Ophævelse af samarbejdsaftale med DFDS Transport

Dom i sagen H-4-02 

DFDS Transport A/S
(tidl. DSV Samson Transport A/S)
(Advokat Zygmunt Auster
v. fm. Bernhard Kirk)
mod
Plus Pack A/S
(Advokat Lars Pilgård)


Denne sag vedrører i det væsentlige opgørelse af parternes mellemværende ved sag-
søgte, Plus Pack A/S's ophævelse af en samarbejdsaftale med sagsøger, DFDS
Transport A/S (tidl. DSV Samson Transport A/S), om DFDS Transport A/S lager-
drift og transport for Plus Pack A/S.

Påstande

---

- 2 -


DFDS Transport A/S har nedlagt påstand om:

Principalt, at Plus Pack tilpligtes at betale kr. 4.552.040,06 med tillæg af procesrente
fra sagens anlæg den 28. januar 2002
Subsidiært, at Plus Pack tilpligtes at betale kr. 3.897.567,18 med tillæg af proces-
rente fra den 28. januar 2002
Mere subsidiært, at Plus Pack tilpligtes at betale et af retten fastsat mindre beløb med
tillæg af procesrente fra den 28. januar 2002

Plus Pack A/S har nedlagt påstand om frifindelse og selvstændig endelig påstand
om, at DFDS tilpligtes at betale kr. 7.226.740,00 med procesrente fra 11. marts 2002.

DFDS Transport tilpligtes at frigive den af Plus Pack stillede garanti på kr.
2.500.000.

DFDS Transport har overfor Plus Packs selvstændige påstand nedlagt påstand om
frifindelse.

Parterne

DFDS Transport driver virksomhed med transport af gods samt lagerdrift for andre
virksomheder. DSV Samson Transport A/S, der indgik samarbejdet med Plus Pack,
købte senere DFDS Transport og ændrede navn til DFDS Transport. Sagsøger vil i
det følgende være benævnt DSV.

Plus Pack producerer emballage, primært til fødevareindustrien, i henholdsvis plast
og aluminium, herunder aluminiumsbakker til dagligvarer. Råmaterialerne er plast og
aluminiumsfolie i store ruller. Produktprogrammet omfatter ca. 1800 forskellige fær-
digvarer. Plus Pack er blandt de største producenter i Europa af aluminiumsemballa-
ge og er eneleverandør til ca. 50 % af de danske kunder.

Plus Pack havde oprindeligt sine lagre placeret på forskellige lokaliteter. I slutningen
af 1990'erne besluttede Plus Pack at samle produktion og lager på en ny fabrik på
Energivej i Odense. I den forbindelse ønskede Plus Pack at outsource virksomhedens

---

- 3 -

logistikfunktioner. Plus Pack havde drøftelser med Siemens og SkanLogic ApS, in-
den Plus Pack indgik aftalen med DSV.

Aftalegrundlaget

Den 21. december 1999 underskrev parterne en aftale, hvoraf bl.a. fremgår:

"1. Indledning
Nærværende aftale er indgået i forbindelse med DSV's investering i lagerfaciliteteter for PP samt
drift af pågældende lager for PP på en beliggenhed i umiddelbar tilknytning til produktionsanlæg,
som PP opfører på Energivej, 5260 Odense S.
PP er p.t. igang med opførelse af ny produktions-, administrations- og lagerbygning i totalentrepri-
se. Det er således aftalt, at DSV køber den færdige lagerbygning af PP i henhold til afsnit 3.2.
Samarbejdet omfatter endvidere udførelsen af transporter for PP ­ hvor PP i dag er fragtbetaler eller
hvor PP hensigtsmæssigt kan påvirke valget af transportør.

2. Kontraktbetingelser
2.1 Aftalens varighed
Nærværende aftale gælder indtil 31.07.2010

2.2. Opsigelse
Kontrakten kan opsiges af begge parter med 12 måneders skriftligt varsel, første gang pr.
31.07.2009. Såfremt aftalen ikke opsiges, fortsætter den automatisk med 2 år ad gangen.

2.3 Udtræden af aftalen
I tilfælde af at der ikke foreligger misligholdelse, men en af parterne indenfor aftalens varighed
ønsker at udtræde af aftalen, erlægges en kompensation på DKK 0,75 mio. excl. moms til den anden
part. Udtræden af aftalen kan ske med 6 måneders varsel.

2.4 Misligholdelse
Såfremt misligholdelse måtte finde sted, og såfremt pågældende forhold ikke er bragt på plads in-
denfor 3 måneder fra det tidspunkt, hvor direktionen skriftligt hos den misligholdende part er blevet
gjort bekendt med forholdet, kan samarbejdet ophæves.
.......
2.5 Misligholdelse ­ servicekrav og mål
For så vidt angår servicekrav og mål fremgår disse af bilag A. Pågældende servicekrav og mål ga-
ranteres af DSV. Såfremt ovennævnte servicekrav og mål ikke realiseres fra DSV's side i 2 på hin-
anden følgende måneder eller 3 i et kalenderår, er det ligeledes at betragte som misligholdelse, som
giver PP mulighed for at ophæve samarbejdet efter forudgående varsel herom på 3 måneder.

2.6 Specielt ved opsigelse og ophævelse

---

- 4 -

I forbindelse med ophør af samarbejdet aftaltes det, at PP overtager den af DSV ejede lagerbygning
med inventar og ejerlejlighedsandel af grund. Endvidere har PP mulighed for at overtage hele/dele
af det tilhørende personale. PP er kun forpligtet til at overtage inventar m.v., som benyttes og er an-
skaffet til lagerdrift for PP.

PP overtager bygninger, inventar og grund til den bogførte værdi på overtagelsestidspunktet i.h.t.
vedlagte afskrivningsregler vedlagt som bilag C. Overdragelsesværdien forudsætter, at bygning og
inventar fremstår i vel vedligeholdt stand dvs. i samme stand som ved overtagelsen med den forrin-
gelse der er en følge af almindelig brug, slid og ælde. DSV er således forpligtet til at aflevere ejen-
dommen i vel vedligeholdt stand.
..............

2.8 Ansvar
Samarbejdet omkring lagerdrift og transport er baseret på betingelserne som anført i Nordisk Spedi-
tørforbunds almindelige Bestemmelser 2000 (NSAB 2000). Bestemmelserne i denne aftale eller
endelig kontrakt går dog forud herfor.
..........

3. Lager
.........
3.2 DSV's overtagelse/køb af lager
Det er aftalt parterne imellem, at DSV overtager lagerbygning i henhold til tegninger i bilag G kon-
tant for DKK 23,3 mio. kr.
............
Overtagelsesdag for ejerlejlighedsandel og bygninger er fastsat til den 29.05.2000.
.............
3.3 Lagerdrift
DSV skal håndtere alle de i bilag B angivne opgaver med mindre andet er angivet, og det er udfø-
relsen af disse der danner grundlag for samarbejdet omkring lagerdriften.
.................
I tilfælde af svind. Lagerafvigelser, skader eller uheld på lageret skal der udarbejdes en rapport af
DSV med kopi til PP.
.....................
DSV betaler samtlige udgifter til ejendommens drift, herunder udgifter til ejendomsskatter og dæk-
ningsafgift, udgifter til ejendommens forsyning med varme, vand, el samt udgifter til vedligeholdel-
se, renholdelse og renovation, bygningsforsikring og øvrige driftsudgifter.

3.4 Tidsplan
Lageret forventes at være klar til indbygning af reoler m.v. 29.05.2000 [rettet fra 15.03]. Driftsop-
start er fastsat til 22.06.2000 [rettet fra 15.05], dog med reduceret bemanding i perioden frem til
01.09.2000 [rettet fra 01.08]. Forud herfor skal omhyggelige funktionstests være afsluttet og god-
kendt af begge parter. Eventuelle forsinkelser i byggeriet er udelukkende PP's ansvar. DSV er an-
svarlig for, at driftopstart og nødvendige tests er afsluttet inden 22.06.2000 [rettet fra 15.05].

---

- 5 -


3.5 Personale
DSV overtager dele af PP's nuværende lagerpersonale for at sikre den fornødne kontinuitet i driften.
Som udgangspunkt overtager DSV 8-10 lagermedarbejdere. .....
Personalet overtages i takt med at driften startes op i ny lagerbygning.

3.6 Driftsovertagelse
Det aftales, at DSV primo år 2000 enten overtager driften af PP's lager på betingelser, som aftales
efterfølgende eller indsætter personale, som i tidsrummet indtil samarbejdets opstart skal sikre det
fornødne kendskab til PP's lagerdrift samt flowet imellem produktion/lager og transport. DSV's ud-
gifter i forbindelse med driftsovertagelse er PP uvedkommende.

3.7 Priser
Lagerleje
..........

Lagerdrift
DSV forpligter sig til at foretage aktiviteterne til de i bilag D angivne priser. Bilag D udarbejdes
snarest, således at en prismodel for afregning af lagerdriften foreligger inden 15.01.00. Afregningen
fra PP til DSV vil andrage omkring 8.100.000,- Dkr. incl pallehåndtering, læsning, kartonhåndte-
ring, lagerleje, øvrige opgaver, men excl. emballage. For håndtering gælder de grundlæggende pri-
ser, som angivet af DSV pr. 25.06.1999. På baggrund af denne prismodel og aktiviteterne i bilag B
har parterne udarbejdet budget for første 12 måneder forudsat samme forholdsmæssige volumen og
lagerdrift som i perioden 01.01.99-18.11.99. Budget er vedlagt som bilag E. Bilag E vedlægges se-
nest 15.01.00.

Såfremt strukturen eller volumen i lagerdriften ændres markant tages prismodellen op til en revur-
dering. ........
.........
I aftaleperiodens første 3 år reguleres priserne vedrørende lagerdrift i henhold til afsnit 6. ....

3.9 Servicegrad og mål
DSV forpligter sig til at overholde de i bilag A angivne mål og servicekrav. DSV er forpligtet til på
månedsbasis at forsyne PP med servicegradmåling. Servicegradmålinger opgøres i henhold til bilag
A.
............
3.14 Information
DSV og PP udarbejder i fællesskab et flow over de nødvendige informationer, der skal være til rå-
dighed med henblik på at sikre optimal afvikling af den daglige forretning.

4. Transport
4.1 Transportaftale

---

- 6 -

DSV overtager principielt alle PP's nuværende og fremtidige transporter, hvor PP er fragtbetalende,
forudsat at DSV kan opfylde kvalitets- og servicebetingelserne samt tilbyde konkurrencedygtige
priser. Specielle hensyn omkring transport til Norge, kan bevirke en forsinkelse i DSV's overtagelse
af netop disse transporter. Dog skal overtagelsen tilstræbes gennemført indenfor et år fra aftalens
start.

For national distribution defineres konkurrencedygtige priser som PP's nuværende priser med en
årlig reduktion på minimum DKK 0,6 mio. .........

5. IT
5.1 Lagerhotel og transport
DSV implementerer eget lagersystem samt kommunikation til eget transportstyringssystem for egen
regning.

5.2 EDIfact
Der implementeres kommunikation via EDIfact mellem PP og DSV. Hver part bærer sin del af
udviklings- og implementeringsomkostningerne.
............."

Aftalen er underskrevet for DSV af logistikdirektør Lars Bach Poulsen og for Plus
Pack af direktør med ansvar for økonomi og logistik Carsten Bo Pedersen.

Det i aftalens pkt. 2.5 nævnte bilag A bærer overskriften "Oplæg til målparametre til
DSV Samson" og har følgende bestemmelse om servicegrad:

"5. Servicegrad
Servicegraden skal være 100%, og måles ved leveret antal ordrelinier i forhold til det antal or-
drelinier der skulle være leveret (overliggende ordrelinier plus leveret antal ordrelinier). Der vil
kun forekomme ordrelinier på pickinglisterne som aktuelt er på lager:"

100 % er overstreget, og der er skrevet til i hånden "99,8 % blødes op!" På bilag A er
der endvidere med håndskrift af logistikchef hos Plus Pack Trine Wenckheim anført:
"liste vedr. spec. Kundekrav (A1)". Bilag A er paraferet af begge parter ved aftalens
underskrivelse den 21. december 1999.

I bilag B til aftalen, som er dateret den 15. november 1999 og bærer initialerne NS
(Niels Skov) er bl.a. nævnt følgende punkter: "27. Stikprøveoptælling, 28. Regule-
ring af lagerbeholdning ofg rapportering til Plus Pack og 29. Prøver."

---

- 7 -

Niels Skov fik inden aftalens indgåelse udleveret en analyse af Plus Packs transport-
behov, udarbejdet af DFDS Transport i maj 1999, hvorefter udgående m³ er opgjort
til ca. 60.000 og indgående til ca. 10.000 m³
Parterne er uenige om, hvorvidt et skema, hvorefter de samlede årlige transport-
mængder for det enkelte land er angivet i m³, og hvorpå der med håndskrift er tilføjet
60.800, er et bilag til aftalen. DSV har gjort gældende, at der er tale om 60.800 m³,
og at dette tal danner grundlag for deres tilbud.

Parterne er under sagen uenige om, hvilket talmateriale der har været stillet til rådig-
hed under kontraktforhandlingerne.

Lars Nipper, der var lagerchef hos DSV, blev fra den 1. februar 2000 overflyttet til
Plus Packs gamle lager for at lære virksomheden og forskellige lagerrutiner at kende.
Parterne er uenige om, hvilken funktion Lars Nipper havde hos Plus Pack.

Efter aftalen var indgået, fandt der yderligere drøftelser sted om prisfastsættelsen. I
mail af 10. marts 2000 fra logistikchef hos DSV Niels Skov til Trine Wenckheim
fremsendtes et revideret forslag til prisafregning. Som begrundelse herfor anførtes, at
nogle af enhedstallene, som der var kalkuleret ud fra, var anderledes. Forslaget op-
regner enhedspriser for en række funktioner vedr. administration ind og ud samt fy-
sisk håndtering ind og ud af lageret. For fysisk håndtering ud er anført læsning af
60.840 helpaller.

Det lagersystem, som skulle anvendes, var fuldautomatisk, hvilket krævede, at der
blev indlagt oplysninger om produkter, pallestørrelser m.v. Disse oplysninger var
nødvendige og skulle være i orden for, at lagerstyringssystemet kunne fungere hen-
sigtsmæssigt. Af e-mailkorrespondance fra maj 2000 fremgår, at Niels Skov fore-
spurgte Plus Pack, om der var enighed om pallestørrelserne, rykkede for manglende
oplysninger om mål og vægt på handelsvarer, varenumre og beskrivelse af varerne.
Den 18. maj 2000 blev der afholdt et møde med deltagelse af IT-koordinator Lars
Eriksen fra Plus Pack, Niels Skov, EDI-projektleder Rene Vedsø og Lars Nipper fra
DSV og to repræsentanter fra Intentia, der var Plus Packs edb konsulenter. Af Lars
Eriksens statusnotat fra mødet fremgår bl.a., at Plus Pack skulle fremsende stamdata
til DSV den kommende mandag, og at der skulle køres 100 % test den 8. og 9. juni.
En forudsætning for disse tests var, at der forinden var sket test af en række under-
punkter. Disse test skulle begynde den følgende uge. Da DSV den 22. maj 2000 ikke

---

- 8 -

havde modtaget artikelfilen, gjorde Niels Skov Lars Eriksen hos Plus Pack opmærk-
som på, at det begyndte at blive tidskritisk. Den følgende dag blev stamdataene frem-
sendt med forbehold for rettelser.

Den 7. juni 2000 fremsendte Trine Wenckheim til Lars Bock Poulsen et revideret
oplæg på afregningen for lagerdriften mellem DSV og PP og anmodede om at mod-
tage kommentarer hurtigst muligt, så bilaget kunne vedlægges aftalen som bilag D.

Af oplægget fremgår:

" Bilag D:
Opgaveprissætning for lagerdrift
Nedennævnte definerer, hvorledes parterne har aftalt prissætning af lagerdriften.

Som overordnet totalbudget har parterne aftalt kr. 8.125.887 baseret på et aktivitetsniveau som i in-
deværende år. Totalbudgettet inkluderer dog ligeledes fast lagerleje på kr. 2.966.000, således at ud-
gifterne til lagerdrift budgetteres til kr. 5.159.887 pr. år. Totalbudgettet fremgår ligeledes af Skema
2.

Parterne har aftalt i den indledende fase, defineret som værende de første 3 måneder (01.09.2000 ­
30.11.2000), at fastfryse prisen på lagerdriften med henblik på at opnå mulighed for at sikre, at de i
Skema 1 indeholdte normtal er repræsentative for det aktuelle vareflow.

PP skal i den indledende periode betale en fast pris på kr. 21.249,- pr. hele arbejdsdag. Udgifter til
lagerdrift betales månedsvis bagud.

Den indledende periode kan evt. forlænges, såfremt parterne kan opnå enighed om, at der er behov
for en yderligere periode til at vurdere normtallene.

Normtallene vil ved udgangen af den indledende fase blive vurderet på grundlag af det forventede
flow for 2001. Eventuelle uhensigtsmæssigheder ved prissætningen i Skema 2 vil ligeledes blive
vurderet.

Parterne er enige om, at efter bekræftelse af normtal m.v. skal den endelige afregning følge princip-
per og vilkår i Skema 3. Efter den indledende fase skal afregningen opgøres/beregnes på dagsbasis.
Normtallene vil blive målt dagligt af både DSV og PP og vil blive bilagt afregningerne fra DSV og
PP.

Prissætningen i Skema 3 er baseret på det princip, at PP's prissætning ændrer sig i takt med at beho-
vet for bemanding ændres. Hvorledes DSV aktuelt på kortere sigt vælger at bemande lageret, er PP
uvedkommende og påvirker ikke prissætningen til PP.

---

- 9 -


Der er fastsat følgende normtal for lagerdriften:

SKEMA 1
Normtal for lagerdrift

Helpaller fra produktionen
193 pl./dag
Helpaller til produktionen
88 pl./dag
Helpaller ud fra lager til salgsordrer
234 pl./dag
Helpaller fra varemodt. til lager
129 pl./dag
Kartonpluk pr. dag
1155 krt./dag
Normtallene er fastsat ud fra faktiske tal i 1999 og tallene som er gældende for budgettet år 2000.

Ud fra normtallene er budgettet for 2000 fastlagt således:

SKEMA 2
Bevægelse
Pris Normtal for 2000 Budget for 2000
Pallehåndtering lager
11,62 DKK/palle
644 paller/dag
1.795.987,-
Pallehåndtering læsning
7,25 DKK/palle
234 paller/dag
407.160,-
Kartonhåndtering
10,45 DKK/karton
1155 krt./dag
2.896.740,-





Total
5.099.887,-




Lagerleje Fast
pris

2.966.000,-
Timearbejde for de i bilag B angiv-



ne opgaver *
200 DKK/time
300 timer
60.000,-






Slut total
8.125.887,-

* Der vil ikke blive afregnet timepriser på andre opgaver end de i bilag B angivne opgaver.

Prissætningen for lagerdriften afregnes efter følgende model:
SKEMA 3

-1 mand
-½ mand Norm
Norm + ½ mand
+ 1 mand







Pallehåndtering lager
under 414
414-529
529-644
644-759 759-874 over
874
DKK/palle 14,41
12,71
11,62
11,62 10,86 10,30







Pallelæsning
0-234
134
234-352 352-469 over
469
DKK/palle
7,25
7,25
7,25 6,98 6,85







Kartonpluk under
955
955-1055
1055-1155 1155-1255 1255-1355 over
1355

---

- 10 -

DKK/karton 11,05
10,72
10,45
10,45 10,22 10,03

I pallehåndteringen lager skal der ikke medtælles paller til pluk, da stykprisen er sat derefter.

I pallehåndtering skal der ikke medtælles restpaller med hjælpematerialer og folie fra produktionen
til lager."

DSV fremkom ikke med kommentarer. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt
der foreligger udkast til bilag D. Skema 3 i bilaget er tænkt at skulle bruges ved æn-
dringer af DSVs vederlag. Parterne er uenige om, hvilken betydning variationer af
antal pr. dag måtte have.

Flytning af lageret

Der blev udarbejdet en flytteplan (sagens bilag C), der er dateret 18. februar 2000.
DSV mener, at den er udarbejdet af Trine Wenckheim, mens Plus Pack mener, at den
er udarbejdet af Lars Nipper. Ifølge denne skulle montering af lagerudstyr ske i peri-
oden 5. maj - 8. juni 2000. På lageret skulle der anvendes smalgangstruck, der blev
leveret den 9. juni 2000. Endvidere var der forudsat en intern kapacitet på 11 perso-
ner. Flytningen af varelageret skulle foregå fra den 12. juni til 30. juli 2000, således
at fuld produktion kunne startes op med udgangen af juli 2000.

De eksisterende lagre skulle flyttes fra forskellige destinationer i Odense til Energi-
vej. I den anledning indgik parterne en aftale om, at DSV skulle foretage flytningen.
Aftalen fremgår af skrivelse af 22. juni 2000 fra Trine Wenckheim til Lars Nipper,
der ved sin underskrift har accepteret. Af skrivelsen fremgår:

"Vedr.: Flytning af Plus Pack lagre til Energivej 40
Det bekræftes hermed at DSV Samson koordinerer flytningen af råvarer, hjælpematerialer og fær-
digvarer for Plus Pack A/S.

Flytningen skal ske i overensstemmelse med vedlagte tidsplan (bilag 1), således at den påbegyndes
uge 24.2000 og sluttes med udgangen af uge 31.2000, baseret på 12500 paller.

DSV koordinerer bemandingen af Plus Packs lagerpersonale og den eksterne bemanding fra vikar-
bureauer, således at ressourcerne optimeres og udnyttes optimalt.

Budgettet for flytningen er på 613.510,- kr. baseret på 12.500 paller, der skal flyttes. Se bilag 2. Er
der flere eller færre paller ændres budgettet ligeledes. Det er DSV's ansvar, i samarbejde med Plus

---

- 11 -

Pack, at budgettet ikke overskrides, med mindre der kommer uforudsete hændelser eller andet i ve-
jen, hvor DSV står uden skyld.

DSV's mål er at optimere de 663 kørselstimer, de 1766 timer til eksterne medarbejdere, og de 53 da-
ge til trailerleje.

Det er DSV's ansvar, i samarbejde med Plus Pack, at tidsplanen overholdes, således at varer flyttes i
henhold til bilag 1. DSV skal i tilfælde af tidsmæssige afvigelser komme med forslag til korrigeren-
de handlinger for indhentelse af tidsplan.

DSV forestår bemanding med eksternt personale fra diverse vikarbureauer. Regningen for disse vil
blive faktureret direkte til Plus Pack fra vikarbureauerne, uden fortjeneste til DSV. Bemandingen af
eksternt personale ses af bilag 3.

Det er en fælles intension med samarbejdet omkring flytning af lagrene, at DSV søger at optimere
budgettet ved en effektiv styring af projektet. DSV skal holde Plus Pack løbende orienteret omkring
tidsplanen og budgettet. Ved eventuelle overskridelser af tidsplan eller budget skal DSV orientere
Plus Pack med det samme."

Det i skrivelsen nævnte bilag 1 svarer til sagens bilag C.

Hverken tidsplanen eller budgettet for flytningen holdt.

I en mail af 27. juni 2000 fra Lars Nipper til Trine Wenckheim meddeltes, at man var
min. 2 dage forsinket med flytningen, dels på grund af varer, der skulle i produktio-
nen, dels på grund af manglende stamdata for modtagne varer, og at disse forhold
ville bevirke en yderligere forsinkelse.

Udover problemer med stamdata var der problemer med at få overført personale fra
Plus Pack til DSV i forbindelse med flytningen. I mail af 29. juni 2000 fra Lars Nip-
per til Trine Wenckheim meddelte han arbejds/anvarsfordeling for tre Plus Pack
medarbejdere, som indgik i flytteplanlægningen, og pointerede nødvendigheden af,
at Plus Pack overholdt deres aftaler for overholdelsen af den reviderede flytteplan. I
mail af 3. juli 2000 fra Niels Skov til Trine Wenckheim gjordes opmærksom på, at
bemandingsplanen ikke blev overholdt på Energivej. I den følgende periode udveks-
ledes oplysninger om stamdata mellem Niels Skov og Trine Wenckheim.

Efter at Lars Nipper var kommet tilbage fra ferie, sendte han den 17. juli 2000 en
mail til Trine Wenckheim, hvori han gjorde opmærksom på de fortsatte problemer

---

- 12 -

med stamdata, og meddelte, at han forventede en forsinkelse på p.t. ca. 14 dage i
forhold til tidsplanen, og at han ikke havde noget klart overblik over den økonomiske
side.

Flytningen blev først færdig den 22. august 2000, men ikke alle lagre var flyttet til
Energivej, idet det havde været nødvendigt at oprette eksterne lagre hos Danske
Fragtmænd og 3x34.

DSV fremsendte en faktura for flytningen på kr. 629.200,00 kr. udover det budgette-
rede.

Forløbet frem til ophævelsen den 20. dec. 2000

Fra den 24. juli 2002 begyndte man at pakke og sende ordrer fra Energivej. Dette
krævede ændringer i Plus Packs system for, at ordrer kunne sendes elektronisk fra
Plus Packs Movex-system til DSV's Geodesystem. Der er i sagen fremlagt Plus
Pack's manual til ordreflows mellem parterne samt en del mailkorrespondance mel-
lem parterne om de konkrete problemer, der opstod om bl.a. spørgsmål vedrørende
landekoder, leveringsdatoer, ufuldstændige adresser og ordrelinier, der ikke kom
gennem systemet.

Disse forhold gav anledning til, at ordrerne ikke blev ekspederet til kundernes til-
fredshed. Plus Pack og DSV sendte den 3. august 2000 en fællesskrivelse til Plus
Packs kunder, hvori de under overskriften "Leveringssituationen hos Plus Pack" re-
degjorde for flyttesituationen og erkendte, at man ikke havde kunnet få varerne ud til
kunderne i tilstrækkelige mængder. Skrivelsen er underskrevet af bl.a. direktør Steen
Haustrup fra Plus Pack og logistikdirektør Lars Bock Poulsen fra DSV.

I skrivelse af 4. august 2002 fra direktør Steen Haustrup til direktør Kurt Larsen hos
DSV gjorde førstnævnte status over situationen og anførte, at 44 % af flytningen
udestod, at der var min. 900 restpaller i restordre, at Plus Pack havde entreret med
Danske Fragtmænd om at håndtere de ikke-flyttede varer, hvilket var forbundet med
betydelige omkostninger. Han anførte, at hovedproblemerne hertil var, at DSV havde
taget en ny release af Geodesystemet og et nyt elektronisk trucksystem i brug, uden
at det var testet. Vedr. flytningen erkendtes, at der havde været problemer med at få
tilstrækkeligt personale over i begyndelsen af flyttefasen, hvilket havde resulteret i

---

- 13 -

forsinkelse, og at de nuværende problemer havde bevirket, at man midlertidigt havde
måttet ophøre med flytteprocessen.

Den 9. august 2000 blev der indgået aftale med 3x34 om leje af lager, der lå tæt på
Plus Packs gamle lager. Den 10. august 2000 afholdtes et møde vedr. etablering af et
lager for industrikunder og grossister hos 3x34. Af referatet fra mødet fremgår, at
man for dette lager skønner en ekspedition på 50 paller pr. dag eller 20 % af total-
handlinger pr. dag.

Da der fortsat var problemer med overførelse af data og ekspedition af varer, afholdt
parterne fra begyndelsen af august 2000 daglige statusmøde. Til disse møder blev der
udskrevet lister (som eksempel er fremlagt bilag S dækkende perioden 29. aug. til 22.
sept. 2000) over, hvor mange varelinier der var ekspederet for, at man kunne få rettet
fejl og undgå forsinkelser. I møderne deltog bl.a. Lars Bock Poulsen og Trine
Wenckheim. DSV har gjort gældende, at disse møder erstattede månedsrapporterne
om servicegraden, hvilket bestrides af Plus Pack. Der blev aldrig udarbejdet måneds-
rapporter. Endvidere blev der mellem parterne dagligt udvekslet mail om de enkelte
ordrer for at få afklaret problemerne. Dette fortsatte under hele samarbejdet, men
intensiteten aftog.

Den 30. august 2000 skrev Steen Haustrup på ny til DSV. Han fandt, at driften kun-
demæssigt havde tangeret en katastrofe, og at produktionsniveauet kun var nået et
niveau på 60-70 % af den aftalte norm. I skrivelsen nævntes, at en konsekvens af
DSV' lagersystem også var urimelige ventetider for vognmændene. Han sluttede
skrivelsen med at anmode om en åben diskussion og en analyse af det set-up og det
system, der var taget i brug af DSV.

Kurt Larsen og Lars Bock Poulsen svarede Steen Haustrup i skrivelse af 7. septem-
ber 2000, hvori de anførte, at problemerne for hovedpartens vedkommende skyldtes,
at Plus Pack ikke havde levet op til de indgåede aftaler omkring flytning af varer og
frigivelse af personale, og fastholdt, at den lagerstruktur og det lagerstyringssystem,
der blev anvendt, kunne klare opgaver. Skrivelsen afsluttes med, at man ikke vil stil-
le sig i vejen for en analyse af systemet, men DSV vil ikke deltage i betalingen eller
føle sig forpligtet af resultatet.

---

- 14 -

I forlængelse heraf rettede Plus Pack henvendelse til Logistikgruppen. På et møde
den 4. september 2000, hvori DSV bestrider at have deltaget, fik Logistikgruppen af
Plus Pack i opdrag "at vurdere og analysere den nuværende lagerhåndtering, herun-
der bl.a. det anvendte lagerstyrings- og trucksystem, som på nuværende tidspunkt
ikke kan leve op til den aftalte kapacitet og nødvendige fleksibilitet." Logistikgrup-
pen fik til opgave at fremkomme med en analyse samt en vurdering af nødvendige
ændringer, der kunne sikre en effektiv lagerdrift, som levede op til de aftalte krav. I
skrivelsen nævntes bl.a. følgende problemområder: Angivne læssetider er upålideli-
ge, relativt lange plukkerunder skaber hindringer for at ekspedere parallelle ordrer,
en enkelt hindring i processen forplanter sig og fører til stop, og administrationen
virker meget tungt.

Inden statusmøderne henholdsvis den 5. og 8. september 2000 sendte Lars Bock
Poulsen en mail til Carsten Bo Pedersen med kopi til Steen Haustrup, hvori han
nævnte en række forhold, der stadig gav anledning til problemer. Disse var bl.a. varer
til 3x34 lagret, idet der var problemer med, at der ikke var påsat røde sedler på disse,
ekspeditioner udenom de daglige rutiner, der medførte uoverensstemmelse mellem
parternes registreringer, forsendelser til henholdsvis Norge og Sverige samt fortsat
problemer med stamdata.

Den 16. september 2000 blev der foretaget lageroptælling, da man havde konstateret
uoverensstemmelse mellem DSV's og Plus Pack's registreringer. Uoverensstemmel-
sen var forårsaget af bl.a., at man ved ekspedition af ordrer var "gået uden om syste-
met". Man fortsatte dog fra Plus Packs side med at tage varer fra reolerne efter dette
tidspunkt, hvilket fremgår af en mail af 11.december 2002 fra Lars Nipper. DSV har
faktureret Plus Pack 126.500 kr. for lageroptællingen.

I et internt notat af 17. september 2000 konstaterede Plus Pack, at DSV ikke var i
stand til at håndtere regelmæssige leverancer, og at 65 % af sidste uges leverancer
ikke blev afsendt til tiden, selvom der kun er en 60 ­ 70 % kapacitetsudnyttelse.
Sammenfattende konkluderedes, at det er "tvivlsomt, om DSV kan have et velfunge-
rende system indenfor en for PP tilfredsstillende tidshorisont".

På et møde den 19. september 2000 med deltagele af Plus Pack og DSV blev Logi-
stikgruppens rapport fremlagt, og parterne aftalte et ny møde til diskussion af udkast
til handlingstiltag. Konklusionen i rapporten var, at lageropgaverne kunne løses in-

---

- 15 -

denfor de fysiske rammer, at hovedårsagen til de nuværende problemer var, at der
var valgt et lagerkoncept med et truck- og jobstyringssystem, der var for stort, tungt
og usmidigt i forhold til opgaven, og at forberedelsen til opgaven var blevet under-
vurderet. Logistikgruppen foreslog på kort sigt bl.a., at man frakoblede truck- og
jobstyringssystemet, at der blev etableret nye rutiner for "pluk og pak", at der blev
etableret et fælles automatisk system til målstyring baseret på driftdata fra såvel Mo-
vex- som Geodesystemet, og på længere sigt bl.a. en udvidelse af EDI-Interface, at
truckstyring blev gjort mere fleksibel, og en opstramning af procedurer for stamdata.

Logistikgruppen fakturerede 301.286,99 kr. for udarbejdelsen af rapporten.

Plus Pack havde i slutningen af august 2002 til DSV fremsendt et krav om kompen-
sation for udgiften til Logistikgruppen, hvilket krav Lars Bock Poulsen afviste. Den
21. september 2002 fandt en samtale sted mellem Kurt Larsen, DSV, og Carsten Bo
Pedersen, Plus Pack. Carsten Bo Pedersen har udarbejdet et referat af samtalen, hvori
han nævner, at Kurt Larsen afviste kravet, og citerer følgende udtalelse fra Kurt Lar-
sen:" hvis PP modregner nogen form for krav i de kommende løbende betalinger,
stopper DSV omgående lagerdriften, tager materialet med og lader Jer dermed i stik-
ken". Kurt Larsen har bestridt indholdet af referatet.

På et møde den 26. september 2000 fremlagde Logistikgruppen og DSV en kortsig-
tet handlingsplan til ændring af leveringssituationen, og der aftaltes en opfølgning på
et møde i begyndelsen af oktober 2000.

Under henvisning til telefonsamtalen den 21. september 2000 meddelte Carsten Bo
Pedersen i skrivelse af 6. oktober 2000 DSV, at Plus Pack ville fremsætte krav om
kompensation med henvisning til den indgåede aftale, herunder den i aftalen inde-
holdte garanti for servicekrav og mål, og beklagede, at det ikke havde været muligt at
finde en forretningsmæssig løsning.

I skrivelse af 26. oktober 2000 til DSV meddelte Plus Pack, at man forbeholdt sig
retten til at ophæve aftalen under henvisning til aftalens § 2.5. Samtidigt fastholdtes
kravet om økonomisk kompensation på minimum 450.000 kr., som opgjort den 29.
august 2002. I skrivelsen nævntes desuden eksempler på, at lagerfunktionen fortsat
ikke opfyldte de aftalte mål. Vedrørende det økonomiske mellemværende anførtes
bl.a.:

---

- 16 -


" Da vi som nævnt imidlertid endnu ikke har modtaget betaling i henhold til vor faktura af 11. sep-
tember 2000, tillader vi os at modregne det skyldige beløb (excl. faktureret kompensation på kr.
450.000) i Deres tilgodehavende, og vi vil derfor vedr. ovennævnte omgående betale kr. 513.321.

Som nævnt pr. telefon har vi valgt ikke at modregne vort foreløbige krav på kr. 450.000 for fra PP's
side at demonstrere, at vi positivt ønsker at medvirke til at løse denne situation.

Vedr. Deres faktura 4994 og 4992 dækkende transport/flytning mv. mangler specifikation, førend vi
kan tage stilling hertil. Faktura 4993 vedr.kørsel ifm. flytning (kr. 194.400) bliver betalt omgående.

Endvidere skal det bemærkes, at fremsendte fakturaer for flytning ikke kan accepteres, da disse væ-
sentligt overstiger de budgetterede omkostninger på i alt kr. 613.510 jf. vor aftale af 22.06.00. Det er
PP's opfattelse, at DSV bærer hovedparten af ansvaret herfor, da forsinkelsen/merarbejdet i det væ-
sentligste skyldtes langsommelig indlagring i DSV's system.

Hertil kommer, at der stadig mangler at blive flyttet ca. 2.200 paller fra 3x34 og råvarelageret på
Tolderlundsvej.

PP betaler omgående kr. 203.077, hvilket svarer til forskellen mellem det allerede betalte beløb (kr.
100.170 til mandskab og kr. 218.228 til kørsel) og 85 % af det budgetterede beløb. Resterende 15 %
op til det resterende beløb reserveres til resterende flytning.

Vi kan ligeledes ikke acceptere at skulle betale samtlige omkostninger ifm. afholdt lagerstatus (fak-
tura nr. 4999), idet DSV har et betydeligt ansvar for, at der var behov for en sådan. PP betaler 50 %
(kr. 50.600) af denne faktura."

Plus Pack betalte samtidig 961.398 kr. excl. moms.

Lars Bock Poulsen protesterede i skrivelse af 7. november 2000 over den foretagne
modregning og fremkom med kommentarer om såvel lagerdriften som det økonomi-
ske mellemværende, herunder forudsætningerne for tilsagnet om betaling af omkost-
ninger til vikarer og det eksterne lager hos 3x34 samt regningen for den gennemførte
statusoptælling den 16. september 2000.

I et forsøg på at få samarbejdet til at fungere afholdtes der et møde den 21. november
2000 med deltagelse af partsrepræsentanter og parternes advokater, hvor følgende
punkter blev drøftet: fjernlageret hos 3x34, råvarelageret, individuelle kundekrav til
forsendelse, lagerkapacitet generelt, forbedring af IT-interface mellem Plus Pack og
DSV og manglende fragtbreve til Sverige. Dette møde blev fulgt op af et møde den

---

- 17 -

28. november 2000. I en faxskrivelse af s.d. fra Plus Pack til advokat Lars Pilgård
nævntes bl.a., at "DSV oplyste ved forskellige lejligheder, at driften, som var forud-
sat til i alt 13 mand, ikke længere vurderes som realistisk. Og DSV forespurgte om
PP's stillingtagen til en merbetaling svarende til en total bemanding omkring 17 (læs
forhøjelse på MDKK 1,5 dvs. en stigning på selve lagerdriften på 29 %) ". Plus Pack
konkluderede, at der ikke var tilstrækkelig gensidig vilje til at få løst problemerne, og
at det ville være optimalt, såfremt en afvikling kunne finde sted efter gensidig aftale.
I en skrivelse samme dag til advokat Lars Pilgård gav advokat Zygmunt Auster ud-
tryk for, at de opståede problemer i det væsentligste skyldtes Plus Packs forhold og
oplyste, at DSV havde afholdt udgifter for 2.366.799 kr., som han forbeholdt at kræ-
ve erstattet af Plus Pack, men at kravet ikke ville blive forfulgt på daværende tids-
punkt, da parterne forhandlede løsningsmodeller for samarbejdet.

Den 30. november 2000 sendte Lars Bock Poulsen en mail til Carsten Bo Pedersen,
hvori han vurderede, at et normtal for bemanding vil være 16-17 personer, men at
dette kunne reduceres ved de tiltag, der blev gjort.

Advokat Lars Pilgård svarede advokat Zygmunt Auster i skrivelse af 18. december
2000, hvori han efter en gennemgang af en række forhold, på Plus Packs vegne for-
beholdt sine rettigheder i anledning af misligholdelsen.

Den 19. december 2000 fremsendte DSV til Plus Pack et transporttilbud på Plus
Packs distribution i Danmark for 2001. Tilbuddet indebar en stigning i fragtomkost-
ningerne, og det nævnes, at ansvaret skulle reguleres efter NSAB 2000.

I skrivelse af 20. december 2000 til advokat Zygmunt Auster hævede advokat Lars
Pilgård aftalen. Efter en gennemgang af forholdene vedr. fjernlageret, råvarelageret,
kundekrav, lagerkapacitet generelt, IT, fragtbreve til Sverige, flytteomkostninger,
trucks, lagerudgiften og transport, hedder det:

"Det samlede billede er, at lagerets kapacitet fortsat kun er 60 til 70 % af det af DSV garanterede, at
forbedringerne siden afholdelsen af mødet den 21.11.00 har været få og små og at der tilsyneladende
ikke er vilje hos DSV til at få samarbejdet til at fungere på de i samarbejdsaftalen fastlagte vilkår,
hvorfor jeg på Plus Pack's vegne skal hæve aftalen som misligholdt under henvisning til pkt. 2.5."

---

- 18 -

Advokat Zygmunt Auster bestred i skrivelse af 3. januar 2001 til advokat Lars Pil-
gård, at der forelå misligholdelse, hvorfor ophævelsen var ubegrundet.

Tiden efter ophævelsen

Efter yderligere korrespondance enedes parterne om at afholde et møde den 17. janu-
ar 2001 hos Plus Pack med det formål at fastlægge en handlingsplan for samarbejdets
afvikling. Der opnåedes enighed om bl.a., at Plus Pack skulle overtage lagerdriften
torsdag den 8. marts 2001 efter arbejdsdagens ophør kl. 22.30, at transporttilbuddet
af 19. december 2000 annulleredes, og at DSV skulle fremsende nyt tilbud, samt at
det økonomiske mellemværende skulle drøftes på et møde den 26. januar 2001.

I den følgende periode sendte Lars Nipper en række mails til Plus Pack, hvoraf frem-
går, at der stadig var problemer med varenumre samt ordreoverførsler i EDIfact-
systemet.

Den 6. februar 2001 fremsendte Lars Nipper til Plus Pack en afregning for lagerdrift i
opsigelsesperioden, hvorefter lagerdriften ville blive afregnet med kr. 52.500,- pr.
dag for hele opsigelsesperioden eller i alt 2.572.500 kr. for 49 dage.

I en mail af 9. februar 2001 fra logistikdirektør hos Plus Pack Per Feddersen og Car-
sten Bo Pedersen til Lars Bock Poulsen beklagedes, at mødet samme dag var blevet
aflyst. Endvidere vedlagdes første udkast til erstatningsopgørelse samt oplystes, at
man vedr. afregning af transporter havde til hensigt at drøfte fremkomne resultater i
lyset af den oprindelige aftale vedr. fragtbesparelse, samt at man var uforstående
overfor afregningen af lagerdriften i opsigelsesperioden, idet der var en merydelse i
forhold til kontrakten på 1.531.495 kr.

Den 6. marts 2001 blev der afholdt et nyt møde om afvikling af samarbejdet mellem
parterne og deres advokater. På mødet aftaltes en overtagelse af lageret den 12. marts
2000 kl. 00, samt at der foretoges lageroptælling. Vedr. DSV's faktura for fragt dis-
kuteredes de 20 % udestående, idet man var uenig om metoden til opgørelse af
mængderne. Og Plus Pack ville overveje at betale 327.000 kr. Vedr. fremtidig faktu-
rering opnåedes enighed om at betale 1.350.000 kr. excl. moms inden fraflytningen
uden præjudice for den senere retsstilling.

---

- 19 -

Den 9. marts 2001 udstedte Unibank på vegne Plus Pack en garanti overfor DSV på
2.500.000 kr. til sikkerhed for resttilgodehavende på 60 % af udstedte fakturaer ved-
rørende den fysiske flytning af lagervarer fra Tolderlundsvej til Energivej ca.
375.000 kr., for resttilgodehavende på 50 % af udstedte fakturaer for foretagelse af
lageroptælling efter gennemførelse af flytning ca. 63.000 kr. samt forventet fakture-
ring af lagerdriften i perioden 1. januar 2001 til ophøret den 11. marts 2001 samt
forventet fakturering vedrørende specialtransporter og optælling ved lagerdriftens
ophør.

Opgørelse af parternes krav

DSV har opgjort sit krav således:

Ekstraomkostninger som følge af sagsøgtes forkerte
oplysninger om ordrer, produkter etc. (bilag 70-73 og 80) 2.240.322,36 kr.
Omkostninger til EDI-interface (bilag 95) 720.244,90 kr.
Tabt fortjeneste 99.320,00 kr.
Licens til Geode-systemet 397.231,25 kr.
Vedligeholdelseslicens til Geode-systemet 63.288,59 kr.
Start-up assistance 93.633,04 kr.
Kompensationsbod, jf. aftalens pkt. 2.3 937.500,00 kr.

Beløbet på 2.240.322,36 kr. er sammensat således:

Den resterende del af faktura 5199714 for handling
i perioden 1.jan. ­ 9.marts 2001 (bilag 70) 1.528.125,00 kr.
Resterende del af flytteregning ­ faktura 4974998 (bilag 71) 375.353,75 kr.
Resterende del af status 16. sept. 2000 ­ faktura 4974999 (bilag 72) 63.250,00 kr.
Fragt ­ faktura 51047495 (bilag 73) 1.653,11 kr.
59 interne nota vedr. ekstra omkostninger i forbindelse
med overtid, ventetid, ekstra transporter m.v. 271.751,50 kr.

Plus Pack har opgjort sit krav således:

Fakturakrav 176.217,00 kr.
Erstatningskrav 7.828.641,00 kr.

---

- 20 -

Udtrædelsesvederlag 750.000,00 kr.
Med fradrag af resterende del af DVS faktura
5199714 (bilag Ø) -1.528.125,00 kr.

Fakturakravet er ifølge bilag Æ sammensat således:
Inventar(tekøkken) til lagerbygning 12.721,25 kr.
Fjernvarme i lagerbygning juli-dec. 2000 50.355,00 kr.
Transport med ASG 1.021,44 kr.
Vand- og afløbsforbrug i lagerbygning aug. 2000 ­ marts 2001 1.171,25 kr.
Fjernvarme i lagerbygning jan.-marts 2001 26.395,00 kr.
Elforbrug i lagerbygning febr.-marts 2001 36.278,76 kr.
Elforbrug i lagerbygning jan. 2001 39.649,80 kr.
Diverse folier og poser 4.791,10 kr.
Elforbrug i lagerbygning dec. 2000 21.780,90 kr.
Falck Securitas, alarmudrykning, forårsaget af lagerpersonale 875,00 kr.
Løn , afholdt af Plus Pack 20.780,00 kr.
Med fradrag af
Udgift til personale udlånt - 49.602,50 kr.

Erstatningskravet er sammensat således:
Meromkostning til lagerdrift i perioden 1.jan - 10. marts 2001
beregnet som differencen mellem dagsraterne 52.500 kr. og
21.249 kr. (bilag Ø) 1.531.299,00 kr.
Merudgift til lagerdrift i perioden 11. marts ­ 30. juni 2001
beregnet som differencen mellem Plus Packs håndteringsom-
kostninger 30.138 kr. og 21.249 kr. (bilag Ø) 631.119,00 kr.
Mistet dækningsbidrag p.g.a kundeutilfredshed og mistet
salg (bilag Å) 1.855.000,00 kr.
Ventepenge til vognmænd p.g.a. ekspeditionsvanskeligheder
(bilag AA) 34.265,00 kr.
Tom fragt p.g.a. hjemsendelse af ventende chauffører (bilag AB) 34.665,25 kr.
Ekstraordinære kurérforendelser p.g.a. forsinkede ekspeditioner
(bilag AC) 398.930,23 kr.
Leje af eksterne lagerfaciliteter p.g.a. manglende kapacitet på
Energivej samt 313.085,00 kr.
Lagerhåndtering på eksterne lagre p.g.a. manglende kapacitet

---

- 21 -

på Energivej (bilag AD) 97.912,00 kr.
Vikarservice til bl.a. kørsel af lastbil mellem eksterne lagre
og Energivej (bilag AE) 55.195,00 kr.
Fragtomkostninger vedr. flytning (bilag AF) 28.493,00 kr.
EDI-interface mellem DSV og Plus Pack, nødvendiggjort
af DSV's system ­ taget ud af brug 11. marts 2001 (bilag AG) 983.700,00 kr.
Eksterne konsulenter ­ Logistikgruppen (bilag AH) 737.674,00 kr.
Skade på lagerinventar i DSV's ejertid udover alm. slid
(bilag AI) 77.241,00 kr.
Kundekrav p.g.a. forsinket eller manglende levering (bilag AJ) 101.469,00 kr.
Advokathonorar vedr. ophævelse af kontrakten (bilag AK) 208.000,00 kr.
Løn mv. til håndtering af eksternt folievarelager (bilag AL) 571.312,00 kr.
Løn til personale anvendt til ekstraordinær forsendelseskontrol
(bilag AM) 61.299,00 kr.
Løn til personale anvendt til ekstra kontrol af
forsendelsesdokumenter (bilag AN) 12.603,00 kr.
Ekstra ressourcer til varetagelse af logistikfunktionen
hos Plus Pack (bilag AO) 95.387,00 kr.

Frigivelse af bankgaranti
Oprindeligt Afvist
fakturabeløb andel
Ikke betalt del af faktura 5199714
lagerdrift 1.jan.-11.marts 2001 3.215.625,00 kr. 1.528.125,00 kr.

Ikke betalt del af faktura for flytning 629.200,00 kr. 375.353,75 kr.
(bilag AQ)

Lageroptælling den 16. sept. 2000 126.500,00 kr. 63.250,00 kr.
(bilag AR)

Plus Pack har fremlagt en række fakturaer og beregninger vedr. de ovennævnte krav.
Vedr. begrundelsen for de enkelte krav henvises til den af Birgitte Rasmussen afgiv-
ne forklaring.

Uenighedspunkter vedr. godsmængden

---

- 22 -


Mængden af gods
Parterne er uenige om opgørelse af den ekspederede mængde af gods i forhold til
kontrakten, idet DSV hævder, at mængden i kontrakten er angivet i m³, mens Plus
Pack hævder, at den er angivet paller. Niels Skov har opgjort den ekspederede volu-
men i perioden 1. august ­ 31. december 2000 til 30.802,54 m³, hvilket omregnet til
årsbasis svarer til 73.926,10 m³ mod forventet 60.800 m³. Lars Nipper har i mail af 4.
september 2000 til Lars Bo Poulsen beregnet antallet af paller i august til 4722. DSV
har i perioden ekspederet 6372 m³, hvilket svarer til gennemsnitlig m³ pr. palle til
1,35. Niels Skov har i en beregning af 10. november 1999 beregnet antal kartoner pr.
dag til 1220, hvilket skal sammenholdes med de i bilag D til aftalen anførte 1155, og
med et ressourceforbrug på 10 mand på lageret. Niels Skov har for december 2000
beregnet, at der er ekspederet 97,214 % i forhold til normtallet. Plus Pack har bestridt
denne beregning, hvorefter Niels Skov den 2. august 2002 har foretaget en bereg-
ning, hvorefter ressourceforbruget er beregnet til 10,26806 mand.

Størrelsen af paller
DSV har hævdet, at en palle har en volumen på 1,37 m³, mens Plus Pack hævder, at
volumen er 1,6 m³.

Størrelsen af lager ved flytning

Plus Pack har til brug for sagen udarbejdet bilag AZ, hvoraf fremgår, at såvel råvare-
som færdigvarelageret var mindre pr. 30. juni 2000 end den 30. juni 1999. DVS har
gjort gældende, at Plus Pack havde oparbejdet større lagre inden flytningen.

Forklaringer

Carsten Bo Pedersen har forklaret, at han var ansat i Plus Pack som direktør med
ansvar for økonomi og logistik, herunder IT, til udgangen af februar 2001.

I forbindelse med, at Plus Pack ville flytte sit lager fra ældre bygninger i byen til en
ny bygning, blev det vurderet, om Plus Pack skulle lade en specialist varetage lager-
håndteringen fremover. Et datterselskab havde et år tidligere outsourcet lagerstyrin-
gen til DSV med et godt resultat. Plus Pack valgte derfor at rette henvendelse til
DSV. Plus Pack havde også forhandlinger med andre firmaer, herunder med Skan-

---

- 23 -

Logic, men Plus Pack endte med at vælge DSV. Plus Pack ønskede at outsource la-
geropgaverne for at kunne koncentrere sig om selskabets kerneområder og lade en
specialist koordinere lager- og transportopgaverne, hvilket burde give bedre flow og
økonomiske fordele. Da der er tale om emballage til fødevarer, er produkternes kva-
litet samt præcision med leveringerne af stor betydning. Plus Pack havde som
eneleverandør på en lang række produkter megen fokus på leveringssikkerheden,
hvorfor der under forhandlingerne med DSV blev fokuseret meget herpå. Det var
primært ham, der varetog forhandlingerne på vegne af Plus Pack. For DSV var det
Niels Skov og Lars Bock Poulsen, der deltog i forhandlingerne, som løb over ca. tre
måneder. Han fik referencer på DSV´s kompetence, dels ved at han så DSV´s eget
transportcenter i Tåstrup, dels ved reference fra Kellogs, der oplyste, at DSV løste en
tilsvarende opgave tilfredsstillende for dem. Det var hans opfattelse, at det var det
samme Geodesystem, som han fik demonstreret i Tåstrup, der skulle anvendes hos
Plus Pack. Han har senere fået oplyst, at de senere problemer i et vist omfang
skyldtes, at det var en nyere udgave af Geodesystemet, der blev anvendt hos Plus
Pack. DSV´s datagrundlag for vurdering af opgaven var flowet for otte mdr. indtil
uge 46 i 1999 samt et forecast for yderligere fire måneder. Bilaget med tallene over
varemængderne mv. er udtrukket fra Plus Packs edb-system af Plus Packs IT-
afdeling. Dataene blev udleveret til Niels Skov og udgjorde grundlaget for parternes
aftale med hensyn til de varemængder, som skulle håndteres. Datagrundlaget
stammede ikke fra en ældre rapport udarbejdet af et andet speditionsfirma, da det var
nogle skønnede mængder, som dette firma havde anvendt ved deres tilbudsgivning.
Udlevering af denne rapport til DSV var ikke til belysning af varemængden, men
skete med henblik på DSV's overtagelse af transportopgaver.

Efter at DSV havde udfærdiget de to første udkast til aftalen, var det ham, som stod
for udformningen. DSV ønskede indsat pkt. 2.8 om ansvar. Det forhold, at der står
"lagerdrift" i første linie, var ikke tiltænkt betydning, idet det følger af sidste pkt. i
bestemmelsen, at bestemmelser i aftalen eller endelig kontrakt går forud herfor. Hen-
visningen til NSAB 2000 vedrører de transportydelser, som DSV skulle levere til
Plus Pack, mens lagerydelserne skulle være omfattet af dansk rets almindelige regler,
idet NSAB slet ikke blev diskuteret i forbindelse med lagerydelserne. Uanset at der i
sidste pkt. i bestemmelsen er sondret mellem denne aftale og endelig kontrakt, var
den underskrevne aftale den endelige kontrakt. Det var enighed herom ved under-
skrivelsen.

---

- 24 -

Ved underskrivelsen af kontrakten blev der foretaget rettelser i hånden for at gøre
kontrakten færdig på mødet den 21. december 1999. De var enige om rettelserne in-
den underskriften. Niels Skov havde været på besøg på lageret inden underskriften,
og han havde mulighed for at efterprøve de udleverede data. Der var en tegning af
lageret i det eksemplar af kontrakten, som DSV fik.

De forsøgte at få aftalen og bilag A færdig inden jul. Uanset bilag A bærer overskrif-
ten oplæg, er det den endelige aftale, hvilket fremgår af paraferingerne på bilaget.
Det var vigtigt, at der i aftalen var garantier for DSV´s ydelse. Punkt 3.9. er udtryk
herfor. De mål og servicekrav, som DSV forpligtede sig til at overholde i bestemmel-
sen, er de i bilag A beskrevne. Rettelserne i punkt 5 fra 100 % til 99,8 % vedrørende
servicegraden blev aftalt på mødet, og der har aldrig været rejst spørgsmål hertil. En
servicegrad på 99,8 % svarer til, at 0,2 % af ordrelinierne ikke bliver leveret rettidigt.
Der bliver ekspederet omkring 8.000 ordrelinier om måneden, og der er således plads
til, at 16 af dem er forsinkede. Om en ordrelinie er forsinket, måles på afsendelses-
tidspunktet og ikke på ankomsttidspunktet for varerne hos kunden, da det er et udtryk
for det præsterede på lageret og ikke på transporten. Han mener, at 99,8 % er et reali-
stisk tal. Plus Pack har målt servicegraden igennem mange år, og den har ligget på
omkring 97 - 98 %, og Plus Pack ønskede en forbedring heraf med denne store inve-
stering. Det er muligt, at 99,8 % og "blødes op" ved servicegraden blev skrevet inden
mødet af Trine Wenckheim. Han ved ikke, hvem hun drøftede rettelsen med. Plus
Pack modtog aldrig målingsresultater som nævnt i pkt. 3.9. Han anså det også for
irrelevant, da det var klart, at servicegraden ikke var opfyldt. Desuden aftalte man
ved samarbejdets begyndelse at anvende de målinger, der blev brugt ved morgenmø-
derne.

Aftalens pkt. 2.6 om skader på lagerbygningen skal ses i lyset af en afskrivningsperi-
ode på 30 år.

Han deltog i udarbejdelsen af bilag D til aftalen. Der var ikke uklarhed om prisen, da
den var fastsat til 8,1 mio. kr. Bilaget, der er udarbejdet på grundlag af bilag AAF,
blev først udarbejdet et par måneder efter underskriften af aftalen, idet man ikke på
underskriftstidspunktet havde fastlagt prisfastsætningen i relation til den faktiske
mængde varer. Grunden til, at det ikke var udarbejdet tidligere, var, at man skulle
konstruere en model, som tog højde for udsving i varemængden. Der var en løbende
dialog med DSV om bilaget, og da det var færdigt, sendte Plus Pack det til DSV med

---

- 25 -

opfordring til at komme med bemærkninger. Der kom ingen, og Plus Pack anså det
herefter for endeligt vedtaget, og det er også efterfølgende blevet brugt som udgangs-
punkt for afregninger. Beløbet på 21.249 kr. pr. arbejdsdag lå fast ved det oplyste
volumen, men ændredes volumen, blev prisen en anden.

For at sikre overgangen ved flytning af et så stort lager skulle DSV indsætte en per-
son hos Plus Pack. Denne opgave fik Lars Nipper, der begyndte at arbejde på Plus
Packs lager i begyndelsen af år 2000. To til tre måneder senere sagde Plus Packs
tidligere lagerchef sin stilling op, hvorefter Lars Nipper overtog stillingen og dermed
ansvaret for driften af lageret. Det var ikke Lars Nippers ansvar, om samarbejdet
kunne opstarte.

Da det nye lager skulle tages i brug, var man ikke så langt som forudsat. Aftalen om,
hvordan flytningen rent praktisk skulle foregå, blev indgået mellem Trine Wenck-
heim og Lars Nipper. Aftalen beskrev, hvad der skulle ske. Den delvise betaling for
flytningen svarer forholdsmæssigt til, hvor meget af aftalen der var opfyldt. Det var
naturligt, at DSV skulle stå for flytningen, da de skulle overtage lagerdriften. Den
manglende flytning af de 4.000 paller gav store vanskeligheder, da varerne befandt
sig på 3 lagre. Man forsøgte at klare problemerne ved at indgå en aftale med Danske
Fragtmænd, der herefter varetog distributionen af de resterende 4.000 paller. Det er
hans opfattelse, at flytningen skete så langsomt som følge af, at edb-systemet gav en
lang række problemer. Efter at lagerdriften gik i gang efter flytningen, blev der de
fire første uger håndteret 30 % af det forudsatte antal varer, hvilket medførte mange
kritiske situationer. Efter fire til seks uger var man oppe på at håndtere 60 - 70 % af
det forudsatte, men der kom fortsat mange reklamationer fra kunder over fejlleverin-
ger og forsinkelser. Tidspunkterne i aftalens bilag A punkt 2, kan ikke være blevet
overholdt, da der var kundeklager. Der var væsentligt overarbejde på lageret, og på
trods heraf kom der mange reklamationer. Der blev arbejdet om natten, og hver mor-
gen var der statusmøder. På statusmøderne deltog han selv eller Kurt Larsen sammen
med Lars Bock Poulsen, men ind i mellem også Lars Nipper og Niels Skov. Data til
møderne om, hvad der var ekspederet dagen før, blev leveret af DSV. Plus Pack ud-
arbejdede oversigter svarende til bilag S over, hvor mange af de bestilte ordrelinier
der ikke var blevet leveret rettidigt. Disse indgik også i drøftelserne på statusmøder-
ne.

---

- 26 -

Det den 11. september 2000 fakturerede beløb på 450.000 kr. vedrører en del af de
ekstraomkostninger, Plus Pack havde ved leverancer til kunder. Omkostningerne er
ventepenge og transportudgifter på grund af forsinkelser på lageret. Til dette beløb
skal lægges Plus Pack egne meromkostninger. Beløbet blev ikke modregnet som
nævnt i Plus Packs skrivelse af 26. oktober 2000 til DSV. De i samme skrivelse
nævnte beløb på 612.646,30 kr. og 147.724,46 kr. er anvendt til dels vikarassistance i
forbindelse med flytningen, og dels løn til en medarbejder, som assisterede DSV.
Disse to sidste beløb har Plus Pack modregnet overfor DSV. Disse udgifter er forår-
saget af, at DSV ikke levede op til den aftalte servicegrad.

Plus Pack havde forberedt sig på en samlet flytning ved at have øget færdigvarelage-
ret over det sidste år samt sikret sig et råvarelager, der dog ikke var udvidet meget.
Dette var sket før uge 45, hvorfor tallene indgik i beregningerne, der lå til grund for
aftalen. Flytningen skulle ske over sommeren, således at produktionen næsten ville
være på plads, når lagerdriften skulle starte op.

Den væsentligste årsag til DSV's manglende performance var ikke problemerne med
EDIfact, selvom parterne kunne have forberedt dette bedre. Begge havde ansvaret for
udveksling af data. Aftalens pkt. 5.2 er skrevet ud fra et praktisk udgangspunkt, ikke
et retligt.

I mødet med Logistikgruppen den 4. september 2000 deltog for DSV Lars Poulsen
og Niels Skov og fra Plus Pack Steen Haustrup og han selv, der var referent. Be-
mærkningen om omkostningsfordelingen fik han oplyst af Steen Haustrup, der havde
talt med Kurt Larsen. På et møde kort forinden i Odense, hvori Steen Haustrup og
han deltog, havde Kurt Larsen udtalt: " Jeg har også sagt det ­ hvordan kunne de
finde på det". Hermed refererede han til, at DSV havde brugt et EDBsystem, som de
ikke kendte. Man drøftede situationen og enedes om, at begge parter ville stille de
nødvendige ressourcer til rådighed.

Lars Bock Poulsen har forklaret, at han har været ansat som logistikdirektør hos
DFDS indtil den 15. januar 2003. I 1999/2000 var han lagerdirektør hos DSV med
ansvar for alle lagre i Danmark, herunder Plus Pack lageret.

Han var bindeleddet til Plus Packs ledelse. DSVs kontaktperson hos Plus Pack var
Carsten Bo Pedersen. Han blev første gang involveret i forhandlingerne mellem par-

---

- 27 -

terne i efteråret 1999. Det var Niels Skov, der førte forhandlingerne for DSV. DSV
udfærdigede et kontraktudkast. Efter nogen tid modtog DSV en hensigtserklæring fra
Plus Pack som svar. Den endelige aftale blev udfærdiget af Carsten Bo Pedersen. De
håndskrevne bemærkninger på kontrakten blev tilføjet i forbindelse med underskri-
velsen. På dette tidspunkt var Plus Pack tidsmæssigt presset. DSV ønskede ikke at
underskrive på grund af de problemer, som den korte tidsperiode indebar. Carsten Bo
Pedersen insisterede imidlertid, og man skrev ned, hvilke problemer der skulle afkla-
res til brug for en endelig kontrakt. Der blev imidlertid aldrig udarbejdet en endelig
kontrakt, da det praktiske arbejde optog al deres tid. Der blev heller ikke udarbejdet
et bilag H om bekræftelse vedrørende eventuel overtagelse af brugsrettigheder for
DSV´s lagerstyringssystem som nævnt i aftalens indholdsfortegnelse. Der skulle og-
så arbejdes på bilag A vedrørende mål og servicekrav. Aftalens pkt. 2.3 regulerer
situationen, hvis den ene part ville ud af aftalen. Det blev herom aftalt, at der skulle
betales 750.000 kr. plus moms som kompensation til den anden part. Der blev skre-
vet "excl. moms" netop for at understrege, at kompensationen skulle være med
moms, da det normalt ville være uden.

Han har ikke tænkt nærmere over formuleringen i aftalens pkt. 2.6 om vedligeholdel-
sestilstanden for bygning og inventar. Det var meningen, at Plus Pack i forbindelse
med samarbejdets eventuelle ophør skulle overtage bygninger og inventar til den
nedskrevne værdi. I forbindelse med tilbageleveringen af bygningen og inventaret til
Plus Pack var der en overdragelsesforretning. Der var forhold, som blev udbedret og
erstattet, men han mener, at man så på den overordnede stand, og ikke, hvorvidt der
f.eks. manglede nogle bolte. De 77.000 kr. bør ses som almindelig slidtage.

NSAB 2000 henvises der altid til i DSV´s kontrakter for at begrænse ansvaret. Car-
sten Bo Pedersen accepterede uden bemærkninger, at denne ansvarsbegrænsning
blev indsat i kontraktens pkt. 2.8.

Ved underskriften var der ikke aftalt en pris udover for de tre første måneders drift af
lageret. På dette tidspunkt forventede man at have fået tal for flow, mængder etc.,
hvorefter man kunne indgå en mere præcis prisfastsætningsaftale. Bilag D, der er
sendt af Trine Wenckheim til ham, er ikke en aftalt prismodel, da bilaget mangler
forudsætningerne for enheder og normer. Disse forudsætninger kom aldrig til stede,
idet det ikke blev muligt at beregne relevante normtal. På underskrifttidspunktet var
der heller ikke enighed om totalservice, hvorfor lagerdriften skulle defineres nærme-

---

- 28 -

re i den endelige aftale, hvilket aftalens pkt. 3.3. om lagerdrift er udtryk for. Det ved
pkt. 3.4 i den fremlagte kontrakt med håndskrift anførte: "inden 30 dg efter byggeri
færdig" og det ved pkt. 3.7 ligeledes med håndskrift anførte: "Specifikation af hvad
det er" er ikke på den originale kontrakt. Han er ikke klar over, hvilke data der hen-
vises til i aftalens pkt. 3.7 "... forudsat samme forholdsmæssige volumen og lager-
drift som i perioden 01.01.99 - 18.11.99." Det var Niels Skov, der varetog dette
punkt for DSV. Han ved, at de fremlagte kalkuleringer af nøgletal til anvendelse for
prissætning var foretaget og blev brugt på statusmøderne. Han ved ikke, om Plus
Packs kalkulationer fra november 1999 over varemængder er grundlaget for Niels
Skovs beregninger. Prisen på 8.1 mio. kr. i pkt. 3.7 var ikke baseret på analyser af
varemængden. Han ved ikke, hvordan Niels Skov er nået frem til tallet. Han erindrer
ikke at have set den fremlagte analyse af 22. maj 1999 af Plus Packs transportbehov,
udarbejdet af DFDS Transport.

Oplysningsniveauet om omfanget af den daglige drift var slet ikke tilstrækkeligt til at
indgå en endelig aftale på. Man kunne således heller ikke sige, hvad servicegraden
skulle være. Carsten Bo Pedersen skrev 99,8 %. Han husker ikke, hvornår det skete,
men det blev aftalt, at graden skulle blødes op, når opstartsperioden var overstået.
Man blev imidlertid aldrig enige om en servicegrad, da det ikke blev drøftet igen.
Servicegraden blev aldrig målt, og DSV fik aldrig besked fra Plus Pack om, at den
ikke skulle være opfyldt. På møderne diskuterede man, hvor mange m³ der gik ind og
ud af lageret.

Han var med til at udarbejde bilag B til aftalen. Aktiviteterne er beskrevet, men der
er ingen mængdeangivelser, og håndteringsmåderne er heller ikke angivet. Sidste
side i bilag B til den fremlagte kontrakt er heller ikke med i den originale kontrakt.
Han husker ikke, om han så siden i forbindelse med underskriften eller senere. Han
tror, at det er ham, der har skrevet "60.800" i hånden på siden. Man diskuterede,
hvad den gennemsnitlige størrelse var på Plus Packs paller, men man nåede ikke et
resultat.

I aftalens bilag D var det blandt andet aftalt, at Plus Pack i den indledende periode
skulle betale 21.249 kr. pr. hele arbejdsdag til DSV for lagerdriften. Denne pris skul-
le revideres, når man efter opstartsperioden havde overblik over, hvilken opgave man
stod over for, herunder hvor mange ansatte lagerhåndteringen krævede. Ham bekendt
blev prissætningen i bilag D, skema 3, ikke endeligt aftalt.

---

- 29 -


Aftalens pkt. 5.2 vedrørende EDIfact indebar, at Plus Packs Movexsystem enten
skulle opgraderes eller udskiftes, hvilket var Plus Packs ansvar, mens Geodesyste-
mets funktionsdygtighed var DSVs ansvar.

Til statusmøderne havde Plus Pack opstillet normtal for, hvad de mente, der skulle
håndteres, mens DSV kom med de realiserede tal. Det var et fast ritual, at han be-
mærkede, at DSV ikke var herre over produktion og ordreindgang, hvorfor normtal-
lene var urealistiske. Der blev aldrig udarbejdet servicegradsmålinger jf. aftalens pkt.
3.9. Han husker ikke, at det skulle være blevet aftalt, at statusmøderne skulle træde i
stedet for målingerne. På møderne fik han rapporter fra Plus Pack i form af udskrif-
ter fra Movexsystemet. Af disse fremgik, hvilke ordrer der ifølge Movexsystemet
ikke var udført. Han kontrollerede herefter i DSV´s system, om det var rigtigt. Det
viste det sig gang på gang, at ordrerne faktisk var ekspederet. Når en ordre var blevet
udført i Geodesystemet, skulle oplysningen herom via EDIfact gå videre til Movex-
systemet. Åbenbart kunne det ikke ses i Movexsystemet, hvis der kom en 0 ordre,
hvilket vil sige, at varen ikke var på lager. Han har skrevet bemærkninger i margenen
på udskrifterne fra Movexsystemet. Når han skrev "Plukket. Leveret" og en dato,
betød det, at ordren var udført den pågældende dato. Når der stod "Ordre ikke over-
ført til DSV lagerstyringssystem" betød det, at ordren ikke eksisterede i DSV´s
Geodesystem. Hvis en ordre ikke var korrekt indført i Movexsystemet, gik ordren i
fejl i Geodesystemet. Han udskrev en fejlliste hver dag og gav til Plus Pack. En ordre
er ikke det samme som en ordrelinie, idet en ordre kan bestå af flere ordrelinier,
hvorfor en forsinket ordre kan resultere i flere forsinkede ordrelinier. Han har først
set bilag AAL i forbindelse med afhøringen i retten. Der blev udarbejdet referat af
statusmøderne, hvori er nævnt normtallet og realiseret mængde, men der er ingen
sammenhæng mellem disse tal.

Af statusmødereferaterne fremgår også, at der var problemer med røde sedler fra
produktionsafdelingen. Disse skulle af produktionsafdelingen sættes på paller med
produkter, som skulle lagres eksternt hos 3x34, men det skete ofte ikke, hvorfor pro-
dukterne blev stående i DSVs varemodtagelsesområde. Området blev således fyldt
op med disse varer samt returvarer. Det var et krav, at flowet fungerede, ellers ville
det give store gener på grund af de snævre pladsforhold. Plus Pack havde endvidere
optaget en gang i lageret med produkter, der var lagt til opbevaring, hvilket man ikke
havde kalkuleret med. Lars Nipper deltog i statusmøderne, indtil Carsten Bo Peder-

---

- 30 -

sen frabad sig hans deltagelse, da han mente, at Lars Nipper ikke var konstruktiv og
kun ønskede at diskutere Plus Packs fejl. Det var herefter vidnet, der deltog.

Hovedårsagen til problemerne var, at der ikke var regelmæssighed i flowet fra
produktionen, og at der var manglende mærkning med røde sedler, hvorfor der
opstod ophobning af varer i områder på lageret, der var beregnet til andre formål.
DSV fik heller aldrig stamdataene fra Plus Pack.

Plus Pack og DSV skrev den 3. august 2000 et brev til alle Plus Packs kunder, hvor
man redegjorde for, at der var problemer i forbindelse med det nye lager. Brevet var
ment som en støtte til Plus Pack for at vise, at DSV var professionel og ville løse
problemerne. Der blev ikke diskuteret noget om ansvar på dette tidspunkt. Han del-
tog i alle møder, hvori Kurt Larsen deltog. Kurt Larsen har ikke udtalt sig om Geode-
systemet, som han i øvrigt heller ikke kendte til.

Den 16. september 2000 foretoges lageroptælling, hvilket var nødvendigt, idet der
var divergenser mellem Plus Packs og DSVs registreringer af, hvad der skulle være
på lageret. En af årsagerne hertil var, at Plus Pack kørte hasteordrer igennem, og ef-
terfølgende ville de manuelt indføre det i systemet, hvilket kun skete i Geodesyste-
met, men ikke i Movexsystemet. Ved ekstraordinære lageroptællinger er det altid
kunden, som betaler herfor. Det blev derfor ikke nævnt mellem parterne.

DSV har aldrig accepteret at betale halvdelen af udgifterne til Logistikgruppen. Steen
Haustrup fortalte ham, at Kurt Larsen var positiv over for at lade Logistikgruppen se
på problemerne. Dette foreholdt han Kurt Larsen, som bestred dette. Derfor sendte
han skrivelsen af 7. september 2000 til Steen Haustrup.

Ved e-mail af 30. november 2000 til Carsten Bo Pedersen skrev han blandt andet, at
det var nødvendigt med en bemanding på 16-17 personer for at løse problemerne,
men at dette antal kunne reduceres på sigt, når problemerne var løst. Det var fire til
fem mand mere end forudsat i Niels Skovs beregninger. En årsløn er ca. 300.000 kr. i
løn, hvortil kommer ca. 200.000 kr. yderligere i omkostninger pr. mand. Prisen for
arbejdet skulle altså stige med 2,5 mio. kr. pr. år. Der kunne godt have været over-
skud uanset problemerne med lagerdriften, hvis der havde været større indtægter på
transportopgaven for Plus Pack, men pr. 3o. november 2000 havde DSV samlet haft

---

- 31 -

et stort underskud. Formålet med mailen var at få bedre service og økonomi, hvilket
var muligt ved en opgradering med 4-5 mand.

På et tidspunkt arbejdede personalet nærmest 24 timer i døgnet. Geodesystemet blev
lukket ned en time om natten, men det betød ikke, at der ikke blev arbejdet. De havde
treholdsskift, som blev trappet ned til toholdsskift.

DSV opfyldte ikke altid leveringstiderne angivet i bilag A, idet Plus Pack havde
placeret varer, således at det besværliggjorde plukningen. Under hensyn til de givne
forhold løste de opgaven.

Logistikgruppen anbefalede at gøre det hele simplere. Løsningen ville imidlertid in-
debære en væsentlig forøgelse af bemandingen. Man iværksatte derfor kun flowdelen
fra deres anbefaling, men det ville man have gjort også uden rapporten.

Plus Pack så Geodesystemet i Tåstrup og mente, at systemet kunne løse opgaven
med deres lagerdrift. Det Geodesystem, som man anvendte i Plus Packs nye lager,
svarede til det i Tåstrup, men kunne noget mere. Systemet var bedre, idet det yderli-
gere havde et truckstyringssystem. Da man skulle teste systemet, kunne det konstate-
res, at de personer, der skulle være til stede, ikke var der. Han ved ikke, om man te-
stede, inden systemet blev sat i gang.

Han har ikke set noget tal vedrørende den opnåede servicegrad og således heller ikke
dokumentation for, at den ikke skulle være opfyldt i 2 på hinanden følgende måne-
der, og parterne har ikke inden ophævelsen diskuteret, hvorvidt servicegraden var
opfyldt.

Steen Haustrup har forklaret, at han er direktør for Plus Pack. Plus Pack er underle-
verandør til fødevareindustrien. 90 % af salget går til eksport. Plus Pack er eneleve-
randør til mange kunder, som derfor er afhængige af dem. Servicegraden skal derfor
være høj.

Der var flere årsager til, at Plus Pack ville ændre på lagerhåndteringen. Man mangle-
de plads til produktionen, der var lagre mange steder i byen, det ville være hensigts-
mæssigt at have lageret lige ved siden af produktionen, og ændringen skulle også
medføre en forbedret servicegrad. Det ville være fornuftigt at udskifte det gamle la-

---

- 32 -

gersystem i forbindelse med flytningen, idet det ville være svært at ændre systemet,
mens den daglige drift var i gang. Man var klar over, at IT problemerne kunne være
svære at håndtere, hvorfor fire måneder ikke var nok til at selv finde en løsning. Man
måtte derfor finde nogen, der kunne påtage sig opgaven, og man besluttede at out-
source opgaven. Han deltog ikke selv i forhandlingerne med DSV. Det var Carsten
Bo Pedersens område. Han er bekendt med, at der blev aftalt en servicegrad på 99,8
%. Når man taler om servicegrad, er det blandt andet et spørgsmål om, hvor mange
varetyper man vil have på lager. Det er nemt med produkterne til industrien, mens
det er sværere med varer til grossister. Det er Plus Packs målsætning at have 95 % af
alle produkter på lager. De øvrige led, herunder distribueringen af varerne til kunder-
ne, skal derimod fungere og dermed understøtte servicen overfor kunderne. Det skal
kunne garanteres, at det virker. Det var Carsten Bo Pedersen, der indhentede referen-
cer og stod for valget af DSV. Fra januar 2000 stillede DSV Lars Nipper til rådighed.
Det var Lars Nippers opgave at lære produkterne, rutinerne mv. at kende. Det var en
løsning, som fungerede godt.

Han fik meldinger om, at selve flytningen ikke forløb godt. Han tænkte i begyndel-
sen, at det nok løste sig. Der gik nogen tid, inden han fandt ud af, at der var alvorlige
problemer. Han tror også, at der gik nogen tid, inden det gik op for DSV. I løbet af
kort tid indebar det også problemer med servicegraden over for Plus Packs kunder.
Den 4. august 2000 skrev han til Kurt Larsen, der kom til et møde med ham i Oden-
se. Mødet blev holdt i den stemning, at DSV kunne finde ud af det og ville gøre alt
for at få det til at fungere. IT-systemet fungerede ikke. Kurt Larsen sagde under mø-
det ordret "Det sagde jeg også til mine folk. Hvordan turde I bruge det nye system,
når nu manden sagde, at han ville have noget gennemprøvet." Det viste sig, at man
havde fået et helt andet system end det, man havde besigtiget på DSV´s lager i Tå-
strup. Der var på mødet et ønske fra begge sider om at tilføre flere ressourcer. Der
var ingen tvivl om, at Lars Bock Poulsen troede på, at DSV kunne løse problemerne.
Det viste sig imidlertid hurtigt, at det ikke var tilfældet, og at det blev et 24 timers
job. Det er hans opfattelse, at Lars Bock Poulsen løb sur i det. Der blev holdt status-
møder hver dag, hvor man skrev målsætninger ned. Det gik bedre med tiden, men det
tog meget lang tid, og man gav løfter til kunderne, som ikke holdt. Der var mange
paller, som var oplagret på 3x34´s lager og Plus Packs gamle lagre. I forbindelse med
flytningen havde Plus Pack overproduceret for at tage højde for, at maskinerne even-
tuelt ikke kunne klare flytningen. Det viste sig, at der ikke opstod problemer hermed,
så det eneste problem var, at produkterne ikke kunne komme ud til kunderne.

---

- 33 -


Plus Pack bad Logistikgruppen om en vurdering, hvilket Kurt Larsen syntes var en
god ide, indtil regningen kom. Konklusionen fra Logistikgruppen var blandt andet, at
man skulle droppe det nye Geodesystem. Dette var udviklet til at håndtere helpaller,
men ikke til "pluk". Rådet blev imidlertid ikke fulgt. I dag fungerer lageret med en
opdatering af det gamle Movexsystem. Da Plus Pack opsagde aftalen, var der stadig
tusindvis af paller på eksterne lagre, og i stedet for, at fejlene blev rettet, skulle man
betale mere for samme service, hvilket krav DSV holdt hårdt fast på. Dertil kom, at
der ikke var tegn på forbedring, og der var en stigning i fragtraterne.

Det var Lars Nippers ansvar, at Plus Pack var klar til flytningen. Plus Pack havde
ansvaret for den daglige lagerdrift frem til den 24. juli 2000. Plus Pack var ikke fejl-
fri, idet der også var edb-problemer på deres side. Han er bekendt med, at der var en
problematik vedrørende manglende levering af stamdata. Kravet på 1,5 mio. kr. ved-
rørende vikarer er for at markere, at der er brugt megen tid herpå.

Fakturaen i september vedrørende lageroptælling kom samtidig med konklusionerne
fra Logistikgruppen, og begge dele påvirkede stemningen. DSV var herefter totalt
afvisende over for at deltage i udgifter til løsning af problemerne. Kurt Larsen svare-
de end ikke på forespørgslen herom. Han husker ikke, hvad der har været af dialog
op til skrivelsen af 7. september 2000 fra Kurt Larsen og Lars Bock Poulsen til ham.

På de daglige møder stod det klart, at DSV ikke opfyldte aftalens krav, hvilket også
fremgår af de daglige rapporter. Normtallene var en del af grundlaget for at vurdere,
om aftalen var opfyldt. Hele 3x34 lageret blev håndteret af Plus Packs folk. Hele
miseren lå på Energivej, hvor man ikke kunne få varerne ud på grund af mangler ved
IT-systemet.

Resultatet for Plus Pack de seneste fire år har været, at 2000 og 2001 var svære år,
mens 2002 og 2003 var bedre. Problemerne har dog givet længerevarende effekter
for Plus Pack, der har været kendt for en høj servicegrad. Reaktionen fra kunderne er
derfor hårdere, når servicen ikke er i orden. Efter at der var problemer måned efter
måned, er nogle af kunderne i Sverige tabt for altid. Dansk Supermarked har rejst et
krav mod Plus Pack som følge af mangler ved forsendelserne og køber ikke nye pro-
dukter, og ved indgåelsen af en ny længerevarende kontrakt med Dansk Supermar-
ked blev kontraktsummen lavere, end hvad den ellers ville have været. Det svenske

---

- 34 -

firma Kåkå køber meget lidt. Omsætningen på det svenske firma Tingstad er i dag
oppe på det daværende niveau efter en stor ordre, men omsætningen har været lav,
indtil Plus Pack havde bevist, at man kunne yde den fornødne service over nogle år.
Omsætningen med det svenske firma Papperskedjan er stort set uforandret.

Lars Christian Eriksen har forklaret, at han var ansat som IT koordinator hos Plus
Pack.

I efteråret 1999 blev han introduceret til parternes kommende samarbejde i forbindel-
se med, at han blev bedt om at trække data ud af Movexsystemet til brug for DSVs
vurdering af opgavens størrelse. Han satte tallene i et regneark. En del af det ud-
skrevne genfindes i Plus Packs fremlagte kalkulationer over varemængderne i 1999.
Varemængderne blev registreret i Movexsystemet. Når en ordre var udført, blev ar-
bejdssedlen indført i systemet af lagerpersonalet. I skemaet (bilag AAF) med de
fremlagte kalkulationer er uge 46 og frem beregnet efter gennemsnittet af de øvrige
uger. Der blev lavet en kolonne med kartoner og en kolonne med paller, idet der er
stor forskel herpå ved vurderingen af lageropgaven. Ved indsættelsen af tallene i
skemaet er han gået ud fra, at når der på en arbejdsseddel er angivet et kvantum, der
svarer til en palle, er der taget en palle. Kolonnen benævnt "Ekstra kartoner" er de
resterende ordrelinier, som ikke svarer til hele paller. Af skemaet kan læses, at der
gennemsnitligt blev håndteret 234 paller pr. dag ud af huset til kunder. Beregninger-
ne, udarbejdet af Niels Skov den 10. november 1999 (bilag AW), viser bl.a., at der
antoges at være 294 paller pr. dag, hvilket godt kan stemme hermed, idet de 50 paller
tilbage til pluk skal trækkes fra, hvorefter man har 244. Om de to bilag kan sammen-
lignes afhænger af, hvilke tal man vil se på. Han gav udtrækkene fra Movexsystemet
til Carsten Bo Pedersen og Trine Wenckheim. Han har ikke i sine beregningerne væ-
ret opmærksom på dimensionerne af kartonerne Han går ud fra, at Trine Wenckheim
har vist ham aftalens bilag D.

Han deltog ikke i forhandlingerne og havde først en dialog med Niels Skov efter, at
samarbejdet var gået i gang. Den første gang, han mødte Niels Skov, var på et møde,
hvor også Rene Vedsø og Bent Søgård deltog. På mødet drøftedes de overordnede
retningslinier for kommunikationen mellem Movex- og Geodesystemet. På dette
tidspunkt var det allerede besluttet, hvilke systemer der skulle bruges. De talte blandt
andet om, hvordan meddelelserne skulle sendes, og hvilke typer meddelelser der
skulle anvendes til de forskellige arbejdsopgaver. Han havde ikke fået nogen skriftlig

---

- 35 -

introduktion inden mødet. Da den praktiske gennemførelse oversteg hans kompeten-
ce, indhentede Plus Pack et tilbud fra Intentia på at udarbejde kommunikationssy-
stemet via EDIfact. Det var således primært Intentia og Rene Vedsø, som stod for at
løse kommunikationsopgaven. De havde planlagt en testperiode, men der kom et
tidsmæssigt pres. Man var derfor ikke nået så langt som ønskeligt med test af syste-
met, da lagerdriften gik i gang med DSV som ansvarlig. På visse områder havde der
været testet, men som følge af tidspresset blev der aldrig udført en full scale test. Der
var test af indkøbssystemet og til dels produktionsdelen, men man nåede ikke at af-
prøve salgsordredelen, inden lagerdriften gik i gang.

Det havde ikke været nødvendigt at kommunikere via EDIfact. Man kunne også have
valgt en manuel kommunikation mellem lageret og Movexsystemet, som man havde
før og også anvender i dag. Plus Pack havde ingen grund til at anfægte valget af EDI-
fact løsningen. Plus Pack havde ikke kendskab til systemet. Systemet blev gennem-
gået med Intentia på vegne af Plus Pack. Intentia blev valgt, da Intentia allerede var
bestemt til at modificere Movexsystemet i forbindelse med kommunikationen mel-
lem de to systemer.

Ved overførelsen af oplysninger fra det ene system til det andet er det væsentligt, at
man er enige om, i hvilke felter informationerne skal indsættes. Misforståelserne med
stamdata vedrørte blandt andet, at der blev skrevet i de forkerte felter, at kundespeci-
fikke krav ikke blev modtaget af Geodesystemet, og at landekoderne blev sendt i tal
fra Movexsystemet, mens Geodesystemet forventede at modtage bogstaver. Stamda-
taene er vigtige for systemernes forståelse af meddelelser fra det andet system. Der
var problemer både hos Plus Pack og DSV.

Kommunikation via EDIfact skete i begyndelsen ved, at Plus Pack sendte meddelel-
ser til Dannet som mellemled, og DSV sendte tilsvarende meddelelser til IBM. Sene-
re blev der etableret direkte kommunikation mellem DSV og Plus Pack. Niels Sø-
gaard stod for etableringen heraf for Plus Packs del.

Han husker ikke, hvor længe der gik, inden problemerne var løst. Der skete tilretnin-
ger ultimo juli - primo august, hvor det primært var Intentia, der foretog rettelser for
Plus Pack, men der var også vikarer inde for at ændre landekoder m.v.. Han var ho-
vedmanden bag en manual, der blev udarbejdet til personalet i løbet af august måned.

---

- 36 -

Han havde ferie i uge 28 og 29 og var derfor ikke med til igangsætningen af salgsde-
len. Inden opstarten af systemet var der blevet sendt noget materiale ud til de ansatte.

Møderne med Logistikgruppen blev holdt med Erling Thomsen, som bad om udtræk
fra Movexsystemet vedrørende volumen, pluklister etc. til analyse af lagerflowet.
I midten af september var IT-problemerne nede på et niveau, så de ikke var til hinder
for en løsning af problemerne.

Når der står status 55 ved en ordre i Movexsystemet, kan det ikke sluttes, at den er
nået frem til Geodesystemet. Det er dog usandsynligt, at en meddelelse standser hos
Dannet eller IBM. Det er således et mysterium, hvorfor ordrer med den denne status
ikke kom frem til Geodesystemet.

Der var på et tidspunkt, inden aftalens underskrift en dialog med Siemens, da man
overvejede, om de skulle være samarbejdspartner på den del af lagerdriften, men
man endte med at indgå aftale med DSV.

Flemming Krogh Hansen har forklaret, at han i dag er administrerende direktør i
Corona A/S. Han var teknisk direktør hos Plus Pack indtil den 30. november 2000.
Han var ikke involveret i kontraktindgåelsen med DSV. Hans ansvarsområde var den
daglige drift. Han havde ansvaret for byggeriet af de nye bygninger, mens Carsten
Bo Pedersen havde ansvaret for kontrakterne. Han var med i drøftelserne omkring
outsourcing af lagerstyringen, hvilket han var imod. Det var ham, der indgik aftaler
om det praktiske med Lars Nipper. Der var samarbejdsproblemer med den hidtidige
lagerforvalter, hvorfor denne blev flyttet og fratrådte omkring januar/februar 2000.
Lars Nipper var nok ikke begyndt så tidligt, hvis dette ikke var sket, men det var
planlagt, at der skulle være et overlap.

Lars Nipper og han arbejdede sammen om styringen af det personale, som skulle
overgå fra Plus Pack til DSV. De drøftede også den fysiske indretning af lageret.
Selve de ydre rammer af bygningen stod Plus Pack alene for, men indretningen hav-
de DSV ansvaret for således, at DSV traf de endelige beslutninger om reoler, maski-
ner og EDB efter, at Plus Pack havde udført noget forarbejde.

Inden man indgik aftalen med DSV, var der undersøgt alternative muligheder, her-
under med Siemens om indretningen af lageret og SkanLogic om transporten. Han

---

- 37 -

deltog i drøftelserne med Siemens. Han mener, at Niels Skov fra DSV var med til
nogle af møderne med Siemens. I forbindelse med drøftelserne med Siemens udar-
bejdede den tidligere lagerforvalter og Trine Wenckheim en analyse af flowet af hel-
paller og kartonpluk. Disse data blev elektronisk sendt til Siemens. Han mener, at
Niels Skovs beregninger, dateret 10. november 1999, var til stede i forbindelse med
kontraktforhandlingerne. Disse produktionstal var af betydning for antallet af ansatte.
Han mindes ikke at have set det fremlagte bilag vedrørende Plus Packs kalkulationer
af lagerflowet i 1999.

Det var DSV, der traf beslutningen om, at Geodesystemet skulle anvendes, idet det
blandt andet indeholdt et truckstyringssystem. Der var problemer fra begyndelsen
med systemet. Der var transmissionsproblemer i et par uger, og trucksystemet virke-
de aldrig efter hensigten. Endvidere var der problemer som følge af en måneds for-
sinkelse med levering af reoler, idet lageret ikke fysisk kunne flyttes, før reolerne var
på plads. Der var også forsinkelser med leveringen af trucks, der kom drypvis. Man
testede ikke systemet, inden man satte det i gang, hvilket medførte, at det blev en
kaotisk start.

I sommeren 1999 blev der udarbejdet en overordnet flytteplan for lagerne og maski-
ner. Det var Plus Pack, der havde det overordnede ansvar for flytningen. Flytningen
af produktionen var klar til tiden, men lageret var imidlertid ikke klar til at modtage
varer fra produktionen, da den startede op efter flytningen. Det første par måneder
kom der derfor ikke varer på lageret som planlagt. De personer, som stod for driften,
ydede en kæmpeindsats for at klare problemerne, men systemet indebar uoverkom-
melige problemer, og man kom ind i en ond spiral, hvor lagerproblemer, kundepro-
blemer etc. spillede sammen. Der var "overliggere" på leveringerne hver dag. Man
holdt møder, hvor der blev opstillet nogle mål om antallet af varelinier, men det var
sjældent, at disse mål blev nået. Han var med til møderne som ansvarlig for Plus
Pack.

Når man måler varemængderne ud af huset, giver målinger i kubikmeter et mere
sandfærdigt billede end målinger efter antal paller, idet pallernes størrelse kan varie-
re. Antallet af paller er derimod det relevante tal ved af- og pålæsning. Han husker
ikke, hvorfor der både er opgørelser i kubikmeter og i antal paller. Opgørelse i ordre-
linier er også til tider et vigtigt parameter. Ved opgørelsen af servicegraden har man

---

- 38 -

således i flere år, inden parterne indgik aftale om samarbejde, målt på antallet af for-
sinkede ordrelinier.

Det gik hurtigt skævt med flytningen af lageret. Der kom hurtigt et efterslæb, som
aldrig blev indhentet. Et stort problem var indtastningen af varer i Geodesystemet.
Han husker godt stamdataproblematikken. Det overvejende problem var dog mang-
lende identifikation af varerne. Der var uoverensstemmelser mellem tallene på varer-
ne og tallene i edb-systemet. DSV skulle have koder på varerne, inden indflytning på
lageret kunne ske.

Man var nødt til at gå i gang med lagerdriften, uanset at der ikke havde været en full
scale test, idet der kun var færdigvarer til et vist stykke tid. Lars Nipper bad om, at
igangsættelsen blev udskudt 14 dage, hvilket Plus Pack afviste. Man måtte indhente
det tabte ved overarbejde og gennem den daglige drift. Det var ikke muligt at flytte
datoen for opstart af lagerdrift, da maskinerne skulle flyttes, og vareproduktionen var
tilrettelagt herefter.

I den del af samarbejdsperioden, hvor han var ansat hos Plus Pack, var der væsentligt
flere ansatte til at varetage lagerarbejdet end forudsat af DSV og Plus Pack ved afta-
lens indgåelse.

De daglige lagerstatusrapporter blev drøftet på statusmøderne. Han husker ikke Lars
Bock Poulsens håndskrevne notater på rapporterne. Han kan ikke udelukke, at de i
rapporterne angivne fejl kan skyldes EDIfact systemet.

Plus Pack havde i 1997/98 prøvet et elektronisk lagersystem, hvilket ikke gik godt,
idet reolsystemet ikke var tilpasset edb-systemet.

Trine Wenck von Wenckheim har forklaret, at hun i dag er ansat som indkøber i et
andet firma. Hun var ansat som indkøbs- og logistikchef hos Plus Pack i perioden 1.
juli 1999 til 18. januar 2001. Hun deltog i forhandlingerne med DSV fra begyndel-
sen. Aftalen blev udformet i et samarbejde mellem Carsten Bo Pedersen og DSV.
Hun husker ikke, hvem der udfærdigede det første udkast. Hun har udarbejdet bilag
A til aftalen. Det var oprindeligt et oplæg, men hun mener, at det også blev det ende-
lige. I forbindelse med underskriften af aftalen blev hver side underskrevet. Bilag A
var ment som et arbejdsredskab og ikke, som noget man skulle mødes om i retten.

---

- 39 -

Man skulle således i fællesskab rette det til efterfølgende. De håndskrevne tilføjelser
mv. på aftalen blev tilført på underskriftsmødet. Plus Pack var i tidsnød med at få
indgået aftalen med DSV, idet Plus Pack ellers skulle indkøbe et eget lagersystem.

Regnearket med Plus Packs kalkulationer over lagerflowet i 1999 lå til grund for
prisberegningen på 8,1 mio. kr. i aftalens pkt. 3.7. Niels Skovs beregninger af 10.
november 1999 indgik også i grundlaget.

Møderne med Siemens lå før hendes ansættelse hos Plus Pack.

En høj servicegrad var afgørende for Plus Pack, og i forbindelse med outsourcing var
det meningen, at der skulle ske en forbedring af servicegraden. De angivne 99,8 % i
kontrakten skal ses i lyset heraf. Der er hende, der har skrevet tilføjelsen i bilag A
"99,8 %, blødes op!". Det, der skulle blødes op, var de 100 %, som oprindeligt var
angivet. Først ændrede man det til 99,9 % og herefter til 99,8 %. Hun mener, at en
servicegrad på 99,8 % var realistisk. Det kræver imidlertid, at man er enige om,
hvordan man måler servicegraden. Hun husker ikke, om man var enige herom på
underskriftstidspunktet. Sidste side af bilag A blev også specifikt drøftet på under-
skriftsmødet.

Bilag D til aftalen blev udarbejdet på et tidspunkt efter kontraktens underskrivelse.
Afregningsmodellen skulle tage højde for de tilfælde, hvor flowmængden afveg væ-
sentligt fra det forudsatte. Tallene i skema 1 og 2 stammer fra Plus Packs regneark
vedrørende flowet i 1999 (bilag AAF). På regnearket er angivet datoen 08.05.2000
over en af kolonnerne. Hun antager, at det er datoen for hendes anvendelse af model-
len i aftalens bilag D på tallene fra 1999. Hun mener, at bilag D blev vedtaget som
den endelige afregningsmodel. Lars Eriksen havde udfærdiget de første kolonner i
regnearket på et langt tidligere tidspunkt. Hun er ikke klar over, om de to sidste ko-
lonner har været udleveret til DSV, men regnearket med de øvrige kolonner blev
udleveret til DSV. Hun lagde i skema 3 en formel ind i et forsøg på at analysere afta-
lens tal. Vedrørende prismodellen var antallet af kartoner vigtigt, idet kartonpluk
kræver en del ressourcer, hvilket prismodellen afspejler. Hun husker ikke, hvor lang
tid "den indledende periode" jf. bilag D, hvor der skulle betales 21.249 kr. pr. ar-
bejdsdag, skulle være. Det var meningen, at man f.eks. en gang om året skulle revur-
dere tallene. Normtallene lå fast for denne periode. Hvis tallene var væsentligt ander-
ledes end på det gamle lager, kunne konsekvenserne heraf udledes af skema 3 i bilag

---

- 40 -

D, hvor det er angivet, hvilke mængder der udløser yderligere personalebehov. Hvis
mængderne lå ud over, hvad der var taget højde for i skemaet, måtte Plus Pack natur-
ligvis betale herfor. Denne model ville give en jævn afregning proportional med ar-
bejdets omfang i modsætning til en fast prisaftale. Oplægget var, at prisen efter hver
periode skulle reguleres i overensstemmelse med bilag D.

Hun indgik på vegne Plus Pack flytteaftalen med DSV. Hendes skrivelse af 22. juni
2002 indeholder en pris for et specifikt arbejde. Hun mener ikke, at hun fik indsigel-
se mod prisen. Omkostningsoverslagene for flytning af lagerne til Energivej blev
udarbejdet af Lars Nipper. Det viste sig, at flytningen var for stor en opgave for
DSV, idet lagerdriften samtidig skulle igangsættes. I flytteaftalen angav man, at der
var tale om et budget for flytningen på 613.510 kr. baseret på 12.500 paller, idet afta-
len kunne reguleres, hvis denne forudsætning om antallet af paller ikke holdt stik.
Der havde været flere leverandører inde i billedet til flytteaftalen, men Plus Pack
endte med at vælge DSV for ikke at skulle have flere samarbejdspartnere.

Lars Nipper udarbejdede en flytteplan, der blev præsenteret for Flemming Krogh
Hansen og hende. Der blev også lavet en tidsplan. Hun var formentlig med til at drøf-
te den, idet der var en deadline for, hvornår flytningen skulle være gennemført af
hensyn til produktionen. Tidsplanen for flytning af lageret holdt imidlertid ikke. Der
var sikkert også forhold på Plus Packs, der medvirkede hertil. Der skete ikke indtast-
ning af data hurtigt nok.

Det var Flemming Krogh Hansen, der i begyndelsen varetog flytningen, hvorefter
hun overtog ansvaret i hans ferie. Hun blev kaldt på arbejde i sin ferie, idet samar-
bejdet mellem Steen Haustrup og Lars Bock Poulsen ikke forløb tilfredsstillende. Da
hun kom tilbage fra ferie, "brød helvede løs". Hun er ikke klar over, om lagersyste-
met var afprøvet, inden man igangsatte lagerdriften.

Hun mener, at det var økonomiafdelingen, som udarbejdede lagerstatusopgørelserne
(bilag S) til statusmøderne, og at DSV havde tilsvarende fejllister. Hun og Lars Nip-
per brugte lang tid på at gennemgå opgørelserne og fejllisterne punkt for punkt og på
at løse de problemer, som fremgik heraf. Der var hver måned flere end det efter afta-
len tilladte antal forsinkede ordrelinier på 16 stk. Problemerne med IT-transmissio-
nen aftog hurtigt til et rimeligt niveau. Der har ikke problemer udover det sædvanlige

---

- 41 -

med stamdata. Hun har aldrig været i en virksomhed, hvor der var fuldstændig styr
på alle stamdata.

Status 55 var et udtryk for ordrer, som i Movexsystemet stod som sendt til DSV, men
som Geodesystemet ikke havde modtaget.

Fra og med, at flytningen påbegyndtes, gik hele hendes arbejdstid med lagerdriften,
som ikke var en del af hendes normale arbejdsområde.

Hun husker ikke, om personalet fra Plus Pack blev overført til DSV til det aftalte
tidspunkt.

Hun husker ikke, hvem der traf beslutning om oprettelse af eksterne lagre, og hun er
ikke klar over, om de fortsat benyttes.

Kent Enrico Petersen har forklaret, at han er salgsdirektør hos Intentia.

Han var ikke selv direkte involveret i projektet med EDIfact. Han var accountmana-
ger og deltog på styremøder vedrørende projektet. Hans vurdering af problemerne er
baseret på oplysninger fra sine medarbejdere.

Intentia er Plus Packs leverandør af edb-systemer. Opgaven i forbindelse med DSVs
overtagelse af lagerstyringen var, at Plus Packs Movexsystem skulle koordineres
med DSVs Geodesystem ved hjælp af EDIfact systemet. Intentia modtog den 22.
marts 2000 kravspecifikation vedrørende opgaven fra DSV. Der var tale om en gene-
relt udformet kravspecifikation, der blev ændret noget under forløbet. Planen var, at
edb-systemet skulle være klar til drift, inden man gik på sommerferie, hvilket ikke
lykkedes. Intentias ansatte sagde, at kommunikationen med DSVs folk gik trægt. Det
var derfor svært at få en test gennemført. Den 22. juni var man så færdig, som man
kunne blive. Intentias konsulent med ansvar for denne opgave var taget på ferie og
var blevet afløst af en anden konsulent, der var fuldt bekendt med opgaven. Det sid-
ste udestående var en full scale test under driftslignende vilkår. Den blev imidlertid
aldrig gennemført, og fejlene opstod derfor under den reelle drift. Flere af de fejl,
som opstod, ville være fundet i forbindelse med en test. Blandt andet ville problemet
med landekoderne og de forsvundne 0-linier være fundet. Problemet med landeko-

---

- 42 -

derne skyldtes ikke en fejl. Problemet bestod i, at Movexkoden ikke kunne forstås af
Geodesystemet. Han har ikke hørt, at der skulle være fejl ved Geodesystemet.

I september måned meddelte Intentias konsulent, at der ikke længere var så mange
problemer.

Det er svært at svare på, hvem der havde ansvaret for den manglende full scale test.
Normalt ville der have været nedsat en styregruppe, hvor der blandt andet sad en
projektejer, der har det endelige ansvar. Normalt er dette beskrevet i kontrakten. In-
tentia ville have frarådet, at man begyndte driften uden at have haft en full scale test,
hvis Intentia havde haft projektejerskabet.

Inden man vælger et edb-system til en opgave, foretages et forstudie af opgaven,
hvorefter der er en designfase, hvorunder der udarbejdes en kravspecifikation. Deref-
ter er der en implementeringsfase, hvortil hører to til tre test på driftslignende vilkår,
som udføres af virksomhedens medarbejdere, hvor konsulenterne står i baggrunden.
Som leverandør kan Intentia fraskrive sig ansvaret, hvis kunden påbegynder driften
uden at have foretaget sådanne tests. I den foreliggende sag var Intentia ikke leve-
randør, idet man ikke havde initiativansvar. Intentia skulle alene levere en integrati-
onsdel. Integrationsdelen bestod i de ændringer, der skulle foretages i de to systemer
for, at de kunne kommunikere sammen. Intentias opgave var begrænset til at levere
integrationsdelen, medvirke til tests og yde driftsstøtte. Det var Plus Packs ansvar, at
Movexsystemet kunne bruges til opgaven.

Plus Pack havde anvendt Movexsystemet siden begyndelsen af 1990´erne. Der må
derfor have været orden i stamdataene, da systemet ellers ikke ville have fungeret.
Tilsvarende data blev på et tidspunkt uden problemer leveret til FDB, men dette er
ikke helt sammenligneligt, da det ikke omfattede en lagerlokalisationsdel.

Der har ikke været uoverensstemmelser mellem Intentia og Plus Pack i forløbet.
Movex systemet er et Intentia produkt. I 1997 forsøgte Plus Pack sig med et fuldau-
tomatisk system, men det lå inden hans ansættelse hos Intentia.

EDIfactsystemet er et værktøj til elektronisk udveksling af data mellem forskellige
edb-systemer. Intentia købte sig til EDI ydelser hos Dannet. Ham bekendt har Dannet
ikke været involveret i opsætningen af kommunikationen mellem Plus Pack og DSV.

---

- 43 -


Posten på 540.000 kr. i fakturaen af 28. juni 2000 fra Intentia til Plus Pack vedrører
dels modifikationerne i Movexsystemet i forbindelse med kommunikationen med
Geodesystemet , dels to programpakker.

Erling Thomsen har forklaret, at han er ansat som seniorkonsulent hos Logistik-
gruppen.

Den 4. september 2000 rettede Carsten Bo Petersen henvendelse til Logistikgruppen
med henblik på, at Logistikgruppen skulle se på driften af Plus Packs lager. Han kom
til et møde, hvor Steen Haustrup, Carsten Bo Petersen, Lars Bock Poulsen og Niels
Skov deltog. De talte sammen et par timer. Derefter formulerede han et oplæg til
opgaven, som han efterfølgende præsenterede. Hans oplæg var baseret på notatet fra
Carsten Bo Pedersen, som han havde fået inden mødet, samt de oplysninger, han fik
på mødet. Oplægget blev accepteret. Logistikgruppen gik i gang med opgaven dagen
efter. De tal, man arbejdede med, var fra 1999 fra Movexsystemt. Man fik ikke tal fra
DSVs driftsperiode. Dette kombinerede de med interviews med nøglepersoner. Til-
sammen dannede det grundlag for Logistikgruppens analyse af, hvilke tiltag der skul-
le gøres for at forbedre driften. Analysefasen varede i 2 ½ uge. I denne periode var
der et statusmøde og et konklusionsmøde, hvor både Plus Pack og DSV deltog. Efter
analysefasen kom man straks med forslag til hurtige forbedringer. De største og hur-
tigste gevinster lå i ændringer vedrørende pluk samt frakobling af truckstyringssy-
stemet. Om det var en løsning på lang sigt, havde Logistikgruppen ikke noget bud på.
Et mindre problem var, at fleksibiliteten til hasteordrer var for lille. Bemærkningerne
i Logistikgruppens konklusioner om varemodtagelsen er der, fordi man var blevet
specifikt bedt om at vurdere dette.

Hver medarbejder på lageret havde en terminal. Hver gang vedkommende havde
udført et job, poppede der en ny opgave op på terminalen. Herved mistede man ef-
fektivitet, idet medarbejdernes sunde rationale blev sat ud af kraft. Systemet indebar,
at man kun kunne arbejde på en ordre ad gangen. Endvidere skulle de tungeste ordrer
gerne være i bunden af pallen, som de kørte rundt med. Endelig kunne de kundespe-
cifikke krav om pakningen ikke ses på håndterminalen. Et andet problem var, at de
personer, som arbejdede med systemet, ikke helt forstod dets logik. For eksempel
sørgede systemet for, at man altid endte for enden af en gang, hvor det var meningen,
at man kunne læsse pallen af til afhentning, men der var ofte ikke ryddet for enden af

---

- 44 -

gangene. Derfor var Logistikgruppens forslag, at man slog systemet fra og gik over
til manuel behandling ved udskrivning af plukkelister. Til afhjælpning af problemet
med blokerede zoner foreslog Logistikgruppen, at man udvidede plukkezonerne.
Under analyseperioden blev det ændret således, at plukkezonen blev flyttet fra ind-
gangszonen. Personalet havde typisk plukkerunder med en varighed på fire til seks
timer. Derfor var det ikke muligt at tage hasteordrer ind. Logistikgruppen anbefalede,
at man gjorde runderne kortere. DSV fulgte anbefalingerne vedrørende plukkezoner-
ne og forkortelse af runderne, men man fulgte ikke rådet om at gå over til manuel
behandling. Der var mange hasteordrer, idet kunderne rykkede, og det medførte, at
det var svært at opnå et flow.

Der var et område på lageret, hvor der var opmagasineret varer fra produktionen,
inden de blev placeret ud på lageret. Der var også ophobning af produkter ved bag-
indgangen, hvor det var meningen, at råvarerne skulle komme ind.

Logistikgruppen var ikke inde at se på, hvad den oprindelige plan var. Deres opgave
var ikke at finde fejl, men derimod at finde forbedringsmuligheder.

Logistikgruppens konklusioner om forbedringer på længere sigt var blandt andet, at
man skulle udvide EDI-interface, som man ikke anvendte. En tilslutning hertil ville
bevirke en forbedring.

Vedrørende stamdata skulle der rettes op på de forhold, at leverandørerne ændrede
herpå uden at informere Plus Pack. Dette var et problem, som kunne løses på 3-6
måneders sigt.

Han mener, at det var Carsten Bo Pedersen, der udarbejdede referat fra indlednings-
mødet, men der var enighed om indholdet. Der var fra begyndelsen lagt op til et sam-
arbejde, hvor man i fællesskab tog Logistikgruppen ind og delte omkostningerne
hertil. Han ved ikke, om det konkret blev nævnt, at omkostningerne skulle deles, men
det var hans klare opfattelse efter mødet, at det var tilfældet.

Vedrørende Geodesystemet interviewede Logistikgruppen Niels Skov. Logistikgrup-
pen havde ikke tidligere erfaringer med systemet. De fik også oplysninger ved at tale
med folk på lageret. De gik rundt på lageret med Niels Skov og Lars Bock Poulsen.

---

- 45 -

Efterfølgende har Logistikgruppen hjulpet Plus Pack med at få lageret til at fungere,
og det er hans vurdering, at det kan drives med 16 lagerfolk og tre kontorfunktionæ-
rer.

Logistikgruppens faktura af 10. oktober 2000 på 301.286,99 kr. til Plus Pack dække-
de de 2 ½ uges analyser. Han husker ikke, hvad Logistikgruppens faktura af 10.
november 2000 til Plus Pack på 295.052,88 kr. vedrører. Faktura af 7. marts 2001 på
122.750,50 kr. og faktura af 19. april 2001 på 186.502,75 kr. vedrører Logistikgrup-
pens arbejde efter, at samarbejdet mellem DSV og Plus Pack var ophørt. Arbejdet
bestod i, at man tegnede op helt fra bunden af, hvordan lagerstyringen skulle håndte-
res på grundlag af Movexsystemet.

Det ville ikke kræve yderligere mandskabsressourcer at arbejde manuelt uden sty-
ringssystemet.

Ketty Munkebo har forklaret, at hun er ansat på Plus Packs lager som kontorassi-
stent. Hun var ansat hos DSV i den periode, hvor DSV drev lageret, hvilket vil sige
fra september 2000 til marts 2001.

Under flytningen var hun ansat hos Plus Pack. I begyndelsen var hun på det gamle
lager, hvorfra varerne skulle flyttes. Da hun om sommeren flyttede ud i det nye lager,
var man ikke kommet særlig langt med flytningen. Opgaven på det nye lager bestod i
at indtaste varerne i det nye system. Indtastningen gav ikke problemer. Problemerne
bestod i at få varerne på plads på lageret. Da det tidspunkt kom, hvor der også skulle
varer ud fra lageret, gik det galt, idet man ikke kunne håndtere begge dele samtidigt.
Det resulterede i forsinkelser, og der stod konstant sure salgsfolk og spurgte, hvor
varerne blev af. IT-delen blev bedre hen ad vejen. Selve håndteringen af varerne blev
imidlertid ikke væsentligt forbedret. Håndteringen blev bremset af, at ventelokatio-
nerne var fyldte, idet det kneb med rydningen for enden af gangene. Der var stor util-
fredshed blandt truckførerne. Problemet var blandt andet, at man tidligere kunne gøre
en ordre færdig fra start til slut uden afbrydelse, hvilket ikke var muligt nu.

De kunne ikke overholde afsendelsestidspunkterne nævnt i bilag A til aftalen. Disse
blev på intet tidspunkt overholdt. Det skete også, at der måtte eftersendes varer. Det
var Lars Nipper, der traf beslutninger herom. Der blev arbejdet til kl. 20 - 21, hvor
man læssede bilerne til Danmark. Man havde både overarbejde og arbejdede i skifte-

---

- 46 -

hold. Hun kom selv på skiftehold, hvor hun tidligere havde arbejdet på dagtid, hvor-
imod mændene også i Plus Pack tiden havde arbejdet på skiftehold. Mens DSV drev
lageret, arbejdede man i toholdsskift, mens man tidligere arbejdede i treholdsskift.

Lastbilschaufførerne stod og trippede og spurgte til deres læs. Der var forsendelser til
Danmark, Sverige og Norge hver dag. På varerne til Norge skulle der sættes en spe-
ciel label. Det var Plus Pack, der havde ansvaret for at sætte denne på. Inden DSV
overtog lageret, plukkede man varerne til Norge om aftenen, inden de skulle afsen-
des. Hun husker ikke, hvordan man gjorde, men DSV havde ansvaret.

I forbindelse med varemodtagelsen var det ikke altid, at de kunne få varerne tilstræk-
keligt hurtigt på lager, idet interessen var størst i at få varer ud. De modtagne varer
fyldte derfor op i ventepositionerne på lageret. Der var typisk nogle timers forsinkel-
se, men en enkelt gang var der 12 timers forsinkelse. Problemet var også, at varerne
skulle være indtastet i systemet, inden de kunne sendes ud til kunden.

I begyndelsen var der mange ordrer, som ikke gik igennem. Hun er ikke klar over,
om det skyldtes manglende stamdata.

Det kunne godt fremgå af referaterne fra statusmøderne, at leverancerne nåede retti-
digt frem til kunderne, uanset at forsendelserne kom for sent af sted.

Der stod på et tidspunkt Plus Pack produkter på lageret, som ikke skulle i DSVs la-
gersystem. Hun husker ikke de nærmere omstændigheder omkring det.

De, der pakkede, lærte at snyde systemet lidt, så de kunne få et flow i plukningen.

I forbindelse med flytningen var hun også ude på det gamle lager og skrev ordrer ud
til mændene. Det er muligt, at hun sad på sin gamle plads og tastede ind i det nye
system. Hun husker det ikke præcist.

Problemerne med det nye system bestod blandt andet i, at hvis man ikke kunne få
færdiggjort en ordre på sin plukkerunde, var det ikke muligt at fortsætte med en an-
den. Man kunne også risikere at ende for enden af en forkert gang. Hun husker ikke,
hvornår EDIfact-problemet var løst.

---

- 47 -

Niels Skov har forklaret, at han var ansat som logistikchef hos DSV med ansvar for
Østdanmark og større projekter i hele landet. Han blev omkring oktober 1999 invol-
veret i forhandlingerne vedrørende DSVs overtagelse af lagerdriften for Plus Pack.
Han fik udleveret det talmateriale, som var udarbejdet af Siemens, der havde lavet en
analyse for Plus Pack. Han har ikke deltaget i et møde, hvor Siemens skulle have
præsenteret materialet Han fik ikke udleveret analyserapporten af 22. maj 1999 udar-
bejdet af DFDS Transport, men han fik udleveret tallene fra rapporten. Han var nødt
til at basere sin vurdering på dette talmaterialet, da der ikke var tid til større undersø-
gelser, fordi Plus Pack var under tidspres som følge af, at forhandlinger med det da-
værende DFDS Transport var brudt sammen på et meget sent tidspunkt i forhandlin-
gerne. Det var uhensigtsmæssigt ikke at have sit eget materiale, men Plus Pack ville
have fået problemer, hvis man skulle begynde forfra, idet byggeriet af det nye lager
allerede var i gang. Han besøgte ikke det gamle Plus Pack lager for at se, hvordan
flowet var der. Han deltog kun i nogle af forhandlingsmøder, men var ikke med på
det møde, hvor aftalen blev underskrevet. Aftalen var inden mødet blevet drøftet
internt hos DSV, og han havde også drøftet den med Trine Wenckheim. Det var me-
ningen, at der først skulle aftales en hensigtserklæring som forløber for en egentlig
kontrakt, men på et tidspunkt var man alligevel kommet så langt frem i forhandlin-
gerne, at man besluttede at udarbejde en slags foreløbig kontrakt. Hans beregninger
af 10. november 1999 (bilag AW) af nøgletal var baseret på tal fra Siemens. Det var
på baggrund af disse beregninger, at man blev enige om prisen på 8,1 mio. kr. Den
prismodel, der lå til grund herfor, gjaldt kun for de første tre måneder, hvorefter mo-
dellen skulle justeres, når man kendte de rigtige tal for det nye lager. Bilag AW og
bilag D til aftalen er ikke et udtryk for præcis det samme, idet bilag AW indeholder
interne transaktioner. I aftalens bilag D er endvidere beregnet konsekvensen af for-
skellige belastningsændringer. Beregningsmodellen i bilaget tog hensyn til begge
parter, idet man ikke ville snyde hinanden. Modellen blev diskuteret på mindst et
møde.

Han er ikke klar over, hvem der har lavet de håndskrevne bemærkninger på aftalen.
Denne er ikke så detaljeret, som en endelig kontrakt typisk er.

Det er Trine Wenckheim, der har udarbejdet bilag A til aftalen. Bilaget består af
punkter, som skulle indgå i en endelig kontrakt. Trine Wenckheim kan næppe, da
hun udarbejdede bilaget have været bekendt med, at Geodesystemet skulle anvendes,

---

- 48 -

idet det ikke var endeligt besluttet på dette tidspunkt. Der var i høj grad tale om fore-
løbige overvejelser.

Formålet med DSVs overtagelse af lagerdriften var blandt andet, at servicegraden
skulle væsentligt forbedres. Servicegraden var et mål for afsendelsen og skulle måles
ud fra ordrelinier. Der skulle ikke medregnes ordrelinier, hvis varen ikke var på la-
ger. Den angivne servicegrad på 99,8 % var imidlertid stort set uopnåelig. Det var
meningen, at servicegraden skulle fastsættes endeligt, når lageret var kommet til at
fungere, idet der altid vil være begyndelsesvanskeligheder. Efter underskriften af
bilag A er det ikke blevet drøftet, hvordan servicegraden skulle måles.

Det Geodesystem, som anvendtes på det nye lager, var en opdatering af det system,
som anvendtes på DSVs lager i Tåstrup. Det er et internationalt anerkendt system,
der navnlig anvendes i Frankrig. Det nye var, at det kunne kommunikere med et
truckstyringsmodul. Det var nødvendigt med et EDIfact system for kommunikatio-
nen mellem Movex- og Geodesystemet. Producenten af Geodesystemet assisterede
ved indkøringen, underviste og testede. DSV var primus motor i forbindelse med
testene, og Intentia havde ikke del heri. Intentias opgaver begrænsede sig til kommu-
nikationen mellem de to systemer. Geodesystemet og truckstyringssystemet blev
leveret til tiden, henholdsvis den 22. maj 2000 og 9. juni 2000.

Det var nødvendigt at anvende smalgangstrucks af hensyn til den måde, som lageret
var indrettet.

DSV skulle overtage Plus Packs lagermedarbejdere, idet Plus Pack ønskede at bevare
arbejdspladserne for deres hidtidige medarbejdere. Dette var en fordel, da de kendte
produkterne, men det var også en ulempe, idet disse medarbejdere var vant til det
gamle system. Medarbejderne blev undervist i det nye system i et testmiljø med
pc´ere. Tidspunktet for leveringen af trucks havde således ikke betydning for under-
visningen. Problemet var, at Plus Packs medarbejdere ikke blev frigivet af Plus Pack
til undervisningen, da de var optaget af at deltage i produktionen. Det drejede sig
blandt andre om Ketty Munkebo og Henrik Pabst, der skulle være daglig leder af
lageret. Henrik Pabst fik et nødtørftigt kursus efter opstarten.

Da det viste sig, at der ikke blev overført kundespecifikke krav fra Movexsystemet til
Geodesystemet, blev der straks tilkaldt programmeringshjælp fra Frankrig. Det var

---

- 49 -

ikke tidligere oplyst fra Plus Packs side, at der skulle tages højde for sådanne oplys-
ninger. Faktura af 29. september 2000 på 12.091,11 Euro fra Cle 128 til DSV dækker
udgifterne til producenten i forbindelse med dette problem.

Opgørelsen (bilag 88) over ekspederede volumener i perioden fra den 1. august 2000
til den 31. december 2000 er et hjælpebilag, der viser, hvilke mængder der blev sendt
fra det nye lager i denne periode. Der blev sendt i alt 32.389,54 m³ til kunder og pro-
duktionen. Når man fratrækker den mængde, der blev leveret til produktionen, er
mængden til kunder 30.802,54 m³. Plus Pack havde oplyst, at den forventede årlige
mængde var 60.800 m³. Tallet fremgår blandt andet af den sidste side i bilagene til
aftalen. Denne side fik han af Carsten Bo Pedersen som dokumentation for volumen
på lageret.. Han fik det ligeledes oplyst mundtligt. Han har ikke fået udleveret de
underliggende tal. På grundlag af disse tal har han beregnet, at DSV ekspederede
21,589 % mere, end man måtte forvente efter Plus Packs oplysninger. Han er sikker
på, at det ikke var 60.800 paller, der var oplyst.

Den gennemsnitlige pallestørrelse på de paller, som blev håndteret på lageret, var
1,37 m³. Når man ser på opgørelsen af 11. november 2002 over volumen på lageret i
perioden fra maj til oktober 2001 (bilag AAG), bemærkes det, at en palleplads ikke
nødvendigvis svarer til en palle. Der kunne ofte stå to til tre paller på en palleplads.
Derfor kan opgørelsen ikke anvendes til at beregne den gennemsnitlige størrelse på
pallerne.

Han mener ikke, at han har set Plus Packs skema med Plus Packs opgørelse og kal-
kulationer over varemængder for 1999 (bilag AAH) før under denne sag, men han
genkender nogen af tallene på bundlinien. De oplysninger, han fik, vedrørte et helt år
og ikke blot perioden fra den 1. januar 1999 til den 18. november 1999, som er den
periode, der nævnes i aftalens punkt 3.7. Skemaet over nettorealiseret omsætning ud
af Odense 1999 - 2001 (Bilag AY) oplyser intet om antal paller eller m³.

Det er hans indtryk, at Plus Pack øgede produktionen og indkøbene af råvarer op til
DSVs overtagelse af lagerdriften.

Han havde en samtale med Erling Thomsen, men deltog i øvrigt ikke i møder med
Logistikgruppen. Logistikgruppen foretog ingen undersøgelse af Geodesystemet,
herunder truckstyringssystemet, og påpegede ingen fejl ved det. Truckstyringssyste-

---

- 50 -

met blev ikke koblet fra efter Logistikgruppens anbefaling, da det var forudsætnin-
gen for det papirløse lager. DSV havde ikke adgang til Movexsystemet. Han har bedt
Trine Wenckheim om tal fra Movexsystemet, men fik dem ikke.

Per Feddersen har forklaret, at han var logistikdirektør hos Plus Pack indtil juni
2003. Lars Nipper var lagerchef hos Plus Pack, da han blev ansat den 1. november
2000. På det tidspunkt var færdigvarerne placeret to forskellige steder, og der mang-
lede mere end 1000 paller at blive flyttet fra det gamle lager. Hans opfattelse var, at
det nye lager var rigtigt dimensioneret, og at det var et godt set-up at arbejde med.
Medarbejderne måtte imidlertid kæmpe mere end normalt hårdt, hvilket skyldtes en
kombination af, at de mennesker, der skulle arbejde sammen, systemerne og miljøet.
Der var tale om et avanceret system i forhold til opgaven. Samlet gav det mindre
effektivitet, og alle medarbejderne var slidte på dette tidspunkt.

Han kom på lageret i forbindelse med klager fra kunder. Det viste sig, at kundespeci-
fikke krav ikke blev opfyldt. Det er hans vurdering, at personalet kæmpede så hårdt
med problemerne, at det ikke var muligt også at tage højde for dette. Endvidere kun-
ne leverancer til en kunde være splittet op på to paller. Restordremængden i novem-
ber måned kunne opgøres i procenter. Ofte blev afsendelsestidspunkterne ikke over-
holdt, men det lykkedes dog mange gange at få varerne frem rettidigt. Endvidere var
varerne ofte ikke pakket efter kundernes ønske, og fragtbrevene til Sverige var stadig
et uløst problem. Plus Pack satte kontrol ind i forbindelse med ordrer til særligt vigti-
ge kunder for at undgå klager.

Udsigten til at få de eksterne lagre integreret på Energivej var vanskelig, når der blev
anvendt 30 - 40 % mere mandskab på 70 % af volumen. På Tolderlundvej var der et
eksternt folielager. Når han i bilag AAJ vedrørende håndtering af dette lager har an-
givet, at 85 % af medarbejdernes tid gik til at service DSV, er det et rent skøn. Han
har fået fortalt, at varerne gik udenom lageret på Energivej. Han vil ikke betvivle, at
der blev taget varer fra reoler, som tilhørte DSVs lager som nævnt i Lars Nippers
mail til ham den 11. december 2000.

Da han blev ansat, blev spørgsmålet om stamdata fortsat drøftet, men det undrede
ham ikke. Han var ikke da klar over, hvordan servicegraden i aftalen var defineret,
men servicegraden var vigtig.

---

- 51 -

Når der er angivet status 55 for en vare ­ som f.eks. i bilag S ­ betyder det, at varen
er allokerbar og klar til forsendelse. Hvis varen ikke er til stede, kan ordreliste ikke
udskrives. I manualen til ordreflow s. 7 er også anført status 55. Det betyder i Plus
Packs system, at varen er overgået til DSV, og salgsordren er modtaget hos DSV og
plukbar. Status 55 er uafhængig af EDIfact, og Plus Pack arbejder stadig med status
55.

Vedrørende Lars Nippers fax af 2. februar 2001 kan ikke huske, hvorfor der ikke
kom varenummer på denne folie, men når der processes mange linier, vil der altid
være fejl i ethvert lagersystem, selvom de dagligt forsøgte at optimere samarbejdet.

I det nye system måles ikke kartonpluk, da det ikke er en specifik vigtig parameter.
Han tror ikke, at man i Movexsystemet kunne se antal kartonpluk, men man kunne
se, hvilke kunder der aftog hele kartoner, og hvilke der ikke gjorde.

Rene Vedsø har forklaret, at han var projektleder hos DSV.

Hans første opgave i forbindelse med samarbejdet med Plus Pack var at finde ud af,
hvordan systemerne kunne kommunikere og dernæst foretage overvågningen. EDI-
fact opgaven på DSVsiden påhvilede ham, på Plus Pack siden var det en Dannet ­
opgave.

EDI-fact er en standard for, hvorledes data skal defineres, og hvori der er defineret
en række arbejdsgrupper for hvert segment.

Samarbejdet med Lars Eriksen hos Plus Pack begyndte på et møde i foråret 2000,
hvortil han havde medbragt sine guidelines, som han viste til Lars Eriksen. Man kun-
ne også have modtaget meddelelserne på "en flad fil", men man valgte en EDI-fact
løsning. Ole Dørr, Lars Eriksen og han gennemgik minutiøst hans guidelines, og det
var det udkast, der blev arbejdet fra.

På mødet den 18. maj 2000, som er omtalt i bilag 98, sagde han til Ole Dørr, at Plus
Pack nu måtte se at komme i gang. Lars Eriksen var ikke til stede.

Systemet er bygget med følgende kommunikationsvej: Movex ­ fil ­ Plus Pack Edi-
man ­ Dannet (Plus Packs netværk) ­ EDIfact ­ fil ­ Geode. De steder, hvor der ty-

---

- 52 -

pisk vil opstå fejl, er i Ediman og Edifact. I Geodesystemet er alle produkter opreg-
net, men det kræver den korrekte kode for, at meddelelsen kan gå igennem. Han
kunne i sit system se, om en meddelelse var modtaget i EDIfact-systemet. Hvis den
var modtaget, kunne han rette filen og videresende den, men det var ikke hans opga-
ve at foretage konstant overvågning. Han kunne se, at årsagen til, at en del af medde-
lelserne ikke var kommet igennem, var forkert landekode.

Plus Pack kunne alene finde ud af, at en meddelelse ikke var modtaget, fordi de ikke
fik svar tilbage.

Inden man gik i drift, blev der foretaget full scale test af systemet. Der blev bl.a.
sendt salgsordrer igennem til Geodesystemet.

Lars Nipper har forklaret, at han var ansat hos DSV som logistikchef med ansvar for
Østdanmark, inden han blev ansat som konstitueret lagerchef hos Plus Pack i begyn-
delsen af 2000. Han var konstitueret lagerchef hos Plus Pack indtil august 2000, hvor
DSV overtog lagerdriften for Plus Pack. Mens han var på Tolderlundvej, focuserede
han ikke på processen der, idet han ikke ville bruge ressourcer på forhold, han ikke
kunne bruge på Energivej.

Han blev involveret i projektet i midten af januar 2000, hvor han blev kontaktet af
Lars Bock Poulsen, der forklarede, at der var brug for en ny lagerchef hos Plus Pack,
da den hidtidige lagerchef var raget uklar med virksomheden. Hans opgave som kon-
stitueret lagerchef var blandt andet at finde ud af, hvem af medarbejderne der skulle
med over til det nye lager, forberede flytningen af det gamle lager og planlægge,
hvordan DSV skulle udføre lagerdriften. Han havde lavet flytteplan med kapacitets-
beregninger. Reolerne til lageret blev leveret i god tid og var på plads i begyndelsen
af juni 2000. I foråret 2000 havde han svært ved at vurdere antallet af paller på lager,
idet der blev produceret på livet løs for at kunne klare afbrydelsen i produktionen, og
der stod paller overalt.

Han var ikke med til at vælge Geodesystemet. Det var det samme Geodesystem, som
DSV anvendte i Tåstrup, blot i en opgraderet version. Plus Pack valgte den fuldau-
tomatiske løsning for at komme ned på en pris på 8,1 mio. kr. Han var ikke involve-
ret i afprøvningen edb-systemerne. Han havde ikke opgaver vedrørende stamdata og
EDIfact. Opsætningen af Geodesystemet skulle gennemgås i foråret 2000. Medarbej-

---

- 53 -

derne skulle på kursus heri. Han var selv primært involveret i det praktiske arbejde.
Man afholdt møder om konvertering, reoler og leverancer. Han var dagligt på bygge-
pladsen og i lokalerne på Tolderlundsvej. Han havde dagligt kontakt med Trine
Wenckheim og Flemming Krogh Hansen.

Han var ikke opmærksom på stamdataproblematikken på forhånd, idet det ikke var
ham, der stod for edb-delen. Stamdataene vedrører de enkelte produkter og er vigtige
for at kunne sætte varerne fra produktionen på plads på lageret. Hele systemet er
bygget op på automatisk indlægning af data. Plus Packs produkter havde forskellig
højde. Han havde derfor inden påske målt de forskellige produkter og havde fundet
ud af, at Plus Packs opmålinger ikke passede helt. Det var vigtigt i forhold til hylde-
pladsen, at målingerne var præcise. Ellers var det ikke muligt blot at scanne varerne
og sætte dem på plads. Der var et område i lageret, som var afsat til problematiske
varer, men området blev fyldt med varer fra produktionen. Plus Pack havde lovet at
flytte disse varer inden flytningen af det gamle lager. Det skete imidlertid ikke, og
det medførte en ophobning af varer på rampen, hvilket hæmmede arbejdet. Han gjor-
de inden flytningen opmærksom på problemerne over for Flemming Krogh Hansen
og foreslog, at flytningen blev udskudt 14 dage for at få stamdataene på plads.
Flemming Krogh Hansen meddelte, at det ikke var muligt at rykke flytningen. Ende-
lig gjorde han Flemming Krogh Hansen opmærksom på, at der var problemer med
oplæringen af medarbejderne i det nye lagersystem. Han nævnte disse problemer
omkring den 26./27. juni 2000, inden han og Flemming Krogh Hansen gik på ferie.

Udover stamdataproblematikken var der problemer med, at produktionsafdelingen
ikke meldte om udsving i produktionen. Nogle gange kom der det dobbelte af det
forventede, og andre gange kom der det halve. Hvis produktionen ikke havde den
rigtige emballage, tog de blot en anden. Kartonernes størrelse og indholdsmængde
kunne variere fra produktionen, og de stemte ikke med oplysningerne til Niels Skov.
Det var først senere, at han blev klar over det. Han mener, at det var i forbindelse
med diskussionen af stamdata, at han blev bekendt hermed. Man havde ikke de for-
nødne stamdata på handelsvarerne, og Plus Pack var ikke god til at holde leverandø-
rerne op på oplysninger om kvantitet og kartonstørrelse.

Ordrerne blev printet ud på en printer på lageret. På udskriften kunne han se, om der
var problemer med ordren, og han sendte straks en mail til Plus Pack, hvis det var
tilfældet. Selv om en ordre ikke blev modtaget i Geodesystemet, fik han ved udprint-

---

- 54 -

ningen besked om, at ordren var sendt fra Movexsystemet. De mails, der er fremlagt
under sagen, er kun en brøkdel af, hvad der blev sendt. Han skrev dagligt lister ud,
som han gennemgik med Trine Wenckheim.
Han iværksatte en optælling af, hvor mange paller der var bredere end en europalle,
og hvor mange der var mellem 1 og 1,20 m i bredde etc. Det er ikke muligt at sige,
hvad den gennemsnitlige pallehøjde var. Den langt overvejede del af pallerne havde
en størrelse fra 1,40 til 1,60 m³.

Personalet kom ikke på kursus som aftalt med Plus Pack, idet Plus Pack ikke frigav
dem til undervisningen. Det drejede sig blandt andet om Ketty Munkebo og Henrik
Pabst, der var nøglepersoner. Det var meningen, at Henrik Pabst skulle være hans
"højre hånd". Det kunne Henrik Pabst imidlertid ikke overskue, og de måtte hente en
fra DSV til at varetage denne position.

I første omgang ville DSV ikke skrive under på en aftale om en fast pris for flytnin-
gen. Det skyldtes, at prisen var baseret på overslag og forudsætninger. Flytteaftalen
blev indgået med Trine Wenckheim. Det fremgår af aftalen, at der var en forudsæt-
ning om, at det drejede sig om 12.500 paller. Årsagen til, at flytningen blev dyrere,
er, at der blev brugt flere ressourcer på at få tingene på plads på grund af stamdata-
problemer. Det er svært at vurdere, hvor mange paller der normalt er på lageret.

Han vil tro, at de nåede at flytte mellem 10. og 11.000 af de 12.500 paller. Flere af
pallerne var imidlertid omkring 3x34´s lager til nærmere undersøgelse af Plus Packs
ansatte, inden de endeligt kunne lægges på lageret. De 4.000 paller, som stod der i
driftsperioden, var varer, som var produceret efter flytningen.

Da flytningen stoppede, og driften af det nye lager blev sat i gang, lå der en plan for,
hvordan de resterende eksterne lagre skulle flyttes til det nye lager. Da Plus Pack
begyndte at modregne for bestridte krav, blev DSV tilbageholdende med at påtage
sig flere udgifter. Problemet var, at ledelsen i de to virksomheder ikke rigtig kunne
tale sammen på dette tidspunkt.

Han var kun med på det første statusmøde. Til det næste møde havde Carsten Bo
Pedersen frabedt sig hans tilstedeværelse, idet han påpegede Plus Packs og DSV´s
problemer.

---

- 55 -

Lageret hos Danske Fragtmænd med varer til FDB blev oprettet uden forudgående
aftale med DSV. Det gav problemer, idet ordrerne gik ind i Geodesystemet og heref-
ter skulle sorteres fra, fordi varerne lå hos Danske Fragtmænd.

Under driften af det nye lager blev processen bedre og bedre, men på intet tidspunkt
opnåede man en situation, hvor der ikke kom fejlmeldinger. Problemerne lå både hos
Plus Pack og DSV. Problemet med fejlordrerne lå hos Plus Pack, og det var kun Re-
né Vedsø, der kunne rette manglende adresse og landekode, så varerne kunne komme
af sted.

Det var aftalt, at han kunne ansætte vikarer, og at Plus Pack skulle betale deres løn.
Problemet var imidlertid, at arbejdet krævede uddannelse i Geodesystemet.

Inden afgangen fra produktionen skulle de varer, som skulle til 3x34 lageret, forsy-
nes med røde sedler, således at man kunne se det på lageret. Ofte lå sedlerne imidler-
tid bare i en bunke, uden at man kunne se, hvilke varer de hørte til, og andre gange
havde man glemt at sætte sedlerne på. Dette indebar dels fejlleverancer til 3x34, og
dels at varer, der blev forsinket til 3x34, og hobede sig op hos DSV. Resultatet var et
uforudset ressourceforbrug.

Desuden anvendte man lagerets bagport til indlevering af råvarer. Det skete, at Plus
Pack ikke kunne håndtere hele mængden af råvarer, hvorfor de blev stående i områ-
det, hvilket reducerede lagerhallens kapacitet.

Den 16. september 2000 blev der foretaget en ekstraordinær lageroptælling. Den var
nødvendiggjort af, at der var uoverensstemmelser mellem Plus Packs og DSVs regi-
streringer af, hvad der faktisk var på lageret.

I den daglige drift kom der et stadigt stigende antal hasteordrer. Derfor blev der taget
varer uden om det elektroniske system, hvilket var meget generende. Det var noget,
som tidligere Plus Pack medarbejdere gjorde, når de blev bedt om det af personer,
der kendte dem fra den tid, hvor de havde haft ansvaret for driften.

Det var Plus Packs ønske, som ikke blev delt af DSV, at der blev oprettet lager hos
3x34. DSV betalte lagerlejen, mens Plus Pack betalte lønningerne. DSV håndterede

---

- 56 -

alle varerne fra produktionen, men som følge af de eksterne lagre stod DSV kun for
afsendelsen af 90 % af varerne.

Det vigtigste var, at kunderne fik varerne til tiden. Derfor satte DSV ekstra ressour-
cer ind for at levere til tiden. Han var med til at drøfte bilag A til aftalen med Trine
Wenckheim. Det var procentsatsen på 99,8, som skulle blødes op. Der blev ikke fore-
taget andre opgørelser end de daglige rapporter til statusmøderne. Disse viser ikke
noget om servicegraden. Når man ser på dem, er det dog klart, at servicegraden på
99,8 % ikke blev overholdt. Grunden hertil er imidlertid, at mange ordrer ikke kunne
gennemføres på grund af fejl fra Plus Packs side. Af opgørelserne fremgår ikke, at
forsinkelserne mv. skyldtes fejl fra Plus Packs side.

Omkostningerne, som fremgår af DSVs interne nota vedrørende DSVs ekstra om-
kostninger, blev afholdt i forbindelse med afsendelsen af ordrer. Det var f.eks. vente-
penge til biler, omkostninger i Vejle og Tåstrup til overarbejde for at få varerne vide-
re ud til tiden. Terminalgebyr blev betalt for at få varerne sorteret til de enkelte last-
biler. Meningen var, at én lastbil skulle have kørt varerne fra Plus Pack til kunderne,
men man blev nødt til at dele varerne ud for at kunne levere til tiden. De fakturaer,
der er benævnt med vognmænds navne, er fakturaer til eksterne vognmænd. Der er
endvidere trailerleje. De interne fakturaer er udstedt af søsterselskaber, som har af-
holdt omkostningerne og derefter viderefaktureret dem til DSV. Der er selvstændige
regnskaber for disse selskaber. De oplysninger, som DSV fik fra Plus Pack om vo-
lumen, var nettotal. Det viste, at de tal, man anvender i driften, var 20 % højere. Det
betød, at der var større udgifter til fragtmænd end forudsat på grund af stablingspro-
blemer.

På lageret var der oprindeligt et mandskabsrum, men det blev lavet om til tekøkken.
Det var Plus Pack, som bestilte tekøkkenet. Han havde forstået, at det var en del af
entreprisen på det nye lager, men der kom en selvstændig faktura.

Plus Packs beregninger af 28. oktober 2002 (bilag AAK) over DSVs daglige om-
kostninger ved driften af lageret er ikke korrekte. For eksempel mangler der udgifter
til trucks. Man ville aldrig kunne drive lageret til den pris, hvis der skulle være 17
ansatte. Der er heller ikke overhead til bogholderi og ledelse. Bilag AAK er ikke
sammenlignelig med opgørelsen i bilag Ø. I opgørelsen over lagerdrift i opsigelses-
perioden (bilag Ø s. 3) er medtaget de totale omkostninger ved lagerdrift med tillæg

---

- 57 -

af 4 %. Han har ikke ved denne opgørelse foretaget beregning efter aftalens bilag D,
som han anså for irrelevant, da kontrakten var opsagt.

Bilag A til kontrakten blev udarbejdet på grundlag af, hvordan lageret fungerede i
oktober 1999. Det var ikke altid, at disse tider blev overholdt. Der gik mellem 10 og
30 lastbiler pr. dag. Det blev ikke registreret i systemet, hvornår lastbilerne afgik.
Der kom en udskrift over det, men der skete ikke en systematisk optælling. Han me-
ner, at Lars Bock Poulsen inden statusmøderne fik at vide, hvornår bilerne var kom-
met af sted dagen inden.

Han mener, at han sammenlagt talte en halv time med Erling Thomsen fra Logistik-
gruppen. Efter hans opfattelse gjorde Logistikgruppen et godt stykke arbejde henset
til deres opdrag. DSV´s opgave var imidlertid en anden, nemlig at få lageret til at
fungere.

Birgitte Rasmussen har forklaret, at hun blev ansat i Plus Pack i 1998 som økono-
michef og blev økonomidirektør den 1. marts 2001.

Hun deltog ikke i flytteplanlægningen og heller ikke i kontraktforhandlingerne, der
blev ført af Carsten Bo Pedersen og Trine Wenckheim, mens Lars Eriksen kom med
de faktiske tal.

Hun har været inde i systemet og set på e-mailkorrespondance mellem parterne. Hun
har konstateret, at Plus Packs kalkulationer over varemængderne i 1999 er blevet
sendt frem og tilbage mellem Trine Wenckheim og Niels Skov både før og efter afta-
lens underskrivelse. Indholdet af deres mails vedrører navnlig, hvorvidt prisen skulle
være 8,1 mio. kr. eller 8,2 mio. kr. Det ser ud, som om man nåede frem til, at prisen
skulle være 8,1 mio. kr., og herefter regnede man baglæns for at nå frem til dette tal.
Endvidere har hun konstateret, at den sidste side i bilagene til kontrakten har en yder-
ligere side i systemet, ligesom der er yderligere til kalkulationerne over varemæng-
derne for 1999.

Bilag D til aftalen blev anvendt til at afregne efter. Omkring maj/juni 2000 skulle
hun lægge budget og fik til brug herfor udleveret dette bilag.

---

- 58 -

Der blev ansat to vikarer til at indtaste stamdata. Dette arbejde var færdigt, inden
flytning af administrationen fandt sted i september. Det virkede, som om det gik efter
princippet om learning by doing. Lars Eriksen udarbejdede en manual til det nye
system. Meningen var, at den rodede proces skulle afhjælpes ved information. Plus
Pack havde anvendt EDIfact tidligere i forbindelse med samarbejde med FDB, hvil-
ket ikke gav problemer. Stamdataene, som de havde på det tidspunkt, var de samme,
som da DSV overtog driften. Efter DSVs overtagelse af driften fik de klager fra kun-
der, og det skete, at debitorafdelingen rykkede for betaling af leverancer, som ikke
var leveret.

Efter flytningen lå omkring 30 % af varerne på eksterne lagre.

I september måned viste det sig, at der var uoverensstemmelse på omkring 2,7 mio.
kr. varer mellem Plus Packs og DSVs registreringer. Differencerne kan være opstået
ved kommunikationsproblemer mellem de to systemer og som følge af leverancer,
der er gået uden om edb-systemet.

Plus Pack gjorde diverse tiltag såsom ansættelse af vikarer, analyse fra Logistikgrup-
pen mv. for at komme problemerne til livs.

Udgifterne til tomfragt for de første 10 måneder af 2003 har været 24.000 kr., til ven-
tepenge 18.000 kr., og til kurer 15.900 kr.

I forbindelse med flytningen var det ikke nødvendigt med ekstraindkøb af råvarer.
Råvarer bestilles 1 ­ 2 år frem i tiden. Der kan have været en ændring på 1 - 2 % op
og ned i størrelsen af råvarelageret. Der blev produceret ekstra lager op til flytningen.
Man havde ikke tænkt over, at det skulle være et problem, at få varerne på lager, da
DSV skulle hjælpe. Nettoomsætningen steg ikke signifikant i 2000 i forhold til 1999.
Faktisk faldt den på helårsbasis 2 %, selv om den steg 2 % i den periode, hvor DSV
drev lageret i 2000.

Beløbet på 450.000 kr. i fakturaen af 11. september 2000 (bilag Æ) fra Plus Pack til
DSV er et skønnet beløb over meromkostninger. De øvrige poster på fakturaen er
betalt. Hun er ikke klar over, om det er sket ved modregning.

---

- 59 -

Plus Pack har opgjort sine meromkostninger til lagerdriften i opsigelsesperioden fra
den 1. januar 2001 til den 30. juni 2001 op til 2.162.418 kr. Udgiften burde have den
anførte størrelse på dette tidspunkt, idet den dyre opstartsperiode var overstået på
dette tidspunkt.

Opgørelsen af det mistede dækningsbidrag ved mistede leveringer til Kåkå, Tingstad,
Papperskedjan og Dansk Supermarked beløber sig til 1.855.000 kr. Tallet er baseret
på beregninger og et skøn, men det ses ved at sammenholde Plus Packs årsregnska-
ber for 1999, 2000 og 2001, at resultatet blev forringet under DSVs drift af lageret.
Tallene er ikke sæsonkorrigerede. Der kan være 7 - 8 % i sæsonudsving. Herudover
er der kunder, som er helt forsvundet. Papperskedjan var en helt ny kunde, som var i
tvivl om, hvorvidt de skulle lægge hele deres omsætning på 3 ½ mio. kr. hos Plus
Pack. Det var meningen, at omsætningen i 2000 skulle nå dette beløb. Hun ved ikke
konkret, hvorfor det ikke lykkedes. Hun har dog fået oplyst fra deres kontaktperson,
at det fortsat kneb med at vinde kundens tillid. FDB havde stillet Plus Pack en stig-
ning på 3 % i omsætningen i udsigt i forbindelse med en udvidelse af levering af
produkter til FDB´s bagerafdelinger. Denne ordre har Plus ikke fået. Tabet svarer
stort set omsætningen, da udgifterne ikke har kunnet reduceres.

Opgørelsen af ventepenge til vognmænd er baseret på faktiske registreringer. I be-
gyndelsen troede man hos Plus Pack, at det var et forbigående problem. Hen over
sommeren ændrede Trine Wenckheim kontoplanen, således at der blev oprettet en
specifik konto til omkostninger som følge af lagersituationen. Det var både Trine
Wenckheim og andre, der vurderede, hvilke udgifter der skulle konteres på denne
konto. På faktura af 17. november 2000 på 600 kr. fra Norcargo er det Kirsten Mad-
sen, der har skrevet bemærkninger. Plus Pack har ikke taget det med. I opgørelsen er
medtaget, hvad der stod på kontoen samt, hvad der var af udgifter af lignende art
inden kontoens oprettelse. Hun har spurgt de relevante personer om, hvad fakturaer-
ne vedrørte, samt gennemgået udgifter af denne art og vurderet, hvad de skyldtes.
Tomfragt svarer til ventepenge. Kurerforsendelserne er medtaget, da det var udgifter,
som ikke vedrørte den ordinære drift af lageret.

Fakturaen af 13. september 2000 fra DSV til Plus Pack fra DSV på 118.757,90 kr.
for kørsel i juli måned ved hun ikke, hvad vedrører.

---

- 60 -

Fakturaen af 31. august 2000 fra Danske Fragtmænd Fyn A/S til Plus Pack på
87.292,81 kr. er godkendt af Trine Wenckheim. Den vedrører trailerlaster, som blev
pakket ud af Danske Fragtmænd.

Faktura af 10. oktober 2000 fra IST til Plus Pack på 29.300,03 kr. er godkendt af
Bent Olsen. Fakturaen har forbindelse til flytteprojektet og angik nogle varer fra en
leverandør i England.

Faktura af 19. oktober 2000 fra vognmand Henning Kristiansen til Plus Pack på
2.621,88 kr. er godkendt af Bent Olsen.

Faktura af 20. november 2000 fra EAT Spedition A/S til Plus Pack på 3.003 kr. er
godkendt af Michael Hovarth. Han har skrevet under, da det er ham, der har fuldt
forløbet. Hun er ikke klar over, hvem der har skrevet kontonummeret.

Faktura af 30. juni 2000 fra Danske Fragtmænd A/S til Plus Pack på 16.389,38 kr. er
kommet med i opgørelsen ud fra det princip, at hun skrev en liste ud med de faktura-
er, der vedrørte udgifter, som kunne høre til den kategori, som den senere konto ved-
rørte. Herefter udskilte hun de fakturaer, som ikke skulle med. De øvrige fakturaer
blev medtaget i opgørelsen, og denne er en af dem.. Hun ved ikke konkret, hvad den
vedrører.

Udgifterne til vikarassistance er med på den konto, som Trine Wenckheim oprettede.
Hun kender ikke de pågældende vikarer. Fakturaerne er medtaget i
erstatningsopgørelsen, da de indgik på kontoen.

På kontoen er også udgifter til fragt i forbindelse med flytning. I regningerne fra
3x34 er kun medtaget de poster, som vedrørte flytningen.

Faktura af 23. august 2000 fra Danske Fragtmænd A/S til Plus Pack på 15.556,25 kr.
vedrørte fragt til og fra det eksterne lager hos Danske Fragtmænd.

Under erstatningsopgørelsen er medtaget udgifter under overskriften IT-interface.
Hun havde ikke selv noget med edb at gøre, men hun har gennemgået fakturaerne og
taget de poster ud, som ikke var direkte relateret til edb problemerne.

---

- 61 -

Faktura af 27. september 2000 fra Intentia til Plus Pack på i alt 126.595,08 kr. er
medtaget i et vist omfang, da Lars Eriksen og Thomas Rasmussen har skrevet OK ud
for en række poster, hvilket betyder, at de vedrører IT-projektet i forbindelse med
lageret. Lars Eriksen foretog vurderingen, da Plus Pack modtog fakturaen.

I erstatningsopgørelsen er medtaget en post, der er kategoriseret som reparation af
porte og reoler. Posten er begrundet i, at portene i lageret var beskadiget, da Plus
Pack overtog driften fra DSV, og det blev vurderet, at der ikke er tale om almindeligt
slid. Hun går ud fra, at omkostningerne er afholdt. Hun har ikke fundet det fornødent
at finde fakturaer frem herfor.

I erstatningsopgørelsen er medtaget en post, der er kategoriseret som kundekrav.
Kravet fra DKI skyldtes, at DKI valgte selv at afhente varerne. Hun har ikke hørt om
baggrunden for fakturaen af 1. august 2000 fra Thorfisk til Plus Pack på 2.193,13 kr.
Kravene vedrørende FDB på 83.251,18 kr. og 66.600,94 kr. skyldes, at DSV ikke har
fået bekræftet fragtbrev på leverancen, og FDB har benægtet at have modtaget den.
Plus Pack har derfor ikke kunnet kræve FDB for betaling heraf, da der ikke er doku-
mentation for levering.

Erstatningskravet på 571.312 kr. vedrørende håndtering af folielageret skyldes, at det
var aftalt, at folielageret skulle indgå i det nye lager. Da DSV ikke magtede dette,
blev Plus Pack nødt til at selv drive det videre. Lønomkostningerne er beregnet ud fra
nogle eksempler, da deres advokat bad hende om, at finde et navn på en medarbejder
på dette lager. Hun har checket, at medarbejderne her fik deres løn fra Plus Pack.
Skønsmæssigt har man vurderet, at 85 % af deres arbejdstid er gået med at håndtere
dette lager. Faktisk regnede hun baglæns for at ramme beløbet 571.312 kr., der også
svarer til tallene i et andet bilag, men det passer meget godt med de faktiske forhold.
Man brugte Anita Jensen som eksempel.

Erstatningskravet på 61.299 kr. vedrørende mandskab til afgangskontrol af forsen-
delser skyldes, at det viste sig nødvendigt, at man i en periode checkede, at der kom
de rigtige varer af sted. Man valgte de personer, der havde tid til det. Lasse Sørensen,
der var direktionsassistent, var en af dem. Kravet udgøres af lønomkostningerne til
disse personer.

---

- 62 -

Erstatningskravet på 12.603 kr. vedrørende ekstraordinært kontrolarbejde af
forsendelsesdokumenter og kontrollister skyldes, at det var nødvendigt at gennemgå
og checke, at der var tale om de rigtige varer, tolddokumenter og labels. DSV havde
ikke tid til at se på det, hvorfor man måtte anvende Plus Packs folk hertil. Kravet
udgøres af lønomkostningerne til dem.

Erstatningskravet på 95.387 kr. benævnt blokering af logistikledelse til andre logi-
stikopgaver skyldtes, at de under kravet nævnte personer brugte store dele af deres
tid på problemerne med DSV lageret. Halvdelen af Trine Wenckheims tid gik med
DSV relaterede problemer. Derfor måtte Poul Pedersen varetage de daglige opgaver
for hende, som hun ikke nåede. Hans løn var nedsat til det halve, da han var under en
seniorordning op til sin pension.

Hun har ikke haft konkret kendskab til de ordrer, som fremgår af de daglige rapporter
for perioden fra den 9. august 2000 til den 21. november 2000, men baseret på sit
efterfølgende kendskab til sagen kan hun se, at DSVs renskrivning af bemærkninger
til rapporterne ikke er korrekte.

Procedure

DSV har anført, at det er Plus Pack, der har bevisbyrden, at kontrakten er mislig-
holdt. Ophævelsen er sket under henvisning til kontrakten pkt. 2.5., hvorfor det er
afgørende, om de forhold, som er beskrevet heri, var til stede på tidspunktet for op-
hævelsen. Parterne var enige om, at der ikke skulle ske beregning af servicegraden.
Ved vurderingen af, om betingelserne for at ophæve aftalen var til stede, kan det ikke
lægges til grund, at servicegraden ikke var opfyldt. DSV skal ikke bære risikoen for,
at det ikke er muligt at vurdere den. I øvrigt havde parterne ikke aftalt, hvordan ser-
vicegraden skulle opgøres, hvorfor det ikke ville have givet mening at foretage be-
regninger. Plus Pack har heller ikke rykket for beregning heraf i samarbejdsperioden.

Efter almindelige obligationsretlige grundsætninger skal der foreligge væsentlig mis-
ligholdelse for at ophæve en aftale. Ved ophævelsen har Plus Pack gjort gældende, at
servicegraden ikke var opfyldt, og at lastbilerne ikke afgik til tiden jf. bilag A til afta-
len. Plus Pack har ikke på noget tidspunkt gjort gældende, at andre punkter i bilag A
skulle have været misligholdt. Det ses, at servicegraden ikke er endeligt fastlagt i
bilag A, pkt. 5. Der er således en række forhold, der indikerer, at bilaget er forelø-

---

- 63 -

bigt, hvortil kommer Lars Bock Poulsen, Niels Skov og Trine Wenckheims forkla-
ringer. Endvidere må det efter bevisførelsen kunne lægges til grund, at en service-
grad på 99,8 % er urealistisk, og der er ingen dokumentation for, hvad servicegraden
har været før og efter den periode, hvor DSV stod for lagerdriften. Det bemærkes
også, at en ordre kan bestå af 25 ordrelinier, hvorfor en forsinket ordre ville kunne
medføre, at servicegraden ville ligge under 99,8 % for måneden. Endelig er det Plus
Pack, der har formuleret kontrakten og bilag A hertil. Som dokumentation for mis-
ligholdelsen har Plus Pack fremlagt statusrapporter for perioden fra den 29. august
2000 til den 22. september 2000 (bilag S) og daglige edb-rapporter for perioden fra
den 9. august 2000 til den 21. november 2000 (bilag R). Disse bilag dokumenterer
ikke, at der foreligger en misligholdelse. Det første bilag vedrører alene en periode
på 3 ½ uge, hvilket ikke er tilstrækkeligt efter kontraktens pkt. 2.5. Servicegraden er
heller ikke nævnt i bilaget. Der tales om mængderne i kubikmeter, og kontrakten
med bilag opstiller ingen normgrad i kubikmeter. Af bilaget fremgår, at lastbilerne i
vidt omfang afgik til tiden. Det afgørende var i øvrigt, hvorvidt leverancen var for-
sinket, når den ankom til kunden, jf. formuleringen "leveret antal ordrelinier". Af de
forsinkelser, der er beskrevet i dette bilag, er der næsten ingen, som har haft betyd-
ning for kunderne. I øvrigt er der kun fremlagt fire klager fra kunder, hvilket tyder
på, at forsinkelserne havde et mindre omfang end anført af Plus Pack. Det andet bilag
bestående af daglige edb-rapporter for perioden fra den 9. august 2000 til den 21.
november 2000 viser, at der var edb-problemer, men det viser intet om antallet af
forsinkede ordrelinier. Udskrifterne fra Movexsystemet viser intet, idet det ikke vi-
des, om ordrerne er kommet frem til DSV på grund af problemerne med EDIfact, og
det vides heller ikke, om ordrerne har været korrekt udfyldt. Bilaget viser således
ikke, hvorvidt servicegraden var opfyldt. Endelig er der kun udskrifter fra syv dage
fra Movexsystemet, hvorfor der ikke er dokumentation vedrørende to måneder, som
angivet i aftalens pkt. 2.5. Det kan også efter bevisførelsen lægges til grund, at or-
drer, som figurerer i bilaget som forsinkede, faktisk ikke var det. Der må i øvrigt ses
bort fra Plus Packs oversættelse af de håndskrevne noter på bilaget, idet oversættel-
sen er foretaget af Birgitte Rasmussen, som ikke selv har været involveret i sagen i
forbindelse med, at noterne blev skrevet. Der er således ikke skriftlig dokumentation
for misligholdelse, og vidneforklaringerne udgør heller ikke dokumentation for mis-
ligholdelse. Ketty Munkebos forklaring var ikke troværdig, idet den på flere punkter
var i strid med Plus Pack egne notater om de faktiske afgangstider for lastbilerne. Per
Feddersen forklarede, at 1 - 2 % af afgangene var forsinkede. Dette beroede på et
skøn, og han blev ansat den 1. november, hvorfor hans observationer vedrører en

---

- 64 -

periode på under to måneder. Birgitte Rasmussens forklaring var en andenhånds for-
klaring, da hun ikke har været personligt involveret i sagen under forløbet. Hendes
referat af e-mails, der ikke har været fremlagt, kan ikke lægges til grund. Vidnefor-
klaringerne er således ikke dokumentation for, at servicegraden ikke var opfyldt.
Logistikgruppens rapport er heller ikke dokumentation for misligholdelse. Kent Pe-
tersen har forklaret, at det var Logistikgruppens opgave at finde løsninger på proble-
merne og ikke at finde fejl. Undersøgelsesperioden for rapporten var på to og en halv
uge, og rapporten kan således ikke være dokumentation for misligholdelse jf. aftalens
pkt. 2.5. eller bilag A.

Hvis retten lægger til grund, at der foreligger misligholdelse, gøres det gældende, at
Plus Pack i vidt omfang var medvirkende hertil. Plus Pack frigav lagerpersonalet
senere end aftalt, man ville ikke flytte igangsætningsdatoen 14 dage uanset anmod-
ning herom, og der var praktiske problemer blandt andet med påsættelse af røde sed-
ler på de varer, som skulle til eksternt lager. De fremlagte e-mails giver et billede af
problemerne. Af forklaringerne er tillige fremgået, at det var af væsentlig betydning,
at DSV fik de rigtige stamdata. Allerede den 22. marts 2003 fik Plus Pack udleveret
en kravspecifikation. Det var Plus Pack, der valgte EDIfact systemet til kommunika-
tion. Plus Pack kunne have valgt en fladpakkeløsning. Det var Intentia og Dannet,
der skulle forestå EDIfact overførslen for Plus Pack. Det var således Plus Packs an-
svar, at det fungerede i forhold til DSV. Det grundlæggende problem kan meget vel
være, at der ikke blev foretaget en full scale test. Lars Nipper foreslog at udskyde
igangsættelsen 14 dage for at få mulighed for at foretage en sådan. Plus Pack afviste
dette. Det gøres derfor gældende, at det er Plus Packs forhold, der er skyld i mislig-
holdelsen. Plus Pack har endvidere gjort gældende, at aftalen i øvrigt er væsentligt
misligholdt. Forholdene vedrørende flytningen kan ikke tillægges betydning ved
denne vurdering, idet flytningen var en selvstændig aftale uafhængig af lagerkontrak-
ten. Der er heller ikke dokumentation for, at trucks og reoler til lageret skulle være
leveret for sent. Det var i øvrigt Plus Pack, der forårsagede problemerne. Ketty Mun-
kebo og Henrik Pabst skulle være nøglepersoner i driften af lageret, men de blev
først frigivet meget senere end aftalt. Der var endvidere stamdataproblematikken ved
indlægningen af varerne på lageret. Problemerne med flytningen indebar, at varerne
stod i vejen på lageret, og da dette skyldtes Plus Packs forhold, er der tale om en
form for fordringshavermora. DSV misligholdte således hverken lagerdriftaftalen
eller flytteaftalen. Da Plus Pack uagtet dette ophævede aftalen, indebærer ophævel-
sen en misligholdelse fra Plus Packs side i forhold til DSV, og der foreligger et an-

---

- 65 -

svarsgrundlag for Plus Pack. Da der ikke foreligger en gyldig ophævelse, må sagen
behandles, som forelå der en opsigelse.

Erstatningskravet på 271.751,50 kr. for ekstra omkostninger i forbindelse med over-
tid, ventetid, ekstra transporter mv. er ekstraordinære udgifter for at kunne levere til
kunderne til tiden trods problemerne. Lars Nipper har forklaret, at det var nødvendi-
ge udgifter. Årsagssammenhængen dokumenteres tillige af kundebrevet af 3. august
2000 til kunderne fra Plus Pack og DSV.

Erstatningskravet på 99.320 kr. for tabt arbejdsfortjeneste er begrundet i, at såfremt
der var sket opsigelse i henhold til aftalen, ville den have løbet frem til den 30. juni
2001. I henhold til budgettet ville DSV have haft en fortjeneste på 332.120 kr. kr. på
årsbasis. 111 dage fra den 11. marts 2001 til den 30. juni 2001 ville have givet det
anførte beløb. At budgettet ikke holdt, skyldtes Plus Packs forhold, hvorfor det ikke
kan tillægges betydning ved opgørelsen af tabet.

Beløbet på 1.274.397,70 kr. vedrørende udgifterne til Geodesystemet og den løbende
tilretning heraf skal erstattes af Plus Pack, da licensen var indkøbt til brug for dette
lager, og investeringen er tabt ved samarbejdets ophør. De løbende tilretninger skyld-
tes som redegjort for også Plus Packs forhold.

I henhold til kontraktens pkt. 2.3 skal Plus Pack betale 750.000 kr. tillagt moms i
kompensation for udtrædelsen af aftalen inden dens ophør, da ophævelsen i realiteten
var en opsigelse. At det er med tillæg af moms følger af formuleringen, hvor man
netop har valgt for at fremhæve dette. Endvidere følger det af koncipistreglen, at
Plus Packs bærer risikoen ved en uklar formulering.

Der skal tages stilling til fakturakravene uanset, om Plus Pack var berettiget til at
ophæve, da der er tale om betaling for ydelser. Der er et resterende krav på 1.528.125
kr. på faktura nr. 5199714. Lars Bock Poulsen har forklaret, at fakturaen vedrører
lagerdriften fra den 1. januar 2001 til den 11. marts 2001. Prisen er fastsat til DSVs
reelle udgifter til lagerdriften i denne periode. Der var kun fastsat en pris for de tre
første måneder af lagerets drift, og herefter har DSV været berettiget til at fastsætte
prisen som sket. Modellen til prisfastsættelse i aftalens bilag D ville ikke kunne finde
anvendelse grundet problemerne med normtal. Der skulle faktisk bruges 16-19 mand
i stedet for 10, hvorfor også en beregning efter bilag D ville indebære en væsentlig

---

- 66 -

forøgelse af prisen. Alene seks ekstra mand om året ville koste 3 mio. kr. på årsbasis
med løn og overhead. Det kan heraf beregnes, at den krævede pris faktisk er i over-
ensstemmelse med kontrakten.

Betaling af 375.353,75 kr. i henhold til faktura nr. 4974998 på i alt 629.200 kr. er
udestående betaling for flytningen af lageret. Der var aftalt et budget for flytningen,
men der var mulighed for overskridelse, og Lars Bock Poulsen har forklaret, at DSV
afviste en fast pris. Det er Plus Packs ansvar, at flytningen ikke blev gennemført som
aftalt henset til stamdataproblematikken og den manglende frigivelse af personale til
tiden. Ved mail af 17. juli 2000 varslede Lars Nipper over for Plus Pack, at der ville
være ekstraopgaver som følge af problemerne, og at der skulle betales herfor. Da
fakturaen vedrører udført arbejde, kan der ikke tilbageholdes et beløb under henvis-
ning til, at hele lageret ikke er flyttet. I øvrigt var det kun 8 - 10 %, der manglede at
blive flyttet, og der er tilbageholdt 40 % af fakturabeløbet.

På faktura nr. 4974999 på 126.500 kr. udestår betaling af 63.250 kr. Fakturaen ved-
rører den ekstraordinære lageroptælling i november måned 2000. Denne optælling
var nødvendiggjort af, at Plus Pack tog varer uden om edb-systemet, hvilket DSV
advarede imod. Plus Pack bestilte lageroptællingen, og det er i øvrigt altid kunden,
der betaler for lageroptælling.

Faktura nr. 5147495 på 1.653,11 kr. vedrører transport af gods i januar 2001.

Opgørelsen af Plus Packs fakturakrav er blevet væsentligt ændret under sagen på
grund af dobbeltfaktureringer. Det fremstår, som om Plus Pack har medtaget enhver
faktura uden at overveje, hvem af parterne der havde ansvaret for udgiften. Det er
imidlertid Plus Pack, der har bevisbyrden for ansvarsgrundlag og årsagssammen-
hængen vedrørende de påståede krav. DSV gør gældende, at der hverken er ansvars-
grundlag eller årsagssammenhæng, som kan begrunde, at DSV skal erstatte disse
fakturakrav. Plus Packs opgørelse af meromkostningerne til lagerdriften i perioden
fra den 1. januar 2001 til den 30. juni 2001 har Plus Pack beregnet til 2.162.418 kr.
Denne opgørelse er ikke korrekt. Dagsprisen er sat til 21.249 kr. taget fra kontraktens
bilag D. Denne pris var imidlertid kun aftalt for den indledende fase af samarbejdet.
Prisen er under, hvad Plus Pack selv havde af udgifter ved sin drift af lageret. Plus
Pack brugte således otte ekstra mand i forhold til det i aftalens bilag D budgetterede.
Udgiften hertil ville indebære, at Plus Pack ikke har lidt et tab. DSVs daglige udgif-

---

- 67 -

ter til lagerdriften var omkring 33.000 kr. Plus Packs erstatningspost er beregnet ud
fra en dagspris på 30.138 kr. ved Plus Packs egen drift. Plus Pack har derfor ikke lidt
et tab.

Vedrørende de påståede kundetab på 1.855.000 kr. er de udokumenterede. Der er tale
om fremtidige krav, der ikke erstattes efter dansk ret. Birgitte Rasmussen havde in-
gen fornuftig forklaring på opgørelsen. Der er således ikke bevist et tab. Af Steen
Haustrups forklaring fremgik, at der har været fremgang i omsætningen siden 1998. I
opgørelsen er ikke taget højde for sæsonudsving. Der er ikke dokumentation for, at
Plus Pack kunne have fået en større omsætning til Papperskedjan. Opgørelsen over
tabet på Tingstad er useriøs. I øvrigt var overskudsgraden på 2,5 % for 2001, mens
den er sat til 30 % for disse fire kunder. Disse tab er således helt udokumenterede.

Vedrørende kravet på 34.265 kr. for ventepenge bemærkes, at der også var udgifter
til ventepenge, mens Plus Pack selv drev lageret. Plus Pack må således afholde om-
kostninger hertil, medmindre udgiften skyldes fejl fra DSVs side. En af fakturaerne
på ventepenge skyldtes problemer med EDIfact systemet, og det må antages at flere
af de andre også gør det. Det fremgår imidlertid ikke, hvad årsagen til ventetiden var
for de enkelte fakturaer. Der er således ikke dokumentation for, at Plus Pack har lidt
et tab og, at der er årsagssammenhæng mellem udgifterne og fejl fra DSVs side.

Tilsvarende gør sig gældende vedrørende kravet på 34.665,25 kr. vedrørende
tomfragt og hjemsendelse af chauffører samt kravet på 398.930,23 kr. til ekstraordi-
nære kurérforsendelser. Efter Birgitte Rasmussens forklaring må det lægges til
grund, at Plus Pack har medtaget alle fakturaer af denne type fra perioden uden at
tage stilling til, hvem der bar ansvaret for udgiften. Der er således ikke bevis for, at
Plus Pack har lidt et tab og, at udgifterne skyldes fejl fra DSVs side.

Plus Pack har bevisbyrden for, at kravet på 313.085 kr. vedrørende leje af eksterne
lagerfaciliteter og kravet på 97.912 kr. vedrørende lagerhåndtering kan henregnes til
DSVs forhold. Fakturaerne er i sig selv intetsigende, og Plus Pack har ikke godtgjort,
at udgifterne skyldes fejl fra DSVs side. Som redegjort for, var det Plus Pack, som
var skyld i, at det blev fornødent med eksterne lagre. Der er således ikke grundlag for
dette krav.

---

- 68 -

Kravet på 55.195 kr. til vikarservice vedrører tiden efter, at kontrakten var ophævet.
Allerede derfor påhviler udgiften som udgangspunkt Plus Pack, og der er ikke frem-
kommet noget grundlag for, at DSV skal betale denne udgift.

Kravet på 28.493 kr. til fragtomkostninger i forbindelse med flytningen kan ikke
henregnes til DSVs forhold, idet Plus Pack havde ansvaret for oprettelsen af de eks-
terne lagre.

Fremsættelsen af kravet på 983.700 kr. vedrørende udgifterne til EDI-interface er et
krav om negativ kontraktsinteresse, hvilket er i strid med, at Plus Pack vedrørende
andre krav har krævet positiv opfyldelsesinteresse. I øvrigt er der ikke et ansvars-
grundlag for DSV. Udgiften skyldes Plus Packs edb-problemer. Der er således ikke
grundlag for at imødekomme dette krav.

Der er heller ikke grundlag for kravet på 737.674 kr. vedrørende udgifter til Logi-
stikgruppen. Der var ikke indgået aftale om, at DSV skulle deltage i udgifter hertil,
og der er heller ikke godtgjort et erstatningsgrundlag. Der er heller ikke godtgjort en
sammenhæng mellem den påståede misligholdelse og denne udgift. I øvrigt har pri-
sen for rapporten en sådan størrelse, at der mangler adækvans. Fakturaerne af 7.
marts 2001 på 122.750 kr. og 19. april 2001 på 186.502,75 kr. vedrørte implemente-
ring af egen drift og skulle være afholdt under alle omstændigheder, hvorfor der ikke
foreligger et tab vedrørende disse. Endvidere er der ikke dokumentation for, hvilket
arbejde faktura af 10. januar 2001 på 16.500 kr. vedrører. Der er således ikke godt-
gjort en årsagssammenhæng. Endelig har selve rapporten karakter af en ensidig ind-
hentet erklæring, og der er intet grundlag for, at DSV skal betale herfor.

Vedrørende kravet på 77.241 kr. for skader på lagerinventaret er det ikke godtgjort,
at Plus Pack faktisk har afholdt disse udgifter. Efter kontrakten skal almindelig slid
og ælde ikke erstattes. Kravet udgør 0,3 % af lagerbygningens værdi. Kravet må efter
sin karakter og størrelse således falde ind under almindelig slid og ælde, hvorfor Plus
Pack skal bære udgiften i henhold til kontraktens pkt. 2.6. I øvrigt blev dette krav
ikke gjort gældende i forbindelse med overdragelsesforretningen.

Kravet på 101.469 kr. vedrørende kundekrav som følge af forsinkelse eller manglen-
de levering er forældet jf. NSAB 2000, idet kravet ikke er rejst inden et år. I øvrigt er
det ikke dokumenteret, at DSV havde ansvar for disse krav. Endvidere er der ikke

---

- 69 -

dokumentation for, at fakturaen til FDB ikke er betalt af denne, og der er ikke doku-
mentation for, at varerne ikke blev leveret til FDB. Endelig er det ikke dokumenteret,
at eventuel manglende levering skyldes DSV.

Vedrørende kravet på 208.000 kr. til advokathonorar i forbindelse med ophævelse af
kontrakten gøres det gældende, at advokatudgifter vedrørende sagen ikke skal erstat-
tes, da de falder ind under sagsomkostningerne. I øvrigt er udgiften ikke adækvat.

Vedrørende kravet på 571.312 kr. for løn mv. til Plus Packs personale for håndtering
af eksternt folielager gøres det gældende, at der ikke er dokumentation for, hvad de
pågældende medarbejdere har lavet. Anita Jensen, som er anvendt som eksempel på
en medarbejder, arbejdede rent faktisk ikke på lageret. Endvidere er tallet skønnet, da
det er baseret på, at medarbejderne anvendte 85 % af deres tid på lageret. Opgørelsen
er således upålidelig. Kravet er derfor udokumenteret og uden grundlag, da oprettel-
sen af de eksterne lagre ikke skyldtes DSVs forhold, og det er ikke dokumenteret, at
de pågældende medarbejdere udførte arbejde, som skulle være udført af DSV.

Vedrørende kravet på 61.299 kr. for løn til Plus Packs personale for ekstraordinær
forsendelseskontrol gøres det gældende, at kravet er udokumenteret, og det er ikke
godtgjort, at DSV har forårsaget udgiften, eller at der skulle være et ansvarsgrundlag.
I øvrigt er det i strid med Plus Packs tabsbegrænsningspligt, at man har anvendt højt-
lønnet overkvalificeret personale til denne opgave.

Tilsvarende gøres gældende vedrørende kravet på 12.603 kr. for løn til Plus Packs
personale for ekstraordinær kontrol af forsendelsesdokumenter.

Vedrørende kravet på 95.387 kr. for ekstra ressourcer til varetagelse af logistikfunk-
tioner hos Plus Pack må det efter Trine Wenckheims forklaring lægges til grund, at
hendes tid i vidt omfang gik med at kontrollere udskrifter fra Movexsystemet og løse
problemer i relation hertil. Det er således ikke godtgjort, at udgiften kan henføres til
DSVs forhold eller, at der skulle være et ansvarsgrundlag.

Overordnet gøres det gældende vedrørende fakturakravene, at de skal nedsættes på
grund af egen skyld, såfremt der findes grundlag for dem.

---

- 70 -

Vedrørende kravet på 12.721,25 kr. til tekøkken gøres det gældende, at det var Plus
Pack, der bestilte køkkenet.

Det bestrides, at DSV er ansvarlig for transportudgift på 1.021,44 kr. til ASG.

Det bestrides, at DSV var ansvarlig for alarmudrykning fra Falck, der kostede 875 kr.

Udgifterne til fjernvarme i lagerbygningen juli til december 2000 på 50.355 kr.,
fjernvarme i lagerbygningen januar til marts 2001 på 26.395 kr., vand- og afløbsfor-
brug i lagerbygning august 2000 til marts 2001 på 1.171,25 kr., elforbrug i lagerbyg-
ningen december 2000 på 21.780,90 kr., elforbrug i lagerbygningen for januar 2001
på 39.649,80 og elforbrug i lagerbygningen februar til marts 2001 på 36.278,76 kr.
bestrides.

Endelig bestrides krav på 4.791,10 kr. vedrørende diverse folier og poser samt løn
afholdt af Plus Pack på 20.780 kr. Der er ikke fremkommet nogen dokumentation
herfor.

Vedrørende Plus Packs krav på 750.000 kr. i henhold til aftalens pkt. 2.3 gøres det
gældende, at denne bestemmelse ikke kan anvendes analogt i tilfælde af ophævelse.
Formålet med bestemmelsen er, at der skal ydes kompensation for tab. Derfor kan
bestemmelsen ikke finde anvendelse samtidig med, at der gives erstatning, uden at
der er klar hjemmel hertil.

Der er ikke dokumenteret fejl og mangler ved Geodesystemet.

DSV havde ingen interesse i, at samarbejdet blev ophævet. Hvis Plus Pack ikke ville
acceptere en prisstigning, kunne man have opsagt aftalen i henhold til kontrakten.

Diskussionen om pallehøjden og varevolumen var et vildspor under skriftvekslingen,
idet denne problematik ikke er af betydning for denne sags afgørelse, idet der er hen-
vist til aftalens pkt. 2.5. i forbindelse med ophævelsen.

Bilag D til aftalen gjaldt kun i tilfælde af fortsat samarbejde. Den kan ikke anvendes
efter, at aftalen er ophævet.

---

- 71 -

Det er ikke korrekt, at den sidste side af bilagene til kontrakten er en bearbejdning af
Niels Skovs beregninger af 10. november 1999 over nøgletal. I øvrigt må det efter
Niels Skovs egen forklaring lægges til grund, at han aldrig har set analysen fra DFDS
Transport.

Bilag D til aftalen har forrang i forhold til kontraktens pkt. 3.7, idet bilaget er senest i
tid.

Forløbet var ikke Lars Nippers skyld. Hans opgave bestod i at forberede flytningen
og oplære medarbejdere til driften af det nye lager. Han havde således ikke ansvaret
for stamdataproblematikken, der var en væsentlig årsag til problemerne.

Det er ikke gjort gældende, at bilag A til aftalen ikke er vedtaget af parterne. Det er
gjort gældende, at visse punkter ikke var endelige, herunder fastlæggelsen af service-
graden og, hvordan den skulle beregnes. Det ses ingen steder nævnt, at der skulle
være 8.000 ordrelinier om måneden.

Der er ingen holdepunkter for, at DSV ville lukke lageret, hvis Plus Pack ikke accep-
terede en forhøjet pris. I øvrigt blev prisen først forhøjet efter, at Plus Pack ophævede
aftalen.

Ved vurderingen af, hvorvidt ophævelsen var berettiget må der kun lægges vægt på
de forhold, som er nævnt i ophævelsesskrivelsen. Der må således ses bort fra de
yderligere forhold, som Plus Pack efterfølgende har påberåbt sig.

Plus Pack har anført, at det er grundlæggende, hvorledes kontrakten skal fortolkes.
Af forsiden fremgår, at der er tale om en aftale og ikke en hensigtserklæring. Af afta-
lens side 2 fremgår, at Bilag D og E til kontrakten skulle udarbejdes inden den 15.
januar 2000. Parterne kunne aftale dette, da man var meget langt fremme med pris-
sætningen i december 1999 ved aftalens underskrift. Der var enighed om en pris på
8,1 mio. kr. om året. Prismodellen i bilag D skulle udarbejdes, således at man ved de
givne varemængder endte på denne pris. Det gøres gældende, at bilag E driftsbudget-
tet er indeholdt i bilag D, skema 2. Aftalen nævner heller ikke, at der skulle være tale
om en hensigtserklæring, og Plus Pack har investeret 25,3 mio. kr. i de nye bygnin-
ger. Det må derfor kunne lægges til grund, at der er tale om en egentlig aftale, og at
den er endelig.

---

- 72 -


Efter aftalens pkt. 2.3 skal der ydes kompensation ved udtræden af aftalen inden dens
udløb. Kompensation ydes for vanskeligt dokumenterbare tab.

Efter dansk ret skal ophævelse af en aftale som udgangspunkt ikke varsles. Efter af-
talens pkt. 2.4 skal det imidlertid ske mellem denne sags parter. Plus Pack har varslet
opsigelsen ved telefax af 4. august 2000 og skrivelse af 30. august 2000 til DSV,
hvori der er rejst mangelsindsigelser. DSV har derimod ikke fremkommet med man-
gelsindsigelser over for Plus Pack.

Problemerne under samarbejdet skyldtes DSV. Ved skrivelse af 7. september 2000
har Lars Bock Poulsen og Kurt Larsen over for Steen Haustrup medgivet, at DSV
ikke afprøvede edb-set up'et, inden man satte driften i gang. Det bemærkes også, at
stamdataproblematikken ikke nævnes i denne skrivelse. I Plus Packs advokats skri-
velse af 22. december 2000 til DSVs advokat er der tillige beskrevet den hæve-
begrundende misligholdelse. Tre måneders fristen i aftalens pkt. 2.4. er således over-
holdt. I øvrigt gjaldt der en frist på kun en måned i denne sag, jf. pkt. 2.4., idet mis-
ligholdelsen influerede på leveringsservicen over for kunderne.

Rettidige leveringer er Plus Packs livsnerve. Derfor har man i aftalens pkt. 2.5 jf.
dens bilag A betinget sig en servicegrad på 99,8 %. Der er således tale om et fixkøb,
hvilket indebærer, at enhver afvigelse herfra i negativ retning er en væsentlig mislig-
holdelse, der kan begrunde ophævelse af aftalen. Af sagen fremgår, at der var om-
kring 8.000 ordreliner pr. måned. 0,2 % af disse er 16 ordrelinier. Aftalens bilag A
var endeligt vedtaget jf. forklaringerne fra Carsten Bo Pedersen og Trine Wenck-
heim. Efter forklaringerne må det lægges til grund, at bilaget var underskrevet af
Lars Bock Poulsen uanset, at underskriften ikke fremgår af det fremlagte eksemplar.
Ketty Munkebo, Per Feddersen og Birgitte Rasmussen har forklaret, at helt frem til
jul arbejdede man med dagens afsendelser til langt ud på aftenen. Endvidere fremgår
det af statusrapporterne for perioden fra den 29. august 2000 til den 22. september
2000, at der var store problemer med afsendelsestidspunkterne, ligesom dette ses af
statusnotat af 17. september 2000. Det kan således lægges til grund, at der var fejl-
procenter langt over det tilladte.

Vidnerne har forklaret, at det under de givne omstændigheder var absurd at foretage
målinger af servicegraden, men det ændrer ikke ved, at det er grundlaget for vurde-

---

- 73 -

ringen af, hvorvidt aftalen var misligholdt. Ved vurderingen af, om en ordrelinie var
forsinket, var det i øvrigt ikke leveringstidspunktet, som var afgørende. Det afgøren-
de var, hvorvidt ordrelinien var forsinket ved afsendelsen, da det var uden for parter-
nes kontrol, om chaufføren kunne indhente den tabte tid. Kontrakten vedrørte alene
lagerdriften og ikke transporten. Da en ordre udgøres af flere ordrelinier, indebar en
forsinket lastbil, at månedens fejlkvote var opbrugt. Beregninger viser, at omkring
1/3 af lastbilerne var forsinket ved afsendelsen, og at der pr. dag var flere forsinkede
lastbiler helt frem til ophævelsen af aftalen.

Vedr. pkt. 2.6 bemærkes, at Plus Packs krav på 77.241 kr. for beskadigelse af lager-
bygningen ikke er omfattet af almindelig slid og ælde, idet der er tale om påkørsels-
skader.

NSAB 2000 finder som kontraktens pkt. 2.8. er formuleret kun anvendelse vedrøren-
de transporter og ikke på Plus Packs kundekrav på grund af forsinket eller manglende
levering. Beløbet på 101.469 kr. udspringer af fejl på lageret og ikke i fejl i forbin-
delse med transport. Det er DSVs bevisbyrde, at kravet udspringer af andet end fejl
på lageret.

Efter aftalens pkt. 3.1 var der enighed om lagerets udformning, og man var klar over
sammensætningen af varerne med hensyn til størrelse. DSV valgte, hvorledes lageret
skulle indrettes indvendigt. Af Niels Skovs forklaring sammenholdt med hans bereg-
ning af 10. november 1999 over nøgletal og Plus Packs kalkulationer over vare-
mængderne i 1999 kan det udledes, at DSV havde kendskab til de relevante tal ved-
rørende antallet af paller og deres størrelse på tidspunktet for aftalens underskrivelse.
Det bemærkes, at det afgørende for håndteringen af lageret er antallet af paller og
ikke størrelsen. Niels Skov koncentrerede sig derfor kun om antallet inden under-
skriften. I øvrigt kan det konstateres fra beregningerne foretaget af Niels Skov den 2.
august 2002 i forbindelse med denne sag, at der var ydet 102,6806 % af DSV i for-
hold til det aftalte vedrørende lagerhåndteringen. Det er således ikke mængderne, der
var skyld i problemerne. Af aftalens pkt. 3.3. fremgår, at opgavens omfang er be-
skrevet i kontraktens bilag B. Af pkt. 29. i bilag B fremgår at "prøver" var en del af
opgaven.

Af kontraktens pkt. 3.7 fremgår, at "I aftaleperiodens første 3 år reguleres priserne
vedrørende lagerdrift i henhold til afsnit 6." Lars Bock Poulsen har vedrørende la-

---

- 74 -

gerdriften i hånden skrevet "Specifikation af hvad det er ". Sammenholdt med bilag
B til kontrakten må det lægges til grund, at opgaven var veldefineret.

Efter kontraktens pkt. 3.3. 4 afsnit skal DSV afholde udgifter til blandt andet vand,
varme og el.

Efter kontraktens pkt. 3.4 skulle der før igangsættelsen af lagerdriften foretages funk-
tionstests. Man valgte imidlertid at igangsætte driften uden at lave en full scale test.
På denne baggrund kan de problemer, der opstod ikke lægges Plus Pack til last. Plus
Pack rettede i øvrigt løbende problemerne, og edb-problemerne var løst den 1. sep-
tember 2000. Hovedårsagen til problemerne lå andre steder i henhold til Logistik-
gruppens rapport, hvilket understøttes af Per Feddersens forklaring.

Efter kontraktens pkt. 3.5 skulle DSV overtage Plus Packs lagerpersonale i takt med
driftens opstart. Heraf kan udledes, at Plus Pack kunne beholde det personale, som
varetog den del af varerne, som endnu ikke var blevet flyttet.

Efter pkt. 3.6 i aftalen skulle DSV sikre sig det fornødne kendskab til lagerdriften,
inden at man overtog lagerstyringen. Det skete i praksis ved, at Lars Nipper blev
ansat som konstitueret lagerchef hos Plus Pack. Det var Lars Nipper, som skulle
planlægge flytningen, herunder tage højde for de problemer, som kunne opstå. Han
burde have indset og forebygget problemerne med pallernes størrelse.

Prisen på 8,1 mio. kr. om året for driften af lageret, jf. aftalens pkt. 3.7, er beregnet
på grundlag af Niels Skovs beregninger af 10. november 1999 af nøgletal. Af Plus
Packs kalkulationer over varemængderne i 1999 fremgår en udgift på 8.112.300 kr.
Dette beløb er således taget fra Niels Skovs beregninger. Prismodellen i bilag D har
været drøftet med Lars Bock Poulsen, hvilket fremgår af fremsendelsesskrivelsen.
Ved prismodellen var det nødvendigt at medtage volumen af varerne, da det ellers
ville blive et "tag selv bord". Prisen lå således fast, medmindre der var væsentlige
ændringer i prisparametrene i forhold til 1999. Når der ikke er foretaget målinger af
servicegraden, vender bevisbyrden, og DSV må således bevise, at servicegraden var
opfyldt. Det er DSV, der må bevise, at lastbilerne er kørt til tiden, idet det er DSV,
som har adgang til disse tal. DSV er ikke fremkommet med disse tal uanset provoka-
tioner herom.

---

- 75 -

Efter aftalens pkt. 3.14 skulle man i fællesskab sørge for nødvendig information. Det
endte med, at Lars Eriksen alene måtte udarbejde en manual vedrørende edb-behand-
lingen. Da DSV ikke har medvirket, kan ansvaret for problemerne ikke alene tillæg-
ges Plus Pack.

Transportaftalen i aftalens pkt. 4. har været den bærende del for DSV, idet man kun
har kalkuleret med et dækningsbidrag på 4 % vedrørende lagerdriften. Efter kontrak-
ten skulle prisen reduceres med minimum 0,6 mio. kr. på årsbasis i forhold til Plus
Packs daværende transportudgifter. At DSV i strid hermed fremsatte et tilbud ved
skrivelse af 19. december 2000, som lå 2 mio. kr. over dette, var således i strid med
aftalen.

Af aftalens pkt. 5.2 fremgår, at der skulle implementeres kommunikation via EDI-
fact. Plus Pack havde således ikke et valg, som forklaret af Rene Vedsø.

Aftalens bilag A var ikke et oplæg. Det var den endelige udgave, som blev under-
skrevet på mødet.

Det fremgår af kontraktens bilag B, pkt. 26 og 27, at DSV var forpligtet til at deltage
i lageroptælling.

Plus Pack har aldrig set den side, som under sagen er fremlagt som sidste side i kon-
traktens bilag. Siden er ikke signeret, som kontraktens øvrige sider er. Bilaget er en
bearbejdning af tal fra DFDS Transports analyse af Plus Packs varemængder i 1999.
DSV har foretaget denne bearbejdning. Aftalen er således ikke indgået på grundlag
af dette bilag. I statusrapporterne fra perioden fra den 29. august 2000 til den 22.
september 2000 er varemængderne opgjort i kubikmeter. På baggrund heraf, mener
DSV, at der var større mængder end aftalt. I mail af 30. november 2000 angiver Lars
Bock Poulsen over for Carsten Bo Pedersen, at opgaven er for stor, og at DSV ikke
vil fortsætte, hvis man ikke får flere penge for opgavens udførelse. Af opgørelsen af
8. marts 2002 over ekspederede volumener i perioden fra den 1. august 2000 til den
31. december 2000 sammenholdt med oversigten af 2. august 2002 over den gen-
nemsnitlige volumen pr. palle i perioden fra den 1. september 2000 til den 31. de-
cember 2000 kan udledes, at årsvolumen ikke lå over det forventelige. Mængden
svarer til 53.000 paller i stedet for de forventede 60.000 paller. At antallet af paller lå
på dette niveau, understøttes blandt andet af Logistikgruppens rapport. Af bilaget

---

- 76 -

vedrørende lagerstørrelsen i mængde hhv. i 1999 og 2000 ses, at der ikke er hamstret
råvarer op til flytningen som anført af DSV. Der var alene sket en merproduktion op
til flytningen, hvilket DSV var bekendt med.

Hvis DSV ikke kendte pallehøjden og mente, at det var et vigtigt kriterium, burde
DSV havde fået forbehold herom indføjet i kontrakten.

Prisen på 21.249 kr. pr. dag som angivet i bilag D til aftalen skulle kun ændres, hvis
der skete væsentlige ændringer i tallene vedrørende varemængden i forhold til tallene
fra 1999. Som redegjort for lå varemængden under mængden fra 1999. Skulle man
lægge til grund, at antallet af kartonpluk var steget fra 1.155 til 1.400, ville det samlet
med nedgangen i antallet af paller ikke udløse ekstrabemanding, jf. bilag D´s skema
3, idet den ekstra mand for kartonerne går næsten lige op med den halve mand, der
mistes for nedgangen i antallet af paller. Den anførte ekstraudgift på 3 mio. kr. til
ekstrabemanding er der således ikke belæg for. Derfor står prisen ved magt og skulle
faktisk nedsættes jf. aftalens pkt. 3.7 og pkt. 6.

Kubikmeteroplysningerne er uden relevans, men faktisk kan det konstateres, at de
ligger inden for det forventelige.

Vedrørende DSVs krav på 1.528.125 kr. for udestående betaling af faktura nr.
5199714 gøres det gældende, at prisen for lagerdriften lå fast, medmindre der var
væsentlige ændringer i forhold til 1999, og det er ikke tilfældet. DSV har bevisbyr-
den herfor.

Vedrørende DSVs krav på 375.353,75 kr. for udestående for betaling af flytningen
gøres det gældende, at der var aftalt en fast pris. DSV har ikke varslet, at denne pris
ikke kunne overholdes. Allerede som følge heraf er der ikke grundlag for kravet.

Vedrørende DSVs krav på 63.250 kr. for udestående for den ekstraordinære lagerop-
tælling viste det sig, at optællingen var berettiget, og endvidere var DSV pligtig at
udføre optællingen i henhold til beskrivelsen af DSV´s opgaver i bilag B til kontrak-
ten. Det var således pr. kulance, at Plus Pack betalte halvdelen af udgifterne hertil.

Vedrørende DSVs krav på 1.653,11 kr. vedrørende transport af last i januar 2001 er
der ikke ført bevis for, at udgiften har relation til problemerne i denne sag.

---

- 77 -


Vedrørende DSVs krav på 271.751,50 kr. for ekstraomkostninger i forbindelse med
overtid, ventetid, ekstra transporter mv. er det ikke godtgjort, at der er
årsagsforbindelse til fejl, der kan henregnes til Plus Pack.

Vedrørende DSVs krav på 99.320 kr. for tabt arbejdsfortjeneste i perioden fra samar-
bejdets ophør og frem til den 30. juni 2001 må det lægges til grund, at DSV ifølge
sine egne beregninger havde tab på lagerdriften, og der er således ikke lidt et tab.

Vedrørende DSVs krav på 937.000 kr. i kompensation jf. aftalens pkt. 2.3. bemærkes
det, at DSV ville hæve prisen uanset, at der ikke var grundlag herfor. Plus Pack var
derfor nødt til at ophæve aftalen, medmindre man accepterede forhøjelsen. Da der
således er tale om misligholdelse fra DSVs side, er der ikke grundlag for kompensa-
tion, da forholdet falder uden for bestemmelsens område. DSV fremprovokerede
ophævelsen i stedet for at selv opsige aftalen, da det viste sig, at DSV havde indgået
en tabsgivende aftale.

Vedrørende DSVs krav på 1.274.397,70 kr. for udgifter til Geodesystemet må hver
enkelt faktura vurderes, om udgiften var nødvendig. På det foreliggende er der ikke
mulighed for at foretage denne vurdering.

Plus Packs krav på 12.721,25 kr. vedrørende udgift til et tekøkken er begrundet i, at
tekøkkenet var til DSV, uanset at det var en af Plus Packs medarbejdere, som bestilte
køkkenet.

Det fremgår direkte af aftalens pkt. 3.3, 4. afsnit, at DSV skal betale for udgifter til
vand, varme og el, og DSV skal derfor dække udgifterne til fjernvarme i lagerbyg-
ningen juli til december 2000 på 50.355 kr., fjernvarme i lagerbygningen januar til
marts 2001 på 26.395 kr., vand- og afløbsforbrug i lagerbygning august 2000 til
marts 2001 på 1.171,25 kr., elforbrug i lagerbygningen december 2000 på 21.780,90
kr., elforbrug i lagerbygningen for januar 2001 på 39.649,80 kr. og elforbrug i lager-
bygningen februar til marts 2001 på 36.278,76 kr.

Plus Packs krav på 1.021,44 kr. for transport med ASG udsprang af en fejlforsendel-
se, som DSV var skyld i.

---

- 78 -

Plus Packs krav på 4.791,10 kr. for diverse folier og poser udspringer af en forsen-
delse, som Plus Pack aldrig modtog, hvilket DSV var skyld i.

Plus Packs krav på 875 kr. for alarmudrykning fra Falck skal DSV betale, idet det var
en medarbejder fra DSV, som udløste alarmen.

Plus Packs krav på 20.780 kr. skyldes, at Finn Lauridsen fra Plus Pack i uge 48 - 52
var vikar i relation til lagerdriften.

Plus Packs krav på 2.162.418 kr. for meromkostninger til lagerdriften i perioden fra
den 1. januar 2001 til den 30. juni 2001 er beregnet som den medudgift, Plus Pack
har haft i forhold til den i bilag D til aftalen aftalte pris på 21.249 kr. pr. dag.

Plus Packs krav på 34.265 kr. for ventepenge til vognmænd er et beløb, der ligger
langt under det faktiske beløb hertil, og det er baseret på Plus Pack medarbejdernes
vurdering af udgiften, hvilket er tilstrækkelig dokumentation.

Plus Packs krav på 34.665,25 kr. vedrørende tomfragt er dokumenteret ved, at der
sædvanligvis i lignende perioder har været en udgift på omkring 2.000 kr. hertil, og
som lageransvarlig er det DSVs ansvar, at det normale niveau ikke har kunnet hol-
des.

Plus Packs krav på 398.930,23 kr. vedrørende ekstraordinære kurérforsendelser er
dokumenteret ved, at der sædvanligvis i lignende perioder afholdes omkring 24.000
kr. hertil, og tilsvarende ansvaret for tom fragt. DSV bærer ansvaret for afvigelsen.

Plus Packs krav på 313.085 kr. vedrørende leje af eksterne lagerfaciliteter og 97.912
kr. vedrørende lagerhåndtering på eksterne lagre udspringer af de problemer, som
DSVs mangelfulde håndtering af flytningen og den daglige lagerdrift har medført, og
DSV er derfor ansvarlig for disse udgifter.

Plus Packs krav på 55.195 kr. vedrørende vikarservice til blandt andet kørsel af last-
bil mellem eksterne lagre og DSV lageret er tillige en udgift, som udspringer af
DSVs misligholdelse.

---

- 79 -

Plus Packs krav på 28.493 kr. vedrørende fragtomkostninger i forbindelse med flyt-
ningen er tillige udgifter, som udspringer af misligholdelsen.

Plus Packs krav på 983.700 kr. vedrørende udgifterne til EDI-interface er udgifter,
som var nødvendiggjort af DSVs valg af Geodesystemet.

Plus Packs krav på 737.674 kr. vedrørende udgifter til Logistikgruppen skyldes, at
Plus Pack var nødt til at forberede sig på situationen, hvis samarbejdet med DSV
brød sammen.

Plus Packs krav på 77.241 kr. vedrørende skader på lagerinventaret angår påkørsels-
skader, som falder uden for almindelig slid og ælde.

Plus Packs krav på 101.469 kr. vedrørende kundekrav på grund af forsinket eller
manglende levering er ikke omfattet af NSAB 2000, da det ikke er godtgjort, at kra-
vet udspringer af misligholdelse i forbindelse med transporten. Bevisbyrden herfor
påhviler DSV.

Plus Packs har et krav på 208.000 kr. vedrørende udgifter til advokathonorar, idet
alle omkostninger som følger af misligholdelsen kan kræves erstattet.

Plus Packs krav på 571.312 kr. for løn til Plus Packs personale til håndtering af eks-
ternt folielager er skønsmæssigt fastsat. Kravet kan ikke opgøres præcist, da der ikke
findes en metode, hvorefter det kan opgøres nøjagtigt. Lønningerne er en ekstraudgift
som følge af DSVs misligholdelse.

Plus Packs krav på 61.299 kr. for løn til Plus Packs personale anvendt til ekstraordi-
nær kontrol af forsendelsesdokumenter kan ikke tilsidesættes som for højt, idet Plus
Pack var nødt til at anvende det personale, som var til rådighed for denne opgave,
uanset at det var højtlønnede folk, idet der var tale om en krisesituation.

Plus Packs krav på 12.603 kr. for løn til personale anvendt til ekstraordinær kontrol
af forsendelsesdokumenter kan ikke tilsidesættes som følge af, at det ikke var Anita
Jensen, som forestod dette arbejde, idet hendes lønseddel blot er anvendt som eksem-
pel på, hvad de ansatte, som varetog opgaven, fik i løn.

---

- 80 -

Plus Packs krav på 95.387 kr. for ekstra ressourcer til varetagelse af logistikfunktio-
nen hos Plus Pack er begrundet i, at hele Trine Wenckheims tid medgik til at løse
problemer som følge af DSVs misligholdelse, hvorfor det var nødvendigt at forlænge
Poul Pedersens ansættelse.

At der er henvist til aftalens pkt. 2.5 i forbindelse med ophævelsen, afskærer ikke
Plus Pack fra at gøre gældende, at aftalen i øvrigt kunne ophæves efter almindelige
obligationsretlige grundsætninger.


Rettens bemærkninger:

Parterne indgik den 22. juni 2000 aftale om, at DFDS skulle flytte Plus Packs råva-
rer, hjælpematerialer og færdigvarer til Plus Packs nye lager. Budgettet for flytningen
var 613.510 kr. baseret på, at der skulle flyttes 12.500 paller. Aftalen var bilagt en
tidsplan og en bemandingsplan for flytningen. Lars Nipper udarbejdede en hand-
lingsplan. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Plus Pack ikke frigav perso-
nale til flytteopgaven som aftalt i bemandingsplanen, og at problemerne med flytnin-
gen i vidt omfang udsprang af, at Plus Pack ikke havde orden i sine stamdata. Flyt-
ningen blev aldrig tilendebragt, og det er ikke efter bevisførelsen muligt at placere
ansvaret herfor alene hos den ene af sagens parter. Ved e-mail af 17. juli 2000 til
Trine Wenckheim anførte Lars Nipper, at man var 14 dage bagud i forhold til tids-
planen, og at han ikke havde et klart billede over økonomien, men det ville koste
med de ekstraopgaver, der var og havde været. DSV fakturerede den 30. september
2000 Plus Pack for flytningen med et krav på 629.200 kr. udover det budgetterede i
flytteaftalen. Plus Pack har betalt 253.846,25 kr. heraf. Retten finder, at når et budget
overskrides væsentligt, bør man gøre medkontrahenten klart og tydeligt opmærksom
på overskridelsen og dens størrelse. Retten finder ikke, at e-mailen fra Lars Nipper til
Trine Wenckheim var tilstrækkeligt varsel af den væsentlige overskridelse af budget-
tet i den foreliggende sag, og som følge heraf finder retten ikke, at DFDS har krav på
betaling af de resterende 375.353,75 kr.

Retten lægger til grund, at lageroptællingen i september 2000 var ekstraordinær og
således ikke omfattet af opgaverne beskrevet i bilag B til kontrakten, samt at den var
bestilt af Plus Pack, som ikke i forbindelse med bestillingen tog forbehold om, at
DFDS skulle betale halvdelen af udgifterne hertil. Under disse omstændigheder har

---

- 81 -

DFDS krav på betaling af de resterende 63.250 kr. af fakturaen af 30. september
2000.

Det lægges til grund, at DFDS udførte fragtopgaver for Plus Pack. Retten finder un-
der disse omstændigheder ikke, at der uden konkrete indsigelser er grundlag for at
tilsidesætte faktura af 12. januar 2001 fra DFDS til Plus Pack på 1.653,11 kr. for
fragt. DFDS har derfor krav på betaling af denne faktura.

Efter bevisførelsen finder retten ikke, at det kan lægges til grund, at der var aftalt en
servicegrad på 99,8 %, og retten finder det ikke i øvrigt godtgjort, at DSV har mis-
ligholdt kontraktens pkt. 2.5 eller, at Plus Pack på andet grundlag var berettiget til at
hæve parternes aftale, som sket ved skrivelse af 22. december 2000. DSV må derfor
stilles, som om Plus Pack var udtrådt af aftalen i henhold til kontraktens pkt. 2.3.
DFDS har således krav på 750.000 kr. jf. pkt. 2.3., og som bestemmelsen er formule-
ret med tillæg af moms. Kravet er begrænset til 937.000 i henhold til den nedlagte
påstand. Efter pkt. 2.3 kunne udtræden af aftalen tidligst ske med 6 måneders varsel.
DFDS har derfor endvidere krav på tabt fortjeneste for perioden fra den 12. marts
2000 til den 30. juni 2000, idet det lægges til grund, at prisen for lagerdriften skulle
have været genforhandlet inden denne periode i henhold til bilag D til aftalen. Det
kan ikke tillægges betydning, at DSV havde drevet lageret med tab. Retten finder
skønsmæssigt, at kravet kan fastsættes til 99.320 kr. som påstået af DSV.

Retten lægger til grund, at problemerne i begyndelsen af lagerdriften overvejende
skyldtes indtastnings/programmeringsfejl fra Plus Packs personale samt problemer
med stamdata fra Plus Pack og den forsinkede flytning. Endvidere lægges det til
grund, at disse problemer i det væsentligste var løst omkring september/oktober
2000. Da der ikke er påvist ansvarspådragende forhold af samme væsentlighed fra
DSVs side, finder retten, at DSVs udgifter til overtid, ventetid, ekstra transporter mv.
i perioden frem til løsningen af problemerne skal dækkes af Plus Pack med
skønsmæssigt 200.000 kr.

Uanset at man ikke var forpligtet hertil, var parterne enige om at fortsætte samarbej-
det efter Plus Packs ophævelse af kontrakten ved skrivelse af 22. december 2000.
Den 6. februar 2001 afgav DFDS tilbud på at fortsætte lagerdriften for 52.500 kr. pr.
dag, hvilket Plus Pack afviste ved e-mail af samme dag. Der blev aldrig opnået enig-
hed om en pris, inden den 11. marts 2001, hvor samarbejdet ophørte. Derfor må fak-

---

- 82 -

turabeløbet for lagerdriften i perioden fra ophævelsen og frem til den 11. marts 2001
på 3.215.625 kr. lægges til grund, medmindre det er åbenbart urimeligt. Efter bevis-
førelsen lægger retten til grund, at de væsentligste problemer med lagerdriften var
løst inden den 22. december 2000, og at der i aftalens bilag D var aftalt en pris på
21.249 kr. pr. dag for lagerdriften. Under disse omstændigheder finder retten, at en
prisstigning til 52.500 kr. pr. dag er åbenbart urimelig, og fakturabeløbet kan derfor
ikke lægges til grund. Plus Pack har betalt 1.687.500 af fakturabeløbet. Retten finder
skønsmæssigt ikke, at der er grundlag for at tilpligte Plus Pack at betale yderligere
for lagerdriften i denne periode, hvorfor DSV krav om det resterende fakturabeløb på
1.528.125 kr. ikke tages til følge.

I henhold til kontraktens pkt. 5.1. implementerede DSV Geodesystemet for egen reg-
ning, og der ses ikke at være grundlag for, at Plus Pack skal erstatte DSV udgifterne
hertil, da DSV som redegjort for skal stilles, som om samarbejdet var afbrudt i hen-
hold til kontraktens pkt. 2.3, hvori der var aftalt en kompensation. Der ses endvidere
ikke at være grundlag for, at Plus Pack skulle være ansvarlig for, at det løbende var
nødvendigt med tilretninger af systemet, hvorfor DSVs krav på 1.274.397,70 kr. ikke
tages til følge.

Tekøkkenet indgår i Plus Packs lagerbygning og blev bestilt af Plus Pack, og der ses
ikke i øvrigt at være grundlag for, at DSV skal betale dette, hvorfor Plus Packs krav
på 12.721,25 kr. herom ikke tages til følge.

Ifølge kontraktens pkt. 3.4, 4. afsnit, skulle DSV betale samtlige udgifter til lager-
bygningens drift, herunder udgifter til varme, vand og el. Der ses ikke at være noget
grundlag for at fravige kontrakten på dette punkt. Plus Pack har derfor krav på, at
DSV betaler 50.355 kr. for fjernvarme i lagerbygningen i perioden fra juli til decem-
ber 2000, 26.395 kr. for fjernvarme i lagerbygningen i perioden fra januar til marts
2001, 1.171,25 kr. for vand- og afløbsbrug i lagerbygningen for perioden fra august
til marts 2001, 21.780,90 kr. for elforbrug i lagerbygningen i december 2000,
39.649,80 kr. for elforbrug i lagerbygningen i januar 2001 og 36.278,76 kr. for elfor-
brug i lagerbygningen i februar og marts 2001. DSV skal således i alt betale Plus
Pack 175.630,71 kr. vedrørende disse udgifter.

Det er ikke godtgjort, at der er grundlag for, at DSV skal erstatte Plus Packs udgifter
på 1.021,44 kr. til ASG for transport samt udgifterne til Falck på 875,00 kr.

---

- 83 -


Det er ikke godtgjort, at DSV var ansvarlig for, at Plus Pack ikke modtog en forsen-
delse af folier og poser til en værdi af 4.791,10 kr. Plus Packs krav herom kan derfor
ikke imødekommes.

Det er ikke godtgjort, at DSV var ansvarlig for, at Finn Lauridsen arbejdede på lage-
ret i uge 48 - 52, hvorfor Plus Packs krav om erstatning af hans løn i denne periode
på 20.780 kr. ikke kan i mødekommes.

Plus Pack har i sin påstandsopgørelse tilskrevet DSV 49.602,50 kr. for udlånt perso-
nale. Dette beløb skal indgå i sagens endelige opgørelse.

Allerede som følge af, at retten har fundet, at vederlaget for lagerdriften i perioden
fra ophævelsen og til samarbejdets ophør skønsmæssigt kunne fastsættes til det af
Plus Pack betalte beløb på 1.687.500, er der ikke grundlag for det af Plus Pack frem-
satte krav på 1.531.299 kr. for meromkostninger til lagerdriften i denne periode.

Da Plus Pack ikke var berettiget til at hæve parternes aftale, er der ikke grundlag for
Plus Packs krav om erstatning af meromkostninger til lagerdrift i perioden fra samar-
bejdets ophør til den 30. juni 2001 på 631.119 kr.

Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at DSV var ansvarlig for eventuelle
mistede ordrer til Plus Pack. Allerede derfor er der ikke grundlag for Plus Packs krav
på 1.855.000 kr. for mistet dækningsbidrag.

Det er endvidere ikke godtgjort, at DSV var ansvarlig for, at Plus Pack måtte betale
flere ventepenge, tomfragt og havde flere ekstraordinære kurerforsendelser end sæd-
vanligt i samarbejdsperioden, hvorved bemærkes, at som redegjort for finder retten,
at Plus Pack i vidt omfang havde ansvaret for problemerne med lagerdriften i begyn-
delsen. Endvidere er det ikke godtgjort, at de enkelte fakturaer udspringer af proble-
merne med lagerdriften. Plus Packs krav på 34.265 kr. for ventepenge, 34.665,25 kr.
for tom fragt og 398.930,23 kr. for ekstraordinære kurerforsendelser kan derfor ikke
tages til følge.

Da retten ikke finder det godtgjort, at DSV havde ansvaret for, at flytningen ikke
blev gennemført, er der ikke grundlag for Plus Packs krav på 313.085 kr. for leje af

---

- 84 -

eksterne lagerfaciliteter, Plus Packs krav på 97.912 kr. for håndtering af disse lagre,
Plus Packs krav på 55.195 kr. for vikarservice til blandt andet kørsel mellem lagrene
og Plus Packs krav på 28.493 kr. for fragtomkostninger til andre end DFDS i forbin-
delse med flytningen.

Efter aftalens pkt. 5.2. skulle hver part selv afholde omkostningerne til implemente-
ring af kommunikation via EDIfact. Da Plus Packs ophævelse af aftalen endvidere
var uberettiget, findes der ikke at være grundlag for, at DSV skal erstatte Plus Packs
udgifter på 983.700 til EDIfactsystemet.

Det lægges til grund, at Plus Pack bestilte analysen af lagerdriften fra Logistikgrup-
pen, og det findes ikke godtgjort, at der var indgået aftale om, at DSV skulle betale
halvdelen af udgifterne hertil. Da DSV heller ikke på andet grundlag findes at være
ansvarlig for udgiften, er der ikke grundlag for Plus Packs krav på 737.674 kr. her-
om.

Det er ikke godtgjort, at skader på lagerinventaret opgjort til 77.241 kr. skyldtes ska-
der udover almindelig slid og ælde, jf. kontraktens pkt. 2.6., hvorfor der ikke er
grundlag for, at DSV skal erstatte Plus Pack udgifterne hertil.

Det findes ikke godtgjort, at DSV var ansvarlig for, at varer til en værdi af 101.469
kr. ikke blev leveret til FDB. Allerede derfor findes der ikke grundlag for Plus Packs
krav om erstatning herfor.

Udgifterne på 208.000 kr. til Plus Packs advokat findes at henhøre under de alminde-
lige sagsomkostninger, hvorfor Plus Packs krav om erstatning heraf ikke kan imøde-
kommes.

Da DSV ikke findes at have været ansvarlig for, at det var nødvendigt med eksterne
lagre, er der ikke grundlag for Plus Packs krav på 571.312 kr. for løn til personale,
der håndterede eksternt folielager.

Da der ikke er dokumenteret et ansvarsgrundlag for DSV, findes Plus Pack ikke at
have krav på erstatning af 61.299 kr. til løn til personale, der udførte ekstraordinær
forsendelseskontrol samt 12.603 kr. for løn til personale, der udførte ekstraordinær

---

- 85 -

kontrol af forsendelsesdokumenter og 95.387 for ekstra personaleressourcer til vare-
tagelse af logistikfunktionen hos Plus Pack.

Samlet har DSV således et krav på 1.175.194,90 kr. mod Plus Pack. Plus Pack har
den 9. marts 2001 stillet bankgaranti på 2.500.000 kr. til sikkerhed for betaling af
resttilgodehavende for flytningen, som retten skønsmæssigt har fundet kan fastsættes
til 200.000 kr., og den ekstraordinære lageroptælling, som retten har fundet, at Plus
Pack skal betale yderligere 63.250 kr. for, samt faktureringen for driften af lageret fra
den 1. januar 2001 til den 11. marts 2001, som retten har fundet, at der er sket ende-
lig betaling af. Garantien skal derfor frigives mod betaling af 263.250 kr.

Under hensyntagen til, at begge parter havde ansvaret for, at man påbegyndte samar-
bejdet på et ufuldstændigt kontraktgrundlag, betaler Plus Pack til DSV i delvise
sagsøger 150.000 kr.

Thi kendes for ret

Sagsøgte, Plus Pack A/S, betaler inden 14 dage fra dato til sagsøger, DFDS Trans-
port A/S, 1.175.194,90 kr. med procesrente fra den 28. januar 2001 samt i delvise
sagsomkostninger 150.000 kr.

Sagsøger tilpligtes inden samme frist at frigive den af sagsøgte stillede garanti stor
kr. 2.500.000 mod betaling af 263.250 kr., hvilket beløb er indeholdt i det ovennævn-
te beløb.



Henrik Dam Mette Christensen Kai Frederiksen


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

---

ansvaret for, at flytningen ikke
blev gennemført, er der ikke grundlag for Plus Packs krav på 313.085 kr. for leje af

---

- 84 -

eksterne lagerfaciliteter, Plus Packs krav på 97.912 kr. for håndtering af disse lagre,
Plus Packs krav på 55.195 kr. for vikarservice til blandt andet kørsel mellem lagrene
og Plus Packs krav på 28.493 kr. for fragtomkostninger til andre end DFDS i forbin-
delse med flytningen.

Efter aftalens pkt. 5.2. skulle hver part selv afholde omkostningerne til implemente-
ring af kommunikation via EDIfact. Da Plus Packs ophævelse af aftalen endvidere
var uberettiget, findes der ikke at være grundlag for, at DSV skal erstatte Plus Packs
udgifter på 983.700 til EDIfactsystemet.

Det lægges til grund, at Plus Pack bestilte analysen af lagerdriften fra Logistikgrup-
pen, og det findes ikke godtgjort, at der var indgået aftale om, at DSV skulle betale
halvdelen af udgifterne hertil. Da DSV heller ikke på andet grundlag findes at være
ansvarlig for udgiften, er der ikke grundlag for Plus Packs krav på 737.674 kr. her-
om.

Det er ikke godtgjort, at skader på lagerinventaret opgjort til 77.241 kr. skyldtes ska-
der udover almindelig slid og ælde, jf. kontraktens pkt. 2.6., hvorfor der ikke er
grundlag for, at DSV skal erstatte Plus Pack udgifterne hertil.

Det findes ikke godtgjort, at DSV var ansvarlig for, at varer til en værdi af 101.469
kr. ikke blev leveret til FDB. Allerede derfo