Registrering af ordmærket CLASSIC - Vejle Margarinefabrik

Dom i sagen V-86-00

Mejeriforeningen Danish Dairy Board
Biintervenient: Arla Foods amba
(Advokat Søren Stenderup Jensen)
mod
Patentankenævnet
(Advokat Stig Grønbæk Jensen)
Biintervenient: Vejle Margarinefabrik A/S
(Advokat Christian Levin Nielsen)

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt kendetegnet CLASSIC har det særpræg, der er nødvendigt, for at det kan registreres som varemærke for smør og margarine.

Sagsfremstilling

Vejle Margarinefabrik A/S (i det følgende: VM Margarine) ansøgte ved brev af 13.
marts 1996 om registrering af varemærket CLASSIC for klasse 29 bortset fra
krabbekød. VM Margarine begrænsede senere den oprindelige ansøgning til kun at
angå smør og margarine, da varemærket ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen ikke
umiddelbart kunne registreres for hele klasse 29.
Den 27. september 1996 fik VM Margarine under reg.nr. VR 1996 05451
ordmærket CLASSIC registreret som varemærke for klasse 29: smør og margarine.
Ved brev af 19. december 1996 har Mejeriforeningen Danish Dairy Board (i det
følgende: Mejeriforeningen) gjort indsigelse imod, at Patent- og Varemærkestyrelsen
endeligt registrerer varemærket.

- 2 -

Den 29. maj 1998 har Patent- og Varemærkestyrelsen truffet afgørelse om, at
den nedlagte indsigelse ikke kunne tages til følge.
Ved brev af 10. juli 1998 ankede Mejeriforeningen Patent- og
Varemærkestyrelsens afgørelse til Patentankenævnet. Til brug for Patentankenævnets
afgørelse udtalte Patent- og Varemærkestyrelsen den 15. juni 1999 bl.a., at:

"ordet CLASSIC mangler særpræg for visse varer, men for andre varer er
mærket særpræget. Ordet CLASSIC eller variationer heraf anvendes ofte
som beskaffenhedsangivende for fødevarer. Der må da også være et
generelt friholdelsesbehov for denne betegnelse for alle typer fødevarer,
for hvilke det er relevant at tale om, at de er fremstillet efter en klassisk
opskrift eller en klassisk produktionsmetode. Hvorvidt dette er tilfældet
for varerne, smør og margarine, kan vel give anledning til tvivl, men vi
fandt under indsigelsessagen, at CLASSIC havde særpræg for disse
varer".

Patentankenævnet stadfæstede ved kendelse af 30. maj 2000 Patent- og
Varemærkestyrelsens afgørelse i henhold til de af Styrelsen anførte grunde, således
som de var uddybet i udtalelsen af 15. juni 1999.

Påstande

Mejeriforeningen har nedlagt påstand om, at Patentankenævnet skal anerkende, at
registreringen af varemærket CLASSIC, jf. VR 1996 05451, er sket med urette og
skal ophæves. Biintervenienten Arla Foods amba (i det følgende: Arla) har udtalt sig
til støtte herfor.
Patentankenævnet har påstået frifindelse. Biintervenienten VM Margarine har
udtalt sig til støtte herfor.

Parternes synspunkter

Mejeriforeningens og Arlas advokat har gjort gældende, at ordet CLASSIC ikke har
det fornødne særpræg til at kunne registreres som varemærke for smør og margarine.
Ordet CLASSIC benyttes i dag som en almindelig, beskrivende betegnelse
inden for alle kategorier af fødevarer, hvor det er relevant at tale om en klassisk
opskrift eller klassisk produktionsmetode. Ordene CLASSIC og klassisk har således i
dag i tilknytning til fødevarer fået et karakteristisk indhold som beskrivende noget
autentisk og oprindeligt, som får forbrugerne til at tillægge sådanne produkter
bestemte egenskaber og værdier. Derved får denne beskrivelse af produktet en stor
markedsføringsmæssig betydning, hvorfor ordmærket må friholdes fra registrering.

- 3 -

VM Margarine vil benytte CLASSIC beskrivende. Det fremgår af VM
Margarines brev af 14. marts 1996 til Patentdirektoratet, at varemærket ønskes
benyttet for margariner, der er fremstillet efter en "klassisk" produktionsproces. Det
er da også relevant og sædvanligt at tale om en klassisk opskrift og
produktionsmetode for så vidt angår smør og margarine, hvorfor CLASSIC ikke kan
registreres som varemærke for disse produkter.
Det følger af Patent- og Varemærkestyrelsens praksis, at CLASSIC ikke har det
fornødne særpræg til at kunne registreres som varemærke for bl.a.
beklædningsgenstande, lædervarer og legetøj. Det må derfor så meget desto mere
være udelukket at registrere CLASSIC som varemærke for smør og margarine, da det
for så vidt angår sådanne forædlede fødevareprodukter er endnu mere nærliggende at
tale om, at produkterne er fremstillet efter en klassisk opskrift og metode. For så vidt
angår smør er det dokumenteret, at der findes såvel en klassisk produktionsmetode
som en mere moderne, idet smør kan fremstilles enten i en "moderne" såkaldt
kontinuerlig smørmaskine eller i en "gammeldags" kærne.
Ordet classico benyttes i øvrigt også allerede i forbindelse med fremstilling i
Danmark og markedsføring af Lurpak smør i Italien.
Registreringen af ordet CLASSIC er således sket med urette og må derfor
ophæves, jf. varemærkelovens § 2, stk.1, og § 13.

Patentankenævnets og VM Margarines advokater har anført, at der ikke er grundlag
for at tilsidesætte registreringen af varemærket CLASSIC, da det ikke er beskrivende
for smør og margarine. Varemærkelovens § 13, stk. 2, er derfor ikke til hinder for
den skete registrering af ordmærket CLASSIC.
Ved bedømmelsen af, om CLASSIC kan registreres som ordmærke, er det
afgørende, om betegnelsen CLASSIC opfattes som en beskaffenhedsangivelse i den
relevante omsætningskreds.
CLASSIC har særpræg for nogle varer, herunder smør og margarine, mens det
for andre varer ikke har særpræg. Ifølge administrativ praksis registreres ordet
CLASSIC for varer, hvor betegnelsen ikke benyttes som almindelig og sædvanlig
sprogbrug inden for branchen og omsætningskredsen. Betegnelsen CLASSIC har
inden for enkelte varearter udviklet sig til at være en beskrivende betegnelse, men i
forbindelse med smør og margarine må ordmærket CLASSIC nærmest anses for at
være et fantasiord.

- 4 -

CLASSIC har således ikke en klart defineret og almindeligt kendt betydning i
relation til varerne smør og margarine hos den relevante omsætningskreds. Det er
ikke almindelig og sædvanlig sprogbrug blandt forbrugerne at tale om "klassisk smør
og margarine". Ordet CLASSIC ses således ikke anvendt i markedsføringen af smør
og margarine her i landet. At Classico anvendes på det italienske marked er
irrelevant. I øvrigt har Mejeriforeningen oplyst, at det smør, der i Italien sælges som
"classico" er fremstillet ved en moderne kontinuerlig proces og ikke ved
gammeldags kærnefremstilling. Dette viser netop, at CLASSIC ikke for smør
anvendes som artsbetegnelse for smør fremstillet på gammeldags måde.
Ordmærket CLASSIC for smør og margarine er derfor egnet til at adskille Vejle
Margarinefabriks varer fra andres.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Efter varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 2, er varemærker, som udelukkende består af
tegn eller angivelser, som i daglig sprogbrug eller efter almindelig
markedsføringsskik udgør en sædvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen,
udelukket fra registrering.
Uanset at CLASSIC er blevet en almindelig betegnelse for en række varer,
findes Mejeriforeningen ikke at have bevist, at CLASSIC er blevet en almindelig
betegnelse for smør og margarine. Det er således ikke godtgjort, at betegnelsen
CLASSIC i forbrugernes eller detailhandlens øjne anvendes som betegnelse for smør
eller margarine, der er fremstillet på traditionel måde.
Registreringen af varemærket CLASSIC, jf. VR 1996 05451 er derfor sket med
rette.


T H I K E N D E S F O R R E T


Patentankenævnet frifindes.

Mejeriforeningen Danish Dairy Board skal inden 14 dage efter denne doms afsigelse
betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Patentankenævnet.

- 5 -

Jørgen Sieverts Elmer Bjarne Møgelhøj




(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes. Sø- & Handelsrettens kontor, den 30/04-02
P.j.v.