Sagsøgte frifundet i sag om, hvorvidt sagsøgte ved at fremstille og markedsføre reolsystemet ABC Quadrant har krænket Peter Lassens og Montana Møbler A/S' (herefter Montana) rettigheder i henhold til ophavsretsloven og markedsføringsloven til MONTANA reolen, og om ABC-Reoler som følge heraf skal betale erstatning, og vederlag til Montana og Peter Lassen samt godtgørelse til Peter Lassen.
Dom i sagen V-28-05
1) Direktør Peter Lassen
2) Montana Møbler A/S
(advokat Dorthe Wahl)
mod
ABC-Reoler Avlum A/S
(advokat Claus F. Sørensen)
Indledning
Sagen drejer sig om, hvorvidt ABC-Reoler Avlum A/S (herefter ABC-Reoler) ved at fremstille og markedsføre reolsystemet ABC Quadrant har krænket Peter Lassens og Montana Møbler A/S' (herefter Montana) rettigheder i henhold til ophavsretsloven og markedsføringsloven til MONTANA reolen, og om ABC-Reoler som følge heraf skal betale erstatning, og vederlag tilMontana og Peter Lassen samt godtgørelse til Peter Lassen.
Påstande
Peter Lassen og Montana (samlet sagsøgerne) har nedlagt følgende påstande:
1. Det forbydes ABC-Reoler at fremstille, lade fremstille, sælge og/eller markedsføre reolsystemet ABC Quadrant af et udseende som vist på bilag 1, 2, 28 og 35.
2. ABC-Reoler tilpligtes til Montana og Peter Lassen at betale i vederlag for udnyttelse og erstatning for tabt fortjeneste og markedsforstyrrelse 2.400.000 kr. med procesrente fra nedlæggelse af påstanden, den 7. september 2011.
3. ABC-Reoler tilpligtes at godtgøre Peter Lassen for ikke-økonomisk skade 30.000 kr. med procesrente fra nedlæggelse af påstanden, den 7. september 2011.
ABC-Reoler har påstået frifindelse
Sagen er anlagt den 4. februar 2005.
Oplysningerne i sagen
Parterne
Peter Lassen er stifter af Montana og er bestyrelsesformand for selskabet. Selskabet producerer og sælger møbler, hvoraf MONTANA reolsystemet er det vigtigste produkt.
ABC-Reoler er en møbelvirksomhed, der bl.a. producerer ABC Quadrant reolen, som oprindeligt blev udviklet af Jens Knudsen.
Montana
MONTANA reolsystemet (herefter MONTANA) er et system, der består af på forhånd samlede kassemoduler, som kan stilles ved siden af hinanden, stilles oven på hinanden og hænges på væggen. Der kan tilføjes tilbehør til systemet, og systemet kan sammensættes individuelt af kunden. Systemet er opbygget af MDF plader i 12 mm pladetykkelse. Grundmodulet i reolsystemet måler 69,6 x 69,6 cm. - 3 -
MONTANA blev udviklet på baggrund af systemet 60 x 60, som Peter Lassen udviklede i 1974 for Fritz Hansen A/S. Peter Lassen udviklede MONTANA i årene 1979-1982. MONTANA blev introduceret på en møbelmesse i Køln i 1982 og blev her udbudt i hvid og antracit og birkefinér.
Farveudvalget blev efterfølgende udvidet, således at der i 1988 var 16 farver til rådighed, og i 2002 41 farver og fire finér typer til rådighed.
MONTANA, der oprindeligt kun fandtes i én dybde, fik frem til 1988 tilføjet en ekstra dybde og muligheden for at anvende lys og hjul. I 1988 blev Montana udbudt i fem dybder. Antallet af dybder har sidenhen varieret dog således, at der mindst har været tre dybder.
MONTANA blev i begyndelsen markedsført på sokkel og væghængt, men i 2009 blev det muligt at sætte reolsystemet på ben. Reolsystemets greb til låger og skuffer har i dag samme udseende som i 1982, og grebet er et cylinderformet greb med en lille griberunding.
MONTANA er efter sagsøgernes opfattelse det samme produkt i dag, som det var i 1982.
ABC-Quadrant
ABC Quadrant er et reolsystem, der leveres usamlet til kunden. Kunden samler selv reolen med et samlebeslag, der er patenteret. Reolen kan efterfølgende skilles, og delene kan genanvendes i en ny reolkombination.
Samlebeslaget og reolsystemet X-ylo, som samlebeslaget først blev anvendt til, blev udviklet af Jens Knudsen, og X-ylo blev fremstillet, markedsført og solgt af firmaet X-Pro ApS. X-ylo var et saml-selv byggereolsystem udført i massivt træ og havde rammedøre med fyldning. X-ylo blev samlet med omtalte samlebeslag. X-Ylo havde ydermålene 78 x 78 cm for en samlet kasseenhed.
Jens Knudsen skabte det første katalog for X-ylo reolsystemet i 1998, og systemet blev markedsført første gang i 1999.
X-Ylo reolen blev i 2001 ændret, således at reolen blev fremstillet af finér eller lakeret MDF plader. Denne reol blev introduceret i 2001. Efter kundens ønske kunne reolen produceres med eller uden lukket front.
X-Ylo, som den er gengivet i den første brochure fra 1998, og som er gengivet i sagens bilag C1-12, ses nedenfor:
ABC-Reoler har under sagen betegnet reolsystemet som X-Ylo uafhængigt af materialet, hvorimod sagsøgerne har betegnet reolen i massivt træ som X-Ylo1 og reolen i MDF og finér som X-Ylo2.
ABC-Reoler overtog rettighederne til X-Ylo, men ikke rettighederne til navnet XYlo i april 2002 og omdøbte reolen til ABC Quadrant. ABC Quadrant blev fremvist på en møbelmesse i Milano samme år. I 2002 udgav ABC-Reoler et katalog for ABC Quadrant. Reolen blev produceret i samme farver og mål som X-Ylo 2.
Fra 2003 solgtes ABC Quadrant i 3 dybder, hvilket blev muligt ved en videreudvikling af samlebeslaget. Farvesortimentet blev i 2006 ændret til at bestå af farver fra RAL-farveskalaen.
Parternes markedsføringsmateriale
I sagen har Montana fremlagt markedsføringsmateriale fra tidsrummet 1988-2008. I dette er vist en række forskellige opstillinger både til erhvervsbrug og privatbrug, ligesom der er vist opstillinger, hvor MONTANA er anvendt i alle husets rum og til anden brug end egentlige reoler for eksempel som baderumsmøbler, entrémøbler, køkkenmøbler og også væghængt eller som bord på hjul. Brochurerne viser MONTANA i en række forskellige farver, herunder kombinationer af farver i samme opstilling. Markedsføringsmaterialet bærer præg af en høj grad af professionel bearbejdning af materialet.
ABC-Reoler har fremlagt markedsføringsmateriale, herunder kataloger fra årene 2002, 2004, 2006 og billedmateriale fra ABC-Reolers hjemmside. ABC-Reolers markedsføringsmateriale indeholder forskellige opstillinger af reoler. Materialet er kendetegnet ved at vise, hvordan reolen samles af kunden, beslagets udseende og forskellige reolopstillinger.
Neden for ses billedmateriale fra ABC-Reolers markedsføringsmateriale:
Uddrag fra bilag 1, 2, 28 og 35
Kendskabsundersøgelse
AIM udarbejdede i slutningen af 2005 en kendskabsundersøgelse for Montana. Undersøgelsen baserede sig på 902 interviews af personer over 15 år. Ved spørgsmål om kundernes kendskab til navngivne reoler indgik ABC-Quadrant ikke som en navngiven reol i de spørgsmål, hvor kunderne blev spurgt, om de kendte bestemte navngivne reoler. Undersøgelsen viste, at 26 % af de spurgte havde et uhjulpet kendskab til MONTANA, og at 50 % af de adspurgte havde et hjulpet kendskab. Undersøgelsen viser, at kendskabet var størst i aldersgruppen mellem 40-49 og i indkomstgruppen med en samlet husstandsindtægt på over 600.000 kr.
Andre producenter af kassereoler
Parterne har under sagen omtalt og fremvist materiale om kassereoler, der er produceret af andre producenter end parterne, herunder Kubik reolerne, at-bo reolerne, Cadomus reolerne og reoler designet af Børge Mogensen og Mogens Koch samt reoler solgt i IKEA. Nedenfor ses vist til venstre eksempel på en kassereol fra IKEA fra 1991 og vist til højre eksempel på reolen Cadomus fra 1992 i farvet og lakeret MDF.
Uddrag fra bilag 6
Uddrag fra bilag 46
Oplysninger om salgstal og fortjeneste
Sagsøgerne har i bilag 41 på baggrund af oplysninger om ABC-Reolers tilgodehavender fra salg fra ABC-Reolers årsrapporter fra 2004-2010 estimeret, at ABC-Reolers omsætning for så vidt angår ABC Quadtrant i perioden må være 49.146.892 kr. Med udgangspunkt i dette tal sammenholdt med et estimat over den anslåede omsætning per ABC Quadrant modul har sagsøgerne estimeret, at der må være solgt 58.788 ABC Quadrant moduler i perioden. Sagsøgerne har med udgangspunkt i Montanas prisoplysninger beregnet, at hvert MONTANA modul har en dækningsbidrag på 497 kr.
Sagsøgerne har, med udgangspunkt i dette tal og med udgangspunkt i en situation, hvor ABC Quadrant substituerer MONTANA i 10 % af salgssituationerne, beregnet et afsætningstab på 2.921.764 kr.
Syn og Skøn
I sagen har der været afholdt syn og skøn ved trætekniker Kjeld Bülow og designer mDD Thomas E. Alken. Under skønsforret-ningen har der været forevist talrige opstillinger, herunder blandt andet opstillinger, hvorfra nedenstående billedmateriale er optaget:
ABC Quadrant MONTANA
MONTANA ABC Quadrant
ABC Quadrant MONTANA
Af skønsrapporten fremgår:
"(<) Ved skønsforretningen blev det aftalt, at skønsrapporten, i de tilfælde hvor skønsmændene havde samme svar, kun skulle indeholde ét svar - og i de tilfælde, hvor skønsmændene havde forskellige svar skulle indeholde de to svar.
Skønsmændene har besvaret samtlige spørgsmål individuelt, og har herefter sammenholdt besvarelserne. Her blev det tydeligt, at samtlige besvarelser var ens i grundsubstansen.
Herefter satte skønsmændene sig sammen og formulerede én fælles besvarelse af hvert enkelt skønsspørgsmål. Der er således fuldstændig enighed mellem skønsmændene i skønsrapportens besvarelser.
Definitioner
I de to skønstemaer anvendes begreber, som skønsmændene definerer som følger:
1 Fremtoning = Helhedsindtryk = "det samlede indtryk af noget" (reolsystemerne) (Nudansk Ordbog). Ved vurdering af reolsys-temernes fremtoning/helhedsindtryk har skønsmændene lagt vægt på selve reolsystemerne og ikke på overfladerne, fx. finér, farver osv.
2 Formsprog = den arkitektoniske/designmæssige tradition, som et produkt er baseret på, fx. skandinavisk, funktionalistisk, nyklassicistisk osv. (findes ikke i Nudansk Ordbog)
3 Æstetik = "skønhed (især kunstnerisk)" (Nudansk Ordbog).
4 Funktionel = "indrettet eller opbygget, så det opfylder sit formål" (Nudansk Ordbog).
5 Korpus = Den ydre ramme af et opbevaringsmøbel inkl. faste dele fx faste mellemsider og faste mellembunde (Møbelindu-striens Ordliste 2006) = de konstruktive dele, som skal anvendes ved opbygningen af en reol.
6 Tilbehør = De dele af et opbevaringsmøbel, som ikke skal anvendes ved opbygning af en reol, men som kan til- eller fravælges.
7 Kassereol = Et opbevaringsmøbel (reol), der leveres færdigsamlet fra fabrik
8 Saml-selv reol = Et opbevaringsmøbel bestående af enkeltkomponenter, der leveres flat-pack og som kunden selv skal samle
Bilagenes datering
Skønsmændene har konstateret, at Bilag PP, som i støttebilaget angives at være fra ultimo 2001, er dateret januar 2001. Skønsmændene konstaterer, at de fleste af de øvrige bilag ikke er forsynet med dato.
Svar på Sagsøgernes skønsspørgsmål
Spørgsmål 1:
Skønsmændene anmodes om - efter en besigtigelse af sagsøgernes reolsystem, MONTANA og ABC-Reolers reolsystem, ABC Quadrant, dels som disse vil blive fremvist i en række opstillinger under skønsforretningen, jf. reolopstillingerne afbilledet i Sektion I, side 4, 5, 10-15, 17-22 og 24, 26 nederst, 27 øverst, 29-34 og 43 dels som reolsystemerne er vist på sagens bilag, der er vedlagt sagsøgers skønstema, bilag 1, 2, 4, side 13-15 og bilag 9 - at besvare følgende spørgsmål:
Skønsmændene anmodes om ved besvarelsen af nærværende spørgsmål at foretage en helhedsvurdering og at bortse fra even-tuelle detailforskelle vedrørende dimensioner, samlinger og farvenuancer for herefter at bedømme, om ABC Quadrant fremtræd-er med en betydelig grad af lighed med Montana.
Spørgsmål 1 kan ikke besvares entydigt, idet der både tages udgangspunkt i de fysiske opstillinger, samt de i spørgsmål 1 nævnte bilag.
Bilag
Efter gennemgang af de til spørgsmål 1 omhandlende bilag vurderer skønsmændene, at helhedsindtrykket har en betydeliggrad af lighed.
Fysiske opstillinger
Når reolsystemerne ses i de fysiske opstillinger, vurderer skønsmændene, at der ikke er en betydelig grad af lighed.
Spørgsmål 2:
Skønsmændene anmodes om at redegøre for den funktionsmæssige betydning af beslagene afbillet på bilag H og fremlagt som prøver under skønsforretningen.
Det er skønsmændenes vurdering, at beslagene som kernekomponent i ABC Quadrant har 4 hovedfunktioner:
At fungere som fysisk bindeled mellem reolsystemets lodrette og vandrette pladeemner.
At gøre det muligt for slutbrugeren selv at samle og bygge om på reolsystemet.
At gøre det muligt at konstruere et reolsystem med hjørnesamlinger på gehring, hvor man undgår de dobbeltsider, -bunde og -topplader, som opstår ved kassereoler.
At gøre det muligt at fremstille et reolsystem, som består af enkeltkomponenter, og som derfor kan opbevares på lager og transporteres "flat-pack".
Spørgsmål 3:
Skønsmændene anmodes om at redegøre for, om beslagene afbilledet på bilag H og fremlagt som prøver under skønsforretningen og dermed selve samlingsmetoden påvirker skønsmændenes vurdering i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 1.
Nej, når skønsmændene i spørgsmål 1 bedes om at se bort fra "samlinger", har de inkluderet beslagene i "samlinger".
Spørgsmål 4:
Skønsmændene bedes udtale sig om, hvorvidt det på grundlag af den af Jens Hedegård Knudsen udviklede samlingsmetode, dvs. beslagene vist bl.a. på bilag H og fremlagt som prøver under skønsforretningen, ville være muligt at designe og fremstille et reolsystem, som i sin fremtoning ville fremstå i en selvstændig og fra sagsøgernes produkt MONTANA afvigende fremtoning.
Det er skønsmændenes vurdering, at ABC Quadrants fremstår i en selvstændig og fra sagsøgernes produkt MONTANA afvigende fremtoning.
Spørgsmål 5:
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes skønsmændene vurdere, om produkterne ABC Quadrant og Montana opfylder samme funktionelle og æstetiske behov hos kunderne.
Da spørgsmål 1 besvares både bekræftende og ikke bekræftende, besvares spørgsmål 5 som følger, idet det pointeres, at besvarelsen ikke udelukkende tager udgangspunkt i de i spørgsmål 1 nævnte bilag.
Funktionelle behov
Hvad angår reolsystemernes funktioner som opbevaringsmøbler, opfylder de to reolsystemer de samme behov hos kunderne, idet det dog bemærkes, at ABC Quadrant er et reolsystem, der er 1) skilbart; 2) kan transporteres "flat-pack"; 3) kan samles af kunderne, mens Montana består af kassereoler, der er samlet og færdigmonteret fra fabrik.
Æstetiske behov
Det er skønsmændenes vurdering, at ABC Quadrant og MONTANA ikke opfylder de samme æstetiske behov hos kunderne.
Skønsmændene lægger til grund for besvarelsen, at ABC Quadrant med undtagelse af de manglende dobbeltsider fremstår mindre raffineret end MONTANA.
Spørgsmål 6:
Såfremt spørgsmål 1 og spørgsmål 5 besvares bekræftende, bedes skønsmændene udtale sig om, hvorvidt det må anses for at være en nærliggende mulighed, at kunderne kan forveksle den æstetiske fremtoning af ABC-Reolers produkt ABC Quadrant med den æstetiske fremtoning af sagsøgernes produkt MONTANA, særligt når de to produkter ikke udstilles til salg samtidig og ved siden af hinanden.
Da både spørgsmål 1 og 5 besvares både bekræftende og ikke bekræftende, besvares spørgsmål 6 således:
Når de to reolsystemers markedsføringsmateriale sammenholdes, er det nærliggende, at kunderne kan forveksle den æstetiske fremtoning af ABC Quadrant med den æstetiske fremtoning af MONTANA.
Når reolsystemerne sammenholdes in natura, er det skønsmændenes opfattelse, at forveksling ikke vil forekomme, idet skønsmændene bl.a. lægger til grund, at Montana på grund af deres "branding" og meget intensive og omfattende markedsføring indtager en særdeles fremherskende stilling på markedet og i kundernes bevidsthed.
Spørgsmål 7:
Idet det kan lægges til grund, at MONTANA er bragt på markedet forud for ABC Quadrant anmodes skønsmændene herefter om at bedømme, om fremtoningen af produktet ABC Quadrant efter skønsmændenes vurdering kan antages at være tilvejebragt som en efterligning af MONTANA.
Det er skønsmændenes opfattelse, at ABC Quadrant ikke er tilvejebragt som en efterligning af Montana, men at der er tale om en naturlig videreudvikling af X-ylo reolsystemet.
Spørgsmål 8:
Skønsmændene bedes udtale sig om, hvorvidt ABC Quadrant i sit formsprog og helhedsindtryk adskiller sig på en sådan måde fra Montana, at formgivningen af ABC Quadrant kan betegnes som værende resultatet af en selvstændig og skabende indsats.
Det er skønsmændenes opfattelse, at ABC Quadrant i sit formsprog og helhedsindtryk adskiller sig fra Montana på en sådan måde, at formgivningen kan betegnes som værende et resultat af en selvstændig og skabende indsats.
Spørgsmål 9:
Skønsmændene anmodes om at gennemgå bilag C, side 1-12 (X-ylo reolen i massiv træ, 1998), bilag LLL, samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af X-ylo reolen 1998 (bemærkning:
Der var ved skønsforretningen kun vist én opstilling af X-ylo reolen 1998), svarende til opstillingerne vist i Sektion II, side 6, øverste billede, side 10 og side 15 og bilag 1 og 2 for ABC Quadrant samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af ABC Quadrant, svarende til Sektion I, side 10-15, 17-18 og 24 modholdt bilag 9 og de ved skønsforretningen viste opstillinger af MONTANA, svarende til Sektion I, side 29-34, 36-37 og 43, og herefter besvare følgende spørgsmål:
Spørgsmål 9.1
Skønsmændene anmodes om, at beskrive de forandringer af X-ylo reolen 1998 og dennes fremtoning, der sker fra bilag C s. 1-12, bilag LLL og opstillingerne af X-ylo reolen 1998 svarende til Sektion II, side 6, øverste billede, side 10 og side 15 til fremtoningen af ABC Quadrant i bilag 1 og 2 samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af ABC Quadrant, svarende til opstillingerne vist i Sektion I, side 10-15, 17-18 og 24.
Det fremgår af de nævnte bilag og opstillingerne i Bella Centret, at der fra X-ylo reolen 1998 til ABC Quadrant sker følgende ændringer:
1. Materialerne ændres fra massivt træ til fineret spånplade og farvelakeret MDF.
2. Lågerne ændres fra massive fyldingslåger til glatte låger i fineret spånplade eller farvelakeret MDF. Desuden tilføjes glaslåg- er.
3. Bagbeklædningen ændres fra at være farvelakeret i standardfarve (bil agene viser bagbeklædninger i én farve) til farvelake-ret i samme farve eller med samme finér som resten af reolen.
4. Soklerne ændres fra at være åbne foran og med synlige samlehuller i siderne til at være lukkede foran med synlige stille-skruer og uden synlige samlehuller i siderne.
5. Grebet ændres fra mat aluminium med sort O-ring til blank aluminium med transparent O-ring.
6. Dørstop ændres fra en enkel plastdup til en plastbøjle, som passer til både træ- og glasdøre.
7. Skuffer ændres fra massivtræ, som er samlet fra fabrik til foliebelagt MDF, som samles af kunden.
8. Der tilføjes en 22 mm bundplade til reoler med hjul.
9. Reolsystemet udvides med to dybder, så det kan leveres i tre dybder.
Spørgsmål 9.2
Medfører de forandringer af X-ylo reolen 1998 og dennes fremtoning, der sker fra bilag C s. 1-12, bilag LLL og opstillingerne af X-ylo reolen 1998 svarende til Sektion II side 6, øverste billede, side 10 og side 15 til fremtoningen af ABC Quadrant i bilag 1 og 2, samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af ABC Quadrant, svarende til opstillingerne vist i Sektion I, side 10-15, 17-18 og 24, at ABC Quadrants fremtoning og formsprog er væsentligt ændret i forhold til X-ylo reolens fremtoning og formsprog?
Det er skønsmændenes opfattelse, at de forandringer, der sker fra X-ylo reolen fra 1998 til ABC Quadrant ikke medfører væsentlige ændringer i formsprog, men medfører væsentlige ændringer i fremtoning.
Spørgsmål 9.3
Såfremt spørgsmål 9.2 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori ændringerne i ABC Quadrant i bilag 1 og 2 (2002/2005) i forhold til X-ylo reolen 1998 i henseende til fremtoning og formsprog består?
I relation til fremtoning medfører følgende ændringer en væsentlig ændring i fremtoning:
1. Sokkel: Fra åben foran til lukket foran.
2. Ben som nyt tilbehør.
3. Hjul som nyt tilbehør.
Spørgsmål 9.4
Udgør de forandringer af X-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra bilag C s. 1-12, bilag LLL og opstillingerne af X-ylo reolen 1998 svarende til Sektion II side 6, øverste billede, side 10 og side 15 til fremtoningen af ABC Quadrant i bilag 1 og 2 samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af ABC Quadrant, svarende til opstillingerne vist i Sektion I, side 10-15, 17-18 og 24, en tilnærmelse til MONTANA?
Nej, det er skønsmændenes vurdering, at der ikke er tale om en specifik tilnærmelse til Montana, men til markedet generelt, idet sokler, der er lukkede foran og hjul kan betegnes som almindeligt forekommende på markedet for reoler.
Spørgsmål 9.5
Såfremt spørgsmål 9.4 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori sådanne tilnærmelser består?
Da spørgsmål 9.4 ikke besvares bekræftende, besvares spørgsmålet ikke.
Spørgsmål 10:
Skønsmændene anmodes om at gennemgå bilag C, side 1-12 (X-ylo reolen i massiv træ, 1998), bilag LLL og opstillingerne af X-ylo reolen 1998 svarende til Sektion II side 6, øverste billede, side 10 og side 15 modholdt bilag C, side 13-16 (X-ylo reolen i finér og lakeret udgave, ultimo 2001), og bilag PP (X-ylo reolen i finér og lakeret udgave, primo 2002) og bilag N (X-ylo reolen i finér og lakeret udgave, ultimo 2002), og opstillingerne af X-ylo reolen 2001/02 svarende til Sektion II side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i forgrunden og side 14 samt modholdt bilag 9 og de ved skønsforretningen viste opstillinger af MONTANA, svarende til Sektion I, side 26 nederst, 27 øverst, 29-34, 36, 38-41 og 43, og herefter besvare følgende spørgsmål:
Spørgsmål 10.1
Skønsmændene anmodes om, at beskrive de forandringer af X-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra bilag C s. 1-12, bilag LLL og opstillingerne af X-ylo reolen 1998 svarende til Sektion II side 6, øverste billede, side 10 og side 15, til fremtoningen af Xyloreolen i bilag C, side 13-16, bilag PP og bilag N samt opstillingerne af X-ylo reolen 2001/02 svarende til Sektion II side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i forgrunden og side 14.
Indledningsvis henvises til den indledende bemærkning til Bilag PP, hvor skønsmændenes eksemplar er dateret januar 2001 i modsætning til oplysningen i støttebilaget, som angiver ultimo 2001.
Det fremgår af de nævnte bilag og opstillingerne i Bella Centret, at der fra X-ylo reolen 1998 til X-ylo reolen 2001/02 sker følgende ændringer:
1. Materialerne ændres fra massivt træ til fineret spånplade og farvelakeret MDF.
2. Lågerne ændres fra massive fyldingslåger til glatte låger i fineret spånplade eller farvelakeret MDF. Desuden tilføjes glaslåger.
3. Bagbeklædningen ændres, så den kan fås farvelakeret i samme farve som reolen samt i glas.
4. Soklerne ændres fra at være åbne foran og med synlige samlehuller i siderne til at være lukkede foran med synlige stilleskruer og uden synlige samlehuller i siderne.
I Bilag C (side 13 - 16) er nogle af reolerne fra det forsøg med at lave flade forkanter, som det også er nævnt i svarskriftet. Det bemærkes, at ingen andre bilag eller opstillingerne i Bella Centret havde flade forkanter.
Spørgsmål 10.2
Medfører de forandringer af X-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra bilag C s.1-12, bilag LLL og opstillingerne af X-ylo reolen 1998 svarende til Sektion II side 6, øverste billede, side 10 og side 15 til fremtoningen af X-ylo reolen i bilag C, side 13-16, bilag PP og bilag N samt opstillingerne af X-ylo reolen 2001/02 svarende til Sektion II side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i forgrunden og side 14, at X-ylo reolens fremtoning og formsprog ændres væsentligt?
Det er skønsmændenes opfattelse, at de forandringer, der sker fra X-ylo reolen fra 1998 til X-ylo reolen 2001/2002 ikke medfører væsentlige ændringer i formsprog, men medfører en væsentlig ændringer i fremtoning.
Spørgsmål 10.3
Såfremt spørgsmål 10.2 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori ændringerne i X-ylo reolen 2001/02 i forhold til X-ylo reolen 1998 i henseende til fremtoning og formsprog består?
I relation til fremtoning medfører følgende ændring en væsentlig ændring i fremtoning:
1. Sokkel: Fra åben foran til lukket foran.
Spørgsmål 10.4
Udgør de forandringer af X-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra bilag C s. 1-12, bilag LLL og opstillingerne af X-ylo reolen 1998 svarende til Sektion II side 6, øverste billede, side 10 og side 15 til fremtoningen af X-ylo reolen i bilag C, side 13-16, bilag PP og bilag N samt opstillingerne af X-ylo reolen 2001/02 svarende til Sektion II side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i forgrunden og side 14 en tilnærmelse til MONTANA?
Nej, det er skønsmændenes vurdering, at der ikke er tale om en specifik tilnærmelse til Montana, men til markedet generelt, idet sokler, der er lukkede foran, kan betegnes som almindeligt forekommende på markedet for reoler.
Spørgsmål 10.5
Såfremt spørgsmål 10.4 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori sådanne tilnærmelser består?
Da spørgsmål 10.4 ikke besvares bekræftende, besvares spørgsmålet ikke.
Spørgsmål 11:
Skønsmændene anmodes om at gennemgå bilag C, side 13-16 (X-ylo reolen i finér og lakeret udgave, ultimo 2001), og bilag PP (X-ylo reolen i finér og lakeret udgave, primo 2002) og bilag N (X-ylo reolen i finér og lakeret udgave, ultimo 2002), og opstillingerne af X-ylo reolen 2001/02 svarende til Sektion II side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i forgrunden og side 14 modholdt bilag 1 og 2 for ABC Quadrant samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af ABC Quadrant, svarende til opstillingerne vist i Sektion I, side 10-15, 17-18 og 24 og modholdt bilag 4, side 13-14 og bilag 9 samt de ved skønsforret-ningen viste opstillinger af MONTANA svarende til Sektion I, side 26 nederst, 27 øverst, 29-34, 36, 38-41 og 43, og herefter besvare følgende spørgsmål:
Spørgsmål 11.1
Skønsmændene anmodes om, at beskrive de forandringer af X-ylo reolen 2001/02 og dennes fremtoning, der sker fra bilag C s. 13-16, bilag PP og bilag N samt opstillingerne af Xylo reolen 2001/02 svarende til Sektion II side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i fo rgrunden og side 14 til fremtoningen af ABC Quadrant i bilag 1 og 2 samt de ved skønsfo rretningen viste opstillinger af ABC Quadrant, svarende til opstillingerne vist i Sektion I, side 10-15, 17-18 og 24.
Indledningsvis henvises til den indledende bemærkning til Bilag PP, hvor skønsmændenes eksemplar er dateret januar 2001 i modsætning til oplysningen i støttebilaget, som angiver ultimo 2001.
1. Grebet ændres fra mat aluminium med sort O-ring til blank aluminium med transparent O-ring.
2. Dørstop ændres fra en enkel plastdup til en plastbøjle, som passer til både træ- og glasdøre.
3. Skuffer ændres fra massivtræ, som er samlet fra fabrik til foliebelagt MDF, som samles af kunden.
4. Der tilføjes en 22 mm bundplade til reoler med hjul.
5. Reolsystemet udvides med to dybder, så det kan leveres i tre dybder.
Spørgsmål 11.2
Udgør de forandringer af X-ylo reolen 2001/02 og dennes fremtoning, der sker fra bilag C s. 13-16, bilag PP og bilag N samt opstillingerne af X-ylo reolen 2001/02 svarende til Sektion II side 1, side 4, den grå/hvide opstilling i forgrunden og side 14 til fremtoningen af ABC Quadrant i bilag 1 og 2 samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af ABC Quadrant, svarende til opstillingerne vist i Sektion I, side 10-15, 17-18 og 24 en tilnærmelse til MONTANA?
Det er skønsmændenes opfattelse, at de forandringer, der sker fra X-ylo reolen fra 2001/2002 til ABC Quadrant ikke medfører væsentlige ændringer i formsprog, men medfører væsentlige ændringer i fremtoning.
Spørgsmål 11.3
Såfremt spørgsmål 11.2 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori sådanne tilnærmelser består?
I relation til fremtoning medfører følgende ændring en væsentlig ændring i fremtoning:
1. Hjul som nyt tilbehør.
Sagsøgernes modspørgsmål til ABC-Reolers skønsspørgsmål
Spørgsmål 12:
12.1 Skønsmændene bedes bekræfte, at bilag HH er tekniske tegninger og notater.
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at Bilag HH er tekniske tegninger (konstruktionstegninger) og notater.
Spørgsmål 12.2
Såfremt spørgsmål 12.1 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om at bekræfte, at detailudformningen af X-ylo reolen henholdsvis ABC Quadrant reolen, som den fremgår af de i Sektion I, II og III afbildede opstillinger i henseende til f.eks. valg af greb, ben, hjul, udformning
af fronter på låger og døre, valg af massivtræ, finér, lakering m.m. ikke fremgår af bilag HH?
Nej. De tekniske tegninger (konstruktionstegninger) og notater i Bilag HH viser bl.a. detaljer af reolen, herunder samlebeslag, pladetykkelse, sider, samlinger, hylder, skillevæg, bagklædning, sokkel samt forkant- og samlingsprofil.
I Bilag HH er der referencer til bl.a. 12 mm bøg (Detail tegning A m. fl) og til Horsens Finercentral (side 24, 9. januar 1996) (indikerer, at der anvendes finerede emner). Der er ikke referencer til greb, ben, hjul, fronter på låger og lakering.
Det bemærkes, at Bilag HH ikke indeholder en komplet teknisk dokumentation.
Spørgsmål 13:
Skønsmændene anmodes i spørgsmål A.1 om at redegøre for, hvorvidt en udvidelse eller ændring af de materialer et reolsystem udbydes i, indebærer en væsentlig ændring i forhold til fremtoning og formsprog, når ellers alle andre forhold omkring reolsystemet, herunder farvenuancer, dimensioner og samlinger holdes konstante.
Kan skønsmændene tiltræde sagsøgernes opfattelse, hvorefter sagsøgerne finder, at ABCReolers spørgsmål A.1, i modsætning til de efterfølgende spørgsmål A.2 - A.3 - i mangel af en specifik henvisning til et eller flere konkrete reolsystemer samt en specifik angivelse af den forudsatte udvidelse eller ændring af de materialer reolsystemet udbydes i - er for abstrakt affattet til med rimelighed at kunne besvares?
Nej, skønsmændene finder ikke ABC-Reolers spørgsmål A.1 for abstrakt til at kunne besvares.
Spørgsmål 14:
Med henvisning til ABC-Reolers spørgsmål B.2 anmodes skønsmændene om at besvare følgende spørgsmål:
Skønsmændene anmodes under spørgsmål B.2. om at inddrage bilagene C, E og GGG ved deres besvarelse. Det er sagsøgernes opfattelse, at disse bilag er irrelevante for skønsmændenes besvarelse af spørgsmål B.2., dels fordi bilagene C, E og GGG vedrører X-ylo reolen og ikke ABC Quadrant reolen, som er den reol spørgsmålet omhandler, dels fordi de omhandlede bilag ikke er udarbejdet eller benyttet af ABC-Reoler, hvorved bemærkes, at spørgsmålet udtrykkeligt angår en vurdering af "ABC-Reolers markedsføringsmateriale".
Herefter anmodes skønsmændene om at udtale sig om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes deres besvarelse af spørgsmål B.2. ville blive påvirket af, at skønsmændene skulle undlade at inddrage bilagene C, E og GGG ved deres besvarelse af spørgsmål B.2.?
Skønsmændene har ved besvarelsen af ABC-Reolers spørgsmål B.3 (ikke B 2) ikke inddraget bilag C, E og GGG.
Spørgsmål 15:
Med henvisning til ABC-Reolers spørgsmål C.2 anmodes skønsmændene om at besvare følgende spørgsmål:
Skønsmændene anmodes i spørgsmål C.2 om at udtale sig om, hvorvidt en besvarelse af ABCReolers spørgsmål C.1.1 - C.1.3 giver et mere fuldstændigt billede af udviklingen af X-ylo/ABC Quadrant end en besvarelse af sagsøgernes spørgsmål 9 - 11, hvis det i den forbindelse lægges til grund, at X-ylo/ABC Quadrant er et reolsystem, der designes og sammensættes individuelt på baggrund af de til enhver tid tilgængelige standardkomponenter indeholdt i ABC-Reolers sortiment.
Spørgsmål 15.1
Skønsmændene bedes redegøre for, hvorvidt man efter skønsmændenes opfattelse med rimelighed kan udtale sig om produktudviklingen af et byggereolsystem som reolsystemet X-ylo og reolsystemet ABC Quadrant, hvis man ved vurderingen af produktudviklingen alene må tage hensyn til de elementer, der indgår i korpus, men ikke må tage hensyn dels til de elementer, der er tilbehør, jf. afgrænsningen af "korpus" henholdsvis "tilbehør" i indledningen under punkt C.1 til spørgsmålene C.1.1 - C.1.3, dels til samlede opstillinger af reolsystemet?
Det er skønsmændenes opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at udtale sig om produktudviklingen af X-ylo og ABC Quadrant, hvis man ved vurderingen alene må tage hensyn til de elementer, der indgår i korpus, men ikke må tage hensyn til de elementer, der er tilbehør.
Når skønsmændene alligevel besvarer spørgsmål C.1.1 - C.1.3, gælder besvarelsen alene de nævnte korpusdele og ikke reolsystemet som helhed.
Et retvisende og fuldstændigt billede af udviklingen fra X-ylo til ABC Quadrant kan kun gives, såfremt der er materiale til stede, der både dokumenterer ændringer og tidspunktet for ændringer. En sådan fuldstændig dokumentation er ikke forelagt skønsmændene.
Spørgsmål 15.2
Skønsmændene bedes videre redegøre for, hvorvidt man efter skønsmændenes opfattelse med rimelighed kan udtale sig om fremtoning og formsprog for et byggereolsystem som reolsystemet X-ylo og reolsystemet ABC Quadrant, hvis man ved vurderingen af reolsystemets fremtoning og formsprog alene må tage hensyn til de elementer, der indgår i korpus, men ikke må tage hensyn dels til de elementer, der er tilbehør, jf. afgrænsningen af "korpus" henholdsvis "tilbehør" i indledningen under punkt C.1 til spørgsmålene C.1.1 - C.1.3, dels til samlede opstillinger af reolsystemet?
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål C.3, er det skønsmændenes opfattelse, at man godt kan udtale sig om fremtoning og formsprog for et byggereolsystem som reolsystemet Xylo og reolsystemet ABC Quadrant, hvis man ved vurderingen af reolsystemets fremtoning og formsprog alene må tage hensyn til de elementer, der indgår i korpus, men ikke må tage hensyn dels til de elementer, der er tilbehør.
Det er skønsmændenes opfattelse, at korpusdelene generelt set er designmæssigt bærende, og at tilbehør oftest er underlagt korpusdelene.
Spørgsmål 15.3
Med henvisning til ABC-Reolers spørgsmål C.4 bemærker sagsøgerne, at det markedsføringsmateriale, som sagsøgerne i spørgsmålene 9 - 11 har anmodet skønsmændene om at basere deres besvarelse på, i henseende til X-ylo reolen udgøres af sagens bilag C, side 1-12 og sagens bilag C, side 13-16 samt sagens bilag PP og bilag N, i henseende til ABC Quadrant reolen udgøres af sagens bilag 1 og 2, og i henseende til MONTANA udgøres af bilagene 9 og 4.
Skønsmændene anmodes om at udtale sig om, hvorvidt deres besvarelse af spørgsmål C.4 vil blive påvirket - og i givet fald hvorledes - af, at det i spørgsmål C.4 omtalte "ensidigt udvalgte markedsføringsmateriale, hvor alene udpluk af reolsystemets kombinations- og variationsmuligheder kommer til udtryk" - udgøres af brochuremateriale for de involverede byggereolsystemer, som det forelå på de for spørgsmålene 9 - 11 relevante tidspunkter?
Skønsmændenes besvarelse af spørgsmål C.4 påvirkes ikke af, at markedsførings-materialet udgøres af brochuremateriale for de involverede byggereolsystemer, som det forelå på de for spørgsmålene 9 - 11 relevante tidspunkter.
Skønsmændene lægger til grund, at ABC-Reoler i spørgsmål C.4 specifikt spørger, "om der opnås et mere retvisende billede af den påståede tilnærmelse mellem X-Ylo/ABC Quadrant og Montana, ved at lade besvarelsen basere på de fysiske opstillinger, der har været til rådighed under syns- og skønsforretningen samt de oplysninger, der er tilgængelige omkring tilblivelsen af de respektive reolsystemer og faktuelt konstaterbare forhold omkring tilgængelige komponenter, samlemetoder m.v."
Skønsmændene har i besvarelsen af spørgsmål C.4 bekræftet, at det mest retvise billede - under de forudsætninger, der er i spørgsmålet - opnås gennem de fysiske opstillinger i Bella Centret og de tilgængelige oplysninger om reolsystemerne, som findes i bilagene herunder daterbart materiale om ændringer i materialer, komponenter osv.
Spørgsmål 16
Skønsmændene anmodes under spørgsmål E.2. om at inddrage bilag HH ved deres besvarelse.
Det er omstridt mellem parterne hvad, der kan udledes af bilag HH, hvorved sagsøgerne henviser til ABC-Reolers supplerende spørgsmål H og til sagsøgernes spørgsmål. Det er sagsøgernes opfattelse, at bilag HH på denne baggrund ikke bør indgå som grundlag for skønsmændenes besvarelse af spørgsmål E.2.
Herefter anmodes skønsmændene om at udtale sig om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes deres besvarelse af spørgsmål E.2. ville blive påvirket af, at skønsmændene skulle undlade at inddrage bilag HH ved deres besvarelse af spørgsmål E.2.?
Skønsmændenes besvarelse af spørgsmål E.2 vil ikke blive påvirket af at undlade at inddrage bilag HH.
Spørgsmål 17
Med henvisning til ABC-Reolers spørgsmål F.1 anmodes skønsmændene om at besvare følgende spørgsmål:
Skønsmændene bedes gennemgå bilag 1 og 2, ABC-Reolers brochurer for ABC Quadrant fra henholdsvis 2002 og 2005, og herefter bekræfte, at samleprofilet ikke er i fokus eller i øvrigt er umiddelbart synligt på nogen af de afbildede samlede opstillinger af ABC Quadrant, dvs. billederne vist i bilag 1 på forsiden og bagsiden, på side 1 opstillingerne over de 4 detailbilleder forneden på siden, på side 2, på side 3 opstillingerne over de 2 detailbilleder forneden på siden, på side 4, 5 og 6, på side 7 opstillingerne over de 2 detailbilleder forneden på siden, på side 8, på side 9 opstillingerne over de 2 detailbilleder forneden på siden og på side 10, samt i bilag 2 på forsiden og bagsiden, på side 1 og 2, på side 4, 5 og 6.
Skønsmændene kan bekræfte, at samleprofilet - på de specifikt nævnte opstillinger - ikke er i fokus eller i øvrigt umiddelbart synligt i Bilag 1:
- på forsiden og bagsiden
- på side 1 opstillingerne over de 4 detailbilleder forneden på siden
- på side 2
- på side 3 opstillingerne over de 2 detailbilleder forneden på siden
- på side 4 og 6,
- på side 7 opstillingerne over de 2 detailbilleder forneden på siden
- på side 8
- på side 9 opstillingerne over de 2 detailbilleder forneden på siden
- på side 10
I Bilag 2:
- på forsiden og bagsiden
- på side 1, 2, 4, 5 og 6.
Skønsmændene kan ikke bekræfte, at samlebeslaget ikke er i fokus eller er synligt i Bilag 1 side 5.
Svar på ABC-Reoler supplerende skønsspørgsmål
A Materialevalgets betydning for formsprog
Spørgsmål A.1
Skønsmændene bedes indledningsvis redegøre for, hvorvidt en udvidelse eller ændring af de materialer et reolsystem udbydes i, indebærer en væsentlig ændring i forhold til fremtoning og formsprog, når ellers alle andre forhold omkring reolsystemet, herunder farvenuancer, dimensioner og samlinger holdes konstante.
Det er skønsmændenes opfattelse, at når farvenuancer, dimensioner og samlinger holdes konstante medfører en udvidelse eller ændring af materialer ikke en væsentlig ændring af formsprog og fremtoning.
Spørgsmål A.2
Sektion IV indeholder en række opstillinger af MONTANA. Sektion V indeholder en række opstillinger af X-Ylo/ABC Quadrant. Skønsmændene bedes med udgangspunkt i dette materiale besvare nedenstående spørgsmål:
Skønsmændene bedes på baggrund af billedmaterialet indeholdt i sektion IV samt de fysiske opstilling under sektion IV forholde sig til, hvilken betydning udviklingen i materialevalget for MONTANA har haft for MONTANA's fremtoning og formsprog og i den forbindelse besvare følgende spørgsmål:
Spørgsmål A.3
Er det skønsmændenes opfattelse, at den på side 2 afbillede reol udført i aluminium repræsenterer en væsentlig ændring i fre-mtoning og formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade.
Nej, det er skønsmændenes opfattelse, at den på side 2 afbillede reol udført i aluminium ikke repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning eller formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade.
Spørgsmål A.4
Er det skønsmændenes opfattelse, at den på side 3 afbillede reol udført i finér (eg) repræsenterer en væsentlig ændring i frem-toning og formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade.
Nej, det er skønsmændenes opfattelse, at den på side 3 afbillede reol udført i fineret eg ikke repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning eller formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade.
Spørgsmål A.5
Er det skønsmændenes opfattelse, at den på side 4 afbillede reol udført i plastik repræsenterer en væsentlig ændring i frem-toning og formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade.
Nej, det er skønsmændenes opfattelse, at den på side 4 afbillede reol udført i plastik ikke repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning eller formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade.
Spørgsmål A.6
Er det skønsmændenes opfattelse at den på side 5 afbillede reol udført i glas repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning og formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade.
Nej, det er skønsmændenes opfattelse, at den på side 5 afbillede reol udført i glas ikke repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning eller formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade.
Skønsmændene bemærker, at glasset er tykkere end MDF pladerne, og at glasset med sin mattering er delvis transparent. Glassets delvise transparens medfører, at det visuelle helhedsindtryk af reolen svækkes.
Spørgsmål A.7
Skønsmændene bedes på baggrund af billedmaterialet indeholdt i sektion V samt de fysiske opstilling under sektion V forholde sig til, hvilken betydning udviklingen i materialevalget for XYlo/ABC Quadrant har for X-Ylo/ABC Quadrant's fremtoning og form-sprog og i den forbindelse besvare følgende spørgsmål:
Spørgsmål A.8
Er det skønsmændenes opfattelse at den på side 2 afbillede reol udført i lakeret mdf-plade repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning og formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i massiv træ.
Nej, det er skønsmændenes opfattelse, at den på side 2 afbillede reol udført i lakeret MDF ikke repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning eller formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i massivtræ.
Spørgsmål A.9
Er det skønsmændenes opfattelse at den på side 3 afbillede reol udført i finér (eg) repræsenterer en væsentlig ændring i frem-toning og formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i massiv træ.
Nej, det er skønsmændenes opfattelse, at den på side 2 afbillede reol udført i lakeret MDF ikke repræsenterer en væsentlig ændring i fremtoning eller formsprog i forhold til den på side 1 afbillede reol udført i massivtræ.
Spørgsmål A.10
Er det skønsmændenes opfattelse, at ABC-Reolers beslutning om at ændre materialevalget fra massivt træ til i første omgang finér og efterfølgende til lakerede mdf-plader kan tages som et udtryk for en for perioden 1998 - 2002 naturlig udvikling bestemt af markedsforholdende.
Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt.
Det er skønsmændenes opfattelse, at der er tale om en naturlig udvikling, men at det ikke kun er markedsforholdene, der har bestemt ændringerne. Forhold omkring materialer og produktionen har efter al sandsynlighed også spillet ind, ikke mindst på grund af massivt træs høje priser, samt et ønske om at anvende materialer, der ikke har det massive træs problemer med svind/udvidelse og formstabilitet.
B Tillægsspørgsmål til sagsøgers spørgsmål
Spørgsmål B.1
Såfremt skønsmændene besvarer spm. 4 bekræftende, bedes skønsmændene redegøre for, hvilke detailelementer (f.eks. ændringer i pladetykkelse) der er indgået som grundlag for besvarelsen.
Idet spørgsmål 4 ikke besvares bekræftende, besvares spørgsmålet ikke.
Spørgsmål B.2
Skønsmændene bedes foretage en gennemgang af følgende bilag 1, 2, C, E, J, K, 22, R, S, GGG, PPP, 27 og 28 samt bilag RRR og herefter besvare følgende spørgsmål;
Spørgsmål B.3 Skønsmændene bedes udtale sig om, hvorvidt de i pkt. B.2 nævnte bilag generelt sætter samleprofilet i fokus ved markedsføringen af ABC Quadrant, herunder om samleprofilet er umiddelbart synligt ved en generel gennemgang af dette materiale.
Skønsmændene kan ikke bekræfte, at de i punkt B.2 nævnte bilag generelt sætter samleprofilet (samlebeslaget) i fokus ved markedsføringen af ABC Quadrant.
Det er skønmændenes opfattelse, at samlebeslaget er i fokus ved markedsføringen af ABC Quadrant i Bilagene 1, 2, 28, J, K, S, og PPP.
Skønsmændene konstaterer, at samlebeslaget ikke er synligt ved markedsføringen af ABC Quadrant i Bilag 27, og at det kun er omtalt i tekst i Bilag R og Bilag 22.
Følgende bilag angår ikke ABC Quadrant, men X-ylo: Bilagene C, E og GGG.
Udviklingen af X-Ylo/abc quadrant og dennes betydning for formsproget og udtryksformen.
Det er ABC-Reolers opfattelse, at en besvarelse af spørgsmål omkring udviklingen et reolsystem som X-ylo/ABC Quadrant ikke giver et retvisende billede, dersom skønsmændene, som tilfældet er i forhold til spørgsmål 9 til 11, anmodes om at besvare spørgsmålene på baggrund af ensidigt udvalgte opstillinger og billedmateriale, således at skønsmændene herigennem fratages muligheden for at inddrage alle elementer og karakteristika ved besvarelsen.
Skønsmændene bedes på den baggrund besvare spørgsmål C.1.1 til C.1.3 med udgangspunkt i formuleringerne af spørgsmål 9, 10 og 11 indeholdt i sagsøgers skønstema, men med de justeringer, der følger af formuleringerne af spørgsmål C.1.1 til C.1.3 og under de forudsætninger, der beskrives straks nedenfor. Formålet med besvarelsen af spørgsmålene er at få en redegørelse for den produktudvikling, der finder sted i perioden fra 1998 og frem til 2005 i forhold til reolsystemet X-Ylo/ABC Quadrant, og videre på baggrund af beskrivelserne af denne produktudvikling redegøre for, hvorvidt fremtoning og formsprog ændres væsentligt for systemet som helhed i denne periode.
Skønsmændene bedes besvare spørgsmålene C.1.1 til C.1.3 ved inddragelse af det bilagsmateriale, der er indeholdt i det oversigtsskema, der vedlægges nærværende tema samt samtlige de under skønsforretningen viste opstillinger. Der er tale om følgende bilag bilag 1, 2, C, D, E, F, H, J, K, 22, M (herunder fysiske prøver af beslagene udleveret under skønsforretningen), N, O, P, Q, S, HH, LL, NN, OO, PP, RR, SS, GGG, HHH, III, JJJ, KKK, LLL, MMM, NNN, OOO, PPP, 27 OG 28.
Skønsmændene anmodes om ved besvarelsen af spørgsmålene C.1.1 til C.1.3 om at inddrage tilgængelige oplysninger om de komponenter/moduler, der har været tilgængelige på de givne tidspunkter og de afledte variationsmuligheder, der har kunnet markedsføres og sælges på samme tidspunkter. Oplysninger omkring disse forhold forefindes i ovennævnte bilagsmateriale.
Skønsmændene anmodes om på baggrund af det i oversigtsskemaet nævnte bilagsmateriale at udarbejde en liste over de komponenter/moduler, der ud fra en gennemgang af X-Ylo/ABC Quadrant findes at kunne karakteriseres som korpus, og hvilke komponenter, der kan karakteriseres som hørende til tilbehør.
Skønsmændene har lavet nedenstående liste med baggrund i de definitioner, som findes forrest i rapporten.
KORPUS
1. Det patenterede samlebeslag
2. Låsestifter til samlebeslag
3. Bagbeklædninger
4. Bagbeklædning til vægmontering
5. Sider, top/bund (med not i den ene side)
6. Mellemsider/mellembunde (med not i begge sider)
7. Sider til rumdelere
8. Bundplader til reoler med hjul
TILBEHØR
1. Fingergreb
2. Lågestop
3. Trådhyldebærere
4. Hængsler til glaslåger
5. Hjul
6. Hængsler til MDF og finér låger
7. Låger
8. Skuffer
9. Vægophæng
10. Vægskinner
11. Sokler
12. Stilleskruer til højdejustering
13. Ben
14. Halogenlys
15. Glaslåger
16. Glashylder
17. Hylde til diagonal opdeling (Bilag 28, side 5)
18. Plastunderlag til hylde
Skønsmændene bedes herefter ved besvarelsen af spørgsmålene C.1.1 til C.1.3 se bort fra de variationer i udtryksformen og formsproget, der kan henføres til anvendelsen af tilbehør.
Besvarelsen af spørgsmål C.1.1 - C.1.3 bedes således baseret på de karakteristika, der ved en sammenligning af X-ylo/ABC Quadrant hen over nævnte udviklingsperiode kan konstateres.
Skønsmændene bedes ved besvarelsen angive, hvilke gennemgående karakteristika, der i givet fald er tillagt betydning.
Syns- og skønsmændene kan lægge til grund, at parterne er enige om dateringen af det i sagen værende bilagsmateriale af relevans for besvarelsen af nedenstående spørgsmål samt de under skønsforretningen viste opstillinger.
Skønsmændene anmodes om at gennemgå det i støttebilaget anførte materiale, hvor X-ylo reolen i massiv træ (1998) afbilledes samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af X-ylo reolen i massiv træ fra 1998, samt det i sagen værende materiale, hvor ABC Quadrant markedsføres i lakeret MDF-plader med afrundede forkanter samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af ABC Quadrant i lakerede mdf-plader med afrundede forkanter modholdt det i sagen værende bilagsmateriale, hvori MONTANA afbilledes og de ved skønsforretningen viste opstillinger af MONTANA og herefter besvare følgende spørgsmål:
Spørgsmål C.1.1.1
Skønsmændene anmodes om at beskrive de forandringer af X-ylo reolen 1998 og dennes fremtoning, der sker fra introduk-tionen i 1998 til fremtoningen af ABC Quadrant i udgaven i finér eller lakerede mdf-plader og med afrundede forkanter (2002/2005).
Når skønsmændene bedes om at se bort fra de variationer i udtryksformen og formsproget, der kan henføres til anvendelsen af tilbehør (se definition), sker der følgende ændringer:
1. Reolsystemet ændres fra massivt træ til fineret spånplade eller farvelakeret MDF.
2. Reolsystemet udvides fra 1 dybde til 3 dybder med mulighed for 3-D opbygning. Det medfører, at antallet af samlebeslag stiger 3 til 17 og antallet af komponenter stiger fra 20 til mindst det 4-dobbelte.
Spørgsmål C.1.1.2
Medfører de forandringer af X-ylo reolen 1998 og dennes fremtoning, der sker fra 1998 til fremtoningen af ABC Quadrant (2002/2005), at ABC Quadrants fremtoning og formsprog er væsentligt ændret i forhold til X-ylo reolens fremtoning og formsprog?
Forandringerne medfører ingen væsentlige ændring i formsprog, men en væsentlig ændring i fremtoning.
Spørgsmål C.1.1.3
Såfremt spørgsmål C.1.1.2 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori ændringerne i ABC Quadrant (2002/2005) i forhold til X-ylo reolen 1998 i henseende til fremtoning og formsprog består?
Det er skønsmændenes opfattelse, at udvidelsen med to dybder til i alt tre dybder og dermed muligheden for opbygning af 3-D reoler, udgør en væsentlig ændring i fremtoning.
Spørgsmål C.1.1.4
Udgør de eventuelle forandringer af X-ylo reolen (1998) og dennes fremtoning, der sker fra 1998 til fremtoningen af ABC Quadrant (2002/2005),en tilnærmelse til MONTANA?
Det er skønsmændenes opfattelse, at spørgsmålet ikke kan besvares med et entydigt ja eller nej.
Spørgsmål C.1.1.5
Såfremt spørgsmål C.1.1.4 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori sådanne tilnærmelser består?
Det er skønsmændenes opfattelse, at de forandringer, der sker i den omtalte periode, medfører, at ABC Quadrant bevæger sig ind i et stort segment af reolsystemer, som har elementer i mere end en dybde. Dette segment inkluderer også MONTANA.
Forandringerne er således en tilnærmelse til samtlige reolsystemer i dette segment.
Skønsmændene anmodes om at gennemgå det i støttebilaget anførte materiale, hvor X-ylo reolen i massiv træ fra 1998 afbilledes og opstillingerne af X-ylo reolen i massiv træ fra 1998 modholdt det i sagen værende materiale, hvor X-ylo reolen afbilledes i finér og lakeret udgave fra ultimo 2001, og det i sagen værende materiale, hvor X-ylo reolen afbilledes i finér og lakeret udgave fra primo 2002 og det i sagen værende materiale, hvor X-ylo reolen i finér og lakeret udgave fra ultimo 2002 afbilledes samt opstillingerne af X-ylo reolen fra 2001/02 modholdt det i sagen værende materiale og de ved skønsforretningen viste opstillinger af MONTANA, og herefter besvare følgende spørgsmål:
Spørgsmål C.1.2.1
Skønsmændene anmodes om, at beskrive de forandringer af X-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra 1998 til frem-toningen af X-ylo reolen i 2001/2002.
Når skønsmændene bedes om at se bort fra de variationer i udtryksformen og formsproget, der kan henføres til anvendelsen af tilbehør, ændres reolsystemet fra massivt træ til fineret eller farvelakeret MDF.
Spørgsmål C.1.2.2
Medfører de forandringer af X-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra 1998 til fremtoningen af X-ylo reolen 2001/02, at X-ylo reolens fremtoning og formsprog ændres væsentligt?
Nej, det er skønsmændenes opfattelse, at X-ylo reolens fremtoning og formsprog ikke ændres væsentligt.
Spørgsmål C.1.2.3
Såfremt spørgsmål C.1.2.2 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori ændringerne i X-ylo reolen 2001/02 i forhold til X-ylo reolen 1998 i henseende til fremtoning og formsprog består?
Da spørgsmål C.1.2.2 ikke besvares bekræftende, besvares spørgsmålet ikke.
Spørgsmål C.1.2.4
Udgør de forandringer af X-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra 1998 til fremtoningen af X-ylo reolen 2001/02 en tilnærmelse til MONTANA?
Nej, det er skønsmændenes opfattelse, at de forandringer, der sker med X-ylo reolens fremtoning ikke udgør en tilnærmelse til MONTANA.
Som nævnt under "definitioner" har skønsmændene ved vurdering af reolsystemernes fremtoning/helhedsindtryk lagt vægt på selve reolsystemerne og ikke på overfladerne, fx. finér, farver osv.
Spørgsmål C.1.2.5
Såfremt spørgsmål C.1.2.4 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori sådanne tilnærmel-ser består?
Da spørgsmål C.1.2.4 ikke besvares bekræftende, besvares spørgsmålet ikke.
Skønsmændene anmodes om at gennemgå det i støttebilaget anførte materiale, hvor X-ylo reolen i finér og lakeret udgave fra ultimo 2001 afbilledes, og det i sagen værende materiale, hvor X-ylo reolen i finér og lakeret udgave fra primo 2002 afbilledes og det i sagen værende materiale, hvor X-ylo reolen i finér og lakeret udgave fra ultimo 2002 afbilledes og opstillingerne af X-ylo reolen 2001/02 modholdt det i sagen værende materiale hvor ABC Quadrant (2002/2005 afbilledes samt de ved skønsfor-retningen viste opstillinger af ABC Quadrant (2002/2005) og modholdt det i sagen værende materiale, hvor MONTANA er afbil-ledet samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af MONTANA og herefter besvare følgende spørgsmål:
Spørgsmål C.1.3.1
Skønsmændene anmodes om, at beskrive de forandringer af X-ylo reolen, der sker fra 2001/02 til fremtoningen af ABC Quadrant (2002/2005.
Skønsmændene vurderer, at de forandringer, der sker fra X-ylo reolen 2001/02 til ABC Quadrant 2002/2005, primært vedrører en sortimentsforøgelse samt en udvidelse fra én til i alt 3 dybder, således at ABC Quadrant i 2005 findes i dybderne 23, 33 (den oprindelige) og 42 cm jvf. Bilag 22 side 5. Denne udvidelse giver sammen med en udvikling af samlebeslagene i flere længder mulighed for at bygge 3-D reoler, jvf Bilag 1 side 7.
Spørgsmål C.1.3.2
Udgør de forandringer af X-ylo reolen og dennes fremtoning, der sker fra 2001/2002 til fremtoningen af ABC Quadrant (2002/ 2005) en tilnærmelse til MONTANA?
Det er skønsmændenes opfattelse, at spørgsmålet ikke kan besvares med et entydigt ja eller nej.
Spørgsmål C.1.3.3
Såfremt spørgsmål C.1.3.2 besvares bekræftende, anmodes skønsmændene om nærmere at beskrive, hvori sådanne tilnærmel-ser består?
Det er skønsmændenes opfattelse, at de forandringer, der sker i den omtalte periode, medfører, at ABC Quadrant bevæger sig ind i et stort segment af reolsystemer, som har elementer i mere end en dybde. Dette segment inkluderer også MONTANA.
Forandringerne er således en tilnærmelse til samtlige reolsystemer i dette segment.
Spørgsmål C.2
Skønsmændene bedes udtale sig om, hvorvidt en besvarelse af spørgsmål C.1.1 til C.1.3 baseret på det samlede materiale i sagen, samt de ved skønsforretningen viste opstillinger af reolsystemerne, giver et mere fuldstændigt billede af udviklingen af X-ylo/ABC Quadrant end en besvarelse af spørgsmål 9 til 11, hvis det i den forbindelse lægges til grund, at X-ylo/ABC Quadrant er et reolsystem der designes og sammensættes individuelt på baggrund af de til enhver tid tilgængelige komponenter indeholdt i ABC-Reolers sortiment.
Som nævnt i skønsmændenes besvarelse af sagsøgers spørgsmål 15 kan et retvisende billede af udviklingen fra X-ylo til ABC Quadrant kun gives, såfremt der er tilstrækkeligt materiale til stede, der dokumenterer de ændringer, der er sket, og at tids-punktet for ændringerne også kan dokumenteres.
Fuldstændig dokumentation er ikke til stede, og den datering, der findes, er ikke i alle tilfælde korrekt. Begge forhold begrænser således skønsmændenes mulighed for at lave en entydig beskrivelse af de ændringer, der er sket.
Spørgsmål C.3
Skønsmændene bedes på baggrund af besvarelsen af spm. 9 til 11 og C.1.1 til C.1.3 redegøre for, om reolsystemerne Montana og X-Ylo/ABC Quadrant's fremtoning og formsprog primært er båret af reolsystemernes korpus og samlebeslag (samlemetode) eller om det er reolsystemernes "tilbehør" der bærer reolsystemernes formsprog og fremtoning over udviklingsperioden fra 1997 og frem til 2006.
Det er skønsmændenes opfattelse, at det primært er korpus og samlemetode, der "bærer" formsproget, mens fremtoningen - defineret som helhedsindtrykket - inkluderer både korpus og tilbehør.
Det er dog skønsmændenes opfattelse, at det i det konkrete tilfælde ikke er hensigtsmæssigt at opdele spørgsmålet i korpus og tilbehør.
Spørgsmål C.4
Syn og skønsmændene bedes udtale sig om, hvorvidt man for reolsystemer som X-ylo/ABC Quadrant og Montana opnår dels et mere retvisende billede af udviklingen i reolsystemernes fremtoning og formsprog og dels et mere retvisende billede af den påstående tilnærmelse mellem X-Ylo/ABC Quadrant og Montana der angiveligt skulle have fundet sted i perioden fra 1997 til 2006, ved at lade besvarelsen basere på de fysiske opstillinger der har været til rådighed under syns- og skønsforretningen samt de oplysninger der er tilgængelige omkring tilblivelsen af de respektive reolsystemer og faktuelt konstaterbare forhold omkring tilgængelige komponenter, samlemetoder m.v., end hvis besvarelsen baseres på ensidigt udvalgt markedsførings-materiale, hvor alene udpluk af reolsystemets kombinations- og variationsmuligheder kommer til udtryk.
Det er skønsmændenes opfattelse, at det mest retvisende billede opnås gennem de fysiske opstillinger i Bella Centret og de tilgængelige oplysninger om reolsystemerne, som findes i bilagene herunder daterbart materiale om ændringer i materialer, komponenter osv.
Skønsmændene henviser til besvarelse af spørgsmål C.2, idet det dertil bemærkes, at udviklingen fra X-ylo til ABC Quadrant angår materialer og detaljer, som ofte ikke kan ses af ensidigt udvalgt markedføringsmateriale.
D Reolsystemernes design- og konstruktionsprincipper
Spørgsmål D.1
Skønsmændene bedes redegøre nærmere for de formsprog og konstruktionsprincipper de to reolsystemer MONTANA og ABC Quadrant er baseret på.
Formsprog
Det er skønsmændenes vurdering, at både MONTANA og ABC Quadrant er baseret på samme formsprog, nemlig: Minimalistisk, funktionelt, skandinavisk enkelhed baseret på traditionen fra Kaare Klint og Mogens Koch.
Konstruktionsprincipper
Montana: Reolsystem, som består af kasser, som leveres færdigsamlet (limet) på gehring fra fabrik uden synlige samlebeslag. Skuffer og bakker er samlet fra fabrik uden synlige samlebeslag.
Når der skal anvendes mere end ét grundmodul, vil MONTANA være domineret af dobbeltsider/top/bund.
ABC Quadrant: Reolsystem, som består af pladekomponenter, som samles af kunden med det patenterede samlebeslag (saml-selv reolsystem). Skuffer og bakker består af pladekomponenter, som samles af kunden med standard-samlebeslag. Når der skal anvendes mere end ét grundmodul, vil ABC Quadrant være domineret af enkeltsider/top/bund.
Spørgsmål D.2
Skønsmændene bedes redegøre nærmere for, hvilken betydning eventuelle forskelle i formsprog samt konstruktionsprincipper har for en potentiel forvekslingsrisiko mellem de 2 reolsystemer.
Formsprog
Da ABC Quadrant og MONTANA tager udgangspunkt i samme formsprog, bidrager dette automatisk til en potentiel forvekslings-risiko.
Konstruktionsprincipper
Det er skønsmandens opfattelse, at det vil være tydeligt for en eventuel køber, at det ene reolsystem har dobbeltsider, top/bund, mens det andet har enkeltsider, top/bund. Samtidig medfører det synlige samlebeslag en markant forskel i fremtoning. Reolsystemernes konstruktionsprincipper har således en helt afgørende betydning for forvekslingsrisikoen.
Spørgsmål D.3
Skønsmændene anmodes om at oplyse, om de af parterne foretagne materialevalg, herunder mdf-plader, håndgreb, profiler på mdf-plader, glasplader finertype m.v. samt dimensioneringen (f.eks. pladetykkelse, diameter på greb) af materialerne er almindeligt kendt og benyttet indenfor fremstillingen af reoler af den omhandlede art.
Det er skønsmændenes opfattelse, at alle de nævnte komponenter og materialer anvendt i Montana og ABC Quadrant er almindelig kendt og benyttet i møbelbranchen. Dette gælder også for de nævnte materialers og komponenters dimensioner.
E Belysning af produktudvikling fra x-ylo til abc quadrant
Spørgsmål E.1
Skønsmændene bedes tilkendegive, om X-ylo reolen således som denne blev udviklet frem til 1997 (jf. bilag HH) og første gang markedsført i 1998, jf. bilag C, side 1-12 samt bilag LL, er udtryk for en selvstændigt skabende indsats.
Ja, det er skønsmændenes opfattelse, at udviklingen af X-ylo reolen er udtryk for en selvstændigt skabende indsats.
Spørgsmål E.2
Skønsmændene bedes, i det omfang der kan fremføres supplerende bemærkninger i forhold til besvarelsen af spørgsmål C.1.1 til C.1.3, redegøre nærmere for den produktudvikling, der har fundet sted fra introduktionen af X-ylo reolen i 1997/1998, jf. bilag C s. 1-12, bilag E, F, H, LL, SS,
KKK, LLL og OOO og frem til det nuværende produkt ABC QUADRANT, således som afbilledet/beskrevet i bilag 1, 2, F, H, J, K, 22, M (herunder fysiske prøver af beslagene udleveret under skønsforretningen), O, P, Q, S, HH, RR, PPP, 27 og 28 og vist under skønsforretningen.
Det er skønsmændenes opfattelse, at svarene på de øvrige spørgsmål ikke medfører behov for at fremsætte supplerende bemærkninger.
Spørgsmål E.3
Skønsmændene bedes med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål E.2 og i det omfang der kan fremføres supplerende bemærkninger i forhold til besvarelsen af spørgsmål C.1.1 til C.1.3,
redegøre nærmere for, hvorvidt ABC QUADRANT reolens formsprog gennem den beskrevne produktudvikling er ændret i forhold til X-ylo reolen i et sådant omfang, at de respektive reolsystemers i relation til formsprog og/eller fremtoning ikke længere fremstår med en betydelig grad af lighed.
Det er skønsmændenes opfattelse, at svarene på de øvrige spørgsmål ikke medfører behov for at fremsætte supplerende bemærkninger.
F. Patenteret samleprofiler i abc quadrant
Spørgsmål F.1
Skønsmændene bedes oplyse, hvorvidt samleprofilerne kan betragtes som et betydende og centralt element i ABC QUADRANT reolens fremtoning, og om samleprofilerne er med til at give ABC QUADRANT et selvstændigt og individuelt visuelt præg i forhold til MONTANA.
Det er skønsmændenes opfattelse, at samleprofilerne kan betragtes som et betydende og centralt element i ABC QUADRANT reolens fremtoning, og at samleprofilerne er med til at give ABC QUADRANT et selvstændigt og individuelt visuelt præg i forhold til MONTANA.
Spørgsmål F.2
Skønsmændene bedes redegøre for, hvorvidt samlingsmetoden og de enkelte komponenter i ABC QUADRANT reolen giver mu-lighed for at opbygge et reolsystem, der hvad kombinationer angår, fremtræder som forskellig fra et reolsystem, der er opbyg-get af MONTANA moduler.
Det er skønsmændenes opfattelse, at samlingsmetoden og de enkelte komponenter i ABC QUADRANT reolen giver mulighed for at opbygge et reolsystem, der, hvad kombinationer angår, fremtræder som forskellig fra et reolsystem, der er opbygget af MONTANA moduler.
Spørgsmål F.3
I fald der besvares bekræftende på spørgsmål F.2, bedes skønsmændene redegøre nærmere for, hvori disse forskelle består.
Skønsmændene konstaterer følgende forskelle mellem ABC Quadrant og Montana:
1. ABC Quadrant's synlige samlebeslag - MONTANA's limede samlinger.
2. ABC Quadrant er et reolsystem, som altid består af enkeltsider/top/bund - MONTANA er et kassereolsystem, hvor der opstår dobbeltsider/top/bund, når reoler stilles ovenpå eller ved siden af hinanden.
3. ABC Quadrant er et saml-selv reolsystem - MONTANA er færdigsamlet fra fabrik.
4. ABC Quadrant kan transporteres flat-pack - MONTANA transporteres færdigsamlet.
5. ABC Quadrant giver mulighed for at bygge 3-D reoler uden dobbeltsider/top/bund - 3-D reoler med MONTANA skal opbygges af enkeltreoler, som medfører dobbeltsider/top/bund.
G Produktligheder/forskelle
Spørgsmål G.1
Skønsmændene bedes på baggrund af bilagsreferencerne indeholdt i støttebilaget gennemgå og besvare de i bilag 1 til nærvær-ende tema indeholdte detailspørgsmål omkring de to reolsystemer.
Spørgsmål G.2
I det omfang skønsmændene konstaterer ligheder mellem de 2 reolsystemer i henhold til ovenstående, bedes Skønsmændene redegøre for, hvorvidt disse ligheder er funktionsbestemte, eller om de i øvrigt kan begrundes i sædvane i branchen, jf. D.3.
Skønsmændene konstaterer følgende (uprioriterede) ligheder mellem de to reolsystemer, idet det bemærkes, at skønsmænd-ene med begrebet "sædvane i branchen" mener "almindeligt forekommende i branchen".
1. 12 mm pladematerialer (standardtykkelse - alm. i branchen) 12 mm pladematerialer medfører en begrænsning af hylders længde pga. nedbøjning (funktionsbestemt).
2. Samlet på gehring (alm. i branchen) ABC's samling er funktionsbestemt (samlebeslaget).
3. Affasning af hjørner (alm. i branchen) det er vanskeligt at lave pæne, skarpe hjørner, og fordi skarpe hjørner er særdeles sår-bare bl.a. ved transport (funktionsbestemt).
4. Afrundede forkanter (alm. i branchen) skarpe kanter er sårbare overfor gennemslidning og transport (funktionsbestemt).
5. Farvelakeret og finér (alm. i branchen).
6. Rammeløse glaslåger (alm. i branchen).
7. Cylinderformet fingergreb (alm. i branchen).
8. Hjul med dobbeltruller - standardhjul til kontorstol (alm. i branchen).
9. Træsorter (fx. bøg, eg, ahorn, valnød) (alm. i branchen).
10. Farver (fx. hvid, grå, antracit, sort) (alm. i branchen).
Spørgsmål G.3
I det omfang Skønsmændene konstaterer forskelligheder i relation til ovennævnte parametre, bedes Skønsmændene redegøre nærmere for disses betydning for de 2 reolers fremtoning.
Skønsmændene konstaterer følgende (uprioriterede) forskelligheder mellem de to reolsystemer.
1. ABC Quadrant's grundmoduler er tydeligt større end MONTANAS's grundmoduler.
2. ABC Quadrant anvender spånplade til finerede låger - Montana anvender MDF.
3. ABC Quadrants samlebeslag er synligt - Montana har ikke synligt samlebeslag.
4. Affasning af hjørner - ABC Quadrants affasning er ca 17 mm - Montana's er ca 9 mm.
5. Hængsler til glaslåger - ABC Quadrants hængsel er cylinderformet - Montana's er firkantet.
6. ABC Quadrants fingergreb er blank aluminium med transparent O-ring - Montanas er mat med nedfræset fingergreb.
7. ABC Quadrants hjul er Ø 49 mm, bredde 52 mm, hjulbaner er 18 mm og de er tofarvede.
8. Montanas hjul er Ø 39 mm, bredde 38 mm, hjulbaner er 11 mm og ensfarvede.
9. Når der anvendes hjul, er ABC quadrant's bundplade 22 mm (affaset), mens Montana's bundplade er 12 mm (forstærket med metalprofil).
10. ABC Quadrant er et reolsystem, som altid består af enkeltsider/top/bund - MONTANA er et kassereolsystem, hvor der opstår dobbeltsider/top/bund, når reoler stilles ovenpå eller ved siden af hinanden.
BILAG 1 [Brochure fra 2004 om ABC-Quadrant]
Skønsmændene bedes på baggrund af de i støttebilaget indeholdte bilagsreferencer besvare nedenstående spørgsmål vedrør-ende ABC Quadrant og Montana.
Spørgsmål vedrørende ABC Quadrant
Spørgsmål 1: System
Spørgsmål 1.1
Kan skønsmændene bekræfte, at ABC Quadrant med rimelighed kan omtales som et "Saml selv" bygge-system, som samles med et patenteret aluminiumsbeslag, som er synligt, og at siderne/væggene samles med disse beslag, så der kun er enkelt-vægge/enkeltsider"?
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at ABC Quadrant med rimelighed kan omtales som et "Saml selv" bygge-system, som samles med et patenteret aluminiumsbeslag, som er synligt, og at siderne/væggene samles med disse beslag, så der kun er enkeltvægge/enkeltsider".
Spørgsmål 1.2 Kan skønsmændene bekræfte, at samlebeslaget benyttet i ABC Quadrant giver en række muligheder for en fleksibel opbygning, som ikke kendes fra andre reolsystemer?
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at samlebeslaget benyttet i ABC Quadrant giver en række muligheder for en fleksibel opbyg-ning, som ikke kendes fra andre reolsystemer.
Skønsmændene bemærker dog, at man med ABC Quadrant's samlebeslag kun kan springe én dybde ad gangen, jvf. Bilag K, forsiden.
Spørgsmål 2: Mål
Spørgsmål 2.1
Kan skønsmændene bekræfte, at ABC Quadrant har følgende dimensionering (målt i cm):
40x40, 40x78, 78x40 og 78x78, hvor ét 1/1 modul har målene 78 x 78?
Af Bilag 2, side 9, fremgår det, at ABC Quadrant har følgende dimensionering (målt i cm): 40 x 40, 40 x 78, 78 x 40 og 78 x 78, hvor ét 1/1 modul har målene 78 x 78.
Dog fremgår det af Bilag PPP, side 21, at de 40 cm faktisk er 396 mm.
Spørgsmål 2.2
Kan skønsmændene bekræfte, at ABC Quadrant består af sider i højderne 764 mm og 380 mm?
Ja, i henhold til Bilag PPP, side 22, kan skønsmændene bekræfte, at ABC Quadrant består af sider i højderne 764 mm og 380 mm.
Spørgsmål 3: Dybder
Spørgsmål 3.1
Kan skønsmændene bekræfte, at ABC Quadrant har dybderne 23 cm, 33 cm, 42 cm?
Ja, i henhold til Bilag PPP, side 19, kan skønsmændene bekræfte, at ABC Quadrant har dybderne 23 cm, 33 cm, 42 cm.
Spørgsmål 4: Materiale
Spørgsmål 4.1
Kan skønsmændene bekræfte, at ABC Quadrant er udført i MDF-plader 12 mm, og i finèr på spånplade og har massiv kant overalt?
Ja, i henhold til Bilag PPP, side 16, kan skønsmændene bekræfte, at ABC Quadrant's farvelakerede grundmoduler er udført i 12 mm MDF, samt at de finerede grundmoduler er udført i 11 mm spånplade med massiv kantliste på alle synlige kanter.
Spørgsmål 5: Profil
Spørgsmål 5.1
Skønsmændene anmodes om at oplyse radius på rundingen på ABC Quadrants forkanter..
ABC Reoler har til skønsmændene oplyst, at kantradius er 6,5 mm.
Spørgsmål 6: Opsætningsmuligheder
Spørgsmål 6.1
Kan skønsmændene bekræfte, at ABC Quadrant kan opsættes på sokkel, på ben og på hjul eller væghængt?
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at ABC Quadrant kan opsættes på sokkel, på ben, på hjul og hænges på væg.
Spørgsmål 6.2
Kan skønsmændene bekræfte, at ABC Quadrant kan fungere som rumdeler på en sådan måde, at det enkelte modul i den pågældende opstilling uafhængigt af de øvrige moduler kan opstilles med bagsiden vendt henholdsvis ind imod det pågældende rum eller væk fra det pågældende rum?
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at ABC Quadrant kan fungere som rumdeler på en sådan måde, at det enkelte modul i den pågældende opstilling uafhængigt af de øvrige moduler kan opstilles med bagsiden vendt henholdsvis ind imod det pågældende rum eller væk fra det pågældende rum.
Spørgsmål 7: 3-D
Spørgsmål 7.1
Kan skønsmændene bekræfte, at der inden for samme opstilling af ABC Quadrant er mulighed for at kombinere alle 3 dybder, jf. spørgsmål 3.1 ovenfor, i èn og samme reol ved hjælp af beslagene og stadig have et enkeltsidesystem?
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at der inden for samme opstilling af ABC Quadrant er mulighed for at kombinere alle 3 dybder, jf. spørgsmål 3.1 ovenfor, i en og samme reol ved hjælp af beslagene og stadig have et enkeltsidesystem.
Skønsmændene bemærker dog, at man med ABC Quadrant's samlebeslag kun kan springe én dybde ad gangen, jvf. Bilag K, forsiden.
Spørgsmål 8: Skuffer
Spørgsmål 8.1
Kan skønsmændene bekræfte, at ABC Quadrant har skuffer i målene 34 x 11 x 30 cm og 39 cm,
forskuffe: 16 mm og side/bagskuffe 12 mm?
Af Bilag PPP, side 25, fremgår det, at den øverste skuffe på siden er 37,0 x 11,4 x 29,85 cm og 39,45 cm. Herudover findes der 3 andre skuffer på side 25.
Af Bilag PPP, side 16, fremgår det, at lakerede skuffe-fronter er fremstillet af 16 mm MDF og finerede skuffe-fronter er fremstillet af 15 mm spånplade med 2 x 0,6 mm finér.
Af Bilag PPP, side 16, fremgår det, at sider/bagskuffer er 12½ mm MDF med folie.
Spørgsmål 8.2
Kan skønsmændene bekræfte, at skufferne i ABC Quadrant står på hylde, og at der ikke benyttes rullebeslag?
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at skufferne i ABC Quadrant står på hylde, og at der ikke benyttes rullebeslag.
Spørgsmål 8.3
Kan skønsmændene bekræfte, at de på ABC Quadrant skuffer benyttede greb kan beskrives som "greb - i aluminium (Ø 10x15,5 mm) med silikone-0-ring"?
Ja, i henhold til Bilag PPP, side 12, kan skønsmændene bekræfte, at de på ABC Quadrant skuffer benyttede greb kan beskrives som "greb - i aluminium, Ø 10 x 15,5 mm, med silikone Oring".
Spørgsmål 9: Låger
Spørgsmål 9.1
Kan skønsmændene bekræfte, at lågerne i ABC Quadrant har henholdsvis målene 37 x 37 x 1,6 cm og 37 x 75 x 1,6 cm?
Af Bilag PPP, side 26, fremgår det, at lågerne er 36,8 x 36,8 - 36,8 x 75,2 og 38,0 x 38,0 cm.
Lågernes tykkelser fremgår af Bilag PPP, side 3 og side 17; de finerede låger er fremstillet af 15 mm spånplade med 2 x 0,6 mm finér; de lakerede låger er fremstillet af 16 mm MDF.
Spørgsmål 9.2
Kan skønsmændene bekræfte, at de på ABC Quadrant låger benyttede greb kan beskrives som "alu-greb (Ø 10 x 15,5 mm ) m/silikone-o-ring"?
Ja, i henhold til Bilag PPP, side 12, kan skønsmændene bekræfte, at de på ABC Quadrant låger benyttede greb kan beskrives som "alu-greb, Ø 10 x 15,5 mm med silikone O-ring".
Spørgsmål 9.3
Kan skønsmændene bekræfte, at befæstelsespladen til hængsler til glaslåger i ABC Quadrant er udført i aluminium med Ø 29 og er pålimet indvendig?
Ja, i henhold til Bilag PPP, side 14, kan skønsmændene bekræfte, at befæstelsespladen til hængsler til glaslåger i ABC Quadrant er udført i aluminium med Ø 29 og er pålimet indvendig.
Spørgsmål 10: Bagbeklædninger
10.1 Kan skønsmændene bekræfte, at ABC Quadrants bagbeklædninger er udført i 4 mm MDFplade?
Skønsmændene kan bekræfte, at ABC Quadrants bagbeklædninger er 4 mm, men af Bilag PPP side 12, fremgår det, at det HDF og ikke MDF.
Spørgsmål 11: Hjul
Spørgsmål 11.1
Kan skønsmændene bekræfte, at der er detailforskelle i de hjul der anvendes i henholdsvis ABC Quadrant og MONTANA (type RR, jf. bilag 17, side 9)?
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at der er detailforskelle i Montana's og ABC Quadrants hjul.
Nedenstående blev noteret under skønsforretningen.
ABC Quadrants hjul er tofarvede og ca. Ø: 49 mm, B: 52 mm total, hjulbaner: 18 mm.
MONTANA'S hjul er ensfarvede og ca Ø: 39 mm, B: 38 mm total, hjulbaner: 11 mm.
Spørgsmål vedrørende Montana
Spørgsmål 1: System
Spørgsmål 1.1
Kan skønsmændene bekræfte, at MONTANA med rimelighed kan omtales som en kasse-reol samlet på gehring, hvor der altid vil opstå dobbeltsider?
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at Montana er et kassereolsystem, hvor hjørnesamlingerne er på gehring. Kun i de tilfælde, hvor reoler stilles eller vægmonteres ved siden af hinanden eller ovenpå hinanden, vil der opstå dobbelte sider/bund/top.
Spørgsmål 2: Mål
Spørgsmål 2.1
Kan skønsmændene bekræfte, at det af bilag 17 fremgår at MONTANA leveres i 6 højder og 7 bredder, hvilket giver i alt 42 størrelseskombinationer i relation til disse to dimensioner?
Ja, i henhold til Bilag 17, kan skønsmændene bekræfte, at Montana's grundmoduler leveres i 6 højder og 7 bredder, hvilket giver i alt 42 størrelseskombinationer i relation til disse to dimensioner.
Spørgsmål 3: Dybder
Spørgsmål 3.1
Kan skønsmændene bekræfte, at MONTANA har dybderne 20, 30, 38, 46,8 cm?
Ja, i henhold til Bilag 17, side 2, kan skønsmændene bekræfte, at MONTANA har dybderne 20, 30, 38, 46,8 cm.
Dybderne gælder for Montanas grundmoduler.
Spørgsmål 4: Materiale
Spørgsmål 4.1
Kan skønsmændene bekræfte, at MONTANA er udført i MDF-plader 12 mm, og i finèr på 11 mm MDF-plade?
Skønsmændene kan bekræfte, at MONTANA i farvelakeret er udført i 12 mm MDF-plade, men af Bilag 17, bagsiden, fremgår det, at MONTANA i finér også er udført i 12 mm MDF-plade.
Spørgsmål 5: Profil
Spørgsmål 5.1
Skønsmændene anmodes om at oplyse radius på runding på MONTANA's forkanter.
Montana har til skønsmændene oplyst, at kantradius er 6,5 mm.
Spørgsmål 6: Opsætningsmuligheder
Spørgsmål 6.1
Kan skønsmændene bekræfte, at MONTANA kan opsættes på sokkel, på hjul eller som væghængt?
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at MONTANA kan opsættes på sokkel, på hjul eller som væghængt.
Spørgsmål 6.2
Kan skønsmændene bekræfte, at MONTANA kan benyttes som rumdeler på en sådan måde, at det enkelte modul i den pågældende opstilling uafhængigt af de øvrige moduler kan opstilles med bagsiden vendt henholdsvis ind imod det pågældende rum eller væk fra det pågældende rum?
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at MONTANA kan benyttes som rumdeler på en sådan måde, at det enkelte modul i den pågældende opstilling uafhængigt af de øvrige moduler kan opstilles med bagsiden vendt henholdsvis ind imod det pågældende rum eller væk fra det pågældende rum.
Spørgsmål 7: 3-D
Spørgsmål 7.1
Kan skønsmændene bekræfte, at MONTANA er designet således, at man inden for samme opstilling af MONTANA har mulighed for at kombinere MONTANA elementer med forskellige dybder.
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at MONTANA er designet således, at man inden for samme opstilling af MONTANA har mulighed for at kombinere MONTANA elementer med forskellige dybder.
Dog bemærkes det, at der på grund af stabilitetsproblemer næppe må stilles en dybere reol ovenpå en mindre dyb.
Spørgsmål 8: Skuffer
Spørgsmål 8.1
Kan skønsmændene bekræfte, at det af bilag 17 fremgår at MONTANA's skuffer findes i 8 forskellige størrelser og i 3 dybder, nemlig dybde: 30/38/46,8 cm, samt i højde: 18,3/12,6 cm og i bredde: 69,6/46,8 41,1/35,4 cm?
Ja, i henhold til Bilag 17, side 7, kan skønsmændene bekræfte, at Montana's skuffer findes i 8 forskellige størrelser og i 3 dybder, nemlig dybde: 30 / 38 / 46,8 cm, samt i højde: 18,3 / 12,6 cm og i bredde: 69,6 / 46,8 / 41,1 / 35,4 cm.
Spørgsmål 8.2
Kan skønsmændene bekræfte, at der i MONTANA's skuffer anvendes metaludtræk?
Ja, i henhold til Bilag 17, bagsiden, kan skønsmændene bekræfte, at der i MONTANA's skuffer anvendes metaludtræk.
Spørgsmål 8.3
Kan skønsmændene bekræfte, at der på MONTANA's skuffer benyttes et greb, der med rimelighed kan beskrives som "greb, Cylinder Ø 12 x 16 mm m/fingergreb"?
Ja, i henhold til Bilag 17, bagsiden, kan skønsmændene bekræfte, at der på MONTANA's skuffer benyttes et greb, der kan beskrives som "cylinder Ø 12 x 16 mm m/fingergreb".
Spørgsmål 9: Låger
Spørgsmål 9.1
Kan skønsmændene bekræfte, at det af bilag 17 fremgår, at MONTANA har 9 forskellige låger (eksklusiv låger til garderobe-skabe)?
Ja, i henhold til Bilag 17, kan skønsmændene bekræfte, at MONTANA har 9 forskellige låger (eksklusiv låger til garderobeskabe).
Spørgsmål 9.2
Kan skønsmændene bekræfte, at det af bilag 17, side 8, fremgår, at indvendige mål på MONTANA's låger er: H 67,2 cm x B 44,4/38,7/33/0 cm, H 44,4 cm x B 44,4/38,7/33,0 cm, H 33,0 cm x B 44,4/38,7/33,0 cm x tykkelse: 15 mm?
Ja, i henhold til Bilag 17, side 8, kan skønsmændene bekræfte, at lågernes indvendige mål er H 67,2 cm x B 44,4 / 38,7 / 33,0 cm, H 44,4 cm x B 44,4 / 38,7 / 33,0 cm, H 33,0 cm x B 44,4 / 38,7 /33,0 cm.
Lågernes tykkelse fremgår ikke af Bilag 17, side 8. Men af bagsiden fremgår det, at lågetykkelserne bygger på henholdsvis 15 mm og 16 mm MDF med henholdsvis finér og lak.
Skønsmændene bemærker, at låger (som komponenter) har udvendige mål - reolkassen har indvendige mål.
Spørgsmål 9.3
Kan skønsmændene bekræfte, at grebene på MONTANA's låger med rimelighed kan beskrives som "en cylinder Ø 12 x16 mm m/fingergreb"?
Ja, i henhold til Bilag 17, bagsiden, kan skønsmændene bekræfte, at grebene på MONTANA's låger kan beskrives som "en cylinder Ø 12 x 16 mm m/fingergreb".
Spørgsmål 9.4
Kan skønsmændene bekræfte, at det af bilag 6 (opslag før midteropslag) fremgår at MONTANA benytter en "firkantet" befæstigelsesplade til glaslågehængsel?- 41 -
Ja, skønsmændene kan bekræfte, at det af Bilag 6 (opslag før midteropslag) fremgår, at MONTANA benytter en "firkantet" befæstigelsesplade til glaslågehængsel.
Spørgsmål 10: Bagbeklædninger
Spørgsmål 10.1
Kan skønsmændene bekræfte, at MONTANA's bagbeklædninger er udført i 5/5,5 mm MDFplade?
Ja, i henhold til Bilag 17, bagsiden, kan skønsmændene bekræfte, at Montana's bagbeklædninger udført i 5,5 mm MDF.
Forklaringer
Peter Lassen har forklaret, at han har en baggrund med møbler fra Fritz Hansen A/S, som han kom til i 1956. I 1970-71 blev han administrerende direktør i selskabet. I sin tid hos Fritz Hansen A/S havde han udviklet 60X60-reolen, der havde en æstetik, som knyttede sig til blandt andet Arne Jacobsen og Werner Panton. Efter at Fritz Hansen A/S blev overtaget af Skandinavisk Tobaks Kompagni, blev han afskediget i 1979 og undergivet en 3-årig konkurrenceklausul. Da han forlod Fritz Hansen A/S, havde han ophavsretten til 60X60-reolen, men han købte brugsretten med ud af Fritz Hansen A/S.
Han stiftede selskabet Hela A/S i 1982 og blev administrerende direktør. Hela A/S blev senere til Montana Møbler A/S. Han blev efter et generationsskifte i 2004 formand for bestyrelsen. Hans hovedopgaver er i dag at håndtere selskabets strategi og følge dagligdagen. Selskabet har et executive board, hvori han sidder som bestyrelsesformand sammen med den administrerende direktør og hans søn Joakim Lassen.
MONTANA blev udviklet på baggrund af erfaringerne fra 60x60 reolen. Han ændrede 60x60 reolen til MONTANA således, at han gik op i 12 millimeters pladetykkelse og brugte MDF-træ i stedet. For at reducere opfattelsen af pladernes tykkelse holdt han fast i de afrundede kanter. Den nye reol fik et grundmål på 5,7 centimeter, som sættes i forbindelse med DIN-formatet, som knytter sig til A4 standarden.
MONTANA er 100 % komponentbygget og et industrielt fremstillet produkt. MONTANA består af sider og bagklædninger. De sælges kun som grundmoduler, der er samlet.
Alle komponenter er karakteristiske ved, at kanterne er afrundede.
Det, der efter hans opfattelse karakteriserer MONTANA, er formsproget, fremtoningen, designet og de grafisk klare linjer. Reolens karakteristika er også de manglende hjørner og afrundede kanter, ligesom der ikke er noget pynt på reolen. Grebene er valgt ud fra et minimalistisk syn. De karakteristika, som MONTANA har, gør, selv om den er fleksibel og kan sammensættes frit, at det stadig er en MONTANA uanset, hvordan den sammensættes.
Salget af MONTANA begyndte i 1982 i forbindelse med Kölner messen. I dag er MONTANA præcis det samme som i 1982. Der var 4 grundmoduler, som var karakteriserede ved det nævnte udseende, herunder med de runde hjørner. I løbet af de næste 6 år kom der flere komponenter og farver til. Først og fremmest kom der flere sider, så der var 49 grundmoduler. Reolerne fik også lys og hjul. MONTANA startede i én dybde og fik hurtigt en ekstra dybde. Omkring 1988 kom de op på 5 dybder. Det har de bevaret siden 1988, hvor antallet af dybder dog har varieret gennem tiden. I 1988 udvidede de farvepaletten til 16 farver fra de eksisterende 7 farver. Fra 1988 og frem fornyede de deres farvepalet, cirka hver 5.-6. år. Det betød, at de fastholdt cirka halvdelen af paletten for så at udvikle nye farver for resten. Så fik de løbende et helt nyt look. De mest populære farver er grå, sort og antracit dvs. de klassiske og grafiske farver, som står for cirka 50 % af farvesalget. De resterende farver fordeler sig på 50 %. Fra starten af udgjorde salget af hvidt og gråt 90 %. I 1988 var der ikke andre mangefarvede reoler på markedet. MONTANA var fra starten de eneste mangefarvede reoler på markedet. I 1988 var der ikke andre, som systematisk gjorde brug af farver. På det amerikanske marked var der nogle reoler, der havde farver. USM Haller solgte også farvede reoler.
De fik flere nye materialer i form af aluminium i år 2000, genbrugsplast i 2001 og glas i år 2001-02. Han er ikke meget for brugen af træ, da han ikke bryder sig om pynt, og træ kan have et meget kraftigt mønsterudtryk. Derfor bruger de for eksempel mørk valnød med et mindre mønsterudtryk. De har normalt 1-2 slags finér til salg. Da de har restlager og suppleringsgaranti, er der typisk 3-4 slags finér i sortimentet. Han mener, at der både er mahogni og eg i sortimentet. MONTANA har senere inddraget de to finértyper, eg og ahorn, i deres sortiment. Det gjorde de efter, at farverne blev introduceret hos ABC Quadrant. De har ikke efterlignet ABC-Quadrant med farverne.
For at sikre, at de forskellige MONTANA reoler ser ens ud uanset materialet, har de lavet nogle regler for reoler. Alle nye mate-rialer skal respektere grundreglerne om 12 millimeters tykkelse af plader, afrundede kanter, modulær opbygning mv.
Muligheden for 3 dybder er noget, de fortæller kunderne. De har også omkring kommunikation en erfaring for, at budskabet forsvinder, hvis de spreder sig og i kommunikationen forsøger at gøre brug mere end én ting ad gangen som virkemiddel. Montana fremhæver således kun ét element så som farve, dybde etc. ad gangen.
Fra 2009 blev det muligt at sætte ben på MONTANA, efter at erhvervsmarkedet i begyndelsen af 2000-tallet kraftigt havde efterspurgt dette af hensyn til kontorernes indeklima.
Han er ikke selv begejstret for brugen af ben, men de stiller muligheden til rådighed. Der kan sættes hjul på reolen enten ved at sætte dem direkte under reolen eller ved at montere dem på en bundplade.
Montanas første elektroniske tegneprogrammer var kun til brug for forhandlere, som blev undervist i brugen, så konsulenten på stedet i en dialog med kunden kunne finde frem til en opstilling. Montanas tegneprogrammer på nettet kom først omkring 1993. Det tegneprogram, som de har nu, er pt. taget ned fra hjemmesiden for at blive moderniseret. Programmet kan tegne i 3D, så man kan begynde at skabe sit rum. Det er til rådighed for forhandlere og kunder. Kunderne kan ikke selv beregne en pris.
Fra 1982 har Montana brugt cirka 5-600 mio. kr. på teknologisk udvikling. De har brugt et mindre beløb på produktudviklingen, da de fleste komponenter var udviklet tidligt.
MONTANA sælges ham bekendt ikke i de samme forretninger som ABC Quadrant.
Montana har haft noget samarbejde med IDEmøbler. Han mener, at en eller to af IDEmøblers forretninger fortsat er forhandlere af MONTANA, men han ved ikke, om de også sælger ABC Quadrant.
I 1982 var der ingen, der kendte Montanas reol eller navnet. Det har ændret sig markant blandt andet ved et samarbejde med reklamebureauet Kunde og Co. Montana markedsfører sig blandt andet i Bo Bedre, MS og andre magasiner. De bruger cirka 10 % af deres budgetterede omsætning på markedsføring. I samarbejde med AIM laver de også markedsundersøgelser, der viser kendskabsgraden til MONTANA i de højere indtægtsgrupper, der også er deres målgruppe.
MONTANA bliver ikke produceret på licens. Hans generelle kendskab til licenssatserne er, at de typisk er på 5-6 % i branchen. De har selv en licensaftale vedrørende Arne Jacobsen på 6 %. Hos Fritz Hansen A/S var der en aftale med Piet Hein med en licens på 9-15 %.
Deres dækningsgrad fra 2004 og frem var omkring og ikke under 50 %. Den normale forhandlerrabat er cirka 40-45 %. Det er en typisk sats for branchen.
Han anser ABC Quadrant som værende en konkurrent til MONTANA. Først og fremmest fordi reolerne ligner hinanden, og fordi ABC Quadrant har nogle af de samme æstetiske udtryk som MONTANA. Han tænker på ABC Quadrants runde kanter, på at reolen har ikke overflødigt pynt, på dens grafiske virkning, og på udtrykket med de manglende hjørner. På markedet er reolerne fra USM Haller og Paustian også konkurrenter til MONTANA.
Han betragter i princippet enhver reol som en konkurrent, da alle, der er på udkig efter en reol, kan vælge MONTANA. Det er Montanas mål, at forbrugeren, når de tænker på reoler, skal tænke på MONTANA. MONTANA hører til i den dyre ende af de industrielt fremstillede reoler. Prisforskellen mellem parternes reoler er sådan, at ABC Quadrant er cirka 30-40 % billigere end MONTANA.
Han har ikke på det danske marked hørt om, at der tales om retssagen og de mulige konsekvenser af denne. Det ville være i strid med Montanas kultur at fortælle om retssagen.
Fra 2004 til i dag har de haft en nogenlunde konstant omsætningsstigning gående fra 120 til 220 mio kr. Det er hans opfattelse, at Montana kunne have solgt flere reoler, hvis ikke ABC Quadrant havde været på markedet. De har haft kapaciteten til at sælge flere. MONTANA har efter hans opfattelse også lidt skade, da enhver ting, som ligner, eller som kan forveksles med MONTANA, skaber uro og spørgsmål. Det har påvirket kundernes oplevelse af produktet.
Han kan ikke med sikkerhed sige, hvornår han opdagede ABC Quadrant. Han mener, at det skete i 2003. Han så sikkert reolen på en messe. På messer er han typisk på sin stand, men når en forhandler fortæller, at der er noget på markedet, der undrer dem, eller som ligner, så går han hen og ser på det. Han så reolen rigtigt i 2004 på møbelmessen i Bella Centeret i København. Derefter tog han kontakt til sin advokat. Den første brochure, han reagerede på, var den med en sort opstilling. Det er helhedsindtrykket af ABC Quadrant, der gør, at han mener, at ABC Quadrant krænker MONTANA.
ABC Quadrants tilnærmelse mod MONTANA sker ved deres ben, hjul, valg af farver, mulighed for lukkede sokler, mulighed for opbygning i 3 dybder, tilføjelse af skufferne i to størrelser hos ABC Quadrant og glasdørene uden rammer.
ABC-REoler har ikke løst opgaven med glasdørene på samme måde som Montana, men Montana har tidligere haft den løsning, som ABC-Reoler nu har for glasdøre. Han synes, at det er påfaldende, at ABC Quadrant får en cd-skuffe. ABC Quadrant kommer vist også i grå og antracit, og det er ikke farver, som han husker fra X-ylo reolen. Der er her sket en tilnærmelse til MONTANA i farverne. Oprindeligt var X-ylo ikke til vægophæning. Dette er også er en tilnærmelse til MONTANA Det ændrer på ABCs fremtoning, at lågerne er rykket frem. Som reolen er vist på billeder fra 2008 (sagens bilag ÅÅÅ), synes han ikke umiddelbart, at den krænker MONTANA.
Før denne sag kendte han ikke til X-ylo. Han synes ikke, at den første udgave af X-ylo er en krænkelse, da den er domineret af sin profilerede trædør. Den har også et karakteristisk kendetegn ved den åbne sokkel. Den mindede om en håndværksreol. MONTANA har efter hans opfattelse flere muligheder for fleksibilitet og variation end ABC Quadrant.
Det er helt normalt med reoler med 2 dybder. I forhold til reoler med 3 dybder er eksemplerne så sporadiske, at han ikke vil kalde det et segment. Han vil tro, at det kan tælles på èn hånd, hvem der leverer dette. At-bo reolen er efter hans opfattelse en trævarereol, som han tror, er ret gammel, men som i sine oprindelige udgaver var ret enkel og i forskellige træsorter. Han vidste ikke, at at-bo reolen bruger 5,7 eller DIN-formatet. Mistral reolen falder efter hans opfattelse inden for en afart af "Børge Mogensen". Det er hans opfattelse, at den havde meget høje tårnlignende opbygninger. Montana har interesseret sig for den i relation til en eventuel krænkelse, men de mener ikke, at Mistral reolen krænker MONTANA.
At operere med mere end én dybde har de aktivt brugt i deres markedsføring, fra dybderne blev introduceret. I deres markedsføring har de periodisk haft fokus på muligheden for brug af flere dybder. Fokus har skiftet i markedsføringen. Fokus har været meget stramt fra periode til periode. I alle deres prislister er der hvert år vist de mulige dybder. Han ved, at de før 2008 viste mere end 3 dybder i brochurernes billeder. Det kan have en æstetisk årsag, hvis de ikke har brugt tre dybder i markedsføringen. Dybderne har været vist alle år i prislisterne. De tre dybder kan have været vist i butikkerne.
Det er ikke muligt at købe MONTANA på nettet. Det er hans opfattelse, at kunden først orienterer sig på nettet. Trafikken på deres hjemmeside er stigende.
Søren Iversen har forklaret, at han kom ind i møbelbranchen gennem selskabet Systema, hvor han arbejdede som salgschef. Systema var en 100 % eksportvirksomhed og var ikke kendt i Danmark. Virksomheden producerede møbler i MDF og solgte blandt andet for 80 mio. kr. møbler til IKEA. Han mener MDF kom på markedet i 1980-81 som afløser for de dyrere møbel-plader.
Gennem Systema fik han kontakt til ABC-Reoler. Han fik i 1990 tilbudt en stilling i ABC-Reoler, hvilket han accepterede. Han fik til opgave at markedsføre ABC-reolen og at organisere eksporten i Europa. Virksomheden havde eksisteret siden 1917 og havde produceret reoler fra 1975. Han blev efter tre år medejer af virksomheden, og siden 1997 har han ejet hele virksomheden. Virksomheden ville udvide sit sortiment til flere produkter, da det var farligt kun at have ét produkt i form af en fyrretræsreol, der blev solgt til det tyske marked. Han udviklede blandt andet et system kaldet Wire.
Han så X-ylo reolen første gang på en møbelmesse i Bella Centeret i 2000 og så den igen i 2001. Der var blandt de professionelle aktører på messen ingen tvivl om, at den var noget banebrydende inden for reoler, og at der ikke var set noget magen til før. Han tog kontakt til Jens Knudsen, og de indledte forhandlinger om overdragelsen.
ABC-reoler er meget eksportorienteret, herunder til Japan. Han kunne se, at minimalismen i X-ylo passede til dette marked. Reolen skulle derfor absolut kunne pakkes ned til transport.
Reolens berettigelse var, at den som den almindelige ABC-reol var så minimalistisk og et rent funktionsprodukt, at den kunne bruges alle steder. Reolens enkeltsider var også en fordel, da der herved var en besparelse. Her var det ikke et problem, at ABC Quadrant havde enkeltsider, da den stadig var stabil. Det er slutbrugeren, der får en lavere pris for fordelen af materialebespar-elsen.
Hullerne til beslaget er koniske hver sin vej. Siderne samles ved at sætte beslaget på pladen. Noten drejes en kvart omgang, så er siden låst fast.
Lige før møbelmessen i Milano i 2002 blev de enige om, at ABC-Reoler købte design og værktøjer, men ikke lageret af X-ylo reoler. Han fik en udgave af reolen med til Milano messen, hvor mange af deres kendte kunder kom. De fik talt med en del mennesker, og der var stor interesse for reolen.
Hans første egne oplevelser med reolen på messen i Milano var, at folk synes, det var spændende, at de havde andet end fyrretræ. De fremviste primært reolen til deres normale kunder fra nord for Alperne, og kunderne hæftede sig ved, at det var en enkeltsiddet reol.
De hæftede sig også ved beslaget, der i sin enkelthed var smuk. Han fik også den reaktion, at der var ro i en enkeltsidet reol sammenlignet med en dobbeltsidet reol. Han blev ikke mødt udsagn om, at ABC Quadrant lignede noget andet. Efter messen kom reolen i sortiment i nogle forretninger i slutningen af 2002. Reolen kom ud i flere IDEmøbler forretninger og blev i 2003 vist på IDEmøblers interne møbelmesse. Fra 2004 var den en fast del af IDEmøblers sortiment, men de havde også andre forhandlere end IDEmøbler.
De udgav det første katalog under navnet ABC-Quadrant i august 2002, efter at de havde overtaget rettighederne i april samme år. De gik med det samme i gang med at lave den første produktion. Han skulle kun have udviklet en stopliste til lågen, og den fik han lavet med det samme, så reolen var klar til eksport. De valgte at lukke reolen i bunden, da kvinderne på kontoret sagde, at den skulle lukkes, da man ikke kunne få en støvsuger under.
Der er ikke tale om en sokkel, men en frontplade mellem de to sidestykker, der går ned til gulvet. Det er ikke en klassisk sokkel. Siderne er fastgjort på samme måde som siderne.
Han fik en god ven med en fortid i reklamebranchen til at vælge opstillingerne i brochuren. Han ville gerne vise mulighederne i reolen. De valgte reoler i samme farve og ændrede de parameter omkring formen, som skulle fremhæves. Billederne viste, at der var tale om et produkt, man selv skulle samle.
Reolen blev produceret i grå, hvid, sort og antracit, farver han kalder "ikke-farver". De var meget hotte og havde på dette tidspunkt fået en revival på markedet. Han ville gerne have ahorn med i sortimentet. Det væsentlige i brochurematerialet var, at reolen var anonym, og at det væsentlige var det "liv", der blev placeret i reolen. I det først lancerede sortiment var det eneste nye i forhold til X-ylo reolen tilføjelsen af stopbøjlen i plastic til dørene og den lukkede sokkel samt farven på ringen om grebet, der blev ændret fra sort til klar gummi.
I det næste katalog viste de reolen både forfra og bagfra, når den virkede som rumdeler. De lavede nu tre dybder efter at have lyttet til kunderne, som efterspurgte flere dybder.
Deres almindelige klassiske ABC produkt havde også haft tre dybder siden 1975, så det faldt
naturligt at tilføje dybder til ABC Quadrant. Det var produktionschefen, der regnede på mulighederne for at bygge dybderne sammen. Det var svære beregninger, og det var vanskeligt at regne ud, hvad der skulle til af elementer for at bygge i 3 dybder.
2004 kataloget udkom før sagen med Montana. Kataloget var bygget op, så det første tydelige signal var, at der var tale om et byg-selv produkt. I materialet viste de en reol på sokkel, en væghængt reol, reolen med flere dybder, og hvordan man praktisk kunne sætte skillevægge ind i reolen. Kataloget blev lavet med bistand af en professionel fotograf, og de prøvede at holde farverne fast ved kun at bruge hvide opstillinger, så alle andre elementer og de muligheder, der var, kom i fokus.
For at man bedre kunne trille rundt med hele reoler, udviklede de en 22 millimeter plade til at sætte under reolen og skrue hjul på. Pladen var faset i kanten, så man beholdt det lette udseende for reolen.
Der er kommet små skuffer til på grund af efterspørgslen. Montana er ikke den eneste producent, der har cd-skuffer. Det er et almindeligt kendt produkt at lave cd-skuffer, hvilket opstod omkring den tid, da der kom cd'er.
Fra 2004 brugte de ben i træ med aluminiumlakering, efter at de længe havde søgt efter en løsning.
I 2004 begyndte de at tilbyde et tegneprogram til reolen. Han ville gerne sikre, at kunden på 4-6 minutter kunne færdiggøre og bestille en reol. Det vigtigste var, at programmet var intuitivt. Ved opbygning af en reol skal man i tegneprogrammet først angive sit land, dernæst ønske til farve, højde og dybde. Så får man en oversigt over sine valg. Man kan klikke på hvert enkelt fag og bestemme, hvilken dybde den skal have. Programmet viser så med en farveangivelse de valgte dybder, og hvordan reolen ser ud. Kunden kan herefter tilføje indbygningsmoduler og straks se prisen for reolen. Systemet er indrettet, så kunden ikke kan lave nogen fejl. Kunden får et referencenummer, som anvendes til bestilling af reolen i butikken. Til sidst kommer den specielle samlevejledning frem, hvor det med farver og tykkelser angives, hvilke sider og beslag man skal bruge. De har ingen problemer med systemet.
Tegneprogrammet udvikles løbende.
I 2006 kataloget blev der vist opstillinger med hjul, hvilket ikke var nyt i forhold til sortimentet i 2004. Der blev vist detailbilleder med beslaget, beslagets låsefunktion, værktøjet, glaslågen, hvis beslag de selv har udviklet, og grebet. Der skete intet nyt i selve produktet fra 2004 til 2006. Fra 2008 kom muligheden for individuelle farver. Han introducerede RAL farverne i 2006. De beholdt ikke farverne fra tidligere.
I 2008 præsenteredes reolen med udvendige låger på Køln messen. Det var en ting, der kunne være spændende at prøve, at man kunne få en helt glat flad front. Lågen er 8 millimeter tyk, som glaslågen også er. Låger i plexiglas kan bestilles, men de havde problemer med at montere beslaget på den glatte flade. Reolen har i praksis flere muligheder, end de giver kunden mulighed for at bruge. Af "regelsættet" fremgik det, at de nederste sektioner skulle
have samme dybde. Det var dog også tidligere teknisk muligt at have varierende dybder i bunden, men af rent sikringsmæssige årsager holdt de 40 cm i bunden. De åbnede dog i 2008 op for muligheden for at bygge dybder ud over soklens niveau, så man for eksempel på en sokkel på 32 kunne sætte et 40 cm element ud over. De kan kun springe én dybde ad gangen på grund af. beslaget. De kunne godt vælge at springe to dybder.
I 2010 fik deres eget personale, der håndterede markedsføring og hjemmeside mulighed for indflydelse på kataloget. De ville væk fra de minimalistiske, og der blev blandt andet vist en gul opstilling. I 2010 var der ikke for ABC Quadrant noget nyt i produktlinjen i forhold til det tidligere kendte. De mangler blot en detalje ved beslaget. De venter på, at deres tegneprogram kan følge med, når de udvider mulighederne.
Han har ikke på noget tidspunkt været ude at finde inspiration fra andre. Han har ikke besøgt Montanas stand på møbelmesser, han har aldrig rekvireret deres brochurer, og ABCReoler har aldrig været styret af at ville være som MONTANA.
Han har været på to messer i Køln, hvor der er folk, der har sagt, at de under besøg på Montanas stand fik at vide, at de ikke skulle gå over til ABC-Reoler, da der var en verserende sag mellem pa rterne. De folk, som kom over, sagde ikke, at ABC Quadrant ligner MONTANA.
De har aldrig annonceret i Bo Bedre. Det stærkeste sted for dem at markedsføre sig er IDÉnyt. De bruger flest kræfter på at få hits på Google, og de vil gerne ligge nummer et på Google blandt de sider, der ikke betaler for en placering.
Deres nærmeste konkurrent er Mistral reolen. Han har et godt samarbejde med virksomhedens direktør, og de to virksomhed-erne har fælles agenter på markedet.
Han er ikke af den opfattelse, at Montana er deres konkurrent. ABC Quadrants salgsargument er et andet - det praktiske. Han har aldrig oplevet, at folk har købt en ABC Quadrant og er kommet tilbage og har sagt, at de troede, at det var en MONTANA. Forhandlerne har heller ikke fortalt om kunder, der har forvekslet reolerne, der ikke engang står i de samme forretninger.
Deres forretningskunder har 30 dages kredit. ABC Quadrant er et betydeligt produkt for ABC-Reoler med en omsætning svarende til omsætningen for den klassiske ABC-reol.
Han har ikke kendskab til licensaftaler i branchen.
Da han så opstillinger af reolerne i forbindelse med hovedforhandlingen, blev han lidt forvirret over, at der var ændret på tingene i forhold til den måde, reolerne stod ved syns- og skønsforretningen. MONTANA var ved skønsforretningen opstillet, så siderne på reolerne gik forbi hinanden, så der opstod et hul mellem hjørnerne. Sådan var de ikke sat op i retten.
Det, som er forvirrende ved dette, er, at MONTANA altid har dobbeltvægge. Med fire kasser samlet ville der i samlingen mellem kasserne være en ottekantet stjerne, et hul, ved MONTANA, men siderne var ved opstillingerne i retten rettet ind, så det lignede et enkeltvægssystem.
Jens Knudsen har forklaret, at han er uddannet tømrer fra 1994. I 1994 kom han ind i sin fars virksomhed X-pro. X-pro producerede på dette tidspunkt alene borde til LEGO.
I 1994 fik de en kasse til opbevaring af Lego klodser hjem. Kassen bestod af 12 mm vægge sammensat med skruer. De fik til opgave af LEGO at lave en ny type opbevaringskasse til legoklodser. Kassen skulle være et knock-down møbel og flat-pack som det eksempel, de havde fået. De gik i gang med at lave kassen, som de brugte en del tid på. De ville lave noget nyt, og de kom frem til en profil i plastic til samling af kasserne. Profilen blev for dyr at producere og blev ikke til noget.
Han og hans fader tog ofte til møbelmesser sammen, hvor det altid irriterede dem, at reolerne hang skævt. Cadomus reolen så de i begyndelsen af 90'erne på en møbelmesse. Reolen fascinerede dem meget og var inspirerende for dem. De ville selv lave noget nyt, der ikke fandtes på markedet. De havde allerede udviklet hjørneprofilen, som de kunne videreudvikle. Beslaget havde deres første prioritet. Han og faderen arbejdede med beslaget og reolen i 3 år, mens de betalte en ansat for at samle Lego-bordene. Den første prototype var færdig omkring 1997.
På et tidspunkt henvendte de sig til et patentbureau for at få beslaget patenteret. Patentbureauet mente, at noget lignende måtte eksistere i forvejen. Patentbureauet lavede en undersøgelse, hvor der ikke kom noget frem, der tangerede det, de havde lavet. Herefter ansøgte de om patent. Låsestiften til beslaget var lige så ny en idé, som beslaget var. 12 mm i pladetykkelse var udgangspunktet fra starten af. Beslaget skulle være synligt, da de ønskede, at man kunne se det, nu hvor de havde brugt så meget tid på det. Oprindeligt havde de troet, at beslaget skulle være i sprøjtet plast. De valgte på grund af prisen at lave det i aluminium Det var med til at give en rigtig fin finish på hjørnerne og hævede produktet visuelt.
Deres tegninger af reolen fra 20. november 1996 viser, at det også var et knock-down møbel. Det var vigtigt, at kunden selv kunne samle og skille reolen ad. Det er klart, at når man laver et knock-down møbel, som kunderne får sendt ud og roder rundt med på gulvet, kan det ikke have skarpe kanter. Derfor fik reolen afrundede kanter. De tænkte ikke så meget over materiale-valget. Han var selv tømrer, så det var naturligt at vælge træ. Det massive træ var sådan set godt nok, men når træet havde ligget en måned på lageret efter at være fræset begyndte det at arbejde.
Rent teknisk er reolen lavet således, at når man har to reolsider og et beslag, kan man se udfræsningerne, der udgør anlægget i reolen. Oven på noten er der en lille bitte kant, der var nødvendig at lave, og beslagets profil har en tilsvarende kant. Den lille kant gør, at anlægsfladen i reolsidens udfræsning og beslaget låser sig sammen og dermed altid lander ens.
Den ekstra millimeter på beslaget gør også, at den synlige del af beslaget i enden var 4 millimeter, så beslaget blev mere fremtrædende.
Når man samler to plader med et L-beslag, fremkommer der en skrå side ved hjørnet.
Denne flade kan ikke laves på nogen anden måde, når man skal bruge dette beslag. Fladen er funktionsbestemt. Målene på pladerne er således, at reolen bliver 78 x 78. Han kom frem til dette mål ved at stille 9 ringbind ved siden af hinanden og måle dem, og det gav et indre mål på 76,4, som så gav et fuldt mål på 78.
Billederne af deres prototype viser, at der er tale om en byggereol, der kan sammensættes forskelligt, den ene prototype var tænkt brugt som en vinreol. Det var denne prototype, han viste til potentielle forhandlere. De tog ud til nogle af hans fars gamle kollegaer, og det var sjovt at vise dem et produkt, som var så anderledes. Der var stor begejstring omkring det.
Deres patent blev registreret i 1997, så de var sikre på, at det ikke var en kopi af noget andet. Det var virkeligt positivt at være ude. Den eneste "anke" var, at der ikke var låger.
Det var et must at have låger, da de ikke kunne sælge en reol uden låger. Lågen blev lavet som en rammedør med fyldning. De prøvede at lave lågen i en hel glat udgave, men det virkede ikke, da træet bulede og slog sig. Skufferne var så små, så det ikke betød noget, så skuffens forside var glat fra starten af. Det var også dyrt med massivt træ, så det var en bekymring for dem.
De udgav deres første katalog i 1998 - viftekataloget. De brugte ikke professionel hjælp til den første brochure. De viste mange forskellige opstillinger og kom bredt omkring. De viste profilerne på de første sider af kataloget, så kunden kunne se, hvordan man samler reolen. Det var et ønske, at profilen skulle have en fremtrædende plads for møblet. Soklen blev vist som åben, fordi han syntes, at det var det flottest. Soklen blev nødvendig, da de gik over til andre materialer.
I 1999, hvor produktet begyndte at komme ud, begyndte de at få feedback på reolen.
Han kunne se, at de sorterede ekstremt meget træ fra, fordi hullerne kunne flytte sig på til 6 millimeter i træet, så det ikke kunne bruges. De overvejede derfor en anden materialeløsning samt andre låger.
I 2000 deltog de møbelmessen i Bella Centeret. Det var første gang, at de var på en messe. Deres stand var lige der, hvor folk typisk kom ind. Allerforrest stod en reol i massiv træ. Når der ikke var nogen i standen, samlede og skilte han reolen igen og igen, og det virkede, så kom folk over. De viste reolen med fyldnings- og glasdøre, med bagklædning i glas og andet. Den var også sat op som rumdeler. Det fremgik også af deres prisliste, at bagklædningen kunne være lakeret på begge sider. Respons-en på messen var fantastisk. De mødte nu fagfolk, der vidste, hvad det drejede sig om, og som kunne se det innovative i det. De fik 8 forhandlere efter messen, men forhandlerne kommenterede på, at prisen var for høj. De var nødt til at sortere mange reolsider fra, og hver gang gav det en udgift. På messen oplevede de ikke nogen, der gav udtryk for, at det lignede noget andet.
Da de kom hjem, gik de i gang med at se på lavere råvareomkostninger. Det var et krav, at der skulle kunne fræses i mate-rialet. De havde hele tiden arbejde i 12 mm, og det talte de ikke om at ændre. Da de valgte MDF, ændrede de overhovedet ikke i noget. Det var de samme tegninger, de brugte. De begyndte at sælge serien i MDF i januar 2001. De valgte først MDF-finér, da det var svært at finde en maler, der kunne male på MDF. Det lykkedes dog kort inden messen at finde en maler.
I 2001 præsenterede de for første gang på møbelmessen den malede reol for offentligheden. Nu var prisen kommet ned. De nåede op på 30 forhandlere. Der var nok gengangere fra messen før, og disse var ikke i tvivl om, at det var X-ylo reolen. Alle de reoler, der stod på messen, havde runde kanter. Da det skulle gå stærkt op til messen, malede de oven på finér, så de kunne vise de farvede reoler frem.
Den efterfølgende brochure blev lavet med reoler med flade forkanter, da maleren, de havde valgt, ikke kunne male de rundede kanter. De var dog nødt til at handle for at få en brochure ud, så de accepterede at lave en brochure med reolen med flad kant. Finér reolerne havde forsat runde kanter. I 2001 brugte de hver en krone, de tjente, på projektet.
Han valgte nogle farver til reolen i 2001 fra en farveskala. Det nye tilbehør, der kom i 2001, var en vinhylde. Glaslågen blev ændret ved, at rammen blev fjernet.
De lavede i 2002 en lukket sokkel, når kunderne ønskede det. Han foretrak selv at bruge åbne sokler. Ved at bruge en sokkelfront sparede de en bagliste i bunden af reolen. Det var markedet, det efterspurgte den lukkede sokkel.
I 2002 havde han en hel messestand klar, men kort før messen ringede Søren Iversen, der var interesseret i at købe reolsys-temet. Søren Iversen overtog rettighederne og købte patentet og reolen som helhed.
X-ylo er græsk og betyder træ. Det udsprang af faderens firmanavn, X-pro, så det ville han gerne beholde. Når han ser ABC Quadrants første katalog, kan han helt klart kende sit produkt. Han kan ikke se, at ABC Quadrant er anderledes sammenlignet med det produkt, han lavede. Soklen er tilføjet på billederne, men han havde også selv soklen som en mulighed. ABC Quadrant er for ham i dag stadig hans produkt. Det er naturligt, at der sker en udvikling, og at man tilretter sig markedet. Han er faktisk stødt over Montanas påstand om, at det nu skulle være et andet produkt end det, han lavede i sin tid.
Den fremlagte forhandlerliste viser omsætning, hvor datoen fra kundeforholdet startede og frem til 2002. Priserne er eksklusive moms. Gregers Nielsen har forklaret, at han ejer firmaet Haslev agentur. Han arbejder som selvstændig møbelagent og er ABC-Reolers svenske agent. Han forhandler både ABC Simplex og ABC Quadrant. Han har været forhandler af ABC Quadrant i cirka otte år. Hans opgave er blandt andet at sende salgsmateriale til forhandlerne, at finde nye forhandlere og supportere disse.
Efter at han begyndte at forhandle ABC reoler, blev møblerne solgt hos en del møbelforhandlere i Sverige. Han har på det sven-ske marked oplevet, at ABC Quadrant pludselig er
forsvundet fra forhandlernes udstillinger og butikkernes sortiment. Det skete, når forhandlerne fik MONTANA i deres sortiment. Forhandlerne oplyste, at de gerne ville have MONTANA ind, fordi kunder konkret havde spurgt efter den. Montana ville ikke have, at der også var ABC Quadrant i forretningen. ABC Quadrant skulle væk fra gulvet, altså ud af udstillingen, før forhandlerne kun-ne få lov til at få MONTANA ind i butikken. Efter ABC Quadrant var forsvundet fra udstillingerne i butikkerne, bestilte forhandlerne ikke flere ABC Quadrant. Han har spurgt alle de tidligere forhandlere, om de ville vidne i retten om deres oplevelser, men det havde de ikke lyst til. Han talte med dem, kort før han sendte e-mailen af 29. januar 2008. Han talte blandt andet med butikschefen Mats Olle Olesen fra Halmstad, som ikke har købt ABC Quadrant, efter at han er begyndt at forhandle MONTANA.
Ejeren af Koställets Design har fortalt ham om en episode. En dame kom ind i butikken. Damen blev spurgt, om hun havde brug for hjælp, hvortil hun svarede, at hun gerne ville have lov til at kigge lidt. Damen gik ud af butikken og foretog et telefonopkald. Damen vendte tilbage til butikken og præsenterede sig som repræsentant for Montana. Hun fortalte, at Montana gerne ville lade butikken forhandle MONTANA, men ABC Quadrant skulle så ud. Forretningsindehaveren forklarede damen, at hverken Montana eller nogen anden møbelproducent skulle fortælle hende, hvad der skulle stå i deres forretning. Han fik ikke at vide præcis, hvornår kvinden havde besøgt forretningen. Det skete, kort før han sendte sin fax om episoden til ABC-Reoler. Koställets Design sælger i dag forsat ABC reoler, men ikke MONTANA.
ABC-Reoler valgte at fjerne forhandlerlisten fra deres hjemmeside. Han kan ikke erindre, at der er forhandlere, der er faldet fra, efter at forhandlerlisten blev fjernet.
På messen i Stockholm var folks reaktion, at ABC Quadrant er pænt, at det er interessant, og at reolen bryder med det gamle system, hvor kasserne bliver stablet op på hinanden, samt at det er et reolsystem, du kan bygge frit på. De elementer, som folk typisk lægger mærke til ved ABC Quadrant, er aluminiumsprofilerne, som reolen samles med. De lægger også mærke til den fleksibilitet, der ligger i hele systemet, hvor de kan bygge tre dybder sammen i reolerne, samt at der ikke er dobbeltsider, som man traditionelt har haft ved reolsystemer. Der findes andre reolsystemer, der ikke har dobbeltsider, men det er mere traditionelle typer som for eksempel garderobesystemer.
Han har ikke mødt det synspunkt hos sine professionelle kunder, at ABC Quadrant er en efterligning af MONTANA. Slutbrugernes reaktion kender han ikke noget til.
Gitte Reymann har forklaret, at hun i dag er ansvarlig for MONTANA i hele Europa. Hun har været ansat siden 2003 med et års orlov fra september 2010 til september 2011. Da hun blev ansat i 2003, blev hun ansvarlig for udvidelsen af det norske marked. Hendes opgave var at opbygge det norske forhandlernetværk og øge omsætningen for Montana. Hendes ansvarsområde blev udvidet til Sverige, Finland, Danmark og Storbritannien. Hele Norden var således hendes ansvarsområde inden hendes orlov september 2010.
Montana har et selektivt forhandlersystem i Sverige og Norge. Dette forhandlersystem, der oprindeligt stammede fra Danmark, er blevet udvidet til Norge og Sverige. De selektive aftaler blev, så vidt hun husker, indført i Sverige i 2009.
Måden, hun fandt nye forhandlere på, var ved at spørge de eksisterende forhandlere af MONTANA eller forhandlere af andre møbelmærker, som Montana gerne ville associeres med, om hvem de kunne foreslå som nye forhandlere. Hun så på de mulige forhandleres beliggenhed og rejste rundt for at se deres butikslokaler. Hun har ikke set på ABC-Reolers forhandlerliste i Sverige og Norge. Flere af forhandlerne af MONTANA blev fundet, efter at forhandlerne selv havde spurgt, om Montana ville levere til butikken. Når de skulle indgå aftale med forhandlerne, stillede Montana krav om, at forretningen skulle have fuld kollektion,
og om at MONTANA skulle have en A-placering - dvs. den mest iøjnefaldende placering for kunden - i butikken. Placeringen kom an på butikkens indretning.
Det er hendes ansvar, hvad Montanas sælgere siger til forhandlerne, og sælgerne blander sig ikke i, hvad forhandlerne ellers har stående af mærker. Montana har strategier og planer, som deres managere og sælgere skal følge. De beder ikke forhandleren om at flytte ABC Quadrant eller andre reolsystemer.
Da hun fik ansvaret for markedsføringen i Sverige, var deres forhandlernetværk ikke særlig stort, men de brugte den samme forretningsmetode som i Norge. Hendes medarbejder i Sverige var Jette Tranberg, hvis opgave typisk var at uddanne forhandlerne, efter at hun selv havde udvalgt denne.
Hun var på flere messer i Stockholm, hvor de fik henvendelser fra interesserede forhandlere i Sverige. De fik også telefoniske henvendelser efter messerne eller på baggrund af anbefalinger fra kollegaer. Det gjorde det opsøgende arbejde lettere i Sverige end i Norge. De henvendelser, hun fik fra forhandlerne, tror hun, var begrundet i, at der har været kunder i butikkerne, der efterspurgte MONTANA. Når de valgte forhandlerne, så de på de øvrige produkter i butikken i forhold til, hvilke forhandlere de gerne vil ses sammen med. De har ikke en politik om, hvilke reoler de ikke vil ses sammen, men de ser gerne, at for eksempel
Fritz Hansen A/S' møbler er i forretningen. Hun mener, at de i dag har mellem 25-30 forhandlere i Sverige.
De forhandlere, som er nævnt i sagen, og som tidligere forhandlede ABC Quadrant, har alle fået stillet det krav, at MONTANA skal have de bedste placeringer i butikkerne. De har ikke over for nogen forhandler stillet krav om, at de kun kunne få MONTANA, hvis ABC Quadrant ikke var i butikken. Det er ikke Montanas filosofi. Montana har ikke bevidst taget kontakt til forhandlerne af ABC Quadrant.
Gregers Nielsens forklaring om forløbet i Koställets Design siger hende ikke noget.
Hun kan huske, at hun besøgte butikken en dag i 2008 eller 2009. Hun husker ikke, om hun var der alene. Hun talte med en dame derinde. Det gik det op for hende, at Koställets Design lå tæt på Indretningsgalleriet, som er en meget stor MONTANA forhandler. De besluttede at vælge Koställets Design fra, da de ikke ville genere Indretningsgalleriet.
Jette Tranberg har fortalt, at hun har været hos Koställets Design alene. Jette Tranberg kan ikke genkende det forløb, som er beskrevet af Gregers Nielsen. Hun har ikke før denne sag hørt, at Montana er blevet beskyldt for at skulle have krævet, at butikkerne ophørte med at forhandle ABC Quadrant.
Hun har set ABC Quadrant, men har ikke hæftet sig specielt ved reolerne. Der er masser af reoler på møbelmesserne, og ABC Quadrant har ikke særligt haft hendes fokus. Hun ser generelt på, hvad der er på markedet. Hun syntes, at ABC Quadrant ligner MONTANA, men der har ikke ude ved forhandlerne været en dialog om ABC Quadrant.
Claus Johansen har forklaret, at han har været møbelsælger siden 1998 og var butiksindehaver fra 2005 til 2008 af en IDEmøbler forretning. Han havde ikke MONTANA i sit faste sortiment. Han er nu ansat i IDEmøblers hovedkontor som konceptchef. Han har med idéudvikling og indkøb at gøre.
Han blev præsenteret for ABC Quadrant i 2002 eller 2003, da en sælger kom ud i butikken for at vise systemet. Sælgeren havde nogle reolmoduler med. Det syntes vigtigt for sælgeren at vise, hvordan reolen kunne samles. Han valgte at købe reolen til sin forretning.
Først cirka et halvt år efter blev ABC Quadrant en del af IDEmøblers faste sortiment. Han talte med flere af de øvrige butiks-chefer om reolen. Deres holdning til reolen var gennemgående, at der var tale om noget nyt. Reolen kunne nogle ting, de ikke havde set ved de tidligere kendte kasseløsninger. IDEmøbler forhandlede også Mistral reolen, som er et eksempel på et kasse-
reolsystem, som er samlet og klar til at hænge op. ABC Quadrant blev ikke præsenteret som en kassereol.
Han bemærkede de specielle beslag, der gjorde, at man kunne bygge reolen op lidt ad gangen. Beslagene betød også, at det hele kom til at hænge mere lige, da alt var forbundet.
Reolen fyldte heller ikke mere, end at kunden kunne tage den med hjem i bilen. Selve beslaget syntes han, gjorde reolen mere moderne at se på. Beslaget gjorde også, at man kunne slippe for dobbeltsider. Disse detaljer, der var anderledes fra det kendte, lagde han og de andre tilstedeværende straks mærke til ved præsentationen på IDEmøblers interne messe, der fandt sted cirka ½ år efter, han selv begyndte at sælge ABC Quadrant.
I 2004 kom de tre dybder, og det viste de også i butikker. Det har alle butikkerne haft stående, da det var endnu mere nyskabende end det, der ellers var på dette tidspunkt. Det var et godt salgsargument, og de solgte reolerne i 3 dybder.
Kundernes reaktion, når de så reolerne, var, at der var tale om et nyt produkt, som ikke umiddelbart var på markedet i forvejen. Kunderne hæftede sig ved de synlige beslag i siderne, hvilket gør systemet specielt. Beslaget var noget, sælgerne talte med kunden om hver gang. Nogle gange var det sælgerne, der nævnte det først, andre gange var det kunden, som bemærkede det først. De brugte som argument over for kunderne, at der ikke var dobbeltsider i reolen, og at siderne hang samen, så det hele hang lige. I deres vejledning af kunden gjorde de meget ud af at fortælle, at reolen skulle samles af kunden selv, at reolen kunne tages med i bilen, og at der fulgte et vaterpas med reolerne.
Han har aldrig mødt en kunde, der har sagt, at ABC Quadrant mindede om MONTANA eller andre reoler. Der er heller ikke nogen, der har henvendt sig efter et køb af ABCreolen, og som fejlagtigt troede, at de havde købt MONTANA.
Jesper Mikkelsen har forklaret, at han er ansvarlig for Montana i Sverige. Han har været ansat i Montana siden august 2003. Han var først ansat med tilknytning til det nordtyske marked og blev efterfølgende knyttet til det nordiske marked. Han besøger butikker og er med til at afgøre, om de skal være forhandlerne. Han arbejder også med den daglige servicering af forhandlerne.
Når de optager forretninger som forhandler, sker det typisk efter, at forhandleren selv har henvendt sig. Han forsøger så vidt muligt at komme ud at besøge alle de mulige fremtidige forhandlere. Han taler med forhandlerne om, hvad de skal have stående af MONTANA. Forretningerne skal vise bredden af sortimentet. MONTANA skal stå på en såkaldt Aplacering, så reolerne er synlige for kunden, når de kommer ind i forretningen. Han eller hans kollega Emma har aldrig krævet af en forhandler, at de ikke må have ABC Quadrant stående. Hverken han eller Emma har været hos Koställets Design. Emma var i dialog med dem, men hun har aldrig været i selve forretningen. Emma er den eneste ansatte kvinde, som kan have haft kontakt med Koställets Design. De har allerede en forhandler i Helsingborg, så det var ikke passende at få en forhandler mere.
Der er ikke i Montana fokus på, om ABC Quadrant og MONTANA er i samme forretning. De ser på, om det er en designbutik, og på om de kunder, der kommer i forretningen, kan finde på at købe MONTANA. Han har ikke set på ABC-Reolers hjemmeside. Han har selv konkret anvendt Fritz Hansens hjemmeside. Han opfatter alle opbevaringsmøbler som konkurrenter til MONTANA.
Han kender ikke ABC Quadrant i detaljer. Han ser det ikke særligt meget. Han så det på en messe i Tyskland. Ingen af Montanas forhandlere har spurgt ham om, om de må have ABC Quadrant stående. Han anser ABC Quadrant som en af deres primære konkurrenter, og de er en konkurrent som alle. Han har set ABC Quadrant hos Wåla magasinet. Han synes, ABC Quadrant har en lighed med Montana, men han kender ikke produktet og dets fleksibilitet.
Skønsmændene, trætekniker Kjeld Bülow og designer mDD Thomas E. Alken, har vedstået skønserklæringen og supplerende forklaret, at der i rapporten side 16 punkt A.5 skulle stå plastik og ikke aluminium.
De ser begge en lighed mellem MONTANA og ABC Quadrant, når de vises i bilagene, men ikke når de ses fysisk. Den tvetydighed, der er i deres besvarelse, om der er lighed mellem reolerne, er afhængig af, om svaret skal baseres på den fysiske fremtoning eller fremtoningen i bilagene. Jo længere de fysisk bevægede sig væk fra reolerne, des mere mindede reolerne om hinanden, da de så havde sværere ved at se de detaljer, som gør, at reolerne adskiller sig fra hinanden.
De fire nævnte punkter i svaret til spørgsmål 4 dækker over den funktionsmæssige betydning af beslaget. I forhold til svaret om det selvstændige og afvigende ved ABC Quadrant i forhold til MONTANA menes der blandt andet de afvigelser, som omhandler beslaget, der både visuelt og funktionelt giver nogle andre muligheder og andet udtryk. De hæfter sig herved også ved de muligheder, som beslaget giver i forhold til, at ABC Quadrant kan bygges med enkeltsider og i 3 dybder uden dobbeltsider og dobbeltbund.
De synes, at formuleringen af spørgsmål 4 forudsætter, at der er en lighed mellem reolerne, og det synes de ikke, at der er. De to reoler er udformet efter forskellige principper for, hvordan de er opbygget som grundmodul, hvilket også gør, at de adskiller sig fra hinanden.
Hovedmålene af ABC Quadrants kasse er tydeligvis også større, hvilket gør, at de i fremtoning afviger fra Montanas kasse.
Der er også ting på tilbehørssiden, der gør, at reolerne adskiller sig fra hinanden. Hjulene, hængsler med mere er forskellige i de to systemer. De punkter, som nævnes i erklæringens punkt G.3, er med til at begrunde deres vurdering af, at ABC Quadrant er et selvstændigt og fra MONTANA afvigende produkt.
Ved besvarelsen af spørgsmål 5 tog de ikke alene udgangspunkt i de nævnte bilag. Når de skal udtale sig om funktionelle og æstetiske behov, kan de ikke kun tage udgangspunkt i bilagene. De så derfor også på de fysiske opstillinger og yderligere bilag.
Som opbevaringsmøbler opfylder MONTANA og ABC Quadrant det samme behov. ABC Quadrant kan dog skilles ad, det kan pakkes som flatpack, og kunderne kan samle det selv. Der er en forskel i den praktiske side, når man erhverver ABC Quadrant reolen, som gør, at reolerne funktionelt adskiller sig fra hinanden. Det, der gør ABC Quadrant mindre raffineret i sin æstetik, er kassernes grundproportioner. MONTANAs grundmoduler er æstetisk mere velafbalanceret i forhold til hinanden. Blander man målene for MONTANA, får man en mere velproportioneret og afbalanceret reol rent æstetisk.
ABC Quadrant har desuden en meget synlig montering af glaslågen. Dér er MONTANA mere æstetisk end ABC Quadrant. Skufferne til MONTANA er samlet fra fabrik, og når man tager dem ud af reolen, er de mere elegante end ABC Quadrants. Hvis man ser på affasningen af hjørnesamlingerne, er MONTANA også mere elegant end ABC Quadrant. Nogle vil synes, at ABC Quadrant-løsningen med det synlige beslag er mere elegant eller raffineret, andre vil synes, at det er mere raffineret eller elegant at skjule beslaget, som Montana har gjort det. Det er et spørgsmål om smag. De synes selv, at MONTANAs affasning er mere raffineret og elegant. Beslaget har en væsentlig betydning for helhedsindtrykket, når det inddrages i vurderingen af reolen.
Når reolerne sammenlignes in natura, mener de ikke, at de kan forveksles af kunderne på baggrund reolernes æstetiske fremtoning. De forestiller sig herved ikke, at kunderne står 10-15 meter fra reolerne, men at de står på tættere hold som i en butik, altså i en normal købssituation. Når kunderne så sammenholder oplevelsen af de to reoler, sker det ved en sammenligning af den ene reol stående ét sted og den anden reol stående på et andet sted.
Man sammenholder således de indtryk, man får fra to forskellige oplevelser, men de vurderer, at kunden ikke vil forveksle reolerne.
Ved besvarelsen af spørgsmål 7 vurderede de, at ABC Quadrant er en naturlig videreudvikling af X-ylo reolen. Deri ligger, at de er overbevist om, at der har været en del udfordringer eller problemer ved brugen af massivt træ i den oprindelig X-ylo. Det er derfor naturligt, at man har søgt og fundet et andet materiale end massivt træ. Det naturlige valg vil være MDF, idet MDF slet ikke har samme udfordringer i forhold til hjørnebeslagene som træ, fordi det er et nærmest dødt materiale. Skiftet fra massivt træ til MDF giver også en ganske væsentligt økonomiske gevinst. Man får således et mere stabilt materiale, der også er billigere. Der er generelt en cyklus i ændringen af markedet for så vidt angår reolers materiale.
Denne ændring, der er gået hen imod malede flader, efter at der tidligere har været fokus på finér, er kommet løbende. Materialeskift sker hele tiden i møbelbranchen, der er en slags modebranche. Den cyklus er meget lettere at honorere med en kerne af MDF end med massivt træ, da MDF er nemt at male.
Markedet var ikke entydigt i slutningen af 90'erne eller begyndelsen af 2000'erne, men det kolorerede var til stede. Der var også træsorter på markedet, der matchede de farver, der var aktuelle på dette tidspunkt. Gråskalaen blev meget udbygget i denne periode typisk sammen med kirsebærtræ.
Ved besvarelsen af spørgsmål 8 er det primært det specielle beslag, og det forhold, at de så ABC Quadrant som en naturlig videreudvikling fra X-ylo, der begrunder, at ABC Quadrant er et resultat af en selvstændigt skabende indsats. Opfindelsen af beslaget er et helt bærende element for den selvstændigt skabende proces.
Ved besvarelsen af spørgsmål 9.1, 9.2 og 9.3 er besvarelserne afhængige af de bilag og opstillinger, som de blev henvist til at se på. De har derfor ikke i besvarelsen af spørgsmål 9.3 taget højde for bilag C side 1-12, da bilaget ikke indgik i det stillede spørgsmålet.
Ved en sammenligning af bilag C side 1-12 med bilagene 1 og 2 finder de i forhold til spørgsmål 9.2, at der mellem X-ylo reolen og ABC Quadrant er en væsentlig forskel mellem modellerne i fremtoning, men ikke i formsprog. Forskellen i fremtoning mellem de to modeller skyldes de ændrede sokler og fronterne. Det har ikke betydning for formsproget, at lågerne fra X-ylo til ABC Quadrant skifter, som de gør, da de valgte fyldningslåger for X-ylo ikke kan laves mindre ekspressiv end gjort, så skiftet væk fra fyldningsdørene er ikke af betydning for formsproget.
Ved besvarelsen af spørgsmål 9.3 har de konkret taget stilling til ændringerne fra X-ylo reolen til ABC Quadrant, hvor de i spørgsmål 15.2 kommer med et generelt svar om tilbehøret godt kan være underlagt de bærende dele i korpus. Besvarelsen i 9.3 viser de ting, som de markant så som de største ændringer i fremtoningen, herunder ændringen for soklen og tilføjelsen af hjul og ben.
Ved besvarelsen af spørgsmål 9.3 burde de også have nævnt muligheden for at bygge i 3 dybder.
På markedet findes et stort segment med mere end én dybde, hvilket de henviser til i besvarelsen af spørgsmål C.1.1.5. Næsten alle reolsystemer har mere end én dybde. BoConcept har for eksempel to dybder. Mogens Koch havde flere dybder, hvis man går tilbage i tiden. De har ikke forinden konkret undersøgt markedet i forhold til reolsystemer med tre dybder. De kan nævne at-bo som et eksempel på en reol med 3 dybder. Rundt omkring i verden mener de at have set flere væghængte reolsystemer i flere dybder. De kender reolen Air fra Hammel, som findes i tre dybder, og som vist fandtes fra 2005 eller 2006. USM reolen kender de også. Ivar reolen fra IKEA kender de, men de er ikke bekendt med, at den findes i tre dybder.
De mener, at X-ylo er udtryk for en skabende proces og for en selvstændig skabende indsats. Igen er det det samlende hjørnebeslag og de præmisser, som beslaget fungerer på, som er afgørende.
De tænker også på de muligheder for fleksibel opbygning, som systemet har, og som kendes fra kendte reolsystemer. Man kan med systemet fra starten købe færre modulelementer og kreere et rum, som udelukkende baserer sig på ydersider for så at bygge videre herpå.
I kraft af de flere dybder kan du bygge et bredere program og et friere program. Reolen vil også kunne lave en frithængende knopskydning uden kasser under.
Hvis man sammenligner MONTANA og ABC Quadrant i en situation, hvor man hænger reolerne op på væggen, er en forskel, at man ved ABC Quadrant kan slippe for dobbeltsider. MONTANA kan matematisk give flere slutprodukter end ABC Quadrant ophængt på væg, da MONTANA har flere dybder. Ser man på reolerne i en situation, hvor de bruges fritstående, er der muligheder ved ABC Quadrant, som ikke kan laves med andre reolsystemer. ABC Quadrant vil kunne have en kasse, som hænger frit og kun er fæstet til resten af reolen med én hjørnesamling. Det vil MONTANA ikke kunne gøre, uden at den frie kasse falder ned. ABC Quadrant kan altså nogle ting, som MONTANA ikke kan, hvis man trækker reolerne ud fra væggen og bruger dem som rumdeler. Hvis de ser på de to reolsystemer, er det mest naturligt at bruge ABC Quadrant til opstillinger med 3 dybder.
Ved besvarelsen i punkt F.1 og F.2 blev de bedt om at tage udgangspunkt i bilag 6 og 7, bilag IIII Montana reolen fra 2008 og bilag 28 fra ABC Quadrant fra 2008. Kjeld Bülow har forklaret, at hans besvarelse ville være den samme, selvom han havde haft noget andet markedsføringsmateriale til rådighed, da han "piller" alle de forstyrrende elementer ud og kun ser på produkterne, da spørgsmålet er rettet mod selve produkterne. Han lader sig ikke påvirke af markedsføringsmaterialets elementer. Thomas E. Alken har forklaret, at han nok ville lade sig påvirke af forskelle i materialet, og at han undrer sig over, hvad de skulle med
kedsføringsmaterialet, hvis de bare skulle se på produktet alene.
De opfatter X-ylo i sin oprindelige form som noget med samme formsprog som reolerne fra Mogens Koch og Børge Mogensen. Fremtoningen er dog anderledes ved X-ylo sammenlignet med reolerne fra Mogens Koch og Børge Mogensen. Det forhold, at to reoler har fælles formsprog så som minimalistisk, funktionelt og skandinavisk enkelthed, forøger generelt risikoen for forveksling. Der vil være en mindre risiko for forveksling, hvis reolernes udgangspunkt er to forskellige formsprog. Når man vælger det typiske skandinaviske formsprog, som også er geografisk betinget, vil der være ting, man ikke kan gøre, og andre ting, der er givne i kraft af, at formsproget er minimalisme, det enkle og det funktionsbestemte.
I forhold til beslaget i X-ylo og ABC Quadrant har de forklaret, at hvis designeren fra begyndelsen havde et ønske om, at det valgte beslag skulle kunne ses på reolen, vil hjørnet ikke teknisk kunne være lavet anderledes. Ved besvarelsen af spørgsmål 3 blev de er bedt om at se bort fra reolens samlinger, så de så også bort fra beslagene, da beslagene er omfattet af samlingerne.
Forevist opstillingen under hovedforhandlingen sammenholdt med bilag 33 i 4.1 svarende til opstillingen under skønsforretning-en, er der sket en ændring. Den frithængende kasse i Montanas opstilling er løftet op, så den mister flugtningen mellem siderne, da den ene kasse hviler mod undersiden af en kasse, men den ydre og frit hængende kasse er løftet op.
Parternes synspunkter
Peter Lassen og Montana har overordnet gjort gældende, at spørgsmålet om ABC-Reolers markedsføring og salg af reolsystemet ABC Quadrant udgør en krænkelse af sagsøgernes rettigheder i henhold til ophavsretsloven og/eller markedsføringsloven må ske på grundlag af en vurdering af, hvilket beskyttelsesomfang der skal tildeles MONTANA, og hvilken betydning ligheder og forskelle mellem reolsystemerne MONTANA og ABC Quadrant skal tillægges.
Det er sagsøgernes overordnede synspunkt, at ABC Quadrant udgør en krænkelse af sagsøgernes ophavsrettigheder og rettigheder efter markedsføringslovens § 1 til MONTANA, og at sagsøgerne har et vederlags- og erstatningskrav som følge heraf.
Sagsøgernes reolsystem
MONTANA er kendetegnet ved følgende fremtoningsmæssige træk: Enkeltheden og letheden, det slanke og minimalistiske udseende, de afrundede kanter, de manglende hjørner, de glatte og tilbagetrukne fronter, den ikke-eksisterende pynt, den kvadratiske modulopbygning, de grafisk klare linjer og fleksibiliteten. MONTANA har således et karakteristisk formsprog, der har været anvendt for reolsystemet siden lanceringen i 1982, og som således i dag i sig selv kan karakteriseres som MONTANA formsprog.
MONTANA har derfor en fremtoning, som i markedet er særpræget og genkendelig, og som således forbindes med sagsøgerne.
Indarbejdelse og velkendthed for sagsøgernes reolsystem MONTANA Sagsøgerne gør gældende, at MONTANA er særdeles stærkt indarbejdet og velkendt.
MONTANA har været markedsført og solgt i Danmark siden 1982, og salget af reolsystemet fra 2004 til i dag har haft en nogenlunde konstant omsætningsstigning, ligesom Montana årligt anvender meget betydelige beløb på markedsføringen af reolerne.
Desuden viser kendskabsundersøgelserne relaterende til MONTANA, at MONTANA er såvel særdeles velkendt som særdeles indarbejdet på det danske marked. Dette fremgår også af dommene refereret i U.1992.34 S, U.1999.1859 S og U 2004.1085 H
Endelig henvises der til Peter Lassens forklaring om Montanas markedsføringsstrategi og omfattende markedsføringstiltag igennem årene.
Sagsøgerne gør gældende, at de af ABC-Reoler fremlagte bilag til belysning af andres reolprodukter ikke påvirker det forhold, at MONTANA er velkendt og indarbejdet, samt at reolsystemets formsprog er særdeles velkendt og særpræget i markedet og nyder en bred beskyttelse.
Desuden har ingen af de i bilagene viste reolsystemer en sådan nærhed til MONTANAs formsprog og fremtoning, som tilfældet er for ABC Quadrant, der indeholder samtlige MONTANAs kendetegnende træk.
Sagsøgernes accept af X-ylo og rækkevidden af denne proceserklæring
Det er sagsøgernes synspunkt, at sagsøgernes proceserklæring, ifølge hvilken sagsøgerne ikke finder, at reolsystemet X-ylo I med dette reolsystems fremtoning som vist i bilag C, side 1-12 krænker sagsøgernes rettigheder til MONTANA, ikke kan udstrækkes til at omfatte ABC Quadrant, da ABC Quadrant adskiller sig såvel fremtoningsmæssigt som formsprogsmæssigt fra X-ylo I.
Sagsøgerne gør gældende, at et muligt naturligt skift til et andet materiale, herunder et skift, der måtte være begrundet i markeds-, pris- og/eller produktionsforhold,
ikke berettiger til uretmæssig produktefterligning af andre produkter fremstillet igennem en længere årrække i tilsvarende materiale. Dette skal ske under skyldig hensyntagen til tredjemands rettigheder til produkter udformet i det givne materiale.
Sagsøgerne bestrider, at det overordnede designindtryk ikke er ændret siden introduktionen af X-ylo i 1998 og frem til ABC Quadrant, samt ABC-Reolers synspunkt om, at det forhold, at alle korpusdelene i følge ABC-Reoler er holdt konstante i udviklingsperioden, dog med undtagelse af materialevalg, tillige støtter, at der ikke kan være tale om en tilnærmelse til MONTANA.
I forhold til skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 5 og 6, har sagsøgerne gjort gældende, at retten ikke skal tillægge besvarelsen af spørgsmål 5 i henseende til udtalelserne om æstetisk substitution mellem MONTANA og ABC Quadrant betydning ved sagens afgørelse.
Krænkelse i henhold til ophavsretsloven
Det er ubestridt under sagen, at MONTANA udgør et originalt kunstnerisk værk, der nyder beskyttelse efter ophavsretslovens §§ 1 og 2.
Det afgørende for krænkelsesvurderingen er produkternes fremtoning og ikke øvrige karakteristika. Ved denne vurdering skal der tages udgangspunkt i en helhedsvurdering og bortses fra detaljemæssige forskelle. Der skal således bortses fra eventuelle forskelle i mål og praktiske forskelle mellem de to produkter, herunder eksempelvis samling på fabrik contra "saml-selv". Ligeledes skal der bortses fra rent tekniske træk ved reolsystemerne med den konsekvens, at der - principalt - skal ses bort fra rent tekniske elementer såvel som udseendemæssige forskelle, der er en nødvendig følge af de tekniske elementer, og - subsidiært - at der skal ses bort fra de rent tekniske elementforskelle mellem de to reolsystemer.
En sammenligning mellem MONTANA og ABC Quadrant skal foretages i en situation, hvor reolsystemerne ikke besigtiges samtidigt.
Der kan foreligge en krænkelse, uanset om der foreligger risiko for forveksling mellem reolsystemerne, idet forvekslingsrisiko ikke udgør en forudsætning for ophavsretlig krænkelse, idet den ophavsretlige krænkelse afhænger af, om de pågældende reolsystemer tegner et parallelt billede og således har den samme fremtoning. Forvekslingsrisiko udgør imidlertid et stærkt indicium for ophavsretskrænkelse. En eventuel vurdering af forvekslingsrisikoen skal foretages med udgangspunkt i en almindelig forbruger uden særligt kendskab til eller interesse for reoler.
Den ophavsretlige krænkelsesvurdering
Sagsøgerne gør gældende, at ABC Quadrant udgør en ophavsretlig krænkelse af MONTANA.
Med henvisning til de for skønsmændene foreviste reolopstillinger, de for retten foreviste reolopstillinger samt markedsførings-materialet vedrørende ABC Quadrant og vedrørende MONTANA gør sagsøgerne gældende, at det på baggrund den i litteratur
og praksis foreskrevne sammenligning af den generelle fremtoning af de to reolsystemer kan konstateres, at ABC Quadrant har en med MONTANA fælles fremtoning. Således gøres det gældende, at ABC Quadrant trods visse udseendemæssige forskelle fra
MONTANA har bibeholdt den for MONTANA reolsystemet velkendte fremtoning i et sådant omfang, at ABC Quadrant tegner et med MONTANA parallelt billede.
Sagsøgerne henviser i denne forbindelse for det første til, at de særlige udseendemæssige karakteristika, der kendetegner MONTANA, og som gør, at markedet genkender MONTANAs fremtoning og forbinder det med sagsøgerne, dvs. MONTANA formsproget, som genfindes i ABC Quadrant.
Således har ABC-Reoler valgt at udforme ABC Quadrant på en sådan måde, at reolsystemet giver det samme fremtoningsmæs-sige udtryk som MONTANA ved, at kombinationen af samtlige fremtoningsmæssige karakteristika fra MONTANA genfindes i ABC Quadrant, jfr. reolopstillingerne i brochurerne fremlagt som bilag 1, 2 og 28 og opstillingerne vist på ABC-Reolers hjemme-side fremlagt som bilag 35 samt de fysiske opstillinger vist i bilag 33 og for retten. Disse karakteristika svarer til beskrivelsen af ABCQuadrant: enkeltheden og letheden, det slanke og minimalistiske udseende, de afrundede kanter, de manglende hjørner, de glatte og tilbagetrukne fronter, den ikke-eksisterende pynt, den kvadratiske modulopbygning, de grafisk klare linjer og fleksibiliteten.
Det følger af såvel retspraksis som litteratur, at velkendte og velindarbejdede produkter skal tildeles en stærk beskyttelse, hvil-ket indebærer, at MONTANA nyder en bred beskyttelse mod efterligninger. Det for krænkelsesspørgsmålet afgørende er, om det påståede krænkende produkt giver det samme helhedsindtryk, og der skal i denne forbindelse ikke lægges vægt på eventuelle udseendemæssige detaljeforskelle og tekniske elementer.
Særligt for så vidt angår ABC-Reolers beslag, gøres det gældende, at beslaget er et rent teknisk element uden nogen kunstnerisk eller æstetisk bearbejdning. Det fremhæves, at beslaget er genstand for patent, hvilket viser, at beslaget hører til i den tekniske emneverden.
Det gøres principalt gældende, at konsekvensen af, at ABC-Reolers beslag er et rent teknisk element, er, at hverken det forhold, at ABC-Quadrant indeholder det pågældende beslag, mens MONTANA ikke har et sådant beslag, eller det enkeltsidede element ved ABC-Quadrant - som er en nødvendig følge af det tekniske beslag - contra det dobbeltsidede element ved MONTANA skal tillægges vægt i forbindelse med krænkelsesvurderingen.
Såfremt retten mod forventning måtte vælge at tillægge forskellen mellem det enkeltsidede element i ABC Quadrant og det dobbeltsidede element i MONTANA vægt,
gøres det subsidiært gældende, at denne forskel ikke medfører, at ABC Quadrant ved en
helhedsvurdering adskiller sig fra MONTANA i en sådan grad, at reolsystemerne i udseendemæssig henseende ikke giver et parallelt helhedsbillede.
ABC-Reoler har været bekendt med sagsøgernes velkendte og indarbejdede reolsystem MONTANA, og ABC-Reoler således har været i ond tro i forbindelse med markedsføringen og salget af ABC Quadrant.
ABC Quadrant udgør derfor en ophavsretlig uretmæssig efterligning af MONTANA, og ABC Quadrant er således uanset detalje-forskelle fra MONTANA ikke udtryk for en selvstændig indsats.
Krænkelse i henhold til markedsføringsloven § 1
Der er tillige enighed mellem parterne om, at MONTANA nyder beskyttelse i henhold til markedsføringslovens § 1.
På linje med krænkelsesvurderingen efter ophavsretslovens § 2 er det af afgørende betydning, at spørgsmålet om krænkelse af sagsøgernes rettigheder efter markedsføringslovens § 1 foretages inden for de korrekte juridiske rammer, som er beskrevet i den markedsføringsretlige litteratur og udviklet i retspraksis. I et vist omfang er der sammenfald mellem de juridiske rammer, der gælder for krænkelsesvurderingen efter ophavsretsloven og krænkelsesvurderingen efter markedsføringsloven, når der er tale om produktefterligninger, som det er tilfældet i nærværende sag.
Der skal foretages en helhedsvurdering, hvorved der skal lægges vægt på helhedsindtrykkene - og således bortses fra detaljemæssige forskelle - ved henholdsvis MONTANA og ABC Quadrant, herunder vurderes, om der foreligger elementer af utilbørlig tilegnelse af Montanas indsats og markedsposition. Sammenligningen mellem de to produkter skal relatere sig til produkternes fremtoning (udseende), således at der bortses fra eventuelle praktiske forskelle, herunder eksempelvis samling på fabrik contra "saml-selv", mellem de to produkter.
Der skal foretages en sammenligning mellem MONTANA og ABC Quadrant, men således at reolsystemerne ikke besigtiges samtidigt.
Der skal bortses fra rent tekniske træk ved de to reolsystemer med den konsekvens, at der - principalt - skal ses bort fra såvel rent tekniske elementer som udseendemæssige forskelle, der er en nødvendig følge af de tekniske elementer og - subsidiært - at der skal ses bort fra de tekniske elementforskelle mellem de to reolsystemer.
Vurderingen af, om der foreligger en krænkelse tager udgangspunkt i, om der foreligger risiko for forveksling mellem MONTANA og ABC Quadrant. Forvekslingsrisiko udgør et stærkt indicium for, at der foreligger en krænkelse. En eventuel vurdering af forvekslingsrisikoen skal foretages på grundlag af en almindelig forbruger uden særligt kendskab til eller interesse for reoler.
Sagsøgernes reolsystem MONTANA nyder som følge af indarbejdelse og velkendthed en stærk beskyttelse mod krænkelser af sagsøgernes rettigheder til MONTANA efter markedsføringsrettens § 1.
Retten skal inddrage såvel de fysiske reolsystemer som parternes markedsføringsmateriale i vurderingen af, om ABC-Reolers markedsføring og salg af ABC
Quadrant udgør en krænkelse af sagsøgernes rettigheder i henhold til markedsføringslovens § 1.
Vurderingen af kravet om konkurrencerelationen mellem parterne skal være lempelig.
Sagsøgerne gør på denne baggrund gældende, at ABC-Reolers markedsføring og salg af ABC Quadrant udgør en krænkelse af sagsøgernes rettigheder til MONTANA i henhold til markedsføringslovens § 1, idet der foreligger et fremtoningsmæssigt sammenfald mellem MONTANA og ABC Quadrant uanset visse forskelle fra MONTANA, således at ABC Quadrant ud fra en samlet vurdering fremtræder med en betydelig grad af lighed med MONTANA.
Som følge af den fremtoningsmæssige lighed mellem de to reolsystemer består en risiko for forveksling mellem MONTANA og ABC Quadrant hos den almindelige forbruger. Det gøres det gældende, at ABC-Reolers markedsføring og salg af ABC Quadrant udgør en krænkelse af sagsøgernes rettigheder i henhold til markedsføringslovens § 1, uanset om retten måtte være enig med sagsøgerne i, at der foreligger risiko for forveksling eller ej. Sagsøgerne gør i forlængelse heraf gældende, at den relevante kundekreds, såfremt denne ikke forveksler ABC Quadrant med MONTANA, køber ABC Quadrant reolsystemet grundet dets mange udseendemæssige ligheder med MONTANA reolsystemet og den billigere pris.
ABC-Reoler har kendt til MONTANA, og at det må antages, at ABC-Reoler på grund af ABC Quadrants betydelige grad af lighed med MONTANA bl.a. for så vidt angår de i markedsføringsmaterialet for ABC Quadrant valgte opstillinger, har tilstræbt at ville fortrænge MONTANA fra sin markedsposition og illoyalt snylte på den indarbejdelse og velkendthed, som MONTANA nyder i kraft af sagsøgernes omfattende markedsføringsindsats.
Endvidere henvises til, at der skal tildeles MONTANA en stærk beskyttelse også i henhold til markedsføringslovens § 1, hvilket indebærer, at MONTANA nyder en bred beskyttelse mod produktefterligninger, og at det for krænkelsesspørgsmålet er afgøren-de, om det påståede krænkende produkt giver det samme helhedsindtryk. Der skal i denne forbindelse ikke lægges vægt på eventuelle udseendemæssige detaljeforskelle mellem de implicerede produkter, og at der ikke skal lægges vægt på rent tekniske elementer ved de implicerede produkter.
Vedrørende beslaget gøres det samme anbringende gældende, som er gjort gældende i relation til ophavsretslovens § 1.
Sagsøgerne gør gældende, at det markedsføringsretlige krav relaterende til konkurrencerelationen er opfyldt, idet de to produk-ter opfylder det samme funktionelle formål og tillige det samme æstetiske formål, hvorfor der foreligger en risiko for, at ABC Quadrant vil blive efterspurgt i den kundekreds, som MONTANA henvender sig til, herunder en risiko for, at sagsøgernes mulig-heder for markedsmæssig udvikling gennem inddragelse af nye kundegrupper forringes grundet ABC-Reolers markedsføring af ABC Quadrant.
Sagsøgerne gør gældende, at ABC-Reoler har handlet dadelværdigt, idet ABCReoler med kendskab til eksistensen af MONTANA har tilstræbt at udnytte og tilegne sig den af sagsøgerne skabte og bekostede markedsposition for MONTANA på reolområdet samt at fortrænge MONTANA fra denne position. ABC Quadrant udgør således en efterligning af MONTANA uden - bortset fra udformningen af det rent tekniske beslag - at have ydet en selvstændig indsats.
Sagsøgerne gør gældende, at parternes markedsføringsmateriale i overensstemmelse med retspraksis og teori nødvendigvis må inddrages og tillægges betydelig vægt ved krænkelsesvurderingen, og at ABC-Reolers markedsføringsmateriale med al tydelighed viser, at ABC-Reoler har tilstræbt at snylte på og udnytte den af sagsøgerne skabte markedsposition på reolområdet gennem de opstillinger, der er valgt i ABCReolers brochurer og på deres hjemmeside. Dette underbygger, at ABC-Reoler tilstræ-
ber at udnytte og tilegne sig den af sagsøgerne skabte og bekostede markedsposition for MONTANA. Dette synspunkt under-støttes også af skønsmændenes udtalelser om, at helhedsindtrykket af reolopstillingerne, som vist i markedsføringsmaterialet har en betydelig grad af lighed (spørgsmål 1), samt skønsmændenes udtalelse om, at det er nærliggende, at kunderne kan forveksle den æstetiske fremtoning af ABC Quadrant med den æstetiske fremtoning af MONTANA, når man ser på reolopstilling-erne afbilledet i markedsføringsmaterialet.
ABC Quadrant udgør derfor en så nærgående efterligning af MONTANA, at der eksisterer praktisk kommerciel identitet mellem de to reolsystemer, og at ABC-Reolers markedsføring og salg af reolsystemet ABC Quadrant således udgør en krænkelse af sagsøgernes rettigheder i henhold til markedsføringslovens § 1.
Syn og skøn
Skønsmændenes vurderinger og besvarelser strider i betydeligt omfang imod sagsøgernes faktiske og juridiske synspunkter under sagen. Som konsekvens heraf er det sagsøgernes synspunkt, at en række af skønsmændenes besvarelser ikke kan danne grundlag for rettens stillingtagen til sagen.
En skønserklæring er et almindeligt bevismiddel, der skal underlægges rettens selvstændige prøvelse og vurdering i lighed med andet bevismateriale i sagen. Retten skal således tage selvstændig stilling til skønsmændenes vurderinger og besvarelser. Retten har til brug for efterprøvelsen af skønsmændenes vurderinger og besvarelser i forbindelse med den mundtlige forhandling har været forevist en række af de reolopstillinger, som skønsmændene fik forevist som grundlag for afgivelsen af deres erklæring. Retten er dermed sat i stand til at efterprøve skønsmændenes vurderinger i skønserklæringen.
Sagsøgernes bemærkninger til de af skønsmændenes vurderinger og udtalelser, som sagsøgerne kan tilslutte sig:
Sagsøgerne kan tilslutte sig skønsmændenes svar på spørgsmål 1 og 6 og som uddybet under afhjemlingen.
Svarene på spørgsmål 1 og 6 vedrørende markedsføringsmaterialet er væsentlige og støtter på afgørende vis sagsøgernes synspunkt om, at de to reolsystemer skaber et i ophavsretlig henseende parallelt billede, og at der mellem de to reoler foreligger markedsføringsretlig kommerciel identitet.
Det følger af såvel retspraksis som litteratur, at parternes markedsføringsmateriale nødvendigvis må tillægges betydelig vægt i forbindelse med krænkelsesvurderingen, jf. det om betydning af markedsføringsmaterialet anførte.
Skønsmændenes supplerende bemærkninger under afhjemlingen vedrørende de fysiske opstillinger støtter tilsvarende sagsøgernes synspunkt om, at de to reolsystemer skaber et i ophavsretlig henseende parallelt billede, og at der mellem reolerne foreligger markedsføringsretlig kommerciel identitet.
Udtalelsen om, at reolerne minder om hinanden, når man ikke ser detaljerne, støtter, at reolerne ved den foreskrevne en helhedsvurdering ligner hinanden.
Sagsøgernes bemærkninger til de af skønsmændenes vurderinger og udtalelser, som sagsøgerne er uenige i:
Sagsøgerne er uenige i skønsmændenes definition på "fremtoning/helhedsindtryk" i indledningen. Ved vurdering af reolsystem-ernes fremtoning/helhedsindtryk har skønsmændene lagt vægt på selve reolsystemerne og ikke på overfladerne, fx. finér, farver osv."
Fremtoning og helhedsindtryk er ikke ét og samme begreb, men to forskellige begreber, hvorfor de ikke kan slås sammen.
Denne fejlagtige anvendelse af definitionen på fremtoning og helhedsindtryk har betydning for skønsmændenes besvarelse.
Ligeledes er skønsmændene definition på "formsprog" fejlagtig.
Sagsøgerne gør gældende, at disse definitioner ikke stemmer overens med den i litteratur og praksis forudsatte forståelse af begreberne.
Formsprog har tre betydninger. Det kan betyde de udtryks- og virkemidler, der kendetegner en hel stilart, de udtryks- og virke-midler, der kendetegner et bestemt kunstnerisk værk/et bestemt produkt og de udtryks- og virkemidler, der kendetegner en bestemt kunstner.
Sagsøgerne gør gældende, at det i relation til krænkelsesspørgsmålet og i relation spørgsmålet om af udviklingen af X-ylo I til ABC Quadrant er nødvendigt i hvert fald i et vist omfang at basere vurderingen heraf på formsprog forstået som de udtryks- og
virkemidler, der kendetegner et bestemt kunstnerisk værk/et bestemt produkt.
Skønsmændenes fejlagtige definition på "formsprog har således haft betydning for skønsmændenes besvarelse af spørgsmål-ene, og sagsøgerne er blandt andet som følge heraf uenig i skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 4, 8, D.1-3, E.1, F.1-2. Sagsøgerne gør fsva. spørgsmål 8 og E.1 gældende blandt andet, at ABC-Reolers beslag udgør et rent teknisk element, der som følge heraf ikke kan tillægges vægt ved krænkelsesvurderingen, og at retten helt skal se bort fra skønsmændenes besvarelse af spørgsmålene 8 og E.1 vedrørende ophavsretlig beskyttelse af ABC-Reoler reolsystem, idet skønsmændene tydeligvis har anvendt forkerte juridiske forudsætninger for tildeling af ophavsretlig beskyttelse. Alternativt udtrykker skønsmændene sig i besvarelsen af spørgsmål 8 og E.1 ikke konkret om ophavsretlig beskyttelse.
Sagsøgerne har også gjort gældende, at samtlige forhold, hvorpå skønsmændene baserer deres besvarelse af spørgsmål 4, er uden betydning for såvel den ophavsretlige som den markedsføringsretlige krænkelsesvurdering, og at retten i relation til spørgsmålet om krænkelse af sagsøgernes rettigheder efter ophavsretsloven og markedsføringsloven kan se bort fra skønsmændenes besvarelse.
Sagsøgerne har fsva. besvarelsen af spørgsmål D1 gjort gældende, at de to reolsystemers konstruktionsprincipper ikke skal tillægges vægt i forbindelse med krænkelsesvurderingen, idet krænkelsesvurderingen udelukkende er baseret på en fremto-ningsmæssig sammenligning, og at den bagvedliggende konstruktion således ikke inddrages i vurderingen af, om der foreligger en krænkelse, hvorfor retten skal se bort fra besvarelsen i forbindelse med krænkelsesvurderingen.
Fsva. angår besvarelsen af spørgsmål F.1 gør sagsøgerne sammenfattende gældende, at samlebeslaget er uden relevans for krænkelsesvurderingen efter ophavsretsloven og markedsføringsloven, hvorfor retten ikke skal lægge vægt på beslaget i forbindelse med krænkelsesvurderingen. Endvidere må retten se bort fra skønsmændenes besvarelse af spørgsmål F1, da skønsmændenes svar strider imod gældende ret.
Sagsøgerne bestrider, at enkeltsiderne i ABC-Quadrant medfører, at dette reolsystem ikke udgør en krænkelse af MONTANA.
Sagsøgerne gør fsva. besvarelsen af spørgsmål D.3 gældende, at det ved helhedsvurderingen af, om ABC Quadrant krænker sagsøgernes rettigheder efter ophavsretsloven og/eller markedsføringsloven, ikke skal ske fradrag for ligheder, der knytter sig til funktions- eller sædvanebestemte komponenter og materialer som de i spørgsmålet nævnte samt de elementer i de to reolsystemers design, der er bestemt af disse forhold.
Det bestrides, at der ved sammenligningen af de to reolers samlede helhedsbillede og samlede formsprog og fremtoning i øvrigt vil skulle ses bort fra de elementer/komponenter, der repræsenterer frit tilgængelige "hyldevarer".
Passivitet
Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgerne ikke har udvist passivitet hverken i relation til den hævdede ophavsretskrænkelse eller i relation til den hævdede krænkelse af sagsøgernes rettigheder efter markedsføringsloven, idet sagsøgerne som forklaret af Peter Lassen fremsatte indsigelse mod ABC-Reolers markedsføring af ABC Quadrant i umiddelbar forlængelse af, at sagsøgerne havde set ABC Quadrant på møbelmesse i Bella Centret.
Sagsøgernes krav på vederlag og erstatning
Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgerne har krav på rimeligt vederlag som følge af ABC-Reolers uberettigede udnyttelse af sagsøgernes rettigheder jf. ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1, og markedsføringslovens § 20, stk. 3.
Vederlaget skal i overensstemmelse med praksis og litteratur beregnes som en passende licensafgift af krænkerens omsætning ved salg af de krænkende produkter.
Licenssatsen må nødvendigvis fastsættes skønsmæssigt, da sagsøgerne ikke indgår licensaftaler vedrørende produktion af MONTANA. Licenssatsen skal mindst udgøre 5 %, idet sagsøgerne minimum ville have kunnet forhandle sig frem til en licenssats af denne størrelse. Det følger af litteratur og praksis, at en licenssats på minimum 5 % er helt normalt på området for krænkelser af immaterialretslovgivningen og markedsføringsloven.
Vederlagskravet skal beregnes som en fiktiv licenssats på minimum 5 % af ABCReolers omsætning genereret ved salg af ABC Quadrant. Da ABC-Reoler trods sagsøgernes adskillige opfordringer til at fremkomme med informationer vedrørende omsætningen af ABC Quadrant konsekvent har undladt dette, har sagsøgerne som tilkendegivet i skriftvekslingen været nødsaget til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af ABC-Reolers omsætning i relation til ABC Quadrant på baggrund af de under sagen fremlagte sparsomme finansielle oplysninger vedrørende ABC-Reoler.
Sagsøgerne har på den baggrund gjort gældende, at omsætningen for ABC Quadrant minimum må have været 49.146.892 kr., hvilket vil medføre et vederlagskrav på minimum 2.457.345 kr.
Sagsøgerne har krav på erstatning for det yderligere tab, som ABC-Reolers krænkelse af sagsøgernes ophavsrettigheder og/eller rettigheder i henhold til markedsføringslovens § 1 har medført.
ABC-Reoler har utvivlsomt handlet culpøst i forbindelse med markedsføring og salg af ABC Quadrant, hvorved sagsøgerne har lidt et tab. Der foreligger såvel kausalitet som adækvans.
Sagsøgerne har som følge af ABC-Reolers salg af ABC Quadrant lidt et afsætningstab, idet en del af salget af ABC Quadrant ville have været sagsøgernes salg af MONTANA, såfremt ABC-Reoler ikke havde markedsført ABC Quadrant i strid med sagsøgernes rettigheder efter ophavsretsloven og/eller markedsføringsloven.
Sagsøgernes erstatningskrav skal opgøres med udgangspunkt i omfanget af salget af krænkende produkter og den krænkede parts dækningsbidrag.
Sagsøgerne har gjort gældende, at ABC-Reolers salg af krænkende reoler har medført en reduktion af sagsøgernes salg af MONTANA på mindst 10 % af salget af de krænkende ABC Quadrant reoler.
Sagsøgerne har lidt et afsætningstab på minimum 2.921.764 kr. i den for sagen relevante periode, hvilket svarer til 10 % af 58.788 solgte moduler multipliceret med sagsøgernes dækningsbidrag på 497 kr. pr. gennemsnitsmodul.
Sagsøgerne har i tillæg til deres krav på erstatning for det af sagsøgerne lidte afsætningstab krav på erstatning for markeds-forstyrrelse. Sagsøgerne har valgt at undlade at rejse et erstatningskrav specifikt for markedsforstyrrelse på trods af, at det er sagsøgernes synspunkt, at ABC-Reolers salg af ABC Quadrant har medført en markedsforstyrrelse for sagsøgerne.
Sagsøgerne har af forsigtighedshensyn reduceret sit samlede vederlags- og erstatningskrav til 2.400.000 kr.
Sagsøger 1's krav på kompensation efter ophavsretslovens § 83, stk. 3
Til støtte for påstand 3 vedrørende Peter Lassen krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade gøres gældende, at ABC-Reolers ophavsretlige krænkelser ikke blot har medført et økonomisk tab for sagsøgerne men tillige en ikke-økonomisk skade, jf. op-havsretslovens § 83, stk. 3. En sådan godtgørelse skal fastsættes til 30.000 kr. i overensstemmelse med praksis på området.
ABC-Reoler har gjort gældende, at Montana har etableret et brand og et "high end" møbelsystem, som meget store dele af den danske befolkning kender og er bevidste om, men den høje kendskabsgrad for MONTANA gennem den intensive markedsføring gør ikke produktet i sig selv mere unikt eller særegent.
Den ophavs- og markedsføringsretlige beskyttelse af MONTANA
Det anerkendes, at MONTANA nyder ophavsretlig beskyttelse. Anerkendelsen kan dog ikke udstrækkes til at omfatte de elementer i MONTANA's fremtoning, som enten var kendte forud for introduktionen af MONTANA, eller som er funktionsbestemte. Beskyttelsen af MONTANA kan således ikke føre til det resultat, at andre afskæres fra muligheden for at producere reoler i en malet 12 mm MDF-plade med afrundede kanter, allerede af den grund, at der ifølge skønserklæringen i de sager MONTNA tidligere har været sagsøger i, fremgår, at andre, forud for 1982, brugte dette materiale og disse dimensioner. På en række andre punkter er det ligeledes påvist, at der for de detail elementer, der kan identificeres i MONTANA, og som har betydning for fremtoningen og helhedsindtrykket, er tale om produktions- eller markedsbestemte elementer, hvorfor der skal ses bort fra disse ved fastlæggelse af den beskyttelse, MONTANA måtte nyde.
Hertil kommer, at begge reoler er baseret på et formsprog, der bygger på allerede i 1982 kendte designtraditioner, og den del af formgivningen, der således afspejles i disse traditioner, altså det "minimalistiske, funktionelle og med den skandinavisk enkelthed prægede", skal der således også ses bort fra, når de to reolers samlede fremtoning (helhedsindtrykket) sammen-lignes.
MONTANA's ophavsretlige beskyttelse må derfor være snæver og begrænses til meget nærgående efterligninger, hvilket er i overensstemmelse med den almindelige opfattelse i teori og praksis på området for ophavsretlig beskyttelse af brugskunst. Sø- og Handelsretten har da også i en af de tidligere MONTANA-domme fastslået, at MONTANA alene nyder beskyttelse mod nærgående efterligninger.
Disse betragtninger er naturligvis også helt centrale i forhold til beskyttelsen efter markedsføringsloven, idet der ikke er grundlag for at indrømme MONTANA en udvidet beskyttelse mod produktefterligninger efter markedsføringslovens principper, tværtimod er beskyttelsen antageligvis endnu mere snæver.
X-ylo/ABC Quadrant som selvstændigt værk
Det kan ved pådømmelsen af denne sag, og i modsætning til langt hovedparten af de produktefterligningssager, der i øvrigt har verseret ved danske domstole, lægges til grund, at ABC Quadrant repræsenterer et selvstændigt værk, et udtryk for en selvstændig og skabende indsats.
Skønsmændene har i deres rapport konkluderet, at ABC Quadrant fremstår i en selvstændig og fra MONTANA afvigende fremtoning, at såvel X-ylo og ABC Quadrant er udtryk for en selvstændig skabende indsats, at ABC Quadrant er en naturlig videreudvikling af Xylo, og at der ikke ved en sammenligning af reolerne in natura består en forvekslingsrisiko, både som følge af forskellene i den visuelle fremtoning og på baggrund af de to reolsystemers konstruktionsprincipper.
Der kan ikke fremdrages forhold, der gør, at retten bør tilsidesætte skønserklæringen, eller der taler for at fravige den tradition, der er i dansk ret for at henholde sig til skønserklæringens konklusioner, og skulle der kunne sås tvivl om rækkeviden af og indholdet i de enkelte besvarelse i skønserklæringen, skyldes dette primært sagsøgers egen beslutning om at lade flere af besvarelserne basere på et af sagsøger ensidigt udvalg af dele af sagens materiale. Her tænkes navnlig på spørgsmålene, der relaterer sig til parternes markedsføringsmateriale. Sagsøger må i det hele bærer risikoen for dette.
Jens Knudsen redegjorde nøje for de enkelte udviklingstrin, og de enkelte beslutninger, som blev truffet omkring udformningen af X-ylo. Forklaringerne gav et klart billede af en selvstændig udviklingsindsats, hvor MONTANA aldrig var et forbillede eller en målsætning for designet af X-Ylo. Baggrunden for udviklingen af X-ylo var et projekt for Lego, hvor det var et absolut krav, at produktet skulle være knock down. Dette princip blev fastholdt. For så vidt angår materialevalg og pladetykkelse blev der ikke i forbindelse med opgavens løsning foretaget bevidste valg, idet man blot fortsatte med det, man var vant til, og det man i forvejen arbejdede med for Lego. De afrundede kanter og affasede hjørner var funktionelt betingede og betinget af det grundlæggende ønske om at lade beslaget få en fremtrædende rolle i reolens visuelle fremtoning.
X-ylo og ABC Quadrant er ét og samme reolsystem. Dette er dokumenteret ved opstilling i retslokalet, at X-ylo uden videre kan sammenbygges med ABC Quadrant. Materialeskiftet fra massivt træ til MDF var begrundet dels i funktionelle hensyn, dels i omkostningsmæssige hensyn, men medførte ikke en ændring af reolens formsprog og kan derfor ikke kvalificeres som en tilnærmelse til MONTANA. Der er således ikke siden introduktionen i 1997 ændret ved korpus, som skønsmændene har kvalificeret som det "designmæssigt bærende" ved en reol, og som sagsøger gennem den afgivne proceserklæring har anerkendt berettigelsen af.
ABC-Reolers efterfølgende produktudvikling eller brug af markedsføringsmæssige virkemidler kan ikke kvalificeres som en tilnærmelse til MONTANA. ABC-Reoler har ikke foretaget ændringer af produktet med det formål at tilnærme sig MONTANA og dermed snyltet utilbørligt på MONTANA's renomme og goodwill.
Det er dokumenteret, at alle ændringer i forhold til tilbehørsprogrammet enten er udtryk for en udviklingsindsats, hvorved ABC Quadrant har "overhalet" MONTANA, eller en udvikling, som alene har haft til formål at tilrette sig den generelle markedsefter-spørgsel.
Retten til at udbyde en CD-skuffe kan næppe reserveres til MONTANA. På flere områder har MONTANA således faktisk, efter introduktionen hos ABC Quadrant, valgt at følge ABCReoler, eksempelvis ved valget af finértyper eller muligheden for at placere opstillingerne på ben. På andre områder er ABC-Reolers løsninger såvel funktionelt som visuelt bedre, eksempelvis måden at bruge hjul på eller mulighederne for at bygge i 3 dybder.
På andre områder, eksempelvis glaslåger, greb og lågestoppere er der udviklet selvstændige og fra MONTANA afvigende løsninger. Der ligger en selvstændig produktudvikling bag disse ændringer, hvilket særligt kommer til udtryk i eksemplet med ABC-Reolers patentering af ny metode til behandling af kanter, og skønsmændenes konklusion om, at ABC Quadrant er mere velegnet til at bygge i 3 dybder end MONTANA.
Markedsføringsmæssigt har ABC-Reoler heller ikke tilnærmet sig MONTANA, hvis markedsføring er emotionelt ladet og fokuserer på det æstetiske, hvorimod markedsføringen af ABC Quadrant fokuserer på det funktionelle.
Forvekslingsrisikoens manglende tilstedeværelse For så vidt angår forvekslingsrisikoen viser detaljebillede 4 og 56 tydeligt, at de to reolsystemer grundlæggende er forskellige konstruktionsmæssigt såvel som visuelt.
Det er bemærkelsesværdigt, at begge reolsystemers identitet er knyttet op på samlingen, som samtidig er det punkt, hvor de to reolsystemers forskellighed manifesterer sig tydeligst. MONTANA er karakteriseret ved "det der ikke er", det ottekantede tomrum, der skabes ved dobbeltsider i reolen, mens ABC Quadrant er karakteriseret ved aluminiumsbeslaget, reolens synlige "hjerte", der medfører, at reolen er enkeltsidet. På dette punkt er afvigelserne mellem de to reoler betydeligt mere udtalte, end tilfældet er i forholdet mellem MONTANA og andre kassereoler, som blev udviklet før MONTANA, f.eks. At-bo, Kubik og de ældre klassikere fra Børge Mogensen m.fl.
Det, MONTANA og ABC Quadrant har til fælles, er samme velkendte og nedarvede formsprog samt elementer, såsom materialer og funktionelt bestemte udformninger, der er almindelig anvendt i branchen og anvendt forud for 1982, hvor MONTANA blev udviklet. I det omfang, disse forhold måtte påvirke reolsystemernes helhedsindtryk og samlede visuelle fremtoning, må der stilles tilsvarende strenge krav til sammenfaldet eller endog helt ses bort fra disse elementer.
Der er imidlertid i skønsrapporten fastslået en række detailforskelle, ligesom det flere steder i rapporten nævnes, at ABC Quadrant har en selvstændig og fra MONTANA afvigende fremtoning, og skønsmændene udtalte under afhjemlingen, at de to reolsystemer ikke ligner hinanden. Klarere kan det ikke udtrykkes, og der foreligger således ikke nogen forvekslingsrisiko.
I skønsrapporten er dog konkluderet, at hvor reolsystemerne sammenlignes på baggrund af fotografier, er der risiko for for-veksling, hvilket ikke er tilfældet, hvis reolsystemerne sammenholdes in natura. Hertil bemærkes for det første, at konklusionen er draget på grundlag af begrænset, og af sagsøgerne særligt og ensidigt udvalgt materiale, og for det andet følger det af praksis og teori herhjemme, at en bedømmelse af produktefterligningssager skal baseres på produkterne og ikke markedsføringsmaterialet.
Forvekslingsrisikoen fremgår heller ikke af Gitte Reymanns og Jesper Mikkelsens, salgsansvarlige hos MONTANA, vidneudsagn. Således kunne begge berette som et perifert kendskab til og manglende interesse i ABC Quadrant, et produkt, der samtidig påstås at være en efterligning og et konkurrerende og direkte substituerbart produkt, som oven i købet har virket stærkt markedsforstyrrende, men det er tilsyneladende ikke forhold, man har bemærket hos Montanas egen salgsledelse.
Sagsøgernes proceserklæring vedrørende X-Ylo
Som påstanden er nedlagt vil en domfældelse medføre, at ABC-Reoler forbydes at sælge et produkt, som sagsøgerne har godkendt ved den af sagsøger afgivne proceserklæring om, at X-ylo fra 1997 ikke udgjorde en krænkelse af MONTANA.
Såfremt retten ikke er indstillet på at lade proceserklæringen omfatte ABC Quadrant, som afbilledet i bilag 1, 2, 28 og 35, må proceserklæringen i det mindste udstrækkes til de detaljer, som genfindes i bilag C, side 1-12, hvilket f.eks. vil sige valget af pladetykkelse på 12 mm, afrundede kanter og den konkrete udformning af samlingerne på de enkelte moduler.
På disse punkter er der ikke sket nogen form for udvikling eller ændring.
Sagen kan herefter, hvis afgørelsen baseres på skønsmændenes konklusioner sammenholdt med proceserklæringens ordlyd, begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt ABC-Reoler skulle være afskåret fra at udbyde en reol med lukket sokkel, ben, hjul eller i to eller flere dybder, idet disse 4 punkter er den eneste udvikling som har fundet sted, og som har haft indflydelse på reolens fremtoning.
Det virker paradoksalt, at Peter Lassen forklarer, at den variant af ABC Quadrant, der er afbilledet i bilag ÅÅÅ med udvendige låger, ikke repræsenterer en krænkelse af MONTANA. Denne tilkendegivelse viser med al tydelighed den usikkerhed, der knytter sig til sagsøgernes påstande i sagen, og under alle omstændigheder må det konstateres, at Peter Lassen med sine udtalelser har rejst en betydelig usikkerhed omkring påstandens rækkevidde og nærmere indhold, hvilket i sig selv bør føre til frifindelse, subsidiært, at den uklarhed, der knytter sig til påstanden, skal fortolkes på den for ABC-Reoler gunstigste måde.
Sagsøgernes passivitet
Det gøres videre gældende, at sagsøgerne gennem udvist passivitet er afskåret fra at få medhold i deres påstande.
Sagsøgerne må på baggrund af deres markedsposition forventes at have et indgående kendskab til markedet og antages at have kendt til X-ylo siden 1998, men først i 2005, mere end 7 år efter introduktionen af X-ylo på det danske marked, reagerede sagsøgerne.
Allerede på møbelmessen i København i 2001, hvor sagsøgerne var repræsenteret, blev X-ylo præsenteret i en lakeret udgave og i en udgave udført i finér, altså udgaver, som ikke var i massivt træ.
Det må således forekomme som usandsynligt, at en aktør som Montana ikke på den største årlige begivenhed på det danske møbelmarked skulle holde sig orienteret om, hvad der sker, om end ikke på møbelmarkedet, så i hvert fald indenfor segmentet reoler.
Sagsøgerne har under sagen gjort gældende, at den afgivne proceserklæring alene omfatter X-ylo, således som denne blev markedsført og solgt på oprindelsestidspunktet, altså i massivt træ. Sagsøgerne har derfor senest fra 2000 været vidende om, at X-ylo blev markedsført og solgt i en udgave, som først anfægtes efter 5 år.
Erstatning, vederlag og godtgørelse
Det gøres gældende, at der ikke foreligger nogen hverken potentiel eller aktuel konkurrence mellem de to produkter. Produkt-erne er ikke substituerbare, uanset at begge reoler opfylder samme funktionelle behov. Ligeledes gøres der gældende, at ABC Quadrant's tilstedeværelse på markedet på ingen måde har "forstyrret" eller ødelagt MONTANA's marked, og at der således ikke er påvist nogen markedsforstyrrelser, der berettiger til erstatning.
Montana har givetvis skabt et mere eller mindre isoleret marked i det samlede reolmarked, hvilket også delvist blev bekræftet af Peter Lassen. Dette forhold er særligt centralt i relation til den bevidste substitution, altså den salgssituation, hvor køberen bevidst fravælger MONTANA til fordel for ABC Quadrant.
MONTANA sælges ikke som et praktisk opbevaringsmøbel som f.eks. ABC Quadrant, Mistral og øvrige kassereoler, men som et livsstilsprodukt og en historie.
Senest i købssituationen vil køberen opleve den meget væsentlige forskel, at køberen i den ene situation vil blive præsenteret for en reol bestående af færdigsamlede moduler, mens han/hun i den anden situation vil modtage en række flade kasser, der skal samles af køberen selv. Så selv om køberen måtte svæve i en vildfarelse på det tidspunkt, hvor han træder ind hos forhandleren, vil denne misforståelse blive berigtiget senest i forbindelse med handlen og altså tilstrækkelig rettidigt til, at køberen kan få det reolsystem, han er interesseret i og ønsker at købe. Endvidere er der visuelle forskelle mellem produkterne, som køberen vil være opmærksom på i købsprocessen.
Et afsætningstab kan således kun være relevant i forhold til situationer, hvor en køber på baggrund af en bevidst handling fravælger MONTANA til fordel for ABC Quadrant.
Det må kunne fastslås, at der ikke foreligger nogen reel konkurrence de to produkter imellem. I den sammenhæng bør nævnes, at ABC Quadrant slet ikke er nævnt som konkurrent i Montanas markedsundersøgelse er fra 2005.
Produkterne substituerer således på ingen måde hinanden og i intet tilfælde er det påvist eller sandsynliggjort, at den reali-serede omsætning hos ABC-Reoler er sket på bekostning af omsætning hos Montana.
På baggrund af ovenstående betragtninger gøres det gældende, at betingelserne for at tildele sagsøgerne en erstatning ikke opfyldt i denne sag, selvom der måtte foreligge en krænkelse.
Tilstedeværelsen af ABC Quadrant på markedet har ikke har påført Montana noget afsætningstab. Sagsøgerne har hverken dokumenteret, endsige sandsynliggjort noget tab, ligesom der ikke er påvist nogen form for markedsforstyrrelser.
Desuden påberåbes i denne sammenhæng de ovenfor anførte passivitetsbetragtninger.
Montana har således ikke i den forbindelse opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.
Montana gør krav på vederlag efter markedsføringslovens § 20, stk. 3. Denne bestemmelse er først trådt i kraft pr. 1. januar 2007, og allerede derfor skal det afvises, at bestemmelsen finder anvendelse på et forhold, der ligger før i tid, subsidiært skal opgørelsen reduceres forholdsmæssigt, således at vederlaget kun dækker perioden fra primo 2007. Et vederlagskrav kan således alene støttes på ophavsretsloven.
Såfremt retten måtte finde, at sagsøgerne har krav på vederlag efter ophavsretsloven, gøres det videre gældende, at sagsøgerne ikke har løftet bevisbyrden for, at licenssatsen kan fastsættes til 5 %, ligesom sagsøgerne ikke har dokumenteret berettigelsen af grundlaget for beregningen af vederlaget.
Størrelsen af en licensafgift burde have været dokumenteret gennem fælles fremlæggelse af en erklæring fra en brancheorgani-sation.
I forhold til sidstnævnte må det afvises, at ABC-Reolers beslutning om at tilbageholde oplysninger om faktiske omsætningstal kan tillægges processuel skadevirkning. Montana har allerede gennem den udviste adfærd i markedet vist, at fremlæggelsen af sådanne oplysninger givetvis vil blive anvendt på illoyal vis.
I øvrigt kan sagsøgerne ikke kræve såvel erstatning som vederlag for samme forhold.
Efter praksis er der ikke hjemmel til at tildele den krænkede part en samlet kompensation, som overstiger det faktiske tab.
Vederlagskravet må i øvrigt baseres på en antagelse om, at det krænkende produkt har udnyttet rettigheder, som tilkommer en rettighedsindehaver. Sagsøgerne har i den forbindelse ikke under sagen dokumenteret eksakt, hvilke dele af rettighederne til MONTANA ABC-Reoler uberettiget skulle have benyttet.
Peter Lassen har krævet godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Den kompensation, der gives efter § 83, stk. 3, er tiltænkt som kompensation for den ideelle skade, der måtte være lidt hos den krænkede part.
Peter Lassen har ikke dokumenteret, endsige sandsynliggjort at en sådan skade skulle være indtrådt, og der er således ikke fra ABC-Reolers side udført handlinger, som må anses som skadelige for Peter Lassens droit morale.
Betingelserne for tildeling af godtgørelse i henhold til ophavsretslovens § 83, stk. 3 er således ikke er opfyldt.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Det er ubestridt, at MONTANA nyder beskyttelse efter ophavsretslovens § 1 som brugskunst. Selvom MONTANA er særdeles vel-kendt og indarbejdet, findes disse forhold ikke at medføre en øget beskyttelse af MONTANA end, der sædvanligvis tillægges brugskunst.
MONTANA er derfor alene beskyttet mod meget nærgående efterligninger.
Udviklingen fra X-Ylo til ABC Quadrant sammenholdt med MONTANA
Det fremgår af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 9.1, at ABC Quadrant er forskellig fra den oprindelige X-ylo for så vidt angår følgende elementer: Quadrant bliver fremstillet i farvelakeret MDF-plader i stedet for massivt træ, ABC Quadrant har glatte låger i stedet for ramme- og fyldningsdøre i træ, ABC Quadrant har bagklædninger i samme farve som reolen modsat X-ylo, ABC Quadrant har lukket sokkel i stedet for åben, ABC Quadrant har en klar silicone ring på grebet i stedet for en sort, og ABS Quadrant har en plastik bøjle som dørstop i stedet for en plastik dup. Herudover har ABC Quadrant tilføjet muligheden for at anvende en bundplade på 22 mm til reoler med hjul samt 3 dybder.
De sagkyndige medlemmer udtaler, at disse ændringer i materialevalg, bagklædning, overfladebehandling, bundplade, sokkel og udformningen af låger, svarer til den generelle udvikling på markedet og følgen af anvendelsen af nye materialer. Endvidere har møbelmarkedet, herunder reoler, flyttet sig mod et mere enkelt udtryk. Den juridiske dommer kan tilslutte sig denne udtalelse.
For så vidt angår lukkede sokler og udvidelsen af sortimentet i antallet af dybder har der allerede i 1932 i forbindelse med Mogens Kochs reoler været anvendt lukkede sokler og to dybder. Flere dybder i en reol er desuden gængs på markedet for så vidt angår både to og tre dybder.
Ud fra en samlet vurdering af de ændringer, der er sket fra X-ylo til ABC Quadrant, finder retten, at der er tale om ændringer, der følger markedet generelt, og at ændringerne ikke er en tilstræbt tilnærmelse af MONTANA. Desuden er elementerne en naturlig del af det formsprog, der anvendes af ABC Quadrant, hvilket formsprog er beslægtet med MONTANAS og andre reoler på markedet. Også for så vidt angår ABC Quadrants anvendelse af farver er der tale om en udvikling på markedet, hvor der generelt ses flere farver, hvorfor der heller ikke på det punkt findes at foreligge en bevidst tilnærmelse til MONTANA.
Inden for reolmarkedet vil en forbruger potentielt kunne forveksle to reolsystemer, der begge anvender en opbygning af reoler ved brug af kvadratiske elementer. Fællestrækket for denne type reoler er et minimalistisk formsprog, og reolerne tilhører en reolkategori, hvis kendetegn allerede blev anvendt i 1930'erne.
MONTANA og ABC Quadrant relaterer sig til denne produktfamilie af kvadratisk opbyggede reolsystemer, så der kunne teoretisk set opstå risiko for forveksling.
MONTANA har ved samlingen af fire kasseelementer et hul formet som en ottekant mellem elementerne, hvilket opstår som følge af den markante afrunding af hjørnerne. Denne detalje beskrives af Montana som et særligt kendetegn for reolen. ABC Quadrant har i samlingen en synlig metalkvadrant, som skabes af reolens samlebeslag, og hvor kvadratets spidser flugter med reolsiderne. Uagtet samlebeslaget har teknisk karakter, finder retten ikke at kunne bortse fra den visuelle effekt, som beslaget skaber, ved vurdering af Quadrants fremtoning.
Yderligere adskiller ABC Quadrant sig fra MONTANA, ved at MONTANA leveres som færdigsamlede moduler i forhold til ABC Quadrant, der leveres som flatpack. Ligeledes fremstår MONTANA ved opstillinger med mere end et modul med dobbeltsider, i forhold til ABC Quadrant, der ved tilsvarende opstillinger fremstår enkeltsidigt."
Retten finder efter det ovenfor anførte derfor ikke, at ABC Quadrant er en meget nærgående efterligning af MONTANA.
Når de to producenters markedsføringsmateriale sammenholdes, adskiller det sig også væsentligt fra hinanden i stil og udtryk, idet Montanas markedsføring lægger vægt på det livsstilsagtige og eksklusive, men ABC Quadrant viser reolen ud fra en mere en funktionel vinkel. ABC har i sit materiale valgt opstillinger af reoler herudfra, og selvom der er et vist sammenfald mellem opstillingerne i de to producenters brochurer, findes disse eksempler at være helt traditionelle opstillinger. Retten finder derfor, at der ud fra markedsføringsmaterialet ikke er risiko for, at en forbruger ville kunne forveksle produkterne.
Efter det oven for anførte, som støttes af skønserklæringen, skønsmændenes besvarelse af spørgsmål, brochurematerialet samt rettens besigtigelse af reolerne, findes ABC Quadrant ud fra en helhedsvurdering ikke at krænke Montanas rettigheder efter ophavsretsloven og markedsføringsloven.
Herefter tages ABC-Reolers frifindelsespåstand til følge.
Sagsomkostningerne fastsættes under hensyn til hovedforhandlingens varighed, sagens forløb, hvor sagen blev anlagt i 2005 og til, at der er afholdt syn- og skøn samt sagens udfald til 800.000 kr. til dækning af advokatomkostninger og til 4.865,00 kr. til dækning af fotokopier og udskrift fra CVR-registeret. Retten finder ikke, at afholdelse af egne omkostninger i forbindelse med syn- og skøn kan kræves dækket af modparten.
Efter sagens udfald skal sagsøgerne endeligt afholde omkostningerne ved syn- og skøn.
Thi kendes for ret:
ABC-Reoler Avlum A/S frifindes.
Inden 14 dage betaler Peter Lassen og Montana Møbler A/S in solidum til ABC-Reoler Avlum A/S 804.865 kr. i sagsomkostning-er.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Frits Hansen Mette Christensen Christian Hvidt
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 6. marts 2012