Om Danmarks Bridgeforbunds markedsføring af meldekort til bridge var i strid med Aktiebolaget Svenska Bridgeförlagets rettigheder i henhold til Markedsføringsloven.
Dom i sagen V-166-02
Aktiebolaget Svenska Bridgeförlaget
(Advokat Per Håkon Schmidt ved advokat Michael Hopp)
mod
Danmarks Bridgeforbund
(Advokat Klaus Ewald Madsen)
Indledning og påstande
Sagens spørgsmål er om Danmarks Bridgeforbunds markedsføring af meldekort til bridge er i strid med Aktiebolaget Svenska Bridgeförlagets rettigheder i henhold til markedsføringsloven.
- 2 -
Aktiebolaget Svenska Bridgeförlaget (Svenska Bridgeförlaget) har nedlagt følgende
påstande:
1. Danmarks Bridgeforbund tilpligtes at anerkende at de af forbundet fremstil-
lede og solgte meldekort til bridge som gengivet på bilag 1 og bilag F udgør
en krænkelse af Svenska Bridgeförlagets rettigheder.
2. Danmarks Bridgeforbund forbydes at fremstille og markedsføre eller lade
fremstille og markedsføre meldekort til bridge som gengivet på bilag 1 og bi-
lag F.
3. Danmarks Bridgeforbund tilpligtes at anerkende at de af forbundet fremstil-
lede og solgte meldekort til bridge som gengivet på bilag 2a og 2b udgør en
krænkelse af Svenska Bridgeförlagets rettigheder.
4. Danmarks Bridgeforbund forbydes at fremstille og markedsføre eller lade
fremstille og markedsføre meldekort til bridge som gengivet på bilag 2a og
2b.
5. Danmarks Bridgeforbund påbydes at tilbagekalde samtlige produkter som er
omfattet af påstand 1, og som er sendt til distribution og beroende hos for-
bundets forhandlere og bridgeklubber.
6. Danmarks Bridgeforbund påbydes at tilbagekalde samtlige produkter som er
omfattet af påstand 3, og som er sendt til distribution og beroende hos Dan-
marks Bridgeforbunds forhandlere og bridgeklubber.
7. Danmarks Bridgeforbund tilpligtes at betale kr. 500.000,00, subsidiært et ef-
ter rettens skøn fastsat mindre beløb med tillæg af procesrente fra sagens an-
læg den 20. december 2002 til betaling sker.
Danmarks Bridgeforbund har påstået frifindelse. Over for påstand 7 påstås subsidiært
betaling af et mindre beløb.
- 3 -
Sagens omstændigheder
Svenska Bridgeförlaget var oprindelig ejet af Sveriges Bridgeförbund, men blev i
februar 2001 solgt til Jannersten Förlag i henhold til en optionsaftale af 27. oktober
1999. Forlaget fremstillede og solgte bridgeartikler, herunder meldekort.
Danmarks Bridgeforbund fik efter det oplyste i efteråret 2001 tilladelse fra Sveriges
Bridgeförbund til at fremstille og markedsføre meldekort udviklet af Sten Alfreds-
son. Danmarks Bridgeforbund fremstillede og markedsførte herefter meldekort vist
som sagens bilag 1 samt som bilag F, bilag 2 a og 2b.
Meldekortene er forevist retten sammen med eksempler på meldekort produceret af
andre end sagens parter.
Meldekort blev opfundet af Gösta Nordenson og blev markedsført fra 1963 af Jan-
nersten Förlag der samarbejdede med Gösta Nordenson. Opfindelsen, der blev pa-
tenteret, er ikke nærmere beskrevet, men den omfattede formentlig kort med fane-
blade og en sammenklappelig kasse til dem. Jannersten Förlag erhvervede rettighe-
derne til meldekortene i 1976 hvilket fremgår af en "Confirmatory Copyright As-
signment" af 31. marts 1995 mellem parterne. Kortene var enerådende på markedet
indtil 1980'erne.
I 1993/94 udviklede Per Bergman en ny kasse til meldekort ("Bridge Partner").
I november 1994 indgik Bergman Design AB (Bergman), der ejedes af Per Bergman,
og Svenska Bridgeförlaget en aftale om fremstilling og markedsføring af Bergmans
meldekasse til meldekort (budlåda). Efter aftalen skulle parterne hver bære halvdelen
af omkostningerne til værktøjer til kassen, og Svenska Bridgeförlaget skulle varetage
tilvejebringelse og produktion af meldekort. Svenska Bridgeförlaget fik eneret til
produktion og salg af meldekassen gældende for hele verden mod betaling af royalty
til Bergman. Endvidere fremgår det af aftalen, at Bergman købte meldekort fra
Svenska Bridgeförlaget mod betaling af nettopris + 20 SEK. I tilfælde af at en af par-
terne skiftede ejer, skulle rettigheder og værktøjer uden vederlag tilfalde den anden
part.
- 4 -
Det fremgår af årsrapport for 1999 for Svenska Bridgeförlaget at forlaget i samar-
bejde med et andet foretagende har udviklet en ny type meldekasse som forlaget har
salgsrettighederne til.
Meldekortene der blev markedsført af Svenska Bridgeförlaget, er vist som sagens
bilag 4. De er udviklet af Sten Alfredsson, og kom på markedet i 1995. De har på
bagsiden betegnelsen Bridge Partner. På bagsiden står endvidere:
© 1994 Swedish Bridge Federation
S-360 40 Rottne Sweden
Fax int +46 470 94015
Den angivne adresse er Svenska Bridgeförlagets adresse.
Det fremgår af brev af 18. oktober 1994 at Svenska Bridgeförlaget ved Sten Alfreds-
son havde anmodet patentbureauet Awapatent om at undersøge om nogle skitser til
meldekort som Svenska Bridgeförlaget havde sendt til bureauet, kunne krænke Jan-
nersten Förlags rettigheder til deres meldekort. Det fandt bureauet ikke var tilfældet.
Jannersten Förlag gjorde gældende at kortene vist som sagens bilag 4 var en kræn-
kelse af forlagets rettigheder. Uenigheden førte til en række tvister og retssager i
Tyskland, Frankrig og Benelux. Retssagerne er omtalt i Svenska Bridgeförlagets års-
beretninger for 1998 og 1999, og vil ikke blive omtalt nærmere. Uenigheden førte
senere til, at Sveriges Bridgeförbund og Jannersten Förlag i 1999 indgik en options-
aftale og at Svenska Bridgeförlag og Jannersten Förlag i 2000 indgik en forligsaftale
om markedsføring af meldekort.
Af referat af bestyrelsesmøde i Sveriges Bridgeförbund den 17. december 1999
fremgår vedrørende "Optionsavtal med Jannersten" at bestyrelsens flertal godkendte
aftalen. Det oplystes at "I förlagets styrelse hade ... Bertil Södermark godkänt
avtalstexten ur juridisk synpunkt. ... Sten Alfredsson accepterar avtalet så länge som
Jannersten inte kan påverka hans arbete". På mødet behandlede man også et udkast
til en forligsaftale mellem forlagene (Svenska Bridgeförlaget og Jannerstens Förlag).
Bestyrelsen besluttede at modificere aftalen, og hvis Jannersten ikke kunne acceptere
- 5 -
dette, måtte bestyrelsen kræve at han købte forlaget i overensstemmelse med opti-
onsaftalen.
Af optionsaftalen fremgår:
"1. Avtalet
Detta avtal ger Jannersten Förlag AB (JF) option att av Sveriges Bridgeförbund
(SBF) förvärva samtliga aktier i AB Svenska Bridgeförlaget (BF) för MSEK 2,1.
2. Optionsägarens (JF) skyldigheter
För att denna köpoption skall kunna hävdes måste optionsägaren (JF) till utställaren
(SBF) senast den 31 oktober 1999 erlägga MSEK 1 samt årligen ytterligare avgift
om SEK 200.000 senast den 30 november med början år 2000 om optionen dess-
förinnan inte har utnyttjas.
Varken optionspremien om MSEK 1 eller årliga avgifter om SEK 200.000 skall av-
räknas mot köpeskillingen.
3. Utställarens (SBF) skyldigheter
...
Utställaren förbinder sig att inte driva med BF konkurrerande verksamhet så länge
avtalet löper."
Det fremgår af et udkast til optionsaftalen at den citerede bestemmelse i pkt. 3 i ud-
kastet lød således:
"Utställaren förbinder sig att inte drive med SB konkurrerande verksamhet."
Af forliget fremgår:
"AVTAL
Avtal träffat mellan Svenska Bridgeförlaget AB, nedan kallat BF, och Jannersten
Förlag AB, nedan kallat JF.
- 6 -
Detta avtal tjänar två syften:
· Att alla rättsliga tvister mellan parterna avseende budlådan Bridge Partner,
nedan kallad BP, genast skall avslutas på ett sådant sätt att inte några
rättigheter (materiella och/eller immateriella) går förlorade.
· Att BF skall kunna marknadsföre BP överallt i världen.
Licens på budkort
1. I och med detta avtals undertecknande äger BF rätt att utnyttja alla de immateriel-
la rättigheter som JF har avseende tillverkning av budgivningskort, s.k "budkort".
Andra slags rättigheter, exempelvis varumärken, berörs inte av detta avtal. Ej heller
omfattas tillverkning av andra produkter, exempelvis behållare för budkort (s.k. bud-
lådor), av detta avtal.
2. För den rätt varom talas i §1 erlägger BF till JF antingen en licensavgift om SEK
11:44 per sats budkort, eller köper BF budkort av JF, varvid JFs pris skall inkludera
licens. Med en sats budkort avses i detta avtal de budkort som erfordras för att
utrusta ett spelbord, dvs fyra "lekar" budkort.
3. För det fall BF väljer att köpa budkort av JF skall JFs pris till BF beräknas enligt
formeln: JFs tekniska kostnader, plus licens.
Vid licensavtalets ingående innebär det ovan sagda att JFs pris till BF för tryckta,
men ej hopplockade, budkort bliver SEK 26:44 per sats förutsatt att:
· Tryckningen omfattar minst 10.000 satser.
· Kortens framsidor trycks med JFs design utan ändring.
· Kortens baksidor trycks med valfri design i två färger.
Tvisternas avslutande
4. Rättsprocesserna avslutas på så sätt att parterna drar tilbake sina respektive
överklaganden med hänvisning till denna överenskommelse.
5. Vardera parterna står för sina egna juridiska kostnader.
6. JF efterskänker det skadestånd som BF enligt den tyska domen skall betala till JF.
- 7 -
Praktiska detaljer
De budkort som BF låter framställa enligt detta avtal är avsedda att användas i bud-
lådan BP.
7. De budkort som BF leverar till kunder utanför Sverige skall på baksidan antingen
ha texten "Licensed by Jannersten Förlag AB" eller "©Jannersten Förlag AB" i
minst 6 punkters stilstorlek.
...
9. För det fall BF väljer att trycka budkort i egen regi, skall det av BF anlitade
tryckeriet utfärda ett intyg ("trycksedel"), varav den tryckta upplagan framgår. Li-
censavgiften baseras på denna trycksedel.
10. Licensavgift skall betalas inom 90 dagar efter avslutad tryckning, alternativt 90
dagar efter leverans för det fall JF ombesörjer tryckning."
Det fremgår af Sveriges Bridgeförbunds årsberetning for 1999/2000 at de mangeåri-
ge stridigheder mellem Jannersten Förlag og forbundets datterselskab nu var blevet
bilagt efter mægling af Ib Lundby fra Danmarks Bridgeforbund. Optionsaftalen in-
debar at Jannersten Förlag betalte 1 mio. SEK for retten til at købe Svenska Bridge-
förlaget, og at alle igangværende retssager blev afsluttet. Det hedder videre: "Själva
sakfrågan, om Förlagets budkort innebar ett plagiat av Jannerstens, löstes inte utan
Svenska Bridgeförlaget använder nu Jannerstens design mot en royaltyavgift."
Parterne er enige om at Svenska Bridgeförlaget efter forliget afstod fra at markedsfø-
re bilag 4-kortene og i stedet markedsførte meldekort vist som bilag 27 der var pro-
duceret af Jannersten Förlag. Kortene på bilag 27 adskiller sig fra bilag 4-kortene
bl.a. ved at spilfarverne angivet med sort (NT), blå (spar), rød (hjerter), gul (ruder)
og grøn (klør) på svagt farvet grund af samme farver. Angivelserne Pass, X, XX,
Stop og Alert er med hvid skrift på henholdsvis grøn, rød, blå, rød og blå grund. På
bagsiden af kortet er anført Bridge Partner og Swedish Bridge Federation med adres-
se som på bilag 4-kortene samt med angivelsen © Jannersten Förlag AB.
- 8 -
Bilag 4-kortene angav farverne med blå (NT), sort (spar), rød (hjerter), gul(ruder) og
grå (klør) på hvid baggrund. Angivelserne Pass, X, XX, Stop og Alert var med hen-
holdsvis grøn, rød, blå, rød og blå skrift på hvid grund.
Jannersten Förlag udnyttede optionen og overtog Svenska Bridgeförlaget i februar
2001. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om overtagelsen. Efter overtagelsen
ophørte Sten Alfredssons ansættelse i Svenska Bridgeförlaget ligesom samarbejdet
mellem Svenska Bridgeförlaget og Bergmann Design AB ophørte.
Af fragment af brev af 6. august 2001 fra Jannersten Förlag efter det oplyste til
Danmarks Bridgeforbund fremgår under overskriften Bridge Partner bl.a.:
"Situationen är att Jannersten inte säljer Bridge Partner ( har aldrig gjort det)
Svenska Bridgeförlaget säljer Bridge Partner i konkurrens med Jannersten.
Jannersten har givit Svenska Bridgeförlaget licens at tillverka Bridge Partner
budkort. Av praktiska skäl har Jannersten leverat BP-budkorten til Svenska
Bridgeförlaget men det förändrar ingenting i sak: Jannersten har inga Bridge
Partner lådor, eller budkort, at sälja. Jannersten kan erbjuda Trio, om det skulle
vara av interesse."
Af mail af 26. september 2001 fra Peter Ventura, der var direktør i Svenska Bridge-
förlaget, til Danmarks Bridgeforbund fremgår:
"Vi säljer inte lösa budkort til Bridge Partner. Jannerstens NEO kort kan benyttes
vid behov."
Efter at Danmarks Bridgeforbund havde indgået aftale med Per Bergman om mar-
kedsføring af meldekasser, begyndte forbundet i efteråret 2001 efter tilladelse fra
Sveriges Bridgeförbund at fremstille meldekort som sagens bilag 1. Kortene ligner
bilag 4-kortene ganske meget, herunder i farvevalg; dog er ruder rød på bilag 1 og
klør er hvid med sort streg. De blå, røde og grønne farver er noget svagere på bilag 1
end på bilag 4. På bagsiden af kortene er angivet Bridge Partner og © Danish Bridge
Federation med telefonnummer og e-mail-adresse.
- 9 -
Danmarks Bridgeforbund har senere udviklet nogle noget mindre bridgekort, beteg-
net som bilag 2a og 2b, samt en serie, bilag F, med stop- og alert-kort der er noget
større end i bilag 1-kortene.
Danmarks Bridgeforbud sælger meldekasser med kort i emballage der er forskellig
fra Svenska Bridgeförlaget.
Svenska Bridgeförlagets advokat gjorde i brev af 13. marts 2002 indsigelse mod
Danmarks Bridgeforbunds markedsføring af bilag 1-kortene. Danmarks Bridge-
forbund afviste indsigelsen under henvisning til at rettighederne til meldekortene
tilhørte Sveriges Bridgeförbund og ikke Svenska Bridgeförlaget. Svenska Bridgeför-
laget fastholdt indsigelserne, og Danmarks Bridgeforbund meddelte bl.a. at melde-
kortene var blevet designet omkring 1978-80 af Sveriges Bridgeförbund. Danmarks
Bridgeforbund har erkendt at disse årstal rettelig skal være 1993 - 1994.
På vegne af Sveriges Bridgeförbund meddelte advokat Bertil Söderberg i et brev af
26. juni 2002 bl.a. at den der havde designet de meldekort som Sveriges Bridge-
förbund havde tilladt Danmarks Bridgeforbund at sælge, var Sten Alfredsson
"og då närmast på uppdragg av Sveriges Ungdomsbridgeförbund, där Sten
Alfredsson hade en halvtidsanställning.
Upphavsrätten kan överlåtas ... Sten Alfredsson har utnyttjat sig av denna möjlighet
och utan vederlag överlåtit sin upphovsrätt på Sveriges Bridgeförbund. Budkorten är
också försedda med påskriften "Copyright Swedish Bridge Federation"."
Af brevet fremgår endvidere, at Björn Gustafsson, Sveriges Bridgeförbund, havde
oplyst advokaten om at der i aftalen mellem Sveriges Bridgeförbund og Jannersten
Förlag intet fandtes om overdragelsen af aktierne i Svenska Bridgeförlaget som kun-
ne medføre at Sveriges Bridgeförbund havde overdraget ophavsretten til kortene.
Svenska Bridgeförlaget var en distributionscentral som købte og distribuerede
bridgeartikler til medlemmer og klubber under Sveriges Bridgeförbund. Forlaget
havde ikke egne produkter. Sveriges Bridgeförbund havde ikke indvendinger mod
Danmarks Bridgeforbunds ret til produktion af meldekort med Alfredssons design.
- 10 -
Den 6. maj 2004 afgav formanden for Sveriges Bridgeförbund følgende:
"ERKLÆRING
Undertegnede formand for bestyrelsen i Förbundet Svensk Bridge (Swedish Bridge
Federation), Mats Qviberg, erklærer hermed til brug for den i Danmark verserende
retssag mellem AB Svenska Bridgeförlaget og Danmark Bridgeforbund (S&H, sag V-
0166-02):
1. I 1994 overdrog Sten Alfredsson vederlagsfrit alle rettigheder til de af ham
udviklede meldekort (herefter "Meldekortene") til Förbundet Svensk Bridge.
Rettighederne til Meldekortene har siden tilhørt Förbundet Svensk Bridge og
tilhører stadig Förbundet Svensk Bridge.
2. Förbundet Svensk Bridge meddelte i 1994 det den gang 100% ejede selskab
AB Svenska Bridgeförlaget ret til at producere, markedsføre og sælge Melde-
kortene på samme måde som Förbundet Svensk Bridge havde meddelt AB
Svenska Bridgeförlaget ret til at producere, markedsføre og sælge undervis-
ningsmateriale m.v., hvortil Förbundet Svensk Bridge var indehaver af ret-
tighederne. Svenska Bridgeförlaget AB fungerede således som distributions-
kanal for Förbundet Svensk Bridge, idet man ikke ønskede at udføre sådanne
kommercielle aktiviteter i Förbundet Svensk Bridges regi.
3. På bagsiden af Meldekortene, som AB Svenska Bridgeförlaget producerede,
markedsførte og solgte, var anført følgende rettighedsnotits: "© Swedish
Bridge Federation".
4. Den i pkt. 2 nævnte ret til at producere, markedsføre og sælge Meldekortene
ophørte i maj 2000, da AB Svenska Bridgeförlaget indgik forlig med Jan-
nerstens Förlag AB, eftersom AB Svenska Bridgeförlaget i henhold til forliget
skulle ophøre med at producere, markedsføre og sælge Meldekortene og i
stedet producere, markedsføre og sælge meldekort med Jennersten Förlag
AB´s design.
- 11 -
5. Da Förbundet Svensk Bridge i februar 2001 solgte aktierne i AB Svenska
Bridgeförlaget til Jannersten Förlag AB medfulgte således ingen rettigheder
til Meldekortene.
6. I efteråret 2001 meddelte vi mundtligt Danmarks Bridgeforbund en veder-
lagsfri ret til at producere, markedsføre og sælge Meldekortene i hele ver-
den."
Rigtigheden af erklæringen er attesteret af Lars Persson der er medlem af bestyrelsen
for Sveriges Bridgeförbund.
Der er fremlagt oplysninger om Sten Alfredssons ansættelsesforhold. Om disse hen-
vises til Sten Alfredssons forklaring.
Forklaringer
Per Jannersten forklarede at han er direktør og bestyrelse i Svenska Bridgeförlaget
og direktør og bestyrelse i Jannersten Förlag. Idéen til meldekortene var hans fars.
Hans far designede meldekortene, og Gösta Nordenson designede meldekassen.
Meldekort er ikke foreskrevet i bridgereglerne, forbundslove eller lignende, men ar-
rangører af turneringer bestemmer som regel at der skal benyttes meldekort. Der er
ikke regler for udformningen af meldekort, hverken med hensyn til farver eller ræk-
kefølgen af kortene - det er designerens valg. Rækkefølgen bestemmes af meldingens
styrke, begyndende med 1 klør og sluttende med 7 sans. Det var hans fars idé, som
han fik i 1976, at der skulle være et kort for alert, og at der på bagsiden af alertkortet
skulle være regler for benyttelsen af kortet.
Om Bridge Partner forklarede vidnet at Per Bergmann satte sig i forbindelse med
ham i 1991. Per Bergmann sagde at han kunne lave en bedre meldekasse end den
daværende. Vidnet accepterede Per Bergmanns tilbud, men det viste sig at Per
Bergmanns meldekasse var dårligere end de hidtidige. Per Bergmann fik dog den
aftalte betaling for sit arbejde. Per Bergmann kom tilbage efter halvandet år. Han
- 12 -
ville sælge et patent på en ny meldekasse, Bridge Partner, som han havde søgt patent
på. Vidnet var interesseret, men ville se patentansøgningen først. Per Bergmann ville
ikke vise vidnet patentansøgningen hvorfor Jannersten Förlag ikke ville indgå en
aftale. Bridge Partner var som andre meldekasser tilpasset Jannersten Förlags melde-
kort. I 1994 kom Per Bergmann med en meldekasse indeholdende en efterligning af
Jannersten Förlags kort som Per Bergmann trykte og solgte. Efter en brevveksling
mellem parternes juridiske repræsentanter stoppede Bergmann salget af kortene.
Bergmann etablerede herefter samarbejde med Sveriges Bridgeförbund, således at
Bergmann leverede kasserne, mens Sveriges Bridgeförbund leverede meldekort som
var designet af Sten Alfredsson. Resultatet af samarbejdet er meldekort og -kasse vist
som sagens bilag 4.
Der var i 1993 forhandlinger mellem Jannersten Förlag og Sveriges Bridgeförbund
om Jannersten Förlags køb af Svenska Bridgeförlaget. Ledelsen i Sveriges Bridge-
förbund var tilfreds med tilbuddet, men Sten Alfredsson satte sig imod, og så blev
købet ikke til noget.
Der kom retssager mellem Jannersten Förlag og Svenska Bridgeförlaget i Tyskland,
Frankrig og Benelux som var meget dyre for parterne. I 1997 tog Sveriges Bridge-
förbund initiativet til forhandlinger om en forligsmæssig løsning. Man kom frem til
en løsning i efteråret 1997 som dog ikke blev ført ud i livet. I 1999 tog vidnet over
for Sveriges Bridgeförbunds daværende formand initiativ til genoptagelse af forhand-
lingerne, og efter yderligere, vanskelige forhandlinger med deltagelse af parternes
advokater indgik man optionsaftalen og senere forligsaftalen. En del af baggrunden
for aftalerne var at Mats Qviberg fra det svenske bridgeforbund var af den opfattelse
at forbundet ikke skulle være varetage forretningsmæssige opgaver som at drive et
forlag. Jannersten Förlag så en forretningsmæssig interesse i forlaget. Prisen var ri-
melig, 5 gange overskuddet på 600.000-700.000 kr. Købet omfattede hele den virk-
somhed som Svenska Bridgeförlaget havde udgjort. Rettighederne til meldekortene
var en afgørende del af købet, selv om det er rigtigt at Svenska Bridgeförlaget efter
aftalen ikke skulle sælge og ikke solgte bilag 4-kortene, men bilag 27-kortene. Forla-
gets overskud hidrørte i hovedsagen fra salget af meldekortene. Da salget af melde-
kortene faldt bort, forsvandt overskuddet i Svenska Bridgeförlaget, og Jannersten
Förlag havde dermed købt en tom kasse. Sveriges Bridgeförbund havde sagt at man
ville trække sig ud af markedet, og det troede vidnet på. Sveriges Bridgeförbund gav
- 13 -
ikke på noget tidspunkt udtryk for at rettighederne til meldekortene tilkom forbundet
og ikke forlaget. Indtil udøvelsen af optionen, optrådte Sveriges Bridgeförbund ikke
på noget tidspunkt som rettighedshaver.
Optionsaftalen er skrevet af vidnet. Han skrev et udkast efter et møde med Mats Qvi-
berg. De mødtes på ny, og Qviberg skrev den endelige aftale. Inden den endelige
aftale rådførte Qviberg sig med advokat Bertil Södermark. Der var enkelte ændringer
i den endelige aftale i forhold til udkastet. Qviberg sagde at det var redaktionelle æn-
dringer, og at vidnet var velkommen til at kontakte Södermark, det gjorde vidnet dog
ikke.
Efter forliget solgte Svenska Bridgeförlaget restoplaget af bilag 4-meldekortene og
de begyndte at sælge bilag 27-kortene. Efter at restoplaget af bilag 4-kortene var
solgt, har Svenska Bridgeförlaget ikke solgt disse kort, men alene bilag 27-kortene.
Vidnet kan ikke nærmere angive hvornår restoplaget af bilag 4-kortene var udsolgt.
Svenska Bridgeförlaget var blevet drevet fra Sten Alfredssons hjem, men han ville
ikke deltage i Svenska Bridgeförlaget efter overdragelsen. Lageret hos Alfredsson
blev flyttet til Jannersten Förlag. Der blev solgt ud af lageret. Jannersten hørte i den
forbindelse ikke noget fra Sveriges Bridgeförbund om at Jannersten Förlag ikke hav-
de ret til kortene vist som bilag 4.
Foreholdt fragment af brev af 6. august 2001fra Jannersten Förlag til Danmarks
Bridgeforbund forklarede vidnet at baggrunden for brevet var at Jannersten Förlag
havde udnyttet optionen til Svenska Bridgeförlaget. Retten til meldekassen var ved
ejerskiftet gået tilbage til Per Bergmann - det var i hvert fald Sten Alfredssons opfat-
telse. Selskabet havde således ingen meldekasse, men prøvede at få en ny aftale med
Bergmann. Det er derfor rigtigt når der står at Jannersten Förlag ikke sælger Bridge
Partner (meldekassen). Det er også rigtigt hvad der er anført i mailen af 26. septem-
ber 2001 som fastslår at Svenska Bridgeförlaget ikke leverede løse meldekort til
Bridge Partner kassen, og at man kunne levere NEO-kort som er identiske med kor-
tene vist som bilag 27, bortset fra alert- og stopkortet. Brevene skal ses på baggrund
af en kamp mellem det danske bridgeforbund, Alfredsson, Bergmann og Jannersten
Förlag. Brevet af 6. august 2001 er svar på spørgsmål stillet af Kristian Klausen fra
- 14 -
Danmarks Bridgeforbund. Jannersten havde givet en licens til Svenska Bridgeförla-
get, og en mulig løsning kunne være en licens til Danmarks Bridgeforbund. Hvis
Danmarks Bridgeforbund ville købe kortene vist som bilag 27, måtte det ske gennem
Svenska Bridgeförlaget.
Det var først i 2001 at Jannersten Förlag blev bekendt med at det var Danmarks
Bridgeforbunds og Sveriges Bridgeförbunds opfattelse, som fremgår af brev af 8.
maj 2002 fra Danmarks Bridgeforbunds advokat, at rettighederne til meldekortene
designet af Alfredsson ikke tilhørte forlaget, men Sveriges Bridgeförbund som havde
givet en licens til Danmarks Bridgeforbund. Danmarks Bridgeforbund var Jannersten
Förlags helt dominerende kunde i Danmark. Efter Danmarks Bridgeforbunds
påbegyndelse af egen produktion og salg er Jannersten Förlags omsætning kollapset.
Det gælder ikke kun Danmark, men også en række andre lande som Danmarks
Bridgeforbund har en betydelig eksport til.
Det er rigtigt at man i 2002 forhøjede priserne med 100 % ved salg til Danmarks
Bridgeforbund, der ikke længere købte store mængder. Danmarks Bridgeforbund var
efter salget af forlaget ikke længere "most favoured nation", og måtte betale den pris
for kortene som alle andre skulle betale.
Svenska Bridgeförlaget solgte i alt 17.000 sæt meldekort om året. Forbruget i Dan-
mark var omkring 2000 sæt om året. Heraf blev 100 solgt uden om Danmarks
Bridgeforbund. Efter at Danmarks Bridgeforbund begyndte at fremstille meldekort
tog de hele markedet i Danmark. Svenska Bridgeförlaget har i dag kun et salg på 100
- 200 sæt meldekort til Danmark.
Svenska Bridgeförlagets dækningsbidrag er 75 kr. pr. sæt meldekort. Kortene sælges
for 110 kr. Fortjenesten ligger hovedsagelig på kortene.
På bagsiden af Svenska Bridgeförlagets meldekort står der "© Swedish Bridge Fede-
ration". Det er et markedsføringstiltag for at få medlemmerne til at købe kortet af
loyalitetsgrunde. Der er samme henvisning på andre produkter fra Svenska Bridge-
förlaget såsom bøger og kursusmateriale. Svenska Bridgeförlaget fortsatte med at
sælge produkterne med angivelsen "© Swedish Bridge Federation" så længe der var
- 15 -
lager. Man fortsatte med at sælge bridgebøger i tilfælde hvor det lykkedes at indgå
aftaler med forfatterne. Det lykkedes ikke med Alfredsson der havde skrevet to bø-
ger. Restoplaget af disse bøger blev solgt, og de blev ikke genoptrykt af Svenska
Bridgeförlaget. Rettighederne til disse bøger har efter vidnet opfattelse intet med
sagen at gøre.
Foreholdt nogle forlagsaftaler af oktober 2001 mellem Svenska Bridgeförlaget og
forfattere til bridgebøger forklarede vidnet at forbund, forlag og forfattere var "en
stor familie" der arbejdede sammen på grundlag af mundtlige aftaler og ofte uden at
forfatterne fik royalty. Der blev først behov for skriftlige aftaler efter adskillelsen
mellem forlag og forbund, og det var, med enkelte undtagelser, først efter adskillel-
sen at forfatterne rejste krav om betaling.
Det er vidnets og Jannersten Förlags opfattelse at Sveriges Bridgeförbund har snydt
Jannersten Förlag ved at sælge en tom kasse. Det fremgår også af korrespondancen
mellem advokaterne. Om der kommer retssag mellem Jannersten Förlag og Sveriges
Bridgeförbund afhænger bl.a. af udfaldet af den foreliggende retssag, men der kom-
mer nok en retssag.
Sten Alfredsson har forklaret at han i 1976 blev ansat i Sveriges Bridgeförbund, og
at han har været tilknyttet forbundet siden. Han blev aflønnet af ungdomsforbundet
og Svenska Bridgeförlaget. I 1997 overgik han til at være fuldt aflønnet af forlaget.
Der var ikke megen sammenhæng mellem hvor han arbejdede, og hvorfra lønnen
kom. Arbejdet var ét og lønnen noget andet. Han var det meste af tiden den eneste
ansatte i Svenska Bridgeförlaget.
Han udviklede bilag 4-kortene første gang i 1983/1984, men det førte ikke til pro-
duktion af dem. I 1994 genoptog han arbejdet efter at have været i forbindelse med
Per Bergmann der havde udviklet en meldekasse. Vidnet udviklede sine meldekort så
de passede til kassen. Udviklingen skete på eget initiativ og i fritiden - "om kvällen".
Ved udformningen lagde han vægt på at kortene skulle være tydelige, enkle og klare,
herunder med klare farver der naturligt refererede til spillekortenes farver og meldin-
gerne.
- 16 -
I oktober 1994 viste han skitser til meldekortene for forbundet (Lars Persson, An-
dersson og Ungerfeldt), og forbundet accepterede dem, og lod dem fremstille og di-
stribuere gennem forlaget, således som det var ganske sædvanligt med produkter som
Bridgeförbundet udsendte. Baggrunden for at Sveriges Bridgeförbund lod forlaget
distribuere bridgeprodukterne, var momsreglerne i Sverige. Vidnet overlod rettighe-
der til forbundet. Det var også ganske sædvanligt i forholdet mellem forfattere og
andre ophavsmænd til bridgeprodukter og Sveriges Bridgeförbund. Det er da også
angivet på kortene at copyright tilkommer forbundet. Han havde indhentet udtalelsen
fra Awapatent inden han præsenterede kortene. Værktøjer til kortene blev betalt af
Svenska Bridgeförlaget der også fik alle indtægterne af salget.
Forligsaftalen betød at forlaget ikke længere måtte sælge bilag 4-kortene, men skulle
sælge bilag 27-kortene på licens. Forlaget måtte dog sælge restlageret af bilag 4-
kortene. De sidste bilag 4-kort blev solgt i slutningen af 2000, hvorefter forlaget
solgte bilag 27-kortene. Vidnet deltog ikke i forhandlingerne om forligsaftalen. For-
ligsaftalen betød ikke at rettighederne til bilag 4-kortene som forbundet havde i hen-
hold til vidnets overdragelse, tilkom forlaget. De tilkom fortsat forbundet. Med hen-
syn til rettigheder til kort er forholdet det samme som med hensyn til rettigheder til
bøger som forfattere, herunder vidnet, har overladt til Sveriges Bridgeförbund med
henblik på distribution gennem Svenska Bridgeförlaget.
På bilag 27-kortene er anført at Sveriges Bridgeförbund har copyright. Det er for at
skabe en goodwill om kortene.
Lars Persson har forklaret at han har været medlem af bestyrelsen for Svenska
Bridgeförlaget siden 1985. Han var formand for Svenska Bridgeförlaget de 2 sidste
år indtil Jannersten købte Svenska Bridgeförlaget. Alfredsson præsenterede sine kort
i 1994, således som han har forklaret. Rettighederne blev overdraget til Sveriges
Bridgeförbund da bestyrelsen besluttede at man kunne gå videre. Overdragelsen ske-
te ved mundtlig aftale. Det var ganske sædvanligt med mundtlige aftaler mellem for-
bundet på den ene side og medlemmer og ansatte på den anden side.
Alfredsson var den eneste i Sveriges Bridgeförbund der modtog løn. Alfredsson har
tidligere vederlagsfrit overdraget rettigheder til sine værker til Sveriges Bridge
- 17 -
förbund. Svenska Bridgeförlaget havde til opgave at distribuere kortene og øvrige
artikler, men var ikke indehaver af rettigheder til produkterne.
Vidnet deltog ikke i forhandlingerne om optionsaftalen. Optionsaftalen blev, så vidt
vidnet ved, udfærdiget af Per Jannersten.
Vidnet deltog i de sidste forhandlinger med Jannersten Förlag om forligsaftalen der
som forklaret af Alfredsson gik ud på at Svenska Bridgeförlaget skulle ophøre med at
sælge bilag 4-kortene og sælge bilag 27-kortene på licens. Svenska Bridgeförlaget
havde ret til at sælge restlageret af bilag 4-kortene. Forlagets ret til salg af bilag 4-
kortene bortfaldt ved forliget. Forlaget havde således ikke ret til salg af bilag 4-
kortene da Jannersten Förlag udøvede sin ret i henhold til optionsaftalen. Købet af
Svenska Bridgeförlaget omfattede varelager og goodwill og intet andet, og det var
Per Jannersten godt klar over.
Vidnet vedstod indholdet af Mats Qvibergs erklæring af 6. maj 2004. Erklæringen er
i overensstemmelse med det faktiske passerede.
Bertil Södermark har forklaret at han er advokat og medlem af Sveriges Bridge-
förbund siden 1960. Han blev i 1994 - 1995 juridisk rådgiver for Svenska Bridge-
förlaget. Han var medlem af bestyrelsen for Svenska Bridgeförlaget fra 1998 indtil
salget til Jannersten Förlag.
Sten Alfredsson har udviklet sine meldekort (bilag 4) efter opdrag fra Sveriges Ung-
domsbridgeförbund, men overlod ophavsretten til kortene til Sveriges Bridgeför-
bund. Det har vidnet fået at vide af Sveriges Bridgeförbund og Alfredsson selv. Vid-
net var dog ikke sikker på om kortene har tilstrækkelig værkshøjde. Hvis der er ret-
tigheder til kortene, tilhører de altså forbundet som gav forlaget ret til salg af kort og
undervisningsmateriale m.v. Forlaget var ikke rettighedshaver, men var forbundets
distributionskanal. Forlaget var et selvstændigt selskab, bl.a. af hensyn til afløftning
af moms. Vidnet deltog ikke i forhandlingerne om optionsaftalen. Han deltog heller
ikke i forhandlingerne om forligsaftalen, men kender naturligvis baggrunden for afta-
lerne og formålet med dem. Man håbede at forliget ville afslutte tvisterne mellem
parterne, i særdeleshed retssagerne i Frankrig, Tyskland og Benelux. Forligsaftalen
- 18 -
indebar at Svenska Bridgeförlaget skulle ophøre med producere og sælge bilag 4-
kortene og i stedet sælge bilag 27-kortene på licens fra Jannersten Förlag. Svenska
Bridgeförlaget kunne dog sælge restoplaget af bilag 4-kortene. Det fremgår ikke klart
af aftalen at bilag 4-kortene ikke længere skulle markedsføres, men det var en selv-
følgelig forudsætning for forliget og var en del af aftalen.
I februar 2001 udnyttede Jannersten Förlag optionen og købte Svenska Bridge-
förlaget. Vidnet hørte først om overdragelsen da Sveriges Bridgeförbund modtog
købesummen. Det som Jannersten Förlag overtog, var et selskab og dets lager, men
ikke rettighederne til bøger og andre produkter. Disse rettigheder forblev i Sveriges
Bridgeförbund eller hos ophavsmændene.
Foreholdt Mats Qvibergs erklæring forklarede vidnet at han af Mats Qviberg var ble-
vet bedt om at læse erklæringen igennem og sige om Qviberg kunne skrive under.
Vidnet meddelte Qviberg at indholdet af erklæringen var rigtigt, og at Qviberg kunne
underskrive den.
Efter salget af forlaget var Sveriges Bridgeförbund efter optionsaftalens punkt 5 ikke
længere forpligtet til ikke at drive en virksomhed der konkurrerede med Svenska
Bridgeförlagets virksomhed.
Kristen Klausen har forklaret at han siden 2000 har været generalsekretær for Dan-
marks Bridgeforbund. Det er et lønnet arbejde, ellers udføres arbejde for forbundet
uden vederlag, hvilket er ganske almindeligt i de nordiske bridgeforbund.
Baggrund for brevet af 6. august 2001 var at Svenska Bridgeförlagets rettigheder til
Per Bergmanns meldekasse, Bridge Partner, var ophørt i forbindelse med at Janersten
Förlag overtog forlaget. Danmarks Bridgeforbund blev i foråret 2001 kontaktet af
Per Bergmann, og de fik en aftale om Danmarks Bridgeforbunds ret til salg af mel-
dekassen Bridge Partner. Da man manglede meldekort til kassen, spurgte de Jan-
nersten om han havde kort til kassen. Brevet af 8. august 2001 var svar herpå. Derfor
henvendte de sig til Svenska Bridgeförlaget hvorfra der kom svar den 26. september
2001. Svaret var fra Peter Ventura, men det var klart at denne intet gjorde uden Per
Jannerstens accept. Tilbuddet om NEO-kort havde ikke den store interesse. Det var
- 19 -
væsentligt at der stod Bridge Partner bag på kortene. Danmarks Bridgeforbund opfat-
tede svaret som chikane eller pres for at opnå en urimelig pris. Det var baggrunden
for at vidnet ringede til Sveriges Bridgeförbund. Han var klar over at Sveriges
Bridgeforbund havde retten til bilag 4-kortene. Han fik lov til at benytte deres layout
og senere til at producere og sælge kortene med angivelse af Danish Bridge Associa-
tion. Vidnet ændrede noget på farverne inden de producerede meldekortene vist som
bilag 1. Han ændrede også på teksten på bagsiden, så den kom i overensstemmelse
med de internationale regler.
I august 2001 havde Danmarks Bridgeforbund fået en prisliste fra Jannersten Förlag
med rabatter således at Danmarks Bridgeforbund kunne sælge til medlemmerne med
en vis fortjeneste til forbundet. I januar 2002 sendte Jannersten Förlag en prisliste
med 100 % prisforhøjelse og dermed uden muligheder for forbundet at sælge til med-
lemmerne med fortjeneste. Samtidig fik medlemmerne (klubberne) en prisliste fra
Jannersten Förlag med rabatter.
Salget af bilag 1-kortene begyndte sent i 2001, formentlig i december 2001. Der blev
produceret 5.000 sæt og de er blevet solgt, 300 - 400 sæt i Danmark, mens resten er
blevet eksporteret. Bilag F-kortene blev solgt fra efteråret 2002. Der er måske solgt
500 sæt i Danmark. Vidnet ved ikke hvor mange der er solgt i udlandet. Bilag 2a-
kortene er produceret i et antal af 400 sæt til Danmarks Bridgeforbund. Der er solgt
500 sæt af bilag 2b-kortene fra 2001 til i dag.
Jens Auken har forklaret at han tilhører eliten af bridgespillere. Han er på det danske
landshold. Han er vicepræsident i det europæiske bridgeforbund og vicepræsident i
verdensbridgeforbundet. Han er formand for en række udvalg vedrørende tvistløs-
ning og etik og doping. Hans arbejde for forbundene er ligesom andres arbejde for
forbundene uden betaling.
Vidnet har for retten demonstreret brug af meldekort og meldekasser samt skærme.
Han har forklaret at det afgørende for brug af meldekort og meldekasser er at de fun-
gerer enkelt og hurtigt. Derfor er meldekortene opbygget som de er, dvs. som et fa-
nebladssystem med mindste melding øverst til højre (set forfra) og største melding
- 20 -
nederst til venstre. Det er ikke afgørende om rækkefølgen for meldingerne af samme
talmæssige størrelse, 1 klør til 1 NT osv., som på de kort sagen drejer sig om, er hori-
sontal, eller om den er vertikal. Det almindeligste er dog at rækkefølgen er horison-
tal.
Farvevalget som det fx er foretaget i bilag F er ganske oplagt. Meldekortene skal
være i overensstemmelse med spillekortene, så redskabet, meldekortene, passer til
spillekortene. Afvigende farver vil være forstyrrende for spillerne. De foreviste kort
fra Jannersten Förlag er brugbare, men lidt for kolorerede efter vidnets smag. Bilag
F-kortene er bedre. Efter vidnets erfaring er bilag F-kortene i høj grad standard. Spil-
lekort og meldekort skal ikke påkalde sig for meget opmærksomhed; hvis de gør det,
forstyrres spilleren i sit væsentligste arbejde der foregår inde i hovedet. Blå eller sort
er naturligt farvevalg for NT (sans). Blå er en god farve for NT, da farven for NT så
bliver en anden end for spillekortene spar og klør. Pas-kort er altid grønne, det er for
at denne hyppigt anvendte melding bliver let at skelne fra andre meldinger. X og XX
der bruges for dobler og redobler er standardsymboler - man bruger dog også R og
RD. Kortene er næsten altid røde, dvs. rød på hvid bund eller omvendt. Det er almin-
deligt at stopkort og alertkort er henholdsvis røde og blå.
Meldekortenes størrelse er bestemt af at de skal kunne ses tydeligt og passe til mel-
debakken som de placeres på.
Der er ikke regler om meldekort eller meldekasser i bridgelovene, men hver turne-
ring har omfattende rules and regulations bl.a. om brug af meldekort, -kasser og
skærme. Spillerne har en forventning om at kortene nogenlunde ser ud som de plejer
dvs. som de fleste af de foreviste meldekort. Hvis kortene eller kasserne afviger for
meget fra det tilvante, vil spillerne, eller ved turneringer arrangørerne, ikke købe
dem.
Procedure
Svenska Bridgeförlaget har til støtte for de nedlagte påstande gjort følgende anbrin-
gender gældende:
- 21 -
1. Rettighederne til bilag 4-meldekortene tilkommer Svenska Bridgeförlaget.
Alfredsson var direktør og eneste ansatte i forlaget i mange år og uden skarpt
skel mellem arbejde og fritid. Forlaget blev i vidt omfang drevet fra Alfreds-
sons private bopæl. Retten til de kort Alfredsson udarbejdede, tilkommer der-
for arbejdsgiveren, Svenska Bridgeförlaget. Sveriges Bridgeförbund god-
kendte kortene, men krænkelsesvurderingen blev foretaget for Bridgeförlaget.
Det er ganske sædvanligt at sådanne vurderinger foretages af eller for rettig-
hedshaveren. Der er ikke aftaler eller andet skriftligt materiale der peger i ret-
ning af at andre end Bridgeförlaget er rettighedsindehaver. Der bør ikke læg-
ges vægt på de forklaringer der er kommet fra vidnerne med tilknytning til
Svenska Bridgeförbund. De pågældende må antages at være ret forudindtage-
de, og deres forklaringer var samstemmende på en påfaldende måde. Hvis det
antages at rettighederne på noget tidspunkt har tilhørt forbundet, gøres det
gældende at de stiltiende er blevet overdraget til forlaget. Det forhold at der
er trykt © Swedish Bridge Federation er ikke udtryk for et ejerskab til rettig-
heder til kortene, men skyldes et ønske om at udnytte forbundets goodwill. I
øvrigt er der ingen ophavsret, men designret knyttet til kortene.
2. Det produkt som efter Bridgeförlagets opfattelse er beskyttet, er sagens bilag
4. Danmarks Bridgeforbund har i strid med Bridgeförlagets rettigheder til dis-
se kort ladet dem kopiere eller i hvert fald slavisk efterlignet dem. Kortene er
såvel i detaljer som i helheden i høj grad forvekslelige. Det er ikke rigtigt,
som Danmarks Bridgeforbund hævder, at meldekort nødvendigvis må se ud
som bilagene 1, 2a, 2b og F. Der er variationsmuligheder, også på dette om-
råde. Da der ikke er fastsat regler om kortenes udseende, vil en frembringer
stå frit i forhold til regler. En frembringer er ikke ubundet i henseende til
sædvaner på området, men der er variationsmuligheder med hensyn til farver
eller farvenuancer, former og placeringer.
3. Der foreligger altså en retsstridig produktimitation. Bridgeforbundet har fore-
taget efterligningen i ond tro, idet forbundet havde eller ganske let kunne ha-
ve fået kendskab til de forhold der medfører at markedsføring af bilagene 1,
2a, 2b og F er retsstridig i forhold til Bridgeförlagets rettigheder til bilag 4.
Det er uden betydning at der er forskel på bagsiderne. Det er forsiderne der
- 22 -
markedsføringsmæssigt har betydning. Det har heller ikke betydning at em-
ballagerne er forskellige - kortene sælges mest i fjernsalg. Der ligger ikke no-
gen selvstændig indsats til grund for bilagene 1, 2a, 2b og F. Der er skær-
pende omstændigheder knyttet til overtrædelsen af markedsføringsloven. Sa-
gens parter er tidligere samarbejdspartnere, og Bridgeforbundet kan ikke have
været uvidende om at det svenske bridgeforbund handlede i strid med aftalen
mellem dette forbund og Jannersten Förlag. Det afvises at der fra sagsøgerens
eller sagsøgers moderselskabs side er foretaget noget der kan berettige
Bridgeforbundet til at krænke Bridgeförlagets rettigheder. Navnlig foreligger
der ikke leveringsnægtelse fra sagsøgerens side.
Det bør ikke få betydning at salget af bilag 4-kortene var stoppet. Bridgefor-
bundets handlemåde er fortsat i strid med markedsføringslovens § 1, idet man
udnytter en andens succesprodukt.
4. Jannersten Förlag har mistet markedsandele i forholdet 1:1. Dækningsbidra-
get udgør 75 kr. pr. sæt. Den erstatning der kræves, svarer til dækningsbidra-
get ved salg af under 7.000 sæt kort, og et salg af den størrelse forekommer
efter det der er oplyst meget sandsynligt. Det må komme Bridgeforbundet til
skade at man har været så tilbageholdende med oplysninger om salget.
Danmarks Bridgeforbund har anført at de skal have medhold i frifindelsespåstan-
den af tre grunde:
1. Meldekortene er ikke beskyttet efter markedsføringslovens § 1. Den markeds-
føringsretlige beskyttelse forudsætter som et minimum et vist særpræg der
går ud over det rent funktionsbestemte. Meldekortene er i alt væsentligt funk-
tionsbestemt. De skal passe til spillets og spillernes behov og passe med spil-
lekortene. En afvigende udformning ville ikke fungere; den ville kunne irrite-
re spillerne ved at distrahere dem, og så ville kortene være usælgelige. Der
henvises herved til Jens Aukens vidneforklaring.
Det forhold at kortene eller kasserne i et vist omfang har været patentretligt
beskyttede, medfører ikke at kortene nyder markedsføringsretligt beskyttelse.
- 23 -
2. Rettighederne til meldekortene der foreligger som bilag 4, tilkommer Sveri-
ges Bridgeförbund og ikke Svenska Bridgeförlaget. Det er ubestridt at
Alfredsson udviklede kortene. Det skete i 1994 på eget initiativ i samarbejde
med Bergmann, og det skete i fritiden og ikke i arbejdstiden. Rettighederne til
kortene blev som det er forklaret overdraget til Bridgeförbundet. Der er ikke
holdepunkter for at tilsidesætte forklaringerne herom. Der er ikke positive
bevisdata for andet, og forklaringerne stemmer med hvad der er sædvanligt
inden for bridgekredse og bridgeforeninger.
Påskriften hvorefter ophavsretten til kommer Bridgeförbundet viser da også
klart hvad der hele tiden har været Bridgeförbundets opfattelse. Rettighederne
til kortene blev ikke overført i forbindelse med optionsaftalen. Denne omfat-
tede distributionsrettigheder og salgsrettigheder og ikke andet. Hvis Jan-
nersten Förlag vil hævde at overdragelsen omfattede mere, må forlaget efter
den fortolkningsretlige minimumsregel føre bevis herfor. Da et sådant bevis
ikke er ført, må retten lægge Svenska Bridgeförbundets opfattelse til grund.
Hvis Jannersten Förlag virkelig havde den opfattelsen at overdragelsen om-
fattede mere end det anførte, burde forlaget have søgt at godtgøre denne op-
fattelse ved søgsmål mod Bridgeförbundet og ikke mod Danmarks Bridgefor-
bund som i god tro har erhvervet ret til markedsføring fra Bridgeförbundet.
Der kan ikke lægges noget i at Svenska Bridgeförlaget som licenstager ind-
hentede responsum fra Awapatent. Det er ganske sædvanligt. Man skal i det
hele erindre at Svenska Bridgeförlagets rolle i vidt omfang var at foretage en
række dispositioner af forretningsmæssig karakter, og at forlagets rolle var
valgt bl.a. af hensyn til momsafløftningen.
Angivelsen af Sveriges Bridgeförlags telefonnummer på kortene skyldtes
praktiske distributionsmæssige forhold.
Der er intet besynderligt i at bilag 4-kortene ikke fik en mere fremtrædende
plads i forliget mellem forlagene. Formålet med aftalen var at sikre at Sveri-
ges Bridgeförlag afstod fra at producere kort og i stedet markedsførte Jan-
- 24 -
nersten Förlags kort. Salgs- og distributionsrettigheden til bilag 4-kortene op-
hørte ved forliget. Når Svenska Bridgeförlaget ikke længere kunne sælge bi-
lag 4-kortene, gik rettigheden tilbage til Sveriges Bridgeförbund som derefter
kunne disponere over retten til kortene. Det havde forbundet ikke givet afkald
på. Der var jo ikke givet Jannersten Förlag eneret til at producere meldekort.
3. En eventuel beskyttelse efter markedsføringsloven forudsætter at det påståede
krænkede produkt, i dette tilfælde bilag 4-kortene, er på markedet. En kortva-
rig afbrydelse af markedsføringen hindrer naturligvis ikke en producent i at
udøve sine rettigheder til et produkt, men beskyttelse af disse rettigheder må
ophøre når det påståede krænkede produkt definitivt er trukket ud af marke-
det. Bilag 4-kortene er ikke blevet produceret siden 2000, og de forsvandt ud
af markedet i løbet af 2000. Da Danmarks Bridgeforbund begyndte markeds-
føring af kortene vist som bilag 1 i december 2001, var bilag 4-kortene altså
for længst ud af markedet
Det afvises at produktionen af kortene vist som bilag 1, 2a, 2b og F er udtryk
for illoyal adfærd. Danmarks Bridge forbund begyndte produktion af kort ef-
ter at Jannersten Förlag og Svenska Bridgeförlaget havde afvist at levere de
kort som Danmarks Bridgeforbund ønskede. Jannersten ønskede at påtvinge
Danmarks Bridgeforbund sine kort, og det til stærkt forhøjede priser.
Erstatningskravet afvises under alle omstændigheder. Der er ikke påvist eller
sandsynliggjort et tab for sagsøgeren.
Rettens begrundelse og afgørelse
Den beskyttelse mod efterligninger som i henhold til markedsføringslovens måtte
tilkomme et produkt som sagens bilag 4, må være betinget af at produktet markeds-
føres. Som det fremgår, ophørte markedsføringen af bilag 4-kortene i forbindelse
med parternes forligsaftale i 2000. Ophøret var definitivt, og restoplaget af kortene
var udsolgt, da Danmarks Bridgeforbund begyndte at markedsføre de kort som sagen
drejer sig om. Danmarks Bridgeforbund skal derfor frifindes.
- 25 -
Retten tager således ikke stilling til spørgsmålet om rettighederne til bilag 4-kortene
tilkommer Sveriges Bridgeförbund eller Svenska Bridgeförlaget, og heller ikke til
spørgsmålet om omfanget af den beskyttelse af design og fremtoning som et produkt
som bilag 4-kortene kan have.
Thi kendes for ret:
Danmarks Bridgeforbund frifindes for den af Aktiebolaget Svenska Bridgeförlaget
nedlagte påstand.
Inden 14 dage skal Aktiebolaget Svenska Bridgeförlaget betale 48.000 kr. i sagsom-
kostninger til Danmarks Bridgeforbund.
Ole Marker Jens Feilberg Klaus Olsen
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
örbundet og ikke mod Danmarks Bridgefor-
bund som i god tro har erhvervet ret til markedsføring fra Bridgeförbundet.
Der kan ikke lægges noget i at Svenska Bridgeförlaget som licenstager ind-
hentede responsum fra Awapatent. Det er ganske sædvanligt. Man skal i det
hele erindre at Svenska Bridgeförlagets rolle i vidt omfang var at foretage en
række dispositioner af forretningsmæssig karakter, og at forlagets rolle var
valgt bl.a. af hensyn til momsafløftningen.
Angivelsen af Sveriges Bridgeförlags telefonnummer på kortene skyldtes
praktiske distributionsmæssige forhold.
Der er intet besynderligt i at bilag 4-kortene ikke fik en mere fremtrædende
plads i forliget mellem forlagene. Formålet med aftalen var at sikre at Sveri-
ges Bridgeförlag afstod fra at producere kort og i stedet markedsførte Jan-
- 24 -
nersten Förlags kort. Salgs- og distributionsrettigheden til bilag 4-kortene op-
hørte ved forliget. Når Svenska Bridgeförlaget ikke længere kunne sælge bi-
lag 4-kortene, gik rettigheden tilbage til Sveriges Bridgeförbund som derefter
kunne disponere over retten til kortene. Det havde forbundet ikke givet afkald
på. Der var jo ikke givet Jannersten Förlag eneret til at producere meldekort.
3. En eventuel beskyttelse efter markedsføringsloven forudsætter at det påståede
krænkede produkt, i dette tilfælde bilag 4-kortene, er på markedet. En kortva-
rig afbrydelse af markedsføringen hindrer naturligvis ikke en producent i at
udøve sine rettigheder til et produkt, men beskyttelse af disse rettigheder må
ophøre når det påståede krænkede produkt definitivt er trukket ud af marke-
det. Bilag 4-kortene er ikke blevet produceret siden 2000, og de forsvandt ud
af markedet i løbet af 2000. Da Danmarks Bridgeforbund begyndte markeds-
føring af kortene vist som bilag 1 i december 2001, var bilag 4-kortene altså
for længst ud af markedet
Det afvises at produktionen af kortene vist som bilag 1, 2a, 2b og F er udtryk
for illoyal adfærd. Danmarks Bridge forbund begyndte produktion af kort ef-
ter at Jannersten Förlag og Svenska Bridgeförlaget havde afvist at levere de
kort som Danmarks Bridgeforbund ønskede. Jannersten ønskede at påtvinge
Danmarks Bridgeforbund sine kort, og det til stærkt forhøjede priser.
Erstatningskravet afvises under alle omstændigheder. Der er ikke påvist eller
sandsynliggjort et tab for sagsøgeren.