Krænkelse af Arne Jacobsens Munkegård-lampe.

Dom i sagen H-23-07

Louis Poulsen Lighting A/S
(Advokat Kjeld Fruensgaard)

mod

Glamox A/S
(Advokat Michael Hopp)

Indledning og påstande
Sagens spørgsmål er om en lampe betegnet "Munkegård" som arkitekt Arne Jacobsen tegnede til Munkegårdskolen i Gentofte i 1950'rne og som markedsføres af sagsøgeren Louis Poulsen Lighting A/S, nyder ophavsretlig beskyttelse, og om sagsøgte, Glamox A/S, i givet fald har krænket denne ophavsret ved at markedsføre lampen, betegnet "A51-R" Louis Poulsen Lighting A/S (herefter Louis Poulsen) er en del af Targetti Poulsen koncernen med hovedsæde i Italien og internationalt kendt for udvikling, produktion og salg af kvalitetsbelysningsartikler.

- 2 -

Glamox Danmark A/S (herefter Glamox) er en del af sammenslutningen "Glamox World-
wide" som er en familie af selskaber der bl a producerer forskellige former for lysarmatu-
rer.

Louis Poulsens endelige påstande:
1. Det forbydes Glamox at markedsføre belysningsarmaturet A51-R.
...
4. Glamox tilpligtes at udrede vederlag og erstatning til Louis Poulsen A/S i medfør af
ophavsretsloven § 83, principalt med 100.000 kr., subsidiært med et efter rettens
skøn fastsat mindre beløb, med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg
den 11. juli 2006.

Glamox har påstået frifindelse.

Louis Poulsen har efter det under bevisførelsen under hovedforhandlingen fremkomne fra-
faldet sine tidligere påstande 2 og 3.


Oplysningerne i sagen
Arkitekt Arne Jacobsen tegnede Munkegård i starten af 1950'erne i forbindelse med projekte-
ring af Munkegårdskolen i Gentofte. Louis Poulsen har markedsført lampen siden da.

Kolbjørn Hembre udviklede for selskabet Høvik Professional Lighting A/S (herefter Høvik)
lysarmaturet A51-R. Høvik Professional Lighting A/S blev i 1998 en del af Glamox-koncer-
nen.

Armaturet til venstre er Munkegård ­ armaturet til højre er A51-R:

- 3 -




Armaturet A51-R blev designet og udviklet i anledning af et udbud, dateret den 25. januar
2003, angående belysningsudstyr til et nyt universitetshospital, Sankt Olavs Hospital, i
Trondheim i 2005. Begge parters norske datterselskaber deltog i udbuddet. Ordren gik til
Glamox.

Af udbudsmaterialet fremgik bl.a.:

"LYSRØRARMATUR FOR LYSDEMPING
...
Rund interiørarmatur for delvis innfelling i bla. korridor
- Diamter armatur = 525 mm
- Diamter innfellingsmål = 505mm
- Dybde = ca 120 mm
- Ledning og plugg L =ca 2500mm
- Avskjerming: Flyteformet opalt glass. Glasset skal være rimelig flatt og skal ikke gå for
langt ned fra himling (20-30mm). Eventuell kantramme av stål. e.l. skal være i hvit ut-
førelse.
- Reflektor: Reflektor skal sørge for at lysfordelingen blir jevnt fordelt over glasset.
- Montering i systemtak/gipstak.
- Overflate armaturkropp: Hvit lakkert stål, med spalter for luftsirkulasjon
- Bestykning: 3x36W, TC-F
- Elektronisk forkobling, varmstart
- Design som type Louis Poulsen Munkegård el. tilsv.
..."

- 4 -

Der var tilsvarende udbudsbeskrivelser for "Diamter armatur = 265 mm Diamter innfel-
lingsmål = 245 mm ("Bestykning 1x32W TC-TEL")" og "Diamter Armatur = 460 mm Diam-
ter innfellingsmål = 440 mm ("Bestykning 22W+44W sirkelrør")"

Glamox foretog to leverancer af A51-R lysarmaturet til Sankt Olavs Hospital, henholdsvis i
juli 2004 og januar 2005.

A51-R blev markedsført i Danmark i 2005 og ses i Glamox' nyhedskatalog for samme år
Louis Poulsen skrev til Glamox i Norge den 3. april 2006 og anmodede under henvisning til,
at A51-R-armaturet krænkede Munkegårds design, Glamox om at standse produktion, mar-
kedsføring og salg af armaturet. Glamox afviste Louis Poulsens anmodning ved brev af den
3. maj 2006 og anførte, at Glamox ikke krænkede Louis Poulsens rettigheder. Louis Poulsen
anlagde herefter den 11. juli 2006 sag ved Retten i Glostrup, der efter parternes begæring
med henvisning til den dagældende retsplejelov, § 9, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, jf. § 6, stk. 5, ved
kendelse af 1. marts 2007 henviste sagen til Sø- og Handelsretten.

Der har under sagen været foretaget syn og skøn ved industriel designer, mDD Jakob Brahe-
Pedersen, der har udarbejdet skønserklæringer af 19. februar 2008 og 11. december 2008. Af
skønserklæringerne fremgår bl.a.:

"...
Spørgsmål 1:
Skønsmanden bedes beskrive Munkegård lysarmaturet, herunder både som tændt og slukket og
som monteret og ikke-monteret.
Svar:
Munkegårdslampen er et cirkulært belysningsarmatur beregnet til at blive bygget ind i
loft. ...

Armaturerne findes i tre størrelser: (ø-265, ø-460 og ø-525) mm. Armaturet ø-265 findes
med såvel glødelampe som med lavenergi lyskilde.

Armaturet er kendetegnet derved, at det er cirkulært og fremtræder, når det er monteret
i loftet, som et opalt stykke glas, omgivet af en børstet rustfri stål ring. Glasdelens af-
stand fra loftet er ca. 30 mm, hvilket bevirker, at der fremkommer en spalte mellem
glasdel og loft. Og fordi glasdelens metalkrans (som ikke er synlig når armaturet er
monteret i loftet) er svag konisk og hvidlakeret, reflekteres lyset derfor svagt ud på loftet

- 5 -

og medvirker således til at fremhæve armaturets formsprog og geometri. Den del af ar-
maturet, som er indbygget i loftet (jeg vil benævne den korpus) er kun synlig med sin lil-
le kant, der er anlægsflade til loftet. Kanten, som er hvidlakeret og har samme udven-
dige diameter som stål ringen omkring glasset, reflekterer ligeledes lyset og understre-
ger armaturets form. Lyskilden afgiver, efter min opfattelse, et behageligt hvidt lys, som
meget fint diffuseres af det opale glas, så det ikke er muligt at skimte lyskilden og den-
nes cirkulære form.

Når Munkegårdslampen ikke er monteret, fremstår det i sin helhed, som et enkelt og i
sit formsprog afklaret belysningsarmatur. De indvendige og udvendige trykkede metal-
flader er hvidlakerede og reflekterer som sådan lyset godt. Ved en adskillelse af armatu-
ret, fornemmer jeg det tankesæt, som efter tidens forhold, har gjort sig gældende under
udarbejdelse af designet. Ingen detalje er, efter min opfattelse, gjort overflødig eller
usammenhængende med de øvrige detaljer, om end de ikke er synlige, når armaturet er
monteret.

Ved aftagning såvel som ved montering af glasenheden på alle fire besete armaturer, var
oplevelsen, at det var meget besværligt, fordi låseanordningerne ikke særlig nemt førtes
sammen ved at dreje glasdelen.

Armaturet er opbygget af følgende to grundelementer:
Det ene element er en glasenhed bestående af en optrykket, cirkulær og hvidlakeret me-
talkrans, et cirkulært stykke opalt glas, en børstet rustfri stål ring, 8 små samle clips og 3
låseanordninger.
Det andet element er en indbygningsdel (jeg vil kalde den korpus), som er en optrykket,
cirkulær og hvidlakeret metalplade i form som en keglestub eller rund "balje", 3 kombi-
nerede låseanordninger og monteringsbeslag, fatning til lyskilder samt elektronik til
lyskilde.

Ved en adskillelse af de to grundelementer kan følgende beskrives:
Glasenheden (alle størrelser) består af et cirkulært, opalt glas, der er beskyttet i sin kant
med en børstet, rustfri stål ring, som bevæger sig ca. 11 mm ind over glaspladen og som
er 11 mm høj, samt afsluttes med en ombøjet kant. Denne ombøjning tjener dels til at
forhindre, at kanten er skarp, dels (og primært) til at fastholde 8 små clips i 1 mm me-
taltråd. Disse clips anvendes til at fastholde glas og stål ring til en i ca. 1,5 mm metal-
plade optrykket krans, der i sin formgivning kan minde om en keglestub, og som fra sin
mindste til sin største diameter bevæger sig i en svag bue. Clipsene monteres i et lille
rektangulært hul, som er standset ud i hver ottendedels punkt af metalkransens om-
kreds. Metalkransen varierer i højden (fra ca. 55-50 mm) bestemt af det enkelte armaturs
diameter. På metalkransen er 3 styk, ca. 0,8 mm formet metalplade gjort fast med nitter.
Metalpladerne tjener som "hun del" af en låseanordning, og er hver monteret i 1/3 af
cirklen.

Korpusenheden, i hvilken glasenheden som beskrevet er monteret, er en cirkulær og i
ca. 1,5 mm metalplade optrykket keglestub eller rund "balje" ... Korpus er endvidere
bestykket med 2 lavenergi lyskilder (lysstofrør), som er cirkulære, og som sådan følger

- 6 -

formsproget på korpus. De to lyskilder er henholdsvis ca. ø-225 mm og ca. ø-300 mm og
med en rør diameter på ca. 16 mm. Rørene er monteret i korpus' bund indvendig i dertil
hørende fatninger ...

Det mindste armatur, med en diameter på ø-265, adskiller sig fra de øvrige i afmonteret
tilstand ... Holderen [til lyskilden] ... kan bære en porcelænsfatning til en alm. 60 w.
glødelampe, der sættes i vandret position. ...

Armaturet kan også tilpasses en lavenergi lyskilde ... en fatning til en 32 w lavenergi
lyskilde er monteret ...

Spørgsmål 2:
Skønsmanden bedes beskrive, i hvilket omfang selve designet ved Munkegård lysarmaturet må
anses som funktionelt betinget, herunder bestemt af hensyn til varmeudledning, luminans- og
lysfordeling og muligheden for at opnå godkendelse.
Svar:
Jeg anser armaturernes design, som værende funktionelt betinget.

Armaturet er designet til et specifikt byggeri, hvorfor det har skullet opfylde visse funk-
tionelle krav.

Spalten mellem loft og glasdel er således en funktionel betinget detalje, tilvejebragt for at
opnå luftcirkulation og aflede varme fra lyskilden, men også for at tilvejebringe en aura
omkring armaturet i lysende tilstand.

Armaturet (ø-265 mm) er forsynet med en glødelampe på 60 watt, henholdsvis 32 w lav-
energi lysstofrør, som sikrer armaturet en god luminans.

De to store armaturer (ø-460 og ø-525) vidner om noget tilsvarende derved, at de hver er
forsynet med to cirkulære lysstofrør, fordi de er større i diameter, og som derfor sikrer
armaturerne en god luminans.

De hvidlakerede overflader i korpus medvirker til en god refleksion af lyset, hvilket jeg
betragter som funktionelt betinget i forhold til armaturets design.

Det opale glas, i kombination med den før omtalte spalte, er funktionelt bestemt i for-
hold til designet, og medvirker til at diffusere lyset og således fordele det på en og i for-
hold til (antager jeg) en kravspecifikation passende vis.

I alle de tre armaturer sidder en godkendelses mærkat. På den kan man se, at armaturet
er godkendt af de danske myndigheder (D mærket, som er betegnelsen for DEMKO,
Danmarks Elektriske Materielkontrol). Dette opfatter jeg derfor, som et bevis på, at ar-
maturerne er godkendt til det specifikke formål, som de er designet til i Danmark. End-
videre kan det konstateres, at armaturerne også er forsynet med det fælleseuropæiske
CE mærke, som tegn på godkendelse i det europæiske fællesskab. Man kan ikke på
mærkaten se N mærket, som er betegnelsen for NEMKO, Norges Elektriske Materiell-

- 7 -

kontroll. Norge er ikke en del af EU. Jeg antager derfor, at de besete armaturer ikke p.t.
er godkendt I Norge.

Spørgsmål 3:
Giver Munkegård lysarmaturet et sekundærlys på loftet, når armaturet er tændt?
Svar:
Ja! En svag "aura" omkring armaturet kan ses på loftet, når armaturet er tændt.

Spørgsmål 4:
På baggrund af armaturets udformning, det i sagen fremlagte materiale og skønsmandens almin-
delige viden og erfaring bedes skønsmanden beskrive, om Munkegård lysarmaturet kan antages at
være udtryk for en karakteristisk, selvstændig skabende indsats, præget af frembringerens indivi-
dualitet og egenart.
Svar:
Munkegårdslampen er efter min opfattelse klart udtryk for en selvstændig skabende
indsats. Den er i høj grad præget af frembringerens individualitet og egenart. Den meget
pertentlige bearbejdning af alle detaljer, er meget karakteristisk for frembringerens måde
at designe på og afspejles i mange af hans produkter.

Spørgsmål 5:
Skønsmanden bedes beskrive A51-R lysarmaturet, herunder både som tændt og slukket og som
monteret og ikke-monteret.
Svar:
A51-R armaturet er, som det fremgår i sagens akter, designet af Kolbjørn Hembre og
specifikt til anvendelse på Sankt Olavs Hospital i Norge. Lamperne er siden hen sat i
produktion og sælges i bl.a. i Danmark.

Armaturerne findes i tre størrelser: (ø 285, ø 430 og ø 530) mm.

Armaturet er kendetegnet derved, at det er cirkulært og fremtræder, når det er monteret
i loftet, som et mat (opalt og eller "frosted") stykke glas, omkranset af en hvidlakeret me-
tal ring og ovenpå hvis kant, der er monteret en mat, ikke farvet transparent plast ring
der har ca. samme højde, som metal ringen. Den transparente plast ring slutter tæt til
loftet. Glassets afstand fra loftet er ca. 30 mm. Da glasdelen er forsynet med den transpa-
rente plast ring transmitteres lyset derfor svagt ud på loftet og medvirker således til at
fremhæve armaturets formsprog og geometri. Den del af armaturet, som er indbygget i
loftet (jeg vil benævne den korpus) er ikke synlig, fordi den er dækket helt af glasdelen.
Glasset på det største armatur (ø-530 mm) og det mindste armatur (ø-285 mm) opfatter
jeg som meget svagt grålige i deres overflade, mens det mellemste armaturs (ø-430 mm)
glas opfattes som mere rent og hvidt. Når armaturet lyser, og det betragtes skråt nede-
fra, hvilket er en naturlig betragtningsvinkel, kan det, efter min opfattelse, virke som
om, den transparente plast ring ikke er at se, men at man i stedet opfatter det, som kran-
sen af korpus, der ligger an mod loftet. Lyskilden afgiver et lys, som er forskelligt i for-
hold til, hvilken størrelse armatur, der betragtes. Således afgiver det største armatur (ø
530 mm) et lidt gulligt lys, og man kan gennem glasset skimte de tre liniere lyskilder.
Det samme gør sig gældende i forhold til det mindste armatur (ø 285), hvor et styk, li-

- 8 -

nier lyskilde kan skimtes, når armaturet er tændt. Det opfatter jeg som et ikke særlig be-
hageligt lys. Det mellemste armatur (ø-430) afgiver derimod et, efter min opfattelse, be-
hageligt hvidt lys, fordi man ikke kan skimte nogen lyskilde.

Når A51-R armaturet ikke er monteret, fremstår det i sin helhed, som et relativ enkelt be-
lysningsarmatur. Ved en adskillelse af armaturet, fornemmer jeg det tankesæt, som efter
nutidens forhold, har gjort sig gældende under udarbejdelse af designet. Der er efter
min opfattelse henset til, hvilke produktionsmetoder, der skulle tages i anvendelse til en
fremstilling. Således er det bemærkelsesværdigt, at det største armaturs korpus er frem-
stillet i metal, mens de to øvrige er fremstillet i plast. Der er ikke lagt vægt på de-
taljesammenhængen i den del af armaturerne, som ikke er synlig og som ligger over loft.
Udskiftning af en eventuelt ituslået glasplade er mulig, men meget besværlig, da glasset
er limet med silikone til andre emner, som beskrevet nedenstående.

Ved aftagning såvel som ved montering af glasenheden på alle tre besete armaturer, var
oplevelsen, at det var nemt og ubesværet, fordi låseanordningerne nemt førtes sammen
ved at dreje glasdelen.

Armaturet er opbygget af to følgende grundelementer:
Det ene element er en glasenhed bestående af tre hvidlakerede metalkranse, der har
form som et ca. 1 mm tykt L-profil med en højde på ca. 14 mm, og hvor den ene krans
har en kant på ca. 8 mm, mens de to andre har en kant på ca. 6 mm. De tre kranse har
forskellig diameter. Et stykke cirkulært mat glas, 4 fladjern ca. 1,6 x 15 mm bukket og
afmålt i længde i forhold til armaturets størrelse, samt et stykke fladt og i en afmålt
længde, ufarvet transparent og fladt plastemne samt silikone.

Det andet element er en indbygningsdel (jeg vil kalde den korpus), som for så vidt angår
det største armatur (ø-530 mm), er en optrykket, cirkulær og hvidlakeret metalplade og
formet som en keglestub eller rund "balje", mens det mellemste armatur (ø-430 mm) og
det mindste armatur (0-285 mm) er sprøjtestøbte emner i lys grå plast og formet som en
keglestub eller rund "balje", 3 kombinerede låseanordninger og monteringsbeslag, fat-
ning til lyskilder samt en metalboks til elektronik for lyskilde.

Ved en adskillelse af de to grundelementer kan følgende beskrives:
Glasenheden (ø-530 mm henholdsvis ø-430 mm) er hver sammensat af 3 metalkranse (L-
profiler) i tre forskellige størrelser, hvor den største metalkrans, tjener til at holde et ca. 3
mm tykt (ej målt), cirkulært stykke glas. Når glasset er lagt i, er et ca. 3 mm tyk og 25
mm bredt ufarvet, transparent plastik emne med en ca. 1 mm dyb og ca. 8 mm bred
fræsning i den ene kant, lagt ned indvendig i metalkransen (L-profilet) og således, at det
fræste stykke sikrer, at når plastemnet er monteret, vil emnets udvendige flade flugte
præcis med metalkransens lodrette flade. Længden på det transparente plastemne sva-
rer til den indvendige diameter på metalkransen. Endvidere er en anden og mindre me-
talkrans lagt ned på glasfladen (men på hovedet i forhold til den første metalkrans) og
således at kransens diameter svarer til den indvendige diameter af det flade plastemne,
når dette er monteret i den første krans. På den anden krans er der i hver fjerdels punk-
ter monteret 4 stykker bukket fladjern ca. 1,6 x 15 mm der i sin form, tjener som den ene

- 9 -

halvdel af en låseanordning og samtidig fastholder den tredje og mindste metalkrans
som ligger i et andet niveau en de to andre metalkranse.

Glasset i det store armatur (ø-530 mm) og det mindste armatur (ø-285 mm) er "frosted".
Dette opfatter jeg, som et stykke klart glas, der er glat på den ene side, og glasblæst på
den anden side, hvilket gør glasoverfladen "ru", hvorved det matte udtryk fremkommer.
Den ru side er vendt mod rummet (Bilag 02).

Glasset i det mellemste armatur (ø-430 mm) er opalt, hvilket jeg opfatter som værende
indfarvet hvid og således glat på begge sider.

De cirkulære glasplader er, sammen med den største og den mellemste metalkrans, samt
det flade, transparente plastemne, fastholdt til hinanden ved hjælp af silikonemasse

Glasenheden (ø-285 mm) adskiller sig fra de to andre derved, at de to før omtalte og
indvendige metalkranse samt låseanordning, i dette armatur er designet som et kombi-
neret emne og som sådan sprøjtestøbt i plast.

Korpusenheden i hvilken glasenheden, som beskrevet, er monteret, er udformet som en
keglestub eller rund "balje"... Korpus (ø-530 mm), er en cirkulær og i metalplade op-
trykket keglestub eller "balje". Det største armatur er således i metal, mens det mellemste
(ø-430 mm) og det mindste (ø-285 mm) er udført i sprøjtestøbt grålig plast. ...

Korpus (ø-530 mm) er endvidere bestykket med 3 liniere lavenergi lyskilder (lysstofrør),
ca. 200 mm lang og ca. 75 mm bred, og som sådan ikke følger formsproget på korpus. De
3 lyskilder er monteret i korpus' bund i dertil hørende fatninger...

Korpus (ø-460 mm) er bestykket med 2 lavenergi lyskilder (lysstofrør), som er cirkulære
og som sådan følger formsproget på korpus. De to lyskilder er henholdsvis ca. ø-225 mm
og ca. ø-300 mm og med en rør diameter på ca. 16 mm. Rørene er monteret i korpus'
bund i dertil hørende fatninger ...

Korpus (0-285 mm) er bestykket med 1 styk lavenergi lyskilde (lysstofrør), som er linier
og som sådan ikke følger formsproget på korpus. Lyskilden er henholdsvis ca. 110 mm
og ca. 40 mm bred og med 3 bøjede rør på ca. 12 mm. i diameter placeret i samme sok-
kel. Lyskilden er monteret i korpus' bund i en dertil hørende fatning ...

Spørgsmål 6:
Skønsmanden bedes beskrive, i hvilket omfang selve designet ved A51-R lysarmaturet må anses
som funktionelt betinget, herunder bestemt af hensyn til varmeudledning, luminans- og lysforde-
ling og muligheden for at opnå godkendelse.
Svar:
Jeg anser armaturernes design, som værende funktionelt betinget.
Armaturet er designet til et specifikt byggeri, hvorfor det har skullet opfylde visse funk-
tionelle krav, hvilket er beskrevet i bilag A i sagsakterne.

- 10 -

I kravspecifikationen, som der henvises til (Bilag A i sagsakter), kan man læse, at der
skal være "... spalter for luftsirkulasjon." Armaturet har ikke denne spalte, men et trans-
parent plastemne mellem glaskrans og loft. Jeg betragter derfor ikke denne detalje som
funktionel betinget i forhold til varmeudledning, men alene æstetisk betinget i forhold
til armaturets design.
Armaturet er forsynet med lavenergi lyskilder i henhold til, hvad man kan læse i krav-
specifikationen (bilag A i sagsakter), som sikrer armaturet en god luminans. Dette be-
tragter jeg som funktionelt betinget i forhold til armaturets design.
Det opale glas (armatur 0-430 mm) og det matte glas (armatur 0-530 og 0-285), medvir-
ker til at diffusere lyset og således fordele det, hvilket jeg derfor ligeledes betragter som
funktionelt betinget i forhold til armaturets design.
I alle de tre armaturer sidder en godkendelses mærkat. På den kan man se, at armaturet
er godkendt af de norske myndigheder (N mærket, som er betegnelsen for NEMKO,
Norges Elektriske Materiellkontroll). Dette opfatter jeg derfor, som et bevis på, at arma-
turerne er godkendt til det specifikke formål, som de er designet til i Norge. Endvidere
kan det konstateres, at armaturerne også er forsynet med det fælleseuropæiske CE mær-
ke, som tegn på godkendelse i alle lande i det europæiske fællesskab herunder Dan-
mark. Jeg antager derfor, at de besete armaturer er godkendt i Norge og i alle EU lande.

Spørgsmål 7:
Giver A51-R lysarmaturet et sekundærlys på loftet, når armaturet er tændt?
Svar:
Ja! En svag "aura" omkring armaturet kan ses på loftet, når armaturet er tændt.

Spørgsmål 8:
På baggrund af armaturets udformning, det i sagen fremlagte materiale og skønsmandens almin-
delige viden og erfaring bedes skønsmanden beskrive, om A51-R lysarmaturet kan antages at væ-
re udtryk for en karakteristisk, selvstændig skabende indsats, præget af frembringerens indivi-
dualitet og egenart.
Svar:
Ja og nej. Ja, fordi A51-R armaturet efter min opfattelse delvis er udtryk for en selvstæn-
dig skabende indsats. Visse detaljer, fx glasdelens opbygning og materialesammensæt-
ning, opfatter jeg som værende præget af frembringerens individualitet og egenart.
Nej, fordi jeg ikke opfatter det generelle udtryk som værende selvstændig skabende og
karakteristisk.

Spørgsmål 9:
Skønsmanden bedes redegøre for lighedspunkterne og forskellene mellem A51-R lysarmaturet og
Munkegård lysarmaturet, dels ud fra en helhedsbedømmelse, dels med hensyn til detaljerne.
Svar:
Lighedspunkterne beskrives som følger:
Der er en slående lighed mellem A51-R lysarmaturet og Munkegård lysarmaturet, når
de betragtes, som monteret i loftet. I lysende tilstand er det svært at se forskel, bl.a. fordi
metalkransen, der omgiver glasset, ikke fremtræder i sin farve på grund af modlyset, når
man betragter armaturet. Lighedspunkterne er mest tydelig ved armaturerne Munke-
gård ø-460mm og A51-R ø-430 mm, fordi man ikke kan se eller skimte lyskilden. Også i

- 11 -

slukket tilstand er der en markant lighed mellem armaturerne, når de er monteret i lof-
tet, bl.a. udtrykt ved armaturernes størrelser og glasset, der er omgivet af en metalkrans.
Lyskilden (to lysstofrør) i de mellemste armaturer, Munkegård ø-460 mm og A51R 0-430
mm er lig hinanden i placering. Det grundlæggende koncept bag armaturernes indbyg-
ningsdel (korpus) er lig hinanden, specielt det største A51R ø-530 mm, som er i metal og
hvidlakeret., men også de to andre A51-R armaturer er opbygget efter samme princip.

Forskellene beskrives som følger:
Mens man ved det største A51-R (ø-530 mm) og det mindste A51-R (0-285 mm) kan
skimte lyskilderne, er det ikke muligt i nogen af Munkegård armaturerne, bortset fra det
mindste ø¬265 mm med lavenergi lyskilde. Her skimtes lyskilden meget svagt i lysende
tilstand.
I monteret tilstand er glassene forskellige i deres farve. Munkegård armaturerne har i
slukket tilstand et rent nærmest mælkehvidt glas, mens A51-R armaturerne tilsvarende
fremtræder med nærmest lys grålige glas. Spalten mellem loft og glasdel er, når armatu-
ret er monteret, og i slukket tilstand forskellig derved, at spalten i A51-R armaturerne er
udfyldt med et stykke fladt plastemne, som næsten fremtræder i samme farve som glas-
set, mens Munkegård armaturerne har en "ægte" spalte. Lyskilderne i det største og
mindste A51-R armaturer er forskellige fra de tilsvarende Munkegård armaturer. Place-
ringen af elektroniske komponenter til aktivering af lyskilder er i A51-R armaturerne
monteret udvendig og på bunden af korpus, mens Munkegård armaturerne har dem
monteret indvendig i korpus, hvilket giver lavere indbygningsplads. De indvendige be-
slag til fastholdelse af glasdel samt låseanordning er forskellig. Komponenter, som ud-
gør glasdelen er forskellige, som beskrevet i svar til spørgsmål 1 og 5.

Spørgsmål 10:
Bærer udformningen af A51-R lysarmaturet præg af at være udarbejdet i overensstemmelse med
udbudsbetingelserne, jf. bilag A?
Svar:
Ja og nej! Nej, fordi armaturet ikke har nogen spalte for luftcirkulation.

Spørgsmål 11:
Skønsmanden bedes redegøre for, om A51-R lysarmaturets udformning afviger fra de mål, som er
fastsat i udbudsbetingelserne, jf. bilag A.
Svar:
A51-R armaturerne afviger i mere eller mindre grad fra følgende mål, som er fastsat i
udbudsbetingelserne således:
A51-R ø-285 mm er i udbudsmaterialet bestemt til at være ø-265 mm. (Forskel: 20 mm)
A51-R ø-430 mm er i udbudsmaterialet bestemt til at være ø-460 mm. (Forskel: 30 mm)
A51-R 0-530 mm er i udbudsmaterialet bestemt til at være 0-525 mm. (Forskel: 05 mm)

Spørgsmål 12:
Kan det antages, at A51-R er sagsøgtes egen frembringelse, udviklet på baggrund af RONDELL
armaturet og de mål, som er fastsat i udbudsbetingelserne?
Svar:

- 12 -

Ja og nej! Ja, fordi målene, som beskrevet i udbudsmaterialet er meget lig A51-R armatu-
rers mål. Nej, fordi jeg ikke er overbevist om, at den er udviklet på baggrund af RON-
DEL armaturet. Rondel armaturet har kun været tilgængelig som i sagens akter (Bilag I,
fotokopi), hvilket ikke har været tilstrækkelig for min vurdering.

Spørgsmål 13:
Foreligger der efter skønsmandens opfattelse en lighed mellem de to armaturer (Munkegård og
A51-R), som -- ud fra en designfaglig vurdering -- må betegnes som betydelig?
Svar:
Ja! Jeg vil betegne ligheden som betydelig.

Spørgsmål 14:
Må det efter skønsmandens opfattelse antages, at A51-R lysarmaturet er frembragt med Munke-
gård lysarmaturet som forbillede, i tillæg til den beskrivelse og de mål, som er anført i udbudsbe-
tingelserne?
Svar:
Ja! Det er min klare opfattelse.

Spørgsmål 15:
Hvem er de typiske købere af indbygningsarmaturer uf den af sagen omhandlede type?
Svar:
De typiske købere vil, efter min opfattelse, være entreprenører og el installatører

Spørgsmål 16:
Er der efter skønsmandens opfattelse en risiko for, at det købende publikum kan forveksle de to
armaturer, såfremt de ses samtidig henholdsvis ikke ses samtidig? I bekræftende fald, hvor stor
må denne risiko antages at være?
Svar:
Ja! Der er, efter min opfattelse, en risiko for, at det købende publikum kan forveksle de
to armaturer, både når de ses samtidig og ikke samtidig.
Risikoens størrelse, antager jeg, vil være bestemt af køberens designbevidsthed sat i re-
lation til kvalitet og pris.

Spørgsmål 17:
I sin besvarelse af spørgsmål 4 anfører skønsmanden, at "Den meget pertentlige bearbejdning af
alle detaljer er meget karakteristisk for frembringerens måde at designe på og afspejles i mange af
hans produkter." Skønsmanden anmodes om at redegøre for, hvilke detaljer ved Munkegård lam-
pen skønsmanden her henviser til.
Svar:
Den mest markante detalje, er måden hvorved anordninger til lyskilde er integreret i
den indvendige side af selve korpus og ikke monteret som et for helhedsopfattelsen
fremmed objekt ovenpå korpus. Endvidere vil jeg pege på den børstede stålring, som
holder glaspladen, og hvis lodrette kant har en omrulning, der giver en blød afslutning
af kanten og samtidig virker som anlæg for de små klips, som tjener til at fastholde den
indvendige, optrykkede krans og glaspladen.

- 13 -

Spørgsmål 18:
I sin besvarelse af spørgsmål 13 anfører skønsmanden, ud fra en designfaglig vurdering, at 'jeg
vil betegne ligheden som betydelig". Skønsmanden anmodes om at redegøre for, hvilke design-
mæssige elementer ved designet af Munkegaard armaturet, som går igen i designet af A51-R ar-
maturet, og som dermed giver anledning til, at skønsmanden finder, at der er en betydelig lighed.
Svar:
Ligheden findes i særlig grad, når armaturet er monteret i loft. Det væsentligste design-
mæssige element fra Munkegård lampen, som er at finde i A51-R armaturet, er efter min
opfattelse sammensætningen af den cirkulære stålring og den opale glasplade, der, når
emnet er monteret i korpus, efterlader et designmæssigt udtryk, som er meget lig Mun-
kegård lampens. Dette forhold kommer endnu mere til udtryk, når armaturet er tændt,
og lyset kastes ud igennem den transparente plastring som udgør afstanden mellem
stålringen, der holder glaspladen, og loftet. (Sammenligningen kan observeres på
Dvd'en (bilag 01) og illustreres herved i bilag 03)

Spørgsmål 19:
I sin besvarelse af spørgsmål 14 anfører skønsmanden, at det må antages, at A51-R armaturet er
frembragt med Munkegård lysarmaturet som forbillede, i tillæg til den beskrivelse og de mål, som
er anført i udbudsbetingelserne? Skønsmanden bedes redegøre for, hvorledes dette kommer til ud-
tryk - set i tillæg til den beskrivelse og de mål, som er anført i udbudsbetingelserne?
Svar:
I udbudsbetingelserne står der ..."Design som type Louis Poulsen Munkegaard el. tilsv."
Udbudsbetingelserne opfordrer, efter min opfattelse, udbyderen til at se nærmere på
Munkegaard lampen for - helt eller delvist - at kunne tilvejebringe en tilsvarende type.
Der er derfor, efter min opfattelse, ikke tvivl om, at Munkegård lampen, har været for-
billede for designet af A51-R armaturet. Det anføres i udbudsbetingelserne, at
..."Reflektor skal sørge for at lysfordelingen bliver jevnt fordelt over glasset." Der er ikke
anført i udbudsbetingelserne, at armaturet skal reflektere lyset ud på loftfladen, som det
er tilfældet med Munkegaard lampen. Det har altså ikke været et krav, at armaturet
skulle kunne reflektere lyset ud på loftfladen, hvilket A51-R armaturet gør på tilsva-
rende vis som Munkegaard lampen "

Der er fremlagt udskrifter fra Louis Poulsens hjemmeside vedrørende armaturerne "Munke-
gård Micro" og "Munkegård Mega" begge med tekstomtale "Illusion af svævende glas-
plade" og "... giver blødt og diffust lys" samme vendinger som er anvendt på hjemmesiden
for Munkegård. På hjemmesiden markedsføres også lampen "Zirkon" (design Arkitektfir-
maet C F Møller) der "... udstråler et jævnt diffust lys ... oplyser loftet og får skiven til at
virke nærmest svævende "

Glamox har under sagen fremlagt billed- og tekstmateriale vedrørende andre lysarmatur-
produkter end parternes herunder loftslampen "Ring" med teksten "Som en svævende

- 14 -

glasplade med superblødt lys" "H+M Indbygningslampen" i to forskellige størrelser desig-
net af Christian Hvidt "Osram Dulux ® Rondel" "Lumeo ®" "Pozzo" "Glashütte Lim-
burg" samt (vist herunder) armaturet 'Kapella' fra belysningsvirksomheden Thorn Lighting:





Der er endvidere fremlagt artikelmateriale, foto fra Østre Landsrets 11. afdeling med Mun-
kegård-lamper, tegningsmateriale vedr. A51-R samt en stor tegning af et armatur "Ron-
dell" som efter det oplyste ikke har været i produktion, og som ifølge Glamox har været ud-
gangspunktet for udviklingen af A51-R. Retten har endvidere fået forevist DVD-optagelser
af lamperne.


Forklaringer
Skønsmanden, industriel designer Jakob Brahe-Pedersen, har vedstået sine skønserklæringer
og supplerende forklaret, at de designmæssige variationsmuligheder uanset de funktionelle
omstændigheder er mange. Det var karakteristisk for Arne Jacobsen, at han personligt var
nede i hver enkelt detalje i sine designprocesser. At der er tænkt over hver eneste detalje,
fandt udtryk i hans design, men også i de i forhold til det ydre udtryk skjulte detaljer, som
han også gav et æstetisk udtryk. Det, man ikke kunne se, skulle også være pænt. Han ved
ikke, om der var andre cirkulære armaturer på markedet, da Arne Jacobsen designede Mun-
kegård i 1950'rne Munkegårds mellemrum op til loftet er nok udtryk for et behov for venti-

- 15 -

lation ­ datidens glødepærer afgav megen varme ­ men løsningen, som den har fundet ud-
tryk, er også baseret på æstetiske overvejelser. Illusionen af en svævende glasplade er et væ-
sentlig element ved lampen. Han kan ikke sige, om dette er en almindelig designfeature i be-
lysning.

I gamle dage benyttedes som lyskilder glødepærer og lysstofrør. I den store Munkegård ville
der efter skønsmanden opfattelse nok sidde 3 stk. 60 W pærer, altså 180 W i alt, hvilket ville
afgive temmelig megen varme. En sådan varmeafgivelse medfører myndighedskrav til var-
meafledning med konsekvenser for størrelsen af armaturet. Munkegårds mellemrumsspalte
kunne godt tænkes at udspringe af et myndighedskrav.

Lysdiffusering opnås ved, at lyset kastes op på loftet, før det dirigeres ned. Dette kan være et
lysteknisk kneb, som det f.eks. ses på Christiansborg, og kan både betegnes som et teknisk og
som et kreativt element. Diffusering opnås også ved, at det skarpe lys fra kilden møder en
matteret forplade. Opalfarvet glas er indfarvet, gennemfarvet. Glasset på A51-R er ikke opal,
men glasblæst, hvilket tilsigter samme virkning, men lyskilden ses tydeligere gennem glas-
set. Det er en almindeligt anvendt metode at diffusere ved brug af matteret glas. Brug af
opalfarvet glas kan ikke betegnes som særegent og ses f.eks. anvendt i de gamle køkkenlam-
per.

I besvarelsen af spørgsmål 4 og 17 har han primært tænkt på Arne Jacobsens omhyggelige
løsning af de tekniske behov over loftet, som også har betydning for indtrykket af den syn-
lige del af lampen, da det f.eks. medfører, at man ikke kan se lyskilderne. Det er ikke kun en
praktisk, men også en æstetisk detalje, at kanten på metalringen er afrundet. Han ved ikke,
om metalringen er unik for Munkegård. Det ville formentlig fremme udtrykket af svævende
glasplade, hvis man ikke havde den omkransende metalring. Ventilationskilen medfører, at
der kan lægge sig insekter indvendigt i armaturet på oversiden af glaspladen. Dette problem
har A51-R, der slutter tæt til loftet, ikke.

Hvis han så et rum med A51-R armaturer, ville han tænke, at der enten var tale om Munke-
gårdlamper, eller at der var tale om yderst veludførte kopier. Efter hans opfattelse kan der

- 16 -

godt være en forvekslingsrisiko for en arkitekt, der sidder og specificerer belysning til et
byggeri.

Glamox har ikke fulgt kravene i udbudsspecifikation helt, da man har brugt matteret glas el-
ler plastik og ikke opalt glas, hvilket har som konsekvens, at lyset fra lyskilden ikke fordeles
helt jævnt. Det er normalt i udbudsmateriale, at et eksisterende produkt nævnes. Det giver
udbudslæseren et niveau for pris og kvalitet.

Finn Eeg Petersen har forklaret, at han er produktportefølje manager hos Louis Poulsen og
dermed har ansvaret for deres gældende sortiment. Han har tidligere været ansvarlig for
selskabets rettigheder, hvilket var tilfældet, da sagen startede.

Munkegård har to lag glas ­ et klart med et opalt ovenpå. Formålet hermed er at opnå en
jævn udlysning og en dybdeeffekt. Disse forhold går tilbage til Arne Jacobsen. Den åbne
spalte foroven skal give lys til loftet, hvilket har betydning for lyskomforten. Hermed skabes
den runde aura.

Munkegård har været markedsført uden ophør siden 1954. Efter hans viden fandtes der ikke
dengang et tilsvarende indbygningsarmatur, der også afgav lys til loftet. Munkegård er
"født" med glødelamper op til 60-75W. Til den store Munkegård skulle bruges mere end én
glødelampe. Armaturet er stadig efterspurgt fortrinsvis i Danmark, men også i Tyskland.
Munkegård har gennem alle årene været forholdsvis efterspurgt i Danmark og Tyskland. De
afsætter 4.000-5.000 stk. om året, hvilket er pænt for den type produkt. De solgte flere i star-
ten af 1990'erne hvor der gik mange til Tyskland De har en gennemsnitlig avance på 1000
kr. per styk.

Munkegård er ikke godkendt i Norge, hvilket ikke er en betingelse for at kunne sælge lam-
pen. Den opfylder betingelserne for at blive godkendt. Han er enig i, at de typiske købere af
lampen er el-installatører og entreprenører, men også kommuner.

- 17 -

Han blev opmærksom på A51-R i slutningen af 2005 i forbindelse med en udstilling i Dan-
mark. De har ikke kendskab til, at der har været efterligninger af Munkegård tidligere.

Han kender ikke den løsning, som Louis Poulsen præsenterede i forbindelse med udbuddet i
Norge, men han formoder, at Munkegård opfyldte udbudsbetingelserne. I udbudsmaterialet
forsøges det i realiteten kommunikeret, at man ønsker en Munkegård ­ altså et armatur, der
skal kunne det samme. Efter vidnets viden er dette ikke lovligt. Vidnet bekendt er der ikke
rejst indsigelse mod A51-R i Norge.

Foreholdt de af Glamox fremlagte bilag vedrørende andre armaturprodukter forklarede vid-
net, at disse ikke krænker rettighederne til Munkegård bortset ­ muligvis ­ fra armaturet
"Kapella" som han ikke kendte i forvejen og som han kun har set på billeder Louis Poulsen
vil nu vurdere dette eventuelle krænkelsesspørgsmål nærmere.

Det giver generelt en forstyrrelse af markedet og er temmelig generende, når de møder pro-
dukter, der krænker deres rettigheder. Det koster tid og penge at håndtere, bl.a. mht. infor-
mation til omverdenen.

Louis Poulsen har fået en del henvendelser gående på, om de var opmærksom på Glamox-
armaturet, som ligner Munkegård meget, men de har ikke oplevet konkrete forvekslingstil-
fælde.

Han mener, at Munkegårds væsentligste kendetegn er armaturets minimalistiske design, den
jævne udlysning, geometrien, når lyset et tændt, samt udlysningen på loftet.

Administrerende direktør Glamox i Danmark, Jakob Meiland Hansen, har forklaret, at han
kom til Glamox i 2005. Han er uddannet produktionsingeniør og har tidligere blandt andet
været i elektronikindustrien.

'Down lights' som A51-R er almindeligt anvendt i store byggerier og private projektbygge-
rier. De direkte kunder er installatørerne, som bestiller i henhold til bygherrens ønsker, som

- 18 -

er udviklet i samråd med arkitekter. Der kan også ske direkte bestillinger via internettet og
kataloger.

Efter vidnets opfattelse er der forskel på markedet for A51-R og Munkegård, idet Munke-
gård har en særlig position ­ og også en særlig pris. Munkegård vælges af feinschmeckere,
mens A51-R er i et volumenmarked med kommercielt fokus. Fagfolk kan se forskel på de to
armaturer, og det kan privatpersoner med designinteresse også. De har ikke haft henvendel-
ser om levering af Munkegård-armaturer.

A51-R leveres direkte til byggepladserne i henhold til konkret afgivne ordrer. De har meget
sjældent armaturerne på lager. De har ikke haft ordrer på eller leveret A51-R i 2010. Deres
laveste listepris er 1.600 kr., som stiger op til 3.000-3.500 kr. Med en avance på 40 % er netto-
fortjensten pr. armatur ca. 800-2000 kr.

Kapella-armaturet var på markedet, da de markedsførte A51-R første gang på messen i 2005.

Kolbjørn Hembre har forklaret, at han efter uddannelse på Flyvevåbnets tekniske skole i 1969
begyndte som tekniker i det norske flyvevåben. Derefter læste han til ingeniør i Sverige og
blev ansat i en virksomhed, som efter en konkurs i 1972 blev opkøbt af Høvik. Høvik blev
købt af Glamox i 1999. Han har været produktudviklingschef fra 1979 og har lavet mange
kendte produkter. Han har bl.a. designet svinglampen ­ en kendt designserie. Han er aldrig
tidligere blevet beskyldt for at plagiere.

Han kender udmærket Munkegård. I det firma, hvor han var ansat fra 1969-1974, produce-
rede de bl.a. to Munkegård-armaturer på licens. Munkegård var med glødepærer. Munke-
gård er et begreb i belysningsbranchen, og han har respekt for Munkegårds design. Kender
man ikke Munkegård, ved man ikke meget. Det særlige ved Munkegård er sprækken, der
varetager ventilationshensyn, bl.a. af hensyn til brandbare materialer i loftet. Da lampen kom
frem, opererede man med temperaturgrænser på 70 grader, hvilket var 10 grader lavere end
resten af Europa. Den mindste af Munkegård-armaturerne brugte vist en 75w glødepære,
mens den anden brugte 3x60w, så ventilationssprækken var bestemt nødvendig. Det karak-

- 19 -

teristiske ved Munkegård er det lystekniske element - illusionen om en svævende glasflade.
Der skabes en lysaura ved lyset, der kommer ud af sprækken og kastes op på loftet. Dette
skaber en anden og tryggere rumfølelse, end hvis lyset blot var kastet nedad, hvorved loftet
ville fremtræde som sort. Samtidig udjævnes konturerne mellem lamperne. Disse elementer
må anses for funktionelle.

Vidnets andel i udviklingen af A51-R må betegnes som stor. Allerede i 1999 havde de været
på jagt efter at skabe et rundt armatur. Da så udbuddet til hospitalet i Trondheim dukkede
op, måtte de jo se på, hvad de havde lavet gennem tiderne. Louis Poulsens Munkegård var
blandt eksemplerne. Lampen til sygehuset skulle være insektbeskyttet. De havde i forvejen
de gamle værktøjer til Rondell-lampen, som de havde købt rettighederne til i slutningen af
1960'rne i forbindelse med opkøbet af en konkursramt virksomhed Disse værktøjer og også
Rondell-ophænget kunne de bruge til A51-R. I processen indgik også andre specialarmaturer
fra tidligere Der stod jo "Munkegård" i udbuddet, men Munkegård blev ikke plagieret ved
udviklingen af A51-R. Det ville også være designmæssigt selvmord, hvis vidnet havde gjort
dette. Munkegård var jo så kendt for det flydende look, stålkanten mv. Men referencen til
"Munkegård" sagde noget om kravene til kvalitet og design.

De arbejdede meget med detaljerne, som man altid gør i en designproces, og gik ud fra en
cylinderform. De valgte at lade ringen rundt om glaspladen gå op på siderne for at komme
væk fra udtrykket som en svævende ring. De fravalgte af samme årsag at bruge en klar
akrylring og valgte en opal i stedet. De foretog målinger, der dokumenterede, at der ikke var
behov for en ventilationssprække. Efter hans opfattelse er de detaljer, som skønsmanden har
fremhævet som særlige for Munkegård, ikke karakteristiske for A51-R. For ham er der tale
om to forskellige armatur-produkter, og det forekommer mærkeligt, hvis fagfolk ikke skulle
kunne se forskel på armaturerne.


Parternes synspunkter
Louis Poulsen har gjort gældende, at det naturligvis ikke er et bevis for et produkts ophavs-
retlige beskyttelse, at det er designet af en sværvægter inden for dansk design, som Arne Ja-

- 20 -

cobsen var. Men det skaber en formodning for, at dette er tilfældet. Arne Jacobsen designede
en række lamper og ikke kun Munkegård, der har været produceret og markedsført i mere
end 50 år og stadig er efterspurgt. Den befinder sig designmæssigt i klasse med PH-lampen,
"Superelipsen" "Svanen" "Ægget" etc Der fandtes ikke armaturer som Munkegård da det
kom frem i 1950'rne Munkegård må som også Glamox' vidne Kolbjørn Hembre forklarede
betegnes som et begreb i belysningsbranchen. At armaturet er udtryk for en selvstændig
skabende indsats og i det hele har de kvaliteter, der er nødvendige for at statuere ophavsret-
lig beskyttelse, har støtte i skønserklæringen og blev uddybet under afhjemlingen af skøns-
manden. Det gøres gældende, at skønsmandens designfaglige vurdering må lægges til
grund. Ophavsretlig beskyttelse udelukkes ikke ved, at designet er minimalistisk. Det er hel-
heden, som ophavsretligt er afgørende, og man kan ikke opsplitte designet i enkeltdele. Efter
retspraksis har produkter som Munkegård ophavsretlig beskyttelse, og det er åbenbart for-
kert, som Glamox gør det, at hævde, at funktionelt betingede produkter ikke kan nyde op-
havsretlig beskyttelse. Funktionaliteten er en overordnet ramme for det færdige produkt,
men indenfor rammen er der rigelig plads til individuel udformning.

Glamox' armatur A51-R nyder ikke ophavsretlig beskyttelse, da det ikke kan anses for et nyt,
selvstændigt værk. Nok er visse detaljer anderledes end Munkegård, men de slår ikke de-
signmæssigt igennem i det generelle udtryk. Med hensyn til det armatur af mærket Rondell,
som Glamox har henvist til, er der ikke kommet meget frem. Der er ikke påvist nogen de-
signmæssig sammenhæng mellem Rondell og A51-R. Ifølge vidnet Kolbjørn Hembre havde
man glæde af de gamle Rondell-værktøjer til bl.a. ophængsdelen.

Ifølge nyere retspraksis er den ophavsretlige beskyttelse snæver, når der er tale om funktio-
nelt design. Denne praksis er ikke uden betænkeligheder og er da også blevet kritiseret. Un-
der alle omstændigheder skal der ved krænkelsesvurderingen foretages en konkret helheds-
bedømmelse. Det gøres gældende, at armaturet A51-R også efter en snæver vurdering kræn-
ker ophavsretten til Munkegård. Dette har betydelig støtte i skønserklæringen, jf. svarene på
spørgsmål 9, 13, 14 og 16 og afhjemlingen af skønsmanden. El-installatører kan vælge A51-R
til byggeprojekter som en billigere løsning end Munkegård, hente en større fortjeneste selv
og samtidig gøre det billigere for bygherren.

- 21 -


At A51-R til forveksling ligner Munkegård, er ikke overraskende, når det tages i betragtning,
at det jo, hvilket fremgår af udbuddet til hospitalsbyggeriet i Trondheim, netop var menin-
gen. Udbuddet gik ikke på pris, men på selve designet, som skulle være som Munkegård. Så
selvfølgelig ligner A51-R Munkegård til forveksling; ellers havde Glamox ikke fået ordren.
Så uanset om forvekslelighedsvurderingen er vid eller endog meget snæver, er A51-R en
krænkelse af ophavsretten til Munkegård. Selv den iøjnefaldende feature med lyskanten på
loftspladen, den svævende illusion, er kopieret, selv om dette ikke var et krav i udbuddet.
De tilstræbte forskelle i forhold til Munkegård har ikke givet A51-R et andet udtryk. Dér,
hvor man designmæssigt kunne have skabt distance, har man undladt at gøre det.

De øvrige eksempler på armaturer, som Glamox har fremlagt materiale om, krænker ikke
Louis Poulsens ophavsrettigheder, bortset fra muligvis armaturet Kapella, som Louis Poul-
sen ikke kendte til før Glamox' duplik i februar 2009 og som man vil tage fat på efter denne
sag.

Glamox skal herefter i henhold til § 83 i ophavsretsloven betale et rimeligt vederlag for ud-
nyttelse og erstatning for yderligere skade. Vederlagsniveauet er stigende i disse år. Tilste-
deværelsen af R-51-A har været kraftigt markedsforstyrrende. Munkegårds markedsmæssige
identitet forstyrres, og Munkegård kan risikere at miste sit eksklusive præg. Nok har A51-R
ikke været storsælgende, men Glamox oplyser i påstandsdokumentet, at man har solgt 236
eksemplarer, hvilket med en gennemsnitlig avance hos Louis Poulsen svarer til en mistet af-
sætning på mere end det påstævnte beløb, også hvis ikke alle 236 stk. ville være gået til Louis
Poulsens Munkegård.

Glamox har anført, at Munkegård ikke er ophavsretligt beskyttet. Et lysarmatur kan opdeles
i de rent funktionelle egenskaber, de lystekniske egenskaber og den øvrige formgivning, dvs.
den formgivning, der ikke er bundet op på det rent tekniske. Indenfor disse tre elementer
opererer designeren. Når der er tale om et indbygningsarmatur, er det udgangspunktet, at
det belysningsmæssige formål har central betydning. Dette udelukker ikke, at der kan være
tale om brugskunst, men det er ikke udgangspunktet. Også efter skønserklæringen var ud-

- 22 -

gangspunktet, at Munkegård er et enkelt og funktionelt betinget design. Spalten mellem lof-
tet og lampeglasset har som funktion at aflede varmen fra loftet. Den hvide farve indvendigt
har som funktion at reflektere lyset. Det opale glas, som har været brugt i mangfoldige år,
har som funktion at give et blødt, jævnt lys og at skjule lyskilden.

Det særlige ved Munkegård er ifølge skønsmanden dens cirkulære form, det opale glas, me-
talringen, afstanden til loftet og den lysaura, der kastes op på loftet. Om disse elementer be-
mærkes, at det ikke på nogen måde er særligt, at armaturet er cirkelformet, at det opale glas
alene tjener et rent lysteknisk formål, at metalringen må anses for et særdeles kendt element,
som i øvrigt tjener som fastholdelsesmekanisme, og at mellemrummet til loftet ubestridt tjen-
te det formål fra tidligere tider at bortlede varmen fra loftet. Med hensyn til auraen er der ta-
le om et lysteknisk kneb, der har til formål at opbløde luminansen, som ellers vil være en
skarp, afgrænset lyskilde, hvor man fra siden ikke vil kunne se, om lampen er tændt.

Sammenfattende må Munkegård anses for fremstillet ud fra almindelige lystekniske prin-
cipper. Rent funktionelle elementer opnår ikke ophavsretlig beskyttelse. Dette gælder tilsva-
rende helt almindelige designelementer. Selve effekten med at få et lampelys til at illudere en
svævende glasplade er velkendt. Produktet må ophavsretligt alt i alt ikke være så simpelt, at
der er risiko for dobbeltfrembringelser. I den relation kan Munkegård betegnes som en cir-
kulær ring med en rund glasplade, monteret i et indbygningsarmatur 30 mm fra loftet med
en smal sprække.

Skønsmanden siger ikke, at han vurderer Munkegård som et unikt værk. Han siger snarere,
at Munkegård er Arne Jacobsens værk. Og han fremhæver særligt de detaljer, som ikke er
synbare, men det, der foregår over loftet, og som ikke er synligt, er uden ophavsretlig betyd-
ning. Tilbage står, at de store linjer i Munkegård er funktionelt betingede, mens nogle detal-
jer er specielle. For at være ophavsretligt beskyttet burde det være omvendt. Der må ses bort
fra, at designeren var Arne Jacobsen, som i øvrigt var arkitekt og - med al respekt - ikke var
på hjemmebane inden for lamper. Vurderingen skal foretages helt individuelt.

- 23 -

Det er klart, at det kun kan give mening at tale om ophavsretlig beskyttelse for A51-R, hvis
Munkegård tillægges ophavsretlig beskyttelse. Men hvis dette sker, er også A-51-R beskyttet.
Det gøres således gældende, at Kolbjørn Hembre skabte noget tilstrækkeligt særligt til at op-
fylde betingelserne. Han udskiftede metalkanten med en acrylskive. A51-R er nemmere at
samle og i det hele et mere hensigtsmæssigt produkt. Kolbjørn Hembre havde ikke behov for
at kopiere Munkegård. Også skønsmanden udtaler, at A51-R er udtryk for en selvstændig
skabende indsats. Det udelukker ikke ophavsretlig beskyttelse, at produktet er forveksleligt
med andre produkter på markedet.

Skulle retten mene, at Munkegård har den fornødne værkshøjde og er ophavsretligt beskyt-
tet, gøres det gældende, at beskyttelsen er ganske snæver. Med Myren-dommen (UfR
2002.1715H) blev retspraksis betydeligt skærpet, og praksis fra før denne dom er ikke læn-
gere relevant. Højesteret skiftede kurs, hvilket også har fundet sted på varemærkerettens
område. Det, der kopieres, skal være beskyttet; ellers foreligger der ingen retskrænkelse, og
et design skal være formmæssigt banebrydende for at være beskyttet. Der er variabel
værkshøjde og deraf følgende variabel beskyttelse.

Det eneste særprægede ved Munkegård er idéen - illusionen - om en svævende glasplade.
Dette omtaler Louis Poulsen selv som en feature, men en sådan kan man ikke opnå eneret til.
Det gøres gældende, at A51-R ikke har denne illusion, i særdeleshed ikke når lampen er
slukket, men heller ikke når den er tændt. Hvis den øverste ring var malet hvid, ville der ik-
ke komme lys ud på loftet.

Forestillede man sig, at A51-R var udviklet af Knud Holscher eller Arne Jacobsen selv, var
sagen næppe blevet anlagt. Men det må her erindres, at Kolbjørn Hembre er en anerkendt
designer i Norge. Der foreligger ingen oplysninger om faktiske forvekslinger. Forlægget til
A51-R var Rondell-armaturet. Med den hvide metalring, som han gjorde L-formet, opfyldte
han et lysteknisk formål, og netop derved adskiller A51-R sig væsentligt fra Munkegård, der
får et markant genskin i den mørkere metalring.

- 24 -

Skulle retten komme frem til, at der er sket en krænkelse, gøres det gældende, at Louis Poul-
sen helt har forsømt at dokumentere eller blot forsøge at dokumentere et tab. Der er ingen
oplysninger, der peger på, at salget af 236 lamper har medført et mindre salg og dermed et
tab for Louis Poulsen. Der foreligger, som det ellers er sædvanlig i disse sager, ingen revisor-
erklæring eller nogen anden form for dokumentation for mistet salg, og ej heller for størrel-
sen af dækningsbidrag mv. Tilsvarende er grundlaget for erstatning for markedsforstyrrelse
helt udokumenteret. Louis Poulsen var længe om at blive opmærksom på tilstedeværelsen af
A-51-R, hvilket tilsvarende har gjort sig gældende med hensyn til armaturet af mærket Ka-
pella, der kom på markedet før A-51-R. Med hensyn til vederlag gøres det gældende, at ret-
ten er helt uden grundlag for at tilkende Louis Poulsen noget beløb. Der foreligger ingen op-
lysninger om royaltysatser.


Sø- og Handelsrettens afgørelse
Louis Poulsens Munkegård blev udviklet af arkitekt Arne Jacobsen i 1950'rne til brug for
Munkegårdsskolen i Gentofte, der efter det oplyste blev opført i midten af 1950'rne. Oplys-
ningerne om, at der på det pågældende tidspunkt ikke fandtes indbygningsarmaturer af en
lignende type på markedet, er ikke bestridt på nogen begrundet måde.

Munkegård, som af vidnet Kolbjørn Hembre blev karakteriseret som et begreb i belysnings-
verdenen, må designmæssigt betegnes som funktionalistisk, enkelt og stilfuldt. Også når
bortses fra lysauraen omkring lampen, der, når lampen er tændt, medvirker til at give den et
særligt udtryk, finder retten, at Munkegård udtryksmæssigt besidder en diskret karakter-
fuldhed. Designet gør et gennemtænkt indtryk og synes særdeles velfungerende. Det er ret-
tens vurdering, at designet har bevaret sin egenart op til i dag. Med disse bemærkninger, og
idet retten i øvrigt kan tiltræde skønsmandens karakteristik, jf. navnlig svar på spørgsmål 4,
finder retten, at Munkegård må anses for ophavsretligt beskyttet.

Udformningen af A51-R afviger fra Munkegård på flere detailpunkter. Efter bevisførelsen,
herunder de for retten foreviste eksemplarer af armaturerne, de foreviste fotos samt DVD-
præsentationen, finder retten efter en samlet vurdering desuagtet - i overensstemmelse med

- 25 -

skønsmandens vurdering, jf. svarene på spørgsmål 9, 13 og 14 - at armaturernes fremtoning i
såvel tændt som slukket tilstand er så meget lig hinanden, uden at ligheden blot er funktio-
nelt begrundet, at A51-R, som blev udviklet til at modsvare udbudsbeskrivelsen "Design
som type Louis Poulsen Munkegård el tilsv " krænker ophavsretten til Munkegård.

Retten er uden dokumenterede oplysninger, der kan illustrere Louis Poulsens mulige tab
som følge af Glamox' salg af A51-R. Retten har herunder ingen oplysninger om, hvorledes
det oplyste tal på 236 stk. solgte A51-R frem til ultimo 2009 fordeler sig. Retten har endelig
ingen oplysninger om royalty eller eventuelle andre parametre, der kan give grundlag for at
vurdere et evt. vederlagskrav. Retten er derfor enig med Glamox i, at Louis Poulsens veder-
lags- og erstatningskrav, der ikke har været selvstændigt begrundet på noget tidspunkt for-
ud for hovedforhandlingen, er udokumenteret, og Glamox frifindes derfor for Louis Poul-
sens påstand.

Med hensyn til sagsomkostninger skal Glamox efter sagens udfald betale 113.663,03 kr. til
Louis Poulsen, hvoraf 2.550 kr. er delvis dækning af retsafgift, 91.113,03 kr. godtgørelse for
Louis Poulsens udlæg til syn og skøn, og 20.000 kr. advokatomkostninger.

Thi kendes for ret:

Det forbydes Glamox A/S at markedsføre belysningsarmaturet A51-R.

Glamox A/S frifindes for Louis Poulsen A/S' påstand om vederlag og erstatning.

Glamox A/S skal inden 14 dage betale 113.663,03 kr. i sagsomkostninger til Louis Poulsen A/S. Beløbet forrentes i henhold til renteloven § 8 a.


Lars Krobæk
Claus Forum Petersen
Torben Svanberg

(Sign.)

___ ___ ___ 

Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den