Krav på demurrage

Dom i sagen S-7-10

Baltship A/S (tidligere Seatainers A/S)
(Advokat Jens Peter Fogh)

mod

Linco Food Systems A/S
(Advokat Jens Steensgaard)

Baltship A/S (tidligere Seatainers A/S, i det følgende: Seatainers) har nedlagt påstand om, at Linco Food Systems A/S (i det følgende: Linco) skal betale 147.674 USD med procesrente fra sagens anlæg, den 26. marts 2010, subsidiært et mindre beløb.

Linco har nedlagt påstand om frifindelse.

Transporten

Linco, der producerer slagterimaskiner til fjerkræindustrien, indgik i juli 2005 aftale om, at Seatainers skulle sørge for transport af udstyr til et fjerkræslagteri mv. fra Aarhus til køberen, Nemoneh Kesht Tehran Co., Iran (i det følgende: Nemoneh Kesht). Udstyret blev pakket i 11 containere, der den 18. juli 2005, den 4. oktober 2005 og den 18. oktober 2005 blev transporteret med skib fra Aarhus til Hamburg, hvorfra de med skibe fra Islamic Republic of Iran Shipping Line (IRISL) blev sejlet til Bandar Abbas, Iran, hvortil de ankom den 13. august 2005, den 30. oktober 2005 og den 13. november 2005. Efter det oplyste blev containerne herefter ad landevej kørt til det sted, hvor fjerkræslagteriet skulle ligge.

Seatainers udstedte den 18. juli 2005, den 4. oktober 2005 og den 18. oktober 2005 FBLkonnossementer (Negotiable FIATA Multimodal Transport Bill of Lading) for 1, 3, henholdsvis 5+2 containere som angivet i vedhæftede specifikationer, hvor godset blev angivet som "container*e+ STC (Said To Contain) … poultry processing plant", henholdsvis "… wastewater treatment plant". FBL-konnossementerne havde Seatainers underskrevet "as Carrier" (transportør), Linco angaves at være "Consignor" (afsender), godset angaves at være "consigned to … Order of Bank Tejarat", der var rembursbank i det køberetlige forhold mellem Linco og Nemoneh Kesht, der samtidig blev angivet som "Notify Adress".

Godset  (containerne) angaves afskibet fra Aarhus og at skulle videretransporteres fra Hamburg af et nærmere angivet iransk skib, idet omkostninger og fragt angaves forudbetalt "on a CFR basis by classified vessel through I.R. of Iran Shipping Line (in container). I tilknytning til angivelsen af Seatainers som udsteder, stod der: "For delivery of goods please apply to 5-Continents".

FBL

FBL er et negotiabelt gennemgangskonnossement, som speditørernes verdensorganisation FIATA (Fédération Internationale des Associations de Transitaires et Assimilés) har udarbejdet til brug for speditørernes indgåelse af aftaler om internationale dør-til-dør transporter. Standard Conditions Governing the FIATA Multimodal Transport Bill of Lading (FBL) indeholder indledningsvis og forud for de operative bestemmelser i klausul 1-19 følgende definitioner:

"»Freight Forwarder« means the Multimodal Transport Operator who issues this FBL and is named on the face of it and assumes liability for the performance of the multimodal transport as a carrier. »Merchant« means and includes the Shipper, the Consignor, the Consignee, the Holder of

the FBL, the Receiver and the Owner of the Goods"»Consignor« means the person who concludes the multimodal transport contract with the Freight Forwarder.»Consignee« means the person entitled to receive the goods from the Freight Forwarder.

…

»Goods» means any property including live animals as well as containers, pallets or similar articles of transport or packaging not supplied by the Freight Forwarder, irrespective of whether such property is to be or is carried on or under deck."

FBL fastsætter i klausul 6.1. - 6.2. følgende om speditørens ansvar:

"6.1. The responsibility of the Freight Forwarder for the goods under these conditions covers the period from the time the Freight forwarder has taken the goods in his charge to the time of their delivery.

6.2. The Freight Forwarder shall be liable for loss of or damage to the goods as well as for delay in delivery if the occurrence which caused the loss, damage or delay in delivery took place while the goods were in his charge …, unless the Freight Forwarder proves that no fault or neglect of his own, his servants or agents or any other person referred to in Clause 2.2. has caused or contributed to such loss, damage or delay. However, the Freight Forwarder shall only be liable for loss following from delay in delivery, if the Consignor has made a declaration of interest in timely delivery which has been accepted by the Freight Forwarder and stated in his FBL."

FBL klausul 13.3. fastsætter:

"13.3. All dues, taxes and charges or other expenses in connection with the goods shall be paid by the Merchant. Where equipment is supplied by the Freight Forwarder, the Merchant shall pay all demurrage and charges which are not due to a fault or neglect of the Freight Forwarder."

Containerne

Containerne tilhørte IRISL og skulle efter IRISL's standardbetingelser tilbageleveres inden 10 dage efter liniefartøjets ankomst til Bandar Abbas. Ved forsinket tilbagelevering skulle der betales demurrage (ventepenge).

Efter at de 11 containere ad landevej var kørt til det sted, hvor fjerkræslagteriet skulle ligge, leverede Nemoneh Kesht ikke containerne tilbage. IRISL har afkrævet Nemoneh Kesht demurrage.

I mails af 18. oktober 2006 og 28. december 2006 orienterede Gert Mikkelsen fra Seatainers Flemming Høi Rasmussen fra Linco om, at Nemoneh Kesht ikke havde tilbageleveret containerne, og videresendte en mail af 28. december 2006 fra 5-Continents, hvorefter der var påløbet demurrage for 70.000 USD.

Den 20. marts 2007 købte 5-Continents de 11 containere af IRISL. Seatainers har oplyst, at containerne fortsat befinder sig hos Nemoneh Kesht.I juni 2008 indgik Linco og Seatainers endnu en aftale om transport af yderligere 3 containere til Nemoneh Kesht. Containerne blev afskibet den 16. juni 2008.

Gert Mikkelsen og Flemming Høi Rasmussen var herefter i løbende mailkorrespondance, og den 8. december 2009 sendte Gert Mikkelsen følgende mail til Flemming Høi Rasmussen:

"… vores agent har jo indtil i dag betalt løbende afdrag på denne sag. Disse afdrag claimes nu/modregnes nu i Seatainers mellemværende med vor agent.

…

Beløbsmæssigt taler vi om ca. Euro 97.000, som de tilbageholder af Seatainers penge …"

Den 22. januar 2009 afviste Flemming Høi Rasmussen, at Linco var forpligtet til at holde Seatainers skadesløs.

I maj 2009 tilbageholdt 5-Continents godset i de 3 containere, som var afskibet den 16. juni 2008, sendt til sikkerhed for kravet på demurrage. De 3 container blev tømt og tilbageleveret til IRISL.

Kravet

Påstandsbeløbet angives at bestå af følgende poster:

Demurrage og frikøb af 11 containere 119.841 USD

Rejseomkostninger til Iran    4.846 USD

Omkostninger ved tilbageholdelse af 3 containere  22.987 USD

I alt 147.674 USD

Seatainers har til støtte for kravet om demurrage henvist til en faktura af 5. juli 2009 fra 5-Continents på 119.841 USD for demurrage charges, og til, at kravet på demurrage i en håndskreven udregning på en faktura udarbejdet på persisk er opgjort til 822.700 RLS med fradrag af rabat (discount) på 10 %, i alt 740.430 RLS, med tillæg af container value 440.000 RLS, i alt 1.180.430 RLS, svarende til USD 119.841. Der er endvidere fremlagt et brev om sagen på persisk med en udateret håndskreven påtegning, hvori der bl.a. står: "This letter issued by IRISL for 10 % discount of demurrage of cntrs *containers+ …".

Der er endvidere fremlagt rejseafregning af 19. januar 2009, hvorefter Seatainers har afholdt rejseudgifter med i alt 29.358 kr. svarende til 4.846 USD. Seatainers har tillige henvist til en opgørelse over omkostninger ved tilbageholdelse af de 3 containere, hvorefter omkostninger til oplagring og forsikring udgjorde 22.987 USD.

Forklaringer

Gert Mikkelsen har forklaret, at han er ansat i eksportafdelingen i Seatainers. Her ekspederer han containerforsendelser til det meste af verden, herunder især til Iran. De har haft mange projekter med Linco i Iran, hvor der ikke har været problemer.

Containerne kom til Iran i efteråret 2005. Seatainers talte ikke med Linco om demurrage, men formodede at de havde styr på formaliteterne i de forskellige havne. Det er helt normalt i Iran, at der går måneder, før containere leveres tilbage, og herefter betales der demurrage. Det er som udgangspunkt modtageren, der skal betale. Han har ikke været involveret i andre sager om betaling af demurrage med Linco.

Der blev ikke givet særlige instrukser til 5-Continents. De skulle blot udlevere godset til køber mod udlevering af konnossement. Der var heller ikke behov for særlige instrukser, da de havde et godt samarbejde med Linco.

Ved udlevering af containerne skulle der udstedes en Delivery Order af IRISL. Heri var formentlig anført, hvornår containerne skulle leveres tilbage, men han har ikke set denne Delivery Order. Det er dog standard i de iranske havne, at containerne skal tilbageleveres inden 10 dage. Man kan ikke sikre sig, at de rent faktisk bliver leveret tilbage, og Seatainers kan ikke tilbageholde godset når modtageren udleverer en Bill of Lading.

Det første år havde Seatainers ikke kontakt med 5-Continents om problemet, og de vidste ikke, at der var problemer med tilbagelevering af containerne, før han modtog mailen fra 5-Continents i oktober 2006. Han kontaktede Linco og bad dem om at få deres lokale mand til at gøre noget ved sagen.

Herefter var både han og Flemming Høi Rasmussen overbeviste om, at sagen var blevet løst, og samarbejdet mellem parterne fortsatte om tilsvarende projekter i Iran. I juni 2008 indgik Seatainers og Linco aftale om transport af yderligere 3 containere til Nemoneh Kesht. I den forbindelse blev Seatainers informeret om, at der var tale om samme kunde, som de tidligere havde haft problemer med, og at disse problemer fortsat ikke var løst.

5-Continents tømte de tre containere og tilbageholdt varerne i den sidste forsendelse, men havde ikke grund til at tømme de første forsendelser.

I januar 2009 tog han til Iran for at deltage i nogle møder, herunder et møde med Ingolf Davidsen, som var Lincos repræsentant i Iran, og med Nemoneh Kesht. Han mødte dog aldrig Ingolf Davidsen, men Nemoneh Kesht forklarede, at de ikke ville betale for demurrage, idet Linco ikke havde overholdt sin del af aftalen, herunder at bistå med samlingen af maskinerne. Containerne er stadig ikke pakket ud og står stadig hos Nemoneh Kesht.

Den 20. marts 2007 købte 5-Continents containerne af IRISL for at stoppe tilskrivningen af demurrage charges. Tariffen for demurrage er IRISL's.

Det er ikke udspecificeret i fragtfakturaerne, hvad der er leje, og hvad der fragt. Seatainers rejste ikke kravet mod Linco til at starte med, da det er hans erfaring, at det altid løser sig, når der er tale om Iran. Han så det ikke som et problem, men da der gik så lang tid, var han nødt til at reagere.

Jørgen Boisen har forklaret, at han er ansat som chef i Seatainers og har arbejdet i branchen i 20 år.

Rederiet skal udlevere godset og skal udstede en Delivery Order lokalt. I dette tilfælde var det 5-Continents, som udstedte den. Parterne i en Delivery Order er alene rederiet, agenten og modtageren. Agenten fortæller modtageren, hvor længe han har ret til at beholde containeren. Herefter skal der betales demurrage, og taksterne herfor fremgår i de fleste lande på rederiets hjemmeside. Han er i tvivl om, hvorvidt der i Iran findes en hjemmeside med taksterne.

Seatainers har en åben konto med 5-Continents, og fakturaen af 5. juli 2009 på 119.841 USD er indgået i mellemregningen med 5-Continents. Seatainers er blevet trukket for beløbet og har et statement med oplysninger herom.

Seatainers må ikke tømme containerne, da de ikke ejer godset. Containerne er plomberede, og det er kun den, som er i besiddelse  af konnossementet, som har råderetten over godset. En indgriben fra Seatainers side ville efter hans opfattelse kræve en godkendelse fra ejeren af godset.

Seatainers havde heller ikke ret til at tømme de tre containere i den sidste forsendelse, men de var nødt til at gøre noget, og de valgte derfor at påtage sig risikoen for at blive retsforfulgt i den anledning.

Opgørelsen over omkostningerne for tilbageholdelse vedrører lagerleje, transport og forsikring af de 3 containere, som blev tømt.

Flemming Høi Rasmussen har forklaret, at han blev ansat i Linco i 1974 og nu er leder af shippingafdelingen. Linco har haft et godt samarbejde med Seatainers i 10-12 år, og der har aldrig før været problemer.

Han ringede til Gert Mikkelsen og indgik transportaftalen.  De talte om betingelserne og aftalte, at Gert Mikkelsen skulle bestille containere. Han har ikke kendskab til betingelserne for de lejeaftaler, som Seatainers har indgået med IRISL.

Når han har sendt konnossementerne i banken og fået sine penge, er hans opgave helt slut. Linco skal efterfølgende supervisere anlægget i Iran, hvilket dog ikke kræver fysisk tilstedeværelse ved tømningen af containerne.

Han har ikke kendskab til, hvad der er foregået i havnen i Iran, og han ved ikke, om der er udstedt en Delivery Order.

Han hørte først til sagen i efteråret 2006, hvor han blev gjort opmærksom på, at kunden, Nemoneh Kesht, ikke havde returneret containerne.

Han blev meget overrasket over i 2008 at høre, at sagen stadig ikke var lukket, idet han ikke havde hørt noget om den siden 2006. Han troede ligesom Gert Mikkelsen, at problemet var løst.

Det var ikke hans opfattelse, at Linco skulle hæfte for demurrage. Regningen var et internt iransk anliggende, og han mener heller ikke, at Seatainers skulle have noget med det at gøre.

5-Continents kunne ikke tilbageholde containerne, idet Nemoneh Kesht havde konnossementerne, men de kunne have omlastet.

Parternes synspunkter

Seatainers har gjort gældende, at Seatainers ifølge FBL klausul 6.1. har ansvar for godset indtil levering har fundet sted på det angivne leveringssted. The Merchant's ansvar efter FBL klausul 13.3. gælder også i relation til udstyr, som er tilvejebragt af speditøren, her containerne, der utvivlsomt må anses tilvejebragt af Seatainers. Ansvaret påhviler "The Merchant", som omfatter både afsender og modtager, og det kan derfor gøres gældende over for både Linco og Nemoneh Kesht. 5-Continents havde ikke nogen grund til at tro, at containerne i de senere forsendelser ikke ville blive tilbageleveret, blot fordi containerne fra første forsendelse ikke var blevet dette. 5-Continents og Seatainers har gjort alt, hvad de kunne for at løse problemet, ligesom de har begrænset tabet ved at købe containerne.

Seatainers orienterede Linco om sagen den 18. oktober 2006, hvilket kun var én måned efter, at Seatainers var blevet bekendt med sagen fra 5-Continents. I mellemtiden havde 5-Continents forsøgt at løse sagen direkte med Nemoneh Kesht, hvilket Linco blev gjort bekendt med. Linco må derfor have forventet at blive mødt med krav om betaling af demurrage. En tidligere orientering af Linco ville ikke have gjort nogen forskel, idet Lincos repræsentant ikke kunne få Nemoneh Kesht til at udlevere containerne. Seatainers har således ikke udvist retsfortabende passivitet.

Seatainers var forpligtet til at friholde 5-Continents for kravet fra IRISL. Opgørelsen fra 5-Continents må lægges til grund, idet den stemmer overens med opgørelsen fra IRISL og prisen for køb af containerne var rimelig.

Seatainers har som bekræftet  af Jørgen Boisen betalt 5-Continents ved mellemregning og er tillige berettiget til at kræve erstatning for omkostningerne vedrørende de tilbageholdte varer, da disse omkostninger ikke ville have været afholdt, såfremt Linco havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til fragtbrevene og erstattet kravet på demurrage.

Linco har gjort gældende, at det alene er et anliggende mellem på den ene side IRISL eller dennes agent 5-Continents og på den anden Nehmoneh Kesht, at varemodtageren beholdt containerne efter leveringen. FBL havde ved leveringen udspillet sin rolle.

Linco er ikke ansvarlig efter FBL klausul 13.3., idet det ikke er Seatainers der har stillet containerne til rådighed for Nemoneh Kesht. Definitionen af "the Merchant" i FBL er alene en sproglig samlebetegnelse for speditørens ordregivere, som ikke i sig selv kan medføre solidarisk ansvar for alle disse for ethvert krav, som speditøren måtte have over for én af dem.

Det er Nemoneh Kesht, som efter leveringen har forsømt at tilbagelevere containerne, og rette skyldner for kravet er derfor Nemoneh Kesht.

Seatainers´ agent, 5-Continents, har udvist "fault or neglect" jf. FBL klausul 13.3., ved at udlevere de containere, som var afskibet den 4. og 18. oktober 2005 til Nemoneh Kesht, selv om fristen for at tilbagelevere containerne fra den første forsendelse allerede da var overskredet med to måneder. Seatainers har ikke foretaget begrænsning af tabet, og kravets størrelse er udokumenteret. Seatainers har således ikke fremlagt dokumentation for sit anbringende om, at Seatainers har betalt 5-Continents de 119.841 USD ved mellemregning, og Seatainers har hverken godtgjort at have lidt tab eller dokumenteret noget retsgrundlag for at skylde 5-Continents beløbet, som 5-Continents og IRISL samtidig forsøger at inddrive hos Nemoneh Kesht.

Seatainers har endelig udvist retsfortabende passivitet. Transporterne fandt sted i eftersommeren 2005. Linco blev først gjort bekendt med sagen i december 2006, og først ved mail af 8. december 2008 rejste Seatainers i en mail krav mod Linco, og stævning blev først indleveret den 26. marts 2010.  Der var således forløbet mere end 3 år fra leveringen af godset, inden kravet første gang blev rejst i en mail, og næsten 5 år, inden stævning blev udtaget.

I transportforhold er det særlig nødvendigt med hurtig rejsning af krav, sml. herved FBL klausul 17, hvorefter der er en absolut frist for at rejse krav mod speditøren på 9 måneder fra leveringen af godset.

Sø og Handelsrettens afgørelse

De sagkyndige medlemmer af retten udtaler med retsformandens tiltræden, at det ved linjetrafik er international sædvane, at linjerederiet med henblik på at fremme hurtig lastning og losning af skibet stiller containere til rådighed, at linjerederiet indrømmer varemodtageren et antal såkaldt frie kalenderdage, f.eks. 5, til at viderebefordre eller tømme containeren uden at skulle betale herfor, og at linjerederiet ved senere tilbagelevering af containerne fakturerer varemodtageren for demurrage efter bestemte takster, hvis størrelse og nærmere betingelser fremgår af den Delivery Order, som linjerederiet eller dettes agent sender til varemodtageren eller dennes agent, og i almindelighed fremgår af linjerederiets hjemmeside.

FBL-konnossementerne og de andre dokumenter i sagen, som Seatainers har udfærdiget, angiver intetsteds, at Seatainers skulle have stillet containerne til rådighed for varemodtageren, Nemoneh Kesht. Tværtimod fremgår det af de mails, hvorved Seatainers i slutningen af 2006 underrettede Linco om problemerne, og af den håndskrevne påtegning på et brev om sagen på persisk, at kravet om demurrage er rejst af IRISL over for Nemoneh Kesht.

Det lægges derfor til grund, at IRISL har stillet containerne til rådighed for varemodtageren, Nemoneh Kesht, der således er skyldner for IRISL's krav på demurrage, Allerede fordi det efter det anførte ikke er speditøren, Seatainers, som har stillet containerne til rådighed, kan Seatainers ikke støtte det rejste krav mod Linco på FBL klausul 13.3., der alene hjemler ansvar for "the Merchant" for demurrage for forsinket tilbagelevering af "equipment … supplied by the Freight Forwarder", dvs. speditøren. Der er i øvrigt ikke forelagt retten oplysninger, som imod Lincos bestridelse dokumenterer, at Seatainers har betalt det krævede beløb til IRISL eller 5-Continents som agent herfor, endsige at Seatainers har været forpligtet hertil, og at kravet i givet fald udgør det krævede beløb. Et eventuelt krav findes endvidere at være bortfaldet ved, at Seatainers efter godsets levering lod hengå mere end 1 år, inden Linco blev underrettet om IRISL's problemer med at få Nemoneh Kesht til at betale den krævede demurrage, og mere end 3 år, inden Seatainers rejste krav om betaling heraf over for Linco.

T H I   K E N D E S   F O R   R E T

Linco Food Systems A/S frifindes.

Baltship A/S skal inden 14 dage betale Linco Food Systems A/S 50.000 kr. i sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Henrik Dam Michael B. Elmer Helle Lehmann

(Retsformand)

(Sign.)

___  ___  ___

Udskriftens rigtighed bekræftes

P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 29. november 2011