Misligholdt aftale

Dom i sagen V-45-01 

SD-Marketing/Dekor v/
Svenn Dræbel
(Advokat Niels Anker Rasmussen)
mod
Carlsberg Danmark A/S
(Advokatfuldmægtig Helle Lorentsen)


Sagens spørgsmål er om der mellem SD Marketing/Dekor v/ Svenn Dræbel (herefter
Svenn Dræbel) og Carlsberg Danmark A/S (Carlsberg) er indgået en samarbejds-
aftale om levering af maskinfremstillede 75 cl ølglas, om Carlsberg har misligholdt,
og om Carlsberg ved at lade fremstille et 75 cl ølglas hos Ritzenhoff Cristal AG
(Ritzenhoff) har krænket Svenn Dræbels eventuelle rettigheder i henhold til ophavs-
retsloven og markedsføringsloven til et af ham tegnet, men ikke produceret ølglas i
samme størrelse.

- 2 -

Svenn Dræbel har nedlagt påstand om at Carlsberg til ham skal betale 503.750 kr.,
subsidiært et mindre beløb, med tillæg af procesrente af 103.750 kr. fra sagens anlæg
den 5. april 2001 samt af 400.000 kr. fra den 31. juli 2002.

Carlsberg har påstået frifindelse.


Sagens omstændigheder

I begyndelsen af 1998 henvendte Carlsberg sig til Svenn Dræbel og anmodede denne
om at fremskaffe et fadølsglas med et rumindhold på 75 cl. Carlsberg havde ikke et
fadølsglas af denne størrelse i sit sortiment og havde ikke selv kunnet finde et stan-
dardglas som kunne bruges. Glasset skulle passe ind i glasserien "Cervoise" som
Carlsberg i forvejen anvendte til fadøl. Serien fremstilles af glasproducenten Verrerie
Cristallerie d'Arques J.G. Durand & Cie (Durand). Den omfatter ikke et 75 cl glas.

Den 3. juni 1998 indgik Svenn Dræbel og Carlsberg aftale om levering af 1.100
mundblæste glas til en pris på 14,50 kr. ekskl. moms pr. glas. Glassene skulle bruges
til at teste efterspørgslen på 75 cl fadøl i Kastrup Lufthavn. På baggrund af erfarin-
gerne herfra ville Carlsberg vurdere om der var grundlag for at afsætte glas af denne
størrelse på det danske marked som helhed.

I foråret 1999 indgik parterne en ny aftale om levering af mundblæste fadølsglas,
denne gang til en stykpris på 16,65 kr. De første 16.000 glas ville være klar til leve-
ring i midten af juni. I aftalen er under overskriften "Specifikation" anført følgende:

"Mundblæste pokalglas 0,8 liter randfyldt, som tidligere leveret. Dekoration i
overensstemmelse med marketingafdelingernes ønsker og godkendt af Ole
Gøsta Johansson.

Den første leverance vil være med den hidtidige dekoration. De arbejder side-
løbende på en maskinproduceret fremstilling af glassene."

Den 3. september 1999 sendte Svenn Dræbel Carlsberg et tilbud på fremstilling af
225.000 maskinproducerede glas. Brevet var bilagt tegninger af glasset i to udgaver.
Version A til en stykpris på 10,55 kr. ville blive fremstillet i to dele der blev samlet,
mens version B til en stykpris på 11,35 kr. ville blive fremstillet i et stykke. Form-

- 3 -

omkostningerne var indregnet i prisen. Den 22. september 1999 sendte Svenn Dræbel
Carlsberg et nyt tilbud på maskinfremstilling af fadølsglasset i version A. Tilbuddet
var indholdsmæssigt identisk med tilbuddet af 3. september 1999.

I løbet af efteråret 1999 undersøgte Carlsberg markedet for maskinfremstillede glas i
en stil der lignede "Cervoise"-serien, og modtog i den forbindelse den 20. oktober
1999 en skitse fra Ritzenhoff af et glas der blev kaldt "Kopenhagen Pokal".

Den 8. november 1999 skrev Svenn Dræbel på ny til Carlsberg om maskinproduktion
af fadølsglas. Af dette brev fremgår bl.a. følgende:

"...
Jeg har ligeledes haft lejlighed til at se på mulighederne for produktion af glas-
set, de reducerede produktionstal og salgsafdelingens ønske om at nå en pris på
under kr. 10,00 taget i betragtning.

Begge forudsætninger kan opfyldes, således at et revideret tilbud kan forelæg-
ges..."

Den 22. november 1999 sendte Svenn Dræbel sit tredje tilbud på levering af maskin-
producerede fadølsglas. Stykprisen var nu angivet til 9,28 kr. med dekoration i kunst-
guld og 9,43 kr. med dekoration i guld. Priserne var baseret på en produktion af
100.000 glas. Formomkostningerne på 93.315 kr. var ikke indeholdt i prisen.

Efter drøftelser med René Schou Nielsen hos Carlsberg skrev Svenn Dræbel den 4.
december 1999 bl.a. følgende til førnævnte:

"I fortsættelse af fredagens samtale var jeg i forbindelse med min fabrikant og
forelagde de oplysninger, du gav vedrørende pris, oplag, rettigheder m.v. i rela-
tion til mit tilbud, og han gav mig ret i, at det resultat du er kommet til ikke
hænger sammen.

Det gælder i særdeleshed hvad angår det oplag, som du fortsat sætter til 35-
40.000 stk. på årsbasis, et oplag, der ikke giver grundlag for en maskinel pro-
duktion.

Mit tilbud er som det vil være dig bekendt, udarbejdet i overensstemmelse med
de krav, der er stillet fra salgssiden, og på basis af de skøn vedrørende omsæt-
ning samme kilder har angivet.

Det vil også være på sin plads at minde om, at dette projekt er sat i gang med
mig på Carlsbergs foranledning, da man ikke selv var i stand til at finde en løs-
ning ­ og Carlsberg kan derfor af indlysende grunde ikke uden videre overføre

- 4 -

mit projekt til en anden leverandør, og i særdeleshed ikke på det grundlag du
har givet.
..."

Den 9. december 1999 modtog Carlsberg en bekræftelse fra Durand på at Durand
ville fremstille et 75 cl glas i "Cervoise"-serien til en styk-pris på 8 kr. Den 12. janu-
ar 2000 meddelte Durand imidlertid at 75 cl glasset ikke ville blive en del af stan-
dardkollektionen, men der var fortsat mulighed for at producere glasset for Carls-
berg. Der skulle i givet fald produceres minimum 60.000 glas pr. produktion, og
formomkostningerne på ca. 330.000 kr. skulle afholdes af Carlsberg.

Efter at der havde været afholdt et møde med deltagelse af Svenn Dræbel, dennes
leverandør, Rastal, repræsenteret af Peter Schulz, og René Schou Nielsen sendte
Svenn Dræbel den 16. december 1999 sit fjerde tilbud til Carlsberg. Af tilbuddet
fremgik at stykprisen var fastsat til 8,20 kr. ved dekoration i kunstguld og 8,40 kr.
ved dekoration i guld. Priserne var baseret på en produktion af 40.000 glas. Form-
omkostningerne var indregnet i prisen.

Af et brev af 7. januar 2000 fra Carlsbergs underdirektør Helge Jacobsen til Svenn
Dræbel fremgår bl.a. følgende:

"...
Med hensyn til hvem der i fremtiden bliver leverandør af 75 cl ølglas til bryg-
gerierne, kan jeg oplyse, at vor beslutning vil blive vurderet og taget på bag-
grund af de modtagne tilbud fra Dem og andre leverandører under skyldig hen-
syntagen til alle normale kommercielle forhold.
..."

I løbet af foråret 2000 modtog Carlsberg fra Ritzenhoff flere skitser til et 75 cl fad-
ølsglas i stil med "Cervoise"-serien. For at sikre sig mod indsigelser rettede Carls-
berg henvendelse til Durand og indhentede godkendelse til at anvende de af Ritzen-
hoff tegnede glas. Carlsberg bad desuden Ritzenhoff om at sikre at der ikke ville op-
stå ophavsretlige problemer i relation til Carlsbergs tidligere leverandør hvilket Rit-
zenhoff bekræftede. Carlsberg indgik herefter aftale med Ritzenhoff om maskinpro-
duktion af 75 cl fadølsglas. Carlsberg har ikke ønsket at oplyse stykprisen.

Der var i den følgende periode korrespondance mellem Svenn Dræbel og Carlsberg
om Carlsbergs eventuelle krænkelse af Svenn Dræbels ophavsret.

- 5 -

Svenn Dræbels maskinfremstillede 75 cl fadølsglas blev som nævnt ikke sat i pro-
duktion. Det fremgår imidlertid af en skitse af glasset, hvor glasset betegnes som et
pokalglas, at dets skål er tulipanformet og er adskilt fra glassets fod af en kort kraftig
stilk. Hvor skål og stilk mødes, er der et lille udspring. Glasset har en højde på 23,1
cm og en diameter på det tykkeste sted på 9,3 cm. Glassets stilk måler 5,7 cm og har
en diameter på 1,3 cm på det smalleste sted. Fodens diameter er 8,3 cm.

Det af Ritzenhoff fremstillede 75 cl glas kaldet "Kopenhagen Pokal" har ligeledes en
tulipanformet skål der er adskilt fra foden ved en kort kraftig stilk. Også på dette glas
er der et lille udspring hvor skål og stilk mødes. Glasset har en højde på 23,5 cm og
en diameter på 9,6 cm på det tykkeste sted. Glassets stilk måler 4,9 cm og har en di-
ameter på 1,6 cm på det smalleste sted. Fodens diameter er 7,8 cm.

Parterne er enige om at begge glas tilstræbte at ligne Durands "Cervoise"-glas mest
muligt uden at plagiere dette.


Forklaringer

Svenn Dræbel har forklaret at han har været ansat hos Tuborg i 34 år, hvor han
navnlig beskæftigede sig med marketing og udvikling af reklameartikler. I 1989 op-
rettede han sit eget firma der på freelance basis løste tilsvarende opgaver for for-
skellige virksomheder, herunder bl.a. Den Kgl. Porcelænsfabrik. Han har også igen-
nem årene udført 15-20 opgaver af denne art for Carlsberg.

Opgaven med levering af et fadølsglas med et rumindhold på 75 cl kom i stand efter
telefonisk henvendelse fra Peter Stillinger der var ansat hos Carlsberg. Denne bad
ham kontakte Jan Skjelmose som var Carlsbergs salgsinspektør i Kastrup Lufthavn.
Jan Skjelmose ville gerne afprøve efterspørgslen på 75 cl fadøl i lufthavnen, men
Carlsbergs indkøbsafdeling kunne ikke skaffe et fadølsglas der kunne bruges.

Han skaffede forskellige glasprøver hjem som han viste til Jan Skjelmose og til Peter
Dahm, som er Carlsbergs salgschef for Danmark. De indhentede glasprøver kunne
ikke bruges af Carlsberg, så han lavede selv en skitse til et glas efter at have drøftet
glassets udformning med Peter Dahm. Denne ønskede at glasset skulle tilpasses

- 6 -

"Cervoise"-linien som Carlsberg brugte i forvejen. Han fik udleveret et glas fra "Cer-
voise"-serien, så han kunne se i hvad retning det gik. Det var en bunden opgave i den
forstand at såvel form som rumindhold var bestemt på forhånd. Han fik et rumænsk
glasværk til at fremstille prøver på glasset ud fra hans skitser, og på baggrund af dis-
se prøver valgte Peter Dahm et glas som dannede basis for det endelige produkt.

Han leverede de første mundblæste glas i august 1998 og leverede yderligere 5.000
glas i november 1998. Han havde et stort tab på de første glas. Alene dekorationen
kostede 5,50 pr. glas. Han accepterede imidlertid at levere glassene med tab fordi han
havde en aftale med Carlsberg om at han med tiden skulle levere de maskinproduce-
rede glas. Han havde mange gange drøftet maskinfremstilling af glassene med Peter
Dahm. En maskinproduktion forudsatte at der var en tilstrækkelig omsætning af glas-
set, men omsætningen var samtidig afhængig af at glasset kom ned i en pris på under
10 kr. På baggrund af de udtalelser der kom fra Peter Dahm, Peter Stillinger og Jan
Skjelmose, havde han forventning om at han skulle levere de maskinfremstillede
glas.

Allerede i begyndelsen af 1999 vidste Carlsberg at 75 cl glasset var en succes, og der
blev derfor indgået en yderligere aftale om levering af mundblæste glas. Carlsberg
antydede samtidig at man ville undersøge markedet for at kontrollere hans pris.

I forbindelse med udviklingen af det maskinproducerede glas kontaktede han det
tyske firma Rastal som han tidligere havde arbejdet sammen med. Rastal fremstiller
ikke selv glas, men dekorerer glas. Rastal sendte hans tegninger og glasprøver videre
til sin underleverandør Ritzenhoff som korrigerede tegningerne og sendte dem retur
til Rastal. Han oplyste ikke over for Carlsberg at hans leverandør var Rastal da René
Schou Nielsen havde et anstrengt forhold til Rastal.

I løbet af efteråret overtog Carlsbergs indkøbsafdeling de videre forhandlinger om
levering af et maskinfremstillet glas. René Schou Nielsen fra indkøbsafdelingen tog
ikke afstand fra sine kollegaers tilkendegivelser om at sagsøgeren skulle stå for frem-
stilling og levering af et maskinproduceret glas.

Han havde lange diskussioner med Rastal om hvorvidt Carlsbergs krav med hensyn
til produktionsmængde og pris kunne opfyldes. Han havde også en samtale med Pe-

- 7 -

ter Dahm om hvor mange 75 cl glas Carlsberg årlig havde brug for. Peter Dahm for-
ventede at omsætningen ville ligge på knap 100.000 glas svarende til 25 % af om-
sætningen for de mindre fadølsglas.

På mødet i december 1999 med René Schou Nielsen og Rastal tilkendegav Rastals
repræsentant at man var villig til at påtage sig formomkostningerne hvis man kunne
være sikker på en fortsat levering af glas til Carlsberg. På vej ud fra mødet kom René
Schou Nielsen med en temmelig umotiveret bemærkning "næste gang slår jeg dig
ihjel". Han kunne kun tolke det sådan at han i hvert fald ikke skulle have ordren. Han
sendte alligevel sit tilbud af 16. december 1999, fordi han følte sig forpligtet hertil i
forhold til Rastal.

Det maskinfremstillede glas som han har tegnet, er anderledes end det mundblæste
glas som han leverede til Carlsberg. Førstnævnte glas er imidlertid stort set identisk
med det glas som Carlsberg har fået leveret fra Ritzenhoff. Det har ikke været muligt
for ham at få leveret glasset gennem Rastal til en anden kunde, Bryggerigruppen, da
Carlsberg har indgået en aftale med Ritzenhoff om eneret til glasset.

Jan Skjelmose har forklaret at han i 1998-99 var salgschef for Carlsberg/Tuborg i
lufthavnen. Han fik den idé at man skulle prøve at sælge fadøl i 75 cl glas. Da Carls-
berg ikke selv kunne skaffe brugbare glas i denne størrelse, henvendte han sig til
Svenn Dræbel som han tidligere havde arbejdet sammen med. Han havde foruden
rumindholdet kun det krav til glasset at det ikke måtte gå for let i stykker. "Cervoi-
se"-serien blev ikke brugt i lufthavnen på det tidspunkt.

Glasset blev hurtigt en stor succes i lufthavnen hvilket udmøntede sig i en 40 %
fremgang i salget. På baggrund af erfaringerne fra lufthavnen blev glasset tilbudt til
andre restauratører i Danmark. Spørgsmålet om den videre produktion af glasset,
herunder et maskinfremstillet glas, overgik til Peter Dahm. Vidnet havde ingen drøf-
telser med Svenn Dræbel om maskinfremstilling af glasset.

Peter Dahm har forklaret at han er ansat hos Carlsberg som national salgschef og
har ansvaret for salg af øl til restauranter i Danmark.

- 8 -

Han blev ret tidligt bekendt med Jan Skjelmoses planer om at sælge fadøl i 75 cl glas
i lufthavnen. Som salgschef var det interessant for ham at se om introduktionen af det
store glas gav et mersalg af øl i lufthavnen der kunne overføres til det øvrige danske
marked.

På det tidspunkt brugte man ikke "Cervoise"-glasset i lufthaven, men i restaurations-
branchen i øvrigt var det dette glas som blev brugt. Der var aldrig tvivl om at det glas
som Svenn Dræbel skulle levere, skulle minde om "Cervoise"-glasset, og han er også
ret sikker på at han tilkendegav dette over for Svenn Dræbel.

Svenn Dræbel og han drøftede fordele og ulemper ved mundblæste contra maskin-
fremstillede glas. Ulempen ved de mundblæste glas var at de var noget dyrere. Til
gengæld kunne de produceres i mindre mængder. Da glasset viste sig at blive en suc-
ces, drøftede han en maskinfremstilling af glasset med Svenn Dræbel og tilkendegav
over for denne at prisen skulle under 10 kr. pr. glas. Hvis Svenn Dræbel kunne til-
byde dette, ville han bestemt være en mulig leverandør, men han har aldrig lovet
Svenn Dræbel at han ville få ordren på maskinfremstillede glas hvis blot prisen var
rimelig. Han husker ikke om han har sagt til Svenn Dræbel at Carlsberg indhentede
alternative tilbud, men Dræbel var udmærket klar over det.

En medarbejder i hans afdeling lavede en beregning af det forventede salg af 75 cl
ølglas og kom frem til et salg på 30-40.000 pr. år. Det har senere vist sig at markedet
aftager nogenlunde dette antal glas. Han kender ikke salgstallet for de mindre glas,
men vil tro at der sælges over 1 mio. glas pr. år.

Efter at have modtaget Svenn Dræbels første tilbud, modtog Carlsberg et tilbud fra
en leverandør som kunne levere et glas til 8,40 kr. pr. stk. På baggrund af forløbet
med Dræbel, herunder de meget varierende tilbud, valgte Carlsberg at give ordren til
en anden leverandør. Han var ikke klar over at Svenn Dræbel gennem Rastal entrere-
de med samme glasleverandør.

René Schou Nielsen har forklaret at han er ansat i Carlsbergs indkøbsafdeling og har
ansvaret for indkøb af reklameartikler. Indkøbsafdelingen undersøger markedet for at
dække de øvrige afdelingers behov. Der indhentes typisk flere tilbud på et produkt.

- 9 -

Han havde ingen indflydelse på valget af Svenn Dræbel som leverandør af de mund-
blæste 75 cl glas. Det var en aftale som Svenn Dræbel indgik med salgsafdelingen og
den ansvarlige for lufthavnens ølsalg. Da han kom ind i billedet, havde Dræbel leve-
ret de første glas.

Inden indgåelsen af den anden aftale om levering af mundblæste glas nævnte han
over for Svenn Dræbel salgsafdelingens krav om at stykprisen skulle under 10 kr.
Det var svært at få et mundblæst glas ned i pris. Derfor drøftede de muligheden for at
maskinfremstille glasset. Det er baggrunden for den i aftalen medtagne passus om at
Svenn Dræbel sideløbende skulle arbejde på en maskinproduceret fremstilling af
glasset. Der lå heri at hvis Svenn Dræbel kunne imødekomme Carlsbergs krav til
mængde og pris, ville der bestemt være grundlag for at Svenn Dræbel kunne få or-
dren på de maskinproducerede glas. Der lå imidlertid ikke heri et løfte om at Svenn
Dræbel ville få ordren. Han kunne ikke love Svenn Dræbel dette når han ikke kendte
de øvrige muligheder i markedet.

Det første tilbud han modtog fra Svenn Dræbel, levede ikke op til Carlsbergs krav til
pris og mængde. Vidnet rettede derfor henvendelse til alle de glasleverandører som
Carlsberg havde kontakt til, og spurgte om de kunne levere et maskinproduceret 75
cl glas til det danske marked der i form nærmede sig Durands "Cervoise"-glas. Han
sendte ingen tegninger til leverandørerne som var godt bekendt med "Cervoise"-
serien. Han modtog et tilbud fra Ritzenhoff som både opfyldte Carlsbergs krav med
hensyn til pris og mængde. Han var ikke klar over at Ritzenhoff havde Dræbels teg-
ninger fra Rastal. Det er han først blevet bekendt med under denne sag.

I begyndelsen af december 1999 meddelte han Svenn Dræbel at Carlsberg ikke kun-
ne bruge hans tilbud som ikke opfyldte Carlsbergs krav, og at Carlsberg havde en
anden leverandør. Efter pres fra Svenn Dræbel blev der aftalt et møde med denne og
hans underleverandør. Da vidnet spurgte Svenn Dræbel, hvem underleverandøren
var, var svaret at det skulle være en overraskelse. Han blev da også noget overrasket
da det viste sig at underleverandøren var Rastal som han havde et lidt specielt for-
hold til på grund af sine erfaringer fra tidligere forretninger. Svenn Dræbel kendte til
hans forhold til Rastal, og det var derfor han reagerede som han gjorde da mødet var
forbi. Han har senere undskyldt den upassende bemærkning.

- 10 -

Det var ikke på grund af samarbejdet med Rastal at Svenn Dræbel ikke fik ordren på
de maskinfremstillede glas. Flere faktorer gjorde sig gældende da indkøbsafdelingen
valgte at indgå aftale med Ritzenhoff. Dels var det en fordel at have den direkte kon-
takt til producenten frem for at have flere mellemled. Dels talte forløbet omkring
Svenn Dræbels tilbudsgivning imod ham som leverandør. Beslutningen om hvem der
skulle levere glassene, blev først truffet endeligt et stykke efter nytår 2000. Som føl-
ge af Durands tilkendegivelse i midten af december om at ville producere et 75 cl
glas i "Cervoise"-serien blev tilbuddene fra Svenn Dræbel og Ritzenhoff uinteressan-
te og blev først aktuelle igen da Durand sprang fra i midten af januar 2000. Carlsberg
havde også modtaget tilbud fra andre glasproducenter, men de var ikke interessante.

Inden Ritzenhoffs glas blev sat i produktion, havde han kontakt til Durand der accep-
terede Ritzenhoffs skitser. En prøveproduktion af glasset viste at glassets dimensio-
ner var forkerte, og Ritzenhoff udarbejdede derfor en ny skitse hvor glassets krop
blev gjort smallere og foden lidt bredere. Durand accepterede også denne skitse, og
glasset blev herefter sat i produktion. Han bad Ritzenhoff undersøge om der kunne
være nogle ophavsretlige problemer i forhold til Svenn Dræbels mundblæste glas.
Han undersøgte ikke selv om Ritzenhoffs glas krænkede Svenn Dræbels rettigheder.

Arkitekt John Vedel-Rieper har forklaret at det af Ritzenhoff fremstillede 75 cl
glas med sin fløjteformede kumme og kraftige stilk og fod passer godt ind i Durands
"Cervoise"-serie. Det af Svenn Dræbel fremstillede mundblæste glas adskiller sig
noget herfra ved stilkens udformning og ved at glasset er tyndere. Skal man forsøge
at sammenligne Ritzenhoffs glas med Svenn Dræbels skitse til det maskinfremstille-
de glas, kan det konstateres at falsen (udspringet) på Ritzenhoffs glas sidder længere
nede end på det af Svenn Dræbel skitserede glas. Falsen er ikke et resultat af en de-
signmæssig udvikling, men er teknisk betinget idet den er dér hvor kumme og fod
samles. Kummens dimensioner ligner hinanden på de to glas, men ikke foden. Han
mangler oplysninger om glastykkelse for at kunne sige om det færdige produkt ligner
Ritzenhoffs glas. Ingen af glassene har efter hans opfattelse værkshøjde.


Parternes anbringender

- 11 -

Svenn Dræbel har gjort gældende at der mellem ham og Carlsberg var indgået en
aftale om at han skulle levere maskinfremstillede 75 cl fadølsglas til Carlsberg hvis
han kunne opfylde Carlsbergs krav til pris og produktionsmængde. Det var en klar
forudsætning fra hans side da han indgik aftale med Carlsberg om levering af mund-
blæste glas at han tillige skulle have ordren på maskinfremstillede glas hvis en sådan
produktion kom på tale. På baggrund af de tilkendegivelser som kom fra Carlsbergs
repræsentanter under forhandlingerne om det mundblæste glas, havde han en beretti-
get forventning om at ordren på maskinproducerede glas skulle tilfalde ham. Han
blev på intet tidspunkt underrettet om at han afgav tilbud i konkurrence med andre.

Hans tilbud af 16. december 1999 opfyldte Carlsbergs krav til pris og mængde, og
han havde derfor krav på at få ordren på det maskinfremstillede glas. Carlsberg har
misligholdt den indgåede aftale ved at kontrahere med en anden leverandør og skal
derfor betale erstatning til ham.

Svenn Dræbel har endvidere anført at det af ham tegnede glas er ophavsretligt be-
skyttet efter ophavsretslovens § 1. Formgivningen af glasset er resultatet af en selv-
stændig skabende indsats, og kravet om værkshøjde er således opfyldt. Der er tale
om en selvstændig bearbejdning af Durands "Cervoise"-glas der indeholder ændrin-
ger i såvel glassets skål som fod.

Carlsberg har krænket hans ophavsret til det af ham tegnede glas ved at lade Ritzen-
hoff fremstille et glas der med hensyn til glassets skål er en direkte efterligning af
hans glas.

Det af ham tegnede glas har desuden tilstrækkeligt særpræg til at nyde beskyttelse
efter markedsføringslovens § 1. Selvom målene på Ritzenhoffs glas ikke er helt de
samme som på hans glas, fremtræder de to glas som identiske. De har samme rum-
indhold og udgør samme tilnærmelse til "Cervoise"-glasset.

Der er handlet illoyalt fra Carlsbergs side ved at indgå aftale med Ritzenhoff velvi-
dende at denne var hans leverandør gennem Rastal. Desuden var Ritzenhoff i besid-
delse af hans tegninger da man udarbejdede en skitse til Carlsberg.

- 12 -

Carlsberg har således handlet i strid med god markedsføringsskik ved at lade Ritzen-
hoff fremstille et glas der er forveksleligt med det af ham tegnede.

Han er endvidere berettiget til erstatning som følge af Carlsbergs krænkelse af hans
immaterielle rettigheder. Erstatningskravets størrelse er fastsat på grundlag af en
provision på 7,5 % af en basis ordre på 100.000 stk. a 8,50 kr. eller 63.750 kr. samt
af en provision af 50.000 glas pr. år i 20 år nedrundet til 400.000 kr. Endvidere kræ-
ves erstatning for startomkostninger til rejser og forhandlinger med 40.000 kr. Provi-
sionen må anses for realistisk når henses til det betydelige, selvstændige arbejde han
har lagt i udviklingen af glasset. Det må forventes at et glas som det sagen drejer sig
om, har en betydelig levetid på markedet.

Carlsberg har gjort gældende at der ikke er indgået en aftale mellem parterne om at
Svenn Dræbel skulle levere maskinproducerede fadølsglas til selskabet. Der er ind-
gået to aftaler om Svenn Dræbels levering af mundblæste glas til Carlsberg som beg-
ge er opfyldt. Svenn Dræbel har ikke godtgjort at der herudover er indgået aftale
mellem parterne.

Det bestrides at Svenn Dræbel har haft en sådan berettiget forventning om at modta-
ge en ordre på maskinfremstilling af glas som medfører at Carlsberg har pligt til at
kontrahere med ham. Carlsbergs repræsentanter har hverken direkte eller indirekte
givet Svenn Dræbel et løfte om at de ville give ham ordren på de maskinfremstillede
glas. Bemærkningen i den anden aftale om mundblæste glas om at Svenn Dræbel
arbejder videre med en maskinproduceret fremstilling af glasset kan ikke tages som
udtryk for et løfte, men alene som en hensigtserklæring om at Svenn Dræbel vil kun-
ne komme i betragtning ved levering af maskinfremstillede glas.

Det er en almindelig forretningsmæssig procedure at Carlsberg indhenter tilbud fra
flere potentielle leverandører inden man vælger en leverandør. Carlsberg var frit stil-
let til at vælge sin leverandør. Svenn Dræbel må have været klar over at det var en
almindelig kommerciel risiko at det ikke blev hans glas som blev den endeligt produ-
cerede model.

Svenn Dræbels glas nyder ikke beskyttelse efter ophavsretslovens § 1. Glasset savner
originalitet og er ikke resultatet af en selvstændigt skabende indsats. Svenn Dræbel

- 13 -

havde fået til opgave at fremstille et glas der skulle ligne Durands "Cervoise"-glas.
Der er intet selvstændigt i at lave en forstørrelse af et allerede eksisterende glas.

Den ophavsretlige beskyttelse af brugskunst er i øvrigt meget snæver og begrænser
sig til meget nærgående efterligninger. Det glas som Carlsberg fik produceret hos
Ritzenhoff, adskiller sig både med hensyn til fod, stilk, kumme og fals fra det af
Svenn Dræbel tegnede glas.

Carlsberg var ikke interesseret i at efterligne Svenn Dræbels glas. Man ønskede der-
imod en nærgående, men lovlig efterligning af Durands "Cervoise"-glas.

Carlsberg bestrider at have handlet i strid med god markedsføringsskik. Beskyttelsen
efter markedsføringslovens § 1 forudsætter at produktet har et vist særpræg hvilket
som tidligere anført ikke er tilfældet.

Markedsføringslovens § 1 yder desuden kun en meget snæver beskyttelse og begræn-
ser sig til næsten kun at ramme slavisk kopiering af et produkt. Ritzenhoffs glas var
ikke og tilsigtede ikke at være en kopi af Svenn Dræbels glas.

Det af Svenn Dræbel rejste erstatningskrav er ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Der
er ikke indgået en aftale om en provision på 7,5 %, og en provision af denne størrelse
er i overkanten af hvad der er sædvanligt. Svenn Dræbel har ikke haft udviklingsom-
kostninger; der er som nævnt blot tale om en forstørrelse af et eksisterende glas.


Rettens begrundelse og resultat

Det af Svenn Dræbel tegnede fadølsglas nyder ikke beskyttelse efter ophavsretslo-
ven. Det er ikke blevet til som resultatet af en selvstændig skabende indsats, men
skulle ligne "Cervoise"-glasset, så det kunne indgå som supplement til denne serie.

Det var et ønske fra Carlsbergs side at Ritzenhoffs glas ligesom det af Svenn Dræbel
tegnede glas i udseendet skulle ligge så tæt op ad "Cervoise"-glasset som muligt. Det
er ikke godtgjort at Svenn Dræbels tegninger blev brugt som grundlag for at udvikle
det af Ritzenhoff fremstillede fadølsglas, eller at Carlsberg var vidende om at Ritzen-

- 14 -

hoff var i besiddelse af Svenn Dræbels tegninger. Carlsberg har således ikke handlet
i strid med god markedsføringsskik.

Svenn Dræbel har herefter alene krav på erstatning, såfremt Carlsberg har mislig-
holdt en aftale om at Svenn Dræbel havde krav på at få ordren på levering af de ma-
skinfremstillede glas hvis han kunne opfylde Carlsbergs krav med hensyn til pris og
mængde. Retten finder ikke at Svenn Dræbel har godtgjort at der bestod en sådan
aftale mellem parterne.

I forbindelse med forhandlingerne om levering af det mundblæste fadølsglas var der
drøftelser mellem Svenn Dræbel og Carlsbergs medarbejdere, Peter Dahm og René
Schou Nielsen om muligheden for maskinfremstilling af et 75 cl glas for at bringe
prisen på glasset ned under de 10 kr. som var den højeste pris Carlsberg ville betale.
Drøftelserne mundede imidlertid ikke ud i en skriftlig aftale mellem parterne.

Efter det af Peter Dahm og René Schou Nielsen forklarede må det lægges til grund at
de ikke gav Svenn Dræbel et løfte om at han ville få ordren på levering af maskin-
fremstillede glas hvis han opfyldte Carlsbergs krav til pris og mængde, men at de
alene tilkendegav at han i givet fald ville være en mulig leverandør.

Det står efter bevisførelsen ikke klart om Carlsberg på et tidligt tidspunkt orienterede
Svenn Dræbel om at man ville indhente tilbud fra andre leverandører. En sådan ori-
entering havde været rimelig, men en manglende orientering kan ikke føre til at
Carlsberg ikke skulle være frit stillet med hensyn til valg af leverandør.

Som følge af det anførte tages Carlsbergs frifindelsespåstand til følge.

Begge parter har håndteret sagen på en mindre hensigtsmæssig måde og har begge et
ansvar for at tvisten opstod. Navnlig kunne Carlsberg på et tidligere tidspunkt have
klarlagt over for Svenn Dræbel hvorledes selskabet opfattede retsstillingen. Dette må
i det foreliggende tilfælde føre til at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger
til den anden part.

- 15 -

Thi kendes for ret:

Carlsberg Danmark A/S frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.


Jens Feilberg


Uffe Thustrup
Rolf Malling Petersen



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den