Konventionalbod og erstatning

Dom i sagen V-31-99 

AJA af 1/11 2000 A/S, tidligere P.C. Technic International A/S
(Advokat Klaus Juel Rasmussen)
mod
1) Ingeniørforeningen i Danmark
som mandatar for
Carl Johansson
(Advokat Finn William Lænkholm)
2) BP-Light International ApS
(Advokat Carsten Eriksen)
3) Direktør Klaus Bo Petersen
(Advokat Carsten Eriksen)


Påstande

Sagsøgeren, AJA af 1/11 2000 A/S, tidligere P. C. Technic International A/S (P.C.
Technic), har nedlagt påstand om at de sagsøgte, 1) Ingeniørforeningen i Danmark
som mandatar for Carl Johansson, 2) BP-Light International ApS og 3) Direktør
Klaus Bo Petersen en for alle og alle for en til P.C. Technic skal betale 400.000 kr.,
subsidiært et mindre beløb, enten solidarisk eller opdelt på de enkelte sagsøgte efter

- 2 -

rettens bestemmelse. Tilkendte beløb påstås forrentet fra sagens anlæg den 12. marts
1999.

De sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

P.C. Technic der ejes af John Raben-Levetzaus tre døtre, producerer el-anlæg til kø-
relys (kørelysautomatik eller kørelysrelæ, ofte blot benævnt kørelys) til forskellige
biler for at tilpasse dem til de danske færdselsregler. Virksomheden er startet af
Klaus Bo Petersen og Peter Christensen og senere overtaget af P.C. Technic. Klaus
Bo Petersen fortsatte i selskabet som sælger (salgschef).

Efter en ansættelseskontrakt der angives at være indgået den 1. februar 1996, men
som er underskrevet den 28. januar 1997, blev Klaus Bo Petersen ansat som salgs-
chef med virkning fra den 1. februar 1993 med en ugentlig arbejdstid på 30 timer,
dog hedder det i kontrakten at bestyrelsen for P.C. Technic var bekendt med at Klaus
Bo Petersen havde et bijob som flyveleder i Københavns Lufthavn. Ved kontrakten
påtog Klaus Bo Petersen sig en konkurrenceklausul efter hvilken han bl.a. i et år efter
fratrædelse efter egen opsigelse ikke måtte tage ansættelse i konkurrerende virksom-
hed. Nogen tid efter at kontrakten blev underskrevet, opsagde Klaus Bo Petersen sin
stilling til fratræden 30. april 1997.

Carl Johansson blev ansat i P.C. Technic pr. 1. august 1994. I ansættelseskontrakten
der er dateret den 1. og 18. april 1997, hedder det at Carl Johansson ansættes som
ingeniør og salgschef. Han måtte efter kontrakten ikke have andet lønnet arbejde
uden P.C. Technics samtykke. Begyndelseslønnen var 17.000 kr. om måneden. Den
steg til 30.000 kr. om måneden pr. 1. april 1997. Kontrakten indeholdt en konkurren-
ceklausul af følgende indhold:


"6. Konkurrenceklausul:


Såfremt
medarbejderen
fratræder
sin
stilling efter egen opsigelse ­ uden at
dette skyldes selskabets misligholdelse ­ eller bortvises på grund af væ-
sentlig misligholdelse, eller såfremt han opsiges under omstændigheder,
hvor han selv har givet rimelig anledning til opsigelsen, er han uberettiget
til i 1 år at tage ansættelse i, at oprette eller lede eller overhovedet direkte
eller indirekte at beskæftige sig med nogen virksomhed, der konkurrerer

- 3 -

med den del eller de dele af selskabets virksomhed, hvormed han har været
beskæftiget.



Konkurrenceklausulen skal være gældende overalt i Danmark og i de lande
hvor P.C.T. driver virksomhed ved fratrædelsestidspunktet.



Uanset fratrædelsesgrund er det medarbejderen forbudt nogensinde at tage
ansættelse i, overtage eller overhovedet direkte eller indirekte beskæftige
sig med noget agentur eller nogen eneforhandling, som P.C.T. varetog på
fratrædelsestidspunktet eller inden for de seneste 12 måneder af ansættel-
sen. Dette forbud gælder også i tilfælde, hvor et tidligere agentur eller en
tidligere eneforhandling omdannes til en selvstændig virksomhed.



I tilfælde af overtrædelse af disse bestemmelser idømmes medarbejderen
udover sædvanligt erstatningsansvar en konventionalbod, svarende til 6
måneders løn under den sidste del af ansættelsen i selskabet for hver gang,
overtrædelse finder sted. Erstatningsansvaret kan dog aldrig blive større
end den skade, selskabet har lidt.



Medarbejderen har, så længe klausulen er i kraft, pligt til på anfordring at
give oplysning om, hvor han er ansat og hvormed han er beskæftiget.



I tilfælde af at virksomheden overgår på andre hænder, skal kontraktens
klausul overføres uændret til den nye indehaver...."

Virksomheden var en tid hjemmehørende på John Raben-Levetzaus gods Ålholm,
men blev senere flyttet til Væggerløse, hvor Klaus Bo Petersen har bopæl. John Ra-
ben-Levetzau fratrådte som direktør i 1996. Hans hustru, Merete Raben-Levetzau,
blev herefter direktør.

Under sin ansættelse hos P.C. Technic deltog Carl Johansson i 1997/98 i udviklingen
af en ny kørelysautomatik med multistik (SR 400) til bl.a. Honda og Rover NPN. Af
et referat af et møde den 31. marts 1998 som Carl Johansson havde med to teknikere
fra Hasco Motor, Honda Norge i Drammen, hedder det at teknikerne var meget be-
gejstrede for en ny type kørelysautomatik med multistik. Deltageren fra reservedels-
afdelingen ville købe denne nye type for fremtiden, men da den nye type først kunne
leveres i juni, bestilte han 300 stk. kørelys af den gamle type. I konklusionen anførte
Carl Johansson bl.a. at han på baggrund af mødet havde bestilt 2000 sæt multistik
hos ECS i Holland.

I et internt notat der må være skrevet kort efter, anførte Merete Raben-Levetzau at
P.C. Technic havde fået prisen på de nye multistik på 20,80 HFL (70 kr.), og at Carl

- 4 -

Johansson på grund af den positive interesse i Norge havde bestilt 2.000 stk. Notatet
fortsatte:

"D.v.s. at vi skal investere 150.000 kr. ­ 200.000 kr. i køb til lager.
Hvis Hondas forecast på 2000 stk. holder og så de andre kunder, så skulle det
hænge sammen. Blot skal vi være 100% sikre på aftagning INDEN bestil-
ling..."

I et notat af 19. juni 1998 har P.C. Technic angivet følgende forventede behov for
typer af multistik i 2. halvår 1998:

Honda DK:
600
Honda N:
2000
Honda F(inland):
250
Honda EST(land):
Oplyses ved møde 1-7-98

Rover DK:
500
Rover N:
350
Rover F:
100

Med håndskrift er tilføjet:

"Beslutning om køb af 2000
1000
kræves!

Så skal de bestilles nu."

Af oplysninger om salgsmål og salgstal fremgår det at virksomheden i 1998/99 bud-
getterede med salg af 4.000 kørelys til Honda Norge og 2.000 til Honda Finland. De
realiserede salgstal blev henholdsvis 1500 og 1175.

Carl Johansson sagde op til fratræden den 31. juli 1998. På grund af ferie var hans
sidste arbejdsdag den 8. juli 1998.

Den 20. august 1998 stiftedes BP-Light International ApS med adresse Asgaardsvej
14, Væggerløse. Selskabets formål er bl.a. at drive produktions- og grossistvirksom-
hed med elektronik. Selskabets stiftere er Klaus Bo Petersens søn og hustru, den
førstnævnte er bestyrelsesformand. Hustruen er bestyrelsesmedlem og direktør. End-
videre er Lars Jørgensen, jf. nærmere nedenfor, bestyrelsesmedlem.

- 5 -

Den 26. august 1998 skrev Hasco Motor AS (Honda Norge) til P.C. Technic at man
ikke kunne tage imod besøg af to repræsentanter for P.C. Technic, og at man havde
besluttet at skifte leverandør af kørelysautomatik.

Den 27. oktober 1998 kl. 10.52 indløb til P.C. Technic følgende fax stilet til "Carl
Johansson" fra "Lars J":

"Hej Carl
Her er lige et par sider fra mig.
Som du kan se er det til Wagon R og Baleno, det vigtige er at der til Baleno er
eldiag. på kørelysaut.

Ellers virker det jeg har lavet, så der skal kun sættes et 2pol relæ ind for ur.

Ellers ringer jeg om lidt

Hilsen Lars J."

Faxen blev sendt fra Færgegården Juelsminde. Om Lars Jørgensen er oplyst at han er
født i 1967. Han er uddannet elektrotekniker og arbejdede indtil 1996 i firmaet HN
Automatik A/S

Anni Jørgensen, P.C. Technic, foretog følgende notat dateret den samme dag:

"Umiddelbart efter jeg modtager Faxen, ringer telefonen, jeg præsenterer firma
+ mit navn.
Vedkommende siger forkert nummer, og lægger på.

Et øjeblik senere, ringer telefonen igen, og vedkommende præsenterer sig som
Lars Jørgensen, og siger nu, at han har fået sendt en fax forkert, og beder mig
om at smide den ud, idet den fejlagtigt er sendt til os, den skulle egentlig have
været sendt til Suzuki"

Lars Jørgensen har i fax af 7. december 1998 kl. 12.48 til Carl Johansson givet føl-
gende forklaring på faxen af 27. oktober 1998:


"Ang.: fejlsendt fax


På foranledning af din forespørgsel, vil jeg hermed forklare hvordan det kunne
ske, at jeg ved en fejl kom til at sende en fax til din tidligere arbejdsgiver, med
dit navn på.


Jeg bruger et faxprogram på min pc'er der selv udfylder forsiden, udfra et
adr.kartotek. Det vil sige at jeg kun vælger et punkt i kartoteket i dette tilfælde

- 6 -

"Kørelys", hvorefter programmet selv udfylder div. punkter og skriver en over-
skrift med "Hej ­ fornavn" som er lig med att.personen i kartoteket.

Disse oplysninger ser man ikke når man udfylder selve tekstbeskeden, man får
kun dette at se hvis man udskriver faxen.


Jeg opdager efter at jeg har sendt faxen at det var et forældet kartotek, og der-
med de forkerte oplysninger, da jeg nu arbejder for Claus Bo Pedersen (BP-
LIGHT), og det selvfølgelig skulle være hans oplysninger der skulle stå i kar-
toteket under kørelys.


Efter at jeg havde opdaget fejlen ringer jeg til PC-Technic og beder dem om at
se bort fra faxen og smide den ud. Damen jeg snakker med forsikrer mig om at
dette vil blive gjort.


Det er min fejl at faxen er sendt til det forkerte firma, med den forkerte
att.person på. Fejlen skyldes min manglende opdatering af mit kartotek og
menneskelig fejl.


Jeg har nu slettet kartoteket, således at det ikke skulle ske igen.
..."


Brevet er ledsaget af et print af skærmbillede der skal illustrere hvorledes fejlforsen-
delsen skete i det pågældende Winfaxprogram. I rubrikken Company fremtræder en
bjælke med betegnelsen Kørelys, og det er efter en påtegning på skærmbilledet denne
(Kørelys) Lars Jørgensen har valgt som modtager.

Med fax af 27. oktober 1998 kl. 10.53 fra Færgegården Juelsminde blev sendt et fax
med et diagram af et kørelys til en Suzuki Gran Vitara. Faxen med diagrammet er
oprindelig sendt fra Papir- og Kontorcentret den 9. oktober 1998 kl. 10.37. Papir- og
Kontorcentret, der har fax nr. 54 82 21 04, ligger i Nykøbing F og var dengang Carl
Johanssons arbejdsplads. Indehaveren af Papir- og Kontorcentret er en personlig ven
af Klaus Bo Petersen

I brev af 5. november 1998 meddelte advokat Finn Lænkholm sagsøgerens davæ-
rende advokat bl.a. følgende:


"...
Den omtalte fax af 9. september (skal være oktober) d.å. er afsendt af Lars Jør-
gensen. Carl Johansson har hverken afsendt faxen eller kendskab til indholdet.
Faxen er formentlig fremsendt til Papir- og Kontorcentret ved en fejl. Jeg hen-
viser Dem til Lars Jørgensen for nærmere oplysning herom.
..."

- 7 -

Til belysning af omstændighederne ved afsendelsen af faxbrevet af 9. oktober 1998
er fremlagt dels en erklæring vedrørende Klaus Bo Petersens moders sygdom, dels en
faktura af 16. oktober 1998 vedr. en faxmaskine som er leveret af Papir- og Kontor-
centret i Nykøbing F. angivelig til Klaus Bo Petersen. Herom henvises til Klaus Bo
Petersens forklaring.

Af P.C. Technics regnskab for 1. juli 1998 til 30. juni 1999 fremgår at selskabets
bruttofortjeneste i 1998/99 var 937.545 kr. mod 1.487.484 kr. det foregående år. Per-
sonaleudgifterne var det samme i de to år. Selskabets resultat før skat var i 1998/99
÷105.695 kr. mod et resultat i 1997/98 på 401.073 kr. Efter skat var resultaterne hen-
holdsvis ÷93.047 kr. og 274.287 kr.

Registreret revisor Frede Nielsen har afgivet erklæring om nedgangen i salget i for-
hold til de budgetterede tal. Mindre salg i forhold til budgetteret salg til Honda Norge
og Honda Finland er opgjort til i alt 3.325 stk. Med gennemsnitlige avancer på
117,72 kr. og 117,08 kr. som der nærmere er redegjort for, fremkommer et tab i for-
hold til de budgetterede omsætningstal på i alt 390.891 kr.

Advokat Carsten Eriksen har under sagens forberedelse på grundlag af årsregnskabet
1998/99 beregnet bruttoavancen pr. kørelys til 67,88 kr.

Til dokumentation af udviklingsomkostninger i BP-Light er fremlagt fakturaer date-
ret 28. august 1998 og 30. november 1998 vedrørende print til henholdsvis 4.897,50
kr. og 4.679,50 kr.

Suzuki Bilimport AS i Drammen, Norge, har i brev af 16. Marts 1999 bekræftet

"at BP-LIGHT har utviklet et kjørelyssystem for Suzuki Gran Vitara i samar-
beid med oss.
...
BP-LIGHT har vært hos oss (oktober 1998) og prøvemontert systemet under
utviklingen. Systemet er senere videreutviklet og prøvemontert med suksess
hos vår danske kollega Suzuki Bilimport Danmark A/S."

Suzuki Bilimport Danmark A/S har den 31. marts 1999 bekræftet

- 8 -

"at vi har stillet teknisk litteratur, aktuelle bilmodeller samt lokaler til BP-
LIGHT International ApS' disposition i forbindelse med firmaets udvikling af
kørelys til Suzuki Gran Vitara og Suzuki Baleno modellerne."

Syn og skøn

Tonni Sulbæk har foretaget en sammenlignende undersøgelse af kørelys for Honda
Civic/CR-V og for Honda Accord 1999. Af erklæringen fremgår:


Kørelysrelæer beregnet for Honda Civic/CR-V

Følgende
kørelysrelæer indgår i undersøgelsen:

1. P.C. Technic International A/S, mærket Honda 08001SR400 12VDC.
Monteringsvejledning Honda CJ 7-5-98 (bilag 1). Strømskema Civic 96,
CR-V 97, CJ, rev.16-5-97 (bilag 1a)

2. BP-Light International ApS, mærket DAY LIGHT 08001SR400 KØRE-
LYS. Monteringsvejledning LJ 12-9-98. (bilag 1). Strømskema 17-4-99 LJ
(bilag 2).

3. Dan-Car Autosikring ApS. Monterningvejledning Rover 400 97-. Kørelys-
automatik DAN-022-C (bilag 3).

4. SEPAB, mærket LJUSAUTOMATIK, EB 705 SEPAB. Monteringsvejled-
ning (svensk) uden dato eller initialer (bilag 4).

Spm. 1: Er der forskel på printudlæg på de undersøgte typer?

Såfremt de pågældende printudlæg ikke er identiske, bedes forskellen
angivet, samt disses relevans ved bedømmelsen af, hvorvidt de un-
dersøgte kørelys er forskellige.

Svar:
Ja. Printpladen i 1) har dimensionerne 21,2 x 27,0 mm og i 2) 25,4 x
30,5 mm. Dimensionerne er bestemt af relæerne, og dermed er de to
kørelysrelæer mekanisk forskellige. Se også svar 2.

Spm. 2: Er der forskel på relæbestykning på de undersøgte typer?

Såfremt de pågældende relæbestykninger ikke er identiske, bedes
forskellen angivet, samt disses relevans ved bedømmelsen af, hvor-
vidt de undersøgte kørelys er forskellige.

Svar:
Ja. 1) er opbygget med 1 stk. relæ med i alt 4 skiftekontakter, hvoraf
de to er koblet parallelt. 2) er opbygget med 2 stk. relæer med i alt 3
skiftekontakter. De to relæ-spoler er koblet parallelt, således at de to
relæer i praksis fungerer som ét relæ.

Printudlæggene er nødvendigvis forskellige, når relæbestykningen er
som anført, og dermed er de to kørelys som tidligere anført mekanisk
forskellige.

Spm. 3: Er der forskel på multistikkene på typerne med multistik?

- 9 -

Svar:
Nej. 1), 2) og 3) er forsynet med multistik, og disse stik er ens på de
tre typer.

Spm. 4: Er der forskel på ledningsnettene på typerne med multistik?

Såfremt der er forskelle, er disse så alene af kosmetisk karakter?

Svar:
Ledningsnettene på 1) og 2) er ens, bortset fra ledningsfarverne.
Denne forskel er alene af kosmetisk art.

Ledningsnettet mellem multistikkene er kraftigere dimensioneret på
3) end på de øvrige typer; forskellen er uden betydning for funktio-
nen.

Spm 5: Er der forskel på antallet af monterede stik på typerne med multi-
stik?

Svar:
1) og 2) er ens, og de er ud over multistikkene forsynet med tre
ledninger med stik og én ledning med kabelsko til stelforbindelse.

3) er ud over multistikkene forsynet med to ledninger med stik og én
ledning med kabelsko til stelforbindelse.

Forskellen er uden betydning for funktionen.

Spm.6: Giver antallet af monterede stik afvigelser i monteringsvejlednin-
gerne for typerne med multistik?

Svar:
Ikke væsentligt, da det er 3)'s vedkommende blot drejer sig om, at to
forbindelser (IG2) er slået sammen til én.

Spm 7: Er der kun anvendt standard-elektronikkomponenter i de undersøgte
typer?

Svar:
Ja, der er i alle fire kørelysrelætyper udelukkende anvendt standard-
elektronikkomponenter.

...

Spm. 9: Hvor mange forskellige tilslutningssteder er der mulighed for at an-
vende ved montage med multistik, såfremt opgaveformuleringen fra
kunden er som følger:

"Tænd nærlys og positionslys, frihold instrumentgruppens belysning,
behold dagslysintensitet i digitaluret i instrumentbordet, tillad ikke
brug af langt lys, men tillad overhalingsblink. Brug af ekstra sik-
ring/sikringsholder på tilsluttet kørelys bør undgås. Bilen skal i øv-
rigt føre lys efter gældende lovgivning".

Svar:
Hvis monteringen skal ske med multistik samtidig med, at oven-
nævnte krav skal være opfyldt, ser jeg ikke mulighed for anvendelse
af andre tilslutningssteder for multistikkene end de i 1), 2) og 3) an-
vendte.

Spm. 10: Såfremt producenten af kørelys har kendskab til kundens opgavefor-
mulering og har adgang til original teknisk dokumentation, samt ad-
gang til kundens biler med henblik på prøvemontager, er det så efter
skønsmandens opfattelse sandsynligt, at det færdige produkt af hen-

- 10 -

syn til virkemåde og tilslutningssteder vil minde om eksisterende
produkter til samme biltype?

Er der lighed mellem BP-Light International ApS og P.C. Technic
International A/S' kørelys i form af størrelse, farve, design, kompo-
nentvalg, opbygning, ledningstyper, flex og tylle?

Er denne lighed i den ydre fremtoning nødvendig for at opnå den øn-
skede funktionelle effekt?

Er der en tilsvarende lighed mellem PC Technic A/S International og
Dan-Car Autosikring ApS' eller Sepap's kørelys?

Svar:
Ja, det er sandsynligt, at et nyt produkt med hensyn til tilslutningsste-
der og virkemåde vil opleves ens, bortset fra evt. tidsforsinkelse ved
indkoblingen. Se også svar 11.

Der er meget stor lighed mellem 1) og 2). Den væsentligste forskel
er, at 1) anvender et enkelt relæ, mens 2) anvender to relæer. Rent
elektrisk er de to typer dog ens.

Den forskellige relæ-bestykning medfører en mindre forskel i
kørelysrelæernes fysiske størrelse. Ud over dette er der på alle de øv-
rige nævnte punkter meget stor lighed.

Ligheden i ydre fremtoning er ikke nødvendig for at opnå den øn-
skede funktionelle effekt.

Der er ikke en tilsvarende lighed mellem 1), 3) og 4) , idet 3 er
opbygget med to forskellige mekaniske relæer (med hver sin funk-
tion) og uden anvendelse af elektronik (en transistor med tilhørende
komponenter). Desuden er 4) opbygget i en flad plastkasse og med
tre ens relæer, hver med et enkelt sæt skiftekontakter.

Spm. 11: Vil teknikere kunne udvikle kørelys, der på afgørende vis styrer lys
og belysning forskelligt på samme bilmodel?

Svar:
Ja. På de fire undersøgte typer aktiveres kørelyset ved, at tændingen
tilsluttes. Aktiveringen sker straks.

Aktiveringen kunne bl.a. i stedet ske automatisk ved konstatering af,
at motoren er i gang, f.eks. ved at vekselstrømsgeneratoren lader el-
ler at der er olietryk på motoren. Sådanne systemer findes. Desuden
kan der være indbygget en (mindre) tidsforsinkelse i aktiveringen,
således at kørelyset ikke belaster batteriet eller ledningsnettet under
start af motoren.

Spm. 12: Besidder én eller flere af de undersøgte typers konstruktion et origi-
nalt særpræg, eller er de anvendte principper og komponenter al-
mindeligt udbredt?
...

Svar:
De anvendte principper og komponenter er almindeligt kendte og ud-
bredte.
...

Spm. 13: Er der risiko for forveksling af de undersøgte modeller?

Svar:
1) og 2) ligner hinanden så meget, at de vil kunne anvendes i flæng,
uden at en monterende mekaniker vil lægge vægt på forskellen.

- 11 -

Spm. 14: Kan nogen af modellerne betragtes som en nærgående efterligning
af en af de øvrige modeller?

Svar:
1) og 2) ligner hinanden så meget, at den kopierende tekniker må
have haft indgående kendskab til originalen.

3) og 4) har ringe lighed med hinanden og med de to førstnævnte.

Spm. 15: Såfremt spørgsmål 14 besvares bekræftende, bedes skønsmanden op-
lyse, om der i øvrige modeller foreligger en selvstændig indsats i
forhold til originalen.

Svar:
3) og 4) repræsenterer klart en selvstændig indsats i forhold til hinan-
den og i forhold til 1).
...

Relæer beregnet for Honda Accord 1999

5. P.C. Technic International A/S, (med multistik) mærket Honda
08001S1A99 Accord 12VDC. Monteringsvejledning BTL 23.12.99
Strømskema PC technic D1007-V1, BTL 23.03.99 (bilag 5)

6. P.C. Technic International A/S, (uden multistik), mærket Honda
08001S1A99 Accord 12VDC. Monteringsvejledning BTL 23.12.99
Strømskema PC Technic D1007-V1, BTL 23.03.99 (bilag 6).

7. BP-Light International ApS, (med multistik) mærket DAY LIGHT
08001SA99 KØRELYS, blå/sort tekst. Monteringsvejledning LJ 15-10-99,
strømskema 11-11-99 LJ (bilag 7).

8 BP-Light International ApS, (uden multistik) mærket DAY LIGHT
08001SA99 KØRELYS, rød/sort tekst. Monteringsvejledning LJ 13-12-
98, strømskema vedhæftet monteringsvejledning 10-1-99 LJ, strømskema
vedlagt kørelysrelæet 14-12-98/1 (bilag 8). Eneste forskel på de to strøm-
skemaer synes at være relæernes kontaktbetegnelser og max. tilladt kon-
taktstrøm.

Kørelysrelæerne 5) og 6) er ens, bortset fra multistikkene, ligesom 7) og 8) er
ens bortset fra multistikkene.

Spm 1: Er der sammenfald i tilslutningssteder for de to undersøgte typer?

Svar: Ja.

Spm. 2: Er der sammenfald i multistik for de to undersøgte typer?

Svar: Ja.

Spm. 3: Er der lighed/forskelligheder på ledningsnettene på de to undersøgte
typer?

Svar:
Der er ikke forskelligheder af betydning på de to ledningsnet. Der er
stor lighed mellem de to typer. Dog har 5), 6), og 8) sikring i den
røde ledning, mens 7) ikke har sikring i den røde ledning.

- 12 -


Spm. 4: Er den fra P.C. Technic International A/S undersøgte types lednings-
bårne sikringsholder med en 10 A sikring isat af nogen relevans, når
den anbefales monteret via et ledigt udtag sikret med en 7,5 A sik-
ring i bilens sikringskasse?

Svar:
Ja. Der er ikke krav om sikring i ledningen, hvis den tilsluttes et sik-
ret udtag, men man kan ved at fjerne sikringen afbryde kørelysauto-
matikken, hvilket kan være relevant ved kørsel i lande uden kørelys-
krav. Samme funktion kan dog opnås ved indskydelse af en afbryder
i grå loop, således som det anbefales i monteringsvejledningen for 6)

Spm. 5: Skønsmanden anmodes om at meddele, hvilket af de to typer kørelys,
der først blev introduceret på markedet?

Svar:
Af de foreliggende monteringsvejledninger er den første fra BP-
Light International ApS dateret 14. december 1998, mens P.C. Tech-
nic International A/S' første monteringsvejledning er dateret 18.
marts 1999. Desuden foreligger der en faktura (bilag 10) dateret 3.
marts 1999 fra Scan Micro, Nakskov til BP-Light International ApS
vedr. levering af 302 stk. kørelysrelæer beregnet for Honda Accord.
Jeg kan ikke på dette grundlag med rimelig sikkerhed afgøre, hvilken
af de to typer kørelys, der først blev introduceret på markedet.

Spm. 6: Er der forskelle på de to undersøgte typers ledningsnet/multistik,
hvad angår montagekvalitet og ledningstyper?

Svar: Nej.

Spm. 7: Er der forskel på printudlæg på de to undersøgte typer?

Såfremt de pågældende printudlæg ikke er identiske, bedes forskel-
lene angivet, samt disses relevans ved bedømmelsen af, hvorvidt de
undersøgte kørelys er forskellige.

Svar:
Ja. Der er forskelle, som skyldes forskellig relæ-bestykning. De to
typer kørelysrelæer er dermed mekanisk forskellige.

Spm. 8: Er der forskel på relæbestykning på de to undersøgte typer?

Såfremt de pågældende relæbestykninger ikke er identiske, bedes
forskellen angivet, samt disses relevans ved bedømmelsen af, hvor-
vidt de undersøgte kørelys er forskellige.

Svar:
Ja. 5) og 6) er opbygget med 3 relæer med i alt 4 skiftekontakter,
hvoraf de 3 anvendes. De tre relæspoler er koblet parallelt, således at
de tre relæer i praksis fungerer som ét relæ. 7) og 8) er opbygget med
2 relæer med i alt 3 skiftekontakter. Også disse relæspoler er koblet
parallelt, således at de to relæer i praksis fungerer som ét relæ (dia-
grammet viser kun en enkelt relæspole).

Printudlæggene er nødvendigvis forskellige, når relæ-bestykningen
er som anført. Ligeledes betyder relævalget en forskel i de ydre di-
mensioner, hvor 5) og 6) måler 41 x 30 x 31,5 mm, mens 7) og 8)
måler 31 x 27 x 30 mm.

- 13 -

Spm. 9: Er der forskel på antallet af monterede stik på de to undersøgte ty-
per?

Svar:
Der er monteret et gråt stik på grøn og orange ledning på 5). Et
tilsvarende stik findes ikke på 7).

Spm. 10: Giver antallet af monterede stik afvigelser i monteringsvejledning
for de to undersøgte typer?

Svar:
Nej. Forskellen er uden betydning for monteringsvejledning og funk-
tion.

Spm. 11: Anvendes der kun standard-elektronikkomponenter i de to under-
søgte typer?

Svar: Ja.

...

Spm. 13: Hvor mange forskellige tilslutningssteder er der mulighed for at an-
vende ved montage med multistik, såfremt opgaveformuleringen fra
kunden er som følger:

"Tænd nærlys og positionslys, frihold instrumentgruppens belysning,
behold dagslysintensitet i digitaluret i instrumentbordet, tillad ikke
brug af langt lys, men tillad overhalingsblink. Brug af ekstra sik-
ring/sikringsholder på tilsluttet kørelys bør undgås. Bilen skal i øv-
rigt føre lys efter gældende lovgivning".

Svar:
Hvis monteringen skal ske med multistik samtidig med, at oven-
nævnte krav skal være opfyldt, ser jeg ikke mulighed for anvendelse
af andre tilslutningssteder for multistikkene end den anvendte.

Spm. 14: Såfremt producenten af kørelys kender til kundens opgaveformule-
ring og har adgang til original teknisk dokumentation, samt adgang
til kundens biler med henblik på prøvemontage, er det da sandsyn-
ligt, at det færdige produkt med henblik på principiel virkemåde og
tilslutningssteder vil minde om eksisterende produkter til samme
biltype?

Er der lighed mellem BP-Light International ApS og P.C. Technic
International A/S' kørelys i form af størrelse, farve, design, kompo-
nentvalg, opbygning, ledningstyper, flex og tylle?

Er denne lighed i den ydre fremtoning nødvendig for at opnå den øn-
skede funktionelle effekt?

Svar:
Der er meget stor lighed mellem de to typer. Den væsentligste for-
skel er relæbestykningen. Rent elektrisk er de to typer dog næsten
ens.

Den forskellige relæbestykning medfører som anført en mindre for-
skel i kørelysrelæernes fysiske størrelse; desuden er der anvendt en
lidt større gummitylle på 5) og 6) end på 7) og 8). Ud over dette er
der på alle de øvrige nævnte punkter meget stor lighed.

Ligheden i ydre fremtoning er ikke nødvendig for at opnå den øn-
skede funktionelle effekt.

- 14 -


Spm. 15: Vil forskellige teknikere kunne udvikle kørelys, der på afgørende vis
styrer lys og belysning forskelligt på samme bilmodel?

Svar:
Ja. På de undersøgte typer aktiveres kørelyset ved, at tændingen
tilsluttes. Aktiveringen sker straks.

Aktiveringen kunne bl.a. i stedet ske automatisk ved konstatering af,
at motoren er i gang, f.eks. ved at vekselstrømsgeneratoren lader el-
ler at der er olietryk på motoren. Sådanne systemer findes. Desuden
kan der være indbygget en (mindre) tidsforsinkelse i aktiveringen,
således at kørelyset ikke belaster batteriet eller ledningsnettet under
start af motoren.

Spm. 16: Besidder nogen af de to undersøgte typers konstruktion efter skøns-
mandens opfattelse et originalt særpræg, eller er de anvendte prin-
cipper og komponenter almindeligt udbredt?
...

Svar:
De anvendte principper og komponenter er almindeligt kendte og ud-
bredte.
...

Spm. 17: Er der risiko for forveksling af de to modeller?

Svar:
De to modeller ligner hinanden så meget, at de vil kunne anvendes i
flæng, uden at en monterende mekaniker vil lægge vægt på forskel-
len.

Spm. 18: Kan den ene model betragtes som en nærgående efterligning af den
anden model?

Svar:
De to typer ligner hinanden så meget, at den kopierende tekniker må
have haft indgående kendskab til originalen.

Spm. 19: Såfremt spørgsmål 18 besvares bekræftende, bedes skønsmanden op-
lyse, om der i den anden model er en selvstændig indsats i forhold til
originalen.

Der ønskes herudover en beskrivelse af ligheder og forskelle mellem
de pågældende produkter, som ikke allerede fremgår af de foranstå-
ende spørgsmål og svar.

Svar:
Den eneste forskel af betydning mellem original og kopi er relæval-
get og den deraf følgende printudlægning, hvilket ikke kan betegnes
som en væsentlig selvstændig indsats. Alle væsentlige ligheder og
forskelle er belyst i de foranstående svar."

Af en supplerende skønserklæring fremgår:

"Ad spm. 4.
1) Er der foruden ledningsfarverne også længdeforskel på ledningerne.

- 15 -

2) Kan længere multistikledninger give øget fleksibilitet ved montage og place-
ring efter montage under de to plasthalvdele omkring ratstammen?

Svar:
1) Ja, ledningerne mellem printplade og han-multistikket er ca. 35 mm længere
på kørelysrelæ 2) end på 1).
2) Ja.

Ad spm. 5
1) Er syns- og skønsmandens svar det samme, hvis der med stik menes 1 plast-
hus med 1 eller flere terminaler isat?
2) Er der forskel i 1 og 2's monteringsvejledning vedrørende tilkobling til Ig2?

Svar:
1) Nej, det fremgår af monteringsvejledningerne for såvel 1) som 2) at der i
sættet findes et løst, gråt 2-polet hus, hvori den udtagne rød/hvide ledning
monteres; men kun i sættet 1) ligger huset løst i det sæt, jeg har modtaget. I
sættet 2) er huset monteret på terminalen med sort ledning fra kørelysrelæet.

2) Ja, af monteringsvejledningen for 1) fremgår, at 6,3 mm terminalen skal
monteres i det medfølgende brune hus før indsætning i sikringskassen, i
monteringsvejledningen for 2) er det anført, at terminal og hus leveres sam-
let. I begge sæt er terminal og hus dog samlet.

Ad spm. 10 og 11
1) Det oplyses, at kundens opgaveformulering til BP-Light International ApS
har været aktivering af kørelyset via Ig2 (aflastet tændingspuls). Er det mu-
ligt at alles anvendelse af dette princip skyldes enslydende opgaveformule-
ringer?
2) Kan en producent have relætekniske grunde til at anvende 1 kontaktsæt med
tilstrækkelige koblingsegenskaber i stedet for 2 parallelforbundne relækon-
taktsæt?
3) Er syns- og skønsmanden bekendt med problemerne omkring ubalanceret
belastning af parallelforbundne relækontaktsæt?

Svar:
1) Ja.
2) Ja, se svar 3.
3) Når to kontaktsæt forbindes direkte i parallel, vil strømmen aldrig fordeles
helt ligeligt mellem de to sæt på grund af forskellig modstand i de to kredse.
Det er almindeligt kendt, at det kan medføre overbelastning og svigtende
kontakt. Hvis kontakterne ikke slutter/bryder præcist samtidig, vil det yder-
ligere kunne forekomme, at det ene kontaktsæt kommer til at slutte eller
bryde den samlede strøm, hvilket kan skade kontakterne og føre til sam-
menbrud."


Forklaringer

John Raben-Levetzau har forklaret at han bistod med udviklingen af kørelys i virk-
somheden P.C. Technic der var en del af Klaus Bo Petersens og Peter Christensens

- 16 -

selskab Christensen & Petersen A/S. I forbindelse med dette selskabs økonomiske
vanskeligheder købte han kørelysforretningen for 200.000 kr. og drev den videre i et
selskab. Klaus Bo Petersen blev daglig leder af selskabet samtidig med at han pas-
sede sit arbejde som flyveleder, mens vidnet var direktør. Carl Johansson blev ansat i
sommeren 1994 som tekniker. Efter Klaus Bo Petersens fratrædelse blev Carl Jo-
hansson både sælger og tekniker. Det var Carl Johansson der foreslog at anvende
multistik som blev sat i forbindelse med bilens eget sikringssystem. Det gjorde også
monteringen lettere. Det bærende i den form for kørelysautomatik som blev udviklet
(SR 400), var at flytte sikringen fra automatikkens sikringssystem til bilens sikrings-
system. Klaus Bo Petersen var ikke med til at udvikle SR 400. Kørestik og ledninger
leveredes af ECS i Holland. Leveringstiden er 6-8 uger. Kørelysforretningen gav
voldsomme underskud. Den blev derfor flyttet til et selvstændigt selskab som vidnets
døtre ejede. Vidnet fratrådte i forbindelse med sin emigration til England i 1996, og
hans kone overtog ledelsen.

Kørelyset SR 400 til Honda Civic blev udviklet i slutningen af 1997 og begyndelsen
af 1998. Der blev foretaget en prøvemontering i januar 1998, og i maj blev foretaget
en prøvemontering på en anden model. SR 400 til Honda Civic er "moderstikket", de
andre modeller var videreudviklinger. Stikket til Honda Civic er næsten identisk med
stikket til Honda Accord. Stikket kan ikke anvendes til alle biler; det er ikke alle der
er forberedt til multistik.

Der er forekommet forvekslinger af kørelys fremstillet af P.C. Technic og BP-Light.
BP-Light tilbød deres lys til en pris der var 20% lavere end P.C. Technics pris. En
mekaniker hos Honda har over for vidnet givet udtryk for at de brugte BP-Lights lys,
men P.C. Technics vejledning fordi BP-Light ikke kunne levere en vejledning.

Faldet i bruttoavancen fra 1997/98 til 1998/99 skyldes i det væsentlige tabet af
Honda Norge. Vidnet skrev til indehaveren af Honda Norge om de manglende or-
drer, og så kom der en ordre, men kun på 1.000 stk. Derudover var der nedgang i
salget til Honda Finland, Honda Danmark og Suzuki. Vidnet har set et internt notat
fra Honda Norge hvoraf fremgår at P.C. Technic mistede ordrerne på grund af en
prisforskel på 20 kr. P.C. Technic havde andre konkurrenter end BP-Light. Der var
Dancar og et svensk firma, Sepab. Nedgangen i salget til Chrysler Norge skyldes
Sepabs konkurrence.

- 17 -


Merete Raben-Levetzau har forklaret at hun er uddannet kunsthistoriker. Hun blev
direktør i P.C. Technic i efteråret 1996, da hendes mand rejste til England. Samar-
bejdet med Klaus Bo Petersen gik tidligere ret godt, men det blev mindre godt da hun
blev direktør. Carl Johansson gav udtryk for tilfredshed med arbejdet i P.C. Technic,
men det ændrede sig da han blev salgschef. Vidnet ønskede han kom med budgetter,
og det var Carl Johansson ikke interesseret i.

Hun har den 29. maj 1998 noteret at Carl Johansson var i Jylland med henblik på at
foretage en prøvemontering af et kørelys på en Honda Accord Coupé. Hun er des-
uden bekendt med at Carl Johansson kørte til Jylland den 5. juni 1998 for at montere
et kørelysrelæ på Lars Jørgensens bil.

Carl Johansson sagde op den 30. juni 1998 om morgenen. Han sagde at det ikke
havde noget med kørelys at gøre, og at kemien ikke passede. Hans sidste egentlige
arbejdsdag var den 10. juli 1998. Han var inde sidst i juli for at aflevere forskelligt.
Efter hans fratræden savnede de tre fotografier af stik til tre forskellige Hondaer. De
lå i et skab hvortil alle havde adgang. De kunne heller ikke finde nogle filer med teg-
ninger af kørelysrelæet SR 400. Det var filer som var oprettet af Carl Johansson som
led i hans arbejde. Filerne indeholdt komponentliste, testprocedure, printtegning og
diagram. De havde en EDB-ekspert til at gennemgå Carl Johanssons computer. Han
kunne se at filerne havde været oprettet og var blevet slettet. Han kunne også se at
der var foretaget en større oprydning den 10. juli 1998. Det de manglede, medførte et
ekstra tidsforbrug.

De fik hurtigt konkurrence fra BP-Light. Allerede i august 1998 mødte de konkur-
rence med hensyn til et kørelys til Chrysler 300 M, som P.C. Technic var gået i gang
med inden den 10. juli 1998, men som de ikke var blevet færdige med fordi der
manglede en tegning fra Chrysler. PC Technics nye tekniker, Brian Lundby, gik i
gang med at udvikle kørelyset til Chrysler. Ved henvendelse til Chrysler fik han at
vide at BP-Light allerede havde leveret et kørelysrelæ til dem.

Opstillingen af 19. juni 1998 vedrørende forventet behov for typer af multistik i an-
det halvår 1998 er foretaget af Carl Johansson. De håndskrevne tilføjelser er vidnets.
Frafaldet af Hasco i Norge væltede deres budgetter. Meddelelsen af 26. august kom

- 18 -

helt uventet. Ved henvendelse til Hasco fik vidnet at vide at Hasco havde valgt BP-
Light på grund af prisen. P.C. Technic måtte sætte prisen ned, og derved kom en or-
dre.

Hun er ikke bekendt med om firmaet Dancar har udviklet et kørelys med egenskaber
der lignede P.C. Technics kørelys.

Arne Juhl Olsen har forklaret at han efter sin pensionering for nogle år siden blev
involveret i driften af P.C. Technic i september 1996. Klaus Bo Petersen var der 2-3
gange om ugen, vidnet var der et par gange om ugen. Der blev udarbejdet måneds-
regnskaber, og der blev afholdt budgetmøder. Bogholder var Anne Birgitte Olsen der
var blevet ansat af Klaus Bo Petersen. Hun blev sagt op i august 1998 fordi de for at
spare fik revisoren til at tage sig af regnskaber.

Det fremgår af en rapport at Carl Johansson var i Jylland den 5. juni 1998 for at af-
tale montering af kørelys. Det fremgår også at han besøgte Lars Jørgensen.

Efter Carl Johanssons fratræden manglede de nogle sikkerhedskopier. I august 1998
spurgte han Carl Johansson om hvor de var blevet af. Han sagde de lå hos Anne Bir-
gitte Olsen. Det endte med at de måtte hente kopierne hos hende. De fik en edb-eks-
pert til at gennemgå båndene. Han kunne se på båndene at de havde været rørt
samme dag som de hentede materialet, den 4. september 1998.

Brian Lundby har forklaret at han er uddannet elektromekaniker. Han er selvstæn-
dig og udvikler og sælger kørelys. Den 1. november 2000 overtog han aktiviteterne i
P.C. Technic. Han er uden interesse i sagens udfald. Han blev ansat i virksomheden
den 4. august 1998. Han besøgte Chrysler Danmark den 24. august 1998 og foretog
en prøvemontering af et kørelys. Han kunne se at der allerede var foretaget en prø-
vemontering. Han spurgte de pågældende fra Chrysler, Erik og Jan, hvem der havde
foretaget prøvemonteringen. De svarede at det var Carl fra P.C. Technic. Da vidnet
sagde at det ikke kunne passe, gik de ud og kom senere tilbage og sagde at det ikke
var Carl, det var en anden, men de ville ikke sige navnet. Konkurrencen fra BP-Light
kom meget hurtigt efter vidnets besøg hos Chrysler.

- 19 -

Vidnet har på et tidspunkt fået at vide af Kim Steen Hansen fra Honda Danmark at
Klaus Bo Petersen havde sagt til dem at de skulle passe på P.C. Technics multistik,
fordi ledningerne var for dårlige. Det var klart forkert, og det vidste både vidnet og
Honda.

Det er rigtigt at vidnet ved en lejlighed har ødelagt motoren til en lygte i forbindelse
med en prøvemontering hos Chrysler. Det gjorde han opmærksom på inden han gik.
Chrysler monterede en ny motor til lygten, og vidnet foretog en ny montering. Det
skabte ingen problemer mellem P.C. Technic og Chrysler.

Faxen af 9. oktober 1998, respektive 27. oktober 1998, viser et diagram til et kørelys
til Suzuki Gran Vitara der i alt væsentligt er identisk med det kørelys som P.C. Tech-
nic lavede. Vidnet har på en fremlagt tegning markeret at der er en enkelt forskel
som giver en ekstra funktion. Vidnet har ikke været ude for andre kørelys der på den
måde lignede P.C. Technics. Efter vidnets erfaringer er chancerne for at komme til
identiske resultater når man tegner kørelysrelæer, ikke store. Diagrammerne kan teg-
nes på mange måder.

Forklaringen i fax af 7. december 1998 på den fejlsendte fax af 27. oktober 1998
passer ikke. Vidnet har afprøvet Winfaxprogrammet, og det fungerer ikke som be-
skrevet af Lars Jørgensen. Han har spurgt Ravenholm Computer og har der fået at
vide at det som Lars Jørgensen beskriver, ikke kan lade sig gøre.

Kørelyset SR 400 er i sin tid tegnet af Carl Johansson. Vidnet har tegnet et kørelys til
Honda Accord 1999 som er identisk med SR 400 bortset fra en mekanisk kontakt.
BP-Light var først med at fremstille et kørelys til Accorden. Vidnet havde ikke kend-
skab til BP-Lights kørelys til Accorden da han tegnede sit kørelys til samme. Udvik-
ling af kørelysautomatik kan tage op til et år hvis en elektromekaniker skal starte fra
bunden af og udvikle et kvalitetsprodukt som P.C. Technics. Hvis man har tegnin-
gen, kan det færdige produkt foreligge i løbet af en måned. Det er en forholdsvis
simpel teknik som man lærer på elektroteknikeruddannelsen. Det første lys vidnet
lavede til Chrysler, tog en uge. Det skyldes at vidnet havde en masse tegninger og lys
til rådighed.

- 20 -

Forevist fakturaerne dateret 28. august 1998 og 30. november 1998 vedrørende print
til henholdsvis 4.897,50 kr. og 4.679,50 kr. har vidnet erklæret at disse omkostninger
er produktionsomkostninger, ikke udviklingsomkostninger. Når man arbejder med
kørelys, er udviklingsomkostninger helt overvejende teknikerløn.

Vidnet har oplevet og oplever stadig at parternes produkter bliver forvekslet i forbin-
delse med reklamationer over BP-Lights lys som bliver sendt til P.C. Technic.

Han har fra en kunde i Vamdrup fået at vide at de benytter en vejledning fra P.C.
Technic til montering af lys fra BP-Light.

Carl Johansson har forklaret at han blev uddannet svagstrømsingeniør i sommeren
1990. Ansættelsen i P.C. Technic var hans første faste stilling. Han udviklede et relæ
til Honda med anvendelse af multistik. Idéen med relæer som disse er at de skal af-
løse de manuelt betjente kontakter i bilen, så man ikke glemmer at tænde kørelyset
når man starter, og ikke glemmer at slukke det efter kørslen. Multistik leveres af ECS
der er eneste leverandør i Europa. Udviklingen af relæet eller kørelysautomatikken
tog den tid det tog for ECS at sende multistikkene. Selve udviklingsarbejdet gik fra
den ene dag til den anden. Som regel foregår det ved at man spørger kunden om hvad
han vil have, så laver man et ledningsdiagram og en prototype og installerer den.
Udformningen kan foretages af en elinstallatør. Ideen til at anvende multistik kom fra
Dancar der også solgte kørelys.

Han kan bekræfte at han efter mødet med Hasco Motor i Norge var af den opfattelse
at der ville komme et stort salg.

Sagsøgte har været i forbindelse med Lars Jørgensen længe, og de er fortsat gode
venner. Han havde brug for feedback. Han har været gift med Lars Jørgensens søster.
Lars Jørgensen har været ansat på Færgegården i Juelsminde og er en dygtig elek-
trotekniker. Lars Jørgensen har ikke beskæftiget sig med kørelys tidligere. Sagsøgte
foretog den 2./3. marts 1998 en prøvemontering af et kørelys på Lars Jørgensens bil.
Det kan altså ikke, som det har været nævnt, have været grundlovsdag. Baggrunden
for at han monterede kørelys på Lars Jørgensens bil, var at der havde vist sig pro-
blemer med et kørelys til ældre Mazdaer. Monteringen var et led i at afprøve en løs-

- 21 -

ning. Han er ikke bekendt med hvornår Lars Jørgensen er begyndt at bistå Klaus Bo
Petersen. Sagsøgte har efter sin fratræden ikke drøftet kørelys med Lars Jørgensen.

Kørelys blev solgt til kunder der henvendte sig, eller som P.C. Technic henvendte sig
til. Prisen er altafgørende for salget, når leveringssikkerhed og kvalitet er i orden.
Kunderne er normalt meget store virksomheder, importørvirksomhederne. De in-
teresserer sig ikke meget for en detalje som kørelys, undtagen hvis det ikke virker.
Kørelysautomatik er en meget simpel teknik, det er blot en form for lyskontakt.

På et tidspunkt efter John Raben-Levetzau forlod selskabet, ændrede man garantibe-
stemmelserne fra 3-5 års garanti til 1 år. Det var køberne ikke glade for. Der kom
også prisstigninger som blev meddelt pr. brev. Det var uvant for kunderne. Man
plejede at forhandlede om prisstigninger. P.C. Technic begyndte også at indføre
prisdifferentiering. Sagsøgte var ikke enig i disse ændringer i forretningspolitikken.
Han følte sig desavoueret, og derfor sagde han op. Han bad ikke om en anbefaling.
Han var på ferie i tre uger fra fredag den 10. juli 1998 (med sidste arbejdsdag den 8.
juli 1998) og P.C. Technic havde sommerlukket i to uger. Det var grunden til at han
ikke kunne gøre mere ved kørelyset til Chrysler hvor han var på besøg den 29. juni
1998, og hvor han måtte konstatere at han manglede materiale. Han foretog ikke en
prøvemontering hos Chrysler den pågældende dag. Han har heller ikke foretaget en
prøvemontering hos Chrysler i august 1998.

Han har ingen erindring om et besøg i Jylland den 29. maj 1998.

Sagsøgte har ikke slettet materiale eller fjernet noget i forbindelse med sin fratræden.
Han har ikke beskæftiget sig med relæer til kørelys siden han forlod P.C. Technic.

Efter sin fratræden fik han den 1. august 1998 ansættelse på Papir- og Kontorcentret i
Nykøbing F der manglede en person der kunne noget med ny teknik. Det var et godt
sted for ham at mellemlande. Ansættelsen varede et halvt år. Han fik 24.000 kr. om
måneden. Derefter fik han ansættelse fra den 1. februar 1999 i et firma i København.

Klaus Bo Petersen kom jævnligt hos Papir- og Kontorcentret, flere gange om ugen.
Han og Klaus så hinanden en gang om måneden. De har ikke talt om kørelys. Sag-

- 22 -

søgte kendte ikke Klaus Bo Petersen inden han blev ansat i P.C. Technic. Han og
Klaus omgås fortsat hinanden.

Lars Jørgensen var også kunde i Papir- og Kontorcentret.

Han har intet kendskab til faxen af 9. oktober med tegning af relæ sendt fra Papir- og
Kontorcentret. Han er enig i at den forskel mellem diagrammet på faxen og diagram-
met på tegningen fremlagt af P.C. Technic der er påpeget af Brian Lundby, er den
eneste forskel. Han ved ikke hvorfra Lars Jørgensen har sit diagram.

Han er uden kendskab til faxen af 27. oktober 1998. Han har ikke beskæftiget sig
med kørelys efter sin fratræden. Han har ikke på noget tidspunkt beskæftiget sig med
det kørelys som faxen vedrører, et kørelys til Suzuki.

Klaus Bo Petersen har forklaret at han er uddannet flyveleder og nu er operationel
supervisor i Københavns Lufthavn. Han er tillige konsulent for bestyrelsen i BP-
Light. Han har kendt Carl Johansson siden deres fælles ansættelse i P.C. Technic. De
er venner. Lars Jørgensen er tekniker for BP-Light og er tillige medlem af bestyrel-
sen for selskabet. Han er kommet i forbindelse med Lars via Carl.

Han sagde op i P.C. Technic på grund af manglende arbejdsglæde. Han kunne få
heltidsarbejde i Københavns Lufthavn. Han oprettede BP-Light fordi der var kunder
der henvendte sig til ham. De klagede over prisstigninger og nedsættelse af garanti.
Da han var omfattet af konkurrenceklausul, forholdt han sig afventende. Han beslut-
tede sig for at oprette selskabet BP-Light i sommeren 1998. Forberedelserne til virk-
somhedsstarten skete inden den 20. august 1998. Han ansatte Anne Birgitte Olsen
som bogholder. Første leverance, til Chrysler, skete i begyndelsen af september
1998. Han var på besøg hos Chrysler den 8. august og den 17. august 1998. Det var
Chrysler der fik den idé at han skulle levere til dem. Han konstaterede at der var en
smadret lygte hos Chrysler. Det var det eneste der angav at der var konkurrenter til at
levere til Chrysler. Arbejdet med udvikling af kørelyset skete i samarbejde med Lars
Jørgensen og Chrysler. Carl Johansson deltog ikke i udviklingsarbejdet. Han kan
bekræfte at ECS i Holland er eneste leverandør af multistik i Europa.

- 23 -

Vedrørende faxerne af 9. og 27. oktober 1998 har han forklaret at han og Lars var i
gang med et projekt for Suzuki. Han foretog en prøvemåling hos en Suzuki-forhand-
ler i Nykøbing F og arbejdede videre med projektet. Diagrammet han sendte til Lars,
vedrører et lys til Suzuki. Det er baseret på et eksisterende diagram fra Suzuki og
andet materiale samt et fysisk eksemplar af et kørelysrelæ fra Suzuki. Tegningen er
fremkommet ved "reversed engineering" (tilbageførsel af færdigt produkt til tegning)
af Suzukis kørelysautomatik. Tegningen er lavet først i oktober 1998. Lars skulle
bruge diagrammet fordi han skulle foretage en prøvemontering af kørelyset hos Su-
zuki i Vejle. De fik aldrig solgt et kørelys til Suzuki.

Forsendelsen via Papir- og Kontorcentret skyldes følgende: Hans moder havde fået
en blodprop og han havde været til familieråd om hvad der skulle ske. Derefter tog
han til sit kontor der ligger ca. 900 m fra boligen i Væggerløse og udskrev diagram-
met som han på vej til arbejde i Kastrup tidligt om morgenen afleverede i Papir- og
Kontorcentret med en påtegning om at den skulle sendes til Lars. Papir- og Kontor-
centret, hvor han i øvrigt foretaget kontorindkøb, ligger 12 km fra hans kontor og
bolig i Væggerløse. Han benyttede en gang i mellem Papir- og Kontorcentret til
tunge faxforsendelser indtil han kort efter fik sin egen faxmaskine. Han havde privat
fax, men ikke fax på virksomheden. Det havde han rykket for mange gang. Han
kunne også have mailet diagrammet. Grunden til at han valgte at lade Papir- og
Kontorcentret sende kan være at der var mere end dette diagram at sende.

Han kan bekræfte at BP-Light konkurrerede med P.C. Technic i Norge i sidste halvår
af 1998 og begyndelsen af 1999. BP-Light solgte 110 kørelys til Honda i Finland i
1999. En salgsnedgang for P.C. Technic kan skyldes et voldsomt fald i salget af
Honda.

Han husker ikke den omsætning BP-Light havde det første år. Forespurgt om brutto-
resultatet kan have været 272.000 kr., svarede Klaus Bo Petersen at det lyder sand-
synligt.

Lars Jørgensen har ikke afgivet forklaring. Det lykkedes ikke at få forkyndt en vid-
neindkaldelse. Begæring om indkaldelse blev modtaget af retten den 13. november
2002 og blev med forkortet stævnevarsel sendt videre til retten i Horsens den 14.
november 2002. Det er oplyst at Lars Jørgensen var på forretningsrejse i Kina på

- 24 -

tidspunktet for domsforhandlingen, den 26. og 28. november 2002. Klaus Bo Peter-
sen har forklaret at Lars er blevet orienteret om at sagen var berammet, men det var
ikke et kardinalpunkt for ham eller hans advokat at Lars afgav forklaring.

Procedure

P.C. Technic har anført at Carl Johansson har tilsidesat den konkurrenceklausul han
påtog sig. Det tyder en lang række omstændigheder på. Ingen af disse er i sig selv
tilstrækkelige beviser, men tilsammen har de en sådan vægt at der ikke kan være no-
gen tvivl om at klausulen er blevet tilsidesat:

Klaus Bo Petersen og Carl Johansson var gode venner og omgikkes hinanden. De var
også venner med Carl Johanssons tidligere svoger, Lars Jørgensen. BP-Light blev
etableret meget hurtigt, og der er ikke dokumenteret nogen udviklingsomkostninger.
Der ville heller ikke være tid til udviklingsarbejde, når man skulle starte selskabet,
finde kunder og besøge dem og foretage andet kommercielt forarbejde. Det tager tid
at udvikle kørelys der skal passe til de enkelte bilmodeller når kvaliteten skal være i
orden. BP-Light benyttede et plagiat af et kørelys, nemlig SR 400, der var udviklet af
Carl Johansson i slutningen af 1997 og begyndelsen af 1998. Det må antages at det
var Carl Johansson der leverede grundlaget for plagiatet. Det er ikke sandsynligt at
Lars Jørgensen har skilt et relæ ad og foretaget en "reverse engineering". Carl Jo-
hanssons forklaring om sit jobskifte er usandsynlig. Der var ingen grund til at han
skulle gå til et ringere betalt arbejde uden relevant fagligt indhold. Der er holde-
punkter for at Carl Johansson foretog en prøvemontering på Lars Jørgensens bil, efter
Carl Johanssons forklaring den 2./3. marts 1998, efter andres forklaring snarere den
5. juni 1998. I hvert fald den sidste dag han arbejdede i PC Technic, må Carl Johans-
son have været klar over planerne om at starte konkurrerende virksomhed i BP-Light.

Der er også positive beviser: Faxen af 9. oktober 1998 må indebære at Carl Johans-
son den dag sendte et el-diagram med visse ændringer til Lars Jørgensen hvilket Lars
sendte tilbage den 27. oktober 1998. Klaus Bo Petersens forklaring om at han sendte
diagrammet via Papir- og Kontorcentret må forkastes som helt utroværdig. Klaus Bo
Petersen havde adskillige andre forsendelsesmuligheder, privat fax, e-mail og en fax
i lufthavnen. Der var ingen grund til at han skulle køre ind til Nykøbing F for at få
sendt en fax. Den fejlforsendte fax af 27. oktober 1998 må også, uanset hvilken for-

- 25 -

klaring der er på forsendelsen, være bevis for at Carl Johansson arbejdede sammen
med Lars Jørgensen om udvikling af kørelys.

Det må i denne forbindelse komme de sagsøgte til skade at de ikke sørger for at få en
forklaring fra Lars Jørgensen om dennes rolle i sagen. Det burde have været en selv-
følge at Lars Jørgensen afgav forklaring. Hertil kommer at de sagsøgte i påstandsdo-
kument af 12. november 2002 er blevet opfordret til at få Lars Jørgensen til at for-
klare sig.

BP-Light og Klaus Bo Petersen har selvstændigt overtrådt markedsføringslovens §
10 ved at benytte kendskab til erhvervshemmeligheder om P.C. Technics kunder og
prispolitik og selskabets konstruktioner til at fremstille identiske produkter og sælge
dem til en lidt lavere pris til samme kunder. De har endvidere overtrådt markedsfø-
ringslovens § 1 ved bevidst at medvirke til Carl Johanssons forsætlige overtrædelse
af den konkurrenceklausul han havde påtaget sig.

Der bør derfor betales såvel konventionalbod som erstatning for overtrædelse af
markedsføringslovens § 1 og § 10. Der er ingen grund til at nedsætte konventional-
boden, da overtrædelsen er grov og bevidst. Der er yderligere foretaget en nærgå-
ende, slavisk efterligning af sagsøgerens produkt. Det er urigtigt når det er hævdet at
de sagsøgte var først med at producere kørelyset til Honda Accord. Relæet til Honda
Accord er udviklet på grundlag af relæet SR 400 der er grundmodellen for de andre
relæer.

Carl Johansson har gjort gældende at det ikke er bevist at han har overtrådt sin kon-
kurrenceklausul. Han har hverken under sin ansættelse eller efter denne deltaget i
udviklingen af kørelysrelæer for andre eller i øvrigt krænket klausulen. Han har hel-
ler ikke på anden måde tilsidesat sine forpligtelser som tidligere ansat i P.C. Technic.

Kørelysrelæet nyder ikke beskyttelse efter markedsføringslovens § 1 eller § 10. Det
er et stykke banal teknik hvortil der anvendes standardelementer. Der henvises
herom til skønserklæringen.

Hvis det antages at der foreligger en overtrædelse af konkurrenceklausulen, gøres det
gældende at en bod skal nedsættes efter aftalelovens § 36.

- 26 -


Hvis det antages at det af BP-Light markedsførte kørelys er en uberettiget efterlig-
ning af P.C. Technics relæ, gøres det gældende at markedsføringen ikke har medført
et tab den kan kræves erstattet.

BP-Light og Klaus Bo Petersen har anført at kørelyset der er markedsført af P.C.
Technic ikke er et produkt der er beskyttet efter markedsføringsloven. Det samme
gælder BP Technics kørelys. Der er tale om enkle tekniske produkter fremstillet af
standardelementer under brug af gængs viden på området. Derfor har BP-Light og
Klaus Bo Petersen ved fremstilling og markedsføring ikke benyttet sig af erhvervs-
hemmeligheder der tilkommer P.C. Technic. BP-Light og Klaus Bo Petersen har
selvstændigt udviklet produkter, herunder kørelyset til Honda Accord der kom på
markedet flere måneder inden P.C. Technics tilsvarende produkt. BP-Light og Klaus
Bo Petersen har ikke modtaget bistand fra Carl Johansson under udviklingsarbejdet.
P.C. Technics anbringender herom er tankespind der ikke kan træde i stedet for bevi-
ser. BP-Light benyttede sig af teknisk bistand fra Lars Jørgensens side, og det var
helt tilstrækkeligt til den meget enkle produktudvikling.

Det bestrides at der skulle være påført et tab som følge af en eventuelt uberettiget
konkurrence. Et sådant tab er ikke dokumenteret.

Rettens afgørelse:

Det er ikke godtgjort at kørelyset SR 400 i udformning eller fremtoning har et mar-
kedsføringsmæssigt særpræg der medfører at produktet som sådant er beskyttet efter
markedsføringsloven. Det er heller ikke med sikkerhed godtgjort at Carl Johansson
under sin ansættelse hos P.C. Technic har tilsidesat sine forpligtelser ved at medvirke
til BP-Lights forberedelser til fremstilling af et kørelys.

Spørgsmålet er herefter om P.C. Technic har godtgjort at Carl Johansson har over-
trådt sin konkurrenceklausul ved i tiden efter sin ansættelse at have medvirket til BP-
Lights fremstilling af et kørelys der er noget nær identisk med det af P.C. Technic
producerede. Dette spørgsmål må besvares bekræftende.

Retten har herved lagt vægt på følgende:

- 27 -

Der var og er nære forbindelser mellem Carl Johansson, Klaus Bo Petersen og Lars
Jørgensen. De sidstnævnte etablerede på meget kort tid i selskabet BP-Light en pro-
duktion af kørelys, og der foreligger ikke oplysninger om at BP-Light har afholdt
udviklingsomkostninger af nogen betydning. Kørelysene er konstrueret under anven-
delse af kendte principper med brug af almindeligt anvendte komponenter, men det
forekommer ikke sandsynligt at BP-Light på kort tid uden selvstændig indsats, her-
under forhandlinger med kunderne, kunne konstruere et kørelys der passede til
Honda Civic. På grundlag af skønsmandens besvarelse især af spørgsmål 10 må det
konstateres at der er meget stor lighed mellem de af P.C. Technic og BP-Light pro-
ducerede kørelys. Det fremgår videre af besvarelsen af en række spørgsmål at de
mindre forskelle der er konstateret, er af kosmetisk art og uden funktionel betydning.
Af besvarelsen af spørgsmål 14 fremgår at de af parterne fremstillede kørelys ligner
hinanden så meget at den kopierende tekniker må have haft indgående kendskab til
originalen. Da SR 400 er udviklet af Carl Johansson i slutningen af 1997 og begyn-
delsen af 1998, mens det af BP-Light markedsførte relæ må være udformet i somme-
ren og efteråret 1998, må det fastslås at BP-Lights relæ er en efterligning af P.C.
Technics relæ.

Det må betragtes som usandsynligt at efterligningen er fremstillet uden Carl Johans-
sons medvirken. Retten lægger i den forbindelse betydeligt vægt på omstændighe-
derne omkring telefaxerne af 9. oktober og 27. oktober 1998.

Faxen af 9. oktober 1998 med et diagram af et lys der på et enkelt punkt nær var
identisk med P.C. Technics relæ, blev sendt fra Carl Johanssons daværende arbejds-
sted, Papir- og Kontorcentret, Nykøbing Falster, til Lars Jørgensen. Forklaringen på
denne forsendelsesmåde må være at Carl Johansson medvirkede ved udviklingen af
kørelyset. Klaus Bo Petersens forklaring om at han sendte faxen, og om grunden til
at han valgte at sende faxen som det skete, frem for at anvende sin private fax i bo-
pælen en lille kilometer fra arbejdsstedet og frem for at anvende e-mail forekommer
helt usandsynlig og må forkastes.

Faxen af 27. oktober 1998 var stilet til Carl Johansson og blev sendt til P.C. Technic,
det sidste utvivlsomt ved en fejl. Der er fremkommet forskellige oplysninger fra de
sagsøgtes side om grunden til at faxen var stilet til Carl Johansson. Ingen af disse
forklaringer forekommer overbevisende. Det må i denne henseende komme de sag-

- 28 -

søgte til skade at de ikke har ført Lars Jørgensen som vidne for om muligt at klar-
lægge forholdet. På det grundlag der foreligger for retten, må det fastslås at faxen var
bestemt for Carl Johansson. Dette forhold i forbindelse med de øvrige omstændighe-
der fører til at det anses for bevist at Carl Johansson i strid med sin konkurrenceklau-
sul medvirkede ved fremstillingen af kørelys.

Carl Johansson skal derfor betale den aftalte konventionalbod. Der er ikke grundlag
for at nedsætte boden efter aftalelovens § 36. De øvrige sagsøgte medvirkede til
overtrædelsen med kendskab til klausulen og til at Carl Johanssons adfærd indebar
en overtrædelse af klausulen.

De sagsøgtes adfærd udgør endvidere under de her angivne omstændigheder en
overtrædelse af markedsføringslovens § 1.

Udover betaling af konventionalboden har de sagsøgte pådraget sig erstatningsansvar
for P.C. Technics tab ved den konkurrence selskabet blev påført ved de sagsøgtes
uberettigede adfærd. Opgørelsen af tabet er forbundet med nogen usikkerhed, dels
med hensyn til dækningsbidraget, dels med hensyn til omsætningsnedgangen målt i
styktal. Efter denne usikkerhed og med baggrund i de af revisor Frede Nielsen med-
delte oplysninger kommer retten frem til at tabet skønsmæssigt må fastsættes til
100.000 kr.

Resultatet er derfor at de sagsøgte én for alle og alle for én til sagsøgeren skal betale
280.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 12. marts 1999. De sagsøgte skal
endvidere betale 18.000 kr. i sagsomkostninger samt erstatte sagsøgeren 15.825 kr.
for afholdte omkostninger til syn og skøn. Der er ved fastsættelsen af sagsomkost-
ninger taget hensyn til sagens langvarige forløb der i vid udstrækning har beroet på
sagsøgerens forhold, samt til at sagsøgeren har frafaldet en påstand om ophør med
markedsføring af kørelys.


Thi kendes for ret:

De sagsøgte, Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for Carl Johansson, BP-
Light International ApS og direktør Klaus Bo Petersen skal én for alle og alle for én

- 29 -

inden 14 dage til sagsøgeren, AJA af 1/11 2000 A/S, tidligere P.C. International A/S,
betale 280.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 12. marts 1999. De sagsøgte
skal endvidere inden samme frist betale 18.000 kr. i sagsomkostninger samt erstatte
sagsøgeren 15.825 kr. for afholdte omkostninger til syn og skøn.


Jens Feilberg
Rolf Malling Petersen
Allan Suhrke

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den