Jakob - Stort mødelokale 3
Daniel - Stort mødelokale 2

Markedsføringsloven, markedsforstyrrelse - Søbogaard - Thorrisgaard

Resumé

Sagsøgte, der er producent af økologiske varer, som sagsøgeren efter aftale med sagsøgte distribuerede til en række cafeer, havde fremsat en række udsagn om sagsøgeren i en telefax, der blev sendt til cafeerne i forbindelse med ophør af parternes samarbejde. Retten fandt ét af disse udsagn i strid med markedsføringslovens § 1, § 2 og § 2a., men frifandt i øvrigt sagsøgte for markedsforstyrrelse. Retten fandt ikke, at sagsøgte havde opnået særpræg i kraft af den flaske, som begge parter anvender til deres saftprodukter, "Søbogaard" og "Thorrisgaard", ligesom der ikke foreligger forvekslelighed mellem produkterne.

Dom i sagen V 83/06

AKD Gruppen A/S
og
Thorrisgaard A/S
(begge, advokat Henrik Bartels)

mod

Søbogaard A/S
(advokat Eva Bjerg Adeler)

Indledning og påstande
Sagen vedrører spørgsmålene, om Søbogaard A/S (herefter Søbogaard) har været berettiget til at opsige samarbejdet med AKD Gruppen A/S (herefter AKD), om indholdet af en af Søbogaard udsendt meddelelse til samtlige caféer er i strid med markedsføringslovens § 1, § 2 og § 2a, og om AKD og Thorrisgaard A/S (herefter Thorrisgaard) kan forbydes at anvende samme grønne flaske til økologisk saft, som Søbogaard anvender.


- -
2

AKD og Thorrisgaard har nedlagt følgende påstande:
1.
Søbogaard A/S skal anerkende at have overtrådt markedsføringslovens § 1, § 2
og § 2a ved at have gjort markedsføringsmæssig brug af følgende udsagn:
1.1 "Slut med AKD !"
1.2 "Uden vores viden, har AKD sendt deres egne Søbogaard kopiprodukter
under navnet "Thorrisgaard" på markedet."
1.3 "Vi må indrømme, at vi foretrækker loyale og inspirerende
samarbejdspartnere."
1.4 "For vedblivende at kunne se os selv i spejlet (...) har vi naturligvis måtte
slutte samarbejdet med AKD, således at vi fremover ikke på nogen måde kan
kædes sammen med dette firma."
1.5 "Økologi, Fair Trade, ulandsarbejde, udvikling af nye produkter i samarbejde
med økologiske avlere o.s.v. har ikke haft samme betydning for AKD ved
Peter Dalsgaard som for Søbogaard."
1.6 "Ligeledes har vi haft divergerende meninger om omgangstonen med vores
kunder. Vi har ikke ment, at vores kunder skulle "opdrages", men anser vores
kunder som kollegaer med en fælles interesse."
2.
Søbogaard skal berigtige udsagnene i påstand 1, principalt ved at foranledige,
at en af AKD og Thorrisgaard foreslået tekst bliver gjort tilgængelig i 30 dage
på www.snn.dk og udsendt pr. brev til modtagerne af den som bilag 1
fremlagte telefaxsskrivelse, subsidiært på en måde og i et omfang fastsat af
retten.
3.
Søbogaard skal til AKD betale 193.317 kr. med procesrente fra sagens anlæg
den 19. juli 2006.
4.
Søbogaard skal til Thorrisgaard betale 100.000 kr. med procesrente fra samme
dag.
5.
Søbogaard skal idømmes straf af bøder.
6.
Søbogaard skal betale AKD og Thorrisgaard en af retten fastsat godtgørelse
for tort, ikke under 20.000 kr.

Søbogaard har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse, idet der overfor påstand
3, 4 og 6 er indeholdt en påstand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb
efter rettens skøn.


- -
3


Søbogaard har endvidere nedlagt følgende selvstændige påstande:
1.
AKD tilpligtes at anerkende at have handlet ­ og fortsat handle ­ i strid med
god markedsføringsskik ved fra februar 2006 at have markedsført og solgt
økologisk saft tappet på grønne flasker identiske med den af Søbogaard
anvendte grønne flaske under navnet "Thorrisgaard".
2.
Thorrisgaard tilpligtes at anerkende at have handlet ­ og fortsat handle ­ i
strid med god markedsføringsskik ved fra februar 2006 at have markedsført
og solgt "Thorrisgaard" i grønne flasker identiske med den af Søbogaard
anvendte grønne flaske.
3.
Det forbydes AKD i Danmark at markedsføre og sælge "Thorrisgaard" i
grønne flasker med den af Søbogaard anvendte grønne flaske.
4.
Det forbydes Thorrisgaard i Danmark at markedsføre og sælge
"Thorrisgaard" i grønne flasker identiske med den af Søbogaard anvendte
grønne flaske.
5.
AKD og Thorrisgaard tilpligtes in solidum at betale Søbogaard en erstatning
på 500.000 kr. med procesrente fra fremsættelsen af påstanden den 27. januar
2007.

AKD og Thorrisgaard har over for de af Søbogaard nedlagte selvstændige påstande
15 nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens faktum
Parterne
AKD har siden 1986 drevet service og distributionsvirksomhed. I 1999 havde AKD
fire depoter, henholdsvis AKD Storkøbenhavn, AKD Nordsjælland, AKD Fyn/Midt
jylland og AKD Sydjylland. De to sidstnævnte er nu samlet til AKD Fyn/Jylland,
mens AKD Storkøbenhavn har købt AKD Nordsjælland. Selskabets direktør er Peter
Nørris Dalsgaard.

Thorrisgaard blev stiftet den 24. april 2006 på initiativ af Peter Nørris
Dalsgaard, der tillige er direktør i selskabet. Thorrisgaard driver handel og
produktion (løntapning) og salg af økologiske safter udviklet af selskabet med
henblik på salg til detailmarkedet, herunder økologiske safter under navnet


- -
4

"Thorrisgaard". Endvidere har Thorrisgaard en private label produktion af
økologiske safter for cafékæden Mamma Mia. Både "Thorrisgaard" og Mamma Mia
produkterne tappes på en grøn 25 cl. flaske. Etiketterne har en firkantet ramme i
forskellig farve afhængig af smagsvarianten og med et fotografi af den pågældende
variants bær m.v. Der er en skråtsiddende halsetiket på flaskerne og ingen bagetiket.
Farverne er ikke sammenfaldende med Søbogaards etiketter. Der er ømærke på
etiketterne. Thorrisgaard anvender blanke, røde og grønne kapsler efter et bestemt
mønster.



Søbogaard har i mere end 30 år drevet virksomhed med salg af honning, saft,
marmelader m.v. Selskabet blev stiftet af Poul Hansen, der er direktør.
Produktionen af hyldeblomstsaft blev påbegyndt i 1980'erne. I mere end 15 år har
Søbogaard anvendt en grøn 25 cl. flaske til deres økologiske safter, der bliver solgt
til caféer, restauranter, kantiner og helsekostforretninger, men ikke i supermarkeder.
Indtil "Thorrisgaard" kom på markedet, var Søbogaard de eneste på markedet, der
anvendte den grønne flaske til saft. Søbogaard har i dag 14 smagsvarianter af deres
økologiske saft. Etiketterne til Søbogaards saftflasker har en forskellig grundfarve
alt efter, hvilken smagsvariant der er tale om. I en ramme er der en håndtegning
med eksempelvis hyldeblomster for denne variant. På flaskerne er der en skrå
halsetiket og ingen bagetiket. Søbogaard anvender vilkårligt gyldne, røde og grønne
kapsler. Ømærket kom med på etiketten i 1991, idet der dog for enkelte af
produktionerne af hyldeblomstsaft ikke har været et ømærke på etiketten,
eksempelvis produktionen den 9.10. november 2005. Hvor ikke alle ingredienser er
dokumenterbart økologiske, er der ikke anvendt ømærke på etiketten.


- -
5



Begyndelsen på samarbejdet mellem AKD og Søbogaard
I 1999 blev AKD efter mundtlig aftale med Søbogaard distributør af Søbogaards
saftprodukter i København og på Sjælland, idet Søbogaard beholdt enkelte kunder
selv. Der foreligger intet skriftligt materiale, der dokumenterer eller fastlægger
indholdet af parternes samhandel. Distributionen omhandlede "rene café
leveringer" af Søbogaards saftprodukter i hele landet med undtagelse af Århus Amt
og Nordjyllands Amt, som forsynedes af Søbogaard selv via fremmed vognmand.

"Thorrisgaard"
Den 8. marts 2006 leverede AKD første gang "Thorrisgaard" produkter til firmaet
Hansen & Co., mens den første leverance til Dansk Supermarked (Netto) skete den
9. marts 2006. I den forbindelse skrev Peter Nørris Dalsgaard den 9. marts 2006
følgende til Søbogaard:

"Hej Poul og Marianne
Vi har handlet sammen siden marts 1999 og derfor føler jeg det som min pligt
at informere jer om den positive udvikling som der foregår hos AKD
GRUPPEN AS.

Sidste år på Bella messen afviste du at gå ind i private label produktion af
økologiske safter på opfordring fra den adm. direktør hos Mammamia
Danmark.
Han spurgte senere mig om jeg kunne gøre noget, jeg sagde derfor ja. Hvis
ikke jeg havde gjort det, så havde en anden og den chance kunne jeg ikke tage.


- -
6

Udover en private label til Mammamia kæden i DK har vi udviklet en serie
mere som er opkaldt efter vores gård i Nordjylland. Den hedder Thorrisgaard.
Se mere om den på www.thorrisgaard.dk. Vi kører efter samme koncept, som
vi gør på kildevand, jeg har i dag 7 private label i kildevand i samarbejde med
Aquad'or. Se mere på www.akdkildevand.dk.
Thorrisgaard er udviklet med henblik på salg til detailhandlen, convenience og
eksport. Jeg har identificeret flere aktører som forsøger at komme ind på
markedet i DK, bla. Pebas Scandinavia med deres Grønne Gården samt Sølyst
fra Antons.
I 2002 sagde Pebas/Grønne Gården til Charlotte og jeg på messen i Herning "vi
kan ikke lide jer og Søbogaard eller jeres produkter. Citat slut.
Det er primært Grønne Gården som jeg betragter som den største konkurrent
og ikke mit eget salg eller distribution af Søbogaard.
Jeg ønsker ikke at stoppe med salg af Søbogaard, da jeg mener at de 2
produkter kan supplere hinanden fint i min virksomhed.

Vi har produktet klar her i begyndelsen af marts 06 og vil præsentere det på
vores stand på Foodexpo messen i Herning fra d. 19.03.06 ­ 22.03.06.
Der vil det stå sammen med Søbogaard, Union øl, Corona, AKD kildevand,
Bomba energi drik m.v.
Du er velkommen til at ringe eller komme forbi til en snak om vores
samarbejde.
..."


Under messen i Herning blev "Månedsmagasinet for hotel og restaurant" for
april 2006 omdelt. I magasinet var der en halvsides annonce for "Thorrisgaard"
produkterne. Der var 34.778 fagfolk på messen.

Salgstal
Det fremgår af AKDs lagerstatistik for perioden 1. marts 2006 til
ophævelsestidspunktet den 13. juni 2006, at AKD solgte i alt 6.400 kasser Søbogaard
til caféer i perioden. Derudover havde AKD et businesstobusiness salg af
Søbogaard i samme periode på 185 kasser. For den samme periode året før, dvs. 1.
marts 2005 til 13. juni 2005, og før "Thorrisgaard" kom på markedet, solgte AKD
7.289 kasser Søbogaard til caféerne og 195 kasser Søbogaard som businessto
business salg. Over en treårig periode fra 12. juni 2003 til 12. juni 2006 udgjorde
AKDs samlede salg af Søbogaard produkter til caféerne 68.901 enheder svarende til
et dækningsbidrag på 2.226.466 kr. og businesstobusinesssalget udgjorde 2.123
enheder svarende til et dækningsbidrag på 93.345 kr.
Søbogaards samlede salg af caféflasker udgjorde henholdsvis 27.749 kasser i
perioden 1. marts til 13. juni 2005 og 29.697 kasser i perioden 1. marts til 13. juni
2006.


- -
7


For så vidt angår varianterne Søbogaard hyldeblomst, solbær, æblesolbær,
tranebær, hindbær, æblemost, sjælevarmer og mynte, alle i 25 cl. flasker, blev der
solgt nedenstående mængder til et uddrag af københavnske caféer:



Café Victor
Café Dan
Café Zeze
Café
Café Den
Turell
Sommersko
Blå Hund
Perioden 1.
65 kasser
82 kasser
92 kasser
107 kasser
114 kasser
marts til 13.
juni 2005
Perioden 1.
54 kasser
52 kasser
67 kasser
11 kasser
78 kasser
marts til 13.
juni 2006

Hertil kom et mindre salg af blandselvdrikke i 75 cl. flasker.

Af en udskrift fra Søbogaards bogholderi fremgår det, at Café Ziggy, RarBar,
Rohdes Café, DG Café og Rohdes Café 2, alle beliggende i Århus, og som ikke
længere køber Søbogaards produkter, i perioden 19. september 2005 til 18.
september 2006 købte Søbogaard produkter for ialt 143.573 kr. ex. moms.

Afslutningen på parternes samarbejde
Poul Hansen fra Søbogaard opsagde samarbejdet med AKD i følgende udateret
brev, som parterne er enige om, er sendt den 13. juni 2006:
"Til akd
Vores samarbejde startede for 7 år siden, ved at Søbogaard kvit og frit
overdrog Jer en pæn del af vores Københavnske og Sjællandske cafékunder,
samtlige på Fyn og Sønderjylland, samt i en periode også i Nordjylland indtil
akd nord ikke kunne finde ud af det mere, og en ny akd opstod, som heller
ikke kunne finde ud af det bla. at betale. Vi har i denne periode flere gange
beskyttet akd mod interessenter der gerne ville køre vores varer. Dette så sent
som for nogle måneder siden. Vi kan nu konstatere at du i mindst 2 tilfælde
har introduceret egne mærker i direkte konkurrence med Søbogaard og
dermed taget nogle af vores kunder. Senest med Torisgård hvor du endda
bruger "vores" flaske. Dette er sket inden vi får et brev om at dette har du
tænkt dig. Det må være åbenbart at man ikke kan distribuere Søbogaard
samtidig med at man laver sit eget mærke der konkurrerer med Søbogaard.
En sådan handlemåde viser for os en så slidt arbejdsmoral at vi ikke orker
mere. Ud over at producerer og bringe varer ud og dermed tjene penge lægger
vi stor vægt på også at gøre en forskel omkring økologi, Fair Trade, bevaring af


- -
8

gamle husdyrracer og andre ting, som vi finder nyttige. Vi har her brug for
samarbejdspartnere, der som et minimum ikke modarbejder os og som heller
ikke stjæler den positive energi som er nødvendig for, at vi kan arbejde mod de
mål, vi ønsker. Vi skal derfor umiddelbart opsige samarbejdet. Returemballage
og evt. fulde flasker vil naturligvis blive krediteret.
..."


Samme dag, den 13. juni 2006, sendte Søbogaard en telefax til samtlige caféer,
hvoraf fremgik følgende:
"Slut med AKD !
Samarbejdet med vores distributør gennem 7 år er ophørt.
Uden vores viden har AKD sendt deres egne Søbogaard kopiprodukter under
navnet "Thorrisgaard" på markedet og endda på samme flaske. En sådan
handlemåde er fuldstændig uacceptabel. Vi må ærligt indrømme at vi
foretrækker loyale og inspirerende samarbejdspartnere. For vedblivende at
kunne se os selv i spejlet (selvom det ikke nødvendigvis er et kønt syn) har vi
naturligvis måtte slutte samarbejdet med AKD, således at vi fremover ikke på
nogen måde kan kædes sammen med dette firma.
Økologi, Fair Trade, ulandsarbejde, udvikling af nye produkter i samarbejde
med økologiske avlere o.s.v. har ikke haft samme betydning for AKD ved Peter
Dalsgaard som for Søbogaard. Ligeledes har vi haft divergerende meninger om
omgangstonen med vores kunder. Vi har ikke ment at vores kunder skulle
opdrages, men anser vores kunder som kollegaer med en fælles interesse.
Tanken om at sende vores produkter på tilbud i Netto ligger os ligeledes fjernt.
Dengang samarbejdet startede, fik AKD ganske kvit og frit foræret en del af
vores københavnske kunder. Vi har derfor ikke længere alle jer kunder, gamle
som nye, i vores kartotek. Ønsker I fremover at bestille Søbogaard produkter,
ring da direkte på 57526060. Så hjælper vi med ny levering og afhentning af
emballage. Alle vores produkter kan ses på www.snn.dk. Se i øvrigt vedlagte
prisliste.
Vi håber at høre fra jer
De bedste hilsener
Søbogaard"

AKD og Thorrisgaard protesterede gennem deres advokat ved brev af 14. juni 2006
mod ophævelsen og mod indholdet i telefaxen til caféerne.

Forklaringer
Peter Nørris Dalsgaard har forklaret, at han er direktør i AKD gruppen, som han
stiftede i 1986. Thorrisgaard, hvori han er hovedaktionær, er stiftet i foråret 2006,
men forinden havde han igangsat produktionen af "Thorrisgaard" i AKDgruppen.
AKD og Thorrisgaard producerer øl og sodavand.

AKD samarbejdede med bryggeriet Fuglsang. AKD solgte sine produkter til
blandt andet Café Hackenbusch på Vesterbrogade i København. Gennem caféen fik


- -
9

han henledt opmærksomheden på Søbogaard. Han blev senere ringet op af en
medarbejder fra Søbogaard, Jens, som spurgte, om AKD ville sælge Søbogaards
produkter. Han tog til et møde hos Søbogaard, hvor de indgik en aftale om salg af
Søbogaards produkter. Han fik liste over kunder/caféer i København, som AKD
skulle sælge til. I begyndelsen faxede Søbogaard til AKD, når en ny kunde
henvendte sig. Efter nogle år kom der ikke så mange nye kunder fra Søbogaard. Det
skete, efter at han fyrede en chauffør, som efterfølgende fik arbejde hos Søbogaard.
Herefter begyndte Søbogaard oftere selv at køre sine varer ud. Han har også set
andre virksomheder køre ud med Søbogaards produkter. På det første møde hos
Søbogaard drøftede de ikke meget i relation til aftalen, men da samarbejdet senere
fik et større omfang, drøftede de aftalevilkårene. Sammen med Poul Hansen aftalte
han et opsigelsesvarsel på tre måneder, hvilket primært var af hensyn til de ansattes
opsigelsesvarsel. De eneste krav, Søbogaard stillede, var, at AKD ikke måtte sælge
Søbogaard til detailhandlen og Søbogaards egne kunder, ellers måtte de bare sælge
løs. Da han begyndte samarbejdet med Søbogaard, fik han en liste på et par sider
med navne på Søbogaards kunder. Det var ikke Søbogaards mening, at han skulle
lave opsøgende arbejde, men der var ikke forbud herimod. Han havde dog
Søbogaards produkter med, når han alligevel var rundt med nye varer, herunder
udenlandsk øl. Fra begyndelsen var det en del af aftalen, at Søbogaard også selv
kunne levere til nogle kunder, idet Søbogaard gerne ville fortsætte med at levere til
Christiania, Café Norden og Café Europa.
Det var generelt, at der ikke kom noget på skrift fra Poul Hansen. Poul Hansen
ringede kun, hvis der var problemer. Han selv skrev breve til Poul Hansen og
ringede indimellem. Han skrev blandt andet om kvalitetsproblemer og manglende
betaling fra kunder. Nogle gange drøftede han brevenes indhold efterfølgende med
Poul Hansen, andre gange blev der ikke fulgt op.

Han blev ringet op om levering fra en café, som han ikke kendte i forvejen.
Han skrev derfor i juni 2004 til Poul Hansen, fordi det var et nyt eksempel på
irrationel distribution. Han fik ikke noget svar. Han oplevede flere eksempler på
denne irrationelle distribution, hvor de hver især leverede til caféer lige ved siden af
hinanden. Han konfronterede Poul Hansen hermed.
På messen i marts 2005 i Bella Centret fik han en henvendelse fra den
administrerende direktør for Mamma Mia Danmark, der driver caféer. Direktøren


- -
10

spurgte, om AKD ville lave en private label serie til Mamma Mia. Han tilbød
Mamma Mia kæden at spørge Søbogaard, som imidlertid afviste det, hvilket han
meddelte Mamma Mia kæden. Mamma Mia kæden spurgte derefter, om AKD selv
kunne stå for en private label serie, hvilket han sagde ja til. Han tog kontakt til
sodavandsfabrikken Frem i Ribe, der også producerede økologiske safter. Frem ville
gerne være med til at lave private label drikke til Mamma Mia i varianterne
hyldeblomst, solbær, æble og hindbær. Mamma Mia ville gerne have en grøn flaske
og accepterede en lille grøn flaske ­ en "Beck"flaske. Sekssyv måneder senere blev
han ringet op af Frem, der ikke længere kunne skaffe den hidtidige flasketype, der
stammede fra Tyskland. Frem foreslog, at de i stedet anvendte Vichyflasken, den
samme flaske, som Søbogaard anvender, og som var i fri handel og uden
begrænsninger. Der var ikke mange andre flasker at vælge i mellem. Han sagde
derfor ja til Vichyflasken, hvilket han havde intentioner om at fortælle Poul
Hansen.
Han valgte efterfølgende at anvende Vichyflasken til "Thorrisgaard"
produkterne, idet det er hele tanken bag private labelprodukter, at det alene var
etiketten, der var anderledes. De måtte ikke anvende den almindelige, klare
sodavandsfalske, idet det er en pantflaske, der er forbeholdt drikke tilsat kulsyre. De
skulle bruge en 25 cl. flaske, svarende til den størrelse, som de allerede anvendte, og
de kunne derfor ikke anvende samme flaske, som en anden producent,
Grønnegården, anvendte.
Han henvendte sig til Nova Print, som de havde samarbejdet med ved
udarbejdelsen af Mamma Mias etiket, da AKD skulle have lavet etiketter til
"Thorrisgaards" produkter. Han bad Nova Print om at videreføre idéen fra Mamma
Mias etiketter. De ville have rigtige fotografier på etiketterne. Skrifttyperne er de
samme som på det skilt, der sidder på deres gård.
Grunden til, at han i sommeren 2005 valgte at påbegynde produktionen af
"Thorrisgaard", var, at han gerne ville bredt ud på markedet. Han havde en idé om
at samarbejde med Søbogaard om produktion og distribution, idet produktionen
kunne samles hos Frem. "Thorrisgaard" skulle således sælges til detailhandlen og
convienience, mens Søbogaards produkter skulle sælges til caféer og restauranter.
Det er normalt med samdistribution indenfor branchen, også for konkurrerende
brands.


- -
11

Han ringede til Dansk Supermarkeds indkøbsafdeling i januar 2006. De ville
gerne have vareprøver på "Thorrisgaard". Han påklæbede med tape de etiketter,
som han havde modtaget pr. email fra Nova Print. Dansk Supermarked var herefter
meget hurtige til at træffe en beslutning, idet de allerede i februar bestilte
Thorrisgaards produkter. Han afgav herefter en ordre til Frem, som leverede
"Thorrisgaard" produkterne til AKD den 28. februar 2006. AKD havde ikke leveret
"Thorrisgaard" til andre før Dansk Supermarkeds ordre til Netto. Samtidig med
leverancen til Netto skrev han til Poul Hansen, idet han fandt det rimeligt, at Poul
Hansen fik kendskab til AKDs nye produkt forud for messen i Herning.
AKD havde deltaget i messen i Herning nogle gange, og AKD havde tilmeldt
sig umiddelbart efter messen i Bella Centret i marts 2005. Alle udstillere står på
messens hjemmeside. Han blev kontaktet af en sælger fra et blad, der skulle deles
ud på messen. Han kendte ikke bladet, Månedsmagasinet for hotel og restauranter, i
forvejen. AKD har aldrig brugt mange penge til sådanne annoncer. Han tænkte, at
det var en god idé at få "Thorrisgaard" med i bladet. Der kommer også mange
forbrugere på messen i Herning, som ville kunne købe "Thorrisgaard" i Jylland.
Han tænkte ikke på, at det kunne virke som en reklame i forhold til andre produkter
på café og restaurantmarkedet. AKD havde ikke på daværende tidspunkt nogen
distribution i Jylland.
AKD har aldrig handlet med Panton & Lange, heller ikke før 2. marts 2006.
Hansen & Co., som har eksisteret i en del år, er stor på markedet for soft
drinks og sælger primært til detailhandlen og ikke meget til caféer. AKD havde
handlet med Hansen & Co. i nogle år inden 2006 og har aldrig solgt Søborgaards
produkter til Hansen & Co.. Hansen & Co.'s priser er væsentligt højere end den pris,
caféerne betaler hos AKD. AKD's pris er den samme som Søbogaards.
Peter Skafte er en selvstændig ølhandler. AKD solgte Søbogaards produkter til
Peter Skafte frem til den 8. juni 2006. Engang i marts måned meddelte Peter Skafte
til ham, at en kunde havde klaget over Søbogaards varer. Peter Skafte købte herefter
i stedet en række af Thorrisgaards varer til brug for disse kunder. AKD har
maksimalt solgt 400 kasser "Thorrisgaard" til Peter Skafte. Peter Skafte skrev noget
om Søbogaard på sin hjemmeside, formentlig mens han var meget sur. Han bad
Peter Skafte om at lade være med det.


- -
12

AKD har fra marts til juni 2006 primært solgt "Thorrisgaard" til Dansk
Supermarked og Hansen & Co. samt forskellige virksomheder, herunder Depot Fyn,
og en selvstændig forhandler i Nordjylland. AKD har ikke sælgere ansat. Han fik
ikke nye kunder i perioden.
AKD solgte ikke "Thorrisgaard" til caféerne i foråret 2006. AKD oplevede en
nedgang i salget af Søbogaards produkter. Nogle var utilfredse med kvaliteten. Hvis
kunderne spurgte til et alternativ til Søbogaards produkter, fortalte han om
"Thorrisgaard" for ikke at miste kunderne.
Nogle caféer køber varer hver uge, andre hver anden eller tredje uge. Caféerne
bestilte således først nye varer, når de var ved at løbe tør. AKD forhandlede de
Søbogaard varianter, der blev solgt til caféerne, både de små flasker og de store til
opblanding. På nogle caféer står Søbogaards flasker fremme, mens andre caféer blot
har oplistet Søbogaards produkter på et skilt. Det er sædvanligt, at caféer beder om
at få hentet varerne igen, for eksempel hvis de er i økonomiske problemer.
Der har været tre produktioner af Søbogaard hyldeblomst, som ikke havde ø
mærket på etiketten. Han opdagede ikke det manglende ømærke de første gange,
men han blev kontaktet herom af en kunde. Han ringede herefter til Søbogaard, der
svarede, at der ikke var ømærke på lige den produktion. Nogle kunder klagede
over, at de skulle betale samme pris for produkter uden ømærke.
AKD havde bestilt nogle varer hos Søbogaards vognmand, som skulle leveres
tirsdag den 13. juni 2006. AKD fik imidlertid ikke varerne. Lars Møller fra
vognmanden ringede og fortalte, at Poul Hansen havde sagt til ham, at han ikke
måtte køre op med varerne. Lars Møller fortalte, at Humleekspressen formentlig
havde overtaget distributionen, og at det var sket ultimo maj/primo juni. Han, Peter
Dalsgaard fandt det ikke berettiget, at Søbogaard ophævede aftalen på denne måde.
Han talte ikke med Poul Hansen efter sit brev af 9. marts 2006 og frem til
ophævelsen. Han var rystet over ophævelsen. De mistede en masse kunder efter
ophævelsen. Nogle caféer begyndte at bestille "Thorrisgaard" hos AKD i stedet for.
Kunderne var fortørnede over den behandling, som AKD havde fået fra Søbogaard.
Humleekspressen var hans største konkurrent. Hvis AKD skulle overleve, måtte de
have flere varianter af "Thorrisgaard". Han kontaktede i maj/juni 2006 Frem herom.
AKD handler ikke længere med caféerne Victor, Zeze og Den Blå Hund.


- -
13

Poul Hansen har forklaret, at Søbogaard begyndte med at producere honning og
efterfølgende kom æblemost, saftevand og andre safter samt marmelader og spiritus
til. I dag har Søbogaard 130140 forskellige varenumre, hvoraf de fleste er
økologiske produkter. Ikke alle varenumre produceres hele tiden. Tilfældigheder
har været afgørende for deres produktudvikling, idet de ikke har været målrettede,
heller ikke i forhold til design. I forhold til Søbogaards størrelse bruger de megen tid
og penge på at udvikle nye produkter af økologiske varer. Det var Søbogaard, der
introducerede hyldeblomstdrikken på det danske marked. De gør ikke noget
traditionelt for at markedsføre sig selv og har aldrig brugt reklamebureauer. De har
været på mindst 50 messer, udstillinger og dyrskuer gennem tiden, herunder
helsekostmesser. Han har altid gjort sig umage med at lave flotte og utraditionelle
stande, hvorved de fik besøg af mange kunder. De har også haft besøg af mange på
virksomheden, ligesom de fra 1990'erne har udgivet Søbogaardposten. De fik et
tilbud fra DR1 om medvirken i et halvtimesprogram, hvilket de sagde nej tak til,
idet de var nervøse for at blive set for meget. De har således forsøgt at afbalancere
deres markedsføring. Søbogaard drives af kreative kræfter og har ikke nogen
egentlig direktør.

Etiketterne til deres forskellige drikke er tegnet af en pige, der var til
fødselsdag hos dem. Ved nye produkter har de gjort sig umage med at finde ting i
litteraturen, der er skrevet om for eksempel hyben, som de herefter har skrevet på
etiketterne.
AKD kom ind i billedet gennem Søbogaards tidligere medarbejder Jens.
Søbogaard forærede kvit og frit en række cafékunder til AKD. AKD ville imidlertid
ikke have caféer langt uden for København, ligesom de ikke ville have Tivoli, hvor
det kostede penge at komme ind for at levere. Søbogaard beholdt de steder, hvor de
syntes, det var hyggeligt at komme, herunder Christiania, ligesom de beholdt de
bedst sælgende kaffesteder, f.eks. Norden og Europa. AKD købte varer hos
Søbogaard med rabat, hvilket svarede til AKDs fortjeneste. AKD skulle derefter
levere varerne til kunderne. Det er korrekt, at han sagde til AKD, at det var en dårlig
idé at ringe til kunder, da kunderne nok skulle ringe til dem, når de manglede varer.
Det skulle ikke forstås sådan, at AKD ikke måtte ringe til kunderne. Da samarbejdet
med AKD begyndte, kørte AKD ikke med andre saftprodukter. På et tidspunkt
spurgte AKD, om de ikke skulle køre med Antons produkter også, så de kunne


- -
14

følge med i, hvor meget der blev solgt fra konkurrentens side. Han sagde til AKD, at
det var en dårlig idé.
Søbogaard har aldrig lavet skriftlige kontrakter. De har en enkelt gang
overvejet at lave en kontrakt med NH supermarkedskæden om levering af en stor
ordre på lynghonning. Indkøberen sagde til ham, at det ikke var nødvendigt med
kontrakt, for hvis ikke varen var der til tiden, skulle han ikke komme igen. Han
tænkte, at det var den rigtige måde at gøre det på.
Søbogaard har selv leveret til en Mamma Mia café lige før påske. Han hørte
om Mamma Mia på Bella messen, men hørte derefter ikke mere, og han blev ikke
efterfølgende sat i forbindelse med Mamma Mia. Han har ikke før i dag i retten set
Mamma Mia saft på Søbogaards grønne flasker, men han har tidligere set saften på
de små Beckflasker.
Han så første gang "Thorrisgaard" produkterne, da en af deres chauffører
havde hentet returvarer på en café i København og i den forbindelse tog en
"Thorrisgaard" flaske med hjem. Han troede, at han snart ville have en rødglødende
Peter Dalsgaard i telefonen, som havde spottet en ny konkurrent, men det skete af
gode grunde ikke. Han modtog herefter brevet fra Peter Dalsgaard. Deres
kommunikation foregik normalt pr. telefon. Han kan ikke huske, om der er kommet
andre breve i tidens løb fra Peter Dalsgaard, måske i forbindelse med spørgsmål om
eneret, men han har ikke modtaget breve om kvalitetsmangler. Han har ikke oplevet
problemer med kvalitetsmangler i et større omfang, men det er naturligvis sket, idet
Søbogaard anvender økologiske varer uden konserveringsmidler.
Peter Dalsgaards brev fra marts 2006 beskrev ikke AKDs store planer om
samdistribution eller faktureringerne til Dansk Supermarked og Hansen & Co.
Endvidere havde AKD allerede lavet aftaler på det tidspunkt, og brevet var derfor
alene af historisk interesse. Det var normalt, at uanset hvad der havde stået i brevet,
blev han efterfølgende ringet op af Peter Dalsgaard.
Han skrev et brev til caféerne, efter at Søbogaard havde standset samarbejdet
med AKD, idet de ikke vidste, hvilke kunder AKD havde. De var derfor nødt til at
melde bredt ud til caféerne, hvordan disse fremover kunne købe Søbogaard. AKD
var Søbogaards eneste grossistkunde. Søbogaard havde ingen mulighed for at
opdage, at AKD havde solgt til f.eks. Peter Skafte, idet AKD hentede returflaskerne.


- -
15

Søbogaard fik alene Søbogaard flasker retur, ikke kasser med også "Thorrisgaard"
flasker i.
Nogle af Søbogaards tidligere kunder køber nu "Thorrisgaard", for eksempel
cafékæden Baresso og Bøf & Ost på Gråbrødretorv. Bøf & Ost koncernen, der var
store kunder, købte formentlig et sted mellem 20.00025.000 flasker om året.
Søbogaard har altid søgt at levere så gode produkter som muligt. Ømærket er
både en glimrende ting og en absurd ting. De har gennem mange år plukket
hyldeblomster i en plantage ved en mose, der ikke er ømærket, men hvor der kun
kom folk på plukketidspunktet. Disse hyldeblomster kunne ikke bruges til ø
mærkede produkter. Men steder, hvor der er gødet med gødning fra ikke
økologiske svinebrug, kan godt få ømærke for deres hyldeblomster. Folk tror, de
får noget, som de ikke får. Det er ikke problematisk, at der på nogle flasker ikke er
ømærke, idet han ved med sikkerhed, at blomsterne er plukket på et sted, hvor der
ikke er anvendt sprøjtemidler. Den fremlagte produktionsrapport er udtryk for en
produktion, der ikke er økologisk. De serbiske hyldeblomster er økologiske med
certifikat, men produkterne kunne ikke ømærkes, da der var iblandet almindelig
hyldeblomst. Produktionen den 9. og 10. november 2005 er efter hans erindring
deres sidste produktion heraf.
Søbogaard blev kaldt ind til Panton & Lange efter en kreditnota fra marts 2006
for at hente tom emballage. Deres chauffør så en flaske "Thorrisgaard" i køleskabet.
Han har aldrig været der og ved ikke, hvem Panton & Lange er, ligesom han ikke
ved, hvor meget Søbogaard har solgt til dem.
Han kan ikke huske præcist, hvad det er for to tilfælde, han omtalte i sit brev,
men Panton & Lange kunne være den ene. Selvom han opdagede "Thorrisgaard"
flasken og modtog brevet fra AKD i marts 2006, skrev han først sit brev i juni 2006,
idet han indtil maj var uvidende "om virkeligheden". Hvis der havde stået i AKDs
brev fra marts 2006, at de ville levere til Netto, ville han straks have reageret. Der
stod blot, at AKD ville levere til detailhandlen. AKD burde have kontaktet dem, da
AKD rettede henvendelse til Dansk Supermarked i januar 2006, hvilket ville have
været loyalt efter syv års samarbejde. Søbogaard havde gennem flere år forsøgt at
komme ind på det franske marked og havde meldt sig til en messe i Frankrig.
Udenrigsministeriet ringede til ham og fortalte, at der allerede var et lignende dansk


- -
16

produkt på messen. Allerede midt i maj kunne han se, at det ikke var holdbart med
et samarbejde med AKD, og han måtte derfor tænke videre.
Den liste, som Søbogaard udleverede ved begyndelsen af samarbejdet,
vedrørte muligvis kun vedrørende caféer, men AKD kunne også sælge Søbogaards
produkter til andre end caféer. Det er ikke hans skyld, at han ikke har kunnet
konstatere, at Skafte solgte Søbogaard til kantiner m.v. AKD aftog stadig Søbogaard
produkter i den periode, hvor "Thorrisgaard" var kommet på markedet.
Søbogaard begyndte at samarbejde med Humleekspressen umiddelbart efter
afbrydelsen af samarbejdet med AKD. Han kontaktede selv Humleekspressen, som
han gerne ville samarbejde med. De har ingen skriftlig samarbejdsaftale. De har
også andre distributører end Humleekspressen.
I begyndelsen anvendte Søbogaard ganske almindelige sodavandsflasker. Da
de begyndte at lave andre produkter end æblemost, fandt han på, at de skulle
anvende den grønne flaske. Det første lager købte Søbogaard fra FDB, der havde
indkøbt flaskerne, men de skulle ikke bruge dem alligevel. For år tilbage var
Søbogaard flasken meget almindelig i Tyskland, og de købte brugte flasker derfra.
Det er højst ejendommeligt, at der kun skulle være én flasketype i hele Europa, der
kunne bruges til saft.

Bente Franck Winther har forklaret, at hun er logistikansvarlig hos Hansen & Co.
A/S. Hun sad i foråret 2006 også med ordreafgivelser. Hansen & Co. sælger diverse
drikkevarer, herunder "Thorrisgaard". De tog formentlig "Thorrisgaard" med, fordi
det er et økologisk produkt, der passer godt ind i deres sortiment. Hansen & Co.
sælger til grossister, caféer, restauranter, kiosker m.v. Man skal købe for minimum
2.000 kr., hvis man vil have varerne leveret fragtfrit, hvilket kan være en
begrænsning for caféer med begrænset lagerplads. Hvis man køber små ordrer, får
man ikke rabat, men alene Hansen & Co.s listepris.
Hansen & Co. solgte første gang "Thorrisgaard" til Panton & Lange den 8. maj
2006. De solgte to kartoner á 24 flasker, hvilket ikke en stor ordre. Panton & Lange
er en sandwich take away café. Derudover solgte Hansen & Co. otte kartoner
"Thorrisgaard" direkte til andre caféer i perioden 1. marts ­ 13. juni 2006.


- -
17


I den relevante periode havde Hansen & Co. et totalt salg på 223 kartoner á 24
flasker, herunder til bl.a. Bacardi/Martini importøren, Salling, Hotel D'Angleterre,
Magasin, Panton & Lange samt caféen i Illum.

Lars Møller har forklaret, at han fra den 1. oktober 2006 har været ansat som
chauffør i AKD gruppen, hvor han kører med sodavand, saft og øl, herunder
"Thorrisgaard". Tidligere kørte han blandt andet med Søbogaard, men alene i
Jylland. Han har blandt andet kørt varer fra Søbogaard til AKDgruppen. Først efter
den 1. oktober 2006 blev der kørt med "Thorrisgaard" til de århusianske caféer. Han
er helt sikker på tidspunktet, idet han gav caféerne telefonnummeret til AKD.
Den 13. juni 2006 kørte han med Søbogaard produkter fra producenten
Landkjær. Han skulle hente nogle yderligere varer hos Søbogaard. Hos Søbogaard
fik han at vide, at han skulle læsse af, og at han ikke måtte levere varer til AKD.
Han har ikke kørt med "Thorrisgaard" produkter til caféer før den 13. juni
2006. Han modtog klager fra kunderne over Søbogaards produkter, særligt
hyldeblomst drikken, der gærede og sprang i luften.
Han skulle spørge kunderne, om de ville købe andre produkter end
Søbogaards produkter. Det var ikke svært at skaffe nye kunder, idet "Thorrisgaard"
produkterne har været af en bedre kvalitet end Søbogaards produkter. Der er alene
sendt enkelte "Thorrisgaard" flasker tilbage. Nogle caféer er fortsat med at sælge
Søbogaards produkter. Han kører både i Jylland og på Sjælland. Han har ikke
kontaktet kunder på Sjælland, idet han på Sjælland alene skal køre varer ud. Han
har ikke andre interesser end sin ansættelse i AKD eller Thorrisgaard. Han var træt
af at arbejde hos Søbogaard. Han havde forud for ansættelsen hos AKD ofte kontakt
med Peter Dalsgaard, idet han ofte kom til virksomheden. Han havde ikke noget at
gøre med Mamma Mia.
Før i tiden var der hyldeblomst produkter, der ikke var ømærkede. Han vil
tro, at omkring 20 % af varerne var ømærkede, mens resten ikke var.

Peter Skafte har forklaret, at Peter Skafte ApS er en distributionsvirksomhed, som
sælger øl og læskedrikke til kontorer, virksomheder, kantiner i København.
Han havde i april 2006 både "Thorrisgaard" og Søbogaards produkter på sin
hjemmeside. Han solgte "Thorrisgaard" til kantiner og kontorer. Han sælger ikke


- -
18

"Thorrisgaard" til caféer. Han havde gennem mange år været kollega med Peter
Dalsgaard, som gerne ville have, at han solgte "Thorrisgaard" produkterne. Han
kan ikke huske, hvornår han begyndte at sælge dem. Når hans kunder ringede med
ordrer på Søbogaards produkter, introducerede han "Thorrisgaard" ved at fortælle
om produktet. Han gjorde det for at hjælpe Peter Dalsgaard. .
Nogle af kunderne klagede over Søbogaard produkterne. Man kunne se på
produkterne, hvis de ikke var i orden, men smagen var der ikke noget i vejen med.
Han modtog forholdsvis mange klager på Søbogaards produkter i forhold til øvrige
produkter. Han solgte "Thorrisgaard" med et argument om, at det var en bedre
kvalitet end Søbogaards produkter. I 2007 solgte han i alt 3.000 kasser Søbogaard og
ikke en eneste kasse Thorrisgaard. I 2006 har han formentlig solgt omkring det
samme antal kasser Søbogaard. Han ophørte efter nogle måneder med at sælge
"Thorrisgaard", fordi kunderne hellere ville have Søbogaard.

Peter Bergendorf har forklaret, at han er indkøber hos Café Victor, ligesom han
udfører kontrol og regnskabsopgaver. Han har arbejdet på caféen i 1012 år.
Han bestiller varer pr. telefon. Der går et par dage imellem nye bestillinger hos
Søbogaard. Forskellen i køb mellem de to perioder i henholdsvis 2005 og 2006 er
ikke nødvendigvis udtryk for mindre salg, men kan være udtryk for en
periodisering. Han husker ikke, at der skulle have været mindre salg i 2006 end i
2005. Han bestilte normalt 1015 kasser Søbogaard ad gangen.
AKD har aldrig leveret "Thorrisgaard" til Café Victor.
Café Victor sælger flest hyldeblomstdrik af Søbogaards produkter. Som
indkøber kan han ikke forveksle Søbogaards og Thorrisgaards hyldeblomst
produkter. Når kunderne bestiller, bestiller de Søbogaard, ikke hyldeblomstdrik.
Han vil tro, at der står "Søbogaard", ikke "hyldeblomstdrik", på deres menukort.
Kundernes kendskab til Søbogaard er en af grundene til, at han valgte ikke at købe
Thorrisgaard. Det er trendy at købe Søbogaard.
Han har ikke indtryk af, at der er store kvalitetsproblemer med Søbogaards
produkter.

JeanYves Puibaraud har forklaret, at han er indehaver af Café Bankeråt og står for
caféens indkøb.


- -
19

Caféen sælger i dag "Thorrisgaard", men har tidligere solgt Søbogaards
produkter. De ophørte med at købe Søbogaards produkter, da de ikke længere
kunne få dem leveret gennem AKD. Han bestiller varer hver 10.14. dag. En dag, da
han ringede for at bestille varer, fik han at vide, at der var problemer parterne
imellem omkring leveringen af Søbogaards produkter. Der var således en periode,
hvor han ikke kunne få nogle af varerne. Da han senere ringede for at bestille, blev
han i stedet tilbudt "Thorrisgaard". Han har ikke fået presset "Thorrisgaard" ned
over sig. Han har samarbejdet med AKD i alle de ni år, han har haft caféen. Det var
af nemhedsgrunde, at han valgte at skifte til "Thorrisgaard".
Kvaliteten af Søbogaard var i og for sig i orden, men nogle gange var der en
mugplet. Han oplevede, at Søbogaards blandselv produkt ikke var økologisk.
Caféen har et koncept med salg af helst økologiske varer. "Thorrisgaard" og
Søbogaards produkter er ikke forvekslelige for ham. Søbogaard er efter hans
opfattelse velkendt på markedet. Han har ikke indtryk af, at hans kunder decideret
bestiller et Søbogaard produkt, men at de efterspørger økologisk saft.

Kristian Olesen har forklaret, at han er salgschef i Frem. Frem er et
familieforetagende, der siden 1949 har produceret sodavand og saft. De producerer
mange millioner flasker om året. Han kender Peter Dalsgaard som en af deres gode
kunder gennem mange år på sodavandssiden. Frem er løntapper for så vidt angår
"Thorrisgaard" og Mamma Mias private label produkter.
Peter Dalsgaard ringede til ham, da AKD skulle producere en serie for kæden
Mamma Mia. Han fandt den lille flasketype, Beck, som var ledig på markedet på det
tidspunkt. Han præsenterede flasken for Peter Dalsgaard og Mamma Mia. Da
bryggeriet Beck stoppede med at producere flasken, var Frem alene en lille spiller
på markedet. Frem skulle herefter ud at finde en ny flaske, som de kunne anvende i
deres tappeanlæg. Det er svært at finde ledige flasker i dag, men de fandt en flaske i
Tyskland, som var den eneste, der kunne garanteres at være fri på markedet i to år.
De tog derfor flasken hjem. Det er den grønne flaske, som efterfølgende blev
anvendt til Mamma Mias saft. De vidste ikke på daværende tidspunkt, at det var
den samme flaske, som Søbogaard anvendte.
Produktionen af "Thorrisgaard" begyndte omkring februarmarts 2006. De
valgte at anvende samme flaske som til Mamma Mias saft, idet den passede i deres


- -
20

system, og da den var fri på markedet. Salgschef Mads Elming fra Recks (en del af
Holmegaards glasværker) sagde, at det var en frit tilgængelig flaske, og at alle
kunne købe den. Den blev endvidere anvendt til kildevand i Frankrig. Mads fra
Systempack i Tyskland sagde det samme. På det tidspunkt var der ikke andre
muligheder for valg af flaske. De kunne ikke anvende den almindelige
sodavandsflaske, idet det var en pantflaske. Netto er fritaget for at tage pantflasker
ind. Da det var meningen, at Thorrisgaard skulle sælges til detailhandlen, herunder
Netto, valgte man derfor at tappe "Thorrisgaard" på engangsflasker. Hvis man tog
sodavandsflasken ind i Netto igen, skulle Netto begynde at tage imod alle andre
sodavandsflasker med pant igen, og det var de ikke interesserede i.
Hvis AKD ikke havde taget Mamma Mia med private label ind, havde Frem
selv gjort det, idet det ville være en god forretning.
Da de begyndte at løntappe for Mamma Mia, tappede de også for Anton. Da
Anton ikke leverer til detailhandlen, kan de anvende almindelige sodavandsflasker.

De øvrige engangsflasker, som de kunne få udover den grønne flaske, passede
ikke i deres system, idet systemet ikke kan tappe på flasker med et stort
mundstykke til skruelåg. De blev ikke tilbudt andre flasker end den grønne, som de
kunne køre i deres system. De tapper deres Frem sodavand på almindelige
sodavandsflasker.

Mette Jeppesen forklarede, at hun fra 2000 til slutningen af 2004 var ansat i
Søbogaard, hvor hun udførte kontoropgaver.
Mens Søbogaard samarbejdede med AKD, ringede. Peter Dalsgaard af og til,
ligesom hun ringede eller faxede ordrer til AKD. Hun har aldrig set noget brev fra
Peter Dalsgaard, men hun så ikke alle breve til Søbogaard. Det var hovedsageligt
hende, der talte med kunderne. Kunderne elskede Søbogaards produkter.

Marianne Rasmussen har forklaret, at hun er gift med Poul Hansen og arbejder på
kontoret hos Søbogaard. I den relevante periode var de firefem ansatte på
Søbogaard.
Det var ikke så tit, at hun tog telefonen, men hun har talt med Peter Dalsgaard
i telefonen og kan huske, at Peter Dalsgaard en eller to gange var på Søbogaard. Det
var sædvanligt, at Peter Dalsgaard ringede til Søbogaard.


- -
21

Søbogaard har generelt ikke skriftlige kontrakter med kunderne.

Palle Hviid har forklaret, at han ejer Flint & Hviid, der er et engrosfirma, som
sælger økologiske fødevarer. De handler med private, institutioner, mindre
specialbutikker, supermarkeder, andre grossister, caféer, hoteller og restauranter.
De er den eneste grossist, der er beliggende i København.
Flint & Hviid har købt Søbogaards varer fra 1994. Søbogaard har altid haft lidt
kultstatus på markedet og er førende med safter og marmelader. Søbogaards
produkter har haft en bedre kvalitet end andre producenters produkter. Flint &
Hviid sælger også økologiske safter fra andre producenter, herunder Rynkeby og
Skælskør. Der er ikke andre af produkterne, der bliver solgt på grønne flasker. Han
har lige været på en stor økomesse i Tyskland, hvor han heller ikke så andre, der
havde grønne flasker med saft.
Han har tidligere talt med Lars, som kørte varer ud til ham for firmaet Schleip
ner, som han har samarbejdet med gennem ca. 10 år. Lars havde et stort netværk og
kunne derfor løse de transportopgaver, som de skulle have løst. En dag kom Lars
forbi Flint & Hviids kontor med en kasse "Thorrisgaard" og fortalte, at han
begyndte at køre med "Thorrisgaard". Lars lovpriste produkterne og sagde, at de
var i en bedre kvalitet end Søbogaard. Han begyndte ikke at sælge "Thorrisgaard",
da han blev lidt fornærmet over, at Søbogaard blev miskrediteret af Lars. Han
ringede til Poul Hansen og spurgte, om det var rigtigt, at han solgte ikkeøko varer,
hvilket ikke var tilfældet. Han ved, at der også er kunder i Århus og København,
der var blevet kontaktet med henblik på salg af "Thorrisgaard".
Ømærket er udtryk for et statskontrolleret produkt. Man kan godt sælge
økologiske produkter uden ømærke på. Han vil tro, at omkring 60 % af hans varer
er uden ømærke, selvom han er sikker på, at de er økologiske. Dette er blot udtryk
for, at varerne ikke er kontrolleret af de danske økologimyndigheder. Han sælger
mange udenlandske varer, der ikke er ømærkede.

Parternes procedure
AKD og Thorrisgaard har anført, at der er indgået en aftale mellem AKD og
Søbogaard om AKDs forhandling og/eller distribution af Søbogaards økologiske
safter til caféer og restauranter. I forbindelse med indgåelse af parternes samarbejde


- -
22

for syv år siden fik AKD overdraget en række af Søbogaards cafékunder. Søbogaard
har skriftligt anerkendt eksistensen af en aftale mellem parterne, ligesom
Søbogaards opsigelse af samarbejdet den 13. juni 2006 med bemærkningen "Vi skal
derfor umiddelbart opsige samarbejdet" fastslår, at der eksisterede et reelt
samarbejde. Søbogaards opsigelse med umiddelbar virkning er reelt en ophævelse
af samarbejdsaftalen, hvilket var uberettiget. Søbogaard har som begrundelse for
ophævelsen angivet konkurrerende virksomhed. AKD har ikke udøvet
konkurrerende virksomhed i perioden inden Søbogaards uberettigede ophævelse.
Det er derimod korrekt, at "Thorrisgaard" produkterne nu markedsføres og sælges i
direkte konkurrence med Søbogaards produkter på café og restaurationsmarkedet.
Ingen af de vidner, der havde tilknytning til caféer, havde fået tilbudt
"Thorrisgaard" produkter forud for den 13. juni 2006, hvorfor Søbogaard ikke har
påvist konkret salg af "Thorrisgaard" produkter til cafémarkedet forud for dette
tidspunkt. Søbogaard fik heller ikke "Thorrisgaard" flasker med som
returemballage, hvilket de ville have fået, hvis caféerne også havde solgt
"Thorrisgaard" produkter, idet cafépersonalet ville blande flaskerne i returkasserne.
"Thorrisgaard" produkterne blev alene udviklet med henblik på salg til
detailhandel, convenience og eksport, og var således ikke i konkurrence med
Søbogaards produkt, der af AKD alene blev solgt til caféer og restauranter.

AKD har intet kendskab til salg af "Thorrisgaard" til cateringfirmaet Panton &
Lange. Firmaet Hansen & Co. har ikke er solgt til Panton & Lange i perioden 1.
februar ­ 30. april 2006, men alene solgt to kartoner á 24 flasker den 8. maj 2006.
Businesstobusinessmarkedet er et lille marked i forhold til cafémarkedet. Det
giver ingen mening at tale om konkurrence mellem de to markeder. AKD bærer i
øvrigt ikke ansvaret for, til hvem Hansen & Co. afsætter deres varer, ligesom AKD
ikke kan forhindre, at enkelte caféer køber "Thorrisgaard" produkter i eksempelvis
Netto eller andre detailforretninger. AKD har ikke iværksat konkurrerende
virksomhed ved salg af "Thorrisgaard" til Hansen & Co. Det bestrides endvidere af
prismæssige grunde, at salget til Hansen & Co. skulle udgøre konkurrerende
virksomhed i forhold til Søbogaard.

AKD har ikke markedsført "Thorrisgaard" produkterne i konkurrence med
Søbogaards produkter. Der er tale om en enkeltstående annonce i
"Månedsmagasinet for hotel og restaurant". Der er ikke tale om et "messeblad",


- -
23

men blot at en af de øvrige deltagere på messen i Herning i april 2006 udgav et blad,
som blev omdelt gratis på messen. Messen i Herning kendetegnes ved, at de
besøgende primært er forbrugere, og da bladet henvender sig til de besøgende, var
det oplagt for AKD at annoncere heri, herunder i særdeleshed da AKD i samme uge
kørte en kampagne i Netto. Salg indenfor cafébranchen sker ikke på messer, men
ved personlig kontakt til caféerne. Forud for messen i Herning havde AKD
orienteret Søbogaard om "Thorrisgaard" produkterne og deltagelsen på messen.
Såfremt Søbogaard ikke kunne acceptere dette, burde Søbogaard straks have
reklameret. Desuden er markedsføringen i bladet af bagatelagtig karakter, og AKD
har ikke fulgt op på annonceringen. Endvidere besøgte Søbogaards løntapper i
Nordjylland AKDs stand på messen. Allerede af denne grund gøres det gældende,
at Søbogaard umiddelbart efter messen var bekendt med AKDs deltagelse, hvorfor
ethvert forhold i forlængelse heraf er fortabt ved passivitet.
Peter Skafte ApS' virksomhed er alene målrettet klubber, kantiner, kontorer,
arbejdspladser, selskabslokaler og receptioner". Det bestrides derfor, at teksten på
Peter Skafte ApS' hjemmeside udgør markedsføring i konkurrence med Søbogaard.
Endvidere er AKD ikke ansvarlig for tredjemands ensidige angivelser på en
hjemmeside.
AKD har solgt Søbogaards produkter loyalt og tilfredsstillende i perioden fra
8. marts 2006 til 13. juni 2006. Søbogaard har ikke berettiget kunne opsige eller
ophæve samarbejdet under henvisning til, at AKD kørte med "Thorrisgaard"
produkter, allerede fordi Søbogaard tillader dette i relation til øvrige
samarbejdspartnere. Det var hensigten, at AKD alene skulle køre med
"Thorrisgaard" til convenience og detailhandel samt eksport. Samdistribution er
sædvanligt indenfor branchen.
Søbogaard har fortabt enhver indsigelsesadgang ved passivitet, idet
Søbogaard har været fuldt ud bekendt med forholdene i februar 2006 og i hvert fald
ved modtagelsen af AKDs brev i marts, men Søbogaard gjorde ingen indsigelse.
AKD mistede dermed muligheden for at forholde sig til eventuelle indsigelser,
ligesom AKD med rette har kunnet indrette sig på, at Søbogaard accepterede AKDs
virksomhed. Søbogaards ophævelse af samarbejdsaftalen den 13. juni 2006 var
derfor ikke rettidig. AKD gør endvidere gældende, at Søbogaard ikke berettiget har
kunnet anse aftalen for ophørt, allerede af den grund at AKD udtrykkeligt har


- -
24

anført, at samarbejdet fortsatte, at produkterne kunne supplere hinanden hos AKD,
samt at AKD i overensstemmelse hermed har aftaget og distribueret kasser af
Søbogaard i hele perioden fra den 8. marts til den 13. juni 2006.
Ved ophævelsen, der må betragtes som en opsigelse, handlede Søbogaard
erstatningspådragende. AKD er herefter berettiget til erstatning for tabt
dækningsbidrag i opsigelsesperioden. Søbogaard har erkendt, at der var aftalt en
opsigelsesperiode. I mangel af aftale om længden må retten fastsætte et rimeligt
opsigelsesvarsel, der henset til samarbejdets varighed bør fastsættes til tre måneder.
Erstatningspåstanden er fastsat ud fra et gennemsnitligt månedligt dækningsbidrag
i 3 måneder..
Udsagnene i påstand 1 skal bedømmes efter markedsføringslovens § 2, stk. 1
og 2 om vildledning, nedsættende omtale m.v. og tillige efter lovens § 2a, stk. 2, nr.
1, 3 og 5, om sammenlignende reklame, idet udsagnene indeholder tilkendegivelser
i forbindelse med Søbogaards udøvelse af sin virksomhed, som har til formål at
fremme afsætningen af varer for Søbogaard og dermed egnede til at påvirke
efterspørgslen af Thorrisgaards produkter. Udsagnene indeholder endvidere
tilkendegivelser om Søbogaards varer, som både direkte og indirekte henviser til
Thorrisgaard og Thorrisgaards varer, jf. definitionen af sammenlignende reklame i
markedsføringslovens § 2a, stk. 1. Udsagnene i påstand 1 fremstår som illoyale,
vildledende og misrekommanderende, ligesom udsagnene ikke lever op til reglerne
om sammenlignende reklame. Ved vurderingen af, om Søbogaard har overskredet
grænserne for omtale af en konkurrent, må der tages hensyn til
konkurrencesituationen, hvor Søbogaard er langt den største aktør i markedet, og
Thorrisgaard er et nystartet firma. Uanset at Søbogaard har gjort gældende at have
gjort brug af humoristiske udtalelser, var der en meget nærliggende risiko for at
misforstå de signaler, der er det underliggende eller bærende tema i udtalelserne.
Udsagnene i påstand 1 er utilbørlige, miskrediterende og nedvurderende overfor
Thorrisgaard og AKD. I relation hertil gøres det generelt gældende, at der er
identifikation mellem AKD og Thorrisgaard, idet Peter Dalsgaard er direktør i
begge virksomheder. For så vidt angår udsagnet "Slut med AKD" gøres det
gældende, at udsagnet indikerer, at AKD er ophørt. "Uden vores viden, har AKD
sendt deres egne Søbogaard kopiprodukter under navnet "Thorrisgaard" på
markedet" giver udtryk for, at AKD og Thorrisgaards produkter er en kopivare og


- -
25

dermed af ringere kvalitet. Udsagnene "Vi må indrømme at vi foretrækker loyale og
inspirerende samarbejdspartnere" og "For vedblivende at kunne se os selv i spejlet
(...) har vi naturligvis måtte slutte samarbejdet med AKD, således at vi fremover
ikke på nogen måde kan kædes sammen med dette firma" giver indtryk af, at AKDs
drift af virksomhed ikke er i overensstemmelse med sædvanlig god
virksomhedsledelse, ligesom udsagnene indirekte antyder, at der er ulovlige
og/eller dubiøse forhold, som Søbogaard kraftigt ønsker at distancere sig selv fra.
Udsagnet "Økologi, Fair Trade, ulandsarbejde, udvikling af nye produkter i
samarbejde med økologiske avlere o.s.v. har ikke haft samme betydning for AKD
ved Peter Dalsgaard som for Søbogaard" er utilbørlige, miskrediterende og
nedvurderende overfor AKD. Søbogaards manglende respekt for økologi og egne
kunder er en skærpende omstændighed i relation til vurderingen af Søbogaards
udsagn. Omfanget af den ikkeøkologiske produktion udgør en væsentlig del af
Søbogaards produktion. Udsagnet "Ligeledes har vi haft divergerende meninger om
omgangstonen med vores kunder. Vi har ikke ment at vores kunder skulle
"opdrages", men anser vores kunder som kollegaer med en fælles interesse"
antyder, at AKD ikke behandler kunder på en forretningsmæssig måde.
Søbogaard skal pålægges at foretage en berigtigelse af udsagnene, herunder
ved udsendelse af et brev til modtagerne af den skrivelse, som Søbogaard sendte til
caféerne.
Søbogaard er herefter erstatningsansvarlig for den skade, som skrivelsen har
påført Thorrisgaard. Omsætningstab og tab som følge af markedsforstyrrelse kan
opgøres skønsmæssigt til 100.000 kr. Thorrisgaard påbegyndte sine aktiviteter i
forsommeren 2006. De anførte udsagn og sammenhængen, disse var fremsat i, var
ekstremt skadelige for Thorrisgaard, der var i en opbygningsfase. Der foreligger
ikke tal, der kan belyse omsætningstab m.v., hvorfor der må tages udgangspunkt i
AKDs omsætning af Søbogaards produkter.
Søbogaard skal idømmes en bøde af betydelig størrelse, da udsagnene i
påstand 1 er misrekommanderende, utilbørlige og skadelige for Thorrisgaard og
AKD, jf. markedsføringslovens § 22, jf. § 2, stk. 2.
For så vidt angår påstanden om torterstatning gøres gældende, at udsagnene
har krænket AKD, Thorrisgaard og direktør Peter Dalsgaards ære og person, idet
udsagnene indikerer, at AKD er gået konkurs eller i øvrigt ophørt med at drive


- -
26

forretning, at der er tale om illoyale samarbejdspartnere, og at Søbogaard ikke af
etiske grunde kunne opretholde samarbejdet. Hertil kommer, at hele tonen i
skrivelsen er ærekrænkende, hvorfor Søbogaard skal betale torterstatning, jf.
erstatningsansvarslovens § 26.
AKD og Thorrisgaard har ikke handlet i strid med markedsføringslovens § 1
ved at have markedsført og solgt økologisk saft tappet på grønne flasker under
navnet "Thorrisgaard". Søbogaard har altid afvist at gå ind på detail og
convenience markedet.
AKD og Thorrisgaard har ikke udvist illoyal og utilbørlig adfærd eller snyltet
på Søbogaards markedsføring. Thorrisgaards saftprodukter og Søbogaards
saftprodukter er ikke forvekslelige, og AKD og Thorrisgaard har ikke søgt at tilegne
sig en økonomisk fordel af Søbogaards markedsføringsmæssige indsats. Det
bestrides, at Søbogaards produkter har en særlig status på markedet, herunder som
følge af brugen af den grønne flaske. Det er AKD og Thorrisgaards opfattelse, at
Søbogaards produkter lider af kvalitetsmangler. Endvidere leverede Søbogaard selv
til kunder lige ved siden af de kunder, som AKD leverede til.
Søbogaard har bevisbyrden for, at den grønne flaske enten i sig selv eller
Søbogaard produktet som helhed har et vist særpræg, at der foreligger risiko for
forveksling, og at den påståede efterligning har været tilstræbt fra AKD og
Thorrisgaards side. Søbogaard kan ikke opnå den nødvendige grad af særpræg blot
ved brug af en grøn flaske, allerede fordi Søbogaard ikke har enerettigheder til
flasken. Flasken er, som forklaret af Kristian Olesen, i fri omsætning, og en
beskyttelse af Søbogaards brug af flasken ville være i strid med den tyske
rettighedshavers interesser, ligesom en beskyttelse af flasken vil være i strid med
almene erhvervsinteresser. Flasken har heller ikke gennem brug fået et sådant
særpræg, der kan berettige en beskyttelse. Hertil kommer, at flasketypen var den
eneste mulige, der kunne håndteres på Frems anlæg.
Valg
af
smagsvarianter
kan
ikke
udgøre
en
overtrædelse
af
markedsføringsloven. Valget af smagsvarianter er alene truffet på baggrund af, at
det er de smagsvarianter, som traditionelt føres på saftmarkedet. Endvidere var det
de smagsvarianter, som Mamma Mia kæden ønskede i forbindelse med AKDs
produktion af private label til kæden. Udvalget er endvidere betinget af danske
frugt og bærsorter kombineret med appelsinsaft.


- -
27

Etiketterne på "Thorrisgaard" og Søbogaards produkter er ikke forvekslelige.
Thorrisgaard har via etiketterne søgt at skabe afstand til Søbogaards produkt
gennem farvevalg og design. Der kan i almindelighed ikke opnås eneret til brug af
en bestemt farve. Den danske forbruger har som konsekvens af de dagældende
danske emballage og pantregler været vant til at differentiere mellem forskellige
produkter indenfor øl og læskedriksmarkedet udelukkende på baggrund af
etiketterne. Den af Thorrisgaard valgte etiket adskiller sig fra Søbogaards etiket på
samtlige relevante punkter: tegning overfor fotografi, forskellige skrifttyper og
farvevalg.
Udbuddet af farver på kapslerne er ikke særligt stort. Thorrisgaard anvender
en sort kapsel på solbær, blank på æble, grøn på hyldeblomst og rød på hindbær. På
de resterende varianter anvendes blanke kapsler. Søbogaards produkter har
forskellig farve kapsler alt efter, hvad man har på lager.
Endvidere er beskyttelsen i henhold til markedsføringsloven alene en
beskyttelse mod slaviske efterligninger. Hverken overfor forbrugere eller
erhvervsdrivende er helhedsindtrykket af Thorrisgaards flasker sammenfaldende
med Søbogaards flasker. Hertil kommer, at den konkurrence, der efter 13. juni 2006
er opstået mellem parterne, ikke udspilles overfor forbrugere, men over for caféer
og restauranter, hvorfor spørgsmålet om forvekslelighed skal vurderes i relation til
dette marked.
Den eneste lighed, der er mellem produkterne, er den grønne flaske. Såfremt
Thorrisgaard var afskåret fra at benytte denne grønne flaske, ville der i realiteten
være opstået en eneretsbeskyttelse for Søbogaard til et produkt, der er i fri
omsætning. AKD og Thorrisgaard har søgt at adskille sine produkter fra Søbogaards
og har ikke tilstræbt nogen lighed eller i øvrigt handlet illoyalt, hvorfor der ikke
foreligger noget ansvarsgrundlag.
Søbogaard har ikke sandsynliggjort et tab eller påvist en markedsforstyrrelse
som følge af AKD og Thorrisgaards handlemåde. Søbogaard har igennem hele
forløbet udøvet konkurrerende virksomhed ved fortsat at levere direkte til café
Norden, Christiania m.fl. Efter Søbogaards uberettigede ophævelse er AKD og
Thorrisgaard frit stillet i forhold til konkurrence på almindelige markedsvilkår.
AKD og Thorrisgaard har ikke påført Søbogaard konkurrence før efter den 13. juni
2006. AKD og Thorrisgaard har ikke ved deres markedsføring handlet i strid med


- -
28

markedsføringslovens § 1 eller § 5. En almindelig omsætningsnedgang kan ikke
anses som dokumentation for tab og forveksling mellem produkterne, idet AKD og
Thorrisgaard ikke skal bære risikoen for, at Søbogaards nye distributør ikke har
formået at følge op på AKDs salgsarbejde for Søbogaard. Søbogaards påståede, men
udokumenterede tab, kan lige vel skyldes Søbogaards forhold, herunder manglende
reaktion på den opståede konkurrencesituation. Baggrunden for fald i salget skal
ikke søges i konkurrencen fra Thorrisgaard, men i en generel afmatning, klager over
produktet, konkurser blandt caféer, skift til andre typer produkter samt
periodisering. Søbogaard har fortabt ethvert krav ved passivitet, idet kravene først
er fremsat ved indlevering af duplik den 27. januar 2007

Søbogaard har anført, at AKD og Thorrisgaards markedsføring af "Thorrisgaard"
produkterne er i strid med markedsføringslovens § 1, idet der er tale om illoyal
markedsfortrængning. Beskyttelsen efter markedsføringslovens § 1 kræver et vist
særpræg, men kravet er beskedent.

Søbogaards saftprodukter har gennem Søbogaards mangeårige ihærdige og i
øvrigt meget sympatiske indsats med markedsføring og salg af produkterne i
sammenhæng med produkternes særlige fremtoning i form af karakteristiske
grønne flasker opnået en særlig status på markedet, hvor de er velkendt af
forbrugerne/ kunderne og af disse forbundet med følgende tankerække: "Søbogaard
­ den økologiske saft tappet på den iøjnefaldende grønne flaske af en kvalitets og
økologibevidst producent". AKD og Thorrisgaard har bragt nogle med Søbogaard
produkterne endog særdeles forvekslelige produkter på markedet, hvorved AKD og
Thorrisgaard har tilegnet sig en økonomisk fordel af Søbogaards markedsførings
og salgsindsats. Thorrisgaard har i strid med markedsføringslovens § 1 om ulovlig
produktefterligning produceret økologisk saft i nøjagtig samme flaske som den, der
tidligere udelukkende benyttedes af Søbogaard, i samme smagsvarianter som
Søbogaard, under et med Søbogaard forveksleligt virksomhedsnavn og med en
etiket, der ikke væsentligt adskiller sig fra Søbogaards etiket. Netop
sammenhængen mellem AKD og Thorrisgaards brug af Søbogaards grønne flaske,
smagsvarianterne, virksomhedsnavnet, etiketten og parternes tidligere
samhandelsforhold bevirker, at der foreligger en overtrædelse af
markedsføringslovens § 1. Søbogaard søger ikke om en generel ret til at anvende en


- -
29

grøn flaske, kun denne bestemte type. Vidnet Palle Hviid har forklaret, at han ikke
kender andre saftdrikke, hverken i Danmark eller i udlandet, der anvender denne
grønne flaske. Markedsføringsloven beskytter et produkts fremtoning, uanset at der
ikke er tale om en slavisk efterligning. Det bestrides, at AKD og Thorrisgaard har
tilstræbt et afvigende ydre. Hertil kommer, at der er valgt de samme smagsvarianter
som Søbogaard. Farverne på kapslerne er uden betydning, idet cafégæsterne aldrig
vil se kapslerne. Ud fra en helhedsvurdering udgør "Thorrisgaard" produkterne en
illoyal efterligning af Søbogaard produkterne, der er forvekslelige for både den
almindelige forbruger og den erhvervsdrivende. Vurderingen af
forvekslingsrisikoen skal ske ud fra de markeder, hvorpå produkterne sælges. Det
har stor betydning, at produkterne ikke ses ved siden af hinanden.

AKD og Thorrisgaard har på utilbørlig måde tilstræbt en økonomisk fordel.
AKD tog sagen vedrørende private label saft til Mamma Mia kæden i egen hånd,
selvom AKD ikke tidligere selv havde produceret saft, idet AKD ikke turde lade
chancen gå fra sig. Mamma Mia kæden ønskede, at den grønne flaske blev anvendt,
idet flasken står for alt det, som Søbogaard er kendt for. Snyltningen understreges
yderligere af, at AKD begyndte produktion af "Thorrisgaard" produkterne, så de
kunne træde i stedet for de velkendte produkter fra Søbogaard. Detailhandlen
havde forsøgt at få Søbogaards produkter ud i butikkerne uden held, idet
Søbogaard ikke ønskede at sælge til supermarkeder eller private label, og det var
derfor ikke svært at afsætte "Thorrisgaard" med lignende flaske og etiket til
detailhandlen. Det forekommer ikke troværdigt, at der ikke skulle være andre
flasker på markedet, som kunne anvendes. Alle muligheder for at adskille de to
produkter var til stede, men AKD og Thorrisgaard ønskede det ikke.
AKD og Thorrisgaards salg og markedsføring af "Thorrisgaard" produkterne
et udtryk for bevidst snyltning på Søbogaard saftprodukternes særlige status i
markedet i strid med markedsføringslovens § 1og § 5. At Søbogaard ikke har afholdt
omkostninger til reklamebureauer m.v. betyder ikke, at produktet ikke har været
markedsført. Søbogaard har netop markedsført sine produkter gennem happenings,
diverse indslag og artikler i aviser, ligesom Søbogaard fik megen gratis reklame i
forbindelse med "Den store nordiske colakrig". AKD og Thorrisgaards adfærd kan
forbydes i henhold til markedsføringslovens § 13, stk. 1.


- -
30

Søbogaard har krav på erstatning som følge af AKD og Thorrisgaards adfærd,
jf. markedsføringslovens § 13, stk. 2. Søbogaard har lidt såvel afsætningstab som tab
som følge af den betydelige markedsforstyrrelse ved AKD og Thorrisgaards
markedsføring af "Thorrisgaard". Søbogaard har således mistet sit salg til en række
caféer i Århus, idet disse caféer nu aftager "Thorrisgaard" produkterne, hvilket har
bevirket et årligt omsætningstab på brutto 179.466,25 kr. Søbogaard har i øvrigt
vanskeligt ved at opgøre det direkte omsætningstab, idet AKD og Thorrisgaard,
uanset Søbogaards opfordring hertil, ikke har oplyst, hvilke kunder der aftager
"Thorrisgaard" produkterne. Dette bør tillægges processuel skadesvirkning.
AKD har i eget navn købt og forhandlet Søbogaards produkter, hvorfor
samarbejdsforholdet må karakteriseres som et almindeligt samhandelsforhold. AKD
har ved markedsføring og salg af den konkurrerende "Thorrisgaard" saft på grønne
flasker identiske med den af Søbogaard anvendte grønne flaske misligholdt
samarbejdsaftalen mellem AKD og Søbogaard, idet AKD som medejer af
Thorrisgaard havde stærke økonomiske interesser i at fremme salget af sin egen
konkurrerende saft på bekostning af Søbogaards produkter. AKD kendte markedet
og kunderne gennem samarbejdet med Søbogaard og fik på denne måde et godt
brand. Det er i sig selv illoyalt af AKD at bringe sig i denne situation, og illoyaliteten
har haft konkret effekt, hvorfor Søbogaard var berettiget til at ophæve samarbejdet.
Såfremt det måtte lægges til grund, at Søbogaard ikke var berettiget til at ophæve på
grund af illoyalitet, var Søbogaard under alle omstændigheder berettiget til at
opsige samarbejdsaftalen med AKD. Søbogaard har givet et opsigelsesvarsel, som
må anses for passende, idet parterne ikke havde aftalt noget opsigelsesvarsel. Det af
AKD postulerede tab er i sin helhed udokumenteret, hvorfor opgørelsen af tabet
bestrides i sin helhed.
Søbogaards skrivelse til caféerne af 13. juni 2006 skal ses i den sammenhæng,
at Søbogaards samarbejdspartner gennem syv år var begyndt at udøve
konkurrerende virksomhed, hvorfor Søbogaard berettiget var skuffet. Der var ingen
tvivl om, at samarbejdet mellem parterne var ophørt, og der var alene tale om en
orientering til kunderne.
I forhold til AKD og Thorrisgaards påstand 1 gøres det gældende, at udsagnet
"Slut med AKD" ikke på nogen måde kan opfattes, som AKD har gjort gældende.
Ordet "slut" associerer her hverken til, at AKD skulle være gået konkurs, eller at


- -
31

AKD skulle være ophørt med sin virksomhed. Når udsagnet læses i sin kontekst,
kan det ikke efterlade læseren med den opfattelse. Søbogaard har alene villet
orientere sine kunder om ophøret af samarbejdet med AKD.
Det andet udsagn "Uden vores viden, har AKD sendt deres egne Søbogaard
kopiprodukter under navnet "Thorrisgaard" på markedet" er ikke udtryk for
overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelser om sammenlignende reklame.
Søbogaard har således hverken miskrediteret eller nedvurderet AKD eller givet
vildledende eller urigtige oplysninger om AKD, idet Søbogaard blot har orienteret
sine kunder om rent faktuelle oplysninger. Dette støttes i øvrigt af, at AKD bevidst
har benyttet sig af den samme grønne flaske til at markedsføre sine egne produkter,
som Søbogaard anvender. Det er ødelæggende for Søbogaards image, at
"Thorrisgaard" produkterne i lignende flasker kan købes i Netto. Søbogaard sælger
ikke sine produkter på tilbud.
I forhold til udsagnet "Vi må indrømme at vi foretrækker loyale og
inspirerende samarbejdspartnere" er der ikke tale om vildledende eller urigtige
oplysninger i strid med markedsføringsloven, men derimod om faktiske forhold.
Det må således opfattes som illoyalitet, når en samarbejdspartner gennem 7 år uden
behørigt forudgående varsel lancerer et konkurrerende produkt på markedet, hvori
han selv har en økonomisk interesse. AKD kan som Søbogaards samarbejdspartner
ikke fremstå som loyal over for Søbogaards produkter, når der er ejer og
interessesammenfald mellem AKD og Thorrisgaard. AKD har herved egenhændigt
skabt fundamentalt modstridende interesser mellem AKD og Søbogaard, der
således har fået Søbogaard til at reagere med udsagnet "loyale og inspirerende
samarbejdspartnere". Mange cafékunder valgte at skifte Søbogaards produkter ud
med "Thorrisgaard" produkter, idet Peter Dalsgaard og Lars Møller på grund af
personlige relationer kunne gå målrettet efter Søbogaards kunder. Dette blev
bekræftet af Palle Hviid. "Thorrisgaard" produkterne blev solgt til Hansen & Co.
samt Dansk Supermarked, allerede før AKD orienterede Søbogaard herom. Der har
tillige været annonceret for "Thorrisgaard" produkterne i Månedsmagasinet for
Hotel & Restaurant, ligesom AKD deltog på Food Expo messen i Herning i marts
2006. AKD præsenterede selv "Thorrisgaard" produkterne for kunderne som et
alternativ til Søbogaards produkter. Ved at sælge til grossister som Hansen & Lange
og Peter Skafte har AKD utvivlsomt bragt "Thorrisgaard" i konkurrence med


- -
32

Søbogaard. Det forhold, at Søbogaard solgte saft til Flint & Hviid, er ikke udtryk for
en konkurrerende handling i forhold til AKD. Samarbejdet var baseret på, at AKD
var den eneste distributør af Søbogaard, og at Søbogaard kunne sælge sine
produkter til egne kunder. AKD har hele tiden været klar over, at Søbogaard ikke
ønskede at se sine produkter i supermarkedet, ligesom Søbogaard ikke ønskede at
lave private label produkter.
I udsagnet "For vedblivende at kunne se os selv i spejlet (...) har vi naturligvis
måtte slutte samarbejdet med AKD, således at vi fremover ikke på nogen måde kan
kædes sammen med dette firma" tilkendegives ikke andet, end at Søbogaard ikke
ønsker at fortsætte samarbejdet med AKD. Udsagnet ved formuleringen af AKDs
påstand er i øvrigt ikke korrekt gengivet, idet AKDs udeladelse fratager udsagnet
den kontekst, hvori det er indsat. Udsagnet skal samtidig ses i lyset af AKDs adfærd
i forhold til markedet samt forholdene omkring starten af parternes samarbejde,
herunder det forhold, at Søbogaard vederlagsfrit stillede sin eksisterende
kundekreds til rådighed for AKD.
Udsagnene "Økologi, Fair Trade, ulandsarbejde, udvikling af nye produkter i
samarbejde med økologiske avlere o.s.v. har ikke haft samme betydning for AKD
ved Peter Dalsgård som for Søbogaard" og "Ligeledes har vi haft divergerende
meninger om omgangstonen med vores kunder. Vi har ikke ment at vores kunder
skulle "opdrages", men anser vores kunder som kollegaer med en fælles interesse"
indeholder en karakteristik af Søbogaards virksomhedsgrundlag og således ikke en
stillingtagen eller afstandtagen til AKDs virksomhed. Udsagnene indeholder
subjektive vurderinger, som er åbne for fortolkning og således ikke er
nedvurderende overfor AKD. Overordnet set ligger disse udsagn uden for det
relevante område for markedsføringslovens bestemmelser om regulering af
virksomhedernes adfærd.
Søbogaard kan som følge af ovenstående bemærkninger vedrørende de
enkelte udsagn ikke forpligtes til at berigtige udsagnene i påstand 1, idet der som
anført ikke er tale om vildledende, urigtige, nedvurderende eller på nogen måde
miskrediterende omtale i strid med markedsføringslovens regler. Påstand 1 er,
således som den er udformet, for ubestemt til at kunne tages til følge.
Søbogaard skal frifindes for strafpåstanden allerede som følge af, at der ikke
foreligger en overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelser. Forholdene er i


- -
33

øvrigt af en sådan karakter, at der ikke kan pålægges Søbogaard straf. AKD har ved
sin adfærd medvirket til at fremprovokere de omdiskuterede udsagn.
Søbogaard skal ligeledes frifindes for at betale torterstatning til AKD, idet
Søbogaard ikke har krænket AKDs ære. AKD er en juridisk person, hvilken der må
henses til ved bedømmelsen af det rejste krav på godtgørelse for tort. AKDs
henvisning til direktør Peter Dalsgaard er uden betydning for vurderingen af
kravet, idet Peter Dalsgaard ikke er part i sagen.
I forhold til de påstande, som omfatter Thorrisgaard, har Søbogaard gjort
gældende, at ingen af de omdiskuterede udsagn vedrører Thorrisgaard. Der er ikke
identifikation mellem AKD og Thorrisgaard, blot fordi selskaberne har samme
direktør. Thorrisgaard kan således ikke påtale forhold, som alene vedrører AKD.
Der har på intet tidspunkt bestået et samhandelsforhold mellem Thorrisgaard og
Søbogaard. Allerede af disse grunde må Søbogaard frifindes i forhold til
Thorrisgaard.
For så vidt angår Thorrisgaards erstatningspåstand gøres særligt gældende, at
udsagnene vedrører AKDs forhandling af "Thorrisgaard" produkterne, hvilket kan
henføres til AKDs salg af produkterne i februar måned 2006. Thorrisgaard blev først
etableret den 24. april 2006, hvorfor omtalen af "Thorrisgaard" produkterne i
Søbogaards skrivelse ikke omhandler Thorrisgaard som virksomhed. Thorrisgaard
har bevisbyrden for, at udsagnene har medført den af Thorrisgaard hævdede
påvirkning af efterspørgslen på Thorrisgaards produkter. Thorrisgaard har ikke
løftet denne bevisbyrde, og det af Thorrisgaard opgjorte krav er i sin helhed
udokumenteret.
Henset til sagens omstændigheder, herunder særligt omstændighederne
omkring AKD og Thorrisgaards produktion og markedsføring af "Thorrisgaard"
saft og den sædvanlige kommunikationsform mellem AKD og Søbogaard, bestrides
det, at Søbogaard har fortabt sine rettigheder ved passivitet. Peter Dalsgaards brev
af 9. marts 2006 indeholder på ingen måde en beskrivelse af virkeligheden, idet man
ikke kan læse, at AKD siden sommeren 2005 havde solgt private label saft på grønne
flasker til Mamma Mia, at AKD havde igangsat en produktion af "Thorrisgaard"
produkter, at AKD havde kontaktet Dansk Supermarked, eller at AKD havde solgt
"Thorrisgaard" til Hansen & Lange. Peter Dalsgaard plejede endvidere at ringe til
Søbogaard for at følge op på sine breve, hvilket han imidlertid ikke gjorde i dette


- -
34

tilfælde. Først kort før ophævelsen blev Søbogaard opmærksom på sagens rette
sammenhæng, og der blev reageret få dage herefter.

Rettens begrundelse og resultat
Parterne havde indgået en mundtlig aftale om distribution af Søbogaards produkter.
Det må lægges til grund, at der var tale om en almindelig samhandelsaftale,
hvorefter AKD måtte sælge så meget som muligt af Søbogaards produkter, men
med et forbehold om, at Søbogaard selv skulle betjene enkelte kunder, herunder
Christiania og Café Norden. Der var ikke nogen begrænsning i aftalen for så vidt
angik nye kunder i café og restaurationsbranchen og visse dele af detailhandlen.

Søbogaards skrivelse til caféerne fra den 13. juni 2006 må anses som en
reaktion på en situation, som AKD selv havde fremkaldt ved sit brev af 9. marts
2006 og salg af et konkurrerende produkt. Umiddelbart efter overskriften fremgår
meningen med udtalelsen, "Slut med AKD!". Der er tale om en distributør, som på
det tidspunkt, hvor AKD skrev til Søbogaard i marts måned 2006, allerede havde
solgt private label saft til Mamma Mia cafékæden siden sommeren 2005, ligesom
produktionen og salget af "Thorrisgaard" produkterne var begyndt. Hertil kommer,
at AKD en uge efter brevets afsendelse deltog på en messe med sine nye produkter,
og at AKD i den forbindelse indrykkede en annonce for produkterne i et fagblad,
som også henvendte sig til cafékunderne. En sådan adfærd må karakteriseres som
stærkt illoyal, især når henses til, at AKD valgte at samme flaske som Søbogaard
anvendte.
Sammenholdt med den kontekst, hvori brevet er skrevet, finder retten ikke, at
der er anvendt urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser i de af
Søbogaards udsagn, der er gengivet i påstand 1, punkt 1.11.4 og 1.6, og der er
således for disse udsagns vedkommende ikke tale om krænkelser i strid med
markedsføringslovens bestemmelser.
Udsagnet gengivet i påstand 1, punkt 1.5 "Økologi, Fair Trade, ulandsarbejde,
udvikling af nye produkter i samarbejde med økologiske avlere o.s.v. har ikke haft
samme betydning for AKD ved Peter Dalsgård som for Søbogaard" finder retten
derimod er i strid med markedsføringslovens § 1, § 2 og § 2a, idet det ier egnet til at
sætte spørgsmålstegn ved, om Thorrisgaard produkter er økologiske. Søbogaard har
uden dokumentation herfor været uberettiget til at skrive dette udsagn i sin


- -
35

orienteringsskrivelse til caféerne. Retten finder imidlertid ikke, at udsagnet er af en
sådan karakter, at påstand 2 om berigtigelse, påstand 5 om bødestraf eller påstand 6
kan tages til følge.
Retten finder ikke, at Søbogaard har fortabt sin ret ved passivitet, idet der ikke
i AKDs brev af 9. marts 2006 står noget om anvendelse af grønne flasker, og det var
derfor er rimeligt, at Søbogaard afventede, hvad der lå i AKDs henvendelse.
På det tidspunkt, hvor Søbogaard blev orienteret om "Thorrisgaard"
produkterne ved AKDs brev af 9. marts 2006, var produktionen af "Thorrisgaard"
allerede påbegyndt, ligesom AKD allerede havde modtaget en ordre på
"Thorrisgaard"
fra
Dansk
Supermarked.
Café,
take
away
og
restaurationsmarkedet må for saftprodukter i 25 cl flasker anses for samme marked.
Søbogaard var samtidig selv delvist på detailmarkedet, idet Søbogaards produkter
blev solgt til helsekostforretninger. Såfremt "Thorrisgaard" fremover ville kunne
købes i supermarkeder, ville det kunne blive mærkbart på Søbogaards salg. Retten
finder, at AKD groft har misligholdt samarbejdsaftalen med Søbogaard, hvorfor det
var berettiget til at ophæve denne.
For så vidt angår påstand 4 om forholdet mellem Thorrisgaard og Søbogaard,
er Søbogaards skrivelse af 13. juni 2006 til caféerne det eneste, der kunne medføre en
markedsforstyrrelse i relation til Thorrisgaard. Retten finder som ovenfor anført, at
Peter Dalsgaard som direktør i Thorrisgaard selv har årsag til brevet, ligesom
Thorrisgaard ikke har dokumenteret en markedsforstyrrelse som følge af
Søbogaards skrivelse til caféerne.
Søbogaard frifindes herefter for AKD og Thorrisgaards påstande med
undtagelse af påstand 1, punkt 1.5.

For så vidt angår anvendelsen af den grønne flaske skal der foretages en
helhedsbedømmelse i relation til forvekslelighed. Den grønne Vichyflaske er en helt
almindelig flaske, der var fri på markedet, da AKD valgte at anvende den til
Mamma Mias private label saft og "Thorrisgaard" produkterne. Der er ikke tale om
en særegen flaskeform, og det er sædvanligt, at der anvendes grønne flasker til
drikkevarer. Det er tale om en ganske almindelig form på og placering af
etiketterne, ligesom det er sædvanligt at afbillede den frugt eller det bær, som den
pågældende variant smager af. Udvalget af smagsvarianter er det sædvanlige på
markedet. Motivernes udformning adskiller sig fra hinanden, og navnene


- -
36

"Søbogaard" og "Thorrisgaard" har ingen sammenfaldende stavelser bortset fra
"gaard", hvilket ord er sædvanligt at anvende for den pågældende type varer, idet
der er tale om landbrugsprodukter. Sammenfattende finder retten ikke, at
Søbogaard har opnået et særpræg i kraft af den grønne Vichyflaske, ligesom der
ikke foreligger forvekslelighed mellem produkterne.

AKD og Thorrisgaard frifindes herefter for Søbogaards selvstændigt nedlagte
påstande.

Thi kendes for ret

Søbogaard skal anerkende at have overtrådt markedsføringslovens § 1, § 2 og § 2a
ved at have gjort markedsføringsmæssig brug af udsagnet "Økologi, Fair Trade,
ulandsarbejde, udvikling af nye produkter i samarbejde med økologiske avlere
o.s.v. har ikke haft samme betydning for AKD ved Peter Dalsgård som for
Søbogaard".
I øvrigt frifindes parterne for hinandens påstande.
Hver part bærer egne omkostninger.

Lars Krobæk
Mette Christensen


Peter Gregers Bernhoft






(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

 

Sådan forbereder du dig på at få besøg af Arbejdstilsynet

Som udgangspunkt får man ikke besked på forhånd, når Arbejdstilsynet vælger at aflægge en virksomhed ...»

Må man kalde sin arbejdsgiver ”inkompetent, doven, nasser og tyveknægt”?

Af Tina Raben Skaarup, Advokat Kunne en kvindelig tobaksmedarbejder med over 10 års anciennitet berettiget ...»