Ophør af handelsagentaftale

Dom i sagen H-123-99

JBA Agentur v/
Jørgen Brandt
(Advokat Jesper Andersson)
mod
Meydan-Møller & Landschultz A/S
(Advokat Carsten Pedersen)

Sagen drejer sig om opgørelsen af parternes økonomiske mellemværende efter ophøret af deres samarbejde i 1998.

Påstande

JBA Agentur v/ Jørgen Brandt har nedlagt påstand om at Meydan-Møller & Landschultz A/S skal betale 867.331,51 kr. med tillæg af procesrente principalt fra den 22. april 1999 til betaling sker, samt af 46.342,78 kr. fra samme dato til den 27. marts 2000, subsidiært fra sagens anlæg af 617.390,60 kr. til den 27. marts 2000 samt af 571.147,82 kr. fra den 27. marts 2000 til betaling sker samt af 296.183,69 kr. fra påstandsdokumentets indgivelse til betaling sker. 

Meydan-Møller & Landschultz har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.

Sagens omstændigheder

Den 13. juli 1997 indgik Meydan-Møller & Landschultz og Jørgen Brandt en han-
delsagentaftale hvorefter Jørgen Brandt blev handelsagent for Meydan-Møller &
Landschultz' produktprogram for kontorartikler. Det blev aftalt at alt relevant mar-
kedsføringsmateriale såsom kataloger, brochurer, prislister og vareprøver i normalt
omfang skulle stilles til rådighed for Jørgen Brandt uden vederlag. Jørgen Brandts
udgifter til bil, salgsrejser, telefon, telefax, porto og andet vedrørende Jørgen Brandts
daglige aktiviteter skulle betragtes som almindelige markedsføringsudgifter og skulle
betales af denne. Jørgen Brandt var berettiget til provision af sit salg af Meydan-
Møller & Landschultz' kontorartikler. Jørgen Brandts provisionskrav opstod når
Meydan-Møller & Landschultz udstedte faktura. Retten til provision bortfaldt hvis
der var tvivl om kundens betalingsevne, eller i tilfælde af at kunden ikke betalte.
Provisionens størrelse afhang af Jørgen Brandts samlede omsætning inden for et ka-
lenderår. Provisionen blev beregnet således:

Akkumulerende omsætning excl. moms Procent af omsætning
Fra kr. 0 til kr. 1.000.000 10 %
1.000.001 til kr. 2.000.000 8 %
2.000.001 til kr. 3.000.000 7,5 %
3.000.001 til kr. 4.000.000 6 %
4.000.001 til kr. 5.000.000 5 %
5.000.001 og derover 4 %

Ved hver måneds udgang udarbejdede Meydan-Møller & Landschultz et statistik-
skema udvisende Jørgen Brandts samlede omsætning, og statistikskemaet dannede

- 3 -

grundlag for provisionsnotaen til Jørgen Brandt. Det fremgår af aftalen at ændring og
tillæg til aftalen skulle være skriftlig og forsynet med parternes underskrifter.

I sommeren 1994 indgik parterne endnu en handelsagentaftale. Ved aftalen fik Jør-
gen Brandt eneret til at optage ordre for Meydan-Møller & Landschultz' Labofa pro-
duktprogram. Aftalen var gældende sideløbende med handelsagentaftalen fra 1993
vedrørende kontorartiklerne. Aftalen fra 1994 indeholdt bestemmelser svarende til
aftalen fra 1993 vedrørende afholdelse af markedsføringsmateriale og markedsfø-
ringsudgifter. Jørgen Brandt skulle etablere et showroom i Nærum på ca. 150 m2
indeholdende et repræsentativt udvalg af Labofas produktprogram. Jørgen Brandt var
berettiget til provision af sit salg af Labofaprodukter, og Meydan-Møller & Land-
schultz sendte hver måned et statistikskema udvisende Jørgen Brandts omsætning.
Beregningen af Jørgen Brandts provision skete på grundlag af denne statistik.

Den 11. januar 1996 indgik parterne et tillæg til agentaftalen fra 1994. Tillægget an-
gik størrelsen af Jørgen Brandts provision. Af tillægget fremgår:

"Tillægget tager udelukkende udgangspunkt i beskri-
velsen af de gældende økonomiske vilkår for parterne
i 1996 og skal genforhandles i december måned 1996
med henblik på en ny aftale for 1997.

Aftalens udgangspunkt er det for kontormøbelafdelingen
udarbejdede og af parterne godkendte budget for 1996.

Delelementerne i dette budget er salg, bruttoavance, salgs-
omkostninger og varelager.

Salget og bruttoavancen udmønter sig i et bruttoresul-
tat: 1, som er beregningsgrundlaget for salgsprovi-
sionen i 1996 til Jørgen Brandt.

Salgsprovisionen beregnes som 80 % af bruttoresultat: 1
og udbetales månedsvis bagud.

- 4 -

Herudover erholder Jørgen Brandt en porteføljeprovision
på 2,5 % af salget på varegrupperne 401-407-408, opgjort
og udbetalt månedsvis bagud.

Jørgen Brandt erholder selv alle med afdelingens drift for-
bundne salgsomkostninger, dog undtaget julegave og jule-
frokost til det til afdelingen knyttede personale.

...

De bekræftende underskrifter på denne aftale annullerer
samtidig alle tidligere aftaler af økonomisk art mellem
parterne."

Tillægget er underskrevet af Jørgen Brandt og direktør Jan Ahlberg og økonomichef
Bjørn Hartmann fra Meydan-Møller & Landschultz.

De i tillægget nævnte varegrupper 401-407-408 er knock-down møbler (samlesæt).

Jørgen Brandt drev indtil 1. januar 1998 virksomhed i Nærum under navnet JBA.
Den 1. januar 1998 flyttede Jørgen Brandt på grund af økonomiske vanskeligheder
sin forretningsadresse til Meydan-Møller & Landschultz' lokaler i Espergærde.

Flytningen var oprindeligt planlagt til den 1. januar 1997, men blev udskudt til den 1.
januar 1998. I forbindelse med parternes drøftelser om Jørgen Brandts flytning til
Meydan-Møller & Landschultz' lokaler blev der udarbejdet en hensigtserklæring der
er dateret den 26. juni 1996. Det fremgår af hensigtserklæringen at JBA afvikles, og
at Meydan-Møller & Landschultz overtager den del af aktiviteterne i JBA der om-
handler Meydan-Møller & Landschultz. I overensstemmelse hermed overtog Mey-
dan-Møller & Landschultz den 1. januar 1998 Jørgen Brandts servicevogn til vurde-
ringsprisen, ligesom servicemedarbejderen Claus Hansen overgik fra ansættelse i
JBA til Meydan-Møller & Landschultz.

- 5 -

Parterne er uenige om hvorvidt der med virkning fra den 1. januar 1998 er indgået en
honoraraftale der træder i stedet for parternes handelsagentaftaler. Honoraraftalen er
ikke underskrevet af Jørgen Brandt.

Efter honoraraftalen skulle Jørgen Brandt sælge og markedsføre Meydan-Møller &
Landschultz kontormøbelprodukter. Meydan-Møller & Landschultz ville stille en
servicemedarbejder og en servicevogn til rådighed for Jørgen Brandts aktiviteter.
Meydan-Møller & Landschultz skulle omkring tredje kvartal 1998 stille udstillings-
faciliteter på ca. 75 m2 til rådighed for Jørgen Brandt. Jørgen Brandt skulle ligeledes
have stillet fornøden lagerkapacitet til rådighed. Jørgen Brandts grundhonorar var
fastsat til 20 % af møbelafdelingens budgetterede bruttoresultat. Hertil kom et præ-
stationshonorar på 10 % af den del af bruttoresultatet der oversteg 1.410.000 kr. samt
et varegruppehonorar på varegrupperne 401 og 407. Varegruppehonoraret er i hono-
raraftalen fastsat ud fra en samlet omsætning på de to grupper. En omsætning mellem
0-1.000.000 kr. gav en provision på 7,5 %, 1.000.001-2.000.000 kr. gav 5 % og
2.000.001-3.000.000 kr. gav 2,5 % i provision.

Jørgen Brandt har udfærdiget et brev dateret den 24. februar 1998 til Meydan-Møller
& Landschultz. Det fremgår af brevet at han ikke kan acceptere honoraraftalen der i
brevet er benævnt som et oplæg fra Meydan-Møller & Landschultz. Meydan-Møller
& Landschultz bestrider at have modtaget brevet.

Ved skrivelse af 3. juni 1998 rettede Jørgen Brandts revisor henvendelse til Meydan-
Møller & Landschultz hvoraf blandt andet fremgår: "Ved gennemgang af bogholde-
riet for1998 har jeg konstateret, at der ikke er afregnet provision efter aftalen af 1.
april 1994. Jeg er klar over, at De har foreslået en ny aftale, som ikke er godkendt
og underskrevet. Den nugældende aftale må derfor være gældende endnu."

Meydan-Møller & Landschultz besvarede henvendelsen ved skrivelse af 15. juni
1998 hvoraf fremgår at "Vi har i efteråret 1997 og primo 1998 haft en række møder
med Deres klient, der resulterede i en samarbejdsaftale. Denne samarbejdsaftale er
mundtlig godkendt men stadig ikke underskrevet af Deres klient. Samarbejdsaftalen
er gennemført på følgende punkter, flytning, overtagelse af aktuelle driftsmidler og
overtagelse af personale, ophør af handelsagentaftale på kontorartikler med deraf
følgende ændret provision på varegrupperne 401 og 407."

- 6 -

Den 19. juni 1998 opsagde Meydan-Møller & Landschultz med virkning fra udgan-
gen af december 1998 samarbejdsforholdet med Jørgen Brandt.

Parternes økonomiske mellemværende vedrørende 1996 og 1997

Parterne er enige om at der er et uafregnet nettomellemværende for årene 1996 og
1997 på 17.953,04 kr. i Jørgen Brandts favør. Parterne er uenige om hvorvidt Jørgen
Brandt er berettiget til 80 % i provision af en bonus udbetalt af Labofa, ligesom de er
uenige om hvorvidt Meydan-Møller & Landschultz i 1997 var berettiget til at faktu-
rere og debitere Jørgen Brandt for 71.062,53 kr.

Parternes økonomiske mellemværende vedrørende 1998

Meydan-Møller & Landschultz hævder at opgørelsen af mellemværendet for 1998
skal ske efter den ikke underskrevne honoraraftale. Jørgen Brandt gør gældende at de
oprindelige agentaftaler skal danne grundlag for afregningen.

Det er ubestridt at Jørgen Brandt har fået 355.790,59 kr. udbetalt i provision for
1998, og at dette beløb kan modregnes i Jørgens Brandts eventuelle krav.

Såfremt Jørgen Brandt er berettiget til 80 % i provision af salget af Labofa produkter
har Meydan-Møller & Landschultz opgjort beløbet til 873.816,31 kr. Jørgen Brandt
har opgjort beløbet til 878.877,60 kr. Såfremt der skal afregnes efter agentaftalerne,
er parterne enige i at Jørgen Brandt er berettiget til følgende:

· provision på 65.082,90 kr. af salget af kontorartikler,
· provision på 74.057,49 kr. af varegrupperne 401 og 407,
· provision på 3.428,73 kr. af ordrebeholdningen,
· provision på 6.224,48 kr. af faktura nr. 904304/911348,
· provision på 16.689 kr. af fakturaer afregnet i januar 1999 og
· provision på 3.748,52 kr. vedrørende fejlkonterede fakturaer.

Jørgen Brandt har herudover fremsat tre krav vedrørende fakturaer hvor han enten
ikke har modtaget provision fordi Meydan-Møller & Landschultz hævder at varerne
ikke er provisionsberettigede, eller hvor han alene har modtaget porteføljeprovision,

- 7 -

og hvor der efter Jørgen Brandts opfattelse skulle være udbetalt 80 % i provision.
Fakturaerne er anført i sagens bilag 23, 24 og 29. De tre krav er opgjort til 45.622,17
kr. i bilag 23, 11.698 kr. i bilag 24 og 48.282,79 kr. i bilag 29.

Meydan-Møller & Landschultz har i tilfælde af at Jørgen Brandt får medhold i sin
påstand om grundlaget for afregningen mellem parterne, fremsat modkrav. Det er i
den forbindelse ubestridt at følgende krav kan modregnes i Jørgen Brandts eventuelle
krav:

· 3.855,33 kr. vedrørende konto 23123,
· 1.516,30 kr. vedrørende faktura nr. 911747/911745,
· 1.473,82 kr. vedrørende faktura nr. 881257 og
· 500 kr. vedrørende udskrift fra en dataliste.

Herudover har Meydan-Møller & Landschultz fremsat følgende modkrav:

· 219.692 kr. der angår den samlede lønudgift til montøren Claus Hansen,
· 39.921 kr. vedrørende omkostninger til den overtagne servicevogn der
benyttedes af montøren Claus Hansen,
· 6.000 kr. vedrørende sagsøgtes kantinedrift,
· 13.109 kr. vedrørende kvartalsregninger og en ny mobiltelefon til Claus Han-
sen og
· 140.000 kr. angående Jørgen Brandts leje af sagsøgtes lokaler i Espergærde.

Størrelsen af udgifterne til Claus Hansens løn, servicevognene, telefonregninger og
ny mobiltelefon er ubestridt. Jørgen Brandt har erkendt at der kan modregnes
146.461,33 kr. vedrørende lønnen til Claus Hansen, 26.614 kr. vedrørende omkost-
ninger til servicevognen, og 20.000 kr. i husleje.

Den 22. marts 1999 sendte Jørgen Brandts advokat et rentepåkrav til Meydan-Møller
& Landschultz. Det fremgår heraf "... jeg [har] med beklagelse måttet konstatere, at
der øjensynligt slet ikke har været nogen udvikling i relation til parternes drøftelser
omkring provisionskravet for 1998 og senere, hvor min klient før fradrag af eventuel
husleje har et tilgodehavende i størrelsesordenen kr. 990.000.

- 8 -

For god ordens skyld skal jeg ved nærværende ligeledes fremsætte rentepåkrav ved-
rørende dette beløb..."

Forklaringer

Jørgen Brandt har forklaret at han blev selvstændig møbelsælger i 1991. I 1993
annoncerede Meydan-Møller & Landschultz efter en sælger af kontorartikler. Han
søgte jobbet, og det resulterede i parternes agentaftale fra 1993. Kort tid efter indgik
parterne aftale om at han også skulle sælge Labofaprodukter for Meydan-Møller &
Landschultz. Han fandt til brug herfor nogle lokaler i Nærum der var egnede til ind-
retning af showroom. Der var i alt ca. 200 m2 indrettet som showroom. Han solgte
fortrinsvis kontormøbler fra Labofa for Meydan-Møller & Landschultz, men han
solgte også andre kontormøbler for sagsøgte.

Handelsagentaftalen fra 1994 blev ændret i januar 1996. Ændringen medførte at han
skulle have 80 % i provision af dækningsbidraget på alt hvad han solgte. Han skulle
herudover have 2,5 % i provision af salget fra S-lageret der er Meydan-Møller &
Landschultz' lager og butikssalg i Espergærde. På S-lageret var der billige kontor-
møbler som samles af kunden, knock-down møbler. I de tilfælde hvor han fra sit
showroom solgte møbler fra S-lageret, lavede han en sædvanlig ordrekladde som han
sendte til Meydan-Møller & Landschultz med henblik på at få 80 % i provision heraf.
Han anførte varegruppe 480 som samlebetegnelse for salget af knock-down møbler
fra showroommet. Han solgte også varer der ikke var nævnt i agentaftalerne for
Meydan-Møller & Landschultz, og han skulle naturligvis også have 80 % i provision
af sådanne salg. Det har aldrig været meningen at han ikke skulle have noget herfor.
Det afgørende for om han skulle have 80 % i provision, var om han forestod salget.
Gjorde han det, skulle han have 80 % i provision. Han har fået sin regnskabsmand
Hans Ejnar Frisk til at gennemgå Meydan-Møller & Landschultz' afregning, og det
er herved konstateret at der i en lang række tilfælde ikke er sket afregning i overens-
stemmelse hermed.

I begyndelsen af 1996 fik han vanskeligheder med at få sin økonomi til at hænge
sammen. Det førte til at han og Meydan-Møller & Landschultz indgik aftale om at
han skulle flytte ind i sagsøgtes lokaler i Espergærde. Parterne udarbejdede en hen-
sigtserklæring, men gennemførelsen af flytningen blev først en realitet den 1. januar

- 9 -

1998. Hensigtserklæringen indeholder intet om parternes økonomiske forhold fordi
de først skulle afklares efter flytningen.

Han skulle ifølge agentaftalerne ikke deltage i finansieringen af almindelig markeds-
føring i form af kataloger og brochurer med videre. På et tidspunkt i 1997 begyndte
Meydan-Møller & Landschultz pludselig og uden aftale at sende fakturaer til ham
hvorved han blev pålagt at betale en forholdsmæssig andel af almindelige markeds-
føringsomkostninger ­ herunder blandt andet et kontormøbelkatalog. Han prote-
sterede herover, dels fordi han ikke havde haft indflydelse på markedsføringen, dels
fordi han efter parternes aftale ikke skulle betale sådanne almindelige markedsfø-
ringsudgifter. Der kom ikke noget ud af hans protest. Meydan-Møller & Landschultz
modregnede blot en andel af markedsføringsudgifter i hans provision. I 1997 mod-
regnede sagsøgte i alt 71.062,53 kr. i hans provision. På et tidspunkt fremsatte han
selv ønske om at der blev gennemført en større og dyrere markedsføring. Meydan-
Møller & Landschultz ville ikke betale herfor, og han tilbød at deltage i finansierin-
gen af markedsføringen, men markedsføringstiltagene blev aldrig til noget.

Kort tid efter at han var flyttet ind hos sagsøgte, fik han en telefax fra sagsøgte med
honoraraftalen hvorefter han skulle have 20 % i provision. Han meddelte Meydan-
Møller & Landschultz at han ikke kunne acceptere aftalen fordi aftalen ikke kunne
hænge sammen for ham økonomisk. Han havde flere drøftelser med sagsøgtes øko-
nomichef Bjørn Hartmann om en løsning. Der var flere modeller på bordet, men in-
gen af dem førte til en aftale. Han har hele tiden opfattet honoraraftalen som et oplæg
fra Meydan-Møller & Landschultz. Han gjorde det helt klart for Meydan-Møller &
Landschultz at han ikke kunne tiltræde oplægget. Han rykkede løbende for en afkla-
ring af parternes økonomiske forhold, men det førte ikke til noget. Han skrev et brev
dateret den 24. februar 1998 hvor han gjorde opmærksom på problemerne. Han afle-
verede brevet hos Meydan-Møller & Landschultz til enten Jan Ahlberg eller Bjørn
Hartmann. Han husker ikke længere til hvem af dem. Da der fortsat ikke var kommet
nogen løsning, skrev hans revisor den 3. juni 1998 et brev til Meydan-Møller &
Landschultz.

Da han flyttede ind hos Meydan-Møller & Landschultz, fik han hverken stillet et
kontor eller et showroom til rådighed. Han fik først stillet et lager til rådighed efter
nogen tid. Da han endelig fik lagerplads, bestod den af få lagerreoler. Kort før han

- 10 -

holdt op blev der indrettet en interimistisk udstilling i et hjørne. Udstillingen var slet
ikke præsentabel. Han fik aldrig eget kontor. Parterne har ikke indgået en aftale om
leje af lokalerne i Espergærde.

Han fik et budget hvoraf fremgik at han skulle betale 6.000 kr. til kantinen. Det var
ikke aftalt. Da han aldrig brugte kantinen, vil han ikke betale til den. Han fik ligele-
des uden aftale en regning for indkøb af en mobiltelefon til montøren Claus Hansen.
Han blev ikke spurgt i forbindelse med indkøbet, og han vil ikke betale for den.

Labofa lavede på et tidspunkt en konkurrence hvorefter de personer der solgte for et
vist beløb, ville få en bonus. Han sagde til Labofa at bonussen skulle udbetales til
Meydan-Møller & Landschultz, og at han ville få provision heraf. Det er derfor hans
opfattelse at han har ret til 80 % i provision af bonussen i overensstemmelse med
aftalen om salg af Labofaprodukter. Han kunne have valgt selv at tage hele bonussen.

Jan Ahlberg har forklaret at han siden 1987 har været administrerende direktør hos
Meydan-Møller & Landschultz. I begyndelsen af 1994 havde sagsøgte en ledig stil-
ling som afdelingschef for kontormøbelafdelingen. Meydan-Møller & Landschultz'
afdeling for kontormøbler var professionelt kontormøbelsalg i modsætning til salg af
knock-down varer som fortrinsvis blev solgt fra sagsøgtes S-lager. Meydan-Møller &
Landschultz havde en aftale med Labofa om salg af Labofas kontormøbler som blev
solgt i sagsøgtes kontormøbelafdeling. Jørgen Brandt der i forvejen var handelsagent
for sagsøgte, blev i 1994 antaget til som handelsagent at varetage stillingen som af-
delingschef for sagsøgtes kontormøbelafdeling. Jørgen Brandt fandt nogle lokaler i
Nærum som han indrettede til showroom, og hvorfra han solgte kontormøbler på
vegne sagsøgte.

Tillægget fra januar 1996 til parternes handelsagentaftale fra 1994 blev udarbejdet
blandt andet fordi Jørgen Brandt var utilfreds med at han ikke fik provision af salg
fra S-lageret. Det kunne ikke udelukkes at kunder der havde været i Jørgen Brandts
showroom, senere valgte at købe knock-down møbler direkte fra S-lageret. Det blev
derfor aftalt at Jørgen Brandt skulle have 2,5 % i provision af den samlede omsæt-
ning af knock-down møbler uanset om salget skete fra Jørgen Brandts showroom
eller fra S-lageret. Det var ikke meningen at Jørgen Brandt skulle have 80 % i provi-

- 11 -

sion af de knock-down møbler han selv solgte. I så fald ville Meydan-Møller &
Landschultz skulle sortere fakturaerne manuelt hvilket ville være utænkeligt.

En gang i begyndelsen af 1996 kontaktede Jørgen Brandt vidnet fordi han havde
vanskeligt ved at få sin økonomi til at hænge sammen. Der blev herefter lavet en
hensigtserklæring hvorefter Jørgen Brandt skulle afvikle sine forretningsmæssige
aktiviteter og flytte ind hos Meydan-Møller & Landschultz.

I 1997 udarbejdede Meydan-Møller & Landschultz' marketingschef en markedsfø-
ringsplan hvori kontormøblerne også indgik. Jørgen Brandt var involveret i udarbej-
delsen af markedsføringsplanen. Jørgen Brandt blev debiteret for en andel af
udgifterne til markedsføringen. Vidnet har ikke før nu hørt at Jørgen Brandt skulle
være utilfreds hermed.

Jørgen Brandt flyttede ind den 1. januar 1998. Han fik ikke eget kontor. Det var ikke
meningen. Han skulle fortsat have kontor derhjemme. Meydan-Møller & Land-
schultz ville i fornødent omfang stille et skrivebord til rådighed for Jørgen Brandt når
han var i huset. Sagsøgte havde et showroom på ca. 60 m2 der blev stillet til rådighed
for Jørgen Brandt. Jørgen Brandt fik stillet lagerplads på omkring 220 m2 til rådig-
hed. Meydan-Møller & Landschultz overtog som aftalt Jørgen Brandts montør Claus
Hansen, ligesom Meydan-Møller & Landschultz købte Jørgen Brandts servicevogn.
Det var meningen at Claus Hansen også skulle udføre arbejde for Meydan-Møller &
Landschultz, men han var vanskelig at indpasse, og han udførte udelukkende arbejde
for Jørgen Brandt. Den servicevogn Meydan-Møller & Landschultz havde købt af
Jørgen Brandt, blev udelukkende anvendt af Claus Hansen.

Vidnet havde nogle drøftelser med Jørgen Brandt om parternes økonomiske forhold
idet provisionssatserne efter tillægget til handelsagentaftalen ikke kunne fortsætte
efter at Jørgen Brandt var flyttet til Espergærde, og Meydan-Møller & Landschultz
havde overtaget alle hans faste udgifter. Vidnet foreslog derfor at de vendte tallene så
Jørgen Brandt fik 20 % og Meydan-Møller & Landschultz fik 80 % som det fremgår
af honoraraftalen fra januar 1998. Han overlod det til økonomichefen Bjørn Hart-
mann at indgå aftalen med Jørgen Brandt, men på et tidspunkt kom Bjørn Hartmann
ind på vidnets kontor og sagde at Jørgen Brandt ville have noget der svarede til en
månedsløn på 50.000 kr. Det kunne vidnet under ingen omstændigheder godkende.

- 12 -

Han kaldte Jørgen Brandt ind til en samtale hvor de drøftede forholdene. Vidnet
foreslog på ny en afregning på 20 % til Jørgen Brandt og 80 % til Meydan-Møller &
Landschultz. Vidnet havde udarbejdet en aftale i overensstemmelse hermed, men
Jørgen Brandt ville vide hvad det ville beløbe sig til pr. måned. Vidnet regnede på
det, og det førte til estimatet på ca. 31.250 kr. pr. måned. Jørgen Brandt sagde at det
kunne han ikke leve af. Vidnet meddelte Jørgen Brandt at det var hans problem. Jør-
gen Brandt sagde at han måtte drøfte aftalen med sin revisor og gik. Vidnet mindede
herefter ofte Jørgen Brandt om at han manglede en underskrift på honoraraftalen.
Meydan-Møller & Landschultz havde ikke mulighed for at betale mere end 20 % til
Jørgen Brandt hvilket vidnet havde orienteret Jørgen Brandt om. Vidnet var ikke i
tvivl om at Jørgen Brandt havde accepteret honoraraftalen selv om han ikke havde
skrevet den under. Jørgen Brandt havde ikke noget alternativ. Aflønningen af Jørgen
Brandt skete fra januar 1998 efter honoraraftalen. Jørgen Brandt protesterede ikke
herover. Vidnet hørte første gang om Jørgen Brandts utilfredshed da Jørgen Brandts
revisor den 3. juni 1998 skrev til Meydan-Møller & Landschultz. Vidnet har ikke
modtaget Jørgen Brandts brev af 24. februar 1998. Hvis Meydan-Møller & Land-
schultz havde modtaget dette brev, ville vidnet straks have lukket afdelingen for
kontormøbler.

En vigtig del af honoraraftalen var at Jørgen Brandt skulle afgive sine kontorartikel-
kunder til en anden afdeling hos Meydan-Møller & Landschultz. Som kompensation
herfor skete der i honoraraftalen en ændring i Jørgen Brandts provisionssatser for
varegrupperne 401-407.

Det er rigtigt at Jørgen Brandt solgte visse varer han ikke fik provision af. Det skyl-
des at produkterne ikke var omfattet af parternes aftale om honorar. Produkterne var
varer der ikke var typiske for møbelafdelingen. Det var for eksempel hængemapper
der blev solgt i Meydan-Møller & Landschultz' afdeling for kontorartikler. Når Jør-
gen Brandt solgte sådanne varer, kom aftalen typisk i stand ved et tilfælde. Jørgen
Brandt var heller ikke berettiget til bonus fra Labofa. Den udbetalte bonus er en leve-
randørbonus der tilkommer Meydan-Møller & Landschultz.

De fakturaer der er anført på bilag 23, 24 og 29 er afregnet med Jørgen Brandt i
overensstemmelse med parternes aftale. De varer der er anført på disse bilag, angår

- 13 -

knock-down varer hvoraf Jørgen Brandt skulle have 2,5 % i provision af omsætnin-
gen, og varegrupper han ikke skulle have provision af.

Montøren Claus Hansen kontaktede vidnet i begyndelsen af 1998 og fortalte at han
hidtil havde stillet sin egen mobiltelefon til rådighed for Jørgen Brandt. Da det er
naturligt at arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed for montørerne, sør-
gede vidnet for at der blev indkøbt en mobiltelefon til Claus Hansen og et indbyg-
ningssæt til servicebilen.

Efter Jørgen Brandts flytning til Meydan-Møller & Landschultz fungerede han som
Meydan-Møller & Landschultz' kontormøbelafdeling. Han skulle derfor på lige fod
med de øvrige afdelinger deltage i finansieringen af kantinen. Jørgen Brandt blev
debiteret i overensstemmelse med Meydan-Møller & Landschultz' retningslinier
herfor.

Ole Holst har forklaret at han har kendt Jørgen Brandt i 25 år. De er personlige ven-
ner. Vidnet er selvstændig marketingskonsulent. Han har i en årrække udarbejdet
marketingsplaner for Jørgen Brandt. Han er bekendt med den honoraraftale Jørgen
Brandt blev præsenteret for af Meydan-Møller & Landschultz da han var flyttet til
Espergærde. Han og Jørgen Brandt var enige om at den ikke kunne accepteres. Vid-
net rådede Jørgen Brandt til at gøre noget, og han hjalp Jørgen Brandt med at udar-
bejde brevet af 24. februar 1998 til Meydan-Møller & Landschultz. Vidnet hjalp også
Jørgen Brandt med at udarbejde et andet forslag til fordelingen af de økonomiske
byrder mellem parterne. Der blev foreslået en fifty/fifty ordning.

Hans Ejnar Frisk har forklaret at han var Jørgen Brandts regnskabsmand frem til
1997. Der kom hver måned statistikker fra Meydan-Møller & Landschultz der udvi-
ste Jørgen Brandts omsætning og provision.

Vidnet lavede en grundig gennemgang af Meydan-Møller & Landschultz' afregnin-
ger med Jørgen Brandt for årene 1996 og 1997 fordi der var nogle tal Jørgen Brandt
ikke kunne få til at stemme. Vidnets gennemgang førte til at Jørgen Brandt fik nogle
penge efterbetalt af Meydan-Møller & Landschultz.

- 14 -

Jørgen Brandt har fået en liste fra Meydan-Møller & Landschultz hvoraf alt hvad han
har solgt fremgår. Vidnet har gennemgået listen og har herved konstateret at Jørgen
Brandt ikke i alle tilfælde har fået den provision han var berettiget til. Vidnet har fået
oplyst at Jørgen Brandt skulle have 80 % i provision af dækningsbidraget af alle de
varer han solgte. Herudover skulle han have 2,5 % i provision af omsætningen af
porteføljesalget. Vidnet har herefter udarbejdet bilag 23, 24 og 29 hvoraf en række
fakturaer udstedt som følge af Jørgen Brandts salg fremgår. Meydan-Møller &
Landschultz har ikke afregnet provision med 80 % til Jørgen Brandt af disse faktura-
beløb.

Thorbjørn Helmo Madsen har forklaret at han gennem en årrække har været Jørgen
Brandts revisor. Han havde løbende kontakt med Jørgen Brandt da han arbejdede for
Meydan-Møller & Landschultz. Jørgen Brandt rettede henvendelse til vidnet da han
skulle flytte til Espergærde fordi der skulle laves en ny aftale om honorering. Jørgen
Brandt viste ham et udkast til honoraraftale som Meydan-Møller & Landschultz
havde udarbejdet. De var enige om at udkastet ikke kunne accepteres. Jørgen Brandt
og vidnet holdt flere møder i foråret 1998. Jørgen Brandt fortalte herunder at han
både mundtligt og skriftligt havde meddelt Meydan-Møller & Landschultz at hono-
raraftalen ikke kunne accepteres, og at han flere gange havde rykket Meydan-Møller
& Landschultz for en afklaring af den fremtidige honorering. Da vidnet i juni 1998
skulle lave Jørgen Brandts regnskab for 1997, skrev han til Meydan-Møller &
Landschultz for at få Jørgen Brandts honorering afklaret.

Claus Hansen har forklaret at han arbejdede som montør hos Jørgen Brandt indtil
dennes flytning til Meydan-Møller & Landschultz. Han blev herefter ansat hos Mey-
dan-Møller & Landschultz. Han er bekendt med at Jørgen Brandt fik 80 % i provi-
sion af salget af Labofamøbler, men han ved ikke om Jørgen Brandt også fik 80 % i
provision af salget af knock-down møbler. Der gik et par måneder fra Jørgen Brandts
flytning til Meydan-Møller & Landschultz før han fik lagerplads. I begyndelsen stod
alle varerne midt på gulvet i lagerhallen. Efter nogen tid fik Jørgen Brandt tildelt en
reolrække. Der kunne stå mellem 40 og 50 paller på reolerne. Vidnet skulle stå for
Jørgen Brandts lager, men han kunne ikke styre det fordi Meydan-Møller & Land-
schultz tog fra lageret uden at skrive sedler om det. Jørgen Brandt fik ikke et show-
room hos Meydan-Møller & Landschultz. Der var nogle kontorer hvor han fik lov til
at stille møblerne, men det var ikke en egentlig udstilling. Det var meningen at vidnet

- 15 -

efter flytningen ud over at arbejde for Jørgen Brandt tillige skulle arbejde for Mey-
dan-Møller & Landschultz, men han arbejdede udelukkende for Jørgen Brandt.
Meydan-Møller & Landschultz blandede sig ikke i hvad han lavede. Han var den
eneste der benyttede den servicevogn sagsøgte havde overtaget af Jørgen Brandt.
Kort tid efter flytningen gik hans mobiltelefon i stykker. Han bad Jan Ahlberg om en
ny. Jan Ahlberg skaffede en ny mobiltelefon til ham. Vidnet involverede ikke Jørgen
Brandt heri. Der var ingen ændring i vidnets telefonforbrug efter flytningen til Mey-
dan-Møller & Landschultz.

Bjørn Hartmann har forklaret at han var økonomichef hos Meydan-Møller &
Landschultz fra 1995 til 1999. Han havde en del med Jørgen Brandt og afregningen
med denne at gøre. Jørgen Brandt skulle efter agentaftalens tillæg fra januar 1996
have 80 % i provision af dækningsbidraget af Labofaprodukter og 2,5 % i provision
af den samlede omsætning af varer fra S-lageret. Det skete at Jørgen Brandt havde
anvendt en forkert varegruppe på ordrekladden. Jørgen Brandt havde i en del tilfælde
anvendt varegruppe 480 hvor varerne ikke var omfattet af denne varegruppe. Jørgen
Brandt skulle have 80 % i provision af varer tilhørende varegruppe 480, men Jørgen
Brandt havde ofte anvendt varegruppe 480 for varer der var knock-down møbler som
kun gav 2,5 % i provision. Såfremt en vare var anført med en forkert varegruppe,
ændrede Meydan-Møller & Landschultz varegruppenummeret således at der skete
korrekt afregning overfor Jørgen Brandt. Der var varegrupper hvor Jørgen Brandt
ingen provision fik ved salg af disse varer. Varegruppe 415 der omfatter stålskabe,
var for eksempel hverken omfattet af parternes agentaftaler eller honoraraftalen. Jør-
gen Brandt fik derfor ingen provision når disse varer blev solgt. Det var Jørgen
Brandt ikke helt tilfreds med, men sådan var aftalen. Til gengæld fik Jørgen Brandt
porteføjleprovision af varer hvis salg han slet ikke var involveret i. På bilag 23, 24 og
29 er anført en række fakturaer der angår Jørgen Brandts salg af knock-down varer
hvoraf han skulle have 2,5 % i provision, og varegrupper han ikke skulle have provi-
sion af. Meydan-Møller & Landschultz har afregnet Jørgen Brandt i overensstem-
melse hermed. Det er ikke korrekt at Jørgen Brandt skulle have 80 % i provision af
de knock-down møbler han selv solgte.

I forbindelse med at Jørgen Brandt flyttede til Meydan-Møller & Landschultz havde
vidnet og Jørgen Brandt en del drøftelser om dennes fremtidige honorering. Da Mey-
dan-Møller & Landschultz skulle overtage Jørgen Brandts faste udgifter, måtte af-

- 16 -

lønningen af Jørgen Brandt også ændres. Meydan-Møller & Landschultz foreslog at
Jørgen Brandt fik 20 % i provision mod at overtage samtlige af hans faste udgifter.
Jørgen Brandt var ikke helt tilfreds hermed, men det var sådan aflønningen blev.
Jørgen Brandt har ikke protesteret over for vidnet over denne afregning. Vidnet har
ikke modtaget Jørgen Brandts brev af 24. februar 1998. Han ville på grund af brevets
indhold have husket det hvis han havde modtaget det. Hvis Meydan-Møller &
Landschultz havde fået dette brev den 24. februar 1998, ville det formentlig have
medført at parternes samarbejdsaftale var blevet sagt op.

Procedure

Sagsøgerens advokat har gjort gældende at Meydan-Møller & Landschultz efter
parternes agentaftaler skal stille markedsføringsmateriale i normalt omfang til rådig-
hed for Jørgen Brandt. Jørgen Brandt skal alene betale salgsomkostninger, og herun-
der hører ikke markedsføringsomkostninger. Udgifterne på i alt 71.062,53 kr. angår
et almindeligt katalog og andet helt sædvanligt markedsføringsmateriale. Jørgen
Brandt har ikke på noget tidspunkt accepteret at deltage i betalingen heraf. Han har
tværtimod protesteret mod opkrævningerne. Meydan-Møller & Landschultz har der-
for ikke været berettiget til at fakturere og debitere Jørgen Brandt herfor.

Jørgen Brandt er berettiget til 80 % i provision af den bonus Labofa har udbetalt til
sagsøgte. Labofa ville egentligt have udbetalt hele bonussen til Jørgen Brandt der
ønskede at sagsøgte skulle have del heri. Bonussen må sidestilles med Jørgen
Brandts salg af Labofaprodukter, og han er derfor berettiget til 80 % i provision af
denne bonus.

Da Jørgen Brandt flyttede til sagsøgtes lokaler, havde han ingen forventning om at
den hidtil gældende aftale om 80 % i provision skulle fortsætte. Parterne skulle
sammen nå til en aftale om den fremtidige honorering. Parterne kunne ikke blive
enige. Jørgen Brandt har aldrig accepteret den fremlagte honoraraftale. Honorarafta-
len var et oplæg. Jørgen Brandt gjorde det mundtligt overfor både Jan Ahlberg og
Bjørn Hartmann klart at oplægget ikke kunne tiltrædes. Herudover har Jørgen Brandt
overgivet brevet af 24. februar 2000 hvor det ligeledes klart fremgår at honorarafta-
len ikke er accepteret. Jørgen Brandt har ikke tiltrådt aftalen hvilket er årsagen til at
den ikke er underskrevet. Sagsøgte kan på ingen måde have fået det indtryk at han

- 17 -

havde accepteret honoraraftalen. Det bestrides at Jørgen Brandt udvist passivitet. Der
er derfor ikke indgået en aftale der ændrer parternes agentaftaler. Det forhold at sag-
søgte overfor Jørgen Brandt har afregnet efter honoraraftalen, medfører ikke at hono-
raraftalen er gældende mellem parterne.

Jørgen Brandt skal derfor honoreres efter tillægget fra 1996. Jørgen Brandt har for-
klaret at han skal have 80 % i provision af samtlige af de varer han solgte uanset om
det var knock-down møbler eller professionelle kontormøbler. Det betyder at han
skal have 80 % af de fakturaer der er angivet i bilagene 23, 24 og 29. Salg fra S-
lageret har intet hermed at gøre idet Jørgen Brandt skulle have 2,5 % i porteføjle-
provision af det direkte salg herfra. Jørgen Brandt har derfor krav på honorering som
opgjort af ham.

For så vidt angår sagsøgtes modkrav har Jørgen Brandt erkendt i et vist omfang at
ville betale sagsøgte. Sagsøgte overtog efter Jørgen Brandts flytning montøren Claus
Hansen. Han skulle kun delvis udføre arbejde for Jørgen Brandt. Det er sagsøgtes
problem at han ikke i større omfang udførte arbejde for sagsøgte. Det var ikke Jørgen
Brandts opgave at sørge herfor. Jørgen Brandt vil betale en andel på 146.461,33 kr.
af Claus Hansens løn. Jørgen Brandt vil betale en andel på 26.614 kr. af omkostnin-
gerne til den servicevogn Claus Hansen benyttede. Herudover vil Jørgen Brandt be-
tale 20.000 kr. i husleje idet der ved fastsættelsen af huslejen må henses til de ringe
vilkår sagsøgte tilbød Jørgen Brandt. Der er ikke grundlag for at pålægge Jørgen
Brandt at betale til sagsøgtes kantine, ligesom der ikke er grundlag for at pålægge
Jørgen Brandt at betale for mobiltelfonregninger og en mobiltelefon hvis indkøb han
ikke var involveret i.

Jørgen Brandt har den 22. marts 1999 afgivet behørigt rentepåkrav hvorfor sagsø-
gerens krav skal forrentes som påstået af ham.

Sagsøgtes advokat har gjort gældende at Jørgen Brandt har betalt markedsføringsbi-
draget på 71.062,53 kr. for 1997. Jørgen Brandt deltog i planlægningen af markeds-
føringen. Det er særlige markedsføringstiltag, og ikke almindelige markedsførings-
omkostninger. Jørgen Brandt skal derfor betale herfor, hvilket han accepterede under
parternes samarbejde. Han kan derfor ikke på nuværende tidspunkt kræve pengene
tilbage.

- 18 -


Den bonus der er udbetalt af Labofa er en leverandørbonus. Det er ikke en personlig
bonus til Jørgen Brandt der derfor ikke skal have del heri. Parternes aftale indeholder
i overensstemmelse hermed heller ingen bestemmelser herom.

Der er mellem parterne indgået en aftale om Jørgen Brandts honorering fra den 1.
januar 2000. Begge parter har ageret i overensstemmelse med honoraraftalens be-
stemmelser. Jørgen Brandt blev på ingen måde tvunget til at flytte ind hos sagsøgte.
Det valgte han selv for at få en bedre økonomi. Sagsøgte overtog samtlige af Jørgen
Brandts faste udgifter, og han var klar over at der skulle ske en ændring af hans ho-
norering. Der var drøftelser herom, og sagsøgte gjorde det herunder klart for Jørgen
Brandt at han ikke kunne få en bedre aftale end honoraraftalen. Jørgen Brandt ville
ikke umiddelbart acceptere aftalen, men han valgte at flytte ind, og han blev efter
indflytningen honoreret efter honoraraftalen. Jørgen Brandt blev rykket flere gange
for en underskrift, og det har herunder stået ham helt klart at sagsøgte var af den op-
fattelse af parterne havde indgået honoraraftalen. Sagsøgeren reagerede ikke, men
har accepteret tingenes tilstand. Han har ikke protesteret over sagsøgtes afregning.
Sagsøgte har ikke modtaget sagsøgerens brev af 24. februar 2000. Sagsøgeren prote-
sterede første gang i juni 2000 hvilket er et halvt år efter at han flyttede ind. Sagsøge-
ren har derfor ved passivitet fortabt sin ret til at gøre indsigelse mod aftalen.

Sagsøgte har honoreret Jørgen Brandt i overensstemmelse med honoraraftalen hvil-
ket hænger sammen med at sagsøgte, ligeledes i overensstemmelse med honoraraf-
talen, afholdt alle Jørgen Brandts faste udgifter efter hans flytning. Jørgen Brandt har
derfor ikke noget krav mod sagsøgte.

Såfremt retten finder at der ikke er indgået en aftale om at Jørgen Brandt skal hono-
reres efter honoraraftalen, gøres det gældende at der skal ske en opgørelse af parter-
nes mellemværende efter agentaftalerne, dog således at Jørgen Brandt skal afholde
de faste udgifter sagsøgte har afholdt i 1998 i den tro at honoraraftalen var indgået.
Det følger af tillægget fra januar 1996 at Jørgen Brandt skal have 2,5 % i provision af
omsætningen af visse varegrupper der under sagen er benævnt knock-down møbler.
Han får provision af hele omsætningen uanset om han er involveret i salget eller ej
hvilket både Jan Ahlberg og Bjørn Hartmann har bekræftet. Han skal således ikke
have 80 % i provision af de fakturaer der er nævnt i bilag 23, 24 og 29.

- 19 -


Jørgen Brandt skal betale hele lønnen til Claus Hansen for 1998 idet han alene ud-
førte arbejde for Jørgen Brandt. Den servicevogn sagsøgte overtog fra Jørgen Brandt,
blev alene anvendt af Claus Hansen hvorfor Jørgen Brandt skal afholde hele udgiften
hertil. Da Jørgen Brandt var en del af en afdeling hos sagsøgte, skal han på lige fod
med de øvrige afdelinger deltage i betalingen af sagsøgtes kantine. Det er naturligt at
Jørgen Brandt skal betale for Claus Hansens telefonregninger og nye mobiltelefon.
Endelig skal Jørgen Brandt betale husleje for de lokaler sagsøgte stillede til rådighed
for ham i 1998. Det er skønsmæssigt hvad dette skal beløbe sig til, men der må hen-
ses til at Jørgen Brandt fik ca. 220 m2 lagerplads og en mindre udstillingsplads stillet
til rådighed. Sagsøgte har skønsmæssigt ansat sagsøgerens betaling for leje, varme, el
mv. til 140.000 kr.

Sagsøgte bestrider at sagsøgerens brev af 22. marts 1999 opfylder rentelovens betin-
gelser. Hertil kommer at sagsøgeren stævnede for et mindre beløb end de meget
runde beløb der er angivet i skrivelsen af 22. marts 1999. Sagsøgerens eventuelle
krav skal derfor forrentes fra sagens anlæg.

Rettens bemærkninger

Parternes mellemværende i årene 1996 og 1997

Parternes to handelsagentaftaler indgået i juli 1993 og september 1994, sidstnævnte
med tillæg fra januar 1996, var gældende mellem parterne i 1996 og 1997.

Jørgen Brandts provision for 1996 og 1997 vedrørende Labofaprodukter er beregnet i
overensstemmelse med parternes aftale. Det fremgår ikke af parternes aftale at
Jørgen Brandt også skulle have andel i den bonus ("salgspræstationsbonus") Labofa
udbetalte til Meydan-Møller & Landschultz. Denne bonus må derfor fuldt ud tilfalde
Meydan-Møller & Landschultz.

Det fremgår af agentaftalen fra september 1994 at alt relevant markedsførings-
materiale såsom kataloger, brochurer, prislister og vareprøver i normalt omfang
skulle stilles Jørgen Brandt til rådighed uden vederlag.

- 20 -

Efter bevisførelsen lægges det til grund at beløbet på 71.062,53 kr. som Meydan-
Møller & Landschultz har faktureret og debiteret Jørgen Brandt, angår sådanne
markedsføringsudgifter. Jørgen Brandt har ikke ved passivitet eller på anden måde
accepteret at betale disse udgifter. Meydan-Møller & Landschultz var derfor ikke
berettiget til at debitere Jørgen Brandt dette beløb.

Da det er ubestridt at der efter parternes mellemregning er et uafregnet nettomellem-
værende vedrørende årene 1996 og 1997 på 17.953,04 kr. i Jørgen Brands favør, skal
Meydan-Møller & Landschultz betale 89.015,57 kr. til Jørgen Brandt for disse år.

Jørgen Brandts fremsatte krav vedrørende 1998

Parterne indgik ikke aftale om at ændre de gældende agentaftaler inden Jørgen
Brandt flyttede til Meydan-Møller & Landschultz i januar 1998. Meydan-Møller &
Landschultz præsenterede i januar 1998 Jørgen Brandt for en honoraraftale der skulle
træde i stedet for de gældende aftaler. Honoraraftalen blev ikke underskrevet af
Jørgen Brandt. Retten finder det efter bevisførelsen ikke godtgjort at honoraraftalen
på anden måde blev tiltrådt af Jørgen Brandt. Det er herefter ikke bevist at parterne
har aftalt at ændre de gældende agentaftaler. Det er som følge heraf fortsat disse
agentaftaler der var gældende mellem parterne indtil Meydan-Møller & Landschultz
opsagde Jørgen Brandt.

Jørgen Brandt er derfor berettiget til en salgsprovision på 80 % af Labofa-
produkterne. Denne provision er af Meydan-Møller & Landschultz opgjort til
873.816,31 kr., hvilken opgørelse retten lægger til grund.

Jørgen Brandt er ligeledes i overensstemmelse med parternes aftaler berettiget til

provision på 65.082,90 kr. af salget af kontorartikler,
provision på 74.057,49 kr. af varegrupperne 401 og 407,
provision på 3.428,73 kr. af ordrebeholdningen,
provision på 6.224,48 kr. af faktura nr. 904304/911348,
provision på 16.689 kr. af fakturaer afregnet i januar 1999 samt
provision på 3.748,52 kr. vedrørende fejlkonterede fakturaer.

- 21 -

Retten finder det efter forklaringerne afgivet af Jan Ahlberg og Bjørn Hartmann
sammenholdt med ordlyden af tillægget til parternes agentaftale ikke tilstrækkeligt
godtgjort at Jørgen Brandt er berettiget til mere end 2,5 % i provision af den samlede
omsætning af varerne i grupperne 401, 407 og 408, ligesom det ikke er godtgjort at
han er berettiget til provision af andre varegrupper end de nævnte. Retten finder det
således ikke godtgjort at Jørgen Brandt skal have provision af de i bilag 23, 24 og 29
anførte beløb som påstået af ham.

Jørgen Brandt er som ovenfor nævnt ikke berettiget til provision af bonus fra Labofa
hvorfor hans påstand herom heller ikke kan tages til følge for året 1998.

Modkrav fremsat af Meydan-Møller & Landschultz for 1998

Da Jørgen Brandt efter parternes aftaler selv skulle afholde faste udgifter til eksem-
pelvis bil og kontorhold hvilke udgifter Meydan-Møller & Landschultz afholdt fra
januar 1998, skal Jørgen Brandt, hvilket han også principielt har tilsluttet sig, betale
Meydan-Møller & Landschultz et rimeligt beløb herfor.

Meydan-Møller & Landschultz har i 1998 betalt 219.692 kr. i løn til montøren og
servicemedarbejderen Claus Hansen som Meydan-Møller & Landschultz overtog fra
Jørgen Brandt da denne flyttede ind hos sagsøgte i 1998. Efter det oplyste udførte
Claus Hansen fortrinsvis arbejde for Jørgen Brandt. Herefter finder retten det ri-
meligt at Jørgen Brandt skal afholde 175.753,60 kr. svarende til 80 % af Claus
Hansens løn.

Meydan-Møller & Landschultz har i 1998 haft omkostninger på 39.921 kr. ved-
rørende den servicevogn som sagsøgte overtog fra Jørgen Brandt. Det er oplyst at det
udelukkende var Claus Hansen der benyttede bilen, og at han alene kørte for Jørgen
Brandt. Jørgen Brandt skal derfor betale disse omkostninger.

Meydan-Møller & Landschultz har fremsat krav på 6.000 kr. der angår en forholds-
mæssig andel af sagsøgtes kantineudgifter. Da parterne ikke har indgået en aftale om
at Jørgen Brandt skal deltage i finansieringen af sagsøgtes kantine, er der ikke grund-
lag for at tage sagsøgtes påstand herom til følge.

- 22 -

Sagsøgtes indkøb af en mobiltelefon til Claus Hansen og dennes telefonregninger er
opgjort til 13.109 kr. Efter Jørgen Brandts og Claus Hansens forklaringer lægger ret-
ten til grund at sagsøgte købte mobiltelefonen og godkendte Claus Hansens mobil-
telefonregninger uden at Jørgen Brandt blev inddraget heri. Retten finder som følge
heraf ikke at Jørgen Brandt bør refundere denne udgift.

Jørgen Brandt skal betale leje for de lokaler han fik stillet til rådighed af Meydan-
Møller & Landschultz i 1998. Efter bevisførelsen er det godtgjort at Jørgen Brandt
hverken fik stillet et kontor eller et egentligt showroom til rådighed hos sagsøgte.
Den lagerplads Jørgen Brandt fik stillet til rådighed, var forholdsvis beskeden. På
dette grundlag finder retten at lejen passende kan fastsættes til 40.000 kr.

Det er ubestridt at Meydan-Møller & Landschultz har udbetalt 355.790,59 kr. i
provision til Jørgen Brandt, og at dette beløb skal modregnes i Jørgen Brandts krav
mod Meydan-Møller & Landschultz. Det er ligeledes ubestridt at sagsøgte har føl-
gende modkrav: 3.855,33 kr. vedrørende saldo konto 23123, 1.516,30 kr. vedrørende
faktura nr. 91174/911745, 1.473,83 kr. vedrørende faktura nr. 881257 og 500 kr.
vedrørende en udskrift af en data liste.

Sammenfatning

Jørgen Brandts krav mod Meydan-Møller & Landschultz kan således opgøres
således:

Markedsføringsbidrag for 1996 og 1997
71.062,53 kr.
Uafregnet mellemværende i 1996 og 1997
17.953,04 kr.
Provision af Labofaprodukter i 1998
873.816,31 kr.
Provision af kontorartikler
65.082,90 kr.
Provision af varegrupperne 401 og 407
74.057,49 kr.
Provision af ordrebeholding
3.428,73 kr.
Provision af faktura 904304/911348
6.224,48 kr.
Provision af fakturaer afregnet i 1999
16.689,00 kr.
Provision af fejlkonterede fakturaer
3.748,52 kr.


I alt
1.132.063,00 kr.

- 23 -

Meydan-Møller & Landschultz' modkrav kan opgøres således:

Løn til servicemedarbejder Claus Hansen
175.753,60 kr.
Omkostninger til servicevogn
39.921,00 kr.
Leje for lokaler
40.000,00 kr.
Udbetalt provision
355.790,59 kr.
Saldo vedr. konto 23 123
3.855,33 kr.
Fakturanr. 911 747/911 745
1.516,30 kr.
Fakturanr. 81 257
1.473,83 kr.
Udskrift af dataliste
500,00 kr.


I alt
618.810,65 kr.


Efter det oplyste skal der yderligere ske en momsreduktion på 5.141,11 kr. i
sagsøgerens krav.

Herefter skal Meydan-Møller & Landschultz betale 1.132.063,00 kr. med fradrag af
618.810,65 kr. og 5.141,11 kr., i alt 508.111,29 kr. med tillæg af moms.

Meydan-Møller & Landschultz skal således i alt betale 635.139,11 kr. til Jørgen
Brandt.

Da sagsøgerens rentepåkrav af 22. marts 1999 ikke opfylder rentelovens krav, skal
beløbet forrentes fra sagens anlæg den 15. september 1999.

Thi kendes for ret:

Meydan-Møller & Landschultz A/S skal inden 14 dage betale 508.111,29 kr. med
tillæg af moms, i alt 635.139,11 kr. der forrentes med procesrente fra den 15.
september 1999.

- 24 -

Meydan-Møller & Landschultz A/S skal inden 14 dage betale 42.100 kr. i
sagsomkostninger til Jørgen Brandt.


Jens Feiberg
Kaj Schou
Mogens Trepka


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes. Sø- & Handelsrettens kontor, den 13.06.2002
P.j.v.