med materialet. Ved brug af andet ma-
teriale er det derimod ofte kloridindholdet i vandet, der forårsager skader i form af
revner.

---

- 57 -

I februar 1992 undersøgte han en del af en af de leverede kompensatorer og kunne
konstatere, at denne havde mikrorevner i form af både interkrystallinske og
transkrystallinske revner. Han mener, at det var ludskørhed, der var årsag til disse
revner, og at disse er opstået som følge af for store mængder ammoniak i vandet,
hvilket har ført til, at pH-værdien har været for høj. Vandet er konditioneret manuelt.
Magnetitaflejringer, der stammer fra ilt i vandet, fremkalder også spændinger, når det
aflejres i bunden af bælgen. Han har også haft lejlighed til undersøge en af de bælge,
som Force Institutterne har undersøgt, og hvori der er konstateret forskellige revner.
Det er i dette tilfælde påfaldende, at der er flere revner ved siden af hinanden. Rev-
nerne har ikke kun fulgt spændingerne, men har også udviklet sig på tværs. En kom-
pensators levetid er afhængig af dimensionerne. Han har ikke kendskab til tilfælde,
hvor der er opstået skader, fordi levetiden er udlevet. En kompensator har normalt en
levetid, der svarer til det rørsystem, som det er dimensioneret efter. Han er ikke be-
kendt med andre skader af denne type, og IWKA-BKT har i mange år produceret og
leveret mere end 1.000 bælge pr. måned.

Rüdiger Kavallus har tidligere under sagen afgivet forklaring, hvori det hedder:

"... at han siden 1981 har været ansat som salgsingeniør hos
adciterede. I 1981/82 havde han ansvaret for eksportsalget.
Han deltog ikke i kontraktsforhandlingerne, da eneforhand-
leraftalen blev indgået, men ved at alle handler i Danmark
blev afviklet gennem sagsøgte, der var eneforhandler. Fra
forhandleraftalens indgåelse og til udgangen af 1981 leverede
adciterede for ialt DM 150.000 - 200.000 til sagsøgte. Der
blev hver gang sendt en ordrebekræftelse som den, der er
fremlagt i denne sag. Adciterede gemmer kun sådanne doku-
menter i 10 år, hvorfor det ikke har været muligt at fremlæg-
ge kopi af ordrebekræftelserne fra 1981. Samhandlen med
sagsøgte i 1982 udgjorde ca. DM 900.000,- hvoraf leverin-
gerne til fjernvarmeprojektet i nærværende sag udgjorde stør-
stedelen.

Vidnet var i Danmark et par dage i 1982 for sammen med re-
præsentanter for sagsøger og sagsøgte at forhandle aftalerne.
Forhandlingerne drejede sig om tekniske specifikationer, ikke
om salgs- og leveringsbetingelserne. Vidnet går dog ud fra, at
disse er blevet drøftet, da parterne i 1981 indgik eneforhand-
leraftalen, i hvert fald garantiperioden på 6 måneder."

Han har under domsforhandlingen vedstået denne forklaring og supplerende oplyst,
at han ikke har kendskab til andre lignende sager. Han deltog sammen med Helmuth

---

- 58 -

Novak i forhandlingerne i 1982 med sagsøgeren. Han var da meget forundret over, at
forhandlingsforløbet var meget kortvarigt og var afsluttet i løbet af 3-4 dage ­ navn-
lig under hensyn til projektets omfang. Aftalen blev i første omgang indgået ved et
håndslag formentlig omkring den 18. maj 1982, og han underrettede straks sin leve-
ringsafdeling herom. Forhandlingerne var fortrinsvis af teknisk karakter. De har da
formentlig talt om, at kompensatorerne kunne modstå 1000 fuldlastvandringer, og
han har herunder redegjort for, hvad dette konkret betød. Der var dog tale om gene-
relle drøftelser, og han har blot nævnt, at dette dækkede over udmattelsesgraden.
Sagsøgeren stillede så vidt vidnet husker ikke nærmere spørgsmål herom. Der er ikke
ydet nogen form for garanti i relation hertil, ligesom sagsøgeren ej heller stillede
krav herom. Vidnet har udarbejdet tilbuddet af 4. juni 1982, der er sendt til sagsøgte.
Der blev heri indføjet oplysninger om 1000 fuldlastvandringer, da dette var en stan-
dardoplysning. Kunden kunne da selv vurdere, om dette var tilstrækkeligt i forhold
til den sammenhæng, som kompensatoren skulle benyttes i. De udarbejdede endvide-
re en særskilt "Balgberechnung" i forhold til hver enkelt kompensator.

Helmuth Novak har forklaret, at han har været ansat hos IWKA-BKT siden oktober
1971, hvor han primært har været beskæftiget i hovedsædet i Tyskland. Materialet,
der er anvendt til produktion af kompensatorerne, har været benyttet i 50-60 år, og
IWKA-BKT, der producer mere end 1.000 bælge pr. år, har inden for de seneste 40
år leveret kompensatorer til cirka 50.000 kunder i bl.a. Europa, og herunder til atom-
kraftværker, olieraffinaderier, trykbeholderkonstruktioner og fjernvarmesystemer.

Han deltog i forhandlingerne med sagsøgeren i Århus i 1982. Alt gik relativt hurtigt
fra tilbudsafgivning, drøftelse af tilbuddet og til den endelige mundtlige ordre. Sag-
søgeren stillede ikke usædvanlige krav, herunder krav om en garanti, og IWKA-BKT
gav heller ikke nogen form for garantier. Garantispørgsmålet var slet ikke genstand
for drøftelse. Salgsaftalen med sagsøgte skete på IWKA-BKT's almindelige salgs-
og leveringsbetingelser. Sagsøgeren stillede en række spørgsmål omkring konstruk-
tionsprincippet og kompensatorernes ydeevne. De nævnte i den forbindelse, at kom-
pensatorerne havde en maksimal ekspansionsevne. De aftalte endvidere, at kompen-
satorerne skulle leveres i forspændt stand. Han mener ikke, at de talte om udmattel-
sesberegninger. Tallet 1000 fuldlastvandringer har måske været nævnt i forbindelse
med, hvordan produktet virkede, men han har ingen konkrete erindringer herom.
Normalt skriver de lastvandringstallet i alle tilbud, så kunden kan sammenligne leve-

---

- 59 -

tidspotentialet med sine egne behov, og for at kunden kan sammenligne produktet fra
IWKA-BKT med produkter fra andre leverandører. Forud for leveringen udarbejdede
de en »Balgberechnung«. Der var tale om en standardberegning, der viser udmattel-
sesniveauet. Han har ikke kendskab til andre retssager om produktet. Han hørte før-
ste gang om problemerne i forhold til sagsøgeren under en telefonsamtale med en
medarbejder hos sagsøgte i november 1991.

Professor, civilingeniør Ernst Maahn har vedstået de afgivne syns- og skønserklæ-
ringer, men har tilføjet, at bølgernes rundingsradius i hovedkonklusionen skal ændres
fra 5-6 mm til 6 mm. Han har supplerende oplyst, at udgangspunktet på 10 mm hviler
på oplysninger fra IWKA-BKT og deres materiale. Revnedannelsen i kompensato-
rerne er typiske spændingskorrosionsrevner, idet disse er forgrenede og går i en be-
stemt retning. Revnedannelsen er startet fra vandsiden. Der er tale om brintinduceret
spændingskorrossion, dvs. at der optages brint i stålet, hvorved dette begynder at fly-
de. Revnerne er opstået i forbindelse med denne flydning og sammentrykningen i
kompensatoren. En flydning betyder, at materialet trækkes og ikke vender tilbage til
sin oprindelige tilstand. Det er hans vurdering, at revnedannelsen er opstået allerede
ved den første sammentrykning af kompensatoren, men at de efterfølgende bevægel-
ser på grund af varmepåvirkning også er årsag hertil. En kompensator er beregnet til
at kunne holde under forudsætning af, at den arbejder i det elastiske område, dvs.
vender tilbage til sin oprindelige form. Oplysningerne om 1000 fuldlastvandringer er
ikke en beregningsfejl, men i praksis kan kompensatoren ikke holde hertil, da der er
indsat en forkert værdi for krumningsradius. Der har ikke været en krumningsradius
på 10 mm ­ men kun det halve. Der er derfor tale om en overskridelse af det elasti-
ske spændingsniveau. En lille radius betyder, at bølgen kan bære mindre, inden den
trykker sammen, og at materialet flyder hurtigere. Transmissionsnettets returløb ville
vise det samme skadebillede, hvis man satte temperaturen op til 125 grader. Dette
bestyrkes af, at han har konstateret begyndende revnedannelse i returledningen. Be-
lastningen i returledningen har dog ikke været så voldsom, og der er derfor ikke så
mange revner. Der er ikke tale om hærderevner eller udmattelsesrevner. De 1000
fuldlastvandringer er udtryk for udmattelsesniveauet. Der er derfor ingen sammen-
hæng mellem revnerne og oplysningen om, at kompensatorer kunne klare 1000 fuld-
lastvandringer. Vandkvaliteten i transmissionsnettet har været acceptabel. Det er
sædvanligt, at der i en startperiode er rust i rørene, og at dette i en periode giver an-
ledning til et forøget jernindhold. Dette falder efterhånden. Jernindholdet er ikke

---

- 60 -

spændingskorrossionsfremkaldende, og jernet har derfor ingen betydning for skaden.
Det er endvidere uden betydning, at ammoniakindholdet i vandet eventuelt er forkert
doseret, da ammoniak ikke kan overdoseres. Det er en svag base, der stopper ved en
pH-værdi på 10. Ludskørhed opnås først ved en pH-værdi på 14-16. Ammoniak be-
nyttes netop for at undgå dette. Hvis en bølge presses helt sammen, opstår der er ke-
misk situation, hvor der dannes magnetit.

Procedurer:

Sagsøgeren har gjort gældende, at kompensatorerne er behæftet med mangler og har
til støtte herfor nærmere anført, at disse ifølge syns- og skønserklæringerne er revnet
som følge af forkert formgivning af de indadgående bølger. Flydegrænsen er herved
overskredet. Bevægelserne optages ikke ligeligt i alle bælgens bølger, men sker for-
trinsvis i de indadgående bølger og kun i et begrænset antal af disse. Bølgerne har ­
som følge af en fremstillingsfejl ­ derfor en forkert geometri. Alle kompensatorerne
er behæftet med denne mangel, idet der er konstateret revner på såvel fremløbs- som
returstrækningen, og der er således tale om en gennemgående produktionsfejl, der
har ramt hele serien. Skønsmanden har således også udtalt, at hele systemet har været
i risikozonen. Fejlen er derimod ikke forårsaget af forkert dimensioneret fjernvarme-
vand eller som følge af magnetitaflejringer.

Manglerne støttes endvidere på, at sagsøgte har tilsikret/garanteret, at kompensato-
rerne kunne tåle 1000 fuldlastvandringer, hvilket ikke har været tilfældet. Parterne
indgik således aftale herom på et møde den 25. maj 1982, og det var på daværende
tidspunkt også et normalt krav for en kompensator. Dette har tillige været kendeligt
for sagsøgte. Kravet fremgår således af den brochure, som IWKA-BKT havde udar-
bejdet, ligesom dette udtrykkeligt fremgik af tilbuddet af 4. juni 1982, som IWKA-
BKT sendte til sagsøgte, og som denne videresendte til sagsøgeren. Det er uden be-
tydning, at vilkåret ikke udtrykkeligt er gentaget i sagsøgerens ordrebekræftelse, idet
der i dette i stedet er en udtrykkelig henvisning til tilbuddet fra den 4. juni 1982. En-
delig er der lavet en særskilt beregning af lastvandringerne for hver enkelt kompen-
sator, hvor lastvandringerne er nøjagtigt beregnet. Da der således er givet meget præ-
cise og specifikke oplysninger om lastvandringerne, har disse karakter af en levetids-
eller brugbarhedsgaranti, dvs. en garanti, der går ud på, at kompensatorerne kan be-
væge sig i fuldt omfang 1000 gange uden at revne, og når der desuagtet opstår revner

---

- 61 -

efter kun få bevægelser, har kompensatorerne ikke kunnet leve op til de tilsikrede
egenskaber og er derfor mangelfulde.

En tilsikring/garanti medfører endvidere, at der ikke i forhold til købeloven er ind-
trådt forældelse i medfør af § 54.

Da kompensatorerne ikke lever op til de egenskaber, som sagsøgte har garanteret/til-
sikret, er sagsøgte tillige ansvarlig for manglerne i medfør af købelovens § 43.

Sagsøgeren har i forhold til manglerne i 1991 reklameret ved brev af 15. maj 1991,
hvor der er taget forbehold om at gøre erstatningsansvar gældende, og reklamationen
er fulgt op på et møde den 19. november 1991 og gentaget i et brev den 20. novem-
ber 1991. For så vidt angår mangler i 1992 har sagsøgeren reklameret ved breve af
11. september 1992 og 21. oktober 1992. Vedrørende udskiftningerne i 1993 og 1997
tog sagsøgeren allerede i brevet af 20. november 1991 forbehold herom. Dette forbe-
hold er gentaget i brevene af 11. september 1992 og 21. oktober 1992 og for så vidt
angår returledningen på ny i anmeldelsen den 21. december 1993. Det er uden betyd-
ning, at ordene »hæve købet« ikke er benyttet, idet det er tilstrækkeligt, at sagsøgeren
har nævnt, at kompensatorerne skulle udskiftes. Der er således reklameret rettidigt.

Sagsøgeren har for så vidt angår tabet gjort gældende, at dette samlet er opgjort til
mere end 13 mio. kr., hvortil kommer et driftstab. Kravet er dog reduceret til 10 mio.
kr., idet udskiftningen i 1997 og evt. 1993 har bevirket, at ældre kompensatorer er
udskiftet med nye.

Sagsøgte er endvidere ansvarlig efter de retspraksisbestemte regler om produktansvar
for så vidt angår de skader, der er konstateret i 1991 og 1992. Disse tab er opstået
som følge af fejl i fremstillingsprocessen af kompensatorerne sammenholdt med en
fejlberegning af radierne i bølgerne, der ikke har kunnet leve op til en størrelse på 10
mm. Dette kunne have været konstateret ved en kontrolberegning. Der foreligger så-
ledes en mangelfuld serie af kompensatorer ("mandagsprodukt"). Da der tillige er
ydet garanti/tilsikring, er sagsøgte ansvarlig for disse følgeskader. Sagsøgte har i øv-
rigt ikke godtgjort, at manglerne ikke skyldes fejl hos denne/adciterede.

---

- 62 -

Da sagsøgeren har kontraheret med sagsøgte, kan sagsøgeren rejse krav direkte mod
denne, og dette gælder også med hensyn til et produktansvar, når dette hviler på kon-
struktionsfejl og dermed et culpaansvar hos producenten.

Sagsøgeren har for så vidt angår tabet for følgeskader i 1991 og 1992 gjort gældende,
at dette samlet andrager 3.620.105 kr., idet der i 1991 er afholdt samlede udgifter på
2.525.729 kr., hvori skal fradrages værdien af 3 kompensator med i alt 63.975 kr.,
mens de samlede udgifter for 1992 andrager 1.243.651 kr., og hvori skal fradrages
værdien af 4 udskiftede kompensatorer med i alt 85.300 kr.

Sagsøgte og adciterede har samstemmende gjort gældende, at kompensatorerne ikke
har været behæftet med mangler og har herved nærmere anført, at adciterede har
produceret disse i mange år og bl.a. har leveret til atomkraftværker, uden at der tidli-
gere har været konstateret fejl. Syns- og skønserklæringens konklusion hviler på et
forkert grundlag og bygger udelukkende på skønsmandens antagelser og ikke på vi-
denskabelige beviser. Der er heller ikke taget hensyn til de meget store udsving i
vandkvaliteten i periode 1985-91, hvor målingerne klart viser en forbedring med ti-
den. Der har således været tale om for høj ammoniaktilsætning, hvilket har ført til for
høje pH-værdier. Der er dernæst fundet store aflejringer af magnetitrester i bunden af
kompensatorerne, hvilket har ført til uregelmæssigheder i bølgebevægelserne. Der er
endelig kun konstateret revner i ganske få kompensatorer.

Mangler kan ej heller støttes på et garantisynspunkt. Det er alene indgået i forhand-
lingerne, at kompensatorerne var egnede til at optage 1000 fuldlastvandringer. Det
har således ikke været et egentlig krav fra sagsøgerens side, at denne ønskede en ga-
ranti, og hvis sagsøgeren havde ønsket dette, burde denne have stillet et direkte og
udtrykkeligt krav herom. En levetidsgaranti, der hviler på oplysningerne om 1000
fuldlastvandringer, ville betyde en ekstrem lang garantiperiode og ville være blevet
afvist af sagsøgte. Et garantitilsagn ville også have udløst en væsentlig merpris. Der-
til kommer, at syns- og skønsmanden har fastslået, at der ikke er nogen sammenhæng
mellem revnedannelserne i kompensatorerne og de 1000 fuldlastvandringer. Der fo-
religger således ikke udmattelsesrevner, og der er derfor ikke en sammenhæng mel-
lem oplysningerne om fuldlastvandringerne og den indtrufne skade.

---

- 63 -

Sagsøgte og adciterede har i relation til ansvarsgrundlaget gjort gældende, at sagsø-
geren alene har påberåbt sig en garanti, og det bestrides, at der er ydet en sådan ga-
ranti. Det er endvidere ikke godtgjort, at manglerne var til stede ved risikoens over-
gang i 1982/83.

Sagsøgte og adciterede har endvidere gjort gældende, at et muligt ansvar er undergi-
vet forældelse i henhold til købelovens § 54, og at den et-årige frist, der regnes fra
leveringen i 1982/83, er udløbet. Sagsøgte og adciterede har ikke påtaget sig at inde-
stå for kompensatorerne i længere tid. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er givet en
række oplysninger om kompensatorerne, når det ikke samtidig udtrykkeligt er tilken-
degivet, at man ville påtage sig en garanti i en længere periode end normalt. Der fo-
religger således ikke en egentlig tidsindeståelse.

Sagsøgte og adciterede har vedrørende tabet gjort gældende, at sagsøgeren ikke har
dokumenteret et tab. For så vidt angår udskiftningerne i 1991 er der kun konstateret
gennemgående revner i 2 kompensatorer, hvorimod der ikke er konstateret revner i
de kompensatorer, der blev udskiftet i 1992. Det er dernæst ikke godtgjort, at der har
været fejl ved de kompensatorer, som sagsøgeren udskiftede i 1993 i fremløbsled-
ningen, ligesom udskiftningen i 1997 alene skete af præventive grunde.

Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har reklameret rettidigt i forhold til hævebeføjel-
sen. Transmissionsnettet har været benyttet i 5-10 år, og efter at der var konstateret
uregelmæssigheder i 1990/91, tog sagsøgeren alene forbehold om erstatning og gjor-
de først hævebeføjelsen gældende i forbindelse med stævningen i august 1994. Et
eventuelt erstatningskrav efter købeloven skal derfor nedsættes med værdien af kom-
pensatorerne.

Sagsøgte har vedrørende produktansvaret særligt gjort gældende, at denne kun hæfter
over for sagsøgeren i det omfang, skaden skyldes fejl eller forsømmelser hos adcite-
rede og dermed ikke, når ansvaret hviler på objektivt grundlag, jf. lov om produktan-
svar § 10 a, der også finder anvendelse på det retspraksisbaserede produktansvar, der
var gældende forud for produktansvarsloven.

Sagsøgte og adciterede har for så vidt angår tabet i relation til produktansvaret gjort
gældende, at det er udokumenteret, hvor stor en del af de samlede udgifter for 1991

---

- 64 -

der vedrører følgeskader. Det samlede tal hviler udelukkende på oplysninger fra sag-
søgeren, hvortil kommer, at der ikke blot skal foretages reduktion med værdien af
kompensatorerne. Udgifterne må begrænses til udskiftning af rør og isolering og de
hermed forbundne omkostninger. For så vidt angår 1992 er der ikke udskiftet rør og
isolering, og der er således ikke dokumenteret nogen følgeskader.

Sagsøgte og adciterede har endelig gjort gældende, at sagsøgerens nedsættelse af
kravet fra 13 til 10 mio. kr. skal fordeles forholdsmæssigt på mangel- og produktan-
svaret.

Sagsøgte har i forhold til adciterede gjort gældende, at sagsøgte har regresadgang
over for adciterede, i det omfang sagsøgte pålægges ansvar over for sagsøgeren. Sag-
søgte har ikke kunnet påvirke indholdet af kontraktsforhandlingerne, der reelt blev
ført af adciterede. Oplysningerne om de 1000 fuldlastvandringer hidrører således og-
så fra denne. Det samme gælder produktet. Sagsøgtes eneste opgave har været at for-
midle en kontakt mellem parterne.

Sagsøgte har reklameret rettidigt over for adciterede, der også har deltaget i alle mø-
der siden 1991.

Ansvarbegrænsningsreglerne i adciteredes ordrebekræftelse af 28. juni 1982 finder
ikke anvendelse, idet disse vilkår ikke er vedtaget mellem parterne. Vilkårene gælder
ifølge sit indhold kun inden for Tysklands grænser, og vilkårene har alene været trykt
på bagsiden af ordrebekræftelsen og er trykt på tysk. Det er endvidere tvivlsomt om
de omfatter et produktansvar. Der er tale om endog meget byrdefulde vilkår med en
fuldstændig fraskrivelse af ethvert ansvar. Sådanne vilkår er helt usædvanlige, ikke
mindst når dette sammenholdes med de meget korte reklamationsfrister på 8 dage/6
måneder. Der har ­ bortset fra denne sag ­ kun været meget begrænset samhandel
mellem parterne.

Adciterede har over for sagsøgte gjort gældende, at denne i ordrebekræftelse af 28.
maj 1982 har fraskrevet sig ansvaret over for sagsøgte. Disse vilkår, der er helt sæd-
vanlige, er vedtaget mellem parterne, og sagsøgte har ikke protesteret imod disse vil-
kår, selvom der har været et løbende samhandelsforhold mellem parterne. Efter vil-
kårene havde sagsøgte pligt til at reklamere inden 8 dage. Fejlen blev konstateret i

---

- 65 -

1990, men sagsøgte reklamerede først i forbindelse med en telefonopringning i 1991.
Kravet er forældet, idet der var aftalt en forældelsesfrist på 6 måneder regnet fra, at
fristen på 8 dage udløb.

Krav er endvidere bortfaldet efter købelovens § 52, stk. 1, hvorefter sagsøgte straks
skal give adciterede underretning, hvis han vil påberåbe sig en mangel. Adciterede
fik først underretning herom i slutningen af 1991.

Skifteretten skal udtale:

Efter bevisførelsen og herunder navnlig indholdet af syns- og skønserklæringerne
finder skifteretten det godtgjort, at kompensatorerne er revnet som følge af en uhel-
dig formgivning af de indgående bølger, idet en for lille rundingsradius har medført
spændingskorrosionsrevner. Det findes derimod ikke godtgjort, at revnerne skyldes
andre årsager, herunder for dårlig vandkvalitet eller for høje magnetitaflejringer.

Uanset karakteren af de givne oplysninger i forbindelse med aftalens indgåelse, her-
under særligt at kompensatorerne havde en udmattelsesgrad og kunne tåle 1000 fuld-
lastvandringer, finder skifteretten ­ navnlig når henses til at de konstaterede revner
ikke har karakter af udmattelsesrevner ­ at der ikke heri kan indlægges en til-
sikring/garanti mod spændingskorrossionsrevner.

Herefter, og da sagsøgeren, der var vidende om, at kompensatorerne kun skulle ud-
sættes for ganske få fuldlastvandringer pr. år, tillige vidste eller burde vide, at en til-
sikring/garanti ville indebære en endog meget betydelig udvidelse af reklamationspe-
rioden, og da dette ifølge den af Peter Olsen afgivne forklaring ville være i modstrid
med praksis på området, hvorefter leverandører ikke ydede længerevarende garantier
i forbindelse med levering af kompensatorer, finder skifteretten, at sagsøgeren, hvis
denne ønskede en generel garanti, burde have sikret sig ved at stille et udtrykkeligt
krav herom som led i fastsættelsen af aftalens vilkår. Ved at undlade dette finder
skifteretten, at sagsøgeren ikke nu kan gøre et ansvar for mangler gældende over for
sagsøgte, jf. købelovens § 54.

---

- 66 -

Da en række følgeskader på rør og isolering hidrører fra konstruktionsfejl på kom-
pensatorerne, finder skifteretten, at sagsøgeren derimod kan rejse krav herom over
for sagsøgte.

Efter bevisførelsen lægger skifteretten til grund, at der alene er opstået produktskader
i forbindelse med de lækager, der blev konstateret i 1991, og som førte til udskiftning
af rør og isolering, hvorimod der ikke er konstateret skader i det følgende år.

I mangel af nærmere dokumentation og bevisførelse omkring skadesomfanget findes
dette tab at burde fastsættes skønsmæssigt til 2 mio. kr.

I forhold til adciterede finder skifteretten, at den i brevet af 28. maj 1982 indeholdte
ansvarsfraskrivelse, der ifølge overskriften kun finder anvendelse for handler inden
for landets grænser, og hvor det i øvrigt er uklart, om den også gælder i sager, der
udspringer af produktansvar, ikke kan anses for vedtaget mellem parterne.

Uanset at der siden ultimo 1990 har kunnet konstateres uregelmæssigheder i relation
til transmissionsnettets strækning 1500, finder skifteretten, særligt under hensyn til
hele nettets beskaffenhed og størrelse, at manglerne først har kunnet hidføres til de i
sagen omhandlede kompensatorer i forbindelse med Force Institutternes rapport af
13. november 1992. Efter den af vidnet Helmuth Novak afgivne forklaring lægger
skifteretten endvidere til grund, at denne blev telefonisk orienteret om disse proble-
mer i november 1992. Skifteretten finder derfor, at sagsøgte har reklameret rettidigt
over for adciterede.

Herefter finder skifteretten, at adciterede bør dække sagsøgtes tab. For så vidt angår
påstanden om erstatning af omkostninger til sagsøgeren, finder skifteretten ­ i man-
gel af nærmere oplysninger ­ ikke grundlag for at pålægge IWKA-BKT at erstatte
sagsøgte dette beløb, jf. herved tillige UfR 2006.2052 H.

Udover at betale sagsomkostninger med 100.000 kr. eksklusive moms skal sagsøgte
erstatte sagsøgeren udgifter til retsafgift med 48.460 kr., udgifter til syns- og skøns-
mand Ernst Maahn med 47.800 kr. samt transportudgifter med 2.397 kr., udgifter til
DTU med 19.539,38 kr., udgifter til oversættelse med 9.738,25 kr., og udgifter til
kopier med 2.346,53 kr.

---

- 67 -


Adciterede skal ­ udover at betale sagsomkostninger med 100.000 kr. eksklusive
moms ­ erstatte retsafgift med 40.380 kr., idet bemærkes, at der ved en fejl ikke er
opkrævet berammelsesafgift i medfør af retsafgiftslovens § 1, stk. 2, samt erstatte
udgifter til oversættelse med 2.340 kr. Skifteretten finder derimod ikke på det fore-
liggende grundlag at kunne pålægge adciterede at erstatte 42.910 kr., idet dette krav
ikke er nærmere specificeret af sagsøgte.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, HJB af 28/11 1992 A/S i likvidation, betaler inden 14 dage fra dato til sag-
søgeren, Århus Kommune/Århus Kommunale Værker, 2 mio. kr. med procesrente
fra den 25. august 1994 samt omkostninger med 230.281,16 kr.

Adciterede, IWKA-BKT GmbH, betaler inden samme frist til sagsøgte, HJB af 28/11
1992 A/S i likvidation, 2 mio. kr. med procesrente fra den 25. august 1994 samt om-
kostninger med 142.720 kr.



Torben Kuld Hansen


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

---

andører ikke ydede længerevarende garantier
i forbindelse med levering af kompensatorer, finder skifteretten, at sagsøgeren, hvis
denne ønskede en generel garanti, burde have sikret sig ved at stille et udtrykkeligt
krav herom som led i fastsættelsen af aftalens vilkår. Ved at undlade dette finder
skifteretten, at sagsøgeren ikke nu kan gøre et ansvar for mangler gældende over for
sagsøgte, jf. købelovens § 54.

---

- 66 -

Da en række følgeskader på rør og isolering hidrører fra konstruktionsfejl på kom-
pensatorerne, finder skifteretten, at sagsøgeren derimod kan rejse krav herom over
for sagsøgte.

Efter bevisførelsen lægger skifteretten til grund, at der alene er opstået produktskader
i forbindelse med de lækager, der blev konstateret i 1991, og som førte til udskiftning
af rør og isolering, hvorimod der ikke er konstateret skader i det følgende år.

I mangel af nærmere dokumentation og bevisførelse omkring skadesomfanget findes
dette tab at burde fastsættes skønsmæssigt til 2 mio. kr.

I forhold til adciterede finder skifteretten, at den i brevet af 28. maj 1982 indeholdte
ansvarsfraskrivelse, der ifølge overskriften kun finder anvendelse for handler