Brunata idømt straf for overtrædelse af markedsføringsloven

Resumé

Overtrædelse af markedsføringsloven ved fremsættelse af udtalelser om Ista Danmark A/S´ varmefordelingsmålere. Brunata A/S og Brunata A/S´ direktør idømt straf og erstatning. Påstand om at Ista Danmark A/S ikke måtte markedsføre varmefordelingsmåler som 2-føler-måler ikke taget til følge.

Dom i sagen V 160-03

Ista Danmark A/S 
(advokat Arne Bierfreund) 

mod 

Brunata A/S
og 
Jens Peter Fischer Hansen
(advokat Asger Heine Jensen for begge) 

Indledning og påstande
Sagens ene spørgsmål er om Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen har handlet i strid med markedsføringsloven ved fremsættelse af udtalelser om Ista Danmark A/S' varmefordelingsmålere. Det andet spørgsmål er om Brunata A/S kan kræve at Ista Danmark A/S ikke må markedsføre en varmefordelingsmåler som en 2-følermåler.

Ista Danmark A/S (tidligere Viterra A/S) har nedlagt følgende påstande: 

1. Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens § 2 som følge af de i sagens bilag 1, bilag 3 og bilag 20 fremsatte udtalelser. 
2. Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen straffes for overtrædelse af markedsføringslovens § 2, stk. 2. 
3. Jens Peter Fischer Hansen straffes for overtrædelse af straffelovens § 267. 
4. Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen forbydes at udtale til offentligheden at Ista Danmark A/S bruger eller anvender ulovlige varmemålere. 
5. Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen forbydes at udtale til offentligheden at Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen har anmeldt Ista Danmark A/S til politiet. 
6. Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen tilpligtes in solidum at betale 3,5 mio. kr. til Ista Danmark A/S med rente fra sagens anlæg den 23. december 2003. 

Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen har påstået frifindelse, over for påstand 6 subsidiært påstand om betaling af et mindre beløb. 

Brunata har nedlagt påstand om at Ista Danmark A/S skal anerkende at den elektroniske varmefordelingsmåler af mærke Doprimo 2 ikke må udbydes eller sælges som 2-føler-måler i Danmark. 

Over for denne påstand har Ista Danmark A/S påstået frifindelse. 

Sagsfremstilling
Sagens parter, herefter benævnt Ista og Brunata (hvorved tillige forstås Jens Peter Fischer Hansen der er medejer af og administrerende direktør for Brunata A/S), er de to største udbydere af varmefordelingsmålere i Danmark. Parternes samlede mar-kedsandele skønnes i Danmark at være 75-80%. Markedet for varmemålere har i en årrække været stigende på grund af lovkrav om individuel varmemåling. De målere der installeres, skal i henhold til bekendtgørelse nr. 70 af 28. januar 1997 om kontrol med varmefordelingsmålere være typegodkendte efter en europæisk standard EN 834/1994 som i det væsentlige er udarbejdet på grundlag af tyske normer. Typegodkendelsesordningen administreres af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK, under medvirken af Teknologisk Institut. De nærmere bestemmelser om bl.a. varmemålere fremgår af bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme der er udfærdiget med hjemmel i byggelovens § 4 A. Bekendtgørelsen indeholder i § 11 nærmere bestemmelser om bl.a. typegodkendelse og prøvning. 

Sagens første spørgsmål 
I 2000 skrev Brunata på sin hjemmeside under overskriften "Mystiske varmebreve" at nogle varmemålere af mærket Clorius, som markedsførtes af Ista, var produceret til højtemperaturanlæg som man benytter i Tyskland, mens man i Danmark benyt-
ter lavtemperaturanlæg. Målerne var ikke typegodkendte og ville ikke kunne blive typegodkendte i Danmark. Efter indsigelse fra Ista lovede Brunata at ændre hjemmesiden i overensstemmelse med Istas ønsker. 

Af en udskrift af Brunatas hjemmeside fra efteråret 2002 fremgår: 

"Mystikken opklaret ...
Vi har tidligere i artiklen "Mystiske varmebreve" set på hvad der sker, når varmefordelingsmålere produceret til højtemperaturanlæg anvendes i danske lavtemperaturanlæg. Artiklen beskriver bl.a. hvordan tomgangsfordampning kan forårsage ukorrekte varmeregnskaber.

Hvad er det for målere?
Artiklen har forårsaget utallige telefoniske henvendelser fra folk der ønsker at vide præcis hvilke målere det drejer sig om. Vi kan desværre ikke her på vores hjemmeside oplyse, hvilket firma der producerer disse målere og hvilken type det drejer sig om. Det skyldes, at firmaets advokat har modsat sig, at vi her på siden videregiver sådanne oplysninger
..."
Istas advokat meddelte Brunata i brev af 20. september 2002 at udsagnene var vildledende og misrekommanderende. Han krævede derfor at enhver henvisning til Ista eller Istas varemærker blev fjernet straks. 

I brev af 14. oktober 2003 til Brunata skrev Istas advokat at Brunata på sin hjemmeside endnu en gang fremkom med retsstridige udtalelser om Ista. Han henviste til følgende som findes på en udskrift af 17. oktober 2003 (sagens bilag 1): 

"Brunata anmelder Viterra [Ista] til politiet.
Baggrunden for anmeldelsen er Viterras brug af ulovlige målere. Læs mere ...
...

Manglende svar fra DANAK.
Da Brunata endnu ikke har modtaget en erklæring med dette indhold [fra DANAK vedrørende visse tyskproducerede måleres manglende overensstemmelse med EN 834], har Brunata valgt at indgive vedlagte politianmeldelse. Det naturlige ville have været at anmeldelsen var blevet indgivet af DANAK. Til støtte for DANAK har Physikalishe Technische Bundesanstalt (PTB) bekræftet at målere med sammenkobling af målerfunktion og kalenderfunktion ikke opfylder kravene i EN 834.

Selve politianmeldelsens ordlyd"

I brev af 15. oktober 2003 til Istas advokat anførte Brunata bl.a.: 

"Som nævnt i politianmeldelsen har Viterra opnået deres midlertidige typegodkendelse på et fejlagtigt grundlag, idet man ikke har oplyst de godkendende myndigheder om, at der i måleren er en sammenkobling mellem måle- og kalenderfunktionen.
...

Vi ønsker derfor ikke at ændre vores orientering på hjemmesiden, før myndighederne griber ind i sagen og sørger for, at de gældende regler/normer overholdes."

Politianmeldelsen som fremgår af Brunatas hjemmeside, er dateret 9. oktober 2003. Den er underskrevet af Jens Peter Fischer Hansen. 

I bladet Licitationen den 14. oktober 2003 fandtes en artikel (sagens bilag 3) med overskriften "Krig om varmemålere" og med følgende underoverskrift: 

"Forbrugskontrol:
Varmemålerfirmaet Brunata A/S har anmeldt konkurrenten Viterra/Clorius [Ista] til politiet for ulovligt brug af varmemålere"

Af artiklen fremgår bl.a.: 

"Firmaet Brunata A/S har netop anmeldt konkurrenten Viterra/Clorius til Politiet i Gladsaxe for at bruge ulovlige tyske varmemålere i en konkret bebyggelse, nemlig Vejleaaparken i Ishøj. Det drejer sig konkret om en målertype kaldet Doprimo 2, som af DANAK ... den 1. august fik en typegodkendelse

Ulovlig kobling
Imidlertid indeholder målerne ifølge anmelderen en sammenkobling af målefunktion og en kalenderfunktion, som anmelderen ikke mener er lovlig. Sammenkoblingen mellem målefunktionen og en kalenderfunktion gør det muligt at frakoble målingen af varmeforbruget eksempelvis i sommerperioden.
Men ifølge anmelderen er der et lovmæssigt krav om, at leveret varme skal måles
..."

Vagn Andersen fra DANAK citeres i artiklen for at sige: 

"- Vi arbejder i øjeblikket med spørgsmålet, men vi kan endnu ikke give et svar..."

Yderligere anførtes at Vagn Andersen tilføjer: 

"at når det gælder varmemålere, er det altid vanskeligt at afgøre på stående fod, hvad der er rigtigt og forkert. - der er ikke nogen enkel løsning på spørgsmålet, siger han og tilføjer at der formentligvil være et svar klar sidst på måneden. Han ønsker heller ikke at besvare spørgsmålet om hvorvidt det er lovligt at sammenkoble en målerfunktion med en kalenderfunktion, således at måleren kan sættes ud af drift i eksempelvis sommermånederne."

Ista indgav den 17. oktober 2003 begæring til fogedretten om et nærmere beskrevet forbud mod Brunatas markedsføring. I brev af 31. oktober 2003 til Istas advokat meddelte Brunatas advokat: 

"I ovennævnte sag tager min klient i dag skridt til at fjerne politianmeldelsen fra virksomhedens hjemmeside. Det skal samtidig meddeles, at min klient derudover ikke vil udtale sig til offentligheden om Deres klients brug af ulovlige varmefordelingsmålere, ligesom min klient ikke vil udtale til offentligheden, at Deres klient er anmeldt til politiet. I nævnte handling ligger ikke nogen anerkendelse af, at min klient har handlet retsstridigt. Min klients rettigheder i så henseende forbeholdes. Det samme gælder, når Deres klient får inddraget sin typegodkendelse."

Brunatas advokat sendte genpart af brevet til fogedretten med anmodning om at forbudet blev nægtet fremme "da forbudsbegæringen nu er genstandsløs"

Den 13. november 2003 anførte Istas advokat over for fogedretten at Brunata fortsat på sin hjemmeside skrev at Ista brugte ulovlige varmemålere, og at Brunata havde anmeldt Ista til politiet, hvilket fremgik af en hjemmeside dateret den samme dag. Han fastholdt derfor forbudsbegæringen. Brunatas advokat skrev den 24. november 2003 at materialet var blevet fjernet fra hjemmesiden. Det var ikke lykkedes tidligere da Brunatas "Web-ansvarlige (ikke) var ...til rådighed oprindeligt ..."


Ista anlagde sag den 23. december 2003 med påstande som de nuværende, dog ikke for så vidt angår sagens bilag 20, jf. nedenfor. 
I brev af 9. januar 2004 (sagens bilag 20) der er underskrevet af Jens Peter Fischer Hansen, "til beboerne i Ellemarken" skrev Brunata bl.a.:

"Varmemålere skal være ens i et anlæg. I korte træk er problemet følgende: De elektroniske målere fra Viterra er monteret, før der kom krav om typegodkendte målere. Målerne er derfor ikke omfattet af den typegodkendelse, Viterra senere har fået.

De målere, der løbende udskiftes på grund af opståede fejl, skal erstattes af målere, som svarer til dem, der nedtages, idet alle målerne skal fungere ens. Ifølge de informationer, som foreligger om de Viterra-målere, som nu er typegodkendte i Danmark, er de ikke i overensstemmelse med de målere, der oprindeligt blev monteret i Ellemarken. Derfor må de ikke monteres sammen med dem.

Hvis målerne erstattes af overensstemmelseserklærede målere, skal samtlige målere kunne overensstemmelseserklæres. Det indebærer, at målerne skal opfylde alle de krav, som varmeanlægget stiller til målerne.

Brunata a/s har politianmeldt Viterra for at sælge målere, som ikke er i overensstemmelse med den europæiske norm 834. Den anmeldelse står ved magt. Viterra har bedt os om at fjerne anmeldelsen fra Brunata a/s hjemmeside. Det har vi gjort. Der er ingen domstol, som har forbudt Brunata a/s at udtale sig om konkurrenternes produkter. Det ville også være i strid med konkurrencelovgivningen.

Læs eventuelt om os på www.brunata.dk
..."

Af Brunatas hjemmeside der angives at være opdateret den 6. februar 2004, fremgår 
bl.a.: 

"Tyske målere underkendes i Tyskland
De tyske godkendelsesmyndigheder af varmemålere (PTB) har meddelt at elektroniske varmefordelingsmålere ikke må sammenkoble målerfunktionen og kalenderfunktionen. Læs mere ...
..."

Forbud blev nedlagt den 1. april 2004. Det blev forbudt Brunata at udtale til offentligheden at Ista bruger eller anvender ulovlige varmemålere, at Brunata har anmeldt Ista til politiet, og at Istas målere ikke lever op til gældende regler og normer. 

Af brev af 10. maj 2004 fra Brunata uden angivelse af adressat fremgår bl.a.: 

"Målere på det danske marked er ikke længere i overensstemmelse med den europæiske standard
...

DANAK har måske juridisk ret til at godkende målere med en kalenderstyring af målerne. Kun fantasien sætter grænser for, hvad sådanne målere kan bruges til. Blot er det svært at forestille sig, hvordan de kan bruges til varmemåling

Hvad sker der hos DANAK?

Det er vanskeligt at svare på, idet Brunatas breve til DANAK ikke bliver besvaret. ..."

Ved kendelse af 24. juni 2004 afviste fogedretten en begæring om beslaglæggelse af en skrivelse af Jens Peter Fischer Hansen bilagt en artikel fra ingeniøren.net, da fogedretten ikke fandt at artiklen, hvis hovedsigte var at kritisere DANAK, gik ud 
over grænserne for det tilladelige. 



Som eksempel på virkningen af Brunatas markedsføringsmæssige aktiviteter har Ista fremlagt brev af 3. november 2004 hvori en advokat for en ejerforening har drøftet udskiftning af varmemålere. Herunder blev oplyst at en ejer havde fået at vide at 
Istas målere havde været typegodkendte, og at denne var trukket tilbage, samt at målerne nu kun havde en tidsbegrænset godkendelse. Ista imødegik dette i en brevveksling mellem Ista og advokaten.

I en mail til en repræsentant for AAB afdeling 55 (Vejleaaparken) skrev Jens Peter Fischer Hansen den 2. oktober 2003 - efter at have anført at Istas måleres batterier holdt i seks år, og at målerne derefter skulle udskiftes - bl.a.: 

"Brunata har ikke fået meddelelse om at vi har tabt udbuddet til målere fra det tyske firma Viterra. Vi vil nu bede [boligselskabets rådgiver] om at orientere os herom med begrundelse for, at man har valgt en måler som ikke opfylder kravene i EN 834, samt er væsentlig dyrere når det indregnes at batterierne i Viterras målere ikke kan udskiftes. Desuden ønsker vi en begrund-else for at kravet om at målerne skal have en typegodkendelse med en restløbetid på 4 år [ikke er tillagt betydning]. På det tidspunkt licitationen blev afholdt, havde Viterra ingen typegodkendelse. Nu har de en midlertidig som udløber 30. aug. 2004. Min personlige forventning er at godkendelsen inddrages inden da.

Brunata vil gerne have lejlighed til at afgive tilbud på nye målere når dem I nu har købt skal udskiftes."

Dette førte til en mail fra det pågældende boligselskab til Ista med anmodning om en bekræftelse på at Ista uden omkostninger ville lade Istas varmefordelingsmålere udskifte eller ombygge hvis det skulle vise sig at myndighederne trak typegodken-
delsen på de installerede målere tilbage. 

Istas erstatningskrav bygger på en opgørelse af nettotilvæksten i lejemål i perioden fra fjerde kvartal 2001 til tredje kvartal 2003 på 1.110. Heri er indregnet en nedgang i andet kvartal 2003. Fra fjerde kvartal 2003 til og med tredje kvartal 2004 var der en nedgang i antallet af lejemål på i alt 5.285. Ista har angivet at den gennemsnitlige fortjeneste pr. lejemål er 99 kr. hvorfor tabet pr. år udgør 523.215 kr. Efter Istas opfattelse er gennemsnitslevetiden for et lejemål 10 år hvorfor det samlede tab ved nedgangen i lejemål kan sættes til godt 5 mio. kr. Brunata har i denne forbindelse bestridt levetiden på 10 år og har anført at levetiden efter Brunatas opfattelse er "nogle år". Nettotilvæksten er vist på et søjlediagram: 

Nettotilvækst i kvartalet (antal lejemål)
3.000
2.000
1.000
0 4 Q 2001 1 Q 2002 2 Q 2002 3 Q 2002 4 Q 2002 1 Q 2003 2 Q 2003 3 Q 2003 4 Q 2003 1 Q 2004 2 Q 2004 3 Q 2004
-1.000

· Omtale af sagsøger, jf. bilag 1 og 3. 

· Omtale af sagsøger, jf. bilag 20 og 21 

Det fremgår af årsrapport for Brunata A/S for 2003/2004 og 2004/2005 at selskabet havde nettoomsætninger på 158 mio. kr. og 145 mio. kr. 

Som Brunatas påstand er udformet, er sagens andet spørgsmål om det kan forbydes Ista at markedsføre deres målere som 2-føler-målere, jf. herved pkt. 3 i EN 834/1994 der beskriver 2-føler-princippet: 

"2-føler-måleprincippet virker med to temperaturfølere. Den ene registrerer radiatoroverfladens eller opvarmningsmediets temperatur, mens den anden føler registrerer rumtemperaturen eller en anden temperatur, som står i defineret forhold hertil".

I modsætning hertil virker 1-føler-måler med én temperaturføler der registrerer radiatoroverfladens eller opvarmningsmediets temperatur. 

I normens pkt. 4 er angivet nogle øvre og nedre temperaturgrænser. 

Brunata har udviklet en varmemåler der er omfattet af europæisk patent DK/EP 0882220 T3. Måleren udmærker sig ifølge patentskriftet ved at måle såvel positive som negative værdier for henholdsvis rumtemperaturer lavere end radiatortempe-
raturen og rumtemperaturer højere end radiatortemperaturen. Derved undgås ulemper ved andre 2-føler-målere der kan snydes ved tildækning, opvarmning eller afkøling af følere, og som ved atypiske driftsforhold kan komme til at registrere forbrug uden varmeafgivelse fra radiator. Disse ulemper søges imødegået i andre varmemålere ved at fastsætte funktionsgrænser som imidlertid afhængigt af hvor grænsen sættes, kan føre til at faktisk forbrug ikke registreres. 

Istas Doprimo-målere er i en brochure angiveligt fra 1998 beskrevet som en avanceret elektronisk varmefordelingsmåler der passer til alle typer varmeanlæg. På traditionelle varmeanlæg med en middeltemperatur større end 55° programmeres 
Doprimo som en 1-punktsmåler. På lavtemperaturanlæg med middeltemperatur større end 40° og mindre end 55° programmeres Doprimo som en 2-punktsmåler. Af et teknisk datablad fremgår at målemetoden er en 2-punktsmåling med automa-
tisk skift til en 1-føler-måler når rumtemperaturen overstiger 25°. Af en senere beskrivelse fra 2002 fremgår at Doprimo 2 begynder at tælle så snart der registreres en forskel på over 4,9 Kelvingrader mellem radiatorens temperatur og føleren i rum-
met, men kun hvis radiatorens overflade er mindst 23° varm, hvilket nedsætter registreringer om sommeren. 

I et brev af 1. august 2002 til fabrikanter af varmemålere, herunder Brunata, meddelte Erhvervs- og Boligstyrelsen (Keld Palner Jacobsen) på baggrund af klager vedrørende varmemåling og varmeregnskab at en gennemgang af dokumentationsmate-
rialet for typegodkendte målere havde vist at dokumentationsgrundlaget på visse punkter ikke havde været fyldestgørende, herunder med hensyn til Tmin (den nedre temperaturgrænse for anvendelse som er den laveste, gennemsnitlige udlagte tem-
peratur på opvarmningsmediet (radiatoren)). Det var aftalt at der skulle fremskaffes bedre dokumentation. Der måtte i perioden 5. august 2002 til 1. juli 2003 ikke installeres målere hvor dokumentationsgrundlaget ikke var godkendt af Teknologisk 
Institut og Erhvervsfremmestyrelsen. I forbindelse med installation af målere var det aftalt at der skulle der tages forbehold for Tmin og med forbehold for dokumentation af at der var den tilstrækkelige sammenhæng mellem faktisk og målt varmeaf-
givelse fra radiatoren.

Brunata svarede den 5. august 2002 at uro og utilfredshed ikke kunne skyldes Brunata hvis materiale var fyldestgørende. 

En henvendelse fra Brunata til DANAK med krav om tilbagetrækning af typegodkendelser der benytter kalenderfunktionen til at ændre startbetingelser, og om ændring af minimaltemperaturen til 55° for varmefordelingsmålere der benytter en kombination af 1-føler-måling og 2-føler-måling, førte til at DANAK den 13. august 2003 meddelte at man ville tage problemerne op på et ERFA-møde og komme med svar sidst i august 2003. Dette svar fremkom ikke. 

DANAK gav ved skrivelse af 8. oktober 2004 Brunata aktindsigt, med visse undtagelser, i materiale vedrørende en række af selskabets konkurrenters målere, herunder Istas. DANAK afslog at træffe afgørelse i anledning af Brunatas anmodning om 
at nogle andre producenters typegodkendelser blev trukket tilbage. DANAK henviste til at Brunata ikke var part i disse sager. 

Ista har fremlagt gyldige typegodkendelser for de godkendelsespligtige produkter som selskabet har markedsført. Brunata har ikke bestridt dette forhold. 

Forklaringer
Direktør for Ista, Peter Stenderup Jensen har forklaret at han har været ansat i Ista siden 1989. Han har ansvaret for Danmark, det øvrige Norden, England og Holland. Ista-koncernen har aktiviteter i Europa, USA og Kina. Istas markedsandel inden for forbrugsmåling, herunder opsætning og aflæsning af målere, er i Danmark 43%. Brunatas andel er 34-35%. Herudover findes en del mindre virksomheder inden for området. Ista producerer et par mio. målere om året. I Danmark er afsætningen 70-80.000. Heraf er ca. 60.000 af typen Doprimo 2. Doprimo 2 er uanset det af Brunata anførte en 2-føler-måler. 
Doprimo 2 starter måling når radiatoren er 3° varmere end rummets temperatur, uanset årsagen til radiatorens temperatur. Disse forhold og oplysninger om anvendelsesgrænser fremgår af typegodkendelsesattesten. Ista har ca. 400.000 lejemål i sin portefølje. Kontrakterne om måling kan af kunden opsiges til enhver tid, dog i visse tilfælde mod en kompensation.

Brunata har i sin markedsføring tidligere benyttet sig af hvad vidnet opfattede som smådrillerier. Så kom artiklen om anmeldelsen til politiet. Artiklen påvirkede salget meget negativt. Ista måtte dokumentere ekstraordinært meget, men mistede alligevel ordrer, ligesom der var en ekstraordinær afgang af kunder. Denne udvikling ses af søjlediagrammet der bygger på Istas registreringer. Der var stort set jævn vækst i tilgangen af lejemål indtil Brunatas særlige markedsføringstiltag begyndte. Alle inden for området havde vækst i tilgangen af lejemål. Væksten skyldes i høj grad lovgivningens krav om individuel måling. Alle nye lejemål skulle have individuel måling, og eksisterende lejemål skulle også have nye målere efterhånden som dispensationer til fælles måling udløb. Målere har en levetid som afhænger af batterierne der typisk fungerer i 10 år. Forhandlinger om fornyelse af målingskontrakter foregår over nogen tid i det sidste år af kontraktens løbetid. Ista har under de forhand-
linger der er foregået efter Brunatas markedsføringstiltag, fremlagt typegodkendelserne, men Brunatas tiltag har alligevel formået at skabe en tvivl hos repræsentanterne for beboer- og ejerforeninger. 

Vidnet kan bekræfte at Ista i 2003 havde et overskud på den primære drift på 39,4 mio. kr. Ista havde stigende servicesalg i årene 2002-2004 fra 118,5 mio. over 123,8 mio. til 134 mio. kr. , men denne stigning kan skyldes andre forhold end mængdeændringer, fx prisstigninger. 

Oplysninger om undertrykkelse af registrering hvis radiatortemperaturen er mindre end 23° og hvis radiatortemperaturen er den samme som rumtemperaturen, og om at der ved rumtemperatur over 25° skiftes fra målt referencetemperatur til fast referencetemperatur, fremgår ikke af typegodkendelsesattesten. Heroverfor gør vidnet gældende at alt materiale vedrørende Doprimo 2 er blevet sendt til DANAK, og at alle målere er testet af Teknologisk Institut. Ista foretager ikke ændringer af målernes specifikationer uden godkendelse. En ændring af mindste temperaturforskel (t) fra 5° til 3° er således også god-
kendt.

Jens Peter Fischer Hansen har forklaret at han er civilingeniør med speciale i termoledning. Han kom til Brunata i 1966 og ejer i dag 40% af virksomheden. Han har bl.a. arbejdet med problemerne om placering af varmemålere og har været medlem af et DIN-normudvalg i Tyskland. 

De oplysninger man har om Doprimo, har man fra DANAK. Ista besvarer ikke breve fra Brunata om tekniske spørgsmål. De oplysninger man har fået fra DANAK, er næppe fuldstændige. Det kan forekomme at Ista ændrer dokumentation vedrørende sommer- og vintermålinger uden at det kan ses af Istas materiale. Efter en samtale med Otto Poulsen, Teknologisk Institut, om Istas kalenderfunktion der regulerer målingen fra sommer til vinter og tilbage, skrev vidnet til DANAK om dette. Han fik ikke som lovet svar i august 2003 og har heller ikke fået svar senere. 

I efteråret var der en licitation om varmemålere til Vejleåparken. Konkurrencebetingelserne var at der skulle leveres 2-føler-målere der var typegodkendte med en godkendelsestid på mere end 4 år. Ista vandt selv om deres målere ikke levede op til licitationsbetingelserne. Han klagede til Konkurrencestyrelsen der sagde at han måtte indgive politianmeldelse, og det gjorde han/Brunata så. 

Af typegodkendelse 1999-7053-1375 for en Doprimo 2 fremgår at måleren fastlåser rumtemperaturen til 25° hvis denne overstiger 25°. Efter Jens Peter Fischer Hansens opfattelse er måleren i tilfælde af en sådan fastlåsning ikke længere en 2-føler-måler. Hvis t>3° og faktisk rum- og radiatortemperatur begge er 30°, så vil måleren som følge af fastlåsningen måle en ikke eksisterende temperaturforskel. Endvidere er Doprimo 2 behæftet med den fejl at en isolering af måleren kan føre til lavere måling af forbrug hos den pågældende til skade for de andre lejere. 

Otto Poulsen har forklaret at han er civilingeniør og Ph.d. og i 30 år har arbejdet med test indenfor varmeteknik. Han har i de sidste 5-6 år arbejdet med godkendelse af varmemålere, herunder Doprimo-målerne. Tidligere blev arbejdet udført af en kollega, Mogens Frilund. Teknologisk Institut arbejder som konsulent for DANAK der har fået overladt godkendelsesarbejdet fra Erhvervsfremmestyrelsen. Kunden betaler direkte til Teknologisk Institut for instituttets tekniske arbejde. 

Forevist typegodkendelsesattest 1999-7053-1375 har vidnet forklaret at godkendelsen er fra 2003 og er gyldig til udgangen af august 2004. DANAK forelagde så vidt erindres supplerende målinger til monteringspunktet. Der blev derfor foretaget en forlængelse af den tidligere godkendelse som vistnok stammede fra Mogens Frilunds tid. Vidnet kan ikke huske om han selv var 
indblandet i godkendelsen i 2003. 

Vidnet havde i begyndelsen af 2003 en samtale med Jens Peter Fischer Hansen om Doprimos kalenderfunktion der kan reguleres. Vidnet var ikke klar over om kalenderfunktionen faktisk blev reguleret. Der har været diskussion om kalenderfunktionen i ERFA-grupper og i branchen i almindelighed. Diskussionen har i øvrigt bl.a. gået på solens indflydelse på fordampningsmålere og på 1-føler-målere. 

Den seneste godkendelse af Doprimo 1999-7053-1375, udgave 5 af 31. december 2004 med gyldighed til 1. december 2008 har en t-start på 3°. Det er ikke et krav at denne temperaturforskel skal være 3°. Det vil være muligt at få en måler godkendt med t-start på 5°. Det er muligt at der er mindre konstruktive ændringer i denne udgave 5 i forhold til tidligere, men de væsentlige ændringer vedrørte programmeringen. Udgave 5 må ikke blandes sammen med tidligere udgaver af Doprimo. Med hensyn til fastlåsningen af rumlufttemperaturen til 25° hvis temperaturen overstiger 25°, oplyste vidnet at dette er et krav i standarden EN 834/1994, pkt. 5.15. Det er den almindelige fortolkning blandt eksperter. Han kan ikke erindre om DANAK er blevet spurgt om denne fortolkning. Han kan erindre at det er blevet drøftet, og vidnet og Mogens Frilund har altid tolket standarden således. Uanset fastlåsningen er rumføleren fortsat i drift, og måleren fungerer i overensstemmelse med beskrivelsen 
af 2-føler-måleprincippet i EN 834/1994. Det er rigtigt at der er en forskel i godkendelserne derved at de første godkendelser ikke omtalte det forhold at rumlufttemperaturen blev fastlåst hvis den oversteg 25°. 

Hvis en føler isoleres, fremkommer en forkert måling. Derfor har man fastlåsningen. Det er en måde på hvilken man kan eliminere påvirkninger af ulovlige manipulationer. Nogle fastlåser i denne situation til 20°, andre til 25°. 

Der er mulighed for ekstra sikkerhed i kraft af kalenderfunktionen som ikke er nogen hemmelig funktion i Doprimo eller andre med sådan funktion. Den beskrives ikke i typegodkendelsen, for funktionen er ikke obligatorisk. Forespurgt om kalenderfunktionen er lovlig, svarede vidnet at det vidste han ikke, det er der ikke enighed om. 

Det er nok rigtigt at måleresultatet kan blive lidt forkert i tilfælde af isolering af måler, og det kan blive til skade for de naboer der ikke isolerer måleren. Det er en systembetinget fejl ved alle målere. Det er ikke lovligt at isolere målere. 

Brunatas målere har en anden funktionalitet end Istas. Også Brunatas målere er typegodkendte. 

Keld Palner Jacobsen har forklaret at han er akademiingeniør og i DANAK beskæftiger sig med typegodkendelse af varmemålere og tilsyn med disse. Materialet gennemgås i samarbejde med Teknologisk Institut. Fabrikanterne af varmemålere kan få foretaget afprøvningen på Teknologisk Institut, men de kan også vælge andre, i så fald udenlandske, institutter til afprøvningen. Brevet af 1. august 2002 vedrørende mangelfuld dokumentation blev også sendt til andre end Brunata. Brevet vedrører bl.a. spørgsmålet om Tmin som var fastsat ved ekstrapolation. Det var for så vidt godt nok, men der var rejst tvivl om 
målinger og kontrolsystemerne, og der var utryghed ved regnskaberne, derfor ønskede man en ekstra dokumentation. Ista blev bedt om at tage forbehold. Selskabet skulle sammen med varmeleverandørerne finde ud af om der var tilstrækkelig sikkerhed ved målingerne. Der kan naturligvis aldrig opnås fuld sikkerhed. Der er usikkerhed ved alle målinger, også ved varmemålinger. Erhvervsfremmestyrelsen eller DANAK har ikke ført yderligere tilsyn med Istas målere. Forevist typegodkendelsesattester for Doprimo, udgave 1 til udgave 5, bemærker vidnet at han ikke er bekendt med forbehold i disse. Der er i udga-
ve 5 en bemærkning om fastlåsning af rumlufttemperaturen til 25° hvis denne overstiger 25°. 

De tekniske undersøgelser foretages af Teknologisk Institut. Resultaterne gennemgås sammen med DANAK. Teknologis Instituts resultater følges af en indstilling om godkendelse. DANAK tjekker om de nødvendige afprøvninger er foretaget. Der foretages ikke en speciel registrering af om der kan ske registrering af forbrug uden varmeafgivelse. 

Alle målere har en kalenderfunktion. Vidnet har fået enkelte henvendelser med påstand om brug af kalenderfunktionen til skift af målemetode. Disse påstande viste sig at være forkerte. Når det i brev af 6. oktober 2003 fra Ista til AAB bl.a. er anført at der sker undertrykkelse af det forbrug der sker i sommerperioden, er det en formulering der beror på Ista. Forholdet er det at man i en vis periode anvender en højere referencetemperatur, det er ikke en brug af en kalenderfunktion, men en anden målemetode. 

I visse situationer kan man ikke sikre sig at temperaturen er påvirket af eksterne forhold, fx solen, og det kan begrunde at man vælger en anden grænsetemperatur. 

Vidnet kan bekræfte at DANAK har modtaget erklæring fra Brunata hvorefter Brunata ikke udbyder varmefordelingsmålere der rummer eller kan bringes til at rumme en sammenkobling af målernes kalender- og målerfunktion. Der er ikke modtaget tilsvarende erklæringer fra andre producenter. Der har ikke været behov for sådanne erklæringer. Kalenderfunktionen er i øvrigt ikke en del af typegodkendelsen. 

Det fremgår af måleteknisk meddelelse af 10. marts 2005 fra DANAK at en varmefordelingsmålers kalenderfunktion ikke må bruges til at sætte måleren ud af drift når der er et varmeforbrug. Grunden til at man skrev sådan var at der havde været rejst tvivl om forholdet, og den tvivl ville man gerne fjerne, uanset tvivlens berettigelse. Der burde for så vidt ikke være nogen tvivl, for det står i bekendtgørelse nr. 70 af 28. januar 1997 om individuel varmemåling at alt varmeforbrug skal måles. 

DANAK har ved brev af 8. oktober 2004 givet Brunata aktindsigt i materiale vedrørende Doprimo 2 og andre målere med undtagelse af det underliggende materiale som ikke må udleveres efter forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 2 (tekniske hemmeligheder og forretningshemmeligheder). Samtidig afslog DANAK en anmodning om at fonden tilbagekaldte visse andre producenters typegodkendelser. Begrundelsen for denne afgørelse var at Brunata ikke var part i sagerne om andre producenters typegodkendelser. 

Der er muligt visse mindre forskelle mellem de fremlagte typegodkendelser vedrørende Doprimo udgave 1-5 som forklaret af Otto Poulsen. Vidnet henholder sig til denne og Teknologisk Institut hvad angår den tekniske afprøvning. Det er rigtigt at det skal angives hvis en måler i visse tilfælde fungerer som en 1-føler-måler. Teknologisk Institut mente ikke at Doprimo 2 var således indrettet at den under visse forhold fungerede som en 1-føler-måler. Fastlåsning af Doprimo 2 til 25° er i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 5.15 i EN 834/1994. 

Nogle varmemålere kan manipuleres ved at beboeren dækker over rumføleren. En sådan påvirkning af måleren er efter den nævnte bekendtgørelse ulovlig. 

Procedure
Ista har anført at der reelt foreligger to selvstændige sager til påkendelse, Istas sag om Brunatas misrekommandering af Istas produkter og Brunatas sag om hvorvidt typegodkendelse af Istas Doprimo er udstedt på tilstrækkeligt grundlag. Ista forholder sig i første række til sin sag og kun i ringe grad til Brunatas sag som er forfejlet, fordi den er anlagt mod den forkerte.

Jens Peter Fischer Hansen har gennem henvendelser til myndighederne søgt at skaffe sig af med en konkurrent, ud fra en i hvert fald objektivt uberettiget opfattelse af at Istas produkter ikke opfylder betingelserne for typegodkendelse. Dette er ikke lykkedes hvorefter Jens Peter Fischer Hansen gennem groft retsstridig markedsføring søger at skade Istas afsætning. Det er klart utilbørligt at meddele at politianmeldelse er indgivet m.v. Det er udelukket at gøre sådanne meddelelser retmæssige gennem sandhedsbevis. Såvel Brunata Danmark A/S som Jens Peter Fischer Hansen personligt er ansvarlige for udtalelserne og må bære følgerne deraf. Udtalelserne er udgået i Brunatas navn, men værket er drevet af Jens Peter Fischer Hansen. Ved sanktionsudmålingen må lægges vægt på at der er tale om en større virksomhed der har formået at skade en betydelig konkurrents position i markedet gennem stærkt vildledende og utilbørlige udtalelser. Ved udmålingen bør retten lade sig inspirere af sanktionsfastsættelsen inden for konkurrencelovgivningen, for der er som anført tale om at en forretningsdrivende søger at skaffe sig af med en konkurrent. Der bør derfor tages hensyn til oplysningerne om Brunatas omsætningstal. Der bør endvidere tages hensyn til behovet for at forebygge videre retsstridig fremfærd fra Brunatas side. Ista har krævet en erstatning på 3,5 mio. kr. 
Det erkendes at dokumentationen ikke er mere omfattende end den er. Det ligger dog fast at der kan konstateres omsætningsnedgang efter de påklagede udtalelser, og omsætningsnedgangen indtræffer i et ellers opadgående marked. Da der er tale om to store tilsammen dominerende aktører, er det sandsynligt at det er udtalelserne fra Brunatas side der har ført til omsætningsnedgangen for Ista og dermed til tab af den angivne størrelse for Ista og en nogenlunde tilsvarende gevinst for Brunata. Der må lægges vægt på at Brunata ikke blot skader sin konkurrent, men også søger at berige sig, og faktisk beriger sig, ved at tilegne sig Istas kunder gennem spredning af utryghed i ejer- og lejerkredse. 

Brunatas selvstændige påstand bør ikke tages til følge. Der foreligger ubestridt typegodkendelser for samtlige Istas produkter. De er udstedt af den lovlige myndighed. Hvis Brunata vil anfægte godkendelserne, må virksomheden rette henvendelse til de kompetente myndigheder, evt. klage over disses afgørelse og om det findes påkrævet, anlægge sag mod den pågældende myndighed. 

Brunata har anført at Istas påstand 1 er for upræcis til at kunne tages under påkendelse. I øvrigt bestrides at Brunatas henvendelser til myndigheder og offentlighed har været uberettigede. Det fremgik ikke af de første typegodkendelser for Doprimo 2 at der fandt en undertrykkelse af måling sted. Derfor rettede man henvendelse til DANAK. Det gøres gældende at det må anses for fastslået at Doprimo 2 ikke er i overensstemmelse med normen. Det var derfor berettiget at foretage en anmeldelse og gøre offentligheden opmærksom på forholdet. Offentligheden har en betydelig interesse i at varmefordelingsmåle-
re fungerer efter hensigten og i overensstemmelse med reglerne. Brunata blev i øvrigt tilskyndet til politianmeldelse af Konkurrencestyrelsen. 

Med hensyn til den påståede overtrædelse af straffelovens § 267 gøres gældende at denne ikke beskytter virksomheder, men personer. I øvrigt er der er ført sandhedsbevis for det fremførte. Der kan ikke gøres ansvar gældende mod Jens Peter Fischer Hansen. Udtalelserne er fremsat af Brunata A/S, og Jens Peter Fischer Hansen er ikke dominerende aktionær i selskabet; han ejer kun 40% af selskabet. Der er ikke grundlag i den foreliggende sag for at lade ansvar bryde igennem til en mindretalsaktionær. 

Hvis udtalelserne anses for uberettigede, gøres gældende at et eventuelt ansvar skal bedømmes efter markedsføringslovens § 2 og ikke tillige efter straffelovens § 267 der må blive fortrængt af specialbestemmelsen i markedsføringsloven. 

Det bestrides at de påklagede meddelelser har medført skade af betydning. Istas tabs- og erstatningsopgørelse må betegnes som spekulativ. Sagen skal i øvrigt bedømmes efter markedsføringslovens sanktionspraksis og ikke efter konkurrencelovens. Der er ikke påvist eksempler på markedsfortrængning, hvilket er ret naturligt da Istas kontrakter indgås på 10 år, hvorfor kunderne ikke bare kan gå deres vej.

Vedrørende Brunatas selvstændige påstand gøres gældende at det må anses for bevist at Istas måler under visse betingelser fungerer som en 1-føler-måler. Salg af måleren som 2-føler-måler er derfor ikke berettiget, og dette må kunne gøres gældende af Brunata der lider skade som følge af Istas uberettigede markedsføring. 

Rettens afgørelse
På Brunatas hjemmeside der angives at være opdateret den 10. oktober 2003, hed det om Istas varmefordelingsmålere: 

"Brunata anmelder Viterra til politiet.
Baggrunden for anmeldelsen er Viterras brug af ulovlige målere. Læs mere..."

Dette var formentlig medvirkende årsag til at bladet Licitationen den 14. oktober 2003 bragte en artikel hvori det hedder: 

"... Firmaet Brunata A/S har netop anmeldt konkurrenten Viterra/Clorius til Politiet i Gladsaxe for at bruge ulovlige tyske varmemålere i en konkret bebyggelse, nemlig i Vejleaaparken i Ishøj. Det drejer sig konkret om en målertype kaldet Doprimo 2, som af DANAK, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, den 1. august fik en typegodkendelse.

Ulovlig kobling
Imidlertid indeholder målerne ifølge anmelderen en sammenkobling af målerfunktion og en kalenderfunktion, som anmelderen ikke mener er lovlig. Sammenkobling af målerfunktion og en kalenderfunktion gør det muligt at frakoble målingen af varmeforbruget eksempelvis i en sommerperiode. Men ifølge anmelderen er der et lovmæssigt krav om, at leveret varme skal måles.
..." 

I brev af 9. januar 2004, der er underskrevet af J.P. Fischer Hansen, til "beboerne i Ellemarken" skrev Brunata bl.a.:

"Varmemålere skal være ens i et anlæg
I korte træk er problemet følgende: De elektroniske målere fra Viterra er monteret, før der kom krav om typegodkendte målere. Målerne er derfor ikke omfattet af den typegodkendelse, Viterra senere har fået.

De målere der løbende udskiftes på grund af opståede fejl, skal erstattes af målere, som svarer til dem, der nedtages, idet alle målerne skal fungere ens. Ifølge de informationer, som foreligger om de Viterra-målere, som nu er typegodkendte i Danmark, er de ikke i overensstemmelse med de målere, der oprindelig blev monteret i Ellemarken. Derfor må de ikke monteres sam-
men med dem.

Hvis målerne erstattes af overensstemmelseserklærede målere, skal samtlige målere kunne overensstemmelseserklæres. Det indebærer, at målerne skal opfylde alle de krav, som varmeanlægget stiller til målerne.

Brunata a/s har politianmeldt Viterra for at sælge målere, som ikke er i overensstemmelse med den europæiske norm EN 834. Den anmeldelse står ved magt. Viterra har bedt os om at fjerne anmeldelsen fra Brunata a/s hjemmeside. Det har vi gjort. Der er ingen domstol, der har forbudt Brunata a/s at udtale sig om konkurrenternes produkter. Det ville også være i strid med konkurrencelovgivningen.
..."

Der foreligger typegodkendelsesattest for Istas varmefordelingsmålere fra 15. januar 2001 til 31. december 2008. Godkendelse er sket i henhold til normen DS/EN 834/1994. Allerede af den grund må politianmeldelsen, uanset Brunatas opfattelse af varmemålerne, anses for helt ubegrundet, og meddelelse om anmeldelsen må anses for utilbørlig over for Ista, jf. markedsføringslovens § 2, stk. 2. 

Overtrædelsen af markedsføringsloven må anses for meget grov henset til at Ista og Brunata var og er de to dominerende udbydere af varmemålere på det danske marked og tillige henset til den uro blandt kunderne som Brunatas meddelelser var egnede til at medføre. Meddelelserne må antages at have medført at kunderne i betydeligt omfang afholdt sig fra at installere Ista-målere eller udskifte deres målere med Ista-målere og i stedet benyttede Brunatas produkter. Dette må anses for en 
tilstræbt følge af meddelelserne. Efter den konkurrencesituation der var på området, måtte Brunata også være klar over at meddelelserne var egnede til at medføre en betydelig markedsforstyrrelse. 

Ista skal derfor have medhold i påstand 1 der vedrører de ovenfor citerede anførsler. 

Ista skal endvidere have medhold i påstand 2, herunder også for så vidt påstanden er nedlagt over for Jens Peter Fischer Hansen der som administrerende direktør og som aktiv deltager i kampagnen rettet mod Ista har medvirket til overtrædelsen. 

Bøden for overtrædelse af markedsføringslovens § 2, stk. 2, jf. § 22, stk. 3, fastsættes for Brunatas vedkommende til 100.000 kr. og for Jens Peter Fischer Hansen til 50.000 kr., for sidstnævnte med en forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. 

Jens Peter Fischer Hansen frifindes for Istas påstand 3 der ikke tilstrækkeligt specifikt angiver hvilke udtalelser der efter sagsøgerens opfattelse skal henføres under straffelovens § 267. 

Af de grunde der er anført vedrørende påstand 1, skal Ista have medhold i påstand 4 og 5. 

Det må som anført være utvivlsomt at Ista har lidt et omsætningstab som følge af Brunatas fremgangsmåde beskrevet ovenfor. Med udgangspunkt i Istas opgørelse i nettotilvæksten, herunder den negative tilvækst i 4. kvartal 2003 og 1. og 2. kvartal 2004, sammenholdt med at markedet i almindelighed var stigende på grund af den af lovgivningen følgende omlægning til individuel varmemåling, må det antages at Ista som følge af Brunatas aktiviteter i strid med god markedsføringsskik har mistet et ikke ubetydeligt antal kunder med en typisk levetid på op til 10 år. Retten kan endvidere lægge til grund at den gennemsnitlige fortjeneste pr. lejemål pr. år kan sættes til 99 kr. Dette tal er i sig selv ikke imødegået af Brunata, og det støttes at de regnskabsmæssige oplysninger at parternes forretningsområder er ganske gunstige økonomisk set. Retten kan endvidere tiltræde at parternes positioner i et duopolistisk marked nødvendigvis må sætte grænser for hvor detaljeret dokumentationen for fortjeneste kan kræves at være. Den begrænsede dokumentation kommer derfor i dette tilfælde ikke Ista til skade. 

Opgørelsen af omfanget af mistede kunder er behæftet med en betydelig usikkerhed, navnlig fordi det er noget uvist i hvilket omfang kunder også uden Brunatas markedsstridige adfærd ville gå fra Ista til Brunata (og i et betydeligt mindre omfang til andre udbydere). Retten finder dog ikke at tabet kan sættes til mindre end 1,5 mio. kr. Hertil kommer et tab i form af markedsforstyrrelse, da det må anses for givet at Brunatas adfærd har påført Ista betydelige ekstra omkostninger til markedsførelse m.v. til imødegåelse af Brunatas oplysninger. Den samlede erstatning sættes på dette grundlag til 2 mio. kr. der forrentes fra kravet blev rejst i Istas replik der blev indgivet den 9. juni 2004. 

Af de grunde der er anført af Ista, tages Brunatas selvstændige påstand ikke til følge. 

I sagsomkostninger skal Brunata betale 198.460 kr., hvoraf godtgørelse for retsafgift udgør 48.460 kr. 


Thi kendes for ret:

1. Brunata A/S skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens § 2 som følge af de ovenfor refererede udtalelser (sagens bilag 1, 3 og 20). 

2. Brunata A/S straffes med en bøde på 100.000 kr. 

3. Jens Peter Fischer Hansen straffes med en bøde på 50.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

4. Jens Peter Fischer Hansen frifindes for Ista Danmark A/S' påstand om straf for overtrædelse af straffelovens § 267. 

5. Det forbydes Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen at udtale til offentligheden at Ista Danmark A/S bruger eller anvender ulovlige varmemålere. 

6. Det forbydes Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen at udtale til offentligheden at Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen har anmeldt Ista Danmark A/S til politiet for så vidt angår forhold der vedrører denne sag. 

7. Brunata A/S og Jens Peter Fischer Hansen skal inden 14 dage til Ista Danmark A/S in solidum betale 2 mio. kr. med procesrente fra den 9. juni 2004 og 198.460 kr. i sagsomkostninger. 

8. Ista Danmark frifindes for den af Brunata A/S nedlagte påstand. 


Thorkild Juul Jensen Jens Feilberg Klaus Stampe Tønnes Petersen 

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

 

Skulle opsigelse af gravid medarbejder efter 3 dages ansættelse koste arbejdsgiver en godtgørelse?

Af Tina Raben Skaarup, Advokat Det spørgsmål skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til i sin kendelse ...»

Sådan forbereder du dig på at få besøg af Arbejdstilsynet

Af Tina Raben Skaarup, Advokat Som udgangspunkt får man ikke besked på forhånd, når Arbejdstilsynet vælger ...»